kontakt:

+47 47 29 31 69

berlin.mathias@gmail.com

Arkitektskolen Aarhus

Po r t f o l i oMathias Berlin stud. aarch BA

adrEssE: Elleveien 16, 1440 Drøbak, Norge

Jeg er en kreativ og nysgjerrig person, som kan lige at blive udfordret. Hvis jeg bliver stillet en opgave, løser jeg den med engagement og vedholdenhed. Jeg gennemfører mine opgaver struktureret og med omtanke, og jeg kan lige at søge ny inspiration, som kan lede mig videre i mit arbejde.

Berlin.mathias@gmail.com

NO +47 47293169 (hoved)

Norsk, Dansk, Svensk, Engelsk

Photoshop, Indesign, Illustrator,Rhinoceros, V-ray, Vectorworks, Google sketchup, Pepakura.

Ås Videregående skole - almenfagLuftforsvaret, brannvern Rygge flyplassDesigninstituttet 1 årig designskoleArkitektskolen Aarhus, Bachelorutdannelse

Arkitekt

Drøbak arkitektkontor - sommer 2012

RELEVANT yRkEs ERfARiNg:

kontakt:

uDDannelse:

sprOG:

programmer:

Portfolio

Cv

LiDt OM Mig

BAggrunDJeg er en 24 år gammel mand, født og opvokset i Drøbak, Akershus. Efter gymnasiet tog jeg i militæret og fuldførte militærtjen-este i luftforsvaret. Herefter valgte jeg designinstituttet i Oslo, for at forberede mig på uddannelsen i Danmark ved Arkitektskolen i Aarhus, hvor jeg startede i 2010. Jeg har rejst meget igennem tiden, altid med logbog og kamera, så jeg kan dokumentere og huske mine oplev-elser. Personligt er jeg interesseret i historie og kunst, og tager ofte på kunstmuseum for at hente inspiration til mine projekter.

hovedprojekt 5.semester Rum og lys

Fuglsø strand - studiested for billedhuggere

Dobbelt rettvinklet projektionstegning

Tema - Verden på kanten

Rummelig installation

Hybrid Building - Børnehave, Kollegie og Beboerhushovedprojekt 6.semester

hovedprojekt 4.semester

1 semester

illustration for kårk

4 SEMESTER WORKSHOP

Portfolio

inDhOLD

5.semester

ruM Og LysModel studier

En serie undersøgelser af lys og abstrakt form, som ender op i en semi-konkret form uden funktion med site. Målet er at afprøve og eksperimentere med lys og rum, for at hæve vores kunnskaper om fænomenet lys i arkitektur. Opgaven skal resultere i et katalog, som skal kunde dokumentere process og undersøgelser.

Det som findes interessant er den effekt direkte og indirekte lys i kombination har for rummet, og beskuerens egen opfattelse af rum. Som i billederne til venstre kan man se rummet virker komplekst, når det indeholder forskellige grader af belysning. Både skarpt dirækte lys, og det diffuse der reflekteres ind i rummet fra det hvide materialet. Gradueringen fra lys til mørk og de skarpe kontrastene bidrager til at skabe et spændende rum.

OPERATIONER

GRUNDMODEL

ADDITION

SKALERING

ENDELIG

rum og lys

trAnsfOrMAtiOnerrummelige undersøgelser

Med udgangspunkt i abstrakte formøvelser finder vi en form (ud-viklet via en række operationer, som kan ses til høyre på siden), som vi tilfører lys. Vi eksperimenterer med lys og filtere for at finde ud af hvad vi finder interessant. Formen er udviklet uden at tæn-ke på lys, men kun med fokus på form. Formålet er at introdusere lys til formen og videreudvikle den til en ny abstrakt model der baserer seg på vores undersøgelser med forskellige lysforhold.

I den sidste fase har vi fået et “infill” site i mejlgade, Århus. Fomen er abstrakt og uden program, men skal forholde sig til kontekst.Tan-ken er at skabe en spænding for de forbipasserende og invitere ind. Når man er indenfor er det lyset der skal stå i centrum og lede hen. Det er også kik i gadens længderetning ved lys glipperne i enden.

Snit i form: Her ses indgang fra gaden og op ad trapperne ind i bygningen. Når man går op ad trappen, bevæger man sig i gennem en smal høj åbning og videre op nogle få trin, til man kommer op og kan kigge ind i de to store hovedrum, før man kan gå videre ind og lade lyset føre sig hen. Lysop-levelsen kan karakteriseres som: lys, mørk, semi, lys, mørk.

rum og lys

visuALiseringer

rum og lys

MODeLfOtOsLysforhold i rummet

rum og lys

visuALisering

f ig.1

Formgenererende system

f ig.2 f ig.3 f ig.4

4. semester

ruMLig struktur Og seriALitetfra porre til billedhuggerværksted

Et projekt med udgangspunkt i en grøntsag - porren. Målet er at registrere og dissekere porren for at finde et vækstprincip, som igen ender i en abstrakt rumlig model. Næste fase er bearbejdningen af det udgangspunkt som findes i grønsagen, og udvikle til en programmatisk tegning efter 3 organiseringsprincipper. Lineær-, central- og gridorganisering. Til sidte fase afsløres sitet og bygningen indarbejdes i landskabet.

Det valgte udganspunkt findes ved at geometrisere plantegningen af porren og superimposere den med snitflader fra den dissekerede porre. Snitene skaleres for at få en voksende form som i teorien kan vokse evigt. Efter bearbejdning og oprydning i flader skapes en model som skal fungere som udgangspunkt for udvikling til de næste faser. fig. 1-4.

rumlig struktur og serialitet

OrgAniseringsPrinCiPPer

1 SAL

sni t c-c

sni t c-c

STUEN

BOLIGBYGNING

N

Bygningen skal kunne huse 10 billedhug-gere i perioder af ca. 2 måneder og skal fungere som et studie/fordybelses-sted for kunstnere. Der er 2 bygninger, hvor hovedbygningen, skal fungere som kursus og mødested, mens boligbygningen er tiltænkt som sted for det rekreative. Begge bygninger placeres, så de følger landska-bets linier. Formålet er at bygningen skal spille sammen med landskapet. Hoved-bygningen lægger sig op mod en bakke og vokser sig højere sammen med dens koter.

Hovedbygningen er udformet til at tilfred-stille de krav en billedhugger stiller til sit atelier. Gode forhold for lys, både diffust og indirekte. Høje rum og rene omgivelser. 1.sal er mødested, køkken og kursussted, mens stuen er atelier og udstillingsrum.

1 SAL

sni t a-a

sni t b-b

sni t b-b

sni t a-a

STUEN

VæRKSTED & UDSTILLING

N

rumlig struktur og serialitet

PLAn Og snit

Som kan ses på snit a-a, er det en glippe på 3 meter mel-lem bygning og bakke for at bringe nordlys ind og skabe et diffust naturlig lys nærmest hældningen som kunstnerne kan arbejde i. Bygningen følger bakkens hældning.Dørene i stue etagen er sky-vedører som kan åbnes skulle det være behov for skarpere dirækte sollys.

rumlig struktur og serialitet

visuALisering

Ankomst situation Billedhugger verksted

6. semester

vertiCAL hyBriD BuiLDingindledning

En vertikal hybrid som skal rumme kollegie, børnehave og beboerhus (et sted for kvarterets beboere). Sitet befinder sig i Århus ,og ligger i de karakteristiske “Øgaderne”. Der er et område præget af en slags dugnads-stemning. Mange af tingene man finder her på sitet er ting beboerne selv har lavet. Eks. benke, malerier på væggene, petank-bane etc. Rundt om i kvarteret finder vi posters med “Red de grønne arealer”, og “Bevar det grønne i byen!” Vores placering bliver derfor, ud fra et ønske om, at bevare det grønne are-al og ikke at hæve os over beboernes ønsker.

I den formgenererende fase tager vi udgang-spunkt i lysundersøgelser fra 5.semester i kom-bination med en case-study lavet af Titgenkol-legiet i København, som giver os 4 moduler som udgangspunkt. Det vi finder interessant er det negative rum og forskydningen mellem modul-erne. Vi udvikler igennem et diagrammatisk ske-ma formen, som bevæger sig mod de kvaliteter, vi ved vi vil opnå fra site-undersøgelserne.

Fig. 1 Fig. 2 Fig. 3

Koncept

Fig. 4

Forskydningen følger et regelsæt aflæst af case-study modeller fra Titgenkollegiet.

1. Der er aldrig to af det samme modul på et led, som illustrationene (fig1-4 ) viser.

2. Den samme tybe modul ikke kan røre hinanden.

3. Modulerne er forskudt efter en hierarkisk forskydning. Den største (grøn) er altid længest fremme, mens den mindste (blå) altid vil rette sig bagerst efter den grønne og den gules forskydning.

4. Det mindste modul flugter altid med kanten af de større moduler.

vertical hybrid Building

ruMLig fOrskyDningundersøgende diagrammer

regelsæt

a.1g.1 b.1 c.1

a.2g.2 b.2 c.2 d.1

a.3g.3 b.3 cb1.1 db1.1

a.4 cb3.1 db1.2

a.5

vertical hybrid Building

trAnsfOrMAtiOnundersøgende diagrammer

vertical hybrid Building

kOnCePtundersøgende diagrammer

flow

indgange Plasering

Offentlig/privat

Privat

halvprivat

Offentlig

I den sidste fase lægger hybriden sig ind i toppen af sitet og bevarer det grønne området for kvarterets be-boere. Bygningen skal også virke inkluderende i dens omgivelser, og være åben for at blive et samlingspunkt. Ved at gøre de øverste etager til de offentlige, vil vi aktivere hele bygningen for dem der bor der, og kvarter-ets beboere. Lyset er også en vigtig del av bygningen, da det skal lede en op til de høje offentlige rum og un-derstrege bygningens flow.

vertical hybrid Building

situAtiOnsPLAn1:500

vertical hybrid Building

visuALseringDet høje rum

vertical hybrid Building

visuALseringrumlig snit

Parametri

ruMMeLig instALLAtiOnWorkshop

Brugen af parametri, i dette tilfellet igen-nem programet grasshopper, har gjort det mulig for denne rumlige installa-tionen at tage form. Ved at starte med rhinoceros i kombination med grass-hopper lavet grupperne der deltog i workshoppen, forslag til hvordan den skulle realiseres. Vores gruppe var så heldige at blive udvalgt, og se den blive bygget i virkeligheden. Juryen poeng-terte dens ekspressive og dynamiske form som grundlag for afgørelsen. Deler af formen , som var afhengig af computertegninger for at opnå nø-jaktige vinkler, blev lavet med laser-cutter. Resten for hånd i verksted.

Dynamisk organisering af panelene gir beskueren associationer med en bølge, med nogle få åbninger, men ikke nok til at forstyrre den totale balanse. Selve projektet formår at sætte fokus på det interresante i forholdet mellom kompleks digital design og manuell arbejdskraft. Det åbner også disku-tionen om hvordan parametri kan bru-ges til rumlig formgivning, eller som en hjælp til at generere komplekse former.

Parametri

ruMMeLig instALLAtiOnudstilling

1. semester

AutOiscenesættelse af motordel

Projektforløbet foregår sådan, at vi får nye oppgave hver uge. Det starter med et omrids af mo-tordelen og en rejst plan udarbe-jdet i minst 3 forskellige forslag. Videre går vi over til støbning i gips, lodning, dobbel retvinklet projektionstegning og beklædn-ing af lodningsmodel. Processen foregår i en såkalt generisk ar-bejdsmetode, hvor resultatet er ukent. Fokuset er altså ikke på resultatet, men på processen. Modul 1.1 starter med demonter-ing af en bilmotor, vi får så en tilfel-dig udvalgt motordel at arbejde med. Det vi skal arbejde med er at iscenesette motordelen på en måde vi ønsker den skal fremstå. I min iscenesettelse ønsker jeg at fokusere på den øvre del og lade den tage fokus ved at kombinere med en ænkel geometrisk form.

Auto

DOBBeLt retvinkLet PrOjektiOnstegningMotordel og gipsmodel

Auto

WirefrAMerumlig viderebearbejdning

Det der står igen som det vigtigste for mig i dette projekt er tileg-ningen af færdigheder, arbejdet med pap, lod-ning, dobbel revinklet projektionstegning og beklædning. Måden at tænke på, evnen til at se ideer for sig, udvikling af ideér og vigtigheden af afprøvning af form igennem skitsemodel-ler. Spændingen i ikke at vide, hvad resultatet skal blive. Den gen-eriske arbejdsmetode og det øgede fokus på proces gør, at dette er en læringsform, som fungerer godt i tileg-ning af færdigheder.

illustration for kÅrk

verDen PÅ kAnten

En illustration lavet for KÅRK- , som kommer ud hvert semester.

Temaet for denne udgaven er kant-en, og denne tegningen søger, at formidle en fantasi - en svævende verden. Med elementer fra vir-keligheden. Den gamle arkitektur bliver presset ud over kanten af de nye stadig større bygningene.

illustrasjon for kÅrk

verDen PÅ kAnten

kontakt:

+47 47 29 31 69

berlin.mathias@gmail.com