5
Nyhedsbrev · Skoleåret 13-14 · Nummer 8 Vi understøtter en anerkendende udviklings – og læringskultur Indhold Medieret læring Læs om denne dynamiske tilgang til læring s. 1 Skolebestyrelsesvalg s.2 Hvordan kan du deltage i dit barns skole? Fra skoleskak til mate- matikundervisning — en lærers tanker , Jesper Ihler —Byskov fortæller: s. 3 Marts måned på skolen - Se her, hvad der sker s. 4 Sidste måneds glimt s. 4 Skakturnering Skolefest i indskoling på almen- delen Emneuge i C30 Langelandstur for Ældste i Syd Medieret læring …. ...er læring set ud fra et dynamisk perspektiv, hvor udgangspunktet er en dynamisk forståelse af intelligensbegrebet. Her kigger man på ele- ven ud fra potentialer og ressourcer og typiske spørgsmål, man som lærer kan stille sig selv er: Hvad er elevens maximale præstation? Hvordan kan eleven lære? Hvilken mediering kan bringe eleven videre? Hvilke individuelle, relationelle, kulturelle faktorer forhindrer eleven i at lære. Elevens læring På Amagerskolen satser vi i mange sammenhæng elevens indre sty- ring. Det gør vi også indenfor faglig læring, derfor vil alle lærere i fremtiden tilrettelægge arbejdet i klasserne ud for K.L.O.G.E.— metoden, så eleverne bliver dygtigere til at mærke, hvordan de lærer, hvad de lykkes med og hvordan de kan angribe opgaver. K.L.O.G.E - metoden •Kig på opgaven Hvilken opgave er det? Hvad handler opgaven om? •Læg en plan Hvad skal jeg gøre? Hvilke ting skal jeg bruge? I hvilken rækkefølge skal jeg gøre tingene? •Opgaven laves Lav opgaven, stille, roligt og grundigt •Gennemgå resultatet Det jeg har lavet……Hvad handlede det om? Er det rigtigt? •Evaluere Hvad gik godt? Hvad gik ikke så godt? Hvordan har jeg gjort det? Har jeg gjort et godt stykke arbejde? K.L.O.G.E—modellen er bare en af redskaberne fra lærernes nyeste faglige kursus, som strækker sig over tre—fire kursusgange over det næste år. Kurset skal være med til at sætte fokus på undervisningsministeriets krav om at udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan og at styrke tilliden til og trivslen i folkeskolen bl.a. gennem respekt for pro- fessionel viden og praksis. Vi glæder os til at se eleverne lykkes!

Medieret læring …. Indhold - Amagerskolen · Nyhedsbrev · Skoleåret 2013-14 · Nummer 8 Vi understøtter en anerkendende udviklings – og læringskultur Sidste måneds glimt

  • Upload
    lynhu

  • View
    216

  • Download
    0

Embed Size (px)

Citation preview

Nyhedsbrev · Skoleåret 13-14 · Nummer 8

Vi understøtter en anerkendende udviklings – og læringskultur

Indhold Medieret læring Læs om denne dynamiske

tilgang til læring s. 1

Skolebestyrelsesvalg s.2 Hvordan kan du deltage i dit barns skole?

Fra skoleskak til mate-matikundervisning — en lærers tanker , Jesper Ihler —Byskov fortæller: s. 3 Marts måned på skolen - Se her, hvad der sker s. 4 Sidste måneds glimt s. 4 Skakturnering Skolefest i indskoling på almen-delen Emneuge i C30 Langelandstur for Ældste i Syd

Medieret læring …. ...er læring set ud fra et dynamisk perspektiv, hvor udgangspunktet er en dynamisk forståelse af intelligensbegrebet. Her kigger man på ele-ven ud fra potentialer og ressourcer og typiske spørgsmål, man som lærer kan stille sig selv er: • Hvad er elevens maximale præstation? • Hvordan kan eleven lære? • Hvilken mediering kan bringe eleven videre? • Hvilke individuelle, relationelle, kulturelle faktorer forhindrer

eleven i at lære. Elevens læring På Amagerskolen satser vi i mange sammenhæng elevens indre sty-ring. Det gør vi også indenfor faglig læring, derfor vil alle lærere i fremtiden tilrettelægge arbejdet i klasserne ud for K.L.O.G.E.—metoden, så eleverne bliver dygtigere til at mærke, hvordan de lærer, hvad de lykkes med og hvordan de kan angribe opgaver. K.L.O.G.E - metoden •Kig på opgaven Hvilken opgave er det? Hvad handler opgaven om? •Læg en plan Hvad skal jeg gøre? Hvilke ting skal jeg bruge? I hvilken rækkefølge skal jeg gøre tingene? •Opgaven laves Lav opgaven, stille, roligt og grundigt •Gennemgå resultatet Det jeg har lavet……Hvad handlede det om? Er det rigtigt? •Evaluere Hvad gik godt? Hvad gik ikke så godt? Hvordan har jeg gjort det? Har jeg gjort et godt stykke arbejde?

K.L.O.G.E—modellen er bare en af redskaberne fra lærernes nyeste faglige kursus, som strækker sig over tre—fire kursusgange over det næste år. Kurset skal være med til at sætte fokus på undervisningsministeriets krav om at udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan og at styrke tilliden til og trivslen i folkeskolen bl.a. gennem respekt for pro-fessionel viden og praksis. Vi glæder os til at se eleverne lykkes!

Nyhedsbrev · Skoleåret 2013-14 · Nummer 8

Vi understøtter en anerkendende udviklings – og læringskultur

Skolebestyrelsesvalg

du - dit barn - jeres skole

2014 er et valgår og det betyder, at alle I foræl-dre, som har et barn på skolen, kan opstille til valg. Datoen for opstilling, samt valgdag og pro-cedure vil blive meldt ud særskilt på intra. Her I nyhedsbrevet vil I have mulighed for at læse lidt om, hvad en skolebestyrelse er, hvad det kræver tidsmæssigt og arbejdsmæssigt at være del af den, og hvad man laver. Hvad er en skolebestyrelse? Et flertal af repræsentanter for forældrene valgt af og blandt personer, der har forældremyndigheden over børn, der er indskrevet i skolen og som har lyst til at arbejde for alles børns bedste. Hvor megen tid skal man bruge og hvor meget arbejde skal man lægge i det? Skolebestyrelsen mødes fast en gang om måne-den i 3 timer. Derudover kan det ved meget særli-ge lejligheder hænde, at skolebestyrelsen mødes ud over denne tidsramme. Det sker typisk ved skolebestyrelsens opstartsarrangement, hørings-svar, eller når der er politiske møder, som kræver deltagelse.

Hvad laver en skolebestyrelse? Skolebestyrelsen fastsætter principper for sko-lens virksomhed, herunder bl.a. om: • undervisningens organisering (fastlægge

elevernes undervisningstimetal på hvert klassetrin, skoledagens længde, understøt-tende undervisning, holddannelse, samar-bejdet med lokalsamfundets kultur-, folke-oplysnings-, idræts- og foreningsliv m.v., udbud af valgfag, specialundervisning på skolen og elevernes placering i klasser)

• samarbejdet mellem skole og hjem og om skolens og forældrenes ansvar i samarbej-det

• underretning af hjemmene om elevernes udbytte af undervisningen

• arbejdets fordeling mellem lærerne • fællesarrangementer for eleverne i skoleti-

den • lejrskoleophold, udsendelse i praktik m.v. • skolefritidsordningens virksomhed.

Derudover skal skolebestyrelsen blandt andet godkende skolens budget og undervisningsmid-ler. Skolebestyrelsen fastsætter også ordensregler og værdiregelsæt for skolen, som skal bidrage til elevernes trivsel og et godt undervisningsmiljø på skolen. På Amagerskolens hjemmeside, altså www.amagerskolen.dk kan man se mere om sko-lebestyrelsens arbejde. Her finder man de prin-cipper, som skolebestyrelsen udarbejder og revi-derer løbende og som danner grundlag for vores skole. Her finder man også billeder af den nuværende skolebestyrelse mm.

Hvis nu alt dette har vagt din interesse, så hold øje med intras opslag vedr. skolebestyrelsesval-get og mød op til opstillingsmøde og valgdagen.

Kommer du også?

Nyhedsbrev · Skoleåret 2013-14 · Nummer 8

Vi understøtter en anerkendende udviklings – og læringskultur

Fra skoleskak til matematikundervis-ning — en lærers tanker, Jesper Ihler-Byskov fortæller: I uge 6 blev der spillet skak på 7. og 8. årgang. Det blev afsluttet med skolernes skakdag om fre-dagen i den pågældende uge, hvor ca. 120 unge mennesker både spillede bondeskak, kondiskak, actionskak og var rundt på et orienteringsløb med skakopgaver. For at få det meste ud af skakdagen, var det opti-malt, hvis eleverne kunne de fleste af reglerne til spillet. Vi startede derfor ugen i det små, hvor der kun blev spillet med bønder. Ret hurtigt kom tår-nene dog med, sidenhen løberne og slutteligt blev springeren, dronningen og kongens funktion introduceret. Den måde jeg her gjorde det på, var via program-met Screencast-O-Matic; et let tilgængeligt og brugervenligt program som fungerer direkte i browseren. Heri optog jeg en video af mit skærm-billede på min computer, hvor jeg i mit headset fortalte om reglerne til skak. Det resulterede i en video til hvert forløb i skakugen. Skoleskak-videoerne kan I finde her: http://www.youtube.com/watch?v=oZag6dL0SZc&list=PL48H4QOm8XSsJ7xE3ZlhAn8-68-nXZIiW&index=1

(til højre er de 4 videoer, som skal ses i den ræk-kefølge de er placeret i, fra top mod bund). Den måde at arbejde på, virkede både givtigt for eleverne, for mig selv som underviser og har po-tentiale som støtte for forældrene, så I kan følge indholdet i undervisningen og kan se, hvordan man kan hjælpe sit barn bedst muligt.

Derfor vil jeg fremover uploade en video på You-Tube ved hver ny opgave i matematikundervis-ningen (som helt konkret for mit vedkommende er målrettet 7. årgang). På den måde vil både I for-ældre og eleverne nemt kunne se, hvordan man kommer i gang med specifikke opgaver, hvis man går i stå. Det fremmer undervisningsdifferentierin-gen på den måde, at man selv bestemmer hvor grundigt man ser en video; om man holder pau-ser i den, ser den flere gange, regner imens osv. – alt efter eget behov.

Måden, som jeg har arbejdet på, er inspireret af The Flipped Classroom og kan være medvirken-de til at ”… udnytte det fulde læringspotentiale i anvendelsen af teknologi i samspil med pædago-gisk, didaktisk og fagfaglig viden. Teknologi skal ikke “bare” erstatte vores måde at undervise på, den skal redefinere både forberedelse, udførelse og evaluering af undervisning.” (http://theflippedclassroom.dk/) Der findes andre programmer som Screencast-O-Matic, som vil kunne bruges på lignende måder. Her kan man f.eks. se på http://www.skoletube.dk/ for at få flere idéer. På den side er det også muligt at oprette lukkede grup-per, så både elever og lærere kan uploade hjem-meproducerede film uden omverdenen kan se dem. Jeg skylder lige at nævne, at skolernes skakdag på Amagerskolen forløb fremragende. Det nye tiltag på vores skole med at være tilmeldt skoler-nes skakdag er dermed ikke sidste gang. Vi ar-bejder desuden på i C40, at det bliver muligt at spille skak i pauserne.

Nyhedsbrev · Skoleåret 2013-14 · Nummer 8

Vi understøtter en anerkendende udviklings – og læringskultur

Marts måned på skolen

Marts måned står i skole—hjem samtalernes tegn. Kalenderen på lærerintra bugner med op-lysninger om samtaler i mange forskellig klasser og tidspunkter.

Det giver derfor god mening at holde øje med forældreintra og tilmeldingsskemaer til de diverse samtaler, så man som forældre kan booke en tid til sig selv og sit barn.

Sidste måneds glimt

Skakturnering

Og så fik Amagerskolen sin første skakdag under kyndig ledelse af Finn Jensen og Jesper Ihler-Byskov og skolens nye viceskoleleder Steen Møl-ler. Sågar avisen kom for at kigge på det nye til-tag, som bestemt ikke var det sidste af sin slags.

Mens nogle elever knoklede ved skakbordene, blev andre elever sendt på orienterings-løb for på denne måde at lære skakspillet og brikkernes muligheder at kende. Ude omkring var der placeret opga-ver, som kunne hjælpe eleverne.

Skolefest i indskolingen på almendelen Traditionen tro blev indskolingens skolefest ind-ledt med et skuespil, hvor alle børnene var på scenen på skift. Årets tema var årets gang udtrykt i drama og sange.

Bagefter blev der spist ude omkring i de forskelli-ge klasselokaler. I år havde de forskellige foræl-dreråd arrangeret spisningen, så den foregik på mange forskellig måder. Nogle havde arrangeret mad til et ta-selv-bord, andre havde med til famili-en. Alle hyggede sig dog i hinandens selskab.

Aftenen blev sluttet af ved de forskellige boder, hvor børnene kunne få brugt deres billetter. Trætte og glade gik alle hjem efter fælles opryd-ning.

Nyhedsbrev · Skoleåret 2013-14 · Nummer 8

Vi understøtter en anerkendende udviklings – og læringskultur

Sidste måneds glimt

Emneuge i C30

Kreativitet, fagene på hovedet og idræt og na-

turen er årets emner i C30 emneuge.

Langelandstur for Ældste i Syd Glade tog ældstes piger og drenge i Syd af sted til Lan-geland.

Årets fokus-områder var tillid, ansvar, relationer og sociale kom-petencer. Under turen deltog eleverne i forskellig værkste-der og indgik i nye relationer med hinanden.