Medieteknologi, kommunikation og samfund

© Malene Charlotte LarsenAdjunkt, Ph.d.

Institut for KommunikationAalborg Universitet

http://malenel.wordpress.com

Unge og sociale medier – fra offentlige diskurser til lokale

erfaringer

Forelæsning ved seminardag om netværkssamfundet, 1. semester, MiKS, d. 7/10-11

http://malenel.wordpress.com/

© Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com

• Hvad er sociale medier og sociale netværkssider?• Case: Arto.dk

• Arto set med nyhedsmediebriller• En ’media content’ undersøgelse

• Mediepanik/moralsk panik om unges mediebrug• Unges brug af SNS’er - set med forskningsbriller

• Resultater fra en virtuel etnografi• Resultater fra en online kvalitativ spørgeskemaundersøgelse• Unges ’dobbelte bevidsthed’ om eget mediebrug

Oversigt



Godt spørgsmål! Mange medier er da ’sociale’ Et populært begreb i lighed med

’Web 2.0’ eller ’social software’ Paraply-betegnelse for en række

‘nye’ teknologier og praksisformer Nøgleord: samarbejde, deling og

kommunikation (= internettet) Kan I huske, da internettet hed

‘cyberspace’?

Hvad er ’sociale medier’?



At socialisere via internettet er ikke noget nyt fænomen

Siden 1990’erne har folk dannet virtuelle fællesskaber Tidligere forskningsmæssigt fokus på ’virtuelle

communities’:◦ Fremmede danner nye relationer med udgangspunkt i

interessespecifikke emner eller aktiviteter Med sociale netværkssider har vi fået en ny

organiseringsmekanisme for at definere vores kontekst (boyd, 2006)

Hvad er ’sociale medier’?



SNS’er er ”egocentriske” mødesteder på internettet◦ Individet er i centrum af sit eget community (boyd & Ellison, 2007)

Primært: eksisterende venner, bekendte, kontakter Sekundært: nye venner, interessefællesskaber mv. Venskabs- frem for interessedrevne praksisser

Hvad er sociale netværkssider (SNS’er)?



Internetbaserede mødesteder, hvor man via personaliserede profiler og ’vennelister’ kan kommunikere og socialisere på tværs af tid og rum (Larsen, 2009)

Hvad er sociale netværkssider (SNS’er)?



De første SNS’er opstår i slut-halvfemserne

Danske Arto oprettet som hjemmeside med vitser i ’97

Populariseres sent – specielt som begreb

Begrebet SNS relativt ukendt (i DK) i 2005

Først med Facebooks udbredelse vinder betegnelsen indpas

Først med Facebook bliver SNS’er hvermandseje (i DK)

Den historiske udvikling

[boyd & Ellsion, 2007]



Den første sociale netværksside i Danmark Oprettet i slutningen af 1997 af en 19-årig gymnasieelev Et klassisk eksempel på en førstegenerations-SNS Startede som en hjemmeside med vittigheder, men:

◦ ”På et tidspunkt gjorde jeg sådan, at folk kunne lægge deres egne vitser ind, hvis de oprettede en profil på siden. Som en ekstra service lavede jeg en gæstebog, folk kunne skrive til hinanden i, og næsten med det samme blev det mere populært end selve vitserne.” (Morten Borg citeret i Jyllands-Posten (Thomsen, 2004))

Arto.dk udviklede sig langsomt til en SNS – især på baggrund af brugerfeedback/-involvering

Case: Arto.dk



Case: Arto.dk

1999



Case: Arto.dk

2005



Case: Arto.dk

2007



Case: Arto.dk

2010



I 2005-2007 (hvor Arto var mest populær) havde sitet over en halv million brugere

Anslået 85 % af alle danske 13-17-årige havde en profil Gennemsnitsalderen var 15 år Stort set lige fordeling af drenge og piger Fire overordnede kategorier:

◦ Sociale og kontaktskabende funktioner (gæstebogen, chatten, debatten osv.)

◦ Personlige og profilerende funktioner (profilen, billedgalleriet, blogs, reklame-sms’er osv.)

◦ Information og underholdning (spil, videoer, vitser, artikler osv.)

◦ Support og praktiske oplysninger (retningslinier, sikkerhed, forældreinfo osv.)

Case: Arto.dk



• ”Børn mobber og truer på nettet” (TV AVISEN, DR1, 19-11-04)

• ”Unge aftaler vold via hjemmeside” (Berlingske Tidende, 20-11-04)

• ”Unge sender tæskehold fra fælles hjemmeside” (Fyens Stiftstidende, 21-11-04)

• ”Når virtuelle tæsk bliver til virkelig vold (Berlingske Tidende, 12-12-04)

• ”Truslerne står i kø på chatroom” (Fyens Stiftstidende, 12-01-05)

• ”Den farlige leg på chatten” (B.T., 18-01-05)

• ”Nazister huserer på net-mødested for børn” (Computerworld, 25-03-05)

Arto i medierne



• ”Danmarks uhyggelige hjemmeside” (Jyllands-Posten, 02-06-05)

• ”Grove trusler på hjemmeside for børn” (Jyllands-Posten, 02-06-05)

• ”Arto mangler kontrol” (Jyllands-Posten, 03-06-05)

• ”Skoler spærrer for børnechat” (Jyllands-Posten, 03-06-05)

• ”Børnechat oser af sex” (Jyllands-Posten, 09-06-05)

• ”Nøgenfotos af datteren på nettet” (Jyllands-Posten, 09-06-05)

• ”Dyst om sex med flest mulige” (Jyllands-Posten, 18-08-05)

Arto i medierne



• ”Farlig sex sat i system på nettet” (Jyllands-Posten, 18-08-05)

• ”Pædofile chatter med børn” (Jyllands-Posten, 25-08-05)

• ”Mobning døgnet rundt” (Dags Dato, TV2, 11-09-05)

• ”Frække" fotos udløser VIP” (Jyllands-Posten, 03-11-05)

• ”Hyrer tæskehold på nettet” (Ekstra Bladet, 17-11-05)

• ”Elever mobber hinanden på nettet” (Jyllands-Posten, 02-01-06)

• ”Elever sviner lærere til på nettet” (Urban, 02-03-06)

Arto i medierne



◦ Danne et samlet overblik over nyhedsformidlingen af Arto i 2005-2006

◦ Trykte dagblade (aviser og gratisaviser) valgt◦ Søgning i Infomedia efter artikler (adgang via AUB)

En ’media content’ undersøgelse



◦ Filtrere artikler fra, hvor ’Arto’ blot var nævnt som en sidebemærkning (eller artikler, hvor Arto er et navn eller initialer)

◦ Kriterium: Arto skulle være (en del af) hovedhistorien i artiklen

◦ Filtrere læserbreve, debatindlæg og klummer fra◦ Resultat: 155 artikler fordelt over ni aviser i perioden 2005-

2006◦ Kodning af artikler ift. indhold og overskrift (over flere

omgange)




◦ 14 forskellige kategorier som dækkende for de emner og vinkler, der er taget op i de 155 artikler:


Nyhedsmediedækningen af Arto 2005-2006 (trykte dagblade)



14 forskellige kategorier:◦ Seksuelle krænkelser og pædofili (29 kodningsreferencer)◦ Mobning og chikane (27 kodningsreferencer)◦ Seksuel adfærd og seksuelle udtryk (24 kodningsreferencer)◦ Chatkonsulent-sagen (20 kodningsreferencer)◦ Sikkerhed, webetik og gode råd (15 kodningsreferencer)◦ Trusler og vold (14 kodningsreferencer)◦ Artos økonomi og ejerforhold (8 referencer)◦ Unge udtrykker sorg online (7 kodningsreferencer)◦ Opfordring til forældreinddragelse (7 kodningsreferencer)◦ Muligheder på Arto (7 kodningsreferencer)◦ Skoler spærrer for Arto (6 kodningsreferencer)◦ Nazister hverver medlemmer (6 kodningsreferencer)◦ Unge er forsigtige (2 kodningsreferencer)◦ Tidsforbrug (1 kodningsreference)




◦ Tidsmæssig fordeling af artikler:


Nyhedsmediedækningen af Arto 2005-2006 (trykte dagblade)

0

5

10

15

20

25

30

35

jan-05

feb-05

mar-05

apr-05

maj-05

jun-05

jul-05

aug-05

sep-05

okt-05

nov-05

dec-05

jan-06

feb-06

mar-06

apr-06

maj-06

jun-06

jul-06

aug-06

sep-06

okt-06

nov-06

dec-06

B.T.

Jyllands-Posten

Ekstra Bladet

Politiken

Berlingske Tidende

Kristeligt Dagblad

Information

Urban

metroXpress

Alle dagblade



I lighed med en række andre førstegenerations-SNS’er gav Arto altså anledning til stor bekymring i offentligheden/i nyhedsmedierne◦ Lig f.eks. MySpace i USA eller LunarStorm i Sverige.

Var der tale om en mediepanik?

Begrebet ’moral panik’ introduceret af Cohen (1972) i forbindelse med den britiske presses dækning af konflikten mellem to ungdomskulturelle grupper, ’mods’ og ’rockers’

Begrebet blevet overført til nyhedsmediernes dækning af unges mediebrug

Mediepanik/moralsk panik



Drotner (1999) anvender betegnelsen ’mediepanik’ Dækker over, hvordan bestemte diskurser bliver styrende

for, hvordan massemedierne fremstiller mediebrugets betydning hos unge

Ofte er der tale om et ensidigt (negativt) fokus, hvor man overser, at mediet indgår i en hverdagskultur, der for flertallet af børn og unge er præget af mangesidighed, ikke ensidighed

Fremstiller enkeltsager frem for det generelle billede




Opstår hver gang unge tager et nyt medie til sig - viser historien: ◦ Populærfiktion i 17- og 1800-tallet◦ Seriehæfter◦ Ugeblade◦ Populærmusik (Elvis, Beatles, Marilyn Manson)◦ Film◦ Videospil ◦ Computerspil◦ Mobiler (’Happy slapping’)◦ Internet, chat (’Chatroulette’), SNS’er mv.

Samme retorik




Et par historiske eksempler:

Ugeblade er ”åndelig gift”:◦ ”[de unges] Smag fordærves og deres Følelser brutaliseres […] Gift kan

ikke sælges, uden at der præsteres en Attest fra Præst eller Læge, men aandelig Gift sælges rask væk for to Øre i alle Smaagadernes Bladbutikker.” (Niels K. Kristensen om ugeblade i ”Vor Ungdom” i 1903)

Tegneserier gør unge voldelige:◦





Kirsten Dronter (1999): ”Unge, medier og modernitet”, s. 40



Hver ny panik udvikler sig som om, det er første gang, emnet ’unge og medier’ debatteres

Debatterne er slåendes ens (Drotner, 1992) Der fokuseres oftest på børn og unge, fordi de opfattes som

særligt sårbare Men også fordi barndommen eller ungdommen er et

”paradise lost” for voksne, som har svært ved at relatere til børn og unges oplevelser eller praksisser (Drotner, 1992)




De tekster, der produceres i pressen, vil ofte påvirke andre aktører (f.eks. forældre)

Mediepanikker resulterer ofte i politiske initiativer eller forsøg på moralsk regulering

Mediepanikker følger ofte en bestemt ”news attention cycle”, idet de tager form af narrativer med en begyndelse, en midte og en slutning (Critcher, 2003)◦ Facebooks popularisering har mere eller mindre været afslutningen på

den moralske panik om Arto i DK (Larsen, 2010)




Ofte er de unge ikke så synlige i debatterne som forskellige voksne aktørgrupper:

• ”Hvorfor skriver de ikke om alle os, der er glade for at bruge Arto?” (15-årig dreng i debatten på Arto, 2005)

◦ ”Der er mange, der tror, at unge ikke tænker sig om på nettet, og skriver med den ene tilfældige perverse mand efter den anden. Men en del af os bruger bare nettet til at skrive med dem vi kender i forvejen, og vi passer på.” (14-årig pige i online-spørgeskema, 2007)

• Undren: Nyhedsmediernes negative billede vs. brugernes positive oplevelser hvad betyder Arto (og andre SNS’er) egentlig for unges sociale og individuelle liv?




Unges brug af SNS’er – set med forskningsbriller

Ph.d.-projekt: Empirisk at undersøge og forstå 12-18-årige danske unges brug af online sociale netværk (især Arto og Facebook)

Bidrage til en karakteristisk af en ungdomsgeneration, som er vokset op med sociale medier

Tre centrale analysetemaer: At praktisere venskab At kommunikere følelser At håndtere risici



Fem års virtuel etnografi (deltagende observationer) på sociale netværkssider– især Arto og Facebook

Feltnoter og screenshots Fokusgruppeinterview og

individuelle, uformelle samtaler 2400 svar fra 12-18-årige på et

online-spørgeskema med primært kvalitative spørgsmål

Empirisk grundlag



Fatisk kommunikation◦ Uden indhold, vedligeholde kontakt

◦ ”Fint, det er jo det venner/veninder skriver til hinanden" (13-årig pige)

◦ ”Man kan ikke svare på hvad man synes til sådan en besked ? Men det viser da at der er nogle der tænker på en ? :D (Der er MANGE der tænker på mig)” (14-årig pige)

At praktisere venskab



SNS’er er en ”selskabelig teknologi” Et socialt rum i sig selv

En måde at være sammen på – uden at være det ansigt-til-ansigt

Og samværet fastholdes:◦ ”Det er lidt sådan en opsamling over hvad man har foretaget sig. […]

Altså, man kan gå tilbage og se, hvad man tidligere har snakket om, hvis det er.”

At praktisere venskab…

(15-årig pige i fokusgruppeinterview om gæstebogen på Arto, 2005 )



Statusopdateringer giver en følelse af konstant tilstedeværelse




Venskabsbegrebets nye karakter Andre midler må tages i brug




Tagging som venskabspraksis




Stadig nære relationer – både online og offline:◦ ”Jeg har mødt min bedste veninde og min bedste ven på nettet. […] de

to har altid været der for mig. Forstået og trøstet mig som ingen andre har. Og det gode er at jeg aldrig har mødt dem i virkeligheden.” (17-årig pige)

En udvidet forståelse af venskabsbegrebet:◦ Sociomentale bånd (Chayko, 2002)




En decideret kærlighedsdiskurs i de unges medierede handlinger – på tværs af SNS’er og diverse funktioner

At kommunikere følelser



Den bedste besked: ”Jeg elsker dig”

◦ ”jeg elsker dig. (L)””fordi det betyder meget for mig når nogen siger at de elsker mig og at jeg ved at de mener det.” (15-årig pige)

◦ “Jeg elsker dig brow <3” ”Fordi at min kærlighed til min bedste ven er gensidigt.” (15-årig dreng)

Bekræftelse, intimitet og autenticitet i det virtuelle rum Tager dog afstand fra en tom kærlighedsdiskurs Understreger, at de ved, at deres venner mener det

At kommunikere følelser…



Vigtigt at beskederne er offentlige:◦ ”… det er dejligt at vide hvad en anden syntes om en, og dejligt at han

skriver det offentligt så andre kan se hvor glad han er for mig :D” (15-årig pige)

Online- og offline-praksisser smelter sammen:




En ’open source’-netværksidentitet:◦ Er med-konstruktører af hinandens identitet◦ Bruger strategisk hinanden som ’medierende midler’




Ubehagelige oplevelser

At håndtere risici



Ubehagelige oplevelser

At håndtere risici…

”Skal vi camme frækt?”

”Jeg smadrer

dig!”



Håndtering af ubehagelige oplevelser




Afstandstagen fra ubehagelige oplevelser:

◦ "der skal med end bare "Luderdreng!” til :D” (16-årig dreng)◦ "Det var jo bare en simpel trussel :)” (15-årig dreng)◦ ”nogle klamme gamle nogle der skriver, men dem sletter jeg bare :)” (14-årig pige)

◦ ”Jamen, bare alle de klamme hoveder...” (14-årig pige)◦ "så længe det ikke er noget personligt er det jo bare til at overse"

(13-årig pige)◦ "jeg ignorede det bare, så slemt var det ikke" (15-årig pige)◦ ”jeg sletter bare beskeden..” (16-årig dreng)




Risici såvel online som offline:

◦ ”Folk har for mange fordomme omkring nettet. Hvor svært kan det lige være at lukke siden ned?” (14-årig pige)

◦ ”Internettet er fint. Der er idioter og farer overalt, i det virkelige liv, er der jo også nogle der prøver at ødelægge alt for alle - lad være at give hele internettet og dets brugere skylden for det, der er også mange gode ting der”. (16-årig dreng)

◦ ”Altså nu er det sådan at hvis ikke man er gammel nok til at vide der findes ubehagelige mennesker, så er man slet ikke gammel nok til at bruge cyberspace. Nu vil jeg lige sige noget til jer, som jeg håber i læser - Er det ikke bedre at få en ubehagelig besked OVER NETTET end at møde en ubehagelig mand når man f.eks sidder ved bussen?” (16-årig pige)




’Dobbelt bevidsthed’ om eget mediebrug (Herring, 2008)

Fra ’lokale oplevelser’ til ’offentlige diskurser’




Spørgeskemaundersøgelsen som kommunikationssituation og strategi/chance for at blive hørt:◦ ” Der foregår altså mange positive episoder på nettet, men medierne

tager kun hånd om de negative.” (15-årig dreng)◦ ”Lad være med og straffe arto, det er pigernes egne skyld at de møder

de "gamle mænd", det kunne jeg da aldrig finde på.” (12-årig pige)◦ ”Og lad nu vær med at tage alle de dårlige eksempler og gør noget stor

ud af det.. Der er garanteret flere gode end dårlige..” (15-årig dreng)◦ ”Tak.. Fordi der er nogle der gider høre på os .. (:” (14-årig pige)

Konstruerer sig som ’erfarne internetbrugere’ eller ’fornuftige unge mennesker’

Nedtoner med vilje risici-perspektiverne? At ville forstås og tages seriøst




Nyhedsmedietekster afspejler ikke altid den faktisk mediebrug blandt unge

Grundig empirisk forskningsbaseret viden (og formidling heraf) er vigtig, når man skal forstå unges brug af nye medier

Især på et tidspunkt i historien, som er præget af stor offentlig bekymring og debat…

Opsamling


Documents

Medieteknologi, kommunikation og samfund