Medieteknologi, kommunikation og samfund

Embed Size (px)

Text of Medieteknologi, kommunikation og samfund

  • 1. Forelsning ved seminardag om netvrkssamfundet, 1. semester, MiKS, d. 7/10-11 Malene Charlotte LarsenAdjunkt, Ph.d.Institut for Kommunikation Aalborg Universitet http://malenel.wordpress.com

2. Hvad er sociale medier og sociale netvrkssider? Case: Arto.dk Arto set med nyhedsmediebriller En media content undersgelse Mediepanik/moralsk panik om unges mediebrug Unges brug af SNSer - set med forskningsbriller Resultater fra en virtuel etnografi Resultater fra en online kvalitativ sprgeskemaundersgelse Unges dobbelte bevidsthed om eget mediebrug Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com 3. Godt sprgsml! Mange medier er da sociale Et populrt begreb i lighed medWeb 2.0 eller social software Paraply-betegnelse for en rkkenye teknologier og praksisformer Ngleord: samarbejde, deling ogkommunikation (= internettet) Kan I huske, da internettet hedcyberspace? Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com 4. At socialisere via internettet er ikke noget nyt fnomen Siden 1990erne har folk dannet virtuelle fllesskaber Tidligere forskningsmssigt fokus p virtuellecommunities: Fremmede danner nye relationer med udgangspunkt iinteressespecifikke emner eller aktiviteter Med sociale netvrkssider har vi fet en nyorganiseringsmekanisme for at definere vores kontekst(boyd, 2006) Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com 5. SNSer er egocentriske mdesteder p internettet Individet er i centrum af sit eget community (boyd & Ellison, 2007) Primrt: eksisterende venner, bekendte, kontakter Sekundrt: nye venner, interessefllesskaber mv. Venskabs- frem for interessedrevne praksisser Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com 6. Internetbaserede mdesteder, hvor man via personaliseredeprofiler og vennelister kan kommunikere og socialisere ptvrs af tid og rum (Larsen, 2009) Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com 7. De frste SNSer opstr i slut-halvfemserne Danske Arto oprettet somhjemmeside med vitser i 97 Populariseres sent specielt sombegreb Begrebet SNS relativt ukendt (i DK) i2005 Frst med Facebooks udbredelsevinder betegnelsen indpas Frst med Facebook bliver SNSerhvermandseje (i DK) [boyd & Ellsion, 2007] Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com 8. Den frste sociale netvrksside i Danmark Oprettet i slutningen af 1997 af en 19-rig gymnasieelev Et klassisk eksempel p en frstegenerations-SNS Startede som en hjemmeside med vittigheder, men: P et tidspunkt gjorde jeg sdan, at folk kunne lgge deres egne vitserind, hvis de oprettede en profil p siden. Som en ekstra service lavede jegen gstebog, folk kunne skrive til hinanden i, og nsten med det sammeblev det mere populrt end selve vitserne. (Morten Borg citeret i Jyllands-Posten (Thomsen, 2004)) Arto.dk udviklede sig langsomt til en SNS isr p baggrundaf brugerfeedback/-involvering Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com 9. 1999 Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com 10. 2005 Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com 11. 2007 Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com 12. 2010 Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com 13. I 2005-2007 (hvor Arto var mest populr) havde sitet over enhalv million brugere Anslet 85 % af alle danske 13-17-rige havde en profil Gennemsnitsalderen var 15 r Stort set lige fordeling af drenge og piger Fire overordnede kategorier: Sociale og kontaktskabende funktioner (gstebogen, chatten, debatten osv.) Personlige og profilerende funktioner (profilen, billedgalleriet, blogs, reklame-smser osv.) Information og underholdning (spil, videoer, vitser, artikler osv.) Support og praktiske oplysninger (retningslinier, sikkerhed, forldreinfo osv.) Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com 14. Brn mobber og truer p nettet (TV AVISEN, DR1, 19-11-04) Unge aftaler vold via hjemmeside (Berlingske Tidende, 20-11-04) Unge sender tskehold fra flles hjemmeside (Fyens Stiftstidende, 21-11-04) Nr virtuelle tsk bliver til virkelig vold (Berlingske Tidende, 12-12-04) Truslerne str i k p chatroom (Fyens Stiftstidende, 12-01-05) Den farlige leg p chatten (B.T., 18-01-05) Nazister huserer p net-mdested for brn (Computerworld, 25-03-05) Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com 15. Danmarks uhyggelige hjemmeside (Jyllands-Posten, 02-06-05) Grove trusler p hjemmeside for brn (Jyllands-Posten, 02-06-05) Arto mangler kontrol (Jyllands-Posten, 03-06-05) Skoler sprrer for brnechat (Jyllands-Posten, 03-06-05) Brnechat oser af sex (Jyllands-Posten, 09-06-05) Ngenfotos af datteren p nettet (Jyllands-Posten, 09-06-05) Dyst om sex med flest mulige (Jyllands-Posten, 18-08-05) Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com 16. Farlig sex sat i system p nettet (Jyllands-Posten, 18-08-05) Pdofile chatter med brn (Jyllands-Posten, 25-08-05) Mobning dgnet rundt (Dags Dato, TV2, 11-09-05) Frkke" fotos udlser VIP (Jyllands-Posten, 03-11-05) Hyrer tskehold p nettet (Ekstra Bladet, 17-11-05) Elever mobber hinanden p nettet (Jyllands-Posten, 02-01-06) Elever sviner lrere til p nettet (Urban, 02-03-06) Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com 17. Danne et samlet overblik over nyhedsformidlingen af Arto i2005-2006 Trykte dagblade (aviser og gratisaviser) valgt Sgning i Infomedia efter artikler (adgang via AUB) Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com 18. Filtrere artikler fra, hvor Arto blot var nvnt som ensidebemrkning (eller artikler, hvor Arto er et navn ellerinitialer) Kriterium: Arto skulle vre (en del af) hovedhistorien iartiklen Filtrere lserbreve, debatindlg og klummer fra Resultat: 155 artikler fordelt over ni aviser i perioden 2005-2006 Kodning af artikler ift. indhold og overskrift (over flereomgange) Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com 19. 14 forskellige kategorier som dkkende for de emner ogvinkler, der er taget op i de 155 artikler: Nyhedsmediedkningen af Arto 2005-2006 (trykte dagblade) Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com 20. 14 forskellige kategorier: Seksuelle krnkelser og pdofili (29 kodningsreferencer) Mobning og chikane (27 kodningsreferencer) Seksuel adfrd og seksuelle udtryk (24 kodningsreferencer) Chatkonsulent-sagen (20 kodningsreferencer) Sikkerhed, webetik og gode rd (15 kodningsreferencer) Trusler og vold (14 kodningsreferencer) Artos konomi og ejerforhold (8 referencer) Unge udtrykker sorg online (7 kodningsreferencer) Opfordring til forldreinddragelse (7 kodningsreferencer) Muligheder p Arto (7 kodningsreferencer) Skoler sprrer for Arto (6 kodningsreferencer) Nazister hverver medlemmer (6 kodningsreferencer) Unge er forsigtige (2 kodningsreferencer) Tidsforbrug (1 kodningsreference) Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com 21. Tidsmssig fordeling af artikler:3530 B.T. Jyllands-Posten25 Ekstra Bladet Politiken20 Berlingske Tidende Kristeligt Dagblad15 Information Urban10 metroXpress Alle dagblade50 jan- feb- mar- apr- maj- jun- jul- aug- sep- okt- nov- dec- jan- feb- mar- apr- maj- jun- jul- aug- sep- okt- nov- dec-05 05 05 05 05 05 05 05 05 05 05 05 06 06 06 06 06 06 06 06 06 06 06 06 Nyhedsmediedkningen af Arto 2005-2006 (trykte dagblade) Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com 22. I lighed med en rkke andre frstegenerations-SNSer gavArto alts anledning til stor bekymring i offentligheden/inyhedsmedierne Lig f.eks. MySpace i USA eller LunarStorm i Sverige. Var der tale om en mediepanik? Begrebet moral panik introduceret af Cohen (1972) iforbindelse med den britiske presses dkning af konfliktenmellem to ungdomskulturelle grupper, mods og rockers Begrebet blevet overfrt til nyhedsmediernes dkning afunges mediebrug Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com 23. Drotner (1999) anvender betegnelsen mediepanik Dkker over, hvordan bestemte diskurser bliver styrende for,hvordan massemedierne fremstiller mediebrugets betydninghos unge Ofte er der tale om et ensidigt (negativt) fokus, hvor manoverser, at mediet indgr i en hverdagskultur, der forflertallet af brn og unge er prget af mangesidighed, ikkeensidighed Fremstiller enkeltsager frem for det generelle billede Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com 24. Opstr hver gang unge tager et nyt medie til sig - viserhistorien: Populrfiktion i 17- og 1800-tallet Seriehfter Ugeblade Populrmusik (Elvis, Beatles, Marilyn Manson) Film Videospil Computerspil Mobiler (Happy slapping) Internet, chat (Chatroulette), SNSer mv. Samme retorik Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com 25. Et par historiske eksempler: Ugeblade er ndelig gift: [de unges] Smag fordrves og deres Flelser brutaliseres [] Gift kanikke slges, uden at der prsteres en Attest fra Prst eller Lge, menaandelig Gift slges rask vk for to re i alle SmaagadernesBladbutikker. (Niels K. Kristensen om ugeblade i Vor Ungdom i 1903) Tegneserier gr unge voldelige: Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com 26. Kirsten Dronter(1999): Unge, medierog modernitet, s. 40 Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com 27. Hver ny panik udvikler sig som om, det er frste gang, emnetunge og medier debatteres Debatterne er slendes ens (Drotner, 1992) Der fokuseres oftest p brn og unge, fordi de opfattes somsrligt srbare Men ogs fordi barndommen eller ungdommen er etparadise lost for voksne, som har svrt ved at relatere tilbrn og unges oplevelser eller praksisser (Drotner, 1992) Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com 28. De tekster, der produceres i pressen, vil ofte pvirke andreaktrer (f.eks. forldre) Mediepanikker resulterer ofte i politiske initiativer eller forsgp moralsk regulering Mediepanikker flger ofte en bestemt news attention cycle,idet de tager form af narrativer med en begyndelse, en midteog en slutning (Critcher, 2003) Facebooks popularisering har mere eller mindre vret afslutningen p denmoralske panik om Arto i DK (Larsen, 2010) Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com 29. Ofte er de unge ikke s synlige i debatt