M P L . E V U . A A U . D KS E M I N A R E R I

A A L B O R G O G K Ø B E N H A V N

M A S T E R I PÆ D A G O G I S K

L E D E L S E

E F T E R U D D A N N E L S E

M A S T E R PÆ D A G O G I S K L E D E L S E

PÆDAGOGISK LEDELSE ER LÆRINGSLEDELSE

Master i Pædagogisk Ledelse (MPL) henvender sig til dig, der

har en ledelsesfunktion i en pædagogisk institution i offentligt

eller privat regi. Pædagogiske institutioner forstår vi her som

dagtilbud, grundskole eller ungdomsuddannelse.

Som deltager på denne master vil du opnå

en lang række ledelsesmæssige fær­

dig heder og herunder teore tisk og

metodisk indsigt i fx læringsledelse,

pædagogisk med arbejderudvikling,

institutionsudvikling og pæda­

gogisk udvikling.

Du vil få rig mulighed for at

udvikle dine praktiske og teo­

retiske kompetencer som pæda­

gogisk leder, og du vil i særlig

grad styrke dine analytiske og me­

todiske ledelsesfærdigheder. På ud­

dannelsen fokuserer vi på visionsledelse,

medarbejderledelse og omverdensledelse. Det

betyder i praksis, at du lærer at tilrettelægge din ledelse, så alle

involverede parter bidrager til det overordnede mål:

­ at opnå det bedst mulige læringsudbytte for børnene i

dagtilbud og eleverne i skoler og på ungdomsuddannelser.

V I L D U V I D E M E R E ? M P L . E V U . A A U . D K

ORGANISATORISKE LÆRE- OG FORANDRINGSPROCESSER

Som deltager vil du opnå kompetencer til at igangsætte, facilitere

og fuldføre organisatoriske lære­ og forandringsprocesser.

Der vil være fokus på forholdet mellem myndighed og ledelse,

mellem ledelse og medarbejdere og mellem teamleder og team.

Herudover inddrages læringsledelse, dvs. ledelse af klasser,

grupper, undervisning, medarbejdere og pædagogiske aktiviteter.

Læringsledelse definereres dels ved, at der skal sættes mål

for elevers læring og trivsel, dels ved at læring og trivsel gøres

synlig, fx ved hjælp af data, så ledere og medarbejdere ved, om

de er på rette vej, og så de kender udgangspunktet for deres

læringsindsatser.

Uddannelsen er en

samfundsvidenskabelig

spe cia lisering under

Master uddannelsen i

Lære processer. De t

er en toårig del­

tidsuddannelse, der

er delt op på fire

semestre, svarende

til et års fuldtids­

studier (60 ECTS­

point).

Pædagogiske institutioner er komplekse organisationer, der stiller store krav til ledelse. Al forskning peger på, at det,

det hele drejer sig om, er pædagogisk ledelse. Gode pædagogiske ledere skal skabe en stærk, faglig samarbejdskultur

med fokus på børns og unges læring og trivsel. De skal blande sig i det pædagogiske arbejde. De skal udfordre medarbej­

derne, så de føler, at institutionen har ambitioner. De skal formulere konkrete læringsmål, udvikle

et fælles pædagogisk professionelt sprog, sætte rammer for medarbejdernes team, sørge for

efteruddannelse og kompetenceløft og engagere sig i undervisningen med undervisnings­

supervision og kvalificeret og konstruktiv feedback. De skal gøre deres institution til et

pædagogisk projekt, hvis praksis er informeret af forskning og baseret på tilgængelige

data om børns og unges læring og trivsel.

LARS QVORTRUPProfessor i vidensteori og uddannelsesforskning

Underviser på Master i Pædagogisk Ledelse

U D D A N N E L S E N

MED UDGANGSPUNKT I DIN EGEN LEDELSESPRAKSIS

Uddannelsens teoretiske omdrejningspunkt er læringsteori kom­

bineret med teorier om organisation og ledelse samt pædagogik,

didaktik og uddannelsesvidenskab. Gennem hele uddannelsen er

der fokus på det, der i særlig grad karakteriserer pædagogisk

ledelse. Uddannelsen kombinerer teoretiske indsigter med me­

todiske og praktiske færdigheder

1 . S E M E S T E R :

P æ d a g o g i s k l e d e l s e p å i n d i v i d - ,

g r u p p e - o g o r g a n i s a t i o n s n i v e a u

2 . S E M E S T E R :

Den pædagogiske ledelses praksis og de institutionelle

og samfundsmæssige rammer for den

3 . S E M E S T E R :

Særligt tema inden for pædagogisk ledelse i praksis

(fx evaluering og kvalitetsudvikling, forandringsledelse

og arbejdsmiljø, skole- og professionsudvikling, udvikling af

medarbejderes analytiske, metodiske og handlingsmæssige

kompetencer, inklusion, klasseledelse mv.).

4 . S E M E S T E R :

Masterprojekt

ARBEJDSFORMER

Studiet er tilrettelagt med kursusundervisning, dels på seminarer,

dels via it­støttede aktiviteter.

Der er tre seminarer hvert semester.

Seminarerne finder sted i hhv.

Aalborg og København. Du skriver

opgaver og projekter i tilknytning

til undervisningen – enten i

en gruppe eller individuelt.

Projektarbejde og det afsluttende

masterprojekt understøttes altid

af faglig vejledning.

V I L D U V I D E M E R E ? M P L . E V U . A A U . D K

PROJEKTARBEJDE

På uddannelsen kommer du til at arbejde med praksisnære

problemstillinger. Projekterne giver lejlighed til at anvende

og skærpe den viden, du får på seminarerne. Dette øger både

forståelsen og giver dig mulighed for at skabe forandring i din

egen praksis.

Konkrete projekteksempler kan være:

• Udvikling af team til professionelle læringsfællesskaber

• Ledelse af institutioner i en reformkontekst

• Forandringsledelse

• Data­ og forskningsinformeret ledelse

• Indførelse af kollegasupervision

• Arbejde med læringsmål

• Udvikling af et professionelt, pædagogisk sprog i

uddannelsesinstitutionen

• Samspil mellem forvaltning og skole/institution

FAGMILJØET

MPL udbydes af studienævnet for Uddannelse, Læring og

Forandring. MPL er forankret i forsknings­ og udviklingsmiljøet

på LSP ­ Laboratorium for forskningsbaseret Skoleudvikling

og Pædagogisk Praksis. LSP gennemfører netop nu flere

store forskningsbaserede skoleudviklingsprojekter på både

dagtilbuds­, skole­ og ungdomsuddannelsesniveau. Projekterne

gennemføres i samarbejde med et nordisk og et internationalt

forskernetværk.Underviserne hentes primært blandt

medarbejderne ved forskningssamarbejdets fagmiljøer samt

fra den praktiske ledelsesverden.

MPL har et stærkt internationalt udsyn og inddra­

ger eksemplarisk praksis fra både Danmark og

udlandet. Lektor Dorte Ågård er uddannel­

sens faglige leder. Hun er ph.d i gymnasie­pædagogik og har mangeårig erfaring som

uddannelsesleder i gymnasiet.

P R A K T I S K E O P LY S N I N G E R

Optagelse på uddannelsen kræver, at du har gennemført mindst

en relevant akademisk bacheloruddannelse, en relevant profes­

sionsbacheloruddannelse eller en relevant diplomuddannelse.

Andre uddannelsesbaggrunde kan også give adgang, men efter

konkret vurdering.

Ud over uddannelseskravet er det et krav, at du har mindst to års

relevant erhvervserfaring efter den adgangsgivende uddannelse.

Se det fuldt udfoldede adgangskrav på hjemmesiden.

Uddannelsen begynder i september, og ansøgningsfristen er 1. maj.

YDERLIGERE INFORMATION

Yderligere faglig information om uddannelsen samt link til

ansøgningsmodulet: mpl.evu.aau.dk

FAGLIGE SPØRGSMÅL

• D O R T E Å G Å R D , L E K T O R

I N S T I T U T F O R L Æ R I N G O G F I L O S O F I

E - M A I L : D A G A R D @ L E A R N I N G . A A U . D K

T L F. : 2 7 6 3 8 1 8 4

STUDIESEKRETARIAT

J A N I C E V E S T E R

S T U D I E S E K R E TÆ R

I N S T I T U T F O R L Æ R I N G O G F I L O S O F I

E - M A I L : J A N I C E @ L E A R N I N G . A A U . D K

T L F. : 9 9 4 0 7 4 6 6

SPØRGSMÅL VEDR. ADGANGSKRAV OG DISPENSATION

L O N E S T O U S T R U P

C H E F K O N S U L E N T

E - M A I L : L O N E S @ L E A R N I N G . A A U . D K

T L F. : 9 9 4 0 9 9 5 1

ØVRIGE SPØRGSMÅL

O M A N S Ø G N I N G , O P T A G E L S E , B E T A L I N G M V. :

S E K R E T A R I A T E T F O R

E F T E R - O G V I D E R E U D D A N N E L S E

E - M A I L : E V U @ A A U . D K

T L F. : 9 9 4 0 9 4 2 0

E F T E R U D D A N N E L S E