of 225/225
2. Transport. 2.20 Almen membrantransport. 4. a + b. Primær aktiv transport: Metabolisk energi i form af AT P bruges til at transportere stof. F.eks. Na/KATPase !ekun"ær aktiv transport: #t stof "er skal transporteres up$ill% kobles til et an"et stof et stof "er transporteres "o&n$ill. For at stoffet kan transporteres "o&n$ill kræves "er energi% ATP for at opret$ol"e kon'entrationsgra"ienten (antiport/s)mport*. Passiv transport: !toffer "iffun"erer over membranen i for$ol" til kon'entrationsforskelle/gra"ient. !impel "iffusion: N% ,-% -. Fa'iliteret "iffusion: Kanaler/porer. #ller uniport: lukose (0T*. 4. '. Fa'iliteret "iffusion: ,arrierme"ieret: Trans portmolek)ler . Flu1 2 356 354 molek)ler/sek/'arrier . 7e " $89e ionkon'entratio ner mættes 'arrierne "a antallet er begrænset. Kanal: )"rofile porer i membranen. Flu12 35; 35< molek)ler/sek/kan al 3. ig an" ga te" e f1. A' $ re' ept or . . 7 o ltag egate"e f1. Na% K % ,a k anal er i ne rver =. !t ka kt ivere"e. #r kun kortvarrigt >bne% inaktiveres "erefter. ?. Primære aktive transports)stemer:  Na% K A T Pase: @ allle 'elle r. ,a ATPase: @ muskel og $9erte'eller. + ATPase: @ n)rerne. ;. !e pkt. 4. . vilemembranpotentiale: Ben spæn"ingsforskel% "er er over membranen n>r "enne ikke stimuleres af nerveakti vitet. ,a. 6 Cm7 . a. ove"parten af $vilemembranpotentiale t sk)l"es "en $89e permabilitet for K% mens  permabiliteten for Na er næsten ikke eksis teren"e. #n min" re "el af $vilemembranpotentialet sk)l"es NaK ATPasen.  b. ol"man ligningen: !i"e <C i biof)sik. A nven"es til at u"regne membranpotentialet for ioner "er ikke er i elektrokemisk ligevægt over membranen. 3

MÅLFORTEGNELSE (BESVARELSE) fysiologi

  • View
    284

  • Download
    0

Embed Size (px)

Text of MÅLFORTEGNELSE (BESVARELSE) fysiologi

  • 7/21/2019 MLFORTEGNELSE (BESVARELSE) fysiologi

    1/225

    2. Transport.

    2.20 Almen membrantransport.4. a + b.Primr aktiv transport: Metabolisk energi i form af ATP bruges til at transportere stof.F.eks. Na/KATPase

    !ekun"r aktiv transport: #t stof "er skal transporteres up$ill% kobles til et an"et stofet stof "er transporteres "o&n$ill. For at stoffet kan transporteres "o&n$ill krves "erenergi% ATP for at opret$ol"e kon'entrationsgra"ienten (antiport/s)mport*.

    Passiv transport: !toffer "iffun"erer over membranen i for$ol" tilkon'entrationsforskelle/gra"ient.!impel "iffusion: N% ,-% -.Fa'iliteret "iffusion: Kanaler/porer. #ller uniport: lukose (0T*.

    4. '.Fa'iliteret "iffusion:

    ,arrierme"ieret: Transportmolek)ler.Flu1 2 35 6 354 molek)ler/sek/'arrier.

    7e" $89e ionkon'entrationer mttes 'arrierne "a antallet er begrnset.

    Kanal: )"rofile porer i membranen.Flu12 35; 35< molek)ler/sek/kanal

    3. igan"gate"e f1. A'$ re'eptor.

    . 7oltagegate"e f1. Na% K% ,a kanaler i nerver=. !trkaktivere"e.#r kun kortvarrigt >bne% inaktiveres "erefter.

    ?.Primre aktive transports)stemer:

    Na% K ATPase: @ allle 'eller.,a ATPase: @ muskel og $9erte'eller.+ ATPase: @ n)rerne.

    ;. !e pkt. 4.

    .vilemembranpotentiale:Ben spn"ingsforskel% "er er over membranen n>r "enne ikke stimuleres afnerveaktivitet. ,a. 6 C m7.a.ove"parten af $vilemembranpotentialet sk)l"es "en $89e permabilitet for K% mens

    permabiliteten for Na er nsten ikke eksisteren"e. #n min"re "el af$vilemembranpotentialet sk)l"es NaK ATPasen.

    b.ol"man ligningen:

    !i"e

  • 7/21/2019 MLFORTEGNELSE (BESVARELSE) fysiologi

    2/225

    "en ene si"e af en semipermeabel memtran2E filtrarion af van" over membranen.-smose (*: #n transport af van" over en semipermeabel membran% "er sk)l"eskon'entrationsforskelle af "e opl8ste molek)ler og "erme" af van"et. (Fra lavkon'entration af van"molek)ler til $89 kon'entration*Filtration og osmose er mo"satrette"e.

    N>r "et $)"rostatiske og "et osmotiske tr)k er lige stor er s)stemet i ligevgtG "vs. 2 p.

    33.

    7an"transport forg>r ofte via van"kanaler% kal"et aHuaporiner. F.eks. i n)rerne.

    2.30. Transepitelial transport.1. angive, attransepit$elial transport af ioner (f1 Na og ,a* fin"er ste" b>"e i absorptive ogsekretoriske [email protected] bliver transporteret igennem 'ellen og u" p> "en an"en si"e. F.eks. i pro1.tubulus 'elle. er kommer ,l in" luminalt% mo" sin kon'entrations gra"ient ve"sekun"r aktiv transport me" en base og transporteres u" basolateralt i 'otransportne" a" gra"ienten sammen me" K.

    . Transport$astig$e"en for absorbere"e gasser over et epit$elareal er pro"uktet af"iffusionskoeffi'ienten og forskellen i partialtr)k p> "e to si"er af membranen.

    =. Transport$astig$e"en over et epit$el til eller fra en vskefase% f.eks. blo"% kal"esperfusionsbegrnset% n>r stoffet kommer i ligevgt (f1 N-% -I ,-*% men"iffusionsbegrnset% $vis "et ikke kan n> at komme i ligevgt (f1 ,-*.

    2.40. Konvektion.3. Konvektion er transport af stof eller energi (varme* ve" en vske ellergasstr8mning. 7arme i kroppen overf8res oftest ve" konvektion% ia. blo"str8mmen.

    . apla'es lov: !e si"e 334 i biof)sik.T 2 r p : vgspn"ing i et r8r

  • 7/21/2019 MLFORTEGNELSE (BESVARELSE) fysiologi

    3/225

    T 2 J r p : vgspn"ing i en kugle

    T: vgspn"ingp: transmuralt tr)k.

    =. ,omplian'e 2 eftergivelig$e". Mo"sat materialets stiv$e"% i oungs mo"ul% 9ost8rre "enne er% 9o st8rre er materialets stiv$e".

    4. aminr str8mning: !tr8mning af en vske langs $ove"str8msretningen. @ngenblan"ing af vsken p> tvrs af retningen. astig$e"en er st8rst i mi"ten af r8ret "a"er langs me" vggen vil vre en gni"ningsmo"stan".vis Le 3 er str8mningen laminr% og Poiseuilles lov kan anven"es.

    Turbulent str8mning: 7skebevgelse sker p> tvrs af $ove"str8msretningen.vis Le E 3 vil str8mningen san"s)nligvis vre turbulent% og mo"stan"en vilstige me" stigen"e str8mnings$astig$e".

    ?. aminr str8mning er givet ve" Poiseulles lov. Le)nol"s tal "efinerer om enstr8mning er laminr eller turbulent. 0n"er 3 2 laminrG over 3 2 turbulent.Le 2 O7/ r G se si"e 3? i biof)sik.

    ;. Turbulent str8mning er mere energikrven"e en laminr pga. st8rregni"ningsmo"stan" og tilbagelggelse af st8rre afstan".

    . Turbulent str8mning f8rer til vibrationer "er ofte er $8rbare.

  • 7/21/2019 MLFORTEGNELSE (BESVARELSE) fysiologi

    4/225

    2.50. Klinik.3.Bigitalisgl)'osi"er $mmer spe'ifikt Na/Kpumpen.

    . ,ellen er meget permeabel overfor K (Klk kanaler* men ikke overfor Na. Na/K

    pumpen pumper K in" i 'ellen og Na u" af 'ellen. Bisse to mekanismer st)rer 'ellensvolumen.

    =. l"er kun ve" svage s)re/baser% "a strke "isso'ierer ful"stn"ig.

    4

  • 7/21/2019 MLFORTEGNELSE (BESVARELSE) fysiologi

    5/225

    3. Eitable membraner.

    3.10. Anatomi.1. skitsere den morfologiske opb!gning af nerve"ellen #"ellelegeme, dendriterinitialsegment, aon, s!napse$ og af m!eliniserede aoner med %anvierskeindsnringer.!e tegning.

    3.20. Aktionspotentialer.3.Pat'$'lamp teknik: Man in"f8rer en elektro"e i 'elle $vor man m>lerspn"ingsforskellen over membranen i for$ol" til en ekstra'ellulr referen'eelektro"e. Q>"e i $vile og un"er [email protected] gennem en kanal i membranen kan m>les ve" Pat'$'lamp. er $ol"esspn"ingen over membranen konstant (voltage 'lamp* ve" at in9i'ere en tilsvaren"e

    mng"e ioner in" i 'ellen som "er l8ber u" gennem kanalen. Ben in9i'ere"e mng"e2 intra'ellulre ionkon'.NQ. voltage'lamp kan go"t laves u"en pat'$'lamp% $er m>les ionstr8mmen over$ele membranen.

    . ;m7 i en nerve'elle. !e "esu"en tegning. vile: AP m>lt intra'ellulrt: KEENa.Bepolarisering: Na kanaler >bner% in"ersi"en af membranen bliver positiv. KNa.Lepolarisering og $)perpolarisering: K kanaler >bner og lukker igen. KEEE Na.

    =. AP: -pst>en: @n"ersi"en af 'ellemembranen er i $vile negativ% C m7.Nervestimulering g8r at "e spn"ingsaf$ngige Na kanaler >bner n>r

    membranpotentialet stiger mo" trskelvr"ien p> 'a. 4 m7. Na str8mmer in" i'ellen in"til $vilemembranpotentialet for Na n>s. ,ellen er nu "epolariseret. Nakanalerne inaktiveres% R"er kommer en prop i bun"en af "emR. @ $vile er K lkkanaler>bne% men "e lukkes ve" AP start. !pn"ingsaf$ngige K kanaler >bner langsomt% Kl8ber u" af 'ellen in"til ligevgtspotentialet for K n>s. Membranen repolariseres.Kanalerne forbliver >bne un"er repolariseringen og s> lnge at "er sker en$)perpolarisering% "e lukker langsomt. kkanalerne >bnes igen. Na kanalerne lukkesn>r $vilesta"iet er n>et% og for$ol"es inaktivere"e un"er refraktrperio"en. Nakanalerne reaktiveres ve" spn"inger un"er ? m7.

    N>r AP n>r a1onen"en p>virkes spn"ingsst)rre"e ,a kanaler og tilla"er ,a influ1 i'ellen. Bet signalere fristning af transmittersubstans fra visiklerne ve" ekso')tose.

    ,a $ar ligesom Na spn"ingsaf$ngige kanaler% "er "og >bner og lukkerlangsommere. Be bi"rager min"re til AP en" Na i 'eller me" un"tagelse af$9erte'eller% $ver ,a influ1 er "en overve9en"e grun" til "epolariseringen og plateaufasen som "enne muskulatur u"viser. ,a kan ogs> komme in" i 'ellen v$a. Nakanalerne eller ve" transmitterst)re"e kanaler.

    7e" $)perkalmi: &get E'( K giver )*ertestop: !e punkt , i tegning: Ber l8berikke nok K u" af 'ellen til at "en bliver repolariseret% s> membranpotentialet n>r ikketilbage til u"gangspunktet. N>r membranpotentialet ikke ikke bliver negativt nok% vil"et ikke f> Na kanalerne til at lukke og reaktiveres. Bisse bliver "erfor i en inaktivtilstan" og en n) "epolarisering er ikke mulig. #rgo: Na kanaler kan ikke >bnes igen.

    Bet er kun muligt at lave Sn s)stole% s> $9ertet g>r i st> i "iastolen.!e tegning efter LIT fig. =.? si"e 4=.

    ?

  • 7/21/2019 MLFORTEGNELSE (BESVARELSE) fysiologi

    6/225

    4.!p. = gl"er for neuroner% og "elvist for $9ertemuskulatur. For tvrstribet muskulaturer ,a kanaler vigtige for"i fristning i s)napsen af A,$ p> "en motoriske en"epla"ef8rer til >bning af "e spn"ingsaf$ngige Na kanaler som p>virker !L til ,a

    fristning given"e mulig$e" for kontraktion.

    ?.Bepolarisering af e1itable 'eller kan u"l8se AP i"et (f.eks. "epolarisering* >bner forspn"ingsf8lsomme Na kanaler som% af$ngig af antallet af kanaler% m>ske kan n>trskelvr"ien og me"f8re et AP.

    ;.a.#lektrotont potentiale: @onstr8m "er "anner spn"ingsforskellen. #lektrotoniskes)napser sker ve" gap9un'tions% $vor "er er sm> kanaler mellem to 'eller "er ligger

    me" nm afstan" (i ste"et for "en s"vanlige nm s)naptiske kl8ft "er giver enforsinkelse af signalet*.

    b.Trskel potentiale: Bepolariseringen m> n> en trskelvr"i f8r tilstrkkeligt mangespn"ingsaf$ngige kanaler >bnes s> kon'entrationen af Na overstigerkon'entrationen af K.'.Absolut refraktr perio"e: er er 'ellen $)perpolariseret og "epolarisering kan ikkeforeg>.Lelativ refraktr perio"e: er kan 'ellen "epolariseres% men "et krver Ret st8rresparkR. !ker for"i at Na kanalerne er lukke"e oginaktivere"e.".Alt eller intet loven: N>r trskelvr"ien er n>et vil neuronet f)re. Ber "annes et AP afen $vis st)rke% uaf$ngig af $vor strk stimulus "er u"l8ste potentialet er.

    3.21. +edning af aktionspotentialer.3. M)eliniseringen og t)kke fibre 8ger le"nings$astig$e"en i a1onet.

    . !altatorisk u"bre"ning: e"ningen springer fra en Lannvirsk in"sn8ring til "ennste. 7e" anti"rom le"ning me" saltatorisk u"bre"ning springer str8mmen i efferentretning i for$ol" til orto"romisk $vor "en springer i afferent retning.

    3.30. Klinik.3. #n permanent "epolariseret membran (f.eks. ve" $)perkalmi* vil me"f8re noget"er kan min"e om en forlnget relativ refraktrperio"en for"i K ikke fosser u" af'ellen i samme omfang og "erve" forlnger repolariseringsfasen.

    Ne"sat "iffusionspotentiale for K giver manglen"e repolarisering og membranen vilvre "epolariseret (alts> pga. "en 8ge"e ekstra'ellulre K kon'entration*.

    . Na: 34?/3. K: 4/3?C. ,a: %?/%3. ,l: 33/=.!e sp. 3.

    =. Qlokering af Na kanaler f8rer til ne"sat e1itabilitet% "a "er ikke kan "epolariseres imembranen% "er kan "erfor ikke genereres noget AP.

    ;

  • 7/21/2019 MLFORTEGNELSE (BESVARELSE) fysiologi

    7/225

    4. Nervele"nings$astig$e" i et eff. MN (motorneuron* kan fin"es ve" at stimulere toforskellige punkter p> e1. en arm% m>le afstan"en og forskellen i ti"en for reaktion i"en aktivere"e muskel.7ur"eres be"st ve" "istal stimulation "a "et af forskellen $er er st8rst pga. afstan".

    Fibert)kkelse og sanseoplevelsen er klarlagt ve" elektrisk stimulation starten"e svagtme" "e t)kkeste Aalfa til Abeta og til intens smerte ve" A"elta me" stikken"e og tilsi"st ,fibre. e"nings$astig$e"en kan ogs> betragtes v$a. latensti"en ve"refleksrespons.

    ?. Mangel p> m)elinisering g8r at nervele"nings$astig$e"en ne"sttes% ligesom manvil se mulig$e" for interferens og spre"ning fra/til an"re nervefibre. Alt sammen pga.manglen"e isolering af str8mmen. Bette giver op$av til parstesier.

  • 7/21/2019 MLFORTEGNELSE (BESVARELSE) fysiologi

    8/225

    4. -skler.

    4.10. Anatomi.3.Tvrstribet muskulatur innervation:Motorisk: Af motoriske alfa og gammaneuroner!ensorisk: Af proprio'eption via muskel og senetene me" @a% @b og @@ fibre. !amtno'i'eption ve" A"elta fibre og frie nerveen"er.

    lat muskulatur:Autonomt inn. af s)mp og paras)mpati'us.Kan vre nervestimulus% 'irkuleren"e $ormoner eller lokale $ormoner ellermetabolisk in"fl)"else.Dkonomisk i brugen af energi.Kan in""eles i:

    Multiunits: Kan virke in"ivi"uelt% $vor muskel'ellerne kontra$eres enkeltvis.!ingle units: !om et samlet s)n')tium via. gap9un'tions og kontra$eres sammen.

    9ertemuskulatur:Autonomt innerveret% st)res af signaler fra $9ertet selv% men er un"er en vis kontrol afnerves)stemet.!)mpati'us: 7irker via pa'emaker'eller i sinusknu"en% 8ger slagfrekvens ogkontraktilitet via beta3 re'eptorer.Paras)mpati'us: 7ia n. vagus. P>virker 'eller i avknu"en og sinus knu"en. Ne"stter$9ertets slagfrekven og kontraktilitet.

    .9ertemuskulatur og single unit glat muskulatur i f.eks. vi'era $ar 'elle til 'elletransmission og optr"er "erfor samlet i for$ol" til tvrstribet og glat muskulatur afmultiunit t)pen f.eks. i iris i 89et som "erve" $ar enkelt'elle kontraktion.

    4.20. iokemi.3.!keletmuskulaturen er et $89t organiseret vv% best>r af a"skillige muskelfibre(muskle'eller*. ver fiber kan in""eles i flere $un"re"e til tusin"e m)ofibriller. verm)ofibril $ar m8rke og l)se b>n" som giver op$av til et stribet u"senen"e (A% % M% @% b>n" 2 sar'omer*. @b>n"et in"e$ol"er t)n"e filamenter% $ove"sagligt best>en"e af

    a'tin. Ab>n"et best>r af t)kke filamenter% $ove"sageligt best>en"e af m)osin.

    Bet t)n"e filament: Qest>r af to pol)merer af aktin% "er er tvunget i en $eli1 ( aktin monomerer pr. $alve omgang* kal"et Faktin. @ furen mellem "e to pol)mererfin"es et filament8st protein (tropom)osin* $vortil troponin komplekset (TnT% [email protected]%Tn,* er asso'ieret. vert tropom)osin (inkl. troponinkompleks* strkker sig aktin monomerer p> $ver si"e af $eli1.

    Bet t)kke segment: Qest>r af mange m)osinmolek)ler (op til 4 stk.*% "er er samlets>le"es at "e "anner r)gra"en og MM ($eav) merom)osin* stikker u" $erfra('rossbri"ges*.

    Bet enkelte m)osinmolek)le er b)gget op af MM (lig$t merom)osin* og MM.MM "anner $aleregionen me"ens MM "eles op i !3 og !% $vor ! er

  • 7/21/2019 MLFORTEGNELSE (BESVARELSE) fysiologi

    9/225

    $ngselle""et mellem MM og !3% og !3 er et globulrt $ove"% me" etaktinbin"ingssite% og et ATP bin"ing site. Til !3 er ve"$ftet to lette k"er% Snessentiel og Sn regulatorisk. M)osin molek)ler si""er tt sammen i funktionelle"imerer. @ skelet og $9ertemuskulatur er filamenterne opstille"e i vel"efinere"esar'omerer% "er forkortes ve" interaktion mellem filamenter Uf. sli"ing filament

    t$eor).Kontraktionsmekanisken:

    3. vile: ATP er blevet $)"rol)seret til ABP og Pi. [email protected] $mmer interaktionenmellem m)osin$ove"et og aktin.

    . ,a influ1,#,K [email protected]#[email protected]

    . Muskler $ar bet)"elig kapa'itet for gl)'ol)se i"et kontraktionen krver ATP m>musklerne kunne levere "ette% ogs> un"er fravr af ilt 2 anaerobt arbe9"e. Berfor

    bruges "en anaerobe gl)'ol)se som energikil"e $vor gl)kogen eller glukosene"br)"es til p)ruvat un"er "annelse af ATP. P)ruvat kan% un"er foru"stning af ilt%

    g> vi"ere i T,A')klus og un"er o1i"ativ p$osfor)lering "anne =; ATP% samt ,- ogvan".

    4.30. Ton-s.3.Musklens normale ve"varen"e spn"ingstilstan".

    4.40. /keletm-sk-lat-r.3.

    N>r et AP l8ber ne" af 'ellemembranen og in" i Ttubuls til tria"erne (Ttubuli og "eterminale 'isterner*. erp> virker !L ve" "e terminale 'isterners membran $vorBPL ("i$)"rop)ri"in re'eptor* si""er og er i tt forbin"else me" LL (r)an"inre'eptoren* i !L som kan frig8re ,a+til intra'ellulrrummet. BPL erspn"ingsst)rret og effekten kommer fra LLre'eptoren "er ogs> er ,a+f8lsom.!elvom "e terminale 'isterner frigiver ,a+si""er "er ,a+pumper (,a+ATPaser* p>"e longitu"inelle elementer af !L som kontinuerligt pumper ,a+tilbage i !L for atopret$ol"e en lav ,a+ve" m)ofilamenterne.

    N>r "er ikke lngere er ,a+til r>"ig$e" for troponin s> aftager "en kontraktile effektog musklen afslappes. @mens ,a+transporteres fra "et longitu"inelle element til "eluminale 'isterner i !L og er klar til an"en kontraktion.

    [email protected] kontrtaktion (samme kraft*:N>r en muskel kontra$eres me" samme% konstante kraft.ng"en"ring u"en spn"ingsn"ring.#ks. 8fte en vgt i trnings'enteret.

    @sometrisk (sammen lng"e*:N>r en muskel u"vikler spn"ing/kraft men be$ol"er samme lng"e.#ks. N>r en tung genstan" fors8ges l8ftet% u"en resultat.

    Kon'entrisk kontraktion:

    #n kontraktion i kroppen $vor en muskel forkortes.#ks.: 8fte et ben v$a. fle1orerne.

    C

  • 7/21/2019 MLFORTEGNELSE (BESVARELSE) fysiologi

    10/225

    #1'entrisk kontraktion:#n forlngelse af en aktivt kontra$eret muskel for>rsaget af en )"re kraft.#ks.: N>r man l8fter noget "er er tungere en" forventet og musklen strkkes.Fitness elastikker. #ller trapper.

    =.a.

    b. -mkring musklens $vilelng" kan "er u"vikles st8rst kraft% for"i gra"en af overlaper st8rst. 7e" korte lng"er er effektiviteten i e1'itationskontrantionskoblingenne"sat% f1 er bin"ing af ,a+til troponin, ne"sat. N>s musklen bliver for kort er "ermekaniske faktorer "er for$in"rer )"erligere kontraktion (Aktinaktin interaktion*.

    N>r musklen er lngere en" $vilelng"en er "er frre m)osinaktion interaktioner% s>kraften er proportional me" gra"en af overlap.

    4.

    3 Ap 2 3 t&it'$!ummation (temporal* og takket tetanus:7e" et enkelt t&it'$ ses en bestemt kraftu"vikling. P>virkes 'ellen un"errelaksationsfasen me" en"nu et AP u"vikles "er st8rre kraft en" ve" et enkelt t&it'$.Bette er temporal summation% "er giver anle"ning til takket tetanus.lat tetan-s: #r frekvensen af stimuli s> $89 at man ikke ser noget fal" i ikraftu"viklingen mellem $vert stimuli ("a musklen allere"e stimuleres me"ens "enen"nu stiger i kraft* giver "et glat tetanus.Wrsagen til at "et er muligt at u"vikle mere kraft me" summation en" ve" enkeltt&it'$ er at ve" enkelt t&it'$ er relaksationen i muskel'ellen allere"e beg)n"t in"enma1. er n>et. !amti"ig er "er $eller ikke ti" til at strkke alle "e serieelastiskeelementer ful"stn"igt% "et bet)"er at "et ikke er alt "en potentielle energi "er bliveru"l8st.Kraftu"viklingen i glat tetanus er st8rre en" kraftu"viklingen ve"enkeltkontraktion/t&it'$ for"isummation af kraftudviklingeng8r at glat tetanus kunopn>s ve" $89 frekvens og maksimal kraftu"vikling.

    ?. !e. fig.

  • 7/21/2019 MLFORTEGNELSE (BESVARELSE) fysiologi

    11/225

    NQ: Be st8re moterneuroner $ar $89 trskel (fastt&it'$% stor kraft 6 lilleu"$ol"en$e"* og "e sm> motorneuroner $ar lav trskel (slo&t&it'$% lille kraft storu"$ol"en$e"*.

    b. #M: Be motoriske en$e"ers APYer kan registreres ve" elektrom)ografi $vor man

    pla'erer elektro"er p> $u"en over musklen. M>ler "en elektriske aktivitet i'ellemembranen. Qruges til at stu"ere muskelaktivitet og $vorvi"t "er er s)geligeforan"ringer i "et perifre motoriske neuron eller musklen selv.

    .!lo& t&it'$:Fin"es i stor u"strkning i "e posturale muskler i r)ggen% $vor langsomme%ve"$ol"en"e kontraktioner er n8"ven"ige. Be er af$ngige af oxidativ forforyleringfor at generere "en n8"ven"ige ATP og in"e$ol"er et stort antal mitochondrier. Be er

    sm% men udholdendeog er rdepga. "et $89e m)oglobinin"$ol".T)pisk eks.:M. Soleus.

    Fast t&it'$:0n"erin""elses i to grupper:

    Be interme"ire fibreG @@a: $urtige o1i"ative fibreFin"es i lgmusklen og som ogs> af$nger af oxidativ fofofrylering.Bein"e$ol"er myoglobin(r8"e* og er relativt udholdende% men p> samme ti" kan"e u"vikle relativstor kraft.Fin"es "esu"en i mikse"fibermuskler som m.vastus lat.

    @@b: urtige gl)kol)tiske fibre er til sammenligning hvidep> grun" af "enmanglen"e m)oglobin. @n"e$ol"er hje koncentrationer af glykogenog ermest af$ngige af anaerob glycolyse% s> ATP pro"uktionen er ikke af$ngigaf - og glukose levering fra kre"sl8bet. Bette tilla"er hurtige, kraftfuldekontraktioner% men "isse er kortvarigepga. "et begrnse"e gl)kogen"epot.#ks.M. extensor digitorum longus.

  • 7/21/2019 MLFORTEGNELSE (BESVARELSE) fysiologi

    12/225

    frigivelse% og "erme" f>r man en gra"eret foran"ring af membranpotentialet. Manbe$8ver alts> ikke et AP for at f> en kontraktion.

    .a. Ben ')toplasmatiske kon'entration af ,a kan 8ges:

    !om f8lge af influ1 af ,a fra #,7 gennem spn"ingsaf$ngige kanaler. !om f8lge af protein re'eptoren og se'on" messengeren [email protected] til @P= som bin"ertil !L og $erve" frigiver ,a.

    b. Ben ')toplasmatiske kon'entration af ,a kan ne"bringes: 7e" primr transportmekanisme% ,aATPase. 7e" sekun"r transportmekanisme% Na,a antiport i kombination me" Na/KATPasen.

    =.lat muskulatur af$nger af interaktionen mellem m)osin og aktin. Bisse er ikke

    organiseret i parallelle m)ofilamenter som i skeletmuskulatur og $9ertemuskelfibriller.Ba "er ikke er nogen skrive fastg8r "e t)n"e filamenter i "e glatte muskel'eller sig i'ellemembranen ("ense plates* og in"e i 'ellen ("ense bo"ies* og $nger sammenme" m)osinfilamenter. @ nogle t)per af glatte muskel'eller er 'ellerne forbun"et viatig$t9un'tions% som kan overf8re kraft. Bet kan ogs> vre gap9un'tions% som kanle"e elektriske signaler og "erve" tilla"e at flere glatte muskel'eller fungere som ets)n')tium.Mo"sat skelletmuskulatur fremkal"er "epolarisereingen af membranen ikke "irekte,a frig8relse fra !L. Kontraktionen initieres af en stigning i "en intra'ellulre ,akon'entration% "ette kan ske p> f8lgen"e m>"er:

    ,a leakkanaler i membranen. !pn"ingsafgngige ,a kanaler i membranen. igan"af$ngige ,a kanaler i membranen. 7ia sekon" messenger: #n agonist stter sig p> en protein koblet re'eptor i

    membranen. Bet f>r agonisten og "en proteinkoble"e re'eptor til at bevgesig $en til p$osfolipase ,. Bette me"f8rer en konformationsn"ring "er f>[email protected] til at blive til @P= og BA. @P= p>virker en re'eptor i !L(ligan"af$ngig re'eptor* "er >bner en kanal% og frig8r ,a.

    ,a in"u'eret ,a release fra !L. ,a i ')tosolen f>r en ,a kanal i !L til at >bnesig.

    lat muskulatur in"e$ol"er ikke troponin% s> regulation gennem et

    troponin/tropom)osinkompleks kan ikke forekomme. @ ste"et bin"es ,a til etregulatorisk protein% ,almo"ulin (4 ,a 6 3 ,almo"ulin*. ,a'almo"ulin kompleksetaktiverer et enX)m M,K (M)osin ig$t ,$ain Kinase*% som forfor)lerer glatmuskulaturs m)osinaktiverer m)osin ATPase s)stemet og R'rossbri"ge ')'kleRg>r i gang. Nar ,a kon'entrationen fal"er igen"eaktiveres M,Km)osin"efosfor)leres af en fosfatase (M,P 2 M)osin ig$t ,$ain P$osp$otase*kontraktionen slutter.

    %/KE+ /KE+ET +AT6 @ aktinreguleret regulation% er "et kontraktiles)stem i en in$iberet klartilstan"% og ,a+f9erner "enne [email protected] m)osinreguleret regulation% er ,a+Ys rolle at for>sage en aktivering af "et $vilen"e

    sta"ium af "et kontraktile s)stem.

    3

  • 7/21/2019 MLFORTEGNELSE (BESVARELSE) fysiologi

    13/225

    [email protected] ventriklen opst"er "er omr>"er af glat muskulatur "er fungere som funktionelts)n')tium% $er er omr>"er "er $ar pa'emakerfunktion. AP initieres af en "ominant

    pa'emaker i "en "istale "el af mi"terregionen i ventriklen. Bet for>rsager enringlignene kontraktion "er bevger sig langsomt ne" mo" gastro"uo"enal

    samlingen. !8rger for at peristaltikken forl8ber i "en rigtige retning.

    ?. atensti"en mellem aktivering og kontraktion er lngere% kontraktions$astig$e"enlangsommere% kontraktionen lngerevaren"e og relaksationen langsommere en"skeletmuskulaturs.

    ;.a. lat muskulatur kan opret$ol"e tonus me" et lavt energiforbrug.

    b. lat muskel'elle strkkes langsomtefter en stigning fal"er kraften til en n)sta")state% pga. "en glatte muskel'elles viskoelasti'itet (musklen er i stan" til attilpasse sig en n) arbe9"slng"e ve" stressrelaksation% $vilket er vigtigt i $ulorganersom blren og uterus*.

    4.70. Klinik.3.Membranre'eptorer i glat muskulatur kan p>virkes af farma'a me" aktiveren"e ellerrelakseren"e effekt.

    .,a kanaler i glat muskulatur kan blokeres me" farmaka.

    3=

  • 7/21/2019 MLFORTEGNELSE (BESVARELSE) fysiologi

    14/225

    5. /!naptisk og ne-rom-sk-l8r transmission.

    5.10. Anatomi.3.a.

    b.'.".

    5.20. iokemi.3.Qios)ntese af katekolaminer ("opamin% a"renalin% nora"renalin*: !e tegning.

    Ne"br)"ning: Katekolaminer "eamineres af MA- (MonoAmin -1i"ase* imitokon"rierne b>"e pre og post s)naptisk eller/og - met$)lering af ,-MT(,ate'$ol-met$)ltrrransferase* posts)naptisk. Bisse pro"ukter kon9ugeres i leveren

    og u"skilles i urinen.Qios)ntese af a'et)l'$olin: !e tegning. !)ntetiseres u" fra a'et)l,oA og '$olin("annet fra serin*.

    Ne"br)"ning af A,$: Ne"br)"es i "en posts)naptiske kl8ft af A,$estereaseA'etat og '$olin% "er $$v. "iffun"erer vk og genoptages prs)naptisk.

    Qios)ntese af AQA: !e tegning.Ne"br)"ning af AQA: -ptages efter e1o')tose enten pres)naptisk og genbruges%eller om"annes i glia'eller til glutamin "er kan genbruges i neuronet.

    Qios)ntese af glutamat: Bannes ve" aminering af [ketoglutarat. !e tegning.Ne"br)"ning af glutamat: Kan enten optages pres)naptisk og genbruges% eller optagesi glia'ellerglutamin "er kan genbruges i neuronet v$a. glutaminase i mitokon"riet.

    5.30. /!naptisk transmission.3. AP ve" nerveterminalen "epolariserer "en prs)naptiske membranspn"ingsaf$ngige ,a kanaler >bner. ,a ioner "iffun"erer in" i nervetermainalen% ne" af "eres elektrokemiske gra"ient%"a ,a kon'entrationen er $89ere i #,7. 89 intra'ellulr ,a kon'entrationmigration af vesikler me" neurotransmitter til

    "en pres)naptiske membrant8mmes u" over membranen ve" e1o')tose. Neurotransmitterstoffet bin"er sig til re'eptorer i "en posts)naptiske membran. igan"gate"e ionkanaler >bnesNa influ1% K efflu1 i mo"tagermembranen"epolarisering ($vis "et f.eks. er glutamat. vis "et er AQA >bnes ,l kanaler*. Af$ngig af re'eptor og transmitter e1iteres eller in$iberes "et posts)naptiskeneuron. !ignalet termineres n>r transmitteren afgives fra re'eptoren. Transmitterenne"br)"es eller genoptages i neuronet.

    .

    #ffekten af en given neurotransmitter er bestemt af "ennes spe'ifikke re'eptorerG kanenten virker e1itatorisk eller in$ibitorisk.

    34

  • 7/21/2019 MLFORTEGNELSE (BESVARELSE) fysiologi

    15/225

    =.Le'eptorer for en given neurotransmitter kan fin"es pr og posts)naptisk.

    4.

    @onotrope re'eptorer $ar "irekte tilkn)tning til en ionkanal. urtigt.

    ?.Metabotrope re'eptorer $ar "irekte tilkn)tning til membranbun"ne proteiner.angsomt.

    ;.urtig s)naptisk transmission: -pst>r ve" "irekte interaktion mellem neurotransmitterog posts)naptiske ionotrope re'eptorer.angsom s)naptisk transmission: -pst>r ve" interaktion mellem neurotransmitterenog "en posts)naptiske metabotrope re'eptorer.

    .!)naptisk transmission afsluttes ve" at neurotransmitteren f9ernes fra "en s)naptiskekl8ft ve" "iffusion% ne"br)"ning og/eller prs)naptisk genoptagelse.#ks.:A'$ne"br)"es af A'$# til a'etat og kolin a'etat "iffun"ere vk% kolingenoptages prs)naptisk.

    Neuropepti"er f9ernes oftest fra "en s)naptiske kl8ft ve" "iffusion.lutamatgenoptages i neuronet ve" $89affinitets transportere eller optages iglia'ellenglutamin"iffun"erer tilbage in" i neuronetom"annes i

    mitokon"rierne af glutaminase

    glutamat.

    5.40. /!naptisk eitation og in)[email protected] til "en"ritter og soma le"es elektrotont (via ioner* og "enne passive le"ning "8ru" $vis ikke "et forn)s af et n)t AP. !oma integrerer inputtene og et eventuelt APaff)res fra initialsegmentet.

    .#P!P: Neurotransmitter skaber >bning af Na kanaler (alts> influ1 af positive ioner*%skaber en "epolarisering% $vis "enne er stor nok% s> sker "er AP. ra"ueret respons%

    ikke et alt eller intet som i AP. = #P!PSr $ar en st8rre st8rrelse en" [email protected]!P: vis influ1en er en negativ la"et ion.!e "esu"en tegning.

    =. urtigt #P!P/@P!P fremkal"es af ionotrope re'eptorer% "vs. #P!P: Na% [email protected]!P: Netto ,l influ1.urtig e1itatoriske: lutamat% A'$% serotonin% ATP.urtige in$ibitoriske: AQA (i $9ernen*% gl)'in (ms*angsomme (mo"uleren"e*: lutamat% AQA% A'$% nora"renalin% serotonin%"opamin% ATP% a"enosin% pepti"er.

    3?

  • 7/21/2019 MLFORTEGNELSE (BESVARELSE) fysiologi

    16/225

    4.a. Temporal summation: Flere efterf8lgen"e "epolariseringer i samme s)napse kansummeres. Berfor er "et vigtigt at ti"skonstanten er lang.!patial summation: Flere e1'itatoriske nerver stimuleres samti"igt st8rre #P!P.Berfor er "et vigtigt at "et elektrotoniske potentiale kan bevge sig u"en at miste sinamplitu"e.

    b. @P!P og #P!P kan u"ligne $inan"en.

    ?. Aksonet kan p>virkes ve" a1onterminalen af in$ibitoriske interneuroner som kangive prs)naptisk $mning og "erve" in$ibere fristningen af transmitter. Betomven"te kan ogs> ske me" e1'itatoriske interneuroner "er 8ger fristningen aftransmittere.

    5.50. Elektriske s!napser.3. #lektriske s)napser (gab9un'tions*: er ligger 'ellernemembranerne $elt tt% me"kanaler imellem $inan"en% s> ')tosolen st>r i "irekte forbin"else. Bette g8r ationstr8mmen mellem 'ellerne spre"es $urtigt. #r meget vigtigt i $9erte'eller% glattemuskel'eller% epit$el'eller og glia'eller.Kemiske s)napser (ligan"gate"e*: er skal en ligan" bin"e sig til en re'eptor for at>bne kanalen.

    . 7v me" rigelig forekomst af gab9un'tions kan fungerer som et funktionelts)n')tium pga. "en korte og $urtige le"ningsve9. F.eks. alle glatte muskel'eller.

    5.70. 9-morale transmittere og deres re"eptorer.3. Le'eptorer for neurotransmittere kan $)ppigt op"eles i un"ert)per% $vilket "annergrun"lag for organspe'ifikke virkninger af en given transmitter og for u"vikling affarmaka me" agonistisk eller antagonistisk virkning.A': Ni'otinerge% muskrin 3 (#P!P*% muskarin (@P!P* mest pres)naptisk.

    Nora"renalin: Alfa 3% alfa og beta (@P!P*.Bopamin: B3 (#P!P* og B (@P!P*.

    5.71. Kolinerge re"eptorer.3. A' re'eptorer kan op"eles i nikotinerge (ionotrope* og muskarinerge(metabotrope*.

    . A' bin"ing til ni'otinre'eptoren aktivere kanaler for Na+og K+og me"f8rer eninflu1 af "isse"epolarisering.A' bin"ing til muskarinre'eptoren me"f8rer enten 8get K+kon"uktans$)perpolarisering eller ne"stter K kon"uktansen"epolarisering.

    =. Nikotinre'eptorer: stk. Fin"es i skeletmusklers motoriske en"epla"e%postganglionre neuroner i autonome nerves)stem.Muskarinre'eptorer: ? stk. Kirtler% tarm% $9erte.!e "esu"en tegning.

    3;

  • 7/21/2019 MLFORTEGNELSE (BESVARELSE) fysiologi

    17/225

    4. A'et$)'$olinesterase: #nX)m "er ne"br)"er A' s> snart "et $ar sluppetre'eptoren og $)"rol)sere "et til acetatog kolinstan"ser AP og limitere responset.Kolin genoptages i neuronet% "ette regulere s)ntesen af A' og a'etat "iffun"ere vk.

    Nervegas (serin* $mmer enX)met'oma% "8".

    5.72. Adrenerge re"eptorer.3. Le'eptorer for nora"renalin og a"renalin: alfa 3% alfa % beta 3 og beta (st8rstaffinitet for a"renalin*.

    . Alfare'eptorer formi"ler primrt kontraktion af glat muskulatur.Alfa 3re'eptor: Arterioler% vener% kirtler% m. "ilator pupillae% sp$in'tere i tarmen%

    posts)naptiske.Alfa re'eptoren: ,N!ne"sat s)mpati'us output% beta'eller i pan'reas%

    prs)naptisk.Qeta 3: @ $9ertet.Qeta : @ lungerne% (rela1ation ve" lave kon'entrationer af a"renalin% kontraktion ve"$89e kon'entrationer af a"renalin* af glatte muskel'eller i karrene i m)o'ar"iet ogskeletmuskulatur.

    5.73. :opaminerge og serotonerge re"eptorer.Le'eptorer fin"es overalt i ,N!% men spe'ielt i basalganglier og i frontallappen.3. Bopaminerge 'ellelegener er kon'entrere"e i substantia nigra. Besu"en fin"es "e i$)pot$alamus% $)pof)sen og area tegmentalis ventralis.Bopamin i $)pof)sen $mmer prola'tins)ntese.B3 re'eptorer: !timulerer protein og 'AMP.B: ree'eptorer: @n$iberer protein og 'AMP.

    . Le'eptorer for serotonin fin"es mange ste"er i $9ernen.

    5.74. 9istaminerge re"eptorer.3. Ber er mange forskellige re'eptorer for $istamin i ,N!. Men i ventriklen er "er kunre'eptorer. Be si""er p> parietal'ellerne% og $vis stimuleres% 8ger "es)resekretionen fra "isse via 'AMP. istaminen se'erneres af "e entero'romaffinlignen"e 'eller (#,*.

    5.75. Aminos!rer og aminoa"iderge re"eptorer.3. lutamat er "en mest u"bre"te e1'itatoriske neurotransmitter i ,N!.

    . NMBA (en un"ergruppe af glutamatre'eptorer*. Benne er mere permeabel overfor,a en" overfor Na. Bette g8r re'eptoren vigtig til an"et en" "epolarisering% "a n"retintra'ellulr ,a kon'entration er et vigtigt intra'ellulrt signalstof.

    NMBA re'eptoren er spn"ingsaf$ngig og lukket ve" $vilepotentiale.Mg blokerer re'eptoren i $viletilstan"% men blokerer ikke ve" "epolarisering.

    =. ,a+kanaler >bnes og visiklerne me" glutamat frig8res ve" e1o')tose. lutamatp>virker "e ionotrope re'eptorer (AMPA 6 $urtige #P!P* som tilla"er influ1 af Na ogK og starter et #P!P. lutamat frig8res og bliver straks transporteret til glia somom"anner "et til "et min"re giftige glutamins som "erefter transporteres til neuronet

    og v$a. glutaminase aktivitet om"anner glutamin til glutamat som le9res i visikler.

    3

  • 7/21/2019 MLFORTEGNELSE (BESVARELSE) fysiologi

    18/225

    4. AQA er "en mest u"bre"te in$ibitoriske neurotransmitter i ,N!.Be "eles op i:AQAa: @onotrope.AQAb: Metabotrope.

    ?. AQAa re'eptor: #n ligan"gate" ,lkanal. Wbningen 8ger influ1en af ,l%membranen $)perpolariseres ($urtig @P!P*in$ibitorisk% "a "er s> skal mere"epolarisering til f8r "er bliver "annet et AP.

    ;. l)'in og ,l kanaler: Qegrnset u"bre"else til mo og ms. Fin"es i interneuroner"er in$iberer motoriske 'eller i ms. #r kn)ttet til ,lkanaler og fremkal"er [email protected]!P.!tr)knin blokerer gl)'inre'eptorerkramper.Tetanusto1in $emmer frigivelse af gl)'in.

    5.77. ;e-ropeptider.3. -piater 2 en"orfiner (f.eks.enkefaliner*% gastrointestinale pepti"er (f.eks.somatostatin% $mmer gastrinsekretionen% '$ole')stokinin% f>r galeblren til atkontra$ere sig efter et m>lti"* og $)pot$alamus/$)pof)se$ormoner (f.eks. o1ito'in%AB* kan virke som neurotransmittere.

    . Pol)pepti"er er ofte 'otransmittere% "er se'erneres sammen me" nogle af "eti"ligere nvnte transmittere.

    =. @nterneuroner i r)gmarven (som be$an"ler sensorisk information*% in"e$ol"er ulige

    kon'. At transmittere. F1 in"egol"er en grupper 'eller AQA og pepti"et enkafalin.#n an"en t)pe interneuroner in"e$ol"er b>"e enkefalin og substans P.Pol)pepti"er soiller en stor rolle i ,N! for s)naptisk transmission. Bette gl"ersubstans P (forstrker signalet*% 'al'itonin genrelateret pepti" (,PL*% vasoaktivtintestinalt pol)pepti" ([email protected]*% somatostatin% galanin m.fl. Be ses ofte i ganglie'ellerme" sm> 'ellelegemer og t)n"e aksoner f.eks. i ,fibre og i A"elta.

    5.7

  • 7/21/2019 MLFORTEGNELSE (BESVARELSE) fysiologi

    19/225

    af forskellige s)naptiske p>virkninger "er sker p> samme ti". get, langvarrigtsynatisk effekt.

    5.=0. ;e-rom-sk-l8r transmission.3. ver muskel'elle kontaktes af Sn gren fra et motorneuron"en motoriske

    en"epla"e. Ber er ikke langt fra nerveterminalens pres)naptiske membran tilmuskel'ellens posts)naptiske [email protected] selve en"epla"e forgrener a1onet sig )"erligere og "anner op til ? nerveterminaler%"er $ver er i tt kontakt me" muskel'ellen.Muskel'ellemembranen er strkt fol"[email protected] nerveen"en fin"es "er visikler "er fristter A'. P> muskel'ellemembranen fin"esni'otinerge A're'eptorer.

    . Bet #P!P "er "annes over muskel'ellens membran kal"es en"epla"epotentialet.Bette opst>r som nvnt i 3. i at A'$. >bner spn"ingsaf$ngige Na kanaler% natriuml8ber in" i 'ellen% 'ellen "epolariseres. AP n>r $ele muskel'ellen og l8ber langs Ttubuli til !L. er mobiliseres ,a. ,a aktiverer "e kontraktile tr>"e i muskel'ellen og"enne kontra$eres.

    =. For"i a1onet forgrener sig s> meget at "er fra "e mange nerveterminaler normalfristtes tilstrkkeligt me" neurotransmitter >bnes nok Na kanaler til at"epolariseringen n>r trskelvr"ien og u"l8ser et AP. (se si"e 3434< i LIQ*

    A,T bin"er sig til posts)naptiske re'eptorer p> muskel'ellemembranen \ >bningaf posts)naptiske ionkanaler% "er le"er Na+in" i 'ellen I K+fra 'ellen. Qegge ioner

    bruger "en samme ionkanal \ pga. "e n"re"e permeabiliteter er "er en netto str8m

    in"a" i 'ellen 2 endeplade strmmen% "er "epolariserer "en posts)naptiske membran\ kre"sl8bet fr"igg8res ve"% at "en in"a"ven"te str8m i "en posts)naptiskemembran mat'$es af en str8m% "er fl)"er gennem m)oplasmaet% u" gennem "ennrliggen"e muskelmembran og tilbage gennem ekstra'ellulrvsken \ Benneendelade strmfl)"er u" gennem muskelmembranen i regioner nr ve" en"epla"en%$vilket f>r membranen til at "epolariseres% $vilket f>r spn"ingsaf$ngige Na+kanaler til at >bne sig% $vorve" membranen n>r sin trskel \ aktionspotentiale imuskelmembranen.

    5.>0. Klinik.3. Man kan p>virke s)ntesen af neurotransmitteren% eller blokerer "ennes re'eptor.

    Man kan ogs> n"re f9ernelsen af neurotransmitteren eller $mme fristning.

    . Kurare (pilegift*: Qin"er sig til A' re'eptoren% f8rer ikke til >bning af ionkanaler.iver muskelparal)se.!u''in)lkolin: Qin"er sig til re'eptoren% og g8r at kanalen $ol"er sig >ben.)"rol)seres langsomt af A,$#% "erfor er virkningen langvarrig. Qlokerer for)"erligere AP.

    =. Ber fin"es flere forskellige A' re'eptorer:Nikotinerge fin"es p> motoriske en"epla"er. (!)mpati'us $ar A' pres)naptisk me"ni'otinerg re'eptor og NA perifrt me" alfa eller betare'eptor*.

    Muskarinerge fin"es p> glat muskulatur. (Paras)mpati'us bruger A' $ele ve9en% mennikotinerge re'eptorer pres)naptisk og muskarinerge posts)naptisk*.

    3C

  • 7/21/2019 MLFORTEGNELSE (BESVARELSE) fysiologi

    20/225

    4. Benerverings $)persensibilitet: F.eks. i transplantere"e $9erter. Bisse er megetf8lsomme overfor kon'entrationerne af a"renalin og nora"renalin. #n af grun"ene erat "er ikke er s)mpatiske nerveen"er til at optage AB og NA% "erfor er "er mereneurotransmitter "er kan bin"e sig til re'eptoren. Besu"en opreguleres

    neurotransmitterre'eptorerne i transplantere"e organer. Alt "ette g8r at ettransplanteret $9erte kan klare sig nsten lige s> go"t som et normalt.

    7. almen sansef!siologi.

    7.10. iokemi.1. angive, at der i nogle sanses!stemer er indsk-dt et led, som mod-lerer signalet,f.eks. gennem en en?!matisk reaktion med en @se"ond [email protected] Bette kan ske ve" at en trans"u'er f.eks. protein aggregerer eller p$osfor)leres og

    p>virker en effektor. Benne effektor er nu i stan" til at om"anne pre'ursor til ense'on" messenger i 'ellen. Bet kan "re9e sig om ATP'AMP% TP'TP. Bissemessengers kan aktivere proteinkinaser som via intra'ellulre n"ringer me"f8rer etrespons.

    7.20. /anser og sanseorganer.1. angive, at!ansepro'essen i re'eptoren best>r af detektering%forst!rkning% diskriminering(f.eks.)"re $>r'eller i 8ret* og evt. adatation(se spr. ;.4.3*.

    2. angive, at re"eptorer kan inddeles ia. Etero"eptorer% som f8rer til san"sein"tr)k af stimuli fra omgivelserne (f.eks.s)nssansen*. @mpulser som rammer organismen fra omgivelserne. Be fleste re'eptorerfin"es i $u"en% og reagerer p> temperaturer% genstan"e i kontakt. Fin"es ogs> i 89et og8ret som tele'eptorer.

    b.roprio"eptorer% som registrerer og vi"erebringer information om musklers ogle"s lng"e og spn"ing (f.eks. muskeltene*. -pfanger impulser "er opst>r imekanismen selv.".Entero"eptorer% som registrerer og vi"erebringer opl)sning om status af "et in"remil98 (f.eks. barore'eptorer*. -pfanger impulser fra in"vol"ene.

    3. definere begreberne sensorisk en)ed og re"eptorisk felt.!ensorisk en$e":#n sensorisk nerve'elle me" alle "ens forgreninger u"e i kroppen og in"e i ,N!.Bette er neuroner me" 'ellelegemet liggen"e i et ganglion nr r)gmarven eller$9ernestammen% eller lignen"e 'eller i retina.Le'eptorisk felt:

  • 7/21/2019 MLFORTEGNELSE (BESVARELSE) fysiologi

    21/225

    Ben "el af kroppen eller omver"enen "en sensoriske en$e" opfanger signaler fra.Trsklen for at u"l8se et aktionspotentiale i "en afferente fiber er lavere 'entralt en"

    perifert i "et re'eptoriske felt. !t8rrelsen af et neurons re'eptoriske felt er ")namisk.

    7.30. eneratorpotentiale #re"eptorpotentiale$.

    1. angive, )vad der karakteriserer et generatorpotential, og i )vilken str-kt-r detopstr.eneratorpotentiale/re'eptorpotentiale i frie nerveen"er (og spe'ialisere"esanse'eller* er @KK# altellerintet% "et er et gra"ueret respons% soms)napsepotentiale. Uo strkere stimulus i en re'eptor% 9o flere Na+(K+kanaler i 8ret*kanaler >bnes og 9o lngere kan "epolariseringen van"re fra re'eptoren. vis "er>bnes nok Na+kanaler% s> n>r "epolariseringen op til "et ste" $vor AP kan starte og'ellen f)rer. Potentialet siger i takt me" stimulus in"til "en n>r en mtningsgrnse.Bette kan ske i en pseu"ounipolr ganglie'[email protected] en sanse'elle kan "er ogs> foreg> et gra"ueret respons som% $vis "et er kraftigt nok%overf8rers til en ganglie'elle som "anner APSt. er er "et transmitterfristningen "er

    er gra"ueret

    2. angive, )vad der bestemmer dannelsen af aktionspotentialer i frste afferentene-ron i sanseorganer #svel med som -den egentlige re"eptor"eller$.0"en egentlig re'eptor'elle% "vs. frie nerveen"er% "annesgeneratorpotentiale/re'eptorpotentialet i en pseu"ounipolr ganglie'ellesaksonforgreninger. Fra "et ste" $vor re'eptorpotentialet "annes% spre"er "et sigelektrotonisk til "et ste" $vor AP opst>r.Me" en re'eptor'elle (smag% ligevgt% lugt* "annes "er ogs> et gra"ueret potentialesom kemisk% "vs. via gra"ueret frig8relse af transmittere% overf8res til aksonet i en

    pseu"ounipolr ganglie'elle som "anner AP til ,N!. Qro"al s. 3C3.

    3. angive, ata.Lelationen mellem stimulusintensitet og st8rrelsen af generatorpotentialet er ikkeliner% men tilvksten i generatorpotentialet aftager me" stigen"e stimulusintensitet(komprimering*.b.Lelationen mellemgeneratorotentialetsstrrelseogfrekvensenafimulseri "enafferente nerve er liner (in"enfor et vist variationsomr>"e*.".-pfattelsen afst!rkestimuliopn>s ogs> ve" atflere sensoriske enheder virkes%og ve" at recetorer i samme sensoriske enhedmen me" $89ere trskel ogs> bliver

    aktiveret.

    7.40. %e"eptoradaptation og anden tilpasning af stim-li.1. definere re"eptoradaptation.Le'eptora"aptation:"vordan recetoren forholder sig til vedvarende, uforandret

    stimulus. Bvs. om "er sker en tilvnning til stimulus% s> "en f1 beg)n"er at sen"eme" lavere frekvens ve" samme stimulus.

    2. give eksempler p, at adaptationen kan indtr8de med forskellig )astig)ed ogn forskellig grad i re"eptorer fra forskellige sanseorganer.urtigt a"apteren"e er at re'eptoren kun reagerer p> n"ring i stimulus. Fasiske

    re'eptorer f.eks. muskeltenes hastighedsrecetorer #$a%% (fotore'eptorer*%

    3

  • 7/21/2019 MLFORTEGNELSE (BESVARELSE) fysiologi

    22/225

    termorecetorer% lugterecetorer% hudens vibrationssans #&acinilegemer 'Meissnerlegemer%.angsomt a"apteren"e er n>r re'eptoren fortstter me" at sen"e AP s> lnge stimulusst>r p>.(ocicetorer%stillingsrecetorer%smagsrecetorer% termore'eptorer (tonisk"el*% muskeltenes l!ngderecetorer #$$%%senetene.

    3. beskrive adaptationsfor)oldene for berringsB, temperat-rB, og no"i"eptorersamt proprio"eptorer.Qer8ringsre'eptorer:

    >r follikel re'eptorer $urtig/langsom a"aptation.Tr)k: Merkel 'eller langsom.

    Meisners legemer $urtig a"aptation.!trk: Luffini legemer langsom.7ibration: Pa''ini legeme meget $urtig.

    Temperaturre'eptorer:

    Ber er b>"e $urtig og langsomt a"apteren"e temperaturre'eptorer. Termore'eptorenesen"er signaler me" en vis frekvens ve" konstant temperatur% men reagerer strkestve" n"ring i temperatur.

    No'i'eptorer:A"apterer ikke srlig go"t% "vs "e er langsomt a"apteren"e. @ ste"et kan "e

    sensibiliseres (sk)l"es bl.a. opregulering af spn"ingsst)re"e Na+kanaler* 2E "eresf8lsom$e" 8ges ve" ve"varen"e stimulering 2E $)peralgesi.

    Proprio'eptorer:@mpulser fra muskler% sener% le"% bin"evv% alle vren"e lav t!rskelmekanorecetorer. Be fasiske som fortller om le"bevgelse er $urtigt a"apteren"e.Be toniske som fortller om stilling er langsomt a"apteren"e.

    4. angive, at der via efferente baner i ';/ kan reg-leres p6a. /tim-l-sintensitet.(F.eks. ve" l)srefleksen $vor retina registrerer en overflo" af l)s og n. opti'us sen"er

    beske" til 'orpus geni'ulatum lateraleokkulomotorius kernernegang. 'iliarem. sp$in'$ter pupillae. #ller stape"iusrefleksen $vor retikulrsubstansen kobler me"'o'$lea kernerne og sen"er beske" til m. stape"ius "er trkker stapes li"t u" fra "etovale vin"ue og "mper l)"intensiteten*.

    b. %e"eptorflsom)ed(F.eks. gammaefferenter som si""er i "e intrafusale muskelfibre. Aktivitetet igammamotorneuroner f8rer til strk af "e infrafusale muskelfibre og "erve" 8getf8lsom$e" i muskeltenen. #ller efferent innervation af 'o'$lea*.". /!naptisk transmission i afferente ne-ronk8der v)a. reg-lering af e"itabiliteti interne-roner.d. :et dorsale )orns no"i"eptive ne-roners reaktion p smertestim-li.

    7.50. 'entral t!dning af den sensoriske information.1. angive, at relationen mellem stim-l-sintensitet og den s-b*ektivesansefornemmelse kan -dtr!kkes som potensf-nktion, )vilket repr8senterer en

    delvis afkodning af de @[email protected] data.

  • 7/21/2019 MLFORTEGNELSE (BESVARELSE) fysiologi

    23/225

    !timulusintensiteten bliver komprimeret 'a. 3 gange i transmissionspro'essen men,N! integrerer "enne information og genskaber in"puttet. Komprimering er baseret

    p> "en logaritmiske sammen$ng mellem "en aktuelle stimulus og "en opfatte"estimulus.

    2. angive, ata.F8lsom$e"en for en sans kan u"tr)kkes ve" trsklen% "vs. "en min"stestimulusintensitet% "er vkker fornemmelse% alts> "en a"kvate stimulus.b.intensitets"iskriminationen% "er angiver et groft sk8n over% $vor mange pro'ent enstimulusintensitet skal 8ges% f8r at "er kan mrkes forskel.

    3. angive, atbegrebet a"aptation ogs> kan anven"es om "en gra"vise ne"sttelse af "en sub9ektivef8lsom$e" betinget af foru"g>en"e stimulation% og at "enne a"aptation kun "elvisforklares af re'eptorernes a"aptation.

    4. angive, ata.Pro9ektion er at sansein"tr)kket opfattes som kommen"e fra "et p>gl"en"ere'eptorfelt% uanset $vor en sensorisk nerve stimuleres.b.0anset arten af stimulus vil sansein"tr)kket opfattes ligesom sansein"tr)kketu"l8st af a"kvat stimulus. Bvs. "en sanseoplevelse man f>r ve" stimulering af en

    bestemt re'eptor% er karakteristisk for "en ve"kommen"e re'eptor% uanset $va" "er fik"en til at sen"e signaler.

    5. forklare, )vad der forsts ved lateral in)ibition og give eksempler p denf-nktionelle rolle )eraf.ateral in$ibition: Qest>r i% at in$ibitoriske interneuroner i rygmarvenin"snvrerimpulstrafikken fra et stimuleret omr>"e for at 8ge "iskriminationsevnen. Foreg>r ve"at "e p>virke"e sensoriske neuroner sen"er kollateraler som p>virker in$ibitoriskeinterneuroner som $mmer "e an"re sensoriske neuroner me" re'eptoriske felter inr$e"en. Bette giver 8get "iskriminering. Fin"es i somatosensoriske le"ningsve9e i$u"en samt i s)ns og $8rerbanerne.

    =

  • 7/21/2019 MLFORTEGNELSE (BESVARELSE) fysiologi

    24/225

    r $>ret

    bliver b89et og giver opl)sninger om% $vis en genstan" ber8rer $u"[email protected] $>n"fla"erne og fo"s>lerne opfattes stimulus iMeisners legemer (tr)k*[email protected] "ermis fin"es)uffinilegemer (strk*.

    Merkelske skiver(tr)k* fin"es "istalt p> ekstremiteterne% lber og genitalier% en"erve" epit$el'eller ve" epi"ermis.

    &accinilegemer(vibration* fin"es i $u" (imellem sub'utis og "ermis*% i tarmkr8set%>revggen% le"% muskler og periost.

    2. angive den ad8kvate stim-l-s for berringssansen.A"kvate stimulus for ber8ring er: lav mekanisk "eformation (strk og tr)k* p>$u"en. For Pa'inilegemer er "et "og vibrationer 34 pr. sek.

    3. angive i )vilke )-dregioner berringsdiskrimineringen #oplsningsevnen C toBp-nktsdiskriminering$ er bedst respektive drligst -dviklet.Qer8rings"iskrimineringen er be"st u"viklet p> "e perifere "ele af kroppen% "vs. p>lber% fingerspi"ser og ter og ">rligst u"viklet p> r)ggen $vilket sk)l"es st8rrelse af"e re'eptive felter og tt$e"en af "e sensoriske en$e"er. Uo min"re "et re'eptive felt

    er 9o st8rre er ber8rings"iskrimineringen.

    4

  • 7/21/2019 MLFORTEGNELSE (BESVARELSE) fysiologi

    25/225

  • 7/21/2019 MLFORTEGNELSE (BESVARELSE) fysiologi

    26/225

    7is'erale no'i'eptorer. A"ekvat stumulus for $89trskel mekanore'eptorene erst!rkudvidelseeller kraftig kontraktion i organet. For "e kemiske no'i'eptorer er "etisk!miI bet!ndelse I irriterende stoffer.

    3. D svel overflade str-kt-rer som v8v og organer give eksempler p, samt

    beskrive6a. Arten af smerte-dlsende [email protected] overfla"e strukturer:Kraftigt tr)k% skring% strk% varme og kemiske [email protected] organer:0normal u"vi"else af $ulorganer% kraftig kontraktion af glat muskulatur [email protected] ve" $9erteinfarkt 2E angina smerter.Qetn"elsesagtige foran"ringer i in"vol"ene og i peritoneum% og $vis irriteren"estoffer (f1 mavein"$ol"% gal"e* kommer i kontakt me" peritoneum.!pasmer% strk eller u"vi"elser samt Apunktur 2E smerte i arterier.

    verken "et at skre eller at klemme kraftigt om tarmen fremkal"er smerte.

    b. evnen til lokalisering af smerterBen smertet)pe "er er lettest at lokalisere er "en $urtige superfi'ielle smerte som ikkef8rer til forsku"t smerte.Ben t)pe "er er svrest at lokalisere er "en vi'erale smerte me" "ens "iffuselokalisation og forsku"te smertemulig$e".

    ". -dlsning af motoriske eller a-tonome reflekser/mertet!pe +okalisering orsk-dt

    smerteTil)rendereflekser

    !omatisk !uperfi'iel urtig Pr'is Fasiske(fle1or*

    !omatisk !uperfi'iel angsom Biffus Toniske!omatisk (f1le"*

    B)b angsom Biffus (+* Toniske +autonome

    7i'eral B)b angsom Biffus + Toniske +autonome

    !omatisk smerte:!uperfi'iel% mekanisk og kemisk p>virkning som ATP% serotonin% bra")kinin%

    prostaglan"in% K+og in"trngen"e stoffer.B)b:@skmi% mekanisk p>virkning% Apunktur% slag mo" periost% strkning af ligamenter.7i'eral smerte:@skmi% kemisk irritation (maves)re% betn"else mm.*.Mekanisk p>virkning:Torsion (tarmsl)ng* og strk i messenteriet% passiv u"spilning af $ulorganer% kraftigkontraktion af et organ% obstruktion af tarme% u"f8relsesgange mv.

    B /amt -dpege str-kt-rer )vorfra smerte ikke kan -dlses9ernen og knoglerne er u"en no'i'eptorer + lunge% lever I n)re.

    4. redegre for )vad der karakteriserer ))v. )-rtig og langsom smerte.urtig smerte:

    ;

  • 7/21/2019 MLFORTEGNELSE (BESVARELSE) fysiologi

    27/225

    @kke srlig ube$agelig Kortvarig -pfattes $urtigt !timulus kan lokaliseres n89agtigt

    angsom smerte: Mere ube$agelig 7arer ofte ve" efter at stimulus er op$8rt -pfattes senere en $urtig smerte. Pr'is lokalisering er vanskelig

    7e" "en $urtige tr"er fle1orrefleksen in" og ve" "en langsomme "en toniske.Be m)elinisere"e A[ og A` og A^ fibre er $$v. t)kke% li"t t)n"ere og t)n"est. Begiver skarp og stikken"e smerte. A[ aktiveres f8rst% "erefter ` og s> ^.,fibre er um)elinisere"e% og giver kraftig% brn"en"e smerte.A[: avtrskel mekanore'eptorer i muskler% le"% og $u". urtig.A`: avtrskel mekanore'eptorer i muskler% le"% og $u". urtig.

    A^: Kul"ere'eptorer og no'i'eptorer. urtig.,: No'i'eptorer. angsom.K0N stimulation af A^ og ,fibre f8les som smerte.

    5. forklare, ata.$)peralgesi kan opst> ve" perifere mekanismer "er er no'i'eptoraf$ngige% kal"et

    primr $)peralgesi: Dget fornemmelse fra l"eret vv% evt. pga. no'i'eptorernesgede sensibilitetpga. ve"varen"e stimulering (flere spn"ingsst)re"e Na+kanalerin"u'eret*% op$8rer ve" $eling.!ekun"r $)peralgesi: pga. 'entrale mekanismer. Dget smertefornemmelse fra intaktvv% "er angiver en lsion. (!k)l"es at "orsal$ornenes e1itabilitet er 8get s>le"es atkollateraler fra bl.a. t)kke primre afferente A` kan aktivere "em 2Esmertefornemmlse.*

    [email protected] vv $ar en lavere smertetrskel en" normalt. N>r no'i'eptorernessensibiliteter 8get pga. sensibilisering% er smertetrsklen ne"sat. !ensibiliteten kanvre 8get pga. substanser frig9ort fra inflammeret vv% f.eks. substans P% $istamin%

    prostaglan"in% serotonin og a"enosin.

    7. angive, at 8ndringer i s!naptisk transmission #plastiske ndringer$ i ';/Bne-roner bidrager til -dviklingen af kroniske smertetilstande, )er-nderf8nomener som allod!ni og radierende smerter.!omatosensoriske neuroner bliver $)pere1'itable og me"virker til u"vikling afkroniske smerter% $erun"er allo")ni og radierende smerter(pga. sensibilisering af "esegmenter "er ligger oven og ne"enfor "et affi'ere"e segment.*

    NMBAre'eptoren spiller en rolle i"et substans P f8rer til 8get f8lsom$e" i NMBAfor glutamat% og "erve" 8get N-s)ntese I aktivering af proteinkinaser som n"rerionkanalernes egenskaber.

  • 7/21/2019 MLFORTEGNELSE (BESVARELSE) fysiologi

    28/225

    en finger kan virker analgetisk.

    #n an"en m>"e er at "e t)n"e sensoriske nervefibre p>virkes f1 me" elektriskstimulering ($89 intensitet og lav frekvens* eller me" akupunktur 2E aktivering af "ene"a"stigen"e $mmen"e s)stemer fra $9ernestammen. Aktiveringen sker ve" atnervestimuleringen f8rst p>virker spinot$alamiske og an"re no'i'eptiveaktiveneuroner som sen"er kollateraler til PA og nrliggen"e "ele af retikulrsubstansen.Be vigtigste transmittersubstanser er glutamat og ATP. ZZZ #ller en"orfiner (2 opoi"e

    pepti"er*ZZZ

    >. angive )vor opioide peptider og re"eptorer forekommer, samt disses m-ligef!siologiske rolle i smertestim-lationen.-pioi"e pepti"er% ogs> kal"et en"orfiner virker $mmen"e p>sinothalamiske'eller"irekte eller via an"re interneuroner.-pioi"er fin"es i nu'l. ar'uata ($)pot$alamus*% interneuroner i ,N!.Le'eptorerne fin"es i NLM (nu'l. rap$e magnus* og PA (periakva"uktale gr> subst.*og i "ele af "orsal$ornet (lamina @% @@ og 7*.Man mener at morfin virker ve" at $mmesinothalamiskecelleri m.s. (ve" bin"ingtil re'eptorer p> interneuroner i bl.a. substantia gelantinosa*% ve" at aktiverer "et

    ne"a"stigen"e s)stem via NLM og ve" at aktivere opa"stigen"e s)stemer fra PA.

  • 7/21/2019 MLFORTEGNELSE (BESVARELSE) fysiologi

    29/225

    rs al"eren $ar (spe'ielt* "en 'entrale linsesubstans f>et en s> stivkonsistens% at "ens form ikke n"res ve" afslapning af Xonulatra"ene 2Eresbyoi(for8get nrpunktsafstan"*

    =.Akkomodation:m. 'iliaris kontra$eres 2E Xonulatra"ene% $vori linsen er op$ngt% afsappes 2E linsenkrummes 2E f>r st8rre l)sbr)"en"e egenskaber ("a "en bliver mere formet som ensamlelinse*.Akkomodationsbredden :insens evne til at akkomo"ere% alts> 8ge sine l)sbr)"en"e egenskaber.

    Akkomo"ationsbre""en angiver linsens akkomo"ationsevne i Bioptrier.

    Bakk. (AQ* 2 3/NP6 3/FP.

    Akkomo"ationsbre""en er alts> for$ol"et mellem 89ets br)"ningsevne ve" ful"takkomo"eret og uakkomo"eret linse.

    4.a. &*ets oplsningsevne6 Evnen til at opfatte to t8tliggende p-nkter p retinasom adskilte.Foru"stningen for% at "et menneskelige 89e kan registrere to punkter som a"skilte% er%at afstan"en mellem "e til punkterne svaren"e bille"er p> net$in"en er min"st 3?dm.vis to punkter skal opfattes som a"skilte% m> l)set fra "em som u"gangspunktramme forskellige fotore'eptorer p> retina. Besu"en skal "er min"st vre Sn ikkeaktiveret foto'elle mellem "isse.

    C

  • 7/21/2019 MLFORTEGNELSE (BESVARELSE) fysiologi

    30/225

    Konvergensgra" svaren"e til re'eptive felt. Tappene $ar min"re gra" af konvergens%"vs frre tappe er koblet til en bipolr 'elle% en" stavene. Forskellen i gra"en afkonvergens 2E tappene giver information me" $89ere rummelig opl8sning en"stavene. Bvs. at to punkter m> ligge lngre fra $inan"en for at man skal kunne opfatte"em som a"skilte $vis stavene er ansvarlige for at give informationen% en" $vis

    tappene [email protected] fovea 'entralis fin"es kun tap'eller% $vor "er kan vre op til SntilSn forbin"elser"vs% Sn tap'elle sen"er information til Sn bipolr 'elle% som igen sen"er vi"ere til Snganglie'elle 2E ingen konvergens% stor opl8sningsevne.

    b. &plsningsevnen angives s8dvanligvis ved s!nsvinklen #dvs. vinklen mellem tolinier tr-kket fra *ets optiske midtp-nkt til de to l!sgivere$.!)nskarp$e"en kan u"tr)kkes som afstan"en (i gra"er% "et vil sige vinkelafstan"* to

    punkter m> vre fra $inan"en for at ikke opfattes som St.

    '. plsningsevnen falder fra "entr-m af fovea "entralis mod retinas periferi.

    Bette pga. af "et $89e antal tap'eller i 'entrum og "en lave konvergens mellemfotore'eptorer/ganglie'eller. 0" fra retinas 'entrum aftager antallet af tap'ellersamti"lig me" at konvergensen 8ges. @ periferien fin"es kun stav'eller% me" $89konvergens.

    ?.a. /!nsst!rken: D9ets skelneevne% som af$nger af olsningsevnen($vor go"t mankan skelne to p> $inan"en tt liggen"e punkter* og af brydningen(linsenslysbrydningsevne2 refraktionen*.!)nsst)rken kan bestemmes v$a. !nellens tavle% ; meters afstan"% n>r linie ; sest)"eligt me" uakkomo"eret 89e 2 emmetrop.

    b. /nellens tavle . Benne er opb)gget af nummerere"e rkker af bogstaver% $vorbogstaverne skal kunne ses skarpt (ses un"er en s)nsvinkel p> 3 bueminut*% n>r "ebetragtes i "en afstan" af s> mange meter% som rkkens nummer angiver.os f1 en m)otop person% bestemmes st)rken af "en spre"elinsen% som lige netop er istan" til at give en normal s)snst)rke. (svaren"e til at personen bliver i stan" til atlse bogstaverne p> tavlen lin9e ; (8verst*% i ; meters afstan"*

    '. /!nsst!rken: anf8rer enten som en br8k eller som en "e'imalbr8k:Aflsningsafstan"en i meter (normalt ;*/Ben min"ste lste linies nummer

    Aflsningsafstan" i meter (normalt ; m* / "en min"ste lste linies nummer. F.eks.;/4 2 %?.

  • 7/21/2019 MLFORTEGNELSE (BESVARELSE) fysiologi

    31/225

    transmittere til propagerende aktionspotentialer6!TA7'eller: )s \ kemiske n"ringer i rhodosin \ aktivering af ? transductin (protein*\ TPEBP \ aktivering afhoshodiesterase \ ?. 'MPE?YMP \

    N>r 'ellulr 'MP niveauer er $89e (som i m8rke*% er membran Na+kanalerne >bne

    og 'ellen er relativ "epolariseret. er er "er alts> en tonisk frigivelse afneurotransmitter fra stav'ellen. #n formin"skelse i mng"en af 'AMP (pga l)s*lukker Na+kanalerne og re"u'erer mng"en af frigivet neurotransmitter. Bennen"ring er signalet% som bliver vi"ere forarbe9"et af nerverne i retina til at skabe "eten"elige respons i n. opti'us.

    @ m8rke er fotore'eptorerne "epolarisere"e% "a "e $ar >bne Na+kanaler.7e" l)s $)perpolariseres fotore'eptorerne n>r Na+kanalerne lukker.)sp>virkningen lukning af Nakanalerf8rer til at "et l)ssensitive pigment%L$o"opsin% aktiveres ('isretinaltransretinal*amplifikations.L$o"opsin aktiverer et protein% trans"u'inaktivitet i fosfo"iesterasene"sat'MPne"sat tonisk afgivelse af transmitter til bipolre 'eller mo"ifi'ererfrekvensen af AP (op eller ne" * i bipolre 'eller$mning af nogle ganglie'eller%aktivering af an"re (PW og A7'eller*opfattes som l)s af ,N!.0n"erve9s $mmer kraftig stimulering af re'eptorer "e svagere impulser 2 lateralin$ibitionbe"re/8get kontrast.

    =.)s fotore'eptor'elle bipolar'elle ganglie'elle ganglie'ellea1on n.opti'us.Tap \ bipolr'elle (P>/onbipolr ("isse "er "isin$iberes og aktiverer P>/on

    ganglie'ellerne ve" l)s* I A7/offbipolr*\ gangle'eller (P>/on og Av/off*.

    a. Konvergensgra"en er 3:3 (st8rst i stavene* i retinas perifere "el% men nsten 3:3ve" tap'ellerne i fovea 'entralis (alts> ingen konvergens*.

    b. ateral in$ibition 8ger "iskrimineringsevnen v$a. in$ibering af bipolar'eller v$a.horisontalcellerne.

    4.a+b. 0n"er a"aptation til nattes)n% $vilket tager 'a. 4 min.% b)gges lagrene afr$o"opsin langsomt op8get sensitivitet (op til ?. gange*. Tap'eller a"apterer$urtigere en" stav'ellerne% men "eres en"elige sensitivitet er langt min"re.)sa"aptation tager 'a. ?. min. !trkt l)s f8rer til massiv blegning af s)nspigmentet.!tavene $ol"es bleget og kan ikke bi"rage til s)net ve" go"t l)s. Tappene er f8rstma1imalt $)perpolariseret og kan ikke reagere p> )"erligere l)s 2E man kan ikkeskelne noget. @ l8bet af sekun"er "epolariseres membranen i "et )"re segment p>tappene til et niveau $vor "e igen kan reagere p> n"ringer i l)sst)rken.

    ?. !tav'ellerne $ar kun St fotopigment (r$o"opsin*% men "ette er meget sensitivtnattes)n.Tap'ellerne $ar "erimo" tre forskellige fotopigmenter. Pigmenter afviger i

    b8lgelng"e pga. at $ver pigment $ar en t)pe l)s "er e1'iterer "em optimalt% me"

    forskellige peak spektrum sensibilitet:

    =3

  • 7/21/2019 MLFORTEGNELSE (BESVARELSE) fysiologi

    32/225

    L8"?; nm ma1. a"aptation. r8n?4 nm ma1. a"aptation. Ql>44 nm ma1. a"aptation.

    Farveblin"e mangler en eller to pigmenter $vilket g8r at "e ikke kan se forskel p>

    eksempelvis gr8n og r8".

    ;. /amtidig ens stim-lering af de tre re"eptort!per #f.eks. almindeligt dagsl!s$giver fornemmelsen af )vidt.

    fremt afbil"ningen sker p> "isparte punkter ("vs. ikkekorrespon"eren"e* f8rer"et til in"tr)k af en forskellig lokalisation. Bvs. bille"et i "e to 89ne bliver li"tforskelligt% for"i "et ses fra forskellig vinkel. Bisparitet er en vigtig foru"stning for

    dybde og stereoskoisk syn. vis forskellen bliver for stor% reagerer "e binokulreneuroner ikke.(,eller er binokulre% n>r "e mo"tager signaler fra korrespon"eren"e punkter i "e to89neGorresonderende unkter, er de unkter i hver retina, der svarer til et bestemt

    unkt i synsfeltet.*

    2. angive, atAkkomo"ation (krumning af linsen*% konvergens (n"ring af 89ets visuelle akser n>rnoget kommer tt p>* og pupilkontraktion (for at min"ske l)set* er n8"ven"igt for atse skarpt% og "isse aktiviteter er koor"inere"e.

    3. angive, at

    =

  • 7/21/2019 MLFORTEGNELSE (BESVARELSE) fysiologi

    33/225

    a.binok-l8rt s!n )ar bet!dning for afstandsbedmmelse. Bisparitet% "er bet)"er%at bille"et i "e 89ne er en smule forskelligt som f8lge af vinklerne $vorfra "etopfattes% $vilket er vigtigt for ")b"es)n I stereoskopisk s)n.b. personer me" s)n p> kun "et ene 89e kan be"8mme afstan"e ve" at sammenlignegenstan"ens ken"te og tils)nela"en"e st8rrelse.

    ".mange an"re faktorer som f1 konturernes skarp$e" in"g>r i afstan"sbe"8mmelsen.

    parallellestr>ler samles foran retina. Korrigeres me"sredelinse(*.F9ernpunktet er ;m I nrpunktet er ogs> formin"sket en smule.Akkomo"atinsbre""e min"re)permetropi:angs)net$e"sk)l"es% at 89enaksen i akkomo"ations$vile er for kort% s> parallellestr>ler samles bag retina. Korrigeres me"samlelinse(+*.

    Fakultativ $)permetropi:FP 2 % "a akkomodationsevnen er strre end hyermetroiens grad. Nrpunktet erlngere vk en" normalt% for"i en "el af akkomo"ationsevnen me"g>r tilkompensation af $)permetropien. !karpt s)n u"en brug af briller krver konstantakkomo"ation 2E smerte i 89en$ulerne og $ove"pine.Absolut $)permetropi:7e" mere u"talt $)permetropi (en" fakultativ* eller $vis evnen tilakkomo"ation er ne"sat pga. fremske"en al"er.-er kan ikke dannes

    skart billede af hverken fjerne eller n!re genstande.For "en absolut $)permetrope er skal le"es efter "ensvageste samlelinse%som er forenelig me" normal s)nsst)rke

    Presb)opi:

    ==

  • 7/21/2019 MLFORTEGNELSE (BESVARELSE) fysiologi

    34/225

    ammelman"ss)n/gammelman"slangs)net$e"G re"uktion i akkomo"ationsevnen% "ersk)l"es at linsen er blevet stiv 2E nrpunktet 8ges me" al"eren. Krver lsebriller(+*. Dget NP% men normalt FP.

    Astigmatisme:

    Q)gningsfe9l. D9ets br)"en"e st)rke er forskellig i forskellig plan% $vilket sk)l"esuens krumning af 'ornea. Krver cylindriske linser"er kun er krumme i et plan. (f1kan vertikale lin9er virke skarpe% mens $orisontale strukturer er sl8re"e*

    Aberration: Kromatisk abarration% $vor l)s me" forskellig b8lgelng"e br)"esforskelligt.

    Lefraktionsanormalier% "er beror p> et misfor$ol" mellem 89enaksenslng"e og 89ets br)"en"e st)rke% beregnes p> basis af "en korrektion% "er ern8"ven"ig for at n"re FP fra "en for s)nsanormalien givne vr"i til %"vs. "e "efineres alti" p> basis af n"ringer i f9ernpunktsafstan"en i for$ol"til "et normale.

    b. angive, om der foreligger en af ovenn8vnte anormalier, samt skitserestrlegangen ved de n8vnte anormalier.!e si"e i LIQ I fig 3.3C i biof)sik.

    ". redegre for, )vilke t!per af brilleglas, der er egnede til at korrigereovenn8vnte anormalier.!e si"e i LIQ I fig 3.3C i biof)sik samt sp. .4;.3.

    2. angive de prin"ipielle m-lig)eder for farveblind)ed og farveanormalierbaseret p kendskab til de retinale fotopigmenter.Farveblin"$e" opst>r $vis man mangler St% to eller tre fotopigmenter i tap'ellerne%"vs. enten r8"% gr8n eller bl>% "er $ar ma1. absorption ve" $$v. ?;% ?4 og 44 nm.7ores nuan'ere"e farveopfattelse er baseret p> et samspil mellem "e re'eptorer% "er$ver in"e$ol"er St af "isse fotopigmenter.Mangel p> 3 fotopigment"i'$romatisk s)n.Mangel p> fotopigmentermono'$romatisk s)n.Mangel p> = fotopigmenterkun farvel8st nattes)n (stav'ellerne ben)tterr$o"opsin*.Farveblin"$e" opst>r for"i mn"en af fotopigment enter er re"u'eret eller for"i "ets

    spektrum er re"u'eret pga. mutationBe $)ppigst forekommen"e er Rgr8nblin"$e"R eller Rr8"blin"$e"R(mangel p> enten gr8n eller r8" fotopigment giver anle"ning til r8"/gr8nfarveblin"$e"*Mangel p> bl> fotopigment er "et mest s9l"ne af "e =.Albinoer mangler totalt pigment (r8"e 89ne*sl8ret s)n% "a pigment'ellerne i retina(ikke "e samme som ovenst>en"e* ikke absorberer l)set "er kommer in"for$in"rer"erve" ikke spre"ning af l)sstr>len in"e i 89et.Absorbtionsmaksima:44nm2bl>% ?4nm2gr8n I ?;nm2r8" farveopfattelse. 7ores nuan'ere"efarveopfattelse% "er "kker b8lgelng"eomr>"et = et samtpsil af "isse = t)per af re'eptorer me" $ver "eres in"$ol" affotopigment.

    =4

  • 7/21/2019 MLFORTEGNELSE (BESVARELSE) fysiologi

    35/225

    3. angive, atPupillen "ilateres un"er ")b bevi"stl8s$e" og un"er meget ")b narkose.Kontraktionen er st)ret af ")be reflekser "er ikke sover un"er narkosen.Be kontra$eres ve" l)sp>virkning og konvergens.

    4. redegre for p-pillens for)old -nder pvirkning af adrenalin, atropin ogf!sostigmin.A"renalin:!timulering af [3re'eptorerne (s)mpati'us* i m. "ilator pupillae"ilatation.Atropin:#t antikolinergt% muskarinblokkeren"e mi""el 2E $mmer paras)mpati'us% m.sp$in'$ter pupillaepupil"ilatation.F)sostigmin:mmer A,$# ("er ne"br)"er A,$ til '$olin og a'etat*"epolariserings bloka"eaf A,$re'eptorer (nikotinerge og mus'arinerge*% for"i A,$ ikke bliver ne"bru"t og"erfor bliver si""en"e p> re'eptoren 2E "er kan ikke bin"es n)t A,$ 2E intet n)taktionspotentiale 2E $mmer paras)mpati'us 2Epupil"ilatation.

    5. definere begreberne6a./"otom som et )-l i s!nsfeltetG opst>r ve" begrnse"e 8"elggelser i ra"iatioopti'a eller area striata. !)nsfeltsu"fal"et optr"er i begrnse"e omr>"er af s)nsfelteti korrespon"eren"e partier.b. 9emianopsi er )alvsidig blind)ed. Benne kan vre $omon)m (samsi"ig* eller

    bitemporal (mo"satte s)nsfelts$alv"ele for "e to 89ne% efter ska"er i '$iasma opti'um*alt efter $vor i s)nsbanerne ska"en si""er. F1. ska"er p> $89re tra'tus opti'us 2E

    venstesi"ig $omon)m $emianopsi% "vs. personen ikke kan se noget i venstre si"e afs)nsfeltet.

    7. redegre for den m-lige lokalisation af l8sioner, der kan fremkalde s"otom,samt )omon!m og )eteron!m )emianopsi.D"elggelser i ra"iatio opti'a eller area striata 2E s'otom.!ka"er p> tra'tus opti'us 2E $omon)m $emianopsi.!ka"er p> '$iasma opti'um 2E $eteron)m $emianopsi.!e Qro"al si"e ??% fig. . eller Q9arkam s. 3C=% fig 3=.3=

    afstan"en fra l)"giveren (@ 2 3/r*% foru"sat at"er ikke sker l)"absoption og/eller 6refleksion un"erve9s% og i"et man regner me"% at

    l)"b8lgerne u"bre"es u"en tab af energi% s> som "annelse af [email protected] / @Q2 rQ / rAG rAog rQer afstan"e fra l)"giveren.

    =?

  • 7/21/2019 MLFORTEGNELSE (BESVARELSE) fysiologi

    36/225

    3. angive, ata.Be'ibel ("Q* er et f)sisk m>l for l)"intensiteten. Bet er en logaritmisk en$e" forforskelle i l)"intensitet (relativ l)"intensitet*. M> alti" sammenlignes me" "ensub9ektive $8retrskel ve" 3 X "er er 33 m .3T2 3 log (@3/@T*G $vor 3er "en sub9ektive l)"st)rke "Q I @ er

    l)"intensiteten.Bvs at to l)"e me" en faktor 3 forskel i intensitet $ar en "e'ibel forskel p> 3 "Q.3T2 log (P3/PT*G $vor P3I PTer l)"b8lgens tr)kamplitu"er.Bvs at to l)"e me" en faktor 3 forskel i l)"b8lgens tr)kamplit)"e stiger me" "Q.

    b. stan"ar" referen'en "Q !P (soun" pressure level* i "en au"iologiske"e'ibelskala svarer til l)"intensiteten ve" "en normale $8retrskel ve" en ren tone p>3 kX 2 3 X 2 $8retrskelen 2 33 m

    bnes kort n>r man s)nker% og "erve" u"lignes "entr)kforskel "er m>tte vre p> "e to si"er af tromme$in"en. uft absorberes af 'eller imellem8ret% s> man f>r un"ertr)k.

    b. redegre for mellemrets f-nktion som l!dledningsorgan, )er-nderimpedans#modstand$Btilpasningen ved overgangen fra l-ft til v8ske.Membrana t)mpani sttes i svingninger fra l)"b8lger og malleus "er er $ftet tilmembranen overf8rer svingninger til stapes via in'us.Mellem8reknoglerne fungerer som vgtstang% for"i for$ol"et mellem afstan"en fratromme$in"en til om"re9ningsaksen og fra foramen ovale til om"re9ningsaksen er3%=:3. Alts> en kraft8gning p> =.Arealet af foramen ovale er meget min"re en" membrana t)mpani% i for$ol"et 3:3%og bi"rager "erfor til en nsten gange forstkning af l)"en.-verf8rslen af l)"b8lgerne fra luft til vske% sker for"i basis stapes $fter til "etovale vin"ue og for"i vsken ikke kan komprimeres vil "en bevge sig og pressemembranen i "et run"e vin"ue li"t u". N>r vsken bevger sig kommer membrana

    basilaris i svingninger og stimulerer $erve" "et 'ortiske organ.

    Ber sker en forstrkning p> 'a. ? "Q% "ette kompenserer nsten for "et potentielletab af tr)k ve" overgang fra luft til vske. ,a. ; af l)"en "er rammertromme$in"en overf8res til "et ovale vin"ue.

    ". redegr for refleksaktiviteten kn!ttet til m. tensor t!mpani og m. stapedi-s.M. tensor t)mpani kan stramme membrana t)mpani en smule og "erve" $mmesvingningerne i membrana t)mpani. @nsertio p> manubrium mallei ($ammerskaftet*nr mi"ten af tromme$in"en og i semi'analis m. tensoris t)mpani. n. trigeminusM. stape"ius kan $ol"e stapes li"t u" fra "et ovale vin"ue og $mmel)"[email protected] p> mellem8rets bagvg og p> stabes nr "et ovale vin"uen. stapedius (n. facialis)

    =;

  • 7/21/2019 MLFORTEGNELSE (BESVARELSE) fysiologi

    37/225

    #n uventet kraftig l)" sen"er beske" fra 'o'$learis kernerne via reti'ulrsubstansen.erfra til fa'ialis kernen og til trigeminus kerner som innerverer $$v. m. stape"ius ogm. tensor t)mpani.Musklerne aktiveres af en refleks (samti"ig i begge 8rer* som respons p> mo"erate og$89e l)"e. Be ne"stter transmissionen af l)"en til "et in"re 8re% for at besk)tte "et.

    Benne akustiske refleks er 3?mse' om at virke% s> "en kan ikke besk)tte mo" skarp%plu"selige $89e l)"e.

    2. angive, at den normale )ret8rskel )os en !ngre person )ar minim-momtrent svarende til normal tales frekvenser.,a. 3 X 6 4 X% og $8retrsklen er 33 m.

    3. angive den ad8kvate stim-l-s for )resansen.A"kvate stimulus for $8resansen:)"b8lerp>virkning af tromme$in"enkraft overf8rsel via mellem8reknoglernesvingninger i "et ovale vin"uesvingninger i peril)mfen i "et in"re 8re mekanisk lateral bevgelse af $8re'ellerne (lateral "eflektion af $>r'eller 2 a"kvatestimulus*afferente nervestimulering.Bet a"kvate stimulus er alts> "eflektion af $>r'ellerne mo" stria vas'ularis>bning af apikale Kkanaler"epolarisering,a+influ1frigivelse afneurotransmitter substans i "en basale en"e (san"s)nligvis glutamat*afferentenerve.Besto st8rre "eflektion% "esto mere K+influ1st8rre generatorpotentiale$89erefrekvens i afferente a1oner.

    4. angive at generatorpotentialets strrelse i den enkelte )r"elle afspe*ler

    l!dintensiteten.Besto st8rre intensitet"esto st8rre "eflektionst8rre K influ1st8rregeneratorpotentialemere transmitter frig8res $89ere frekvens i afferente a1oner.

    #n"ol)mfe $ar $89 kon'. af K. Peril)mfe $ar $89 kon'. af Na.

    5. redegre for, )vorfor aktionspotentialfrekvensen i de enkelte afferente aoner)ovedsagelig giver information til ';/ om l!dens intensitet og k-n i ringe gradom [email protected] 2 kraftG "Q eller m.

    Frekvens 2 Tone$89"eG !vingninger pr. sekun"% X.Frekvensen er bestemt af $vilken in"re $>r'elle "er "eflekteres% alts> $vor tt p>$eli'otrema "en ligger.>r'ellerne er tonotropisk or"net% s>le"es% at "e "er si""er nr "et ovale vin"ueregisterer "e $89este frekvenser (sopran*% mens "e "er er nrmest $eli'otremaregistrerer "e lavfrekvente l)"e (bas*[email protected] er bestem af $vor meget "en in"re $>r'ellen "eflekteres.7e" $89e l)"intensitet er generatorpotentialet $89t% "ette giver en $89 frekvens af AP.Ba "e enkelte $>r'eller kun $ar ma1imal aktivering ve" Sn frekvens% er "et n"ringeri l)"intensiteten ve" "enne frekvens% som $>r'ellen informerer om.

    7. redegre for prin"ipperne for frekvensdiskrimination i "o")lea.

    =

  • 7/21/2019 MLFORTEGNELSE (BESVARELSE) fysiologi

    38/225

    Q89ning af "e in"re $>r'eller i lateral retning giver >bning af K+kanaler og"epolarisering. Q89ning i me"ial retning giver $)perpolarisering% mens b89ning ilng"eretningen ikke giver noget respons.ver in"re $>r'elle $ar lavest trskel for Sn bestemt frekvens.Be )"re $>r'eller er mere sparsomt innervere"e% men til gengl" er "er tre gange s>

    mange af "em (3?. mo" =.? in"re*. Be fintuner og mo"ulerer $8reimpulserne.Be er alts> ikke "irekte involvere"e i $8reopfattelsen. Be )"re $>r'eller regulerersanseorganets f8lsom$e".#n af grun"ene til "en tonotopiske op"eling af membranen er% at "en basale en"e er%3 mm bre"% mens "en ve" $eli'otrema er %? mm bre"% "esu"en bliver stiv$e"en3 gange min"re. usk traveling &aves% som n>r man $ol"er i et tov.

    sen"er ,N! ligele"es efferenter til$>r'ellerne. P> "enne m>"e kan bestemte frekvenser in$iberes og man kan "erve"ignorere bestemte l)"e.Be ne"stigen"e forbin"elser kan selektivt virke p> un"ergrupper af neuroner i$8rselsbanerne. @ "e forskellige kerner i $8rselsbaner fin"es "er mange in$ibitoriskeinterneuroner. Transmitterstofferne i "isse interneuroner er AQA og gl)'in.Be )"re $>r'eller forstrker u"slaget af basilarmembranens svingninger op til 3gange. Be efferente fibre som en"er p> "e )"re $>r'eller fristter A,$ (og m>skeATP*% som virker hyerolariserendep> 'ellerne (muskarinre'eptorer*. Berve"re"u'eres "eres forstrkning af u"slagene af membrana basilaris \ l)"tr)kket"mpes% samti"ig som frekvensomr>"et som formi"les% bliver bre"ere. Be efferentefibre kommer $ove"sageligt fra oliva suerior.Motorproteinet prestin er spe'ifikt kn)ttet til "e )"re $>r'eller% og er af afg8ren"e

    bet)"ning for l)"forstrkningen. Mangler man prestin kan man f> et $8retab p> ?"Q. Prestin er kn)ttet til "e )"re $>r'ellers membran. Bet aktiveres ve" "epolariseringaf membranen% $vilket f8re til forkortning af $>r'ellen. -mven"t f8rer$)perpolarisering til en forlngelse af "e )"re $>r'eller. (se si"e = biof)sik*

    r "e to 8rer.Ben st8rre stimulering og "en $urtigere stimulering af $>r'ellerne be$an"les i ,N!lokalisation.

  • 7/21/2019 MLFORTEGNELSE (BESVARELSE) fysiologi

    39/225

    2. redegre for, )vordan man kan skelne mellem nervedv)ed ogl!dledningsdefekt.Klinisk test:

    %innes prve:#n stemmegaffel pla'eres p> pro'essus mastoi"eus og patienten be"es fortlle$vorn>r stemmegaflen "8r u". #fterf8lgen"e $ol"es stemmegaflen u" for 8ret og

    patienten bliver be"t om "et samme.vis "et er le"nings"8v$e" $8res l)"en be"re n>r stemmegaflen $ol"es p> pro'essusmastoi"eus en" $vis le"ningen er igennem luft.

    N>r stemmegaflen anbringes p> pro'. mastoi"eus% kan l)"b8lgerne overf8res viakranieknoglerne og forplante sig "irekte til "et in"re 8re u"enom tromme$in"en ogmellem8reknoglerne.7e" kon"uktivt $8retab (le"nings"efekt* vil benle"ningsresultatet vre normalt% mens"er ve" et rent per'eptivt $8retab (neurogen "8v$e"* vil kunne konstateres en ne"sat

    $8reevne ve" b>"e benle"ning og ve" transmission via "et )"re 8re.

    Gebers prve:er sttes stemmegaflen mi"t p> $ove"skallen. Normalt $8res l)"en lige strk p>

    begge 8re.7e" kon"uktiv "8v$e" $8res l)"en imi"lerti" be"re p> "ensygesi"e.7e" neurogen "8v$e" $8res l)"en be"st p> "en raskesi"e.

    3. redegre for tr!k8ndringen i "av-m t!mpani efter till-kning af t-ba a-ditiva,samt for den forventede indfl!delse af tr!k8ndringen p )relsen.ukning af tuba au"itiva un"ertr)k i 'avum t)mpani "a slim$in"erne absorbererluftsmerte og u"spn"t tromme$in"ene"sat $8relse.

    r $ove"et beg)n"er

    at rotere% bliver vsken R$ngen"eR% og n>r bevgelsen stopper% fortsttervsken me" at bevge sig et kort st)kke ti".

    ndring i hastighed/ det er ositiv eller negativ acceleration, der er denad!kvate stimulus for buegangenes recetorer #vinkelacceleration% 0 dynamisk

    flsomhed. vis $ove"ets rotation fortstter me" 9vn $astig$e"% f>r en"ol)mfenog $ove"et samme bevgelses$astig$e" og 6retning% og sanse$>rene b89es ikke.

    Koor"inerer isr 89enbevgelser me" $ove"bevgelser.b.ma"-lare"eptorer er vertikal og )orisontal line8r a""eleration. oordinerer hovedets stilling i rummet som flge af line!r acceleration og

    konstant hovedstilling($vilket opfattes me" $9lp fra otolitterne% "er ve9er mereen" en"ol)mfen% "erfor bliver "e ve" me" at fortlle at man $ar lagt $ove"et p>skr>*.

    #n$ver tnkelig $ove"stilling vil give forskellig stimulering af sanse'ellerne iutri'ulus og sa''ulus. Bette er muligt for"i "er i utri'ulus og sa''ulus fin"es

    re'eptorer% "er er langsomt eller ikke adaterende 01 statisk flsomhed% "vs. "einformerer s> lnge et stimulus varer.

    =C

  • 7/21/2019 MLFORTEGNELSE (BESVARELSE) fysiologi

    40/225

    !a''ulus og utri'ulus $ar ogs> ")namisk f8lsom$e"% "a "e reagerer p> linira''eleration.

    2triculusregistrerer srligt stillinger om en sagital akse (si"eb89ning af $ove"et*%mens Sacculusf8rst og fremmest registrerer stillinger om en tilnrmet frontaltransversalakse (flektionekstension i nakkele""ene*.

    2. angive, at stim-lation af ma"-lare"eptorerne -dlser motoriske reaktioner ibl.a. )alsm-sk-lat-ren, der tilstr8ber en genoprettelse af )ovedetsnormalstilling i for)old til en line8r a""eleration, oftest t!ngdea""eleration.Fibre til me"ulla spinalis kommer f8rst og fremmest fra den laterale vestibulariskerneog "anner tra'tus vestibulospinalis lateralis. Qanen ligger i r)gmarvens forstreng% p>samme si"e som kernen "e kommer fra. Fibrene en"er i for$ornet% "elvismonos)naptisk p> [ og motorneuroner. Ben er somatotopisk or"net% s> forskellige"ele af kroppen kan p>virkes $ver for sig.3anen har vigtig indflydelse muskler

    som bidrager til ligev!gt og holdning.!om nvnt mo"tager "en laterale kerne afferenter fra bl.a. utriculus% som registrerer$ove"ets stilling% og "erve" in"irekte kroppens stilling. !tillingsen"ring f8rer tilforfl)tning af kroppens t)ng"epunkt% me" "eraf f8lgen"e be$ov for 9ustering afmuskeltonus for at opret$ol"e balan'en.

    #n min"re vestibulospinal bane fra nucleus medialis("er mo"tager signaler frabuegangene (og "erfor ikke ma'ula** g>r ne" i forstrengen og virker p>motorneuroner% "er g>r u" i "e 8vre t$orakalsegmenter. Bisse er af bet)"ning for$ove"bevgelser og opret$ol"er en s>kal"t vestibulo'ervikalrefleks.

    3. angive, at ma"-lare"eptorernes aktivitet )ar indfl!delse p ton-s i

    ekstremiteternes m-sk-lat-r.7estibularis kernerne virker p> [ og motorneuroner via tra'tus vestibulospinalis.Tra'tus vestibulospinalis er somatotopisk or"net s> forskellige "ele af kroppen kan

    p>virkes $ver for sig. F.eks. utri'ulus sen"er beske" til laterale kerner om $ove"ets og "erve" in"irekte om kroppens stilling% og sen"er beske" $erom til 9ustering aftonus i ekstremiteterne til opret$ol"else af balan'en.

    4. angive, at kompensatoriske stillings8ndringer #f n!stagm-s$ is8r -dlses frab-egangene.0normal vestibulr stimulation (f.eks. k8res)ge* og vestibulr ska"e% kan pro"u'eretab af balan'e% me" en f8lelse af svimmel$e" (vertigo* og kvalme.

    Ber kan ogs> forekomme gentagne ufrivillige bevgelser af 89et% $vor 89et bevgesme" samme $astig$e" og i mo"sat retning af $ove"bevgelsen% s> bille"et $ol"esroligt p> retina. vis $ove"bevgelse bliver s> stor at blikket ikke kan fast$ol"es 2Een $urtig%sakkadisk89enbevgelse i samme retning som $ove"et bevger sig%$vorefter blikket fstes igen. !>"anne skift mellem f8lgebevgelser og $urtigesakka"er kal"es vestibul!r nystagmus% og ses ogs> i normale in"ivi"er ve" start ogstop af kraftig rotation (run"tosset*. Alt "ette sk)l"es informationer fra buegangene.

    AT!W:Toniske responser u"l8ses fra $>r'eller i ot$olit$ organ (utri'le og sa''ule*Fasiske responser u"l8ses fra buegangene

  • 7/21/2019 MLFORTEGNELSE (BESVARELSE) fysiologi

    41/225

    1. angive, )vorledes man -dlsera. rotatorisk [email protected] af en"ol)mfen vil afb89e 'rista ampularis i buegangene i mo"satte retning af

    bevgelsen89nene bevges langsomt "en mo"satte ve9 ("en langsomme fase* forplu"selig at snappe tilbage ("en $urtige fase*.

    7e" konstant $astig$e" vil "er ikke ske "eflektion af 'rista ampularis og "er vil ikkeu"l8ses n)stagmus.7e" stop af rotationen vil en"ol)mfens inerti for>rsage "eflektion af 'rista ampularis"en samme ve9 som bevgelsen)stagmus i mo"satte retning en" f8r

    ostrotatorisk nystagmus.

    b. kalorisk n!stagm-s7armt eller kol"t van" spr89tes in" i "en )"re 8regang 2E temperaturforskel mellemen"ol)mfen og "et omgiven"e vv 2E konvektionsstr8mning (varmestr8mning* ien"ol)mfen 2E stimulering af sanse'ellerne.0nilateral kalorisk stimulation i "en semi'irkulre kanaln)stagmus% svimmel$e"%kvalme.3ruges som en test om labyrinten og ledningen ind til hjernestammen erintakt.

    2. angive, atigevgtsforst)rrelser kan vre lab)rintrt betinge"e.

    3. beskrive og genkende t!piske bortfaldss!mptomer ved HnB eller dobbeltsidiglab!rintdestr-ktion.T)piske bortfal"s)mtomer ve" ensi"ig lab)rint"estruktion vil vre svimmel$e"(rotatorisk vertigo*% spontan $orisontal n)stagmus rettet mo" "en raske si"e ogfal"ten"ens til "en s)ge si"e. #fter$>n"en min"skes s)mptomerne% som u"tr)k for

    n"ret 'entral eksitabilitet. Bette re"u'erer ubalan'en.7e" "obbeltsi"ig lab)rint"estruktion optr"er "e st8rste problemer i m8rke "a s)netfungerer som kompensatorisk mekanisme% men i m8rket $aves ingen balan'e.

  • 7/21/2019 MLFORTEGNELSE (BESVARELSE) fysiologi

    42/225

    4. angive, [email protected]"iskriminationen er ringe 9vf. lugtesansen. @ntensiteten af smag af$nger afkon'entrationen af "en stimuleren"e substans% men $vis arealet "er stimuleres for8ges8ges intensiteten mere. 89ere temp. 8ger intensitet I sp)t ne"stter intensitet

    s at et stofs lugt ikke bestemmes af "ets kemiskesammenstning% men af "ets form. !tereospe'ifi'iteten bet)"er at "er ire'eptormolek)let "annes re'eptorpotentiale unikt for "en "uft. Bet er formen p>molek)lerne% "er bestemmer $vilken re'eptor "e skal bin"e sig til 2E et stofs lugt

    bestemmes af formen p> molek)let.For at molek)ler skal senses% skal "e vre opl8ste i "et muk8se lag.7irker via protein koble"e re'eptorer. Dger 'AMP \ Na+kanalerj \"epolarisering.

    3. angive, [email protected]"entitets"iskriminationen er meget ringe% af samme st8rrelsesor"en som forsmagssansen% i"et "er krves 'a. = n"ring i stimulusintensiteten.

    4. angive, atA"aptationen er $astigt in"stten"e og kun gl"er "en aktuelle lugt.

    4

  • 7/21/2019 MLFORTEGNELSE (BESVARELSE) fysiologi

    43/225

    =. Emotion, indl8ring, )-kommelse.

    =.10. Anatomi.1. angive, at neo"orte inddeles i prim8re sensoriske omrder, i motorisk "orteog i asso"iationsomrder.

    9ernebark: Allo'orte1G en "el af "en 'erebrale 'orte1% "er $ar frre lag en" neo'orte1. Ql.a$ippo'ampus (in'l. g)rus "en"atus* og olfaktorisk 'orte1. Neo'orte1G ; 'ellelag. Ql.a. sensorisk og motorisk 'orte1. ar mange afferenter tilt$alamus. @n"g>r i signaler v"r. bevi"st tanke og $an"ling

    Neo'orte1 in""eling: Primr sensorisk omr>"eG primr somatosensorisk omr>"e (!3*% sekun"re

    somatosensoriske omr>"e (!*. Bisse er beliggen"e i $9ernebarken i g)ruspost'entralis.

    Motorisk 'orte1% Primrmotorisk omr>"e (M3*% prmotorisk area (PMA*%

    supplementrmotorisk area (!MA*. (Qeliggen"e i $9ernebarken i g)ruspr'entralis*. Asso'iationsomr>"erG "e "ele af 'orte1% "er $verken mo"tager "irekte

    sanseinformation fra sensoriske eller motoriske baner.5ssociationsomrderneforbinder, associerer, information fra sensoriske og limbiske dele af cortex,

    som derefter sendes til bl.a. motoriske barkomrder og indirekte til

    hyothalamus.

    o Parietal: Area ?% G samor"ner s)ns og somatosensorisk informationo Frontal: Prefrontal'orte1G vigtig forlanl!gningog igangs!tningaf

    m>lrettet a"fr"% hukommelse% emotionogersonlighed.o Temporal: Area % 3 og G vigtig for $ukommelse% kon'entration og

    genken"else af genstan"e og ansigter. ar asso'iationsforbin"elser tilprfrontal'orte1.

    4=

  • 7/21/2019 MLFORTEGNELSE (BESVARELSE) fysiologi

    44/225

    2. angive, at )*ernens limbiske str-kt-rer -dgres af g!r-s "ing-li, g!r-s)ippo"ampi #area entor)inalis, )ippo"amp-s$ am!gdala og sept-mkernerne.Bet limbiske s)stem er vigtigt for generering af f8lelser% samt responser p>f8lelsesmssige stimuli% til forskel fra neo'orte1 som er ansvarlig for bevi"ste

    kognitive pro'essor. Besu"en er $ippo'ampus vigtig for konsoli"ering aflangti"s$ukommelse.

    3. angive, at )*ernen )ar "ommis-rer, der forbinder de to )*erne)alvdele,des-den forbindelser inden for )ver )*erne)alvdel mellem omrderne n8vnt ispg. 1$, samt andre forbindelser mellem f de enkelte dele af det limbiske s!stem.Asso'iationsforbin"elser:Forbin"er omr>"er in"enfor samme $emisfre. F.eks. 'ingulum og forni1.Kommisuralforbin"elser%Forbin"er "e to $9erne$alv"ele me" $inan"en. Besu"en fin"es "er an"re forbin"elser mellem "e enkelte "ele af "et limbiske

    s)stem.

    =.20. :e limbiske str-kt-rer.1. angive, at de limbiske str-kt-rer er -nder afferent pvirkning af6a.mange slags sensoriske input.

    b.aktivitet fra "et ascenderende reticul!re system. Area tegmentalis sen"er doaminerge fibretil "et limbiske s)stem 2 "et

    mesolimbiske s)stem.

    o'us 'oerolus sen"er noradrenerge fibre($ippo'ampus*. Lafekernerne sen"erserotonerge fibre($ippo'ampus*.

    ".information fra neo''orte1% $va" ang>r erfaringsgrun"lag og be$ov for initiativer.F1 fra frontallappen (visuel information* og fra temporallappen (au"itiv information*samt fra pol)sensoriske asso'iationsomr>"er% "er integrerer signaler fra fleresensoriske mo"aliteter (f1 s)n og $8relse*.

    2. angive, at"e limbiske strukturer $ar efferente forbin"elser til hyothalamus #f1 am)g"ala\striaterminalis\$)pot$alamus + $ippo'ampus\formi1\'orpus mamillare%og i

    nogen gra" tilfrontallaen #prfromtalkorte1% som bi"rager til 8get opmrksom$e"om stimuli me" emotionel farvning%.

    3. angive, at aktivering af dele af det dopaminerge s!stem er forb-ndet medl!stflelse #reIard$.Ber g>r meso'orti'ale/mesolimbiske "opaminerge fibre til $$v.limbiske s)stemer (isrsetale kernerog nucleus accumbens* ogfrontalbarken.Bisse banerbel8nning.Be mesolimbiske forbin"elser (fra mesen'ep$alon \ limbiske strukturer* u"g8r enRbel8nningsbaneR. Be go"e f8lelser fremkal"t af bl.a. narkotiske stoffer sk)l"esfrig8relse af "opamin i nu'l. a''umbens.

    5mygdalaer n8"ven"ig for in"lring af sammen$ng mellem et stimulus og "ensbel8nnings eller strafbet)"ning.

    44

  • 7/21/2019 MLFORTEGNELSE (BESVARELSE) fysiologi

    45/225

    4. angive, at de limbiske str-kt-rer )ar en "entral rolle for6a.et in"ivi"s grun"stemning og affektniveau (angst% vre"e* i et sammenspil me"neo'orte1 og me" $ertil $8ren"e autonome og somatiske reaktioner.os aber er "er $ol"epunkter for% at am)g"ala sammen me" "ele afr!frontalcortexer n8"ven"ig for lring og senere genkal"else af assosias9oner mellem visuelle

    stimuli og bel8nning i form af ma".Am)g"ala:Am)g"ala $ar bet)"ning for betinget frygtadf!rd #angst, ved afferente forbindelser til

    &54%% f1 ve" at en betinget stimulus "er er asso'ieret me" en smerte% kan u"l8seautomone% en"okrine og somatiske responser via am)g"ala. Am)g"ala er ogs>in"fl)"else p>stressreaktioner(forventning om noget smertefult\en"okrineresponser* I emotioner.!eptumkernerne:P>virker autonome funktioner% emotioner og a"fr"sreaktioner.ippo'ampusformationen:ar bet)"ning for indl!ring og hukommelse.

    b.+-gtesans(kvalme og l)st*% "a f1 kerner i am)g"ala er tt forbun"et me"lugtelappen. Am)g"ala er ansvarlig for in"lring af sammen$ngen mellem etstimuslus og "ens emosionelle vr"i. (F1 min"er*".F8"ein"tagelse 6 via $)pot$alamus.d.Konsoli"ering af langti"s$ukommelse 6 $ippo'ampus.e.!merteopfattelsen

    =.30. Dndl8ring og )-kommelse.1. angive, at )-kommelse inddeles i6a.en "eklarativ (bevidst* "el% "er omfatter "St at $uske h!ndelserogfaktiskeolysninger% og er af$ngig af me"iale "ele af temporallappen (in'l. ipo'