Marts 2016 v3 - Naalakkersuisut/media/Nanoq/Files/Hearings...erfarne observatører af havpattedyr og havfugle (MMSO’er) med Passiv Akustisk Moniteringsudstyr (PAM), med hydrofoner

Marts 2016 v3

2D SEISMISK UNDERSØGELSE I HAVET UD FOR NORDØSTGRØNLAND

VVM-redegørelse

PROJECT 2D seismiske undersøgelser i havet ud for Nordøstgrønland

2016 VVM-redegørelse v3

Project No. 224171

Document No. 1219055193

Version 3

Translated version:

Prepared by APA

Verified by ISA

Approved by ISA

2D seismisk undersøgelser i havet ud for Nordøstgrønland


INDHOLD IKKE TEKNISK RESUMÉ ............................................................. 1

1 Indledning ........................................................................... 1

1.1 Oversigt ........................................................................................ 1

1.2 Involverede virksomheder ............................................................ 4

1.3 Projektets formål .......................................................................... 5

2 Beskrivelse af aktiviteter ................................................... 6

2.1 Oversigt og program ..................................................................... 6

2.2 Fase 1 (MBES, SBP og havbundsundersøgelser) ........................ 9

2.3 Fase 2 (seismisk undersøgelse) ................................................. 10

2.4 Ekstra undersøgelsesudstyr (isovervågningsbøjer) .................... 12

2.5 Logistik ....................................................................................... 13

2.5.1 Forslag til fartøj ............................................................ 13

2.5.2 Isrekognoscering .......................................................... 15

2.5.3 Forventede energikrav ................................................. 15

2.5.4 Brug af kemikalier ........................................................ 15

2.5.5 Affaldshåndtering ......................................................... 16

2.5.6 Luftemissioner .............................................................. 16

2.5.7 Udledning til farvande................................................... 16

2.5.8 Alternative Projektmuligheder ....................................... 16

2.5.9 Afværgeforanstaltninger ............................................... 17

2.5.10 Miljøledelsesplan .......................................................... 17

3 Fysisk miljø ....................................................................... 21

3.1 Klima .......................................................................................... 21

3.2 Bathymetri .................................................................................. 21

3.3 Oceanografi ................................................................................ 23

3.4 Isforhold ..................................................................................... 25

3.5 Basis kemi- og forureningsniveau ............................................... 28

4 Beskyttede områder ......................................................... 29

4.1 Beskyttede områder ................................................................... 29

4.2 Resumé af Værdifulde Økosystem Komponenter (VECs) .......... 31

5 Biologisk miljø .................................................................. 35

5.1 Bentisk økologi ........................................................................... 35

5.2 Pelagisk økologi ......................................................................... 36

5.3 Fisk og skaldyr ........................................................................... 37

5.4 Havfugle ..................................................................................... 41

5.5 Havpattedyr ................................................................................ 46



INDHOLD 5.5.1 Oversigt........................................................................ 46

5.5.2 Isbjørn .......................................................................... 48

5.5.3 Sæler ........................................................................... 51

5.5.4 Grønlandshval (Balaena mysticetus) ............................ 52

5.5.5 Vågehval (Balaenoptera acutorostrata) ........................ 56

5.5.6 Pukkelhval (Megaptera novaeangliae) ......................... 56

5.5.7 Andre store hvaler ........................................................ 56

5.5.8 Nordkaper rethval (Eubalaena glacialis) ...................... 58

5.5.9 Narhval (Monodon monoceros) .................................... 58

5.5.10 Beluga eller hvidhval (Delphina pterusleucas) .............. 60

5.5.11 Andre tandhvaler .......................................................... 60

5.5.12 Opsummering .............................................................. 60

6 Menneske aktiviteter ........................................................ 62

6.1 Fiskeri ........................................................................................ 62

6.2 Jagt ............................................................................................ 65

6.3 Turisme ...................................................................................... 65

7 Miljøvurdering .................................................................. 68

7.1 Vurderingsmetode ...................................................................... 68

7.2 Støj forårsaget af undersøgelsen ............................................... 74

7.2.1 Fase 1 MBES og SBP Undersøgelse ........................... 74

7.2.2 Fase 2 Seismisk undersøgelse .................................... 74

7.3 Biologisk miljø ............................................................................ 77

7.3.1 Bentisk økologi ............................................................. 77

7.3.2 Pelagisk økologi ........................................................... 81

7.3.3 Fisk og skaldyr ............................................................. 84

7.3.4 Havfugle ....................................................................... 88

7.3.5 Havpattedyr .................................................................. 92

7.4 Menneske aktiviteter ................................................................ 106

7.4.1 Fiskeri ........................................................................ 106

7.4.2 Jagt ............................................................................ 107

7.4.3 Turisme ...................................................................... 107

7.5 Potentielle effekter af mistede isbøjer ....................................... 107

8 Kumulative påvirkninger ................................................ 110

9 Overvågning og afværgeforanstaltniger....................... 113

9.1 Indbyggede afværgeforanstaltninger ........................................ 113

9.2 Yderligere afværgeforanstaltninger .......................................... 113

9.3 Foreslået overvågning ................................................................. 114



INDHOLD 10 References ...................................................................... 115



IKKE TEKNISK RESUMÉ

Ansøgt projekt

TGS-NOPEC Geophysical Company ASA (TGS) ansøger om at udføre en

todimensionel (2D) seismisk undersøgelse og havbundsprøvetagning i det

vestgrønlandske farvand ud for Nordøstgrønland i tidsrummet 4. juli til 31.

oktober 2016 (begge dage inklusive). Undersøgelsesområdet (Figur A)

omfatter det dybe farvand uden for kontinentalsoklen, men

undersøgelsesaktiviteter er stort set planlagt over kontinentalsoklen i de

forholdsvis lavvandede farvande. Undersøgelsen vil finde sted mindst 12

sømil fra kysten hele tiden og for det meste ude på væsentlige længere

afstande.

2D seismiske undersøgelser som denne står i modsætning til mere

intensive 3D undersøgelser, hvor meget detaljeret information bliver

indsamlet, men over mindre områder. Dette er en vigtig pointe i forhold til

vurderingen, da det betyder, at evt. miljøpåvirkninger fra 2D undersøgelser

på et givent sted vil være kortvarige. Derimod vil undersøgelsen foregå på

et relativt stort område og således kunne påvirke et større areal.

Formålet med nærværende undersøgelse er at indsamle data, som kan

anvendes af flere kunder (efterforskningsfirmaer) til at undersøge kulbrinte

ressourcerne. Undersøgelsens data vil kunne bidrage til en mere nøjagtig

og forbedret forståelse af geologien og kulbrinte potentialet i området. Ved

at udføre projektet som en multiklient opgave vil det udelukke (eller

væsentligt mindske) behovet for, at mange forskellige

efterforskningsfirmaer skal indhente de samme data individuelt og således

begrænse den generelle miljøbelastning.



Figur A Område for TGS Undersøgelsesområdet (fed rød linje). Seismiske

beskyttelsesområder for havpattedyr er også angivet).

TGS har udført undersøgelsesprogrammer i samme område hvert år siden

2011. I 2016 ansøges der om at indsamle data fra op til 10.000

linjekilometer og op til 105 havbundssedimentprøver. Tilsvarende mængde

af data var planlagt for de tidligere år, men undersøgelsens gennemførelse

blev begrænset af isforhold, og det er sandsynligt, at det totale omfang af

undersøgelsen vil være en del under de 10.000 linjekilometer.

Seismiske undersøgelser indsamler data om havbundsgeologien med

underjordiske akustiske (lyd) refleksioner for at fastlægge grænserne

mellem de geologiske lag. Den akustiske kilde forsynes fra en kæde af

luftkanoner, som slæbes ca. 250 m efter et ”kilde”-fartøj, som også slæber

en kæde af hydrofoner, som ”lytter” til den reflekterende lyd.

Hydrofonkæderne, kendt som streamers, vil være solide (ikke

væskefyldte) og vil blive slæbt ca. 8 km efter kildefartøjet.

Undersøgelseslinjerne vil ligge tættere end de foregående år. En

helikopter vil være til stede for at vurdere forholdene foran

undersøgelsesfartøjerne. Som i 2015 vil is-sporingsbøjer blive sat ud i det

nordøstgrønlandske område. Bøjerne hjælper med til at skaffe et bedre

overblik over isens bevægelsesmønstre og vil gavne de foreslåede

undersøgelsesekspeditioner såvel som at give et overblik over området.



Luftkanonkæden vil have et volumen på 3.350 kubiktommer og har, som

med alt dette teknologiske udstyr, mulighed for at generere betydelige

niveauer af undervandsstøj, som denne vurdering forsøger at forstå og

afværge, hvor det er muligt (herved mindske miljøbelastningen). En enkelt

streamer vil blive sat ud.

Undersøgelsesfartøjet foretager undersøgelsen sejlende med 5 knob og

med et affyringsinterval på 10 sekunder (ca. for hver 25 m).

Undersøgelsesfartøjet vil kunne arbejde i døgndrift, undtagen i perioder,

hvor isforholdene ikke tillader dataindsamling.

Foruden udstyret til den seismiske indsamling vil TGS også anvende

multibeam ekkolod (MBES) og overfladenære profiler (SBP) til at indhente

information om naturen på havbunden og den overfladenære geologi.

Dette udstyr anvendes, af støtte-fartøjet, som en del af havbunds-

prøvetagningen, før hovedundersøgelsen i det seismiske

undersøgelsesprogram påbegyndes. MBES og SBP bruger begge

akustiske refleksioner, dog ved et lavere energiniveau end luftkanoner, og

risikoen for miljøpåvirkningen vurderes.

Havis og isbjerge kan forekomme hele året, bragt dertil med den

østgrønlandske strøm fra de arktiske farvande længere nordpå. Fastis

begynder normalt at blive dannet i den nordlige del af

undersøgelsesområdet i september og længere sydpå i løbet af oktober.

Mindst en del af undersøgelsen vil have behov for assistance fra en

isbryder, til at flytte isen væk fra kildefartøjet, for at forhindre isen i at

ødelægge luftkanonkæden, hydrofon-streamerne, eller selve fartøjet.

Isbryderen kan også anvendes som støtte for MBES og SBP

undersøgelsen, hvis det bliver nødvendigt.

I forbindelse med høring af projektbeskrivelsen, som redegjorde for de

foreslåede undersøgelsesspecifikationer, har Miljøstyrelsen for

Råstofområdet (EAMRA) via Råstofstyrelsen (MLSA) sammen med deres

videnskabelige rådgivere Nationalt Center for Energi og Miljø (DCE) og

Grønlands Naturinstitut (GINR) anbefalet TGS, at der udarbejdes en

miljøvurdering. Der er modtaget kommentarer fra Råstofstyrelsen (MLSA),

hvis tekniske rådgiveres redegørelse er medtaget i VVM-redegørelsen.

VVM-redegørelsen er udarbejdet af Centre for Marine and Coastal Studies

Ltd (CMACS) og undervandsstøjmodelleringen er udarbejdet af NIRAS

Greenland. CMACS er specialister i hav- og kystmiljøundersøgelser og

rådgivende specialister. NIRAS Greenland, en del af NIRAS gruppen, er



et rådgivende ingeniørfirma med over 50 års erfaring i Grønland. NIRAS

Greenland har leveret en dansk oversættelse hvorimod den grønlandske

oversættelse er leveret af Greenland Consulting Services.

Økologien i området og menneskelig aktivitet

Det biologiske miljø i dette område af det grønlandske farvand er kraftigt

påvirket af fytoplanktonens kortvarige opblomstringer, som forekommer

efter brydning af havisen i foråret. Dette igangsætter en periode med intens

biologisk produktion.

VVM-redegørelsen opsummerer de naturlige miljømæssige egenskaber

og forskellige menneskelige aktiviteter, som kunne blive påvirket af

undersøgelsen. Det naturlige miljø omfatter havbundssamfund, hvor

specielt områder lavere end 100 m er vigtige områder for produktion, som

forsyner større havpattedyr, som f.eks. hvalros, der lever af muslinger

(bløddyr) fundet på havbunden. Der er relativt lidt information om fisk og

skaldyr, men det antages, at diversitet og forekomst er lavere her end i

farvandet ud for Sydøstgrønland eller det kommercielt vigtige Sydvest. Der

foregår forholdsvist lidt kommercielt fiskeri eller jagt. De fleste aktiviteter,

herunder jagt på havpattedyr, koncentreres ved kysten og en del sydligere

end undersøgelsesområdet. Kystområder er af stor betydning for havfugle

i sommermånederne, hvor nogle fugle er på træk eller fouragerer i

undersøgelsesområdet.

Mange arter af havpattedyr forekommer i Nordøstgrønland og kan

forekomme i og rundt om undersøgelsesområdet. Grønlandshval og

narhval er klassificeret som specielt vigtige og potentielt følsomme overfor

påvirkning fra den foreslåede undersøgelse. Hovedparten af

undersøgelsesområdet er afmærket som et ”Problemområde” (”Area of

Concern”)” for grønlandshvaler og en anselig del af den vestlige (kyst) del

for narhval og hvalros. Der er lukkede områder kystnært for hvalros og

narhval, hvor undersøgelsen ikke vil komme ind (se

”Afværgeforanstaltninger” nedenfor). Sæler og muligvis isbjørn kan også

forekomme på isen i undersøgelsesområdet.



Mulige påvirkninger

Der blev konstateret et antal potentielle påvirkninger fra den seismiske

undersøgelse. Effekter, der kunne forårsage påvirkning, er opgjort i Tabel

A nedenfor.

Tabel A Mulige påvirkninger.

Effekt Receptorer Potentielle påvirkning(er)

Undervandsstøj fra

luftkanonkæde,

multibeam og sub-

bottom profilerings-

udstyr

Fisk, havpattedyr,

fiskeri, pelagisk

økologi

Fysisk skade

Forstyrrelse/fortrængning

(fisk og pattedyr)

Uheld med olie/brænd-

stofspild

Fisk, fugle, havpat-

tedyr, bentiske habi-

tater

Direkte/indirekte

påvirkninger ved forurening

af havmiljøet som drøftet.

Tiltrækning til fartøjer Fugle Kollision/indblanding i nor-

mal adfærd, potentielt fatalt

for individer.

Isbrydning Havpattedyr

Havpattedyr, Havfu-

gle

Skabe åbent vand, som

genfryser, indespærrer dyr

Forstyrrelse af dyr på isen

Konflikter med

undersøgelsesfartøjer

og helikopter

Fiskeaktivitet, jagt,

turisme

Fortrængning/forstyrrelse

med aktiviteter

Støj og fysisk

tilstedeværelse af

helikopter

Havpattedyr, fugle Forstyrrelse/fortrængning

Kumulativ påvirkning af

undersøgelser gennem

flere år

Havpattedyr Forstyrrelse/fortrængning

Fysisk tilstedeværelse

af prøvetagelses udstyr

Bentiske habitater

og arter

Forstyrrelse/ødelæggelse

Tab af isbøje(r) og

relateret udstyr

Alle marine recep-

torer

Forurening

Den forventede undervandsstøj, der dannes ved undersøgelsen, er

modelleret som del af VVM-redegørelsen. I sammendrag:



Støjudbredelse fra den seismiske undersøgelse forventes at være

i de lavere frekvenser af lydspektret;

Der vil være en hurtig dæmpning (støjreduktion) på korte distancer

(de første få hundrede meter), specielt af støj i de højere

lydfrekvenser;

Støjniveauer, som kunne skade havpattedyr fra enkelte luftkanon-

skud, forventes ikke at forekomme tættere på end 500 m fra

luftkanon-kæden (potentielt farlige støjniveauer kan forekomme tæt

på luftkanonerne);

Støjniveauer, som kan forstyrre havpattedyr, forventes i ca. 10

kilometers omkreds af undersøgelsen;

Støjniveauer, som kan skade havpattedyr fra kumulativ støj

forventes at være begrænset til maksimum 2,5 km for sæler og

hvalrosser og meget kortere afstande for andre havpattedyr (f.eks.

hvaler).

Afværgeforanstaltninger

Afværgeforanstaltninger omfatter elementer, der er indbygget i

planlægningen af undersøgelsen, f.eks. tilstedeværelse af uddannede og

erfarne observatører af havpattedyr og havfugle (MMSO’er) med Passiv

Akustisk Moniteringsudstyr (PAM), med hydrofoner til at lytte efter

havpattedyr i vandet. MMSO’erne, PAM-operatørerne og

undersøgelsesteknikerne vil sammen implementere de gældende

afværgeprotokoller for grønlandske havpattedyr med relevante

anvisninger, hvis havpattedyr nærmer sig luftkanonerne før eller under

affyring. Desuden vil der også blive implementeret yderligere

foranstaltninger, som f.eks. forstærkede beskyttelsestiltag for

grønlandshval, og undgåelse af lukkede områder.

Følgende detaljerede afværgeforanstaltninger og best practise forslag

forklares i VVM-redegørelsen:

De mindst mulige seismiske kæder anvendes ved undersøgelsen.

En afværgekanon er til rådighed om nødvendigt - i dette tilfælde en

enkelt kanon med mindre kraft.



Luftkanoner bliver ikke anvendt unødigt på lange afstande fra

transektlinjerne.

To kvalificerede havpattedyrs- og havfugleobservatører (MMSO) vil

være til stede på kildefartøjet, hvoraf minimum en observatør

konstant visuelt overvåger forud for affyring.

Passiv Akustisk Monitering (PAM) gennemføres, når det er mørkt

og i dårligt vejr (over havtilstand 3), af en af de to PAM operatører

(i alt fire MMSO’er inklusive PAM operatører).

Implementering af gældende grønlandske havpattedyrs

afværgeforordninger, som har fastsat procedurer, hvis havpattedyr

nærmer sig luftkanonerne før og under luftkanon-affyring, ved

hjælp af MMSO’er og PAM udstyr.

MMSO’er vil være specielt opmærksomme på evt. forekomst af

grønlandshvaler og vil igangsætte forebyggende tiltag, hvis det

viser sig, at dyrene er i området. Hvis muligt vil undersøgelsen blive

flyttet væk fra et område, hvor grønlandshvaler bliver observeret

aktive i en afstand på mindst 50 km, så at undersøgelsen starter

væk fra det aktuelle område. Denne ekstra afværgeforanstaltning

for grønlandshvaler blev anvendt med succes under en seismisk

undersøgelse ud for Nordøstgrønland af TGS i 2013 og 2015, hvor

grønlandshvaler kom til syne.

Undersøgelsen vil ikke komme inden for 2,5 km fra lukkede

områder (Closed Areas) for hvalrosser.

2D seismisk undersøgelser i havet ud for Nordøstgrønland 1


1 INDLEDNING

1.1 Oversigt

TGS-NOPEC Geophysical Company ASA (TGS) ansøger om at gennemføre seismiske

undersøgelser ud for Nordøstgrønland i perioden 1. juli til 31. oktober 2016 (begge dage

inklusive), med forbehold for gunstige isforhold. Undersøgelsen betegnes NEG16.

Undersøgelsesområdet er vist Figur 1-1 .

Undersøgelsen er planlagt til at gennemføres i to faser:

Fase 1. Prøvetagninger af havbunden, understøttet af side scan undersøgelser af havbunden og

overfladesedimenter ved hjælp af et multibeam ekkolod (MBES) og det underliggende lag ved

brug af sub-bottom profiler (SBP).

Fase 2. A 2D seismisk undersøgelse ved hjælp af luftkanoner.

Prøvetagninger af havbunden vil dække flere mindre områder inden for undersøgelsesområdet,

og det forventes, at op mod 100 gravity cores og 5 skrabe eller grab prøver indsamles. I fase 2

forventes der at blive indsamlet op mod 10.000 linjekilometer af 2D seismiske analysedata (Figur

1-2). I praksis forventes det, at færre linjekilometer data bliver indsamlet, da isforholdene

sandsynligvis vil forsinke opstarten og/eller afslutningen på undersøgelsen. Dog omfatter

nærværende VVM-redegørelse hele undersøgelsesprogrammet.



Figur 1-1. TGS planlagte seismiske undersøgelsesområder ud for Grønland i 2016 (bathymetriske

data fra IOC, IHO og BODC, 2003).



Figur 1-2. Undersøgelsesområde for NEG16 inklusiv de foreløbige undersøgelseslinjer

(bathymetriske data fra IOC, IHO og BODC, 2003). NB total linjelængde er mere end 10.000 km lang,

men kun en mindre del vil bliver indsamlet.

Dette års program dækker det samme undersøgelsesområde, der er vurderet for i de tidligere års

undersøgelser siden 2011 (NEG11 til NEG15 undersøgelser). Et resume af det udførte arbejde i

de tidligere år findes i afsnit 2.1.

Miljøstyrelsen for Mineralske Råstoffer (EAMRA) og Mineral Licens og Sikkerhedsmyndighed

(MLSA) har sammen med videnskabelig rådgivere i det Nationale Center for Energi og Miljø

(DCE) og Grønlands Institut (GINR) anbefalet TGS, at der udarbejdes en miljøvurdering (VVM).

Denne rapport er udarbejdet for at overholde EAMRA’s regler, som er angivet i nuværende

vejledninger (EAMRA, 2015). Miljøvurderingen (Kapitel 7) fokuserer på mulige påvirkninger af

den foreslåede undersøgelse inklusive de planlagte afværgeforanstaltninger (både de som er

indarbejdet i projektet (kapitel 2.5.9 og 9.1) og de som er foreslået på baggrund af de forventede

miljøpåvirkninger (kapitel 9.2)). Baggrundsinformation er samlet i kapitel 3 til 6 til brug for

vurderingerne samt som hjælp til fremtidige aktiviteter af MMSO’er (havpattedyrs- og havfugle-

observatører).



Der er udarbejdet undervandstøjmodellering1,2 i forbindelse med tidligere undersøgelser i

området udført af TGS, og disse ligger til grund for nærværende miljøvurderinger.

Undervandsstøjmodelleringerne beskrevet in afsnit 7.27.2, hvor resultaterne af undervandstøj

målinger foretaget under NEG15 undersøgelsen også er præsenteret.

1.2 Involverede virksomheder

TGS leverer globale geovidenskabelige dataprodukter og ydelser til olie- og gasindustrien som

støtte for udbudsrunder og udarbejdelse af regionale dataprogrammer. TGS investerer i

multiklient dataprojekter i grænse-, udviklings- og udviklede markeder globalt, som udgør et

databibliotek af seismiske billeder, brønddata og fortolknings produkter -og ydelser. Firmaets

finansielle base er i Norge med kontorer i Norge, England, Nordamerika, Brasilien og Australien.

TGS har foretaget 2D og 3D seismiske undersøgelser i Nord- og Sydamerika, Europa, Afrika,

Asien og Arktis, herunder tidligere undersøgelser ud for Grønland.

Flere andre firmaer yder professional service sammen med TGS under udførelsen af NEG16

undersøgelsen. Disse er følgende:

Sevmorneftegeofizika (SMNG) er det største marine geofysiske firma i Rusland. Det

tilbyder en lang række geofysiske ydelser på global plan, herunder: 2D/3D marine

seismiske undersøgelser, sejladsforhold, databehandling og integreret fortolkning af

seismiske data. SMNG forventes anvendt som leverandør af det seismiske (kilde)

undersøgelsesfartøj, TGS vil føre det seismiske fartøj under en charter-aftale med ejerne

(f.eks. SMNG). TGS vil være ansvarlige for de maritime og seismiske undersøgelser i

samarbejde med ejerne.

Arctia Shipping Ltd ejes af den finske stat og er specialister i isbrydning, specialydelser

udført af multifunktionsfartøjer, internationale fragtskibe, færgetrafik i det finske øhav og

bekæmpelse af olieudslip. Firmaet har tidligere leveret isbrydere til TGS og forventes at

levere tilsvarende fartøj til NEG16 undersøgelsen.

Maritim Management A/S har base i Norge og leverer en række ydelser, herunder

forsyningsfartøjer til offshore seismiske industrioperationer i arktiske farvande. TGS vil

hyre M/V Bjørkhaug eller tilsvarende fartøj til undersøgelsen.

1 http://www.tgs.com/media/investor-webcast/External-

links/NIRAS%202013%20(NE%20Greenland%20noise%20modelling).pdf

2 http://www.tgs.com/media/investor-webcast/External-links/NIRAS%202014%20(appendix%20to%20NE%20Greenland%202013%20noise%20modelling).pdf

http://www.tgs.com/media/investor-webcast/External-links/NIRAS%202013%20(NE%20Greenland%20noise%20modelling).pdfhttp://www.tgs.com/media/investor-webcast/External-links/NIRAS%202013%20(NE%20Greenland%20noise%20modelling).pdfhttp://www.tgs.com/media/investor-webcast/External-links/NIRAS%202014%20(appendix%20to%20NE%20Greenland%202013%20noise%20modelling).pdfhttp://www.tgs.com/media/investor-webcast/External-links/NIRAS%202014%20(appendix%20to%20NE%20Greenland%202013%20noise%20modelling).pdf



Denne VVM-redegørelse er udarbejdet af Center for Marine and Coastal Studies Ltd (CMACS).

Undervandsstøjmodellering nævnt i VVM-redegørelsen er udarbejdet af NIRAS Greenland.

CMACS er specialister i hav- og kyst-miljøundersøgelser og rådgivning. NIRAS Greenland er en

del af NIRAS-gruppen, som er et rådgivningsfirma med over 50 års engagement i Grønland.

Grønlandsk oversættelse er udarbejdet af Greenland Consulting Services. Dansk oversættelse

er udarbejdet af NIRAS Greenland.

1.3 Projektets formål

Det overordnede formål med projektet er, at indhente multi-klient seismiske data og andre

geofysiske og geologiske data, som kan bruges af forskellige efterforskningsfirmaer i forbindelse

med efterforskning efter kulbrinteressourcer. Data, som er indhentet ved undersøgelsen, vil

bidrage til en mere nøjagtig og dybere forståelse af geologien og kulbrintepotentialet i området.

Ved at udføre projektet som et multiklient projekt, vil det udelukke (eller nedsætte betydeligt)

behovet for, at mange efterforskningsfirmaer skal indhente de samme data individuelt. Dermed

begrænses den generelle påvirkning af miljøet.

TGS ønsker at gennemføre undersøgelserne af kulbrintepotentialet i området hurtigst muligt og

så effektivt som muligt, for at minimere både miljøpåvirkning og omkostninger. Undersøgelser vil

være nødvendige i de følgende år pga. den store udstrækning af licens-området, den korte

undersøgelses-sæson og vanskeligheder med at arbejde i is-påvirkede arktiske farvande.



2 BESKRIVELSE AF AKTIVITETER

2.1 Oversigt og program

I Fase 1 vil MBES og SBP undersøgelserne blive brugt til at optimere beliggenheden for direkte

prøvetagning af havbunden (Afsnit 2.2). Dette arbejde vil medvirke til at give bedre indblik i

undersøgelsesområdet. MBES og SBP bruger reflektionsenergi til at få information om

havbundsforholdene mht. dybde- og overflade-geologi og lavvandet overfladenær geologi. Denne

undersøgelse finder sted i en tidlig fase af programmet, hvor is-forholdene kan være vanskelige.

Selvom en isbryder vil være til stede, vil undersøgelsen stadig begrænses af forholdene og kun

kunne udføres i områder, hvor det er sikkerhedsmæssigt praktisk. Antallet og placeringen af

prøver er endnu ikke fastlagt, men det antages, at der skal indsamles op til 100 gravity cores og

5 supplerende (skrabe) prøver i området vist på Figur 2-1.

Fase 2 (seismisk undersøgelse) forventes at følge efter afslutningen af Fase 1 aktiviteterne, men

det kræver fleksibilitet i programmet, hvilket beskrives i Tabel 2-1.

Tabel 2-1. Nøgledatoer i undersøgelsesprogrammet.

Aktivitet Dato

Ankomst i grønlandske farvande (tidligst) 01/07/2016

Start på havbundsundersøgelse (tidligst) 01/07/2016

Start på seismisk undersøgelse (tidligst) 01/07/2016

Færdiggørelse af havbundsundersøgelse (senest) 31/10/2016

Færdiggørelse af seismisk undersøgelse (senest) 31/10/2016

Programmet dækker den samme kontinental-hylde (mellem 75o og 80o nord), som har været

undersøgt årligt siden 2011 (Tabel 2-2 og Figur 2-1).

Tabel 2-2. Tidligere undersøgelser udført ud for NØ Grønland af TGS.

Undersøgelse (nummer står for år,

start 2011)

Seismisk

Undersøgelse

Distance (km)

Havbundsundersøgelse?

NEG11 1,812 33 gravity core og 7 skrabeprøver

NEG12 3,550 87 gravity core og 5 skrabeprøver

NEG13 6,355 Nej

NEG14 5,528 Nej

NEG15 7,618 Nej



Figur 2-1. Tidligere seismiske (øverst) og havbunds (nederst) undersøgelser udført af TGS ud for

Nordøstgrønland.



Det foreslåede undersøgelsesområde kan hele året have havis (drivis) og isbjerge, som ledes til

af den østgrønlandske strøm fra nordlige, arktiske farvande. Fastis dannes normalt i den nordlige

del af undersøgelsesområdet i september og bevæger sig længere sydpå i løbet af oktober.

Mindst en del af undersøgelsen vil sandsynligvis kræve brug af en isbryder. Der er gode erfaringer

med at arbejde i is i dette område fra tidligere undersøgelser; i tidligere år har is-forholdene i løbet

af undersøgelsen været forholdsvis gunstige, og der har kun været lidt skrueis.

Hovedformålet med isbryderen er at flytte isen væk fra undersøgelses (kilde) fartøjet, for at

forhindre skader på undersøgelsesudstyret eller fartøjet selv. Is afværges fra det seismiske fartøj

ved forskellige teknikker; ”bump og skyl”, ”knus of skyl” og ”skær og skyl”, afhængig af størrelsen

af isflager, som skal flyttes. Ved løsere isflager af småt havis anvendes ”skub og skyl”-teknikken

til at tvinge isen væk fra det seismiske fartøj, ”knus og skyl”-teknikken anvendes til at bryde større

stykker havis op, før det bliver ledt væk fra det seismiske fartøj. ”Skær og skyl”-teknikken

anvendes til at brække store isflager fra hinanden, som ikke kan ledes væk.

Is, der er blevet flyttet med isbryderens bov, ledes væk fra det seismiske fartøj ved brug af vinklet

fremdrift for at skubbe isen til side. Ved hjælp af isbryderen kan man bevare åbent hav rundt om

undersøgelsesfartøjet, så det kan fortsætte indsamlingen i farvand, der er 70-90 % dækket med

is.

Ved nogle undersøgelser udført af TGS ud for Østgrønland har pakis været en hindring under

seismiske undersøgelser. Pakis får isflager til at lukke sig om hinanden og gør det vanskeligt for

en isbryder at holde vandet åbent rundt om det seismiske undersøgelsesfartøj. Når isen bliver

skubbet væk, lukker det sig bag fartøjet. Pakis har også en større kraft og udgør dermed en langt

større risiko for at ødelægge både det seismiske undersøgelsesfartøj på slæbs udstyr

(luftkanoner og undervandsmikrofoner) og selve fartøjet. Af disse årsager kan seismiske

dataindsamlinger kun foretages i vande med ca. 60 % tæthed i pakis. Inden for denne grænse

kan ”skær og skyl”-teknikker anvendes til fjernelse af is, mens bevaring af åbent vand er

vanskeligere. Ultimativt kræves en god planlægning, brug af meteorologiske og metocean data

og rekognoscering (med helikopter – se afsnit 2.5.2) for at arbejde sikkert og effektivt i dette miljø.

Brug af is-overvågningsbøjer vil også give værdifuld information om isforhold.



2.2 Fase 1 (MBES, SBP og havbundsundersøgelser)

Det foreslås at anvende et multibeam ekkolod3og sub-bottom profileringsudstyr4 til at skaffe

yderligere information om bathymetri/natur på henholdsvis havbunden og overfladenære forhold

på havbunden. Gravity cores og skrabe-prøver vil så muliggøre indsamling af

havbundssedimenter samt en analyse af disse, for at skaffe pålidelig information og eventuelt

bevis på kulbrinte-udsivninger.

MBES og SBP vil blive anvendt af hjælpe-fartøjet (f.eks. M/V Bjørkhaug, se afsnit 2.5.1). I

modsætning til luftkanoner, som lukkes ned (eller reduceres til en enkelt ”afværgekanon”) ved

linjeskift på mere end 20 minutter, planlægges dette udstyr at arbejde kontinuerligt, når

isforholdene tillader det, så dataindsamlingen maksimeres.

Havbundsprøvetagningen foretages udelukkende i henhold til undersøgelseslicens-området

(Figur 2-1) . Aktuelle positioner bliver bekræftet i feltet efter MBES og SBP undersøgelsen.

Prøvetagning vil blive foretaget i overensstemmelse med NORSOK (2004)

prøvetagningsstandard. Tabel 2-3 viser en opgørelse over anvendt udstyr.

Tabel 2-3. Specifikationer for prøvetagningsudstyr.

Aspekt Parametre for undersøgelse (ca.)

Forventet sedimenttype Blødt ler og stenprøver

Anvendt udstyrstype Gravity core og skraber/grab

Udstyrsvægt i luften Gravity core: 800 kg – skraber/grab: 100 kg

Nødvendigt dæk-areal 8 x 4 m

Kran-løft kraft og armlængde Der kræves ingen kran under arbejdet

Udstyrsfabrikant OSIL (osil.co.uk)

Forhindringer (vanddybde, sedimenttype) Kabellængde, havbundssedimenters stivhed

Geometri og dimensioner for skære-sko Hul cylinder, indre/ydre diameter, 90/100 mm ydre

diameter.

Indre diameter af kernebeholder og kerneprøvebeholder

og fartøj

94/86 mm

Ydre diameter af kernebeholder og fartøj 100/90 mm

Anvendes der stempel? Der anvendes ikke stempel

Tilgængelig vægt og længde 3 m core beholder

Specialbehandlingskrav, f.eks. frit fald mekanisme. Spil med frit fald

3 http://www.km.kongsberg.com/ks/web/nokbg0397.nsf/All-

Web/71E3E270C5D26C47C1256FD30040DA3E/$file/164939ae_em710_product_specification.pdf?OpenElement

4 http://www.km.kongsberg.com/ks/web/nokbg0397.nsf/All-Web/F540C6997D11D2E8C125782D00433CC0/$file/Brochure-PS-40.pdf?OpenElement

http://www.km.kongsberg.com/ks/web/nokbg0397.nsf/AllWeb/71E3E270C5D26C47C1256FD30040DA3E/$file/164939ae_em710_product_specification.pdf?OpenElementhttp://www.km.kongsberg.com/ks/web/nokbg0397.nsf/AllWeb/71E3E270C5D26C47C1256FD30040DA3E/$file/164939ae_em710_product_specification.pdf?OpenElementhttp://www.km.kongsberg.com/ks/web/nokbg0397.nsf/AllWeb/71E3E270C5D26C47C1256FD30040DA3E/$file/164939ae_em710_product_specification.pdf?OpenElementhttp://www.km.kongsberg.com/ks/web/nokbg0397.nsf/AllWeb/F540C6997D11D2E8C125782D00433CC0/$file/Brochure-PS-40.pdf?OpenElementhttp://www.km.kongsberg.com/ks/web/nokbg0397.nsf/AllWeb/F540C6997D11D2E8C125782D00433CC0/$file/Brochure-PS-40.pdf?OpenElement



2.3 Fase 2 (seismisk undersøgelse)

Seismiske undersøgelser indsamler data om havbundsgeologi ved brug af undervandsakustisk

(lyd) reflektering til at identificere stratigrafiske grænser. Den akustiske kilde bliver forsynet med

en kæde af luftkanoner, der bugseres bag undersøgelsesfartøjet (eller “kilde”) (Figur 2-2), som

også bugserer hydrofon-kabelslange til at ”lytte” til lydrefleksionerne. Kæden af luftkanoner

bugseres forholdsvis tæt på kildefartøjet, hvorimod hydrofoner befinder sig nogle kilometer væk.

Figur 2-2. Venstre: Opstilling af klargjort luftkanon. Til; højre: Igangværende undersøgelse.

Der findes flere typer af seismiske undersøgelser. Den foreslåede undersøgelse ud for

Nordøstgrønland kaldes en regional todimensionel (2D) undersøgelse. I denne type

undersøgelse er seismiske data (dvs. information om havbundsgeologi, her specielt relateret til

forekomst af kulbrintepotentiale) anvendt over et meget stort areal ved at bruge en enkelt

kabelslange og linje, som adskiller afstande på typisk 10 km eller mere. For NEG16 vil linjerne

generelt være spatieret mere end 10 km væk, selvom der, for et begrænset antal arealer, vil være

en spatiering på ca. 1-2 km. Det er usandsynligt, at der vil være belæg for at undersøge

tilstødende linjer efterfølgende, da vende-radius på undersøgelsesskibet er begrænset.

Denne type undersøgelse står i kontrast til mere intensive undersøgelser, som f.eks. 3D og

vertikal seismisk profilering (VSP), som begge har fokus på mindre, mere detaljerede områder.

Dette er et vigtigt punkt i forhold til VVM-undersøgelsen, da det betyder, at evt. miljøeffekter, på

en given placering, vil være kortvarig. I modsat fald vil undersøgelsen blive udført over et relativt

stort område og således have potentiale til at påvirke et større område.

Nøgleparametre for luftkanon-opstillingen ses på Tabel 2-4.

TGS vil udføre undersøgelsen ved at bruge en opstilling af 16 boltpistoler, i alt 3.350 kubiktommer

og med et totalt tryk på 2.000 psi. Den planlagte opstilling for kanonerne er to strenge med 8

kanoner med individuelle kanon-tryk fra 125-290 psi (Figur 2-3). En analyse af de enkelte kanon-

volumener fremgår af Tabel 2-5.



Kildeopstillingen vil blive monteret ved stævnen af fartøjet, normalt med mindre end 250 meters

afstand med en kilde-dybde på mellem 7 – 9 m fra overfladen. De reflekterede lydsignaler

modtages af hydrofoner i kabelslanger, som også er monteret fra det seismiske fartøj.

Kabelslangen har en længde på op til 8 km og kan reduceres for at minimere risiko for

ødelæggelse. Der anvendes kun én kabelslange.

Lydreflekteringen fra luftkanonerne, der modtages af hydrofonerne, bliver analyseret for at give

information om geologiske mål mellem 500 og 10.000 m under havbunden. Dette er en relativt

dyb seismisk visualisering, men NEG16 er af regional målestok, og et af hovedmålene er, at

kortlægge sedimentære bassiner. Disse bassiner er meget dybe - så dybe, at seismisk

visualisering er nødvendig.

Kildefartøjet kan foretage undersøgelser, mens det passerer med 5 knob med affyrings-intervaller

på 10 sekunder (ca. hver 25 m). Undersøgelses-fartøjet skal kunne arbejde døgnet rundt i

perioder, hvor vejret og isforhold tillader dataindsamling.

Tabel 2-4. Seismiske undersøgelsesparametre.

Parameter Sandsynlig

værdi

(maksimum)

Antal aktive kanoner 16 (24)

Total aktivt volumen (kubiktommer) 3,350 (5,025)

Kædelængde/inline spredning (m) 19

Kædebredde/Krydslinje spredning (m) 6

Totalt tryk (psi) 2,000 ± 10%

Peak to peak tryk (bar-m) 90 (151)

Planlagt kildedybde (m) 7-9

Fartøjshastighed (knob) 5

Affyringsfrekvens (s) 10

Affyringsinterval (m) 25



Figur 2-3. Foreslåede opstillinger for 3,350in3 kæde.

Tabel 2-5. Individuelle kanon-volumener.

Streng 1 Streng 2

Kanon Volumen

(in3)

Kanon Volumen

(in3)

1.1 290 2.1 290

1.2 290 2.2 290

1.3 195 2.3 195

1.4 195 2.4 195

1.5 280 2.5 280

1.6 155 2.6 155

1.7 145 2.7 145

1.8 125 2.8 125

2.4 Ekstra undersøgelsesudstyr (isovervågningsbøjer)

For at skaffe information om strømningen af ekstreme isformationer/isbjerge i NØ Grønland

planlægger TGS at anvende isovervågningsbøjer til at understøtte operationer, såvel som en

grundigere undersøgelse af isens bevægelsesmønstre i NØ Grønlands-området. Operationelt vil

monitering i realtid af drivis gøre det muligt for undersøgelsesteamet at kunne fastlægge driv-

mønstre og evt. forudsige rydningen i området foran undersøgelsesfartøjet bedre. Driv-mønstre

kan evt. også gøre det muligt for TGS at forudse udviklingen i istrykket, hvor der er lagt et større

antal bøjer ud i et område. De indsamlede bevægelsesdata bidrager til forståelse af

langtidsprognoser og evt. sæsonvariationer, når der er samlet tilstrækkelige data. Øget viden om

ekstreme isforekomster og bevægelsesmønstre vil være nyttige på kort sigt for en effektiv

indsamling og yder ligeledes et langtidsholdbart bidrag til den miljømæssige forståelse. Syv



isovervågningsbøjer blev sat ud under NEG2015 undersøgelsen, og et tilsvarende program

forventes i 2016.

De anvendte is-overvågningsbøjer5 kan skaffe realtidsdata på is-bevægelser. Det samme bøje-

design er anvendt i det internationale Arctic Buoy Programme6. Det er planen, at alle bøjer tages

op, når de er drevet mod det sydlige undersøgelsesområde, og genudsat længere nordpå.

Hver bøje vejer 11 kg og er næsten kugleformet med den længste dimension på ca. 40 cm. Farven

er lys orange, og de er lavet af plastik. De er robuste og indeholder et langtidsholdbart litium

batteri. Tabel 2-6 giver information om batterierne. Det er tanken, at bøjerne så vidt muligt skal

kunne tages op og genanvendes i kommende sæsoner. Seks ud af syv bøjer, der blev anvendt i

2015, blev genanvendt med succes.

Tabel 2-6. Is-overvågningsbøjer. Litium batteri specifikation.

Egenskab Hver bøje (7 bøjer)

Antal celler 32 (224)

Litium indhold per celle (g) 5

Totalt litium indhold (g) 161 (1.127)

Vægt af batteripakke (kg) 3.2 (22.4)

Dimensioner (tommer) 10¾ x 2¼ x 4¾

2.5 Logistik

2.5.1 Forslag til fartøj

Fartøjerne vist nedenfor, og i Figur 2-4 er de, der vurderes bedst egnede at bruge i dette stadie

af undersøgelsesplanlægningen. Alternative fartøjer kan bruges, men det ville ikke gøre nogen

væsentlig forskel mht. konstaterede undersøgelsesparametre.

Det foreslåede indsamlingsfartøj (dvs. til at slæbe luftkanonen og hydrofon-kæden i Fase 2

undersøgelsen) er M/V Akademik Shatskiy eller et tilsvarende fartøj. Dette primære fartøj vil blive

assisteret af yderligere to fartøjer; en isbryder (f.eks. M/V Otso) til at rydde ruten for kildefartøjet

5 http://www.metocean.com/Upfiles/Products/PDF/Polar_iSVP.pdf

6 http://iabp.apl.washington.edu/

http://www.metocean.com/Upfiles/Products/PDF/Polar_iSVP.pdfhttp://iabp.apl.washington.edu/



under isrige forhold og et hjælpefartøj (f.eks. M/V Bjørkhaug). Fase 1 undersøgelsesarbejdet

foretages af hjælpefartøj sammen med isbryder, hvis nødvendigt.

Figur 2-4. Foreslået undersøgelsesfartøj: øverst, Akademik Shatskiy (kildefartøj); nederst til

venstre: Bjørkhaug (hjælpefartøj); nederst til højre, Otso (isbryder).

Skibene har alle omfattende sikkerhedssystemer og overholder de strengeste krav til at arbejde

for ledende firmaer i olieindustrien.

Den indledende mobiliseringshavn er planlagt til at være Tromsø i Norge. Det vil være muligt at

bruge havne i Bergen (Norge), Longyearbyen (Svalbard) eller Reykjavik (Island), hvis fartøjet på

noget tidspunkt skulle have behov for det. Der er indledningsvis ingen planer om mandskabs-

udskiftning, men skulle det være tilfældet, vil dette ske enten i Longyearbyen eller Reykjavik,

afhængigt af logistik og rådighed. Eventuelle mandskabsudskiftninger vil blive foretaget med

hjælpefartøjet.



Der ikke planlagt opfyldning (tankning) eller genforsyning på nuværende tidspunkt; det forventes,

at fartøjerne vil være tilstrækkeligt udrustet til at gennemføre undersøgelsen.

2.5.2 Isrekognoscering

En helikopter vil være til rådighed til at levere information om isforhold omkring og forude i forhold

til den seismiske undersøgelse.

Eventuelle flyvninger kræver en flyveplan, som skal registreres hos grønlandske myndigheder,

og det er undersøgelsesteamets intension at sikre, at eventuelle konflikter identificeres før

igangsættelsen.

2.5.3 Forventede energikrav

Det beregnede daglige forbrug på hvert fartøj er opgjort i Tabel 2-7.

Tabel 2-7. Typiske brændstofforbrugsmængder for foreslåede undersøgelsesskibe (fra tidligere

TGS undersøgelser i området).

Skibstype Brændstoftype Typisk dagsforbrug (m3)

Seismisk undersøgelse

(kildefartøj)

Marine Gas Oil (MGO) 8.6

Support (1 fartøj) Marine Gas Oil (MGO) 2.4

Isbryder Marine Gas Oil (MGO) 23

Marine Diesel Oil (MDO) 2.2

TOTAL Marine Diesel Oil (MDO) 2.2

Marine Gas Oil (MGO) 36.4

Svovlindhold i brændstoffer vil være mindre end 1,5 % efter vægt (kildefartøj, 0.1%; Isbryder, 0.1%;

Support, 0.0362%).

2.5.4 Brug af kemikalier

Det vil være nødvendigt, at benytte forskellige kemikalier til undersøgelsen. Dog kræves der ikke

væske til at fylde kabelslangerne, da der anvendes faste kabelslanger. Alle kemikalier, der

anvendes, er blevet testet og vurderet for økotoksikologiske egenskaber i overensstemmelse

med OSPAR Harmonised Offshore Chemical Notification Format (HOCNF) regulativet.

Potentiel risiko for spild behandles i Kapitel 7.



2.5.5 Affaldshåndtering

Hvert fartøj har en affaldshåndteringsplan og udfører en affalds-logbog. Udledning af affald til

havs er forbudt. Alt fast affald afskaffes på godkendte steder i havnen, hvor affaldet sorteres. Alt

affald der bringes på land registreres.

2.5.6 Luftemissioner

Undersøgelsen vil medføre udledninger til atmosfæren. Disse udledninger søges minimeret på

følgende måder:

Brug af tidssvarende, vedligeholdte fartøjer og udstyr

Brug af brændstof af god kvalitet med lavt svovlindhold (



Undervandsstøjniveauer vil blive begrænset så vidt muligt, især ved brug af den mindst mulige

kæde (3.350 kubiktommer i forhold til 5.025 kubiktommer, som har været anvendt i tidligere

undersøgelser) med god nedadvendt styring for at minimere unødig forekomst af sidestøj.

Desuden anvender undersøgelsen færrest mulige under-kæder (to), for at opfylde de

miljømæssige betingelser. Det formodes, at konfigurationen med tre underkæder producerer

mere højfrekvent støj, hvilket vil være forstyrrende for følsomme havarter (se afsnit 7.3.5).

De indsamlede data vil blive anvendt af flere klienter. Dette i sig selv repræsenterer eventuelt

betydelige miljøgevinster ved at minimere antallet af gentagne undersøgelser.

2.5.9 Afværgeforanstaltninger

Foruden den gode miljøadfærd, som er specificeret i afsnit ovenfor, vil følgende

afværgeforanstaltninger beskrevet i Tabel 2-8 blive fulgt og implementeret, når

miljøkonsekvenserne af de foreslåede undersøgelser behandles i Afsnit 7. Yderligere detaljer

gives i Afsnit 9.1.

2.5.10 Miljøledelsesplan

Dette afsnit beskriver arbejdsgangen for ledelse, styring og minimering af miljøbelastninger i

forbindelse med rutine-aktiviteterne for den foreslåede undersøgelse. Miljøledelsesplanen (EMP),

som er skitseret, er udarbejdet i overensstemmelse med kravene i ISO 14001 standarder for

miljøledelse. Som krævet af EAMRA (2015) er Miljøledelsesplanens fokus rettet mod andre

aktiviteter end seismisk støjudbredelse, som er beskrevet andetsteds i VVM-redegørelsen (se

Kapitel 7, hvor alle potentielt betydelige miljøpåvirkninger er beskrevet).

Miljøledelse vil blive udført inden for de vide politiske og principielle rammer, baseret på TGS’

Virksomheds Sociale Ansvars (CSR) politik, herunder firmaets Miljøpolitik og entreprenør HSE

Ledelsessystemer.

Entreprenører tilknyttet projektet er oplyst i Afsnit 1.2.

Aktiviteterne i projektet er udspecificeret i Kapitel 2. Denne Miljøledelsesplan gælder for

alle aktiviteter, men følgende fremhæves:

o Bunkringsoperationer

o Brændstofbrug

o Kemikaliebrug

o Affaldshåndtering

o Luftemissioner

o Udledninger i havet

http://www.tgs.com/about-tgs/policies/enviromental-policy/



o Entreprenører udfører aktiviteterne i henhold til deres respektive ledelsessystemer

og planer, som inkluderer Miljøbeskyttelsesprocedurer, Nødplan,

Olieforureningsplan, Affaldshåndteringsplan.

Monitering og afværgeforanstaltning til at forklare og reducere miljøpåvirkninger er

beskrevet i Kapitel 9 i denne VVM-redegørelse. Hvert firma i undersøgelsen har deres

egne fastlagte retningslinjer for miljøprojekter. TGS har det overordnede ansvar for opsyn

med entreprenørens arbejde.

Arbejdsprocedurer såvel som tydeligt definerede ansvarsområder og

kommunikationslinjer mellem TGS og nøgle-entreprenørerne bliver fastlagt forud for

påbegyndelsen af aktiviteterne. Flowdiagrammet viser en oversigt over nøglepersoner for

miljøledelse og ansvarsområder for projektet.



TGS

Kildefartøj

(Skibsfører/Klientensrepræsentant)

Isbryder

(Skibsfører)

Støttefartøj

(Skibsfører)

TGS projekt leder/koordinator for

undersøgelse

Klient



Tabel 2-8. Indbygget afbødning.

Potentiel påvirkning Indbygget afbødning Bemærkninger

Konflikter med andre fartøjer

(f.eks. fiskere, erhvervstrafik).

Støtte (følge) fartøj skal være

forbindelsesled via radio, for alarmering

af andre fartøjer om aktivitet og afværge

af konflikter.

Forstyrrelse af

havpattedyr/havfugle fra

undersøgelsesfartøjer og fly.

Helikopterpilot skal have instruktion i at

undgå at flyve lavt (



3 FYSISK MILJØ

3.1 Klima

Klimaforhold i undersøgelsesområdet er kraftigt påvirket af havis det meste af året. Temperaturer

i de nordlige kystområder kan være helt ned til -30oC i vintermånederne, og

sommertemperaturerne ligger højst lige over frysepunktet. Isen har stor indflydelse på

kystområderne med begrænset varmeveksling mellem havet, luften og den reflekterende

termiske stråling, der således hæmmer opvarmning af havvandet.

Nordatlantiske vejrsystemer har stor indvirkning på den grønlandske østkysts vejrmønstre.

Sydligere regioner er udsat for cyklon-aktivitet og stærke storme, om vinteren kan

vindhastigheder overstige 110 mph (Przybulak, 2003). Disse vinde kommer som regel sydfra og

bringer varmere luft og nedbør. TGS har stor erfaring med sommerforholdene fra tidligere

undersøgelser ud for Nordøstgrønland; ved undersøgelse mellem 14. august og 4. oktober 2012

faldt dagtemperaturerne gradvist fra ca. 3oC midt i august (med maksimum op til 6,5oC) ned til -

10oC ultimo september. Maks. målte vindhastighed var 32 knob.

3.2 Bathymetri

Undersøgelsesområdet dækker både havet ved kontinentalsoklen og dybere hav ud for soklen,

som ligger over dybhavsplateauet (Figur 3-1). Bredden af kontinentalsoklen varierer fra ca. 120

km fra kysten ved det smalleste punkt til 310 km på det bredeste. Størstedelen af

undersøgelsesaktiviteterne vil blive centreret om havet ved den mere lavvandede

kontinentalsokkel, hvor dybderne typisk varierer mellem 80 m og 300 m.

Det meste af kontinentalskråningen i undersøgelsesområdets gradient er forholdsvis lavvandet

med stejlere gradienter mod øst i undersøgelsesområdet, hvor skråningen er. Dybhavsplateauet

er ca. 2400 m dybt, og der er en højderygsformation i havet, som er et fremspring mod

dybhavsplateauet fra kontinentalsoklen, der omtrent starter ved 77oN 5oW og strækker sig mod

sydvest.



Figur 3-1. Bathymetri i undersøgelsesområdet (bathymetriske data fra IOC, IHO og BODC, 2003.



3.3 Oceanografi

Farvandet omkring Grønland, især Nordgrønland, er væsentlige områder for

overfladevandskøling, som skaber pakis, kendt som det Nordatlantisk Dybhav (NADW). Dette

hav synker og menes at være dannet af et større termohalint cirkulationssystem, kaldet det

globale thermohaline cirkulationssystem (Global Ocean Conveyor Belt). Dette system hjælper

med at forsyne dybhavsplateauer i verdenshavene med ilt og næringsstoffer,

vandbevægelserne forhindrer havene i at blive permanent lagdelte og stagnerede (Knauss,

1996; Boertmann & Mosbech (eds), 2011).

Mange oceanografiske processer i overfladelagene i den grønlandske kystregion forekommer

pga. tilstedeværelsen af den Østgrønlandske Strøm (EGC). Dette er en strøm, der er formet i

Arktisk ved nedkøling af varmere nordligere strømmende nordatlantiske vande (NAW), som

føres til Arktis med den norske atlantiske strøm. Her tilstrømmer varmere vand til det

Grønlandske Hav, Gyre, hvor det udsættes for nedkøling ved kontakt med det arktiske ocean

og tilhørende havis. Kold ferskvandsafstrømning fra den arktiske havis skaber lagdelt, lavt

saltholdigt overfladevand (Polart Overfladevand), hvorimod mere saltholdigt vand synker og

skaber den kolde dybhavsmasse i NADW, hvor der dannes skarpe thermohaline skel. I de

sene sommer- og vintermåneder er det i dette lag, med lavt saltholdigt overfladevand, at

havisen dannes (Knauss, 1996; Boertmann & Mosbech (eds), 2011). Større

havoverfladestrømme er beskrevet i Figur 3-2.



Figur 3-2. Større overfladestrømme omkring Grønland (Boertmann & Mosbech (eds), 2012).



Vand fra det Nordlige Stillehav strømmer også til Arktis gennem Beringstrædet, hvor det

opblandes, før det bliver optaget i EGC. Det kolde vand i EGC, med lav salinitet transporteres

herefter sydpå langs østkysten af Grønland, før det løber ud i Nordatlanten (Bacon et al.,

2002) sammen med evt. havis eller isbjerge, som fanges i strømmen. Dette er

hovedtransportruten for havis, som driver sydpå fra høje Arktis.

Irminger Strømmen er en gren af den Nordatlantiske Strøm, som skilles og løber til det vestlige

Island pga. det forhøjede havbundshøjdedrag, kaldet Reykjane’s Højdedrag Her forgrener

Irminger Strømmen sig i nordlige og sydlige strømme. Den nordlige gren sender varmt vand

parallelt med EGC i den modsatte retning rundt om det nordlige Island, før den optages i de

sydligt løbende kolde vandmasser. Irminger Strømmen har et højere saltindhold (ca. 34 psu)

og en højere temperatur (4-6oC) end den EGC, og den danner en skarp front mellem de to

vandmasser (Gyory, et al., 2008). Disse frontalskel har betydelig indvirkning på de biologiske

forhold, da de er forbundet med høje produktionsniveauer.

Det ferske smeltevand samt jordkilder bidrager til en sænkning af både temperatur og salinitet

i de grønlandske kystfarvande i sommermånederne. Dette vand bliver lagdelt og forholdsvis

stabilt, især omkring iskanter, og skaber et stabilt oceanografisk overfladelag, hvor blomstring

af phytoplankton kan forekomme. Det er også sandsynligt, at der ved frontale regioner eller

hydrodynamiske afbrydelser forekommer opstigning af næringsstoffer til overfladevande, som

får phytoplankton til at blomstre (Boertmann & Mosbech (eds), 2011).

3.4 Isforhold

Havisformation og –reduktion er en vigtig funktion i Arktis, som har indflydelse på de

oceanografiske processer, både regionalt og globalt. Om vinteren, når havis dannes, vil koldt

vand, med et lavere saltindhold, lægge sig oven på mere saltholdigt vand og der dannes en

skarp haloklin rand. Det mindre saltholdige vand køler ned til frysepunktet, og iskrystaller

dannes, idet ferskvand skubber salt ud og danner lommer af oversaltet vand (saltlage).

Når havisen trækkes sig tilbage i foråret, vendes denne proces, og isen begynder at bryde op

og danner områder af åbent hav. Når isen begynder at danne fragmenter og bryde op, bliver

den transporteret sydpå langs den østgrønlandske kyst.

Formationen og nedbrydningen af havis har også vigtig indflydelse på den kystnære

oceanografiske proces ved at ændre thermohaline profiler, som til gengæld stabiliserer

vandsøjlen og opløser hydrografien og lokale områder med opstigning af næringsrigt vand fra

havbunden, hvilket er vigtigt for den lokale biologiske produktion (Boertmann & Mosbech

(eds), 2011).

Der er to typer havis i undersøgelsesområdet: fastis og drivis. Fastis dannes typisk i

kystområder, formes ud fra fastlandet og danner en stabil platform, som fungerer, som en

forlængelse af fastlandet. Denne fastis er permanent i de nordlige områder af Grønland, og

det er sandsynligt, at den vil forekomme i et vist omfang hele året i de nordlige områder af



undersøgelsesområdet. I områderne mod syd vil fastis-formationen sandsynligvis dannes i

september og oktober, afhængig af forholdene. (Boertmann & Mosbech (eds), 2011).

Den anden type is, der findes i undersøgelsesområdet, er drivis. Dette består af flere is-typer,

hovedsageligt i varierende størrelser af fragmenter af fortyndet havis, som er brækket fra

hinanden og er blevet transporteret sydpå fra Arktis på den østgrønlandske kyst. I denne

strøm består isen typisk af varierende størrelser af isbjerge, som bevæger sig frit og er enten

nydannede eller fra årene før , og som tidligere er blevet låst. Drivisen er specielt dynamisk,

da den bevæger sig i overfladestrømmen, som bevæger sig langs kanten af den mere

permanente drivis, men kan forekomme hele året, da is i Arktis bryder op om sommeren og

transporteres sydpå (Boertmann & Mosbech (eds), 2011). Det er meget sandsynligt, at

isbjerge og drivis forekommer i undersøgelsesområdet hele året (Figur 3-3).

Figur 3-3. Typiske isforhold: venstre, vestligt (kystnært); højre, østligt (offshore) NEG15

regionen af undersøgelsesområdet i september 2015.

Forskydningszoner kan dannes mellem den mere stabile og permanente fastis og drivisen.

Disse forskydningszoner former sig typisk som isfri “sprækker” i isen, der danner områder af

åbent hav.

Disse områder kan være vigtige i sammenhæng med biologisk produktion, da de danner

områder, hvor havpattedyr kan ånde, hvor havet ellers er dækket med is. Betydningen af disse

forskydningszoner har ikke været skønnet fuldtud, og det er vanskeligt at forudsige, da det vil

variere i størrelse og form (Boertmann & Mosbech (eds), 2011).

Polynyas er et vigtigt område mht. isproduktion eller rettere pga. den manglende is-formation.

Disse er områder, hvor lokale strømme bevæger vandet tilstrækkeligt til at forhindre

overfladen i at fryse til, og er ofte områder med terrestrisk fluvial tilførsel. Dette er vigtigt både

biologisk og oceanografisk. Med hensyn til de oceanografiske processer menes de, at være

vigtige områder for varmetab, da havis ikke er til stede til at virke som isolator, og, da der ofte

er ferskvandstilførsel, kan temperatur og forskellige saltindhold forårsage lokale



vandbevægelser. I Polynyas forekommer isformation aldrig, men hvor det sker, er det som

regel senere på året, og isen bryder op tidligere det følgende forår. Dette øger perioden for

biologisk produktivitet i Polynyas, som særligt bruges af havpattedyrene, hvorimod når

vinterisen præger Polynyas, bliver de vigtige mht. adgang til luften for at ånde (Boertmann &

Mosbech (eds), 2011); National Snow & Ice Data Center (udateret). Der er adskillige områder

langs denne kyst, hvor Polynya slutter i relativt isfri forhold året igennem, Figur 3-4.

Figur 3-4. Store Polynyas ud for den nordøstgrønlandske kyst (Boertmann & Mosbech (eds),

2011).



3.5 Basis kemi- og forureningsniveau

Der har været flere undersøgelser af basisforureningsniveauer i det grønlandske marine miljø.

Dietz et al. (1996) har konstateret, at blyniveauer i hav-organismer var lave, men kviksølv-,

cadmium- og selen-niveauer overskred danske fødevarekriterier, selvom der ikke er draget

nogen konklusion, hvad angår de geografiske kilder (Boertmann & Mosbech (eds), 2011),

undtagen at cadmiumniveauer var højere i Nordvestgrønland. En AMAP (2011) rapport

beskriver kviksølv niveauer i Arktis, som giver grund til bekymring for både vildt og mennesker.

Der er konstateret en stigende tendens med tungmetalforurening i nogle dyr; det højeste

niveau i havpattedyr i Midt vest- og Nordvestgrønland (Dietz, 2008; AMAP, 2011). Pga.

metallernes akkumulation i miljøet, ser dyr øverst i fødekæden ud til at ophobe tungmetaller i

deres væv; dette gælder også mennesker, der spiser forurenede dyr.

Vedvarende organisk forurening (POPs) ser ud til at være lavere i arktiske farvande pga. den

mindre industri og bådtraffik, dog kan akkumuleringer stadig være en potentiel risiko for rovdyr

øverst i fødekæden (Dietz, 2008; Boertmann & Mosbech (eds), 2011). Højere niveauer af

POPs er blevet målt i isbjørne, grønlandske helleflyndere og grønlandske hajer (Somniosus

microcephalus). Der er registreret et højere niveau af PCB i de POPs, der er registreret i

højerestående dyrearter (Dietz, 2008; Boertmann & Mosbech (eds), 2011).

Det er begrænset, hvor meget kendskab der er til forurening i det foreslåede

undersøgelsesområde, selvom det ser ud til, at der er en tendens til at være højere

forekomster af forurening, specielt med tungmetaller, på den vestlige side af Grønland

((Boertmann & Mosbech (eds), 2011). Da Nordøstgrønland er en nationalpark med meget få,

hvis overhovedet nogen, industrivirksomheder og minimal skibstrafik (Boertmann & Mosbech

(eds), 2011), kan det antages, at den grundlæggende forurening og forureningsniveauer i

denne region vil være lave.



4 BESKYTTEDE OMRÅDER

I det følgende præsenteres de beskyttede områder i nærheden af og inden for

undersøgelsesområdet, herefter følger beskrivelse af det Værdifulde Økosystem

Komponenter (VEC), som antages at forekomme i undersøgelsesområdet.

4.1 Beskyttede områder

Nord- og Nordøstgrønland er fredet som Nationalpark. Parken er verdens største og dækker

et areal på i alt 972.000 km2, som omfatter store dele af Grønland såvel som de nordøstlige

kystfarvande – i alt dækker området 71oN – 83o40’N og 12oW – 63oW (Aastrup et al., 2005)

(Figur 4-1). Formålet med Nationalparken er at bevare tilstanden i området, sikre muligheder

for forskning og offentlig adgang og for at beskytte naturen og kulturarven.

Inden for undersøgelsesområdet har MLSA oprettet ”lukkede områder” (Closed Areas) både

for narhvalen og hvalrossen; undersøgelsen vil ikke komme ind i disse områder, se Figur 4-2

Der er også “Problemområder” (”Areas of Concern”) for grønlandshvalen, hvor der er overlap

med undersøgelsen, og yderligere ”Problemområder” for narhvalen og hvalrossen mellem juni

og september, hvor undersøgelsen overlapper i de kystnære områder.

Figur 4-1. Nationalpark i Nord- og Nordøstgrønland (NANOQ 2013).



Figur 4-2. Undersøgelsesområde og foreslåede linjer for seismiske undersøgelser, hvor

beskyttelseszoner er vist for: Øverst hvalros; Midten: narhval; Nederst: grønlandshval.

Datakilde for beskyttelseszoner EAMRA (2015).



Der er områder på land, som er udpeget til beskyttelse af fugle.

Ramsar området Hochstetter Forland (Figur 4-3) er det vigtigste fældeområde for kortnæbbet

gås i Grønland med en bestand på mere end to procent af trækfuglebestanden. Derudover

omfatter området en rig bestand af ynglende, højarktiske vandfugle (Egevand & Boertmann,

2001). Der er også otte Vigtige Fugle Områder (Important Bird Areas - IBAs) i det nordlige

område. IBAs er udpeget af organisationen BirdLife International. IBAs er udpegede områder,

der anses som værende vigtige for bæredygtige fuglebestande (Skov et al., 1995). Udpegede

kystkolonier, hovedsageligt bestående af ederfugle og lomvier, er beskyttet af

restriktionszoner for flyvning fra 200-3.000 m (IBA, 2013) (Figur 4-3).

Figur 4-3. Vigtige fugleområder (IBA).

4.2 Resumé af Værdifulde Økosystem Komponenter (VECs)

For at bestemme samspillet mellem olieaktiviteter og økosystemets komponenter er konceptet

for Værdifulde Økosystem Komponenter (VEC) blevet udviklet. VECs kan være arter,

bestande, biologiske hændelser eller andre miljømæssige forhold, som er vigtige for

befolkningen (ikke kun økonomisk), har en national eller international profil, kan være

indikatorer for miljøforandringer eller kan være fokus for ledelse eller andre administrative

tiltag. VECs omfatter værdifuld flora og fauna, habitater og processer som f.eks. den første

forårsblomstring (Boertmann & Mosbech (eds), 2011).



De udvalgte VECs er arter, som kan være påvirket af olieaktiviteter, herunder undersøgelses-

aktiviteter som seismiske undersøgelser og borearbejde. De omfatter også arter og

hændelser, hvor ændringer kan ses (indikatorer) (Boertmann & Mosbech (eds), 2011) (Tabel

4-1).

Tabel 4-1. Identificerede VECs med opgørelse over Værdifulde Økosystem Komponenter, som

findes i og ved undersøgelsesområdet, herunder status for Grønlands Rødliste (hovedsageligt

tilpasset fra Boertmann & Mosbech (eds), 2011).

Konstaterede VECs

Arter Rødliste status Oversigt over betydning

Hvirvelløse dyr

Calanus hyperboreus Vigtig fødekilde for dyr højere i fødekæden og mekanisme

for kulstof-transport.

Parathemisto libellula Vigtig fødekilde for dyr højere i fødekæden og mekanisme

for kulstof-transport.

Fisk

Grønlandsk hellefisk

(Reinhardtius

hippoglossoides)

Større kommercielle arter

Polar torsk

(Boreogadus saida)

Økologiske nøglearter, som udgør vigtig føde for mange

højerestående dyrearter.

Arktisk torsk

(Arctogadus glacialis)

Økologiske nøglearter, som udgør vigtig føde for mange

højerestående dyrearter.

Havfugle

Nordisk mallemuk

(Fulmarus glacialis)

LC (Mindre problem)

En del ynglekolonier i undersøgelsesområdet

Ederfugl

(Somateria mollissima)

LC (Mindre problem)

Vigtigt rovdyr for havbundsmiljøet, rødlistede arter er for

nedadgående i bestande på vestkysten.

Kongeederfugl

(Somateria spectabilis)

LC (Mindre problem)

Højt lokaliserede koncentrationer forekommer kun på få

steder på bestemte tidspunkter af sommeren i

undersøgelsesområdet. Middel afhængighed af området.

Havlit

(Clangula hyemalis)

LC (Mindre problem)

Overvintrer i grønlandske farvande, men vil rejse gennem

undersøgelsesområdet på træk til yngleområder i

Svalbard. Middel-afhængig af området.

Ride

(Rissa tridactyla)

VU (Sårbar)

Ynglekolonier ofte koncentreret omkring polynyas og tidlig

isbrydning. De vigtigste ynglekolonier er ved polynyas

inden for undersøgelsesområdet.

Sabinemåge

(Larus sabini)

NT (Næsten truet)

Små kolonier langs kysten. Rødlistet pga. den lille

bestand.

Rosenmåge

(Rhodostethia rosea)

VU (Sårbar)

Meget sjælden, rødlistet art, yngler kun i nordøstlige

polynya farvande i det foreslåede undersøgelsesområde.



Ismåge

(Pagophila eburnea)

VU (Sårbar)

Specielt bevaringsværdig og rødlistet art. Det vigtigste

område er de nordøstlige polynya farvande i den nordlige

del af licensområdet. Høj afhængighed af området.

Havterne

(Sterna paradisaea)

NT (Næsten truet)

Ynglekolonier langs kysten.

Polarlomvie

(Uria lomvia)

VU (Sårbar)

Kan forekomme i farvandet i september.

To kendte ynglekolonier syd for og uden for

undersøgelsesområdet ved Scoresby Sund polynya.

Søkonge

(Alle alle)

LC (Mindre truet)

Nationalt ansvars art

Hele ynglebestanden fra Svalbard trækker igennem det

foreslåede undersøgelsesområde i løbet af forår og

sommer.

Havpattedyr

Isbjørn

(Ursus maritimus)

VU (Sårbar) Nationalt

ansvars art

En betydelig andel af den globale bestand findes i

undersøgelsesområdet, og arten har en høj national og

international bevaringsværdi.

De er truet både globalt og nationalt. De har også stor

værdi for de lokale jægere, selvom jagten foregår i den

sydlige del af undersøgelsesområdet. Områder af speciel

betydning er iskanter og polynyas.

Hvalros

(Odobenus rosmarus)

NT (Næsten truet) i

Nordøstgrønland

Isoleret og højeste lokaliserede bestand med vigtige

områder inden for undersøgelsesområdet. Den er en vigtig

ressource for lokalsamfundet og har en høj

bevaringsværdi.

Klapmyds

(Cystophora cristata)

LC (Mindre truet)

Tegn på fødsler på drivis i området mellem marts og april.

Uden for denne periode kendes ingen specifikke områder.

Grønlandssæl

(Pagophilus

groenlandicus)

LC (Mindre truet)

Tegn på fødsler på drivis i området mellem marts og april.

Uden for denne periode kendes ingen specifikke områder.

Remmesæl

(Erignathus barbatus)

DD (Mangelfulde data)

Utilstrækkelige data.

Ringsæl

(Pusa hispida)

LC (Mindst truet)

Økologisk nøgleart inden for det foreslåede

undersøgelsesområde. Der er ingen områder af speciel

betydning, men den er en vigtig ressource for bygden

Ittoqqortoormiit.

Grønlandshval

(Balaena mysicetus)

Spitsbergen stock CR

(Kritisk truet)

Ekstremt sjælden og sårbar overfor signifikante

forstyrrelser af bestanden. De er kendt for at færdes i

undersøgelsesområdet. Kritisk truet og rødlistet art.

Blåhval

(Balaenoptera musculus)


Trods tegn på en bedring af bestanden er blåhvalen truet

på verdensplan, men antal og tæthed er ukendt.

Narhval

(Monodon monoceros)


Globalt truet og generelt bevaringsproblem for bestanden.

En vigtig socioøkonomisk art for Grønland som jagtbytte

og økoturisme for den oprindelige befolkning, selvom jagt

lader til at finde sted syd for undersøgelsesområdet.

Habitater



Hellefisk fiskeriområder Der er meget lidt kommercielt fiskeri i

undersøgelsesområdet, selvom den grønlandske hellefisk

findes i undersøgelsesområdet og er blevet fisket i de

sydlige områder.

Fjeldørred floder Vigtigt miljø mht. socioøkonomi og bevaringsværdi af

fjeldørreden.

Polynyas Meget vigtige miljøer med forsyning af føde og åndehuller

for mange af områdets økologiske elementer.

Periodiske iskanter og indføring Vigtig i økologisk sammenhæng og muliggør vandringer,

yngel og jagt.

Marginal iszone Vigtigt område for produktivitet, dyreaktivitet og jagt.



5 BIOLOGISK MILJØ

5.1 Bentisk økologi

Bentiske samfund er sammensat af både flora og fauna. Sidstnævnte inkluderer dyr, som

lever i havbundssedimenter (infauna), dyr, som lever på havbundsoverfladen (epifauna), og

dyr, som lever mellem individuelle substrat-partikler (interstitiel fauna). Det arktiske bentiske

samfund påvirkes af mange forskellige biologiske og fysiske parametre, hvoraf temperatur,

dybde, fødeindtag, sedimentsammensætning, forstyrrelsesniveau (f.eks. isafkøling) og

hydrografisk system er de vigtigste (f.eks. Piepenburg, 2005).

Bentisk flora er begrænset til lavvandede, solbeskinnede farvande, hvor fotosyntese kan ske,

og er økologisk vigtig af følgende grunde: forsyning af substrat, læ og beskyttelse og som en

direkte fødekilde (Bertness et al., 1999; Lippert et al., 2001). Fauna-samfund er ikke så direkte

solafhængige og synes at være mere udbredt og er ofte uensartede både lokalt og regionalt.

De dominerende grupper af infauna i grønlandske farvande er havbørsteorm og muslinger,

hvorimod sækdyr, søanemoner og bryozoer dominerer den stillestående epifauna, og rejer,

krabber og pighuder dominerer den fritlevende epifauna (Grønlands Institut for

Naturressourcer, 2003). De bentiske samfundene på den Grønlandske Hylde har vist sig at

være righoldige mht. både biomasse og diversitet (Brandt & Piepenburg, 1994; Piepenburg &

von Juterzenka, 1994). Det formodes, at rige samfund opretholdes af den første

sæsonproduktion og gendannelsen af kvælstof og organisk kulstof via pelagisk-bentisk

forbindelse (Carey, 1991; Graf, 1992; Brandt, 1995). Forårets fytoplankton blomstring er derfor

vigtig for bentiske samfund. Den lave temperatur i regionen mindsker energibehovet for

bentiske arter, og opløsning af organisk indhold er langsom og tillader derfor eksistensen af

en relativt høj biomasse, på trods af den høje lagring af primærproduktion (Sejr & Christensen,

2007). Det er blevet fundet, at Bentisk biomasse er højere i områder med åbent vand, omgivet

af havis, kaldet polynyas (Piepenburg et al., 1997).

Som beskrevet i tidligere miljøvurderinger for området, er lavvandede kystregioner af speciel

betydning, da benthos i disse områder forventes at spille en betydelig rolle som fødekilde for

fisk, havfugle og havpattedyr (Boertmann et al., 2009a) og Boertmann & Mosbech, 2011).

Områder med høj tæthed af benthos, specielt lavvandede områder, er ofte vigtige

fødekildeområder for havpattedyr og havfugle, f.eks. hvalros (Odobenus rosmarus) (Born et

al., 2003), remmesæl (Erignathus barbatus) (Hobson et al. 2002) og ederfugl (Somateria ssp)

(Richman & Lovvorn, 2003).

I betragtning af de taksonomiske og terminologiske ændringer er det samlede antal

makroalge-arter registreret fra Grønland p.t. 137; 37 røde algearter, 66 brune og 37 grønne

(Boertmann & Mosbech, 2011). I undersøgelsesområdet består den bentiske faunaen

hovedsageligt af nordlige/arktiske arter samt arter, der er beskrevet som værende begrænset

til den arktiske orden (Piepenburg & Schmidt, 1996). Diversiteten i den bentiske faunaen er

særdeles variabel, men et studie på den østgrønlandske skråning identificerede i alt 91

forskellige epibenthiske arter og op til 50 arter på individuelle steder (Schnack, 1998).



På baggrund af de bentiske undersøgelser i Young Sund (Rysgaard & Glud, 2007 & Sejr et

al., 2000), som er central for undersøgelsesområdet, er samfund inden for litorale områder

tilsyneladende begrænsede pga. is. Lavvande er righoldige, og forekomsten aftager i takt

med, at samfundsstrukturen ændres med dybden. Benthisk diversitet har også vist sig at

demonstrere eksponentielt henfald langs en hylde-skrænt-bassin-gradient (Piepenburg,

2005). Diversiteten er generelt høj ved muslinger, som lever i lavvandede områder og giver

adgang for børsteorm, som forekommer hyppigere i dybder på mere end 50 m. Store epifauna

arter, specielt søstjerner, er almindelige i området med både Ophiocten sericeum og Ophiura

robusta i rigeligt antal (Piepenburg et al. 1997).

Arter karakteriseres ved dem, der har en levetid på fem og ti år, dog længere i det større

arktiske miljø, hvor nogle søpindsvin og muslinger kan blive mere end 50 år (Boertmann &

Mosbech, 2011).

5.2 Pelagisk økologi

De pelagiske samfund i nordøstgrønlandske farvande er meget sæsonprægede og

hovedsageligt begrænset til årstidsbestemt isdække, som drives af de årlige

temperaturvariationer og stærke hydrografiske forhold. Kolde vande fra det Arktiske Hav

transporteres sydpå gennem Fram Strædet langs med nordøstkysten i Grønland, og den

Østgrønlandske Strøm (EGC) strømmer sydpå over den grønlandske hylde og ind i

Nordatlanten (UNEP, 2004). Havis spiller en afgørende rolle for produktiviteten i havet og livet

i Arktisk Grønland (Rysgaard et al., 2003). Frem for at kontrollere den pelagiske produktion

direkte, påvirker temperaturen indirekte havisdækket og dermed varigheden af de mere

produktive perioder med åbent hav (Rysgaard et al., 1999). I sådanne situationer er der

generelt en kort og intens fytoplankton opblomstring umiddelbart efter isbrydning,

karakteriseret ved høj (kortvarig) biomasse og fødenet for græsning domineret af store

tanglopper.

Fytoplankton er de primære producenter i fødenettet og forsyner et energiholdigt input til den

årlige vækst, gennem fotosyntese, i den epilagiske zone. Den årstidsbestemte opblomstring

er således et afgørende element i driften af det lokale fødenet i Nordøstgrønland.

Forårsopblomstringen starter typisk sidst i april - i starten af issmeltningen, og udvikler sig i

løbet af maj og juni ((Boertmann & Mosbech, 2011; Söderkvist et al. 2006). Sollys og lagdeling

er de primære faktorer, der styrer udviklingen af fytoplankton. Derfor kan forårsblomstringen

ofte forekomme tidligere ved kanterne af havisen end i åbent hav, hvor isdækket har dannet

en mere stabil vandsøjle. Forårsblomstringen bevæger sig generelt fra syd og nordpå i takt

med, at isen smelter. Tidlig isbrydning i store polynyas (store områder med åbent vand,

omgivet af is) og den følgende forsyning af næringsstoffer fører, lokalt, til meget høj produktion

(Boertmann & Mosbech, 2011).

Forårsblomstringen i det grønlandske hav og den marginale is-zone er typisk domineret af

kiselalger, hvor flagellater, herunder Phaeocystis, lader til at være rigeligere i sommerperioden

(Richardson et al., 2005) – der er registreret op til 98% af fytoplankton biomassen (Bauerfeind



et al., 1994). I perioden fra maj til august er fytoplankton på sit højeste, og op mod 90 % af

den samlede vandsøjles produktion af småpartikler anslås at forekomme i sammenhæng med

disse højdepunkter (Richardson et al., 2005). Efter forårsblomstringen, hvor silikat eller nitrat

svinder i overfladelaget pga. lagdeling, reduceres fytoplankton biomassen og domineres af

autotrofe flagellater (Boertmann & Mosbech, 2011).

Græssende zooplankton samfund forventes at afspejle fytoplankton-bestandene, dog med en

lille tidsforsinkelse. Da is forekommer i foråret, vil zooplankton-biomassen øges, som reaktion

på fytoplankton-blomstringerne i iskanten, når den bryder op og vandet bliver lagdelt.

Zooplankton indeholder også arter, som kun er pelagiske for en del af deres livscyklus,

hovedsageligt larver af andemuslinger, krabber og rejer (Grønlands Institut for

Naturressourcer, 2003). Ichthyoplankton (fiskeæg og larver) er vigtige komponenter af

plankton i det pelagiske økosystem, da de leverer føde til højerestående næringstrin og har

mulighed for at udvikle sig til vigtige fiskebestande. Der er dog kun sparsom information om

den specifikke udbredelse og bevægelser af fiskelarver i undersøgelsesområdet, og i hvilken

udstrækning de bidrager til den samlede zooplankton biomasse.

Krill (Euphausiacea), en makroplanktonart, er en anden vigtig skaldyrsart i det pelagiske

økosystem, som udgør et vigtigt led i omdannelsen af primærproduktion til højerestående

næringstrin (Dalpadado og Skjoldal, 1991). Krill er hovedsageligt planteædende og næres

primært af fytoplankton, specielt kiselalger, men nogle arter er kødædere, og lever af småt

zooplankton (Saether et al., 1986). To krill-arter, Meganyctiphanes norvegica og Thysanoessa

longicaudata, er fremherskende både i antal og med hensyn til biomasse i den n

Documents

Marts 2016 v3 - Naalakkersuisut/media/Nanoq/Files/Hearings...erfarne observatører af havpattedyr og havfugle (MMSO’er) med Passiv Akustisk Moniteringsudstyr (PAM), med hydrofoner