Magasinet for Forbundet Kommunikation og Sprog / nummer 93 / Februar / 2016

110001010100111000

001010101001010000

010101010111010001

111011100111000011

101010101010001000

101010000111100001

010010010010010111

010001100001101010

100100100011000110

10

000010001000100001

000010110101010010

100010001010101000

010101010100010001

010100111001010101

000001010011010100

010100010100100100

010100001101010100

010101001010100101

00

101000101010101001

001010010010101001

110101001100010101

001110000010101010

010100000101010101

110100011110111001

110000111010101010

100010001010100001

111000010100100100

10

010111010001100001

101010100100100011

000110100000100010

001000010000101101

010100101000100010

101010000101010101

000100010101001110

010101010000010100

110101000101000101

00

100100010100001101

010100010101001010

100101001010001010

101010010010100100

101010011101010011

000101010011100000

101010100101000001

010101011101000111

101110011100001110

10

101010100010001010

100001111000010100

100100100101110100

011000011010101001

001000110001101000

001000100010000100

001011010101001010

001000101010100001

010101010001000101

01

001110010101010000

010100110101000101

000101001001000101

000011010101000101

010010101001010010

100010101010100100

101001001010100111

010100110001010100

111000001010101001

01

000001010101011101

000111101110011100

001110101010101000

100010101000011110

000101001001001001

011101000110000110

101010010010001100

011010000010001000

100001000010110101

01

001010001000101010

100001010101010001

000101010011100101

010100000101001101

010001010001010010

010001010000110101

010001010100101010

010100101000101010

101001001010010010

10

100111010100110001

010100111000001010

101001010000010101

010111010001111011

100111000011101010

101010001000101010

000111100001010010

010010010111010001

100001101010100100

10

001100011010000010

001000100001000010

110101010010100010

001010101000010101

010100010001010100

111001010101000001

010011010100010100

010100100100010100

001101010100010101

00

101010010100101000

101010101001001010

010010101001110101

001100010101001110

000010101010010100

000101010101110100

011110111001110000

111010101010100010

001010100001111000

01

010010010010010111

010001100001101010

100100100011000110

100000100010001000

010000101101010100

101000100010101010

000101010101000100

010101001110010101

010000010100110101

00

010100010100100100

010100001101010100

010101001010100101

001010001010101010

010010100100101010

011101010011000101

010011100000101010

100101000001010101

011101000111101110

01

110000111010101010

100010001010100001

111000010100100100

100101110100011000

011010101001001000

110001101000001000

100010000100001011

010101001010001000

101010100001010101

01

000100010101001110

010101010000010100

110101000101000101

001001000101000011

010101000101010010

101001010010100010

101010100100101001

001010100111010100

110001010100111000

00

101010100101000001

010101011101000111

101110011100001110

101010101000100010

101000011110000101

001001001001011101

000110000110101010

010010001100011010

000010001000100001

00

001011010101001010

001000101010100001

010101010001000101

010011100101010100

000101001101010001

010001010010010001

010000110101010001

010100101010010100

101000101010101001

00

101001001010100111

010100110001010100

111000001010101001

010000010101010111

010001111011100111

000011101010101010

001000101010000111

100001010010010010

010111010001100001

10

101010010010001100

011010000010001000

100001000010110101

010010100010001010

101000010101010100

010001010100111001

010101000001010011

010100010100010100

100100010100001101

01

010001010100101010

010100101000101010

101001001010010010

101001110101001100

010101001110000010

101010010100000101

010101110100011110

111001110000111010

101010100010001010

10

000111100001010010

010010010111010001

100001101010100100

100011000110100000

100010001000010000

101101010100101000

100010101010000101

010101000100010101

001110010101010000

01

010011010100010100

010100100100010100

001101010100010101

001010100101001010

001010101010010010

100100101010011101

010011000101010011

100000101010100101

000001010101011101

00

011110111001110000

111010101010100010

001010100001111000

010100100100100101

110100011000011010

101001001000110001

101000001000100010

000100001011010101

001010001000101010

10

000101010101000100

010101001110010101

010000010100110101

000101000101001001

000101000011010101

000101010010101001

010010100010101010

100100101001001010

100111010100110001

01

010011100000101010

100101000001010101

011101000111101110

011100001110101010

101000100010101000

011110000101001001

001001011101000110

000110101010010010

001100011010000010

00

100010000100001011

010101001010001000

101010100001010101

010001000101010011

100101010100000101

001101010001010001

010010010001010000

110101010001010100

101010010100101000

10

101010100100101001

001010100111010100

110001010100111000

001010101001010000

010101010111010001

111011100111000011

101010101010001000

101010000111100001

010010010010010111

01

000110000110101010

010010001100011010

000010001000100001

000010110101010010

100010001010101000

010101010100010001

010100111001010101

000001010011010100

010100010100100100

01

010000110101010001

010100101010010100

101000101010101001

001010010010101001

110101001100010101

001110000010101010

010100000101010101

110100011110111001

110000111010101010

10

001000101010000111

100001010010010010

010111010001100001

101010100100100011

000110100000100010

001000010000101101

010100101000100010

101010000101010101

000100010101001110

01

010101000001010011

010100010100010100

100100010100001101

010100010101001010

100101001010001010

101010010010100100

101010011101010110

001010100111000001

010101001010000010

10

101011101000111101

110011100001110101

010101000100010101

000011110000101001

001001001011101000

110000110101010010

010001100011010000

010001000100001000

010110101010010100

01

000101010100001010

101010001000101010

011100101010100000

101001101010001010

001010010010001010

000110101010001010

100101010010100101

000101010101001001

010010010101001110

10

100110001010100111

000001010101001010

000010101010111010

001111011100111000

011101010101010001

000101010000111100

001010010010010010

111010001100001101

010100100100011000

11

010000010001000100

001000010110101010

010100010001010101

000010101010100010

001010100111001010

101000001010011010

100010100010100100

100010100001101010

100010101001010100

10

100101000101010101

001001010010010101

001110101001100010

101001110000010101

010010100000101010

101110100011110111

001110000111010101

010100010001010100

001111000010100100

10

010010111010001100

001101010100100100

011000110100000100

010001000010000101

101010100101000100

010101010000101010

101000100010101001

110010101010000010

100110101000101000

10

100100100010100001

101010100010101001

010100101001010001

010101010010010100

100101010011101010

011000101010011100

000101010100101000

001010101011101000

111101110011100001

11

010101010100010001

010100001111000010

100100100100101110

100011000011010101

001001000110001101

000001000100010000

100001011010101001

010001000101010100

001010101010001000

10

101001110010101010

000010100110101000

101000101001001000

101000011010101000

101010010101001010

010100010101010100

100101001001010100

111010100110001010

100111000001010101

00

101000001010101011

101000111101110011

100001110101010101

000100010101000011

110000101001001001

001011101000110000

110101010010010001

100011010000010001

000100001000010110

10

101001010001000101

010100001010101010

001000101010011100

101010100000101001

101010001010001010

010010001010000110

101010001010100101

010010100101000101

010101001001010010

01

010100111010100110

001010100111000001

010101001010000010

101010111010001111

011100111000011101

010101010001000101

010000111100001010

010010010010111010

001100001101010100

10

010001100011010000

010001000100001000

010110101010010100

010001010101000010

101010100010001010

100111001010101000

001010011010100010

100010100100100010

100001101010100010

10

100101010010100101

000101010101001001

010010010101001110

101001100010101001

110000010101010010

100000101010101110

100011110111001110

000111010101010100

010001010100001111

00

001010010010010010

111010001100001101

010100100100011000

110100000100010001

000010000101101010

100101000100010101

010000101010101000

100010101001110010

101010000010100110

10

100010100010100100

100010100001101010

100010101001010100

101001010001010101

010010010100100101

010011101010011000

101010011100000101

010100101000001010

101011101000111101

11

kom magasinetISSN: 1604 – 0961

medlemsblad forForbundet Kommunikation og Sprog

Bladet er medlem afDanske Medier

redaktionPer Lindegaard Hjorth (ansvarshavende)Anne Nimb (redaktør)

kom magasinetNr. Deadline Udgivelse94/2016 11/02 05/0395/2016 07/04 30/04

annoncerAnne NimbTelefon: 3348 8946ani@kommunikationogsprog.dk

Årsabonnement 8 stk.500 kroner for ikke-medlemmerArtikler og indlæg i bladet gengiver

ikke nødvendigvis forbundets holdning.Eftertryk og publicering er til-ladt med tydelig kildehenvisning.

Forbundet er medlem af Aka-demikerne (AC).

grafi sk design og produktionFalk og musen grafi sk design

trykPR Offset

oplag 9.000 eksemplarer

adresseHauser Plads 20, 3. sal1127 København K.Telefon: 3391 9800E-mail: info@kommunikationogsprog.dkHjemmeside: www.kommunikationogsprog.dkPostgiro: 8 17 65 90

ÅbningstiderMandag-torsdag 10-16Fredag 10-15

arbejdsløshedskassen for Journalistik, kommu-nikation og sprogGl. Strand 461202 København K.Telefon: 3342 8001

Indhold

TEMADen digitale udvikling vil gennemgribende forandre alle brancher i de kommende år.

Nye produkter, services og forretningsmodeller vil vinde frem i et globalt, foranderligt

og digitalt marked. Taberne bliver de virksomheder, organisationer og myndigheder,

der hænger fast i nutiden. Vinderne bliver dem, der tør kaste sig ud i at nytænke og re-

vitalisere såvel interne som eksterne ydelser og forretningsgange til fremtiden. Som

kommunikatør kan du få en nøglerolle.

Sådan skriver Jacob Søby bang, direktør og rådgiver i Strategize og fast moderator

på KS-dagene i København og Aarhus, som begge sætter skarpt fokus på den digitale

udvikling, og hvordan den vil komme til at præge vores job og vores virksomheder.

Artiklerne i dette nummer peger hver for sig, og samlet, på, at de digitale tiger-

spring, vi tager i øjeblikket, er den allervigtigste udfordring for virksomhederne, konkur-

rencesituationen, fremtidens markeder og dermed for os som kommunikatører.

Et eksempel er, hvordan arbejdet med personaliseret, datadrevet kommunikation

– CRM – vokser massivt hos bureauer og virksomheder lige nu. Et andet er crowd-

funding. Der fi ndes i dag omkring 5.000 crowdfunding platforme på verdensplan. I

Norden er der for nylig etableret en såkaldt Nordic Crowdfunding Alliance, som giver

projektejerne mulighed for at præsentere deres projekter samlet i de fem nordiske

lande. Et tredje eksempel er Roskilde Festival, som er i gang med at bygge fremtidens

datadrevne kommunikation. Kommunikationen her i 2016 bliver et eksperimentarium

for enorme mængder af realtidsdata og kunstigt intelligente IT-systemer. Og så er der

Moesgaard Museum, som har designet en udstillingsform, der ikke havde kunnet lade

sig gøre uden digitale løsninger. Her er det IT, der skaber magien.

Kigger vi videre ud i verden, kan vi se, at Airbnb fortrænger hoteller, og Netfl ix for-

trænger blockbuster.

Vi kender alle fl ere eksempler på, hvordan digitaliseringen, på bare få år, har mulig-

gjort helt nye globale virksomheder. Og har lukket andre.

Som kommunikatør har du formentlig allerede en ide om, hvor gennemgribende

den digitale omstilling kan blive. Det har mange af dine kolleger imidlertid ikke. Selvom

de også kender de digitale ’disruptere’, så vil de ikke nødvendigvis tro, at forstyrrelser-

ne vil ramme deres virksomhed, den vare de sælger, den service de leverer, eller den

myndighedsopgave de varetager. Det blev bekræftet i en undersøgelse, som Dansk

Erhverv gennemførte i 2015, skriver Jacob Søby bang også.

Hvis du ikke før har følt dig helt klædt på til at møde den nye digitaliserede verden,

håber vi, at du er det efter at have læst dette nummer af KOM.Anne Nimb

Redaktør

6 Vi lukkede KS på Facebook. Nu har vi åbnet igen

8 Få en nøglerolle som innovati-onskommunikatør

10 Q & A: 10.000-timers-reglen er ikke helt dum

12 Her bygger de fremtidens datadrevne kommunikation

16 CRM er nøglen til fremtidens kommunikation

20 Det er IT, der skaber magien

25 Digital fremtid: De private har taget føringen

28 Fortæl, hvad I kan – og få projektet fi nansieret med crowdfunding

32 Aarhus Universitet får tolke-uddannelse for eliten

35 Klumme: Fra høfl ighed til kulturforståelse

36 STUD: Udveksling – skal, skal ikke?

37 KSDAGEN 2016 - Aarhus

w n

110001010100111000

001010101001010000

010101010111010001

111011100111000011

101010101010001000

101010000111100001

010010010010010111

010001100001101010

100100100011000110

10

000010001000100001

000010110101010010

100010001010101000

010101010100010001

010100111001010101

000001010011010100

010100010100100100

010100001101010100

010101001010100101

00

101000101010101001

001010010010101001

110101001100010101

001110000010101010

010100000101010101

110100011110111001

110000111010101010

100010001010100001

111000010100100100

10

010111010001100001

101010100100100011

000110100000100010

001000010000101101

010100101000100010

101010000101010101

000100010101001110

010101010000010100

110101000101000101

00

100100010100001101

010100010101001010

100101001010001010

101010010010100100

101010011101010011

000101010011100000

101010100101000001

010101011101000111

101110011100001110

10

101010100010001010

100001111000010100

100100100101110100

011000011010101001

001000110001101000

001000100010000100

001011010101001010

001000101010100001

010101010001000101

01

001110010101010000

010100110101000101

000101001001000101

000011010101000101

010010101001010010

100010101010100100

101001001010100111

010100110001010100

111000001010101001

01

000001010101011101

000111101110011100

001110101010101000

100010101000011110

000101001001001001

011101000110000110

101010010010001100

011010000010001000

100001000010110101

01

001010001000101010

100001010101010001

000101010011100101

010100000101001101

010001010001010010

010001010000110101

010001010100101010

010100101000101010

101001001010010010

10

100111010100110001

010100111000001010

101001010000010101

010111010001111011

100111000011101010

101010001000101010

000111100001010010

010010010111010001

100001101010100100

10

001100011010000010

001000100001000010

110101010010100010

001010101000010101

010100010001010100

111001010101000001

010011010100010100

010100100100010100

001101010100010101

00

101010010100101000

101010101001001010

010010101001110101

001100010101001110

000010101010010100

000101010101110100

011110111001110000

111010101010100010

001010100001111000

01

010010010010010111

010001100001101010

100100100011000110

100000100010001000

010000101101010100

101000100010101010

000101010101000100

010101001110010101

010000010100110101

00

010100010100100100

010100001101010100

010101001010100101

001010001010101010

010010100100101010

011101010011000101

010011100000101010

100101000001010101

011101000111101110

01

110000111010101010

100010001010100001

111000010100100100

100101110100011000

011010101001001000

110001101000001000

100010000100001011

010101001010001000

101010100001010101

01

000100010101001110

010101010000010100

110101000101000101

001001000101000011

010101000101010010

101001010010100010

101010100100101001

001010100111010100

110001010100111000

00

101010100101000001

010101011101000111

101110011100001110

101010101000100010

101000011110000101

001001001001011101

000110000110101010

010010001100011010

000010001000100001

00

001011010101001010

001000101010100001

010101010001000101

010011100101010100

000101001101010001

010001010010010001

010000110101010001

010100101010010100

101000101010101001

00

101001001010100111

010100110001010100

111000001010101001

010000010101010111

010001111011100111

000011101010101010

001000101010000111

100001010010010010

010111010001100001

10

101010010010001100

011010000010001000

100001000010110101

010010100010001010

101000010101010100

010001010100111001

010101000001010011

010100010100010100

100100010100001101

01

010001010100101010

010100101000101010

101001001010010010

101001110101001100

010101001110000010

101010010100000101

010101110100011110

111001110000111010

101010100010001010

10

000111100001010010

010010010111010001

100001101010100100

100011000110100000

100010001000010000

101101010100101000

100010101010000101

010101000100010101

001110010101010000

01

010011010100010100

010100100100010100

001101010100010101

001010100101001010

001010101010010010

100100101010011101

010011000101010011

100000101010100101

000001010101011101

00

011110111001110000

111010101010100010

001010100001111000

010100100100100101

110100011000011010

101001001000110001

101000001000100010

000100001011010101

001010001000101010

10

000101010101000100

010101001110010101

010000010100110101

000101000101001001

000101000011010101

000101010010101001

010010100010101010

100100101001001010

100111010100110001

01

010011100000101010

100101000001010101

011101000111101110

011100001110101010

101000100010101000

011110000101001001

001001011101000110

000110101010010010

001100011010000010

00

100010000100001011

010101001010001000

101010100001010101

010001000101010011

100101010100000101

001101010001010001

010010010001010000

110101010001010100

101010010100101000

10

101010100100101001

001010100111010100

110001010100111000

001010101001010000

010101010111010001

111011100111000011

101010101010001000

101010000111100001

010010010010010111

01

000110000110101010

010010001100011010

000010001000100001

000010110101010010

100010001010101000

010101010100010001

010100111001010101

000001010011010100

010100010100100100

01

010000110101010001

010100101010010100

101000101010101001

001010010010101001

110101001100010101

001110000010101010

010100000101010101

110100011110111001

110000111010101010

10

001000101010000111

100001010010010010

010111010001100001

101010100100100011

000110100000100010

001000010000101101

010100101000100010

101010000101010101

000100010101001110

01

010101000001010011

010100010100010100

100100010100001101

010100010101001010

100101001010001010

101010010010100100

101010011101010110

001010100111000001

010101001010000010

10

101011101000111101

110011100001110101

010101000100010101

000011110000101001

001001001011101000

110000110101010010

010001100011010000

010001000100001000

010110101010010100

01

000101010100001010

101010001000101010

011100101010100000

101001101010001010

001010010010001010

000110101010001010

100101010010100101

000101010101001001

010010010101001110

10

100110001010100111

000001010101001010

000010101010111010

001111011100111000

011101010101010001

000101010000111100

001010010010010010

111010001100001101

010100100100011000

11

010000010001000100

001000010110101010

010100010001010101

000010101010100010

001010100111001010

101000001010011010

100010100010100100

100010100001101010

100010101001010100

10

100101000101010101

001001010010010101

001110101001100010

101001110000010101

010010100000101010

101110100011110111

001110000111010101

010100010001010100

001111000010100100

10

010010111010001100

001101010100100100

011000110100000100

010001000010000101

101010100101000100

010101010000101010

101000100010101001

110010101010000010

100110101000101000

10

100100100010100001

101010100010101001

010100101001010001

010101010010010100

100101010011101010

011000101010011100

000101010100101000

001010101011101000

111101110011100001

11

010101010100010001

010100001111000010

100100100100101110

100011000011010101

001001000110001101

000001000100010000

100001011010101001

010001000101010100

001010101010001000

10

101001110010101010

000010100110101000

101000101001001000

101000011010101000

101010010101001010

010100010101010100

100101001001010100

111010100110001010

100111000001010101

00

101000001010101011

101000111101110011

100001110101010101

000100010101000011

110000101001001001

001011101000110000

110101010010010001

100011010000010001

000100001000010110

10

101001010001000101

010100001010101010

001000101010011100

101010100000101001

101010001010001010

010010001010000110

101010001010100101

010010100101000101

010101001001010010

01

010100111010100110

001010100111000001

010101001010000010

101010111010001111

011100111000011101

010101010001000101

010000111100001010

010010010010111010

001100001101010100

10

010001100011010000

010001000100001000

010110101010010100

010001010101000010

101010100010001010

100111001010101000

001010011010100010

100010100100100010

100001101010100010

10

100101010010100101

000101010101001001

010010010101001110

101001100010101001

110000010101010010

100000101010101110

100011110111001110

000111010101010100

010001010100001111

00

001010010010010010

111010001100001101

010100100100011000

110100000100010001

000010000101101010

100101000100010101

010000101010101000

100010101001110010

101010000010100110

10

100010100010100100

100010100001101010

100010101001010100

101001010001010101

010010010100100101

010011101010011000

101010011100000101

010100101000001010

101011101000111101

11

3

Julen med alle dens fristelser er vel overstået.

Nytåret er blevet fejret med krudt og kugler og

nytårstaler. Og nej, jeg vil ikke causere om de-

tox-kure, slankekure, nytårsforsætter, statsmini-

sterens budskaber om fl ygtningestrømmen eller

dronningens bombe om prinsgemalens pensio-

nering. Alt dette overlader jeg trygt til dig selv at

forholde dig til.

Et årsskifte giver anledning til at gøre status.

Hvordan er året forløbet? Nåede jeg de mål, jeg

havde sat mig? Fik jeg realiseret de drømme el-

ler ønsker, jeg havde for et år siden? På privat-

fronten og på jobbet.

En sådan status har jeg også gjort. Jeg skal

nok spare dig for en udpensling af alle genvor-

dighederne med opfyldelsen af et længe næret

ønske om en renovering af vores badeværelse i

privatboligen, men derimod deler jeg gerne den

status, jeg har gjort mig om store og små ting,

der er sket i KS i det forgangne år.

Sidste år udbød KS cirka 320 arrangementer

rundt omkring i landet. Det er ikke udelukkende

fagforeningstypiske arrangementer om karrie-

re, løn, psykiske arbejdsmiljø, ansættelse og så

videre, men arrangementer, der kan bidrage til

at booste din faglighed. KS’ regioner, aktivitets-

grupper, enkeltmedlemmer og sekretariat har

tilbudt dig og dine kolleger en bred vifte af arran-

gementer om kommunikations- og sprogfaglige

emner – et tilbud, som jeg ligesom mange andre

medlemmer sætter overordentlig stor pris på.

Disse arrangementer er synlige for alle på for-

bundets hjemmeside i arrangementskalenderen.

KS tilbyder også en masse ’usynlige’ arrange-

menter, som ikke fremgår af aktivitetskalende-

ren. Jeg tænker her på muligheden for at søge

råd og vejledning hos KS, når behovet opstår. I

2015 behandlede KS’ medarbejdere hele 3.200

sager for medlemmerne. De mange sager hand-

lede om vejledning om blandt andet løn, karri-

ere, jobsøgning, barsel, kontrakter og opsigelse.

Og heldigvis behandler vi i dag fl ere sager om

ansættelse end afskedigelse.

begge tal er imponerende. Fantastisk, at med-

lemmerne bruger KS så meget, for KS er til for

medlemmerne og skaber dermed den nærhed,

som er en af KS’ bærende værdier.

2016 startede med en ny virkelighed for en

gruppe KS-medlemmer, nemlig translatørerne.

Den nye virkelighed er, at translatørernes beskik-

kelsesordning er ophørt, hvilket blandt andet

betyder, at de ikke længere kan kalde sig stats-

autoriserede, men uddannede translatører. Du

spørger måske dig selv, hvad en uddannet trans-

latør er for en størrelse? KS har forespurgt Er-

hvervs- og Vækstministeriet, hvem der fremover

kan kalde sig uddannet translatør. Ministeriet har

svaret, at det umiddelbart virker mest logisk at

tage udgangspunkt i de eksamenskrav, som indtil

nu har været gældende for, at en person kan blive

beskikket translatør i forhold til at vælge at kalde

sig ”uddannet translatør”. Forstår du logikken?

Den nye virkelighed skyldes, at et folketingsfl er-

tal har afskaffet translatørordningen, som betød

en lovfunderet garanti for kvalitet og retsgyl-

dighed af oversættelser. I stedet har ministeri-

et arbejdet på en legaliseringsordning i Uden-

rigsministeriet. Men hvad skal legaliseres – en

underskrift? Ved en legalisering er der ingen

kvalitetssikring af oversættelsen. Og hvad med

retsgyldigheden? Det er en ny virkelighed, hvor

man i realiteten erstatter et kendt og velfunge-

rende system med et nyt, som er uklart, bureau-

kratisk og dyrt. Erhvervs- og Vækstministeriet

mener, at ordningen med legalisering i Uden-

rigsministeriet er en fl eksibel løsning. Dét til-

lader jeg mig at tvivle på, og dermed tvivler jeg

fortsat på, at afskaffelsen af translatørbeskikkel-

sen tjener det formål, som den blev gennemført

for. Der er stadig mange ubesvarede spørgsmål,

men KS vil forsøge at rådgive de berørte med-

lemmer om det.

Hvad er din nye virkelighed i 2016? Eller hvilke

ønsker og drømme har du til 2016? Jeg ønsker

at møde endnu fl ere medlemmer i 2016 ved et

af de mange faglige arrangementer rundt om i

landet.

Per Lindegaard Hjorth

Formand

Kommunikation og Sprog

Tekst / Per Lindegaard Hjorth

Foto / Carsten Snejbjerg

Hvordan var dit 2015? Og hvad venter dig i 2016?

Update

Et nyt år er generelt en god mulighed for at reflektere over, hvordan du

selv synes, det går, og dermed også et godt tidspunkt at bruge til at over-

veje, om du er tilfreds med forholdende på dit arbejde. Det kan være godt

at starte det nye år med en bevidsthed om, hvad du gerne vil arbejde mere

med, eller hvad du gerne vil holde op med.

Kommunikation og Sprogs karriereafdeling giver dig her en kort huskeli-

ste over ting, du kan spørge dig selv om, inden du går i gang med det nye

arbejdsår. Hvad vil du gerne opnå i 2016?

1. Vil du have mere i løn? At forhandle løn er en løbende proces, hvor du

over et helt år skaber gode resultater for virksomheden, samtidig med

at du tydeliggør det for din chef. Hvis et af dine mål for 2016 er en løn-

forhøjelse, bør du allerede nu begynde at lave dit forarbejde. Log dine

successer, arbejd resultatorienteret, og sørg for at gøre dig bemærket.

Forbered dig samtidig grundigt på din lønsamtale, og hav dine argumen-

ter og resultater ved hånden. Og hvis det ikke kan blive til en lønstig-

ning i år, så overvej i stedet, om der er personalegoder eller andet, du i

stedet kunne være interesseret i.

2. Vil du sikre dig faglig udvikling eller videreuddannelse? En god måde at

få ny ambition og energi i en stilling kan være at skaffe efteruddannelse,

der opkvalificerer dine kompetencer og dit CV. Det kan give et boost til

både virksomheden, din afdeling og til dig personligt. Definer, hvad du

gerne vil blive klogere på, undersøg dine mulighed for kurser og efter-

uddannelse, og tag en snak med din chef om dine muligheder for ud-

dannelse, både indenfor eller uden for arbejdstid.

3. Vil du forhandle dine opgaver? Når man har siddet i en stilling i en pe-

riode, vil man nogen gange sidde fast i de samme opgaver. Overvej, om

der er nogle opgaver, som du mener at kunne varetage, eller der er op-

gaver, du gerne vil arbejde dig hen imod i din stilling. Kortlæg måske de

opgaver, du synes fylder for meget, og de opgaver, du synes fylder for

lidt, og tag dem op med din chef. Hvad ville gøre, at du i højere grad tri-

vedes på din arbejdsplads?

4. Har du andre mål og idéer for året, som du gerne vil nå? Måske har du

ideer til innovation på arbejdspladsen, vil gerne rykke afdeling eller har

større planer om et fuldstændig karriereskift. Overvej dine ambitioner

for året, kom måske forbi Kommunikation og Sprog og få en karriere-

samtale. Så kan vi i fællesskab finde ud af, hvad 2016 skal bringe for

netop dig.

Læs mere om job og karriere på vores hjemmeside: https://kommunikati-

onogsprog.dk/emneord/artikler-om-jobsoegning

Freelancere i fokus hos Kommunikation og SprogArbejdsmarkedet går imod en tendens, hvor der bliver efterspurgt fle-

re og flere freelancere, og derfor har KS valgt at gøre en ekstra indsats

for vores freelancemedlemmer. KS har således vedtaget en ny free-

lancestrategi, hvor der bliver fokus på flere tilbud og arrangementer til

nye, og ikke mindst allerede etablerede, freelancere.

Vi arbejder med det formål at tilbyde en bred vifte af arrangementer,

som vi har erfaret er relevante for vores medlemmer. Der er derfor al-

lerede lavet flere arrangementer i 2016 til at kick-starte den nye free-

lancestrategi.

Foreløbig er arrangementerne som følger:

24. februar 2016 kl. 17-19: Selvstændig konsulent - Virksomhedsform

og A-kasseregler

17. marts 2016 kl. 17-19: Hjælp til forretningsplaner og bogføring

11. april 2016 kl. 16.oo -17.30: Crowdfunding af din artikel?

4. maj 2016 kl. 15-17: Få succes som selvstændig oversætter

Men hold øje med vores arrangementskalender, da den løbende opda-

teres med arrangementer for resten af 2016.

4 mål for 2016: Får du det, du gerne vil have på jobbet?

Ny formand for AkademikerneAkademikerne har valgt Lars Qvistgaard som ny formand. Han tiltrådte

posten per 1. januar 2016.

- Jeg ser frem til at samarbejde med alle medlemsorganisationerne i

Akademikerne om de vigtige opgaver, som ligger foran os. Vores sam-

fund er under gevaldig forandring. Kravene på arbejdsmarkedet bliver be-

standigt større og mere vidensorienterede, samtidig med at globaliserin-

gen udfordrer den måde, vi arbejder på. Her spiller de højtuddannede en

afgørende rolle, og derfor skal vi styrke akademikernes indflydelse i det

politiske landskab, så vi kan omfavne disse forandringer, siger Lars Qvist-

gaard.

Som formand for Akademikerne vil Lars Qvistgaard arbejde for, at der

kommer mere fokus på, hvad Danmark skal leve af i fremtiden.

- Der står mange færdiguddannede akademikere klar til at komme ud

i virksomhederne. De vil skabe udvikling og løfte væksten i Danmark, så

snart det sker. Jeg vil arbejde for, at væksten i erhvervslivet og væksten i

akademikerjobs går hånd i hånd i de kommende år, siger Lars Qvistgaard.

Lars Qvistgaard er født i 1967. Han er cand.jur. og har en Master of

Public Governance. Han har siden 2008 været formand for Djøf Offentlig

og været medlem af Djøfs bestyrelse og bestyrelsen i Akademikerne.

Lars Qvistgaard skal stå i spidsen for Akademikerne de næste to år.

Han afløser Finn R. Larsen fra IDA, som har været formand siden 2014.

Akademikerne repræsenterer 25 akademiske organisationer med i alt

336.000 medlemmer.

54/5

Find gode råd påkommunikationogsprog.dk

Kan arbejdsgiver kræve, at jeg bruger min private mobiltelefon arbejdsmæssigt?

Hvis dit arbejde gør, at du skal bruge din egen private mobiltelefon som et

led i dit arbejde, bør din arbejdsgiver refundere denne udgift. Hvis det er af

større omfang, bør du bede dem stille en telefon til rådighed for dig.

Hvis du får aftalt fri telefon, skal du huske, at du beskattes med den skat-

temæssige værdi, som årligt er 2.700 kroner – hvilket udgør 225 kroner per

måned.

q&a Jura

kommunikationogsprog.dk

KS store jobdatabaseHer finder du dit nye drømmejob

KS bEHANDLEDE MERE END 3.200 SAGER I 2015Konsulenterne i Forhandlingsaf-delingen har i 2015 bistået KS’erne

mere end 3.200 gange med rådgiv-

ning og decideret sagsbehandling.

- At medlemmerne henvender sig er

for os et positivt tegn. Vi er til for med-

lemmerne – både for at hjælpe dem

igennem udfordringer og for at under-

støtte dem i at udnytte muligheder, si-

ger forhandlingschef Jacob Suhr.

Henvendelserne har blandt andet

handlet om vejledning om løn, karrie-

re, jobsøgning og barsel, kontraktgen-

nemgang, socialrådgivning samt be-

handling af sager om manglende løn

og opsigelse.

Den mest efterspurgte ydelse i

2015, med 20 procent, handlede om

løn. Det inkluderer alt, lige fra vejled-

ning om løn og lønforhandling til råd-

givning om manglende løn. Set i for-

hold til året før er det en stigning på

17 procent. Det indikerer, at der også

i 2016 er behov for arrangementer

omkring løn. Næstmest efterspurgte

ydelse, med cirka 14 procent ligesom

året før, var kontraktgennemgang. På

karriereområdet har der været stor ef-

terspørgsel efter karrierevejledning og

feedback på ansøgninger og CV’er. I

2015 stod de for godt 16 procent af

henvendelserne.

Antallet af sager i forbindelse med

ansættelser steg med 11 procent,

mens antallet af afskedigelser steg

med 6,5 procent.

Sagerne om arbejdsmiljø faldt i for-

hold til de seneste års stigning, hvor

vi i 2015 behandlede godt 30 procent

færre sager sammenholdt med 2014.

Af arbejdsmiljøsagerne i 2015 hand-

lede hele 92 procent om psykisk ar-

bejdsmiljø.

Der blev i 2015 ydet barselsrådgiv-

ning til 29 procent flere medlemmer i

forhold til året før. Ud over ovenståen-

de, har mange hundrede medlemmer

deltaget i de gratis arrangementer,

som blev holdt i 2015.

Så 2015 var et aktivt år, hvor rigtig

mange medlemmer heldigvis brugte

KS – både som fagforening og faglig

forening. Det glæder vi os til, at I også

gør i 2016!

Fra nytår trådte en ny virkelighed i kraft for den danske oversæt-

terbranche. Da ophørte nemlig den gamle lov om beskikkelse af

translatører. I kraft af denne lov var der også en lovfunderet ga-

ranti for kvaliteten og retsgyldigheden af dokumenter, som var

oversat af beskikkede translatører.

Den ordning har et folketingsflertal afskaffet nu. Men i for-

bindelse med ophævelsen af loven har branchen og virksomhe-

derne efterspurgt en ordning, hvorefter en person, der i dag er

beskikket som translatør, kan få sine oversættelser direkte legali-

seret i Udenrigsministeriet. En sådan procedure er nu fastlagt af

Erhvervs- og Vækstministeriet i dialog med Justitsministeriet og

Udenrigsministeriet.

KS-formand Per Lindegaard Hjorth opfordrer translatørerne til

at sætte sig ind i de nye procedurer:

- Selvom man synes, det er en umulig løsning, er man nødt til

at følge de regler, der nu gælder, for eksempel ved at ændre sin

titel fra autoriseret translatør til uddannet translatør, siger han.

KS har i en henvendelse til Erhvervs- og Vækstministeriet stil-

let spørgsmål om den fremtidige betegnelse. Det fremgår af be-

mærkningerne til lovforslaget, at statsautoriserede translatører

fremover kan kalde sig ”uddannede translatører”. Men hvilke ud-

dannelser eller formelle uddannelseskompetencer er efter mini-

steriets opfattelse tilstrækkelige for at kunne anvende betegnel-

sen ”uddannet translatør”?

Ministeriet har svaret, at det umiddelbart virker mest logisk at

tage udgangspunkt i de eksamenskrav, som indtil nu har været

gældende for, at en person kan blive beskikket translatør i for-

hold til at vælge at kalde sig ”uddannet translatør”. Om man hel-

lere vil markedsføre sig med sin uddannelses specifikke titel, for

eksempel cand.ling.merc., er op til den enkelte translatør eller

oversætter.

- Der tegner sig en ny virkelighed, hvor man i realiteten erstat-

ter et kendt og velfungerende system med et nyt, som er uklart,

bureaukratisk og dyrt. Erhvervs- og Vækstministeriet mener, at

ordningen med legalisering i Udenrigsministeriet er en fleksibel

løsning. Dét tillader jeg mig at tvivle på, og dermed tvivler jeg –

fortsat – på, at afskaffelsen af translatørbeskikkelsen tjener det

formål, som den blev gennemført med. Det tegner faktisk til, at

det er et skridt i den modsatte retning. Nu er der jo stadig man-

ge ubesvarede spørgsmål, så jeg holder lige lidt igen med at sige

”hvad sagde vi”. Men det ligger lige på tungen. Vi følger derfor

også udviklingen tæt og vil holde regeringen op på intentioner-

ne bag ophævelsen af loven og de problematiske konsekvenser,

som allerede tegner sig, siger formanden.

Oversætternes nye virkelighed er her nu

KS har åbnet sin facebookside igen. Det sker

oven på en oprydning og gennemgang af samt-

lige billeder, som vi har bragt på facebook de

seneste fem år. Siden har været lukket i over

to måneder, for at vi kunne sikre os, at vi frem-

over ikke bringer billeder, der krænker nogens

ophavsret.

- Det er ikke KS’ politik at krænke ophavsret-

ten til billeder på de sociale medier. KS kæm-

per hver dag for medlemmernes rettigheder, og

derfor skal vi som fagforening naturligvis være

meget omhyggelige med at følge reglerne, siger

KS-formand Per Lindegaard Hjorth.

Som loven er, er det os, der har pligt til at

fi nde ophavsmanden, og ikke omvendt, og der-

for er vores procedurer for brug af billeder nu

strammet op, så vi sikrer os, at vi kun bringer bil-

OphavsretTekst / Anne Nimb

KS har åbnet sin facebookside igenKS’ populære facebookside med mere end 28.000 følgere har været lukket siden 30. oktober 2015, fordi den indeholdt billeder, som vi ikke havde sikret os, at vi havde lov til at bruge. Nu er der ryddet op, mere end 200 billeder er slettet, og siden er åbnet igen.

leder, hvor vi kan fi nde den, som har ophavsret-

ten, så vi kan indhente tilladelse.

Vi har udarbejdet retningslinjer for fremtidig

brug af billeder og andre værker. Retningslinjer-

ne fastlægger klart og tydeligt, at vi overholder

ophavsretsloven, og hvordan vi administrer det i

hverdagen.

Arbejder for en kollektiv aftale

Samtidig har vi arbejdet for, at der kommer kollek-

tive aftaler om billedanvendelse på Facebook og

Instagram via Copydan. I dag fi ndes der ikke no-

gen kollektiv Copydan-aftale, som dækker brug af

tekst og billeder på disse medier. Sagen har nem-

lig vist os, at det er en vanskelig opgave at indgå

de individuelle aftaler med rettighedshavere, som

er nødvendige for, at vi kan anvende en stor del af

de billeder, vi ønsker, på de sociale medier. Det er

i realiteten ofte umuligt at fi nde ophavsmanden.

Vi har haft teknisk bistand fra en ekspert i bil-

ledsøgning på nettet. På baggrund af søgningen

kunne vi fi nde frem til cirka fem procent af op-

havsmændene til billeder, vi har anvendt. Heraf

var langt de fl este af dem, der oprindeligt havde

lagt billederne ud på nettet, i tvivl om, hvor de

selv havde billedet fra.

- På den baggrund har vi nu henvendt os til

Copydan med en opfordring til, at de arbejder

videre med sagen med henblik på at få indgået

en kollektiv aftale. Det vrimler med brug af fo-

tos uden kildeangivelse på sociale medier, det er

svært at indgå individuelle aftaler - og derfor er

kollektive aftaler den eneste fornuftige løsning,

siger KS-formanden.

Ophavsret på de sociale medier

Som studerende har du valgt rigtigt, hvis du er medlem af KS

Vi er den eneste fagforening, som har en lønstatistik, der er målrettet kommunikations- og sprogstuderende.

(Læs: vi ved, hvad du er værd, hvad du skal have i løn, hvilke frynsegoder du kan få, hvor mange fridage du har ret til, hvem der får mere løn end dig. Og VIGTIGST, vi klæder dig på til at få mere!)

Er Facebook en del af dit arbejde? Er du ikke helt sikker på, hvad du må publicere? Vil du gerne have mere styr på ophavsretten, og er du interesseret i at høre mere om, hvordan KS håndterede det virale stormvejr, som vi løb ind i oktober måned 2015?

Så kom til medlemsmøde i KS 3. marts 2016 kl. 17.30 – 19.30. Tilmeld dig på www.kommunikationogsprog.dk/kalender

Her vil KS’ kommunikationsafdeling og vores egne ophavs-retseksperter sammen med vores advokat Peter Schønning, der er ekspert i ophavsret, og vores kommunikationsrådgi-ver Rasmus Jønsson fortælle, hvordan vi håndterede sagen, og hvordan vi fremover vil arbejde med ophavsretten på de sociale medier.

På mødet vil du kunne få en masse vigtig information om, hvordan man overholder ophavsretten, især på de sociale medier.

Som studerende har du valgt rigtigt, hvis du er medlem af KS

Vi er den eneste fagforening, som har en lønstatistik, der er målrettet kommunikations- og sprogstuderende.

(Læs: vi ved, hvad du er værd, hvad du skal have i løn, hvilke frynsegoder du kan få, hvor mange fridage du har ret til, hvem der får mere løn end dig. Og VIGTIGST, vi klæder dig på til at få mere!)

6/7

Din fagforening.Dit netværk til karrieren.

TEMA: Digital

Tekst / Jacob Søby BangFoto / Carsten Snejbjerg

Digital disruption:

Få en nøglerolle som innovationskommunikatørDen digitale udvikling vil gennemgribende forandre alle brancher i de kommende år. Nye produkter, services og forretningsmodeller vil vinde frem i et globalt, foranderligt og digitalt marked. Taberne bliver de virksomheder, organisationer og myndigheder, der hænger fast i nutiden. Vinderne bliver dem, der tør kaste sig ud i at nytænke og revitalisere såvel interne som eksterne ydelser og forretningsgange til fremtiden. Som kommunikatør kan du få en nøglerolle.

Airbnb fortrænger hoteller, og Netfl ix fortræn-

ger blockbuster. Vi kender alle fl ere eksempler

på, hvordan digitaliseringen på bare få år har mu-

liggjort helt nye globale virksomheder. Og har

lukket andre.

Som kommunikatør har du formentlig allerede

en ide om, hvor gennemgribende den digitale

omstilling kan blive. Det har mange af dine kol-

leger imidlertid ikke. Selvom de også kender de

digitale ’disruptere’, så vil de ikke nødvendigvis

tro, at forstyrrelserne vil ramme deres virksom-

hed, den vare de sælger, den service de leverer,

eller den myndighedsopgave de varetager. Det

blev bekræftet i en undersøgelse, som Dansk

Erhverv gennemførte i 2015 (se fi gur).

Virksomheder lukker øjnene

Når det er så relativt få, der er opmærksomme

på de forandringer, der vil komme, er det ikke

underligt, at det – ifølge brancheorganisationen

DI Digital – i slutningen af 2015 kun var et min-

dretal af danske virksomheder, som fokuserede

på disruption. 55 procent har således intet eller

næsten intet fokus på disruption. Det er tanke-

vækkende. Vi står overfor en forandring, som

minder om den, samfundet undergik, da man

bevægede sig fra landbrugssamfund til industri-

samfund. Og over halvdelen af vores organisati-

oner forholder sig ikke til det.

Dagsordensæt disruption

Den gode nyhed er, at du som professionel

kommunikatør er én af dem i din organisation,

som kan gøre noget ved det. Du kan være med

til at sætte disruption på dagsordenen. Hvad en-

ten du deltager i ledermøder, skriver taler, pro-

ducerer indhold til trykte eller digitale medier,

budskabstræner nøglemedarbejdere, planlægger

stormøder eller andet, så har du faktisk mulig-

hed for at påvirke det, der tales om i din organi-

sation. Og hvis ikke der allerede tales om disrup-

tion, så lad 2016 blive året, hvor det sker.

Undgå panik

Når først opmærksomheden på disruption er der

blandt ledere og nøglemedarbejdere, er det selv-

følgelig afgørende, at det ikke fører til en længe-

revarende stemning af håbløshed og depressi-

on. Samtalen i organisationen skal ikke i særlig

lang tid gå på, hvor truende det ser ud, det ens

konkurrenter er på vej med. Eller på hvordan

man forhindrer dem i at få succes, så man selv

kan bevare business as usual. For fremtiden vil

på ingen måder være as usual. Og mens taber-

ne altid vil have en forklaring, så har vinderne en

plan.

Udvid paletten

Som kommunikatør kan du med interviews, se-

minarer, strategier og værktøjer bidrage til at

åbne organisationens øjne for, hvilke forskel-

lige retninger en vinderplan kan gå i. Hvis I vil

være ’disruptere’ og ikke selv blive ’disrupted’,

så handler det om at nytænke jeres forretning.

I skal have som mål at skabe ekstra værdi eller

Så mange arbejdspladser vil blive udfordret

Kilde: Strategize ud fra en analyse blandt kunder i alle brancher, hvor det endnu ikke er lykkedes at fi nde én organisation, som ikke vil blive udfordret.

Disruption: Andel af ansatte, hvis arbejdsplads i de næste ti år vil blive udfordret markant af nye aktører, forretningsgange med videre qua digitaliseringen:

Så mange tror, deres arbejdsplads bliver udfordret

Kilde: Danmarks Statistik og Norstat for Dansk Erhverv i en undersøgelse fra 2015, hvor 1.000 privatansatte blev spurgt.

39% 100%

8/9

Digital disruption:

Få en nøglerolle som innovationskommunikatør

bedre imødekomme behov eller præferencer

med de samme eller færre ressourcer. Og her er

det jo ikke bare produkter, I kan forbedre. Også

services, processer eller hele koncepter. I skal

ikke nødvendigvis opfi nde noget nyt, men kan

nogle gange kombinere allerede kendte produk-

ter, organiseringer og markedsføringsmetoder

og igennem selve kombinationen – konceptet

– skabe noget nyt. Du kan som kommunikatør

bidrage til, at organisationen er opmærksom på

alle disse innovationsmuligheder.

Forstå behovene

Mange organisationer arbejder i praksis efter, at

man kan innovere på baggrund af tilfredsheds-

målinger. Det kan man godt, hvis man vil justere

småting. Men ikke hvis man har som mål at ud-

vikle fremtidens løsninger. Her skal man bag om

brugernes behov. Det kommer man især med

antropologiske metoder, hvor man observerer

folk og iagttager deres adfærd i forbindelse med

forskellige aspekter af deres (arbejds-)liv. Man

skal opleve virkeligheden, som ens brugere op-

lever den. Og på den måde danne sig et indtryk

af, hvor der er uindfriede behov. Som kommu-

nikatør kan du hjælpe med at få viden om disse

uindfriede behov ud i de relevante dele af din

organisation.

Defi ner formålet

Når der begynder at tegne sig en forståelse for

nogle af jeres brugeres uindfriede behov, så er

det vigtigt at få defi neret og skærpet lige præ-

cis dét problem, I gerne vil skabe en løsning

på. Digitaliseringen har allerede lært os, at apps

ikke vinder, hvis de søger at løse alle problemer.

Tværtimod vinder de netop, når de kun foku-

serer på at blive bedste løsning på ét problem.

Som kommunikatør skal du derfor sørge for, at

folk i din organisation forstår det, og at det taler

til både deres hjerner og hjerter.

Udforsk løsningsmuligheder

Når problemet er klart, skal I idegenerere og ud-

forske mulige løsninger. I mange organisationer

arbejder man i praksis ud fra en tro på, at op-

lagte ideer og innovationer kommer af sig selv. I

hvert fald, hvis man sætter tid af til lidt brainstor-

ming. Det sker selvfølgelig ind imellem. Men

ofte gør det ikke. At udvikle nye løsninger er

som at komponere musik. De relativt få sange,

der ender som et hit, kommer oftest fra dem,

der arbejder systematisk med dag ud og dag ind

at udvikle, kassere og fi ntune deres ideer. Som

kommunikatør skal du sætte tid af til at udforske

og udvikle de løse ideer, der opstår.

Lav en prototype

Når ideen begynder at tegne sig, så sørg for, at

der bliver bygget prototyper eller betaversioner.

Prototypen laves nogenlunde sådan, som man

tænker, at det færdige produkt eller service kun-

ne se ud. Men man laver det kun halvfærdigt, og

uden at der på nogen måde bruges kræfter på

alle de bagvedliggende teknologier og proces-

ser, som vil fordyre produktet. Halvt færdigt er

helt godt.

Test den

Når prototypen er klar, skal den testes på vir-

kelige brugere. Her har du som kommunikatør

gode forudsætninger for at analysere folks re-

aktion. Og få et hurtigt fi ngerpeg på, hvad der

virker, og hvad der skal laves om. Nogle test vil

sende dig tilbage til tegnebrættet, mens andre

måske netop vil vise, at du står med en poten-

tiel vinder. En fremtidig disrupter. Og dermed

også noget, der kan give dig en nøglerolle som

kommunikatør.

Jacob Søby bang er direktør og rådgiver i Strategize – et konsulenthus, der styrker virksomheder, medlems-organisationer og myndigheder igennem kommu-nikation og forretningsudvikling – og blandt andet hjælper dem i overgangen til det digitale samfund med strategiarbejde, kompetenceudvikling og udvikling af kampagner, koncepter og kommunikation, der hører den digitale tidsalder til.

INVITATION til masterclass: bliv klo-

gere på digital disruption, og på hvordan

du kan understøtte innovationsarbejdet

kommunikativt i din organisation. KS af-

holder sammen med Strategize en ma-

sterclass den 29. februar 2016 kl. 17-20

i København. Der er gratis adgang, men

få pladser. Tilmeld dig med det samme

på kommunikationogsprog.dk/kalender.

Disruption

Når en virksomhed gennem innovation

af nye produkter og services undergra-

ver/nedbryder den eksisterende bran-

ches typiske forretningsmodeller.

Jacob bøtter, iværksætter og forfatter, har svaret på spørgsmål.

10.000-timers-reglen er ikke helt dum

Q&A

TEMA: Digital

Tekst / Anne NimbFoto / Morten Nielson

Q: Hvad er den vigtigste digitale ten-dens, som kommer til at præge verden i de kommende år?

A: Man fristes til at sige internettet, når spørgs-

målet er så bredt. Men jeg er overbevist om, at

vi i de kommende år vil blive konstant overra-

skede over, hvordan brancher og virksomheder

vil blive udviklet og forandret af digitaliseringen.

Forretningsideer og teknologier, vi slet ikke har

fantasi til at forestille os i dag. Digitaliseringen vil

for alvor rulle over alle virksomheder, store som

små. Mit håb vil være, at vi som konsekvens af

denne udvikling holder op med at tænke særskilt

over, at det er digitalt; vi bør ikke have en digital

chef, en digital afdeling eller et digitalt bureau,

det bør være inkluderet i alt, hvad virksomheden

foretager sig.

.

Q: Hvad er den vigtigste digitale ten-dens, som kommer til at præge kommu-nikationsverdenen i 2016?

A: Virksomhederne vil fortsætte med at tage

kommunikationsopgaven ind og prioritere den

opad, da verden vil fortsætte med at blive mere

og mere transparent qua de sociale mediers

fortsatte udvikling. Det vil presse bureauerne, da

’kunderne’ begynder at lave indholdet og ’kam-

pagnerne’ selv - i et omfang, vi har svært ved at

forestille os i dag. Det betyder, tror jeg, at flere

og flere virksomheder vil efterspørge enten kon-

krete ydelser (som for eksempel stigning i brug

af crowdsourcingportaler, hvor man selv væl-

ger sit ’bureau’ - eksempelvis en tekstforfatter

fra Vojens, en designer fra Sydney og en pro-

grammør fra Ukraine), vi vil dog samtidig se en

stigning i virksomheder, der får brug for meget

strategisk rådgivning, for at de selv kan mestre

kommunikationsopgaven.

Q: Hvilke muligheder ser du for kommu-nikationsfolk i forhold til den digitale ud-vikling?

A: Det kan lyde som en gammel traver, men der

er stadig overraskende få virksomheder, der har

formået at løfte deres medarbejdere og kunder

så højt op, at de bliver virksomhedens primære

talerør. Alt for megen kommunikation er stadig

helt klassisk afsenderorienteret og slet ikke på

brugernes præmisser, og da slet ikke autentisk

eller ægte. Det bliver vigtigt for kommunikati-

onsfolk at kunne hjælpe med at skubbe kun-

derne og medarbejderne helt ud på scenen. Det

kræver både et stærkt strategisk mindset, men

også stærke klassiske kommunikationskompe-

tencer. Det bliver bare vigtigere at kunne lære

dem fra sig, frem for nødvendigvis at spytte

pressemeddelelse efter pressemeddelelse ud af

butikken.

Q: Hvilke kompetencer ville du først og fremmest tilegne dig, hvis du var kom-munikatør og skulle forberede dig på mere og mere digitalisering?

A: Nysgerrighed må være den vigtigste kom-

petence. Der vil fortsætte med at komme nye

teknologier og anvendelser af disse på helt fan-

tastiske måder. Det kræver en stor portion nys-

gerrighed konstant at tænke over, hvordan Pe-

riscope kan bringe kunderne tættere på Maersk,

eller hvordan Snapchat bruges til at forbedre

arbejdsglæden i Superbrugsen. Det kræver na-

turligvis også flair for digitale medier, men det

kan alle efter min mening lære sig selv, hvis blot

nysgerrigheden er til stede. 10.000-timers-reg-

len er ikke helt dum i denne sammenhæng; før

du begynder at rådgive andre om, hvordan de

skal kommunikere på nye digitale medier, bør du

nok have brugt mindst 10.000 timer på nye digi-

tale medier først. Præmisserne for især virksom-

heders kommunikation er for evigt forandret, og

vi har i den grad behov for at opfinde nye måder

at involvere vores kunder og medarbejdere på.

32/11

Dansk KommunikationsforeningDansk Kommunikationsforening og Forbundet

Kommunikation og Sprog har udvidet samarbej-

det, således at du som medlem kan deltage i

alle kurser og arrangementer i Dansk Kommu-

nikationsforening. Du tilmelder dig via DKF’s

hjemmeside.

Retskrivningspolitiet Aftenkursus: Tjek på tegnsætningenPerfekt tegnsætning er ikke så svært, som du

tror, men du har aldrig fået de rette redskaber.

Det er på tide, at du lader tågen lette og solen

skinne over dit sprog. Tag med på kursus, og få

de sproglige ahaoplevelser, som vil gøre dig til

en glad og suveræn tegnsætter.

Aarhus, 1. og 2. februar 2016

Write2UsersTechnical Communication – Video ProductionLearn how to plan your video, write a story-

board, add speak, or use call-outs

OverviewDuring this 1-day workshop, you will learn how

to create a video that will help a user under-

stand a simple gadget.

Target audienceThe workshop is targeted towards technical

communicators or training instructors who can

use their skills as communicators to convey a

message in a competent and compelling manner.

Ørestaden, 2. februar 2016

Aftenkursus: Tjek på tegnsætningenPerfekt tegnsætning er ikke så svært, som du

tror, men du har aldrig fået de rette redskaber.

Det er på tide, at du lader tågen lette og solen

skinne over dit sprog. Tag med på kursus, og få

de sproglige ahaoplevelser som vil gøre dig til

en glad og suveræn tegnsætter.

København, 8.og 9. februar 2016

AROS KonferenceForandringsledelse og forandringskommunikationDette kursus i forandringsledelse og forandrings-

kommunikation ruster dig til at gennemføre en

succesfuld forandringsproces i organisationen.

Du får en teoretisk viden om forandringsledel-

se og forandringskommunikation, men hoved-

vægten vil være på de praktiske værktøjer. Alle

deltagere får desuden en handlingsplan for ud-

vikling af egne forandringskompetencer.

Aarhus, 23.-24. februar og 8. marts 2016

København, 11.-12. og 28. april 2016

RetskrivningspolitietAftenkursus: Optimér dit skriftsprogHvor godt skriver du egentlig? På dette kursus

overvinder vi de værste unoder i sproget gene-

relt, men vi ser også på dine individuelle forbed-

ringsmuligheder.

Vil du kvitte dine sprogfejl, dine dårlige vaner

og dine dunkle formuleringer? Og ønsker du at

have en mere tilfredsstillende skriveproces?

Dette kursus handler om at forbedre dit sprog

og din skrivning. Det gør vi ved at kigge på typi-

ske sprogfejl, blandt andet med udgangspunkt

i en test, men også ved at se på dit individuelle

sprog og din skriveproces.

Aalborg, 29. februar og 1. marts 2016

UBVAImmaterialret for iværksættere og selvstændigeOvervejer du at starte egen virksomhed, eller

har du allerede gjort det? Så vil du ofte skulle

forholde dig til nogle af disse spørgsmål:

• Hvordanbeskytterjegmineideerogproduk-

ter mod efterligning?

• Hvadgørjeg,hvisandreefterlignerminideel-

ler mit produkt?

• Hvaderforskellenpåetpatent,enbrugsmo-

del, et design og en ophavsret?

• Hvordankanjegtjenepengepåmingodeide

og mit gode produkt?

• Hvordanbeskytterjegmitvirksomhedsnavn

og logo mod efterligning? Og hvad med mine

domænenavne?

• Hvaderforskellenpåetvirksomhedsnavn,et

varemærke og et forretningskendetegn?

• Hvadbørjegoverveje,nårjegvælgervirksom-

hedsnavn og forretningskendetegn?

• Hvilkerettighederharenvirksomhedtilideer,

produkter og markedsføringsmateriale, som

frembringes af de ansatte? bør der indgås af-

taler herom, og hvad skal der stå i dem?

Deltagelse er gratis.

København, 3. marts 2016

Translatørernes SprogtræningComma Confusion - lær at sætte komma på engelskbliv sikker på dine kommaer! Forkerte kommaer

kan være meningsforstyrrende, også på engelsk.

Mange tror, at det engelske komma ikke er

afhængig af grammatik – det er det, bare på en

lidt anden måde end det danske.

På kurset lærer du de engelske kommaregler

på en nem og overskuelig måde. Du får en me-

tode til at spotte kommafejl og hurtigt rette dem.

Og ved kursets afslutning er du blevet mere sik-

ker i din sætningsanalyse og grammatik.

København, 7. marts 2016

RetskrivningspolitietAftenkursus: Optimér dit skriftsprogHvor godt skriver du egentlig? På dette kursus

overvinder vi de værste unoder i sproget gene-

relt, men vi ser også på dine individuelle forbed-

ringsmuligheder.

Vil du kvitte dine sprogfejl, dine dårlige vaner

og dine dunkle formuleringer? Og ønsker du at

have en mere tilfredsstillende skriveproces?

Odense, 7. og 8. marts 2016

Danske SprogseminarerWebjournalistuddannelseSkriver du til nettet, eller retter du andres tek-

ster, inden de skal på nettet? Hjemmesider er for

længst blevet en uundværlig informationskilde for

de fleste mennesker. Derfor er det vigtigt altid at

have fokus på at forbedre teksterne på hjemme-

siderne og gøre dem relevante for læserne.

Om webjournalistuddannelsenDu bliver undervist i at målrette tekster til hjem-

mesider og til professionelt at håndtere dialogen

på de sociale medier. Du får træning i at skrive

journalistiske tekster til nettet. Du skal arbejde

med forskellige skrivestile i forhold til genrer.

København, 5 dage, start 14. marts 2016

Det sker! Efteruddannelse i Kommunikation og Sprog

Læs mere, tilmeld dig, og se flere kurser i

efteruddannelseskalenderen på www.kommunikationogsprog.dk

TEMA: Digital

Tekst / Thomas Møller LarsenFoto / Carsten SnejbjergIllustration / Roskilde Festival

Her bygger de fremtidens datadrevne

kommunikation

12/13

Her bygger de fremtidens datadrevne

kommunikation

Kommunikationen for Roskilde Festival 2016 bliver et eksperimentarium for enorme

mængder af realtidsdata og kunstigt intelligente IT-systemer.

Projektets tovholdere fortæller om mulighederne og perspektiverne.

Du står i mudderet på Roskilde Festival og ved

ikke, hvilken koncert du vil høre. Din smartpho-

ne vibrerer: Prøv Gloria-scenen, foreslår festival-

lens app – baseret på oplysninger fra din Spoti-

fy-profil. Du kender ikke kunstneren, der spiller,

men du er storforbruger af pladeselskabet, så

du tager chancen. Mens du går mod Gloria-sce-

nen, skal du på toilettet og slår vejen forbi en

storskæm, der viser, hvor der er mindst kø til toi-

letterne netop nu. Under koncerten kommer et

slagtilbud frem på telefonen. Det er fra din ynd-

lingsmadstand, der vil sælge ud af resterne, in-

den natten falder på.

I baggrunden følger Roskilde Festival med i,

hvordan gæsterne bevæger sig rundt på plad-

sen, og dirigerer vagterne derefter. Og kunstig

intelligente IT-systemer monitorerer, hvad gæ-

sterne skriver om Roskilde Festivals forskellige

initiativer og budskaber på de sociale medier.

Næste morgen gør kommunikationsafdelin-

gen status over effekterne af gårsdagens bud-

skaber.

44.000 smartphones og 65 millioner posts

Sådan kan Roskilde Festival se ud om nogle år.

Scenariet er tænkt, men det er baseret på inter-

view med tovholderne på projektet ’Fra Rio til

Roskilde’, som er et samarbejde mellem blandt

andre IbM, forskere ved Copenhagen business

School (CbS) og Roskilde Festival. Projektet

handler om at gøre festivalen mere bæredygtig

via anvendelse af big Data, men perspektiverne

er mere vidtgående og giver – måske – en for-

smag på fremtidens datadrevne kommunikation

og markedsføring.

Sidste år brugte omtrent 25 forskere og stu-

derende fra CbS festivalugen på at etablere ind-

samlingen af kolossale mængder af realtidsdata.

Og i år skal arbejdet med data bruges som guide

i festivalens kommunikation og logistik og danne

grundlag for forskellige former for nudging. De

datakilder, der blev etableret sidste år, var blandt

andet salgsdata fra standene, billetsalg, data fra

sociale medier og GPS-data fra over 44.000 iPho-

nebrugere, der havde downloadet Roskilde Fe-

stivals officielle app og sagt ja til at blive tracket

anonymt. I år kan Androidbrugere, der giver sam-

tykke til det, også spores. De mange data kombi-

neres med Roskilde Festivals egne data: event-

programmet, kort over pladsen og oplysninger

om festivalens kommunikationsindsatser.

- I år har vi mulighed for at visualisere de her

data live. Så kan vi for eksempel se, hvordan

prikkerne bevæger sig rundt på pladsen live, for-

klarer Per Østergaard Jacobsen, der er ekstern

lektor på Copenhagen business School og er

projektleder på ’Fra Rio til Roskilde’.

Dataene bliver som det første sendt op i skyen

– det vil sige til en IbM-server i London – som

udgør dataenes ’Landing Zone’, hvor de renses

for personhenførbare oplysninger. Derfra bliver

de sendt videre til en ’Exploration Zone’, og det

tredje lag er en ’Demo Zone’, hvor kunstig intel-

ligente IT-systemer – deriblandt systemet So-

dato og IbM’s Watson-system – bliver sat til at

finde mønstre i dataene.

Om arbejdet med de sociale medier i 2015 si-

ger Per Østergaard Jacobsen:

- På de sociale medier har vi observationer på

64 millioner posts, hvor folk har skrevet noget

om Roskilde Festival. Det er alt fra, at nogen har

kommenteret et musikprogram til ”Ses vi på

Roskilde?”.

vi henvender os til? Vi kiggede også på sam-

menhængen mellem billetsalg op til festivalen,

og hvad der blev delt på sociale medier. Og der

kunne vi se, hvordan indhold omkring forskellige

aspekter af festivallen førte til nogle peaks i bil-

letsalget, fortæller Henrik Hammer.

Big Data kan få en nøglerolle på Roskilde Festival

Men hvordan kan man bruge den salgs data i et

bæredygtighedsperspektiv?

Per Østergaard Jacobsen forklarer:

- Det, vi prøver at gøre, er at se: Hvordan kan

vi bruge alle de her data til at arbejde med bære-

dygtighed? Hvor kommer gæsterne fra, og kun-

ne man forestille sig, at man kunne arrangere

En af de ting, vi håber, at vi kan få belyst, er vores holdningskommunikation vedrørende social ansvarlighed og bæredygtighed. At vi ved hjælp af Big Data og andet kan finde ud af, hvordan vi lykkes med klart at kommunikere for eksempel et tema om lighed eller et fokus på affald og oprydning

Talskvinde og strategisk kommunikationschef hos Roskilde Festival, Christina Bilde.

Analytics-arkitekt Henrik Hammer, der repræ-

senterer IbM i projektet, uddyber:

- Vi undersøgte for eksempel, hvad der blev

postet på Instagram omkring Roskilde Festival.

Hvad var det for nogle folk, der skrev? Hvem

delte de det med? Hvad var det for nogle kunst-

nere, man typisk beskæftigede sig med? Alt det

her content, som bliver skabt nede på Roskilde

Festivalen: Hvem er det, som har engageret sig

i det? Hvem er det, der er influencers?

Viden om den slags mønstre kan fungere som

ammunition til mere præcise kommunikations-

indsatser.

- Nu er der en analyse i gang: Når vi ved,

hvem der har engageret sig med det her con-

tent og delt det videre, hvad siger det så om

Roskilde Festivals segment? Og hvad er det for

en type af indhold, der engagerer det segment,

noget samkørsel? Kan du minimere ventetiden,

fra din bil holder i tomgang, til du kommer ind på

pladsen, ved at identificere hvor køerne er, og

hvor problemerne er? Kan vi minimere toiletkø-

en ved at lægge toiletterne nogle andre steder?

- Vi kan også sige noget om sammenhæn-

gen mellem salg af fødevarer og temperaturen.

Og vi kan lave nogle algoritmer, som kan være

med til at minimere fødevarespildet og optimere

ressourceanvendelsen. Hvor er belastningerne

henne? Drikker folk mere øl under én koncert

eller under en anden? Spiser de mere mad un-

der nogle givne forudsætninger? Og de data kan

man begynde at kombinere med kvalitative in-

terview. Man kan også kigge på: Kan vi gøre no-

get for at øge salget af økologiske fødevarer?,

siger Per Østergaard Jacobsen.

14/15

Talskvinde og strategisk kommunikationschef

hos Roskilde Festival, Christina bilde, er ikke i

tvivl om, at dataene kan gøre festivalledelsen

klogere.

- Vi har en ret stærk fornemmelse for, hvordan

vores musikkommunikation fungerer. Men når

det handler om kommunikationen af Roskilde

Festivals værdier og holdningsarbejde, er det

mere diffust. Og en af de ting, vi håber, at vi kan

få belyst, er vores holdningskommunikation ved-

rørende social ansvarlighed og bæredygtighed.

At vi ved hjælp af big Data og andet kan finde

ud af, hvordan vi lykkes med klart at kommu-

nikere for eksempel et tema om lighed eller et

fokus på affald og oprydning. Hvordan lykkes vi

med at engagere vores deltagere i det op til fe-

stivallen og under festivalen?, siger hun og for-

tæller om fremtidsperspektiverne:

- Når vi kobler big Data med vores holdnings-

kommunikation, kan det forhåbentlig hjælpe os

til at se, hvad der virker – og på den måde kan

det tjene som en indikation for os om, at vi skal

gå mere i den retning. Der er uendelige mulighe-

der, og man skal virkelig gøre op, hvad formå-

let er.

Kunstig intelligens til bureauerne

Det aktuelle setup handler altså om bæredyg-

tighed, men det kunne i princippet bruges som

guide i alle tænkelige former for kommunikation.

IbM er så småt begyndt at rulle Watson ud til

kommunikations- og reklamebureauer og til kon-

sulentbranchen. Store spillere som Ogily Inter-

national og Deloitte er begyndt at bruge syste-

met. Og de teknikker, der arbejdes på i Roskilde

Festival-regi, er blot en forsmag på de mulighe-

der, der ligger lige om hjørnet for kommunikati-

onsbranchen, lyder det fra Henrik Hammer.

- Du kan tage CRM-data og berige det med

forskellige former for tredjepartsdata. For ek-

sempel vejrdata: Man siger, at 80 procent af

verdens handel er påvirket af vejret – consumer

goods- og retail-branchen er utroligt påvirket af

vejret. Man kan også berige dataene med social

mediedata. Så kan Watson spotte mønstre og

sige: Hvad er de vigtige drivers i forhold til for

eksempel kampagneeffektivitet? Eller hvad er

de vigtigste drivers til, at man får solgt forskel-

lige varetyper?

Men hvad kan en kommunikationsafdeling

bruge den form for viden til?

Per Østergaard Jacobsen fortæller:

- Hvis du har en viden, som er skarpere, end

den du har i dag, så har du mulighed for at være

meget mere målrettet og relevant i din kom-

munikation. Det handler også om, at man skal

kunne segmentere sine kunder bedre. Gør man

det, har man en markant større mulighed for at

skabe en reel værdi for kunden og være proaktiv

i sin tilgang.

Værner om privatlivet

Men mulighederne har en slagside. I takt med

at den fagre nye dataverden udfolder sig, rå-

ber medier og IT-jurister over hele verden vagt

i gevær. Privatlivet er hårdt presset på nettet,

og utrygheden spreder sig, ifølge forskellige un-

dersøgelser. Festivalgænger Stefan Rasmus-

sen sagde for eksempel under Roskilde Festival

2015 til Politiken:

- Normalt er jeg faktisk ret opmærksom på,

hvad jeg siger ja til, når jeg henter ting ned. Men

jeg har brug for de oplysninger, som app’en gi-

ver mig her på festivalen, så jeg må bare stole

på, at Roskilde Festival kun bruger mine oplys-

ninger til internt brug og ikke sælger dem videre

eller bruger dem kommercielt.

Hvordan forholder tovholderne sig til denne

problemstilling?

Christina bilde understreger, at den aktuelle

dataindsamling i projektet ikke har noget kom-

mercielt sigte, og at Roskilde Festival reflekterer

meget over de forskellige problemstillinger.

- Det er en bekymring og et aspekt, som man

helt generelt skal være meget opmærksom på

og kritisk over for, siger hun og fortæller, at det

endnu er uafklaret, hvordan og hvor meget Ros-

kilde Festival vil bruge data i fremtiden.

Henrik Hammer fra IbM fortæller ligeledes,

at de privatlivsmæssige problemstillinger ”er

noget, som vi diskuterer hele tiden”, og at der i

sidste års projekt var et markant fokus på data-

sikkerhed.

- Personhenførbare data, som der var meget

få af, eksisterede kun i vores såkaldte ’Landing

Zone’, hvor vi fik de rå data ind. Dem var der me-

get få, der havde adgang til. Her fjernede vi alt

personhenførbar information, før vi kopierede de

rensede data til vores andet miljø: ’Exploration

Zone’, som de studerende fra CbS havde adgang

til. Det tredje miljø, ’Demo Zone’, var det miljø,

vi viste frem offentligt. Og der var altså ikke per-

sonhenførbare data i hverken ’Exploration Zone’

eller ’Demo Zone’. Hertil ligger alle data i EU. Og

de data, vi kan arbejde med, er kun dem, der er

samlet inden for Roskilde-hegnet og kun inden

for perioden, siger Henrik Hammer.

Analysen på de sociale medier gik dog ud over

perioden, hvor Roskildefestivalen blev afholdt.

I år har vi mulighed for at visualisere data live. Så kan vi for eksempel se, hvordan prikkerne bevæger sig rundt på pladsen live, forklarer Per Østergaard Jacobsen, der er ekstern lektor på Co-penhagen Business School og er projektleder på ’Fra Rio til Roskilde’.

TEMA: Digital

Tekst / Thomas Møller LarsenIllustration / Maj Ribergård

Eksperter:CRM er nøglen til fremtidens kommunikation

16/17

Eksperter:CRM er nøglen til fremtidens kommunikation

Personaliseret kommunikation til kunden får større og større betydning. Men virksomhederne skal have langt bedre styr på CRM, hvis målretningen skal fungere, lyder det fra CbS og Aalborg Universitet.

Arbejdet med personaliseret, datadrevet kom-

munikation vokser massivt hos bureauer og

virksomheder lige nu – og det bliver nøglen til

overlevelse for flere og flere virksomheder. Fæ-

nomenet bygger på Customer Relationship Ma-

nagement (CRM) – på dansk kunderelations-

styring – der ”kort sagt” drejer sig om de data,

som ophobes via forskellige ’touch points’ mel-

lem virksomheden og dens kunde: Hvad køber

kunden hos virksomheden? Hvad kigger hun på,

når hun besøger hjemmesiden? Hvad klager hun

over?

Disse data forsyner virksomheden med en vi-

den om kundens behov, der vokser kontinuer-

ligt. Og denne viden gør det muligt at målrette

kommunikationen til den enkelte kunde.

Per Østergaard Jacobsen har deltaget i for-

skellige forskningsprojekter om kunder og mar-

keting ved Copenhagen business School og er

forfatter til bogen ’CRM 2.0 Håndbogen’. Han

fortæller:

- Forbrugerne bliver mere og mere reklame-

resistente. bannerannoncer og tv-reklamer har

ikke den samme virkningsgrad som tidligere. I

stedet er man tvunget til at segmentere sine

kunder helt ned til individniveau. Man skal være

mere målrettet og relevant og igangsætte inter-

aktioner baseret på, hvad kunden gør. Og der

har CRM en central rolle, fordi det er det, der er

med til at få det her til at virke i dagligdagen.

Webshop: CRM er blevet overlevelsesnødvendigt

En af de virksomheder, der udnytter deres CRM-

systemer til bristepunktet, er den danske web-

butik Med24, der sælger sundhedsprodukter på

nettet.

- De webbutikker, der ikke lykkes, er dem,

der ikke har styr på deres CRM, siger direktør i

Med24, Nils Træholt, om vilkårene og fortsætter:

- Det er ekstremt vigtigt, at du har et godt

CRM-system, så du kan kontakte dine eksiste-

rende kunder uden om Google. Hvis ikke du for-

mår at gøre det, har du meget svært ved at lave

en god forretning.

Årsagen er simpel: Konkurrencen er alt for

hård på Googles markedsplads, til at webbutik-

kerne for alvor kan tjene penge ad den vej.

- En gennemsnitlig webbutik i Danmark får

cirka 60 procent af trafikken fra Google. Og der

er benhård konkurrence om at ligge øverst i

Google Ad Words og Google Shopping – og om

at ligge der med den laveste pris. Så det er me-

get dyrt at hente nye kunder ind, fortæller Nils

Træholt.

Med24 bruger blandt andet CRM-data til at

personalisere hjemmesiden, så den tilpasser

sig hver enkelt kunde. Hver gang du besøger

Med24.dk, registreres en lang række data om din

browser, IP-adresse og så videre, så Med24’s IT-

systemer ”med 99 procents sikkerhed” kan gen-

kende dit system, næste gang du besøger siden,

fortæller Nils Træholt. Og når du foretager dit før-

ste køb, siger du ja til, at disse data kobles sam-

men med dine personlige oplysninger.

Herfra er Med24.dk på fornavn med dig, hver

gang du besøger siden – også selvom du ikke er

logget ind. Og de produkter og tilbud, du bliver

præsenteret for, bliver nu udvalgt på baggrund

af, hvad du tidligere har købt og kigget på – og

hvad andre med lignende interesser har købt og

kigget på. Også de tilbudsmails, Med24 sender

ud, sammensættes til hver enkelt kunde på bag-

grund af CRM-data.

Med24 undgår dermed at konkurrere mod

støjen fra andre virksomheder på Google; salget

bliver en smule større, og prisen kan sættes et

nøk op.

Klam overvågning eller autentisk købmandsskab?

Kommunikation, som bygger på CRM-data, er

på den ene side højteknologisk og stikker ned i

den spændte debat om overvågning og fraværet

af privatliv på nettet. På den anden side ledes

tankerne hen på en svunden tid, hvor forholdet

mellem virksomhed og kunde var mere person-

ligt: Engang, hvor kioskejeren vidste, hvornår på

året fru Hansen skulle sylte, og hvilken smag Hr.

Jensen foretrak i sine cerutter.

Reimer Ivang, der forsker i markedsføring ved

Aalborg Universitet, fortæller:

- Visionen med et CRM-system er at kunne

gøre det samme, som den lokale købmand kun-

ne i 1940’erne og 1950’erne. At kende den in-

dividuelle kunde så godt, at man kan foreslå de

rigtige produkter på de rigtige tidspunkter: ”Det

er så lang tid siden, at du har købt mel. Skal du

ikke have noget mel?” Du skal prøve at kende

din kunde og dokumentere din kendskab i syste-

met, således at du lige så stille og roligt opbyg-

ger en eller anden trumf over for den givne kun-

de. Du skal kende en kunde lige så godt, som

han kender sig selv.

Eksperterne understreger, at formålet med

CRM er at opbygge loyalitet hos kunderne. Og

noget tyder på, at Med24’s CRM-arbejde faktisk

opbygger loyalitet. Omtrent 130.000 danske-

re siger i skrivende stund ja tak til Med24’s ny-

hedsmails.

Men kan en virksomhed som Med24 ikke

samtidig mærke den voksende betænkelighed i

befolkningen over, at vi bliver tracket af hobevis

af virksomheder på nettet?

- Jo, det kan vi. Og det er klart, at noget af

vores markedsføring bliver dårligere af, at ad-

blockere går ind og prøver at anonymisere deres

adfærd på nettet, siger Nils Træholt.

hvert fald ikke anvendt, siger Per Østergaard Ja-

cobsen.

Det samme med det lokale supermarked, der

prøver sig frem med personlige tilbud.

- Det ender med støj og gør det bøvlet. I øv-

rigt er deres personlige tilbud helt ved siden af.

Mange virksomheder forstår sig ikke på CRM

Det er dog langt fra alle virksomheder, der sat-

ser på målrettet salgsarbejde. Og vidensniveau-

et omkring CRM ligger generelt lavt hos de dan-

ske virksomheder, siger eksperterne.

Per Østergaard Jacobsen oplever jævnligt,

at store, danske virksomheder prøver at sælge

ham noget uden at sætte sig ind i, hvad han har

brug for. Han nævner flere eksempler. Han le-

jede for nylig et luksussommerhus. Virksomhe-

den bag sommerhuset forsøgte efterfølgende

via mail at sælge ham ekstra ydelser, som han

allerede havde bestilt. Han fik også et tilbud på

en forlystelse, som lå 300 kilometer fra som-

merhuset.

- Det var ren spam og ikke baseret på den vi-

den, de allerede havde. CRM-konceptet blev i

Jeg er ikke interesseret i skyr og økologisk frugt,

men i vin og godt oksekød, siger han.

I 2013 undersøgte en række forskere fra CbS

– heriblandt Per Østergaard Jacobsen – danske

virksomheders forhold til CRM. Undersøgelsen

mundede ud i rapporten ”Virksomhedernes kun-

derelationer 2013”. Den viste, at CRM kun skab-

te lidt værdi for 41 procent af de virksomheder,

der havde indført et CRM-system. 18 procent

af de virksomheder, der havde indført CRM, op-

levede, at systemet enten ikke skabte nogen

værdi, eller at det samlet set var et tab for virk-

somheden.

Og andre danske og udenlandske undersøgel-

ser har siden årtusindskiftet vist, at CRM-syste-

mer har det med at fejle massivt.

Kommunikation, som bygger på CRM-data, er på den ene side højteknologisk og stikker ned i den spændte debat om overvågning og fraværet af privatliv på nettet. På den anden side ledes tankerne hen på en svunden tid, hvor forholdet mellem virksomhed og kunde var mere personligt: Engang, hvor kioskejeren vidste, hvornår på året fru Hansen skulle sylte, og hvilken smag Hr. Jensen foretrak i sine cerutter

18/19

- De undersøgelser, der ligger, viser, at det er

helt ned til 25 procent, der vurderer CRM som

succesfuldt, siger Reimer Ivang.

Per Østergaard Jacobsen vurderer, at mange

virksomheder spilder deres penge på CRM-sy-

stemer uden at gennemgå den strategi og kul-

turforandring, der skal til, hvis man for alvor vil

høste gavn af CRM-data.

Resultatet bliver ifølge førnævnte CRM-rap-

port ofte, at: Old Organisation + New Technolo-

gy = Expensive Old Organisation.

Ifølge Per Østergaard Jacobsen handler CRM

ikke blot om at købe et smart IT-system, men

om at ændre sit syn på kunderne på et langt

mere fundamentalt niveau.

- Mange detailhandelskæder måler for ek-

sempel deres medarbejdere på, hvor meget de

sælger per transaktion. Men hvis dét står alene,

bliver det et meget, meget kortsigtet fokus. Så

bliver kunden hele tiden belemret: Skal du ikke

have en større størrelse? Eller: Vi har to for X an-

tal kroner? De punker deres medarbejdere for,

at de skal sælge de her ting i stedet for at tænke

mere langsigtet: Hvordan kan vi gøre en forskel

for kunden? Kan vi forøge den enkelte kundes

livstidskøb?, siger Per Østergaard Jacobsen og

uddyber:

- Det handler om, at kunden kommer igen fle-

re gange, i stedet for at han køber for fem kro-

ner mere først gang.

CRM kræver modne overvejelser

Der er masser af CRM-systemer på markedet.

Og KOM magasinet beder de to eksperter om at

komme med nogle gode tip til de bedste syste-

mer. Men der findes ikke noget nemt svar, for-

tæller de begge.

- Hvis ikke du gider at gøre det rigtigt, så er mit

råd: Køb det billigste – for så er faren for at tabe

penge minimeret, siger Per Østergaard Jacob-

sen, der generelt er betænkelig ved det, han

oplever som en manglende seriøsitet omkring

CRM.

- Det, der er sket, er, at du har fået en masse

cloud-baserede løsninger, som er ganske ud-

mærkede. Det er blevet lettere og hurtigere.

Men der er masser af softwarevirksomheder,

der bilder dig ind, at du kan få skabt sådan et

CRM-univers på 30 dage, og dét er løgn. Det

kræver en dyb indsigt i kunderne, hvordan or-

ganisationen arbejder, og hvilke holdninger man

har til sine kunder, hvis medarbejderne skal in-

volveres, så de ikke skal opleve CRM-syste-

met som en kontrolfunktion. Og sidst, men

ikke mindst skal processerne designes med ud-

gangspunkt i at kunne løse kundens behov på

en let og enkel måde, siger Per Østergaard Ja-

cobsen.

KOM magasinet spørger, om han alligevel

kan komme med et godt råd.

- Du kan sammenligne det lidt med, når du

køber en bil. Så spørger du: ”Hvilken bil skal

jeg købe?” Så siger jeg, at det ved jeg ikke. Så

spørger jeg: ”Har du børn? Skal du have en bar-

nevogn bagi? Skal den køre hurtig? Være øko-

nomisk?” Så kan det være alt fra en Passat stati-

oncar til en Porsche eller en elbil. Det er lidt det

samme billede med CRM: Hvad skal du bruge

det til? Hvad har du brug for? Hvad skal det kun-

ne?, siger han.

Per Østergaard Jacobsen råder virksomhe-

derne til at hyre en konsulent, som ikke samar-

bejder med nogen software-leverandører, inden

man investerer i et nyt CRM-system. Og Reimer

Ivang erfarer, at mange virksomheder i de se-

nere år har købt de helt forkerte CRM-systemer:

systemer, som retter sig mod en anden branche

end den, virksomheden befinder sig i. Han opfor-

drer også til at træde varsomt i købsprocessen.

- Mange træffer en beslutning på det tids-

punkt, hvor de ved mindst, nemlig i begyndel-

sen. Men man skal lade være med straks at gå i

solution mode og begynde at kigge på funktio-

nalitet. For så begynder man at købe noget funk-

tionalitet, som ikke er relevant i forhold til ens

virksomhed. Man skal først have en god ide om,

hvad det er for en proces, man gerne vil have.

Og så skal man se, om man kan matche den

proces med de forskelige CRM-systemer, siger

Reimer Ivang og opfordrer til, at man tester et

eller flere CRM-systemer, inden man kaster sig

over en fuld implementering.

- Så man har nogle data på anvendelse, inden

man tager de irreversible beslutninger, om at det

skal være dét system frem for et andet. Hvis jeg

vil køre en prøve i et eller anden system, så har

det en omkostning. Men det har også en omkost-

ning at vælge det forkerte system, siger han.

Nye teknologier kan skabe ”skrækscenarie”

Det er altså ikke IT-løsninger, der mangler. Og

nye strategier og teknologier står på spring for

at gøre salgsarbejdet mere målrettet. CRM-ba-

serede loyalitetsklubber er i de senere år blevet

et hit blandt store kæder som Matas og Coop,

der satser på medlemskort og personaliserede

tilbudsmails. Og nu gør beacon-teknologien det

muligt for butikkerne at kommunikere til kunder-

nes smartphones i realtid – baseret på data og

ved hjælp af chips placeret over hele butikken.

Men hvis ikke flere virksomheder ændrer synet

på kunderne, kan de nye muligheder udvikle sig

til et skrækscenarie, forudser Per Østergaard Ja-

cobsen.

- Der er nogle meget spændende aspekter i

hele beacon-tankesættet. Men der er også nog-

le skrækscenarier: Forestil dig, at du kommer

ned i et storcenter med 120 butikker, og så bli-

ver du angrebet af 120 forskellige beacons, der

går helt amok. Man gider ikke have 120 beske-

der på sin telefon, hver gang man går indenfor

i Lyngby Storcenter. Så jeg tror, man vil være

meget selektiv: Man vil have det aktiveret for de

to butikker, der gør det ordentligt. Resten kan

rende og hoppe.

TEMA: Digital

Tekst / Anne NimbFotos / Moesgaard Museum og Helene Bagger

20/21

Det er IT, der skaber magien

På det nye Moesgaard Museum syd for Aarhus har de taget konsekvensen af alle de mange muligheder, som de digitale teknologier giver, og på den måde er der skabt et museum, som levendegør fortidens mennesker og tager publikum med på en rejse i Danmarks historie.

Skal vi på MUSEUM? Det gider vi altså ikke.

Hvem har ikke hørt sine børn sige netop det.

Men nu kan man roligt udfordre den vante

forestilling om et museum som et kedeligt sted

med døde genstande. På det nye Moesgaard

Museum i Aarhus bliver historien nemlig leven-

de, og man kan faktisk godt sige, at det er en

kæmpe legeplads for børn og voksne. Her er de

døde genstande og historien levendegjort, først

og fremmest ved hjælp af digital teknologi, mu-

sik, billeder, stemninger, genskabte fortidsskab-

ninger, landsbyer, huse, blodige slag, mosefund

og ofringer. Her kan du pludselig befi nde dig

midt i et voldsomt slag, eller du kan danse med

skeletter.

Det siger noget om, hvordan de tænker på

Moesgaard Museum, at scenograferne, arkitek-

terne, IT-designerne, fi lm- og av-folk sammen

med museets arkæologer i øjeblikket er i gang

med at bygge en kæmpe kopi af Colosseum, så

publikum fra 22. april 2016, når særudstillingen

åbner, vil kunne opleve på egen krop, hvordan

Momu – Moesgaard Museum

Ideen til det nye Moesgaard opstod i 1996. Mu-

seet åbnede i oktober 2014. Det første år hav-

de det nye museum en halv million besøgende,

hvilket er 400.000 fl ere end det besøgstal, man

tidligere havde på det gamle museum. Muse-

ets permanente udstillinger har kostet 100 mil-

lioner kroner at bygge op. De bliver hele tiden

optimeret. I løbet af 2016 åbner to nye udstillin-

ger, en om Danmarks stenalder og en om mid-

delalderen. En ny særudstilling om Colosseum i

Rom åbner 22. april.

I museets arkæologiske udstillinger kan man

opleve fortællinger og genstande fra både Dan-

mark og verden omkring os. Tag med gennem

menneskets udvikling over fl ere millioner år, og

oplev menneskelivet, som det blev levet i bron-

zealderen, jernalderen og vikingetiden.

På museets øverste etage ligger det etnogra-

fi ske udstillingsafsnit. Her kan man som mu-

seumsgæst gå på opdagelse i udstillingen De

Dødes Liv.

Udstillingen viser, hvordan de døde lever vi-

dere i forskellige kulturer, og hvordan forholdet

mellem levende og døde opleves og erfares.

Moesgaard får besøg fra rigtig mange andre

museer, som er interesserede i at se, hvordan

man gør her.

Evolutionstrappen

På evolutionstrappen på vej ned mod Oldti-

dens udstillinger kan du møde hele din familie.

På trappen står syv menneskearter og holder

øje med din færden. Museet har - i samarbej-

de med Center for biokulturel Historie på Aar-

hus Universitet og de verdensberømte Kennis

brødre - fået skabt en helt unik samling på syv

rekonstruerede homininer – menneskearter. Fra

3,2 millioner år gamle Lucy fundet i Etiopien til

Koelbjergkvinden fra stenalderen – den ældste

kvinde fundet i Danmark. De syv livagtige fi gu-

rer er anatomisk korrekte rekonstruktioner af

vores forfædre. De er lavet ud fra den seneste

forskning i de knoglefund, som er gjort gennem

tiden rundt omkring i verden.

Så kig dine forfædre i øjnene, mens du be-

væger dig frem gennem fortiden. For foden af

trappen træder du ind i Oldtidens udstillinger,

og her kan du gå på opdagelse i bronzealderen,

jernalderen og vikingetiden.

Oprindelsestrappen - trappen til verden

Hvor kommer vi fra, og hvor er vi på vej hen?

På trappen op til det etnografi ske udstillings-

område får museumsgæsten kulturelle per-

spektiver på menneskets oprindelse i mødet

med tre fi gurer. Alle af nulevende mennesker

fra meget forskellige kulturer og samfund:

Paul Gurrumuruwuy, der er aboriginer fra

Yolngu folket i Australien, Galina Ainatgual, der

er tjukter fra det nordlige Kamchatka i Sibiri-

en og Stephen Hawking, der er internationalt

kendt fysikprofessor fra England. De tre per-

soner præsenterer på trappen hver deres per-

spektiv på, hvor vi som mennesker kommer

fra, og hvor vi er på vej hen.

Perspektiver, der naturligt leder videre til

museets etnografi ske udstilling. For etnogra-

fi handler om mennesker, kultur og samfund i

hele verden. Ved at møde forskellige perspek-

tiver fra forskellige kulturer kan vi komme til at

se verden i nye sammenhænge, både andres

verden og vores egen.

Mød solens folk fra bronzealderen

1700 f.Kr. – 500 f.Kr. Mød folket, der i en var-

mere tid byggede gigantiske gravhøje, tilbad

solen og kendte til stjernerne på himmelkuplen.

Oplevelser på Moesgaard Museum

Foto

: Róg

vi N

. Joh

anse

n

det var at være gladiator og publikum i Colosse-

um i Rom for 2.000 år siden.

Men hvordan er det hele blevet til, og hvordan

er det lykkedes at rykke fra et traditionelt kul-

turhistorisk museum til et oplevelsesmuseum,

som har femdoblet sit besøgstal det første år fra

100.000 til en halv million mennesker?

Pauline Asingh, der er museumsinspektør på

museet, har været med siden år 2000, fi re år ef-

ter ideen til et nyt museum opstod, og 14 år før

det åbnede. Hun er selv uddannet arkæolog og

22/23

Man skal være en lykkeligere arkæolog, når man har været her, men man skal også have det fantastisk, hvis man er et barn eller en voksen uden faglige forudsætninger

blev ansat til at udforske Grauballemanden, og

det har så ført ind i en helt anden verden af le-

vendegørelse af historien, end man kunne fore-

stille sig.

Historien om Moesgaard Museum er også

historien om, hvordan forskellige faggrupper

kunne fi nde sammen om at skabe en helt ny

og innovativ måde at formidle og kommunikere

på. Og hvordan arkæologer og etnografer i dag

arbejder sammen med interaktionsdesignere,

IT-folk, scenografer og arkitekter om at fortælle

Danmarks kulturhistorie.

- Kulturhistoriske museer har traditionelt væ-

ret båret af arkæologernes elitære måde at for-

tælle historien på. Formen henvendte sig til en

begrænset målgruppe, for eksempel andre ar-

kæologer. Men genstandene har en historie at

fortælle, og på det nye Moesgaard vil vi give et

bud på en tolkning af historien og fortælle den,

så folk kan se det for sig og mærke det. På den

måde udfordrer vi de eksisterende udstillings-

koncepter, som vi alle kender. Vi laver udstillin-

ger til alle mennesker. Man skal være en lykkeli-

gere arkæolog, når man har været her, men man

skal også have det fantastisk, hvis man er et

barn eller en voksen uden faglige forudsætnin-

ger, fortæller Pauline Asingh.

- Hvis du bare lægger genstandene frem i

montrer, som man traditionelt har gjort på kultur-

historiske museer, får du hverken skabt stem-

ning eller billeder på publikums nethinde. Her

har vi så at sige taget livtag med de arkæologi-

ske traditioner for formidling, så udstillingerne

og oplevelserne kommer til at handle om men-

neskene og om, at vi kan identifi cere os med

fortidens mennesker. Vi fører publikum ind i for

eksempel jernalderen, tager dem med på vikin-

gernes togter, eller får dem til at fornemme kul-

den, da istiden kom, mærke hvordan det var at

gå i en mose eller føle med fortidens menne-

sker, når de bragte ofre eller sloges i en krig.

De laver det selv

Det er i vid udstrækning museets egne ansatte,

der har arbejdet med udviklingen af udstillinger-

ne og de digitale løsninger.

- Da vi gik i gang med at udvikle vores udstil-

linger, var vi klar over, at hvis vi skulle realisere

de nye tanker, så skulle vi ikke entrere med de

traditionelle udstillingsfi rmaer. Vi ville noget an-

det, og derfor besluttede vi, at det skulle foregå

på vores egen tegnestue. På den måde kan vi

selv skabe vores egne fortællinger. Vi har brugt

en del år på at nytænke udstillingsmediet, og

det blev tænkt ind allerede i forbindelse med op-

førelsen af museet, hvor vi har store rum, som

kan justeres, deles op og ændres på alle tænke-

Rejs ud i verden på handelstogter, og mød fami-

lien begravet i egekister under borum Eshøj.

Mød jernalderens mosemennesker

500 f.Kr. – 800 e.Kr. Ved mosen, mellem land og

vand, er du vidne til jernalderbøndernes ofringer

til guderne med ønsker, der skal gå i opfyldelse.

besøg Grauballemanden, mærk Gundestrup-

karrets fabelagtige udsmykning, og gys over de

døde fra Alken Enge.

Oplev slaget i Illerup Ådal

205 e.Kr. Oplev et af de største slag i jernalder-

folkets historie. Gå ind i fjendens lejr gennem

slagmarken, og oplev den store våbenofring.

Tag en tur rundt i skatkammeret, og kom tætte-

re på magtens mennesker i jernalderen.

Bliv opdagelsesrejsende i Vikingetiden

800 e.Kr. – 1066 e.Kr. Med vikingernes person-

lige fortællinger i øret følger du i hælene på dem

gennem de røgfyldte, snævre gyder i Aros, vi-

kingernes Aarhus. Styr dit eget skib gennem

åbent vand og bælter til Norges fjelde, eller rejs

via fl oder til det eksotiske Konstantinopel.

Forsøg dig som superforsker i MOMU-lab

I museet labo-

ratorium kan du

blive superfor-

sker for en dag

og hjælpe med

at opklare my-

sterier fra forti-

den. brug natur-

videnskaben og

din nysgerrighed

til at blive klogere på de mennesker, der levede

før os.

Tekst og fotos fra moesgaardmuseum.dk

Foto

: Rik

ke G

røn

Lars

son

lige måder, så det hele har gået hånd i hånd, si-

ger Pauline Asingh.

- Vi vil fortælle en levende historie om livet i

forhistorien, og vi gør det ved at arbejde med

rum, som giver stemningen af forhistorisk tid.

Man skal ind i rummet for at få oplevelsen, for

det er tænkt tredimensionalt, fortsætter hun.

De digitale virkemidler, der benyttes i udstillin-

gerne, er for eksempel, at lyset skifter fra mor-

gen til aften. Lige meget hvor man befinder sig i

museet, bliver man mødt af lyduniverser. Her er

billeder, video og animationer af mennesker og

genstane, som får deres egen identitet. Og alle

de digitale virkemidler er pakket ind i museets

egne scenografier.

- På det nye Moesgaard vil vi give et bud på en tolkning af historien og fortælle den, så publikum kan se den for sig og mærke den, siger museumsinspektør Pauline Asingh.

Fra genstande til historier

Da man gik i gang med at tænke over, hvordan

det nye museum skulle være, besluttede Moes-

gaard-folkene at fokusere på mennesker og gen-

stande, men de havde ikke overblik over, hvor

meget IT der egentlig skulle til.

- Det er jo IT, der skaber magien. Vi har to inter-

aktionsdesignere ansat, og når vi skal have lavet

digital kommunikation, er det oftest dem, der la-

ver det. Vi bruger også eksterne samarbejdspart-

nere til visse opgaver, men vi har et stærkt fagligt

fundament, der betyder, at vi kan få indholdet,

det faglige, til at folde sig ud. Vi har et tæt samar-

bejde, men det er altid det museumsfaglige, der

har the final cut, siger Pauline Asingh.

Hun nævner som et eksempel hele opbygnin-

gen af det, der hedder Mosebåndet, omkring

Grauballemanden. Grauballemanden blev ofret,

ligesom mange andre både ting, dyr og menne-

sker blev det i oldtiden. Det handlede om frugt-

barhed, om at give et liv for at få et liv. Mange

af de fund, der er gjort i moserne af genstande,

der er blevet ofret, er temmelig usexede, men

her på museet får de liv, fordi de bliver pakket

ind i den historie, der giver forståelsen af, hvor-

for, hvordan og hvad man gjorde. Man kan op-

leve ofringer, som for eksempel en lille pige, der

ofrer sin hund, og det hele bliver levendegjort

ved hjælp af animation og lyd.

- Og hvor vi tidligere ville have lavet en udstil-

ling, der var fagligt korrekt, uden fortolkninger

af historien, om det romerske sværd, museet

er i besiddelse af – og som i øvrigt blev anvendt

som model for Russell Crowes sværd i filmen

Gladiator – så har vi nu skabt en helt anden ram-

me om det sværd og alle de andre, vi har fundet

efter det store slag ved Illerup for 1.800 år si-

den. Udgangspunktet er altid, at vi har behov for

at formidle en viden, der ligger forskning bag,

forklarer Pauline Asingh.

- Alt det ville vi aldrig kunne have gjort uden

IT. Med digitale teknologier er det muligt at ska-

be en illusion af, at man står midt i slaget og op-

lever det, og man kan selv planlægge et slag og

se om man kan vinde det, siger Pauline Asingh.

Arbejdet med at forny og udvikle udstillinger-

ne på Moesgaard stoppe. Der kommer hele ti-

den nye ideer og muligheder. I 2016 åbner ikke

bare Colosseum, men også to nye afsnit om

henholdsvis Danmarks stenalder og middelalder.

24/25TEMA: Digital

Tekst / Karin Feit AlmbergIllustration / Maj Ribergård

Digital fremtid: De private har taget føringenDe private brugere styrer de digitale medier, og virksomhederne kæmper for at være med.

Tidligere startede trends og behovsanalyser i

virksomhederne. Det gør de ikke mere. Trends

starter ude blandt forbrugerne selv. I digital sam-

menhæng benævnt: de private. Det er endnu

primært dem, der styrer de sociale og/eller di-

gitale platforme. Virksomhederne sidder og kig-

ger måbende til, mens private brugere udlejer

’hotel’ værelser gennem Airbnb eller byder sig

til med taxakørsel via Uber. Der er ved at ske et

skred, som tvinger virksomhederne til at agere.

Og det er ikke nok at se to år frem.

- IT-eksperterne har magten i fremtiden, med-

giver cand.mag., ph.d.-stipendiat Morten Grøn-

borg, chefredaktør på SCENARIO Magazine ved

Instituttet for Fremtidsforskning. - Men de digi-

tale platforme er dog stadig underlagt markeds-

økonomi. Vi kan jo bare lade være med at benyt-

te deres produkter, indvender han.

Konkurrenterne lurer ikke lige under overfla-

den, men et godt stykke dernede ligger de og

venter på, at de store skal dumme sig. Ingen

tvivl om, at de førende platforme ved alt om,

at de må opføre sig politisk og markedsførings-

mæssigt korrekt, hvis de vil holde brugerne til

ilden og undgå at tænde op under potentielle

konkurrenter. Men hvad er det i grunden, bru-

gerne vil have? Og hvem er de?

- Lige nu skændes Uber og taxaselskaberne,

men om ti år er der slet ikke brug for chauffører,

siger Morten Grønborg. - Vi kommer ikke uden

om sårbarheden ved tidens voldsomme auto-

matisering. På Instittuet for Fremtidsforskning

taler vi om Genie-effekten. Hver gang, vi skal

løse et problem, kalder vi på lampens ånd

i form af digitaliseringens mange mulig-

heder. Det betyder, at vi som mennesker

kan mindre og mindre selv. Vi er sårbare,

hvis nogen trækker stikket, og vi forlader

os på den digitale udviklings bagmænd.

- ”The winner takes it all”. Vi er gået fra

skalaøkonomi til skala-fri økonomi. Før i ti-

den havde købmanden et opland på 1.000

kunder, og når der kom flere kunder til, åb-

nede der en ny købmand. I dag kan én udby-

der servicere en million kunder verden over.

Endda uden butikken. Det er også forklaringen

på, at enkeltpersoner bliver ufatteligt rige på

deres business.

Private og virksomheder under ét

De digitale medier opererer i flere lag. Platfor-

mene er de digitale hjerter. brugerne er hoved-

pulsårerne og de millioner af arterier, der ska-

ber indholdet med og for hinanden. I takt med

at informationsstrømmene decentraliseres, og

brugerne tager ejerskab over den digitale infor-

mationsstrøm, oplever vi en stigende grad af in-

teressebaseret, global kommunikation. Priva-

te brugere, som eksempelvis bloggere, er ofte

foran det professionelle marked. bloggerne har

følgere, som virksomhederne prøver at koble

sig på. De klogeste har opdaget, at det også kan

være omvendt. Eller en slags joint venture, hvor

begge parter profiterer af samarbejdet.

Tidligere startede trends og behovsanalyser i virksomhederne. Det gør de ikke mere. Trends starter ude blandt forbrugerne selv

har allerede startet deres egen broadcastkanal,

siger Maiken Ingvordsen.

- Jamie Oliver er en af dem, der er virkelig

langt fremme med sine egne udsendelser på

faste, ugentlige sendetidspunker via YouTubes

relativt nye tiltag i form af en streamingkanal.

Hans kanal hedder FoodTube. brugerne ved, at

de kan streame Jamies udsendelser på faste

tidspunkter, helt uden om flow-tv. Også Norges

største forlag, Cappelen Damm, er i luften med

- Mange har ikke forstået forskellen på før og

nu, siger digital strateg hos Lindhardt og Ring-

hof, Maiken Ingvordsen, som også er indehaver

af det digitale rådgivningsfirma ”So what Copen-

hagen”. - Tidligere delte man forbrugerne op i

målgrupper, i dag hedder det interessegrupper.

Og de spreder sig som bekendt over hele ver-

den, på tværs af samtlige demografiske kriterier.

Jo højere grad af nicheprodukter, jo mere bør

virksomhederne målrette kommunikationen ef-

ter interessebaserede fællesskaber, siger hun.

- En 12-årig dreng i Danmark, som vil lære sig

at spille saxofon, er potentielt i samme gruppe

som en 67-årig saxofonist i USA. Kunsten er at

markedsføre til dem samlet. Virksomhederne er

overhalet indenom af brugerne. Men nu er virk-

somhederne ved at vågne op for at tage del i

kommunikationen. Og det er her, vi kommer til

at se den største udvikling fremover. For langt

fra alle virksomheder har lært at kommunikere

på brugernes og mediernes præmisser.

Tal mediernes eget sprog

- Virksomhederne har et kæmpe potentiale ved

at lære sig at kommunikere gennem YouTube,

Snapchat, Instagram, Flickr, Twitter, Facebook

og lignende digitale platforme. De fremmeligste

egen tv-kanal. De har hyret et tv-selskab til at

forestå broadcastet tv med forlaget som afsen-

der. Mange af de specialiserede udbydere har

opdaget, hvor meget bedre og billigere man når

ud til sine brugere, hvis man går uden om de

bredt dækkende medier. Men formen og kvali-

teten skal naturligvis følge mediet og leve op til

brandet.

- Der er stadig alt for mange virksomheder,

der flytter annoncemediets udtryk direkte over

på de nye digitale medier, siger Maiken Ingvord-

sen. - Det kan man ikke. Almindelige marketing-

metoder duer ikke på de private, digitale medier.

brugerne oplever det som irriterende og forstyr-

rende, fordi kommunikationen ikke følger de

uskrevne regler, men i stedet mænger sig ind

foran. Nogle kan finde på at annoncere med tra-

ditionelt annoncemateriale på Instagram. Men

det hører ikke hjemme her. På Instagram skal

man kommunikere via håndholdte fotos, der har

masser af visuel storytelling i sig selv. Man skal

tale i mediets sprog. Der skal være et personligt

udtryk. Man skal opbygge et community med

gode, inspirerende opslag. Det belønnes. Nøgle-

ordene er relevans, dialog og relation. Det er så

vigtigt, at man kender sin modtager.

Relevant og medieegnet

Snapchat er der endnu ikke ret mange virk-

somheder, der har forsøgt sig med. Men det

egner sig nøjagtigt lige så godt som øvrige, di-

gitale platforme, mener Maiken Ingvordsen.

Hvis blot man fortæller sin historie på mediets

kortvarige præmisser. - Som udgangspunkt vil

26/27

søg på at sende reklamer på baggrund af digitale

spor, understreger han. Reaktionsmønsteret kan

endnu ikke filtrere ind til benet.

- Verden vil reagere som et kybernetisk sy-

stem (naturlige eller designede systemer, der

regulerer sig selv ved hjælp af information og

tilbagekobling (feedback), ref. Wikipedia), både

i praksis i form af situationsbestemt kommuni-

kation (når du kommer hjem, er indstillingerne i

hjemmet sat til dig, red.) og virtuelt som person-

bestemt kommunikation.

- båndbredden udvides ifølge ”Nielsens lov”

(internationalt kendt, dansk web-rådgiver Jakob

Nielsen, red.) med 50 procent om året. Jo flere

informationer, der findes digitalt på nettet, jo stør-

re bliver behovet for igen at få en form for redak-

tionelt filter, siger Morten Grønborg. - Om 10 år

har vi 57 gange hurtigere transformationstid på

internettet end i dag. Og om 20 år 3.200 gange

hurtigere. Vi får brug for nogle gatekeepers i form

af systemer, der sorterer i informationerne.

Broadcast som selvstændig forretning

- Alle virksomheder bør overveje at lave deres

egen tv-kanal og have deres egen blog, siger

Maiken Ingvordsen. Det er ikke svært at starte

op rent teknisk. Man kan lære det grundlæggen-

de i at producere, klippe film til nettet og sætte

en YouTube-kanal op på et 16 timers kursus.

Man laver derefter en produktionsplan og plan-

lægger sit redaktionelle indhold, og det behø-

ver ikke at være gratis at bruge virksomhedens

ydelser. Der er tre primære former for betaling:

Micropayment, ”pay with a like” eller donation.

Micropayment betyder, at mange brugere beta-

ler mikroskopisk lave beløb, som samlet set kan

give en absolut fin indtægt. Især hvis man ope-

rerer internationalt med sine produkter.

- Mange er måske skeptiske over for værdien

af donationer. Vil folk virkelig betale, uden at de

behøver? Ja, det vil de! Jeg kender til hjemme-

sider, hvor op imod 50 procent af brugerne do-

nerer penge, og det er ikke ubetydelige beløb.

Man kan nemt sætte det op via for eksempel

PayPal, siger Maiken Ingvordsen.

Netop denne trend havde man nok ikke mødt

for tyve år siden. Men sammen med forbruger-

trends i retning af værdibaseret forbrug og øn-

sket om at gøre en forskel, er der langt større

selvansvar i dag, og dermed lyst til at honorere

andres ydelser.

private mennesker helst følge ’rigtige’ men-

nesker i stedet for brands på sociale medier.

Det er en af de store udfordringer på blandt an-

det Snapchat. Det udfordrer os bare til at være

endnu mere ”ægte”, når vi arbejder med mar-

keting.

- Endnu formår systemet ikke at separere re-

levant fra irrelevant, siger Morten Grønborg. -

Som virksomhed skal man se sig selv som et

mediehus - en udgivervirksomhed. Som brugere

vil vi gerne tilvælge relevante tilbud og oplysnin-

ger, som opstår i forbindelse med big Data, men

vi skal videre end de nuværende halvdårlige for-

TEMA: Digital

Tekst / Karin Feit AlmbergFoto / Carsten Snejbjerg

Fortæl, hvad I kan – og få projektet finansieret med crowdfunding

28/29

Fortæl, hvad I kan – og få projektet finansieret med crowdfunding

Endnu er der kun få, der reelt kender begrebet crowdfunding, men markedet vokser kraftigt i takt med, at succeserne bliver kendte. Omkring halvdelen af ansøgerne får indsamlet penge nok til at få deres ideer eller projekter ud i verden. Men det kræver hårdt arbejde at indsamle finansiering fra andre, siger medstifter af Dansk Crowdfunding Forening (partner) og rådgiver Michael Eis.

Det startede i USA med fi rmaet Kickstarter,

som hjælper kreative projekter fra ide til virke-

lighed ved at hjælpe ide-indehaveren med at

samle penge ind gennem en såkaldt community.

Det vil sige gennem den gruppe af mennesker

(crowd), der ser en mening med at støtte projek-

tet med forskellige størrelser af bidrag, indtil der

er penge nok til at trykke på startknappen. I Dan-

mark fi ndes der reelt kun én crowdfundingplat-

form, der aktivt virker, nemlig booomerang.dk.

Her kan man starte både kreative og alverdens

andre crowdfundingprojekter, som mangler fi -

nansiering for at kunne søsættes. Årligt fi nan-

sieres omkring 240 projekter på denne platform.

Der samles penge ind til alt lige fra 3D-printere

til brætspil, musikudgivelser, microbryggerier el-

ler teaterstykker. Hvis man går ind på sitet, kan

man se, hvilke projekter der ønsker crowdfun-

ding netop nu. Her kan man følge med i, hvor

mange procent af budgettet, der er nået, og

hvor mange dage der er tilbage af indsamlingen.

Spørgsmålet er, hvorfor disse projekter opnår

andres støtte - og hvordan?

Glæden ved at skabe

- Hele kernen i crowdfunding ligger i social me-

dia awareness. Det koster ikke noget at nå ud

til folk, men det skal gøres på den rigtige måde

og til de relevante modtagere. Folk skal mærke

seriøsiteten bag, siger crowdfunding rådgiver,

Michael Eis, indehaver af booomerang og med-

stifter af Dansk Crowdfunding Forening. blandt

foreningens partnerne fi ndes Erhvervsstyrelsen,

Dansk Erhverv, Vækstfonden og bech-bruun.

Hos booomerang blander man sig ikke i, hvad

ansøgerne vil servicere eller producere, når bare

produktet, konceptet eller serviceydelsen holder

sig inden for de etiske regelsæt. Projekter, som

omhandler politik, racisme eller porno, afvises

ved hoveddøren. Man hjælper alene ansøger-

ne med at søge på den rigtige måde og på de

rigtige sociale platforme. Men størstedelen af

arbejdet ligger hos ansøgeren selv. Omkring 40-

45 procent af støtten kommer erfaringsmæssigt

fra det nære netværk. Resten fi nansieres eller

doneres typisk fra ukendte interessenter. Langt

de fl este støtter sker gennem Facebook (72%),

men også Instagram giver resultater. Især hvis

målgruppen er unge kvinder.

Ansøgeren skal beskrive hvem, hvad og hvor-

for. Der skal laves en kort præsentationsvideo,

der skal lægges et budget, der skal laves en

tidsplan, og det skal kommunikeres, hvad folk

får retur, hvis ansøgeren ønsker at give reward

(noget retur som tak, red.) for fi nansieringen.

- Der kan være mange motiver for at ville

medfi nansiere et projekt. Mange støtter, fordi

de godt kan lide at se ting blive skabt. Andre

støtter ud fra en forventning om at få et udbytte,

og igen andre støtter, fordi projektet er i over-

ensstemmelse med egne holdninger eller vær-

dier. Det kan for eksempel være projekter inden

for grøn økonomi, nævner Michael Eis.

- Rent faktisk kommer rewarden først ind på

en tredjeplads over årsager til at støtte projekter

via crowdfunding.

Der fi ndes fi re typer af crowdfunding: dona-

tion, reward, lån og/eller aktie-crowdfunding. På

boomerang arbejder man med reward-baseret

crowdfunding. Mange projekter er lokalt funde-

ret. For eksempel hvis beboerne i en by vil red-

de en butik eller det lokale hotel, som alternativt

må lukke.

40.000 aktive funders

- Det vigtige er, at ansøgeren forstår, at langt

størstedelen af arbejdet sker, efter at projektet

er kommet ud. Det er projektindehaverens egne

netværk, der skal gøre arbejdet, når først pro-

jektet har fået en ordentlig præsentation, siger

Michael Eis.

- Vi har omkring 40.000 funders i vores sy-

stem. Mange af dem er dagligt inde at se på si-

tet for at fi nde nye projekter, de kan støtte. En

del modtager vores nyhedsbreve med projekter

indenfor netop deres område. Vi har omkring 22

kategorier, og hvis der kommer nye emner ind,

som ikke passer i de eksisterende kategorier, så

opretter vi en ny.

- Vi tager ikke stilling til kvaliteten af de en-

kelte projekter. Vi vil ikke være gatekeepers. Det

er jo netop det, crowdfunding blandt andet gør

op med: Denne frasortering af projekter, som

blandt andre bankerne har stået for efter krisen.

Vi bruger tid på at tage en dialog med ansøger-

ne og kommer med input til projektet. De fl este

følger vores råd. Alle ønsker at nå i mål, for hvis

budgettet er på 50.000 kroner, og der kun kom-

mer 48.000 kroner ind, går pengene tilbage til

funderne. Når man derimod sit mål – eller mere

– udbetales pengene, og projektet kan gennem-

føres. Den gennemsnitlige sum, som projekter

støttes med, er 75.000 kroner. Det højeste ind-

samlede beløb hos booomerang er 330.000 kro-

ner til ét projekt.

Der fi ndes omkring 5.000 crowdfundingplat-

forme på verdensplan. Her i norden er der for

nylig etableret en såkaldt Nordic Crowdfunding

Alliance, som giver projektejerne mulighed for at

præsentere deres projekter samlet i de fem nor-

diske lande. Når crowdfunding overhovedet har

sin berettigelse, skyldes det ifølge Michael Eis,

at iværksættere og virksomheder har oplevet

ikke at kunne låne penge i banken.

Klatring i Sydhavnen

En gruppe unge klatrere budgetterede med at indsamle 300.000 kroner til en ny klatrevæg i

en hal i Sydhavnen. De unge sportsfolk nåede op på i alt 314.252 kroner doneret af i alt 165

funders. En stor del af disse funders optræder anonymt. Andre står frem med navn. Den

2,42 minutter lange videopræsentation, der præsenterede projektet, viser først en social del

med børn og venskab som signalværdi. Anden del viser de mere faktuelle forhold omkring

hallens placering og ideen med den tilhørende café, som skal servere økologiske madvarer.

Der gøres meget ud af at vise livsglæde og humor sammen med fakta.

Rewardmulighederne er delt op efter beløbsstørrelse. Man gør opmærksom på, at hver

en krone tæller. Mindre beløb honoreres med ”en god kop, krammer og en høj femmer”.

Større beløb belønnes med klippekort, klatredage og undervisning til store grupper ved de

største donationer. Om målgruppen skriver ansøgerne: Vi vil kunne slå dørene op til en fær-

dig facilitet, for nærmiljøet i Sydhavnen, alle de unge, der savner problemløsningsprocesser,

vores trofaste medlemmer, dem, der tror de ikke kan dyrke deres krop, de danske topud-

øvere og selvfølgelig alle dem, vi ikke har mødt endnu.

De fl este funders donerer eller investerer af personlig interesse, men ifølge boomerang

er der også virksomheder, der benytter donationen til at markedsføre sig selv, eksempelvis

ved at kræve deres navn oplyst i forbindelse med projektet.

30/31

Crowdfundingrådgiver Michael Eis: - Vi tager ikke stilling til kvaliteten af de enkelte projekter. Vi vil ikke være gate-keepers. Det er jo netop det, crowdfunding blandt andet gør op med.

Crowdfunding

Crowdfunding er en form for fundraising,

hvor man ved hjælp af sit netværk rejser

penge til sine projekter og gode ideer. I

stedet for at lade fagpersoner i for ek-

sempel Statens Kunstfond, kommunale

puljer eller banker bestemme, om ens

projekt skal blive til noget, præsenterer

man sin ide på en crowdfundingplatform

som booomerang.dk og lader det være

op til venner, familie, kolleger og andre

interesserede, om projektet skal blive

en succes. Man tager med andre ord sa-

gen i egen hånd og fører en kampagne

for sin ide, hvor alle interesserede kan

hjælpe projektet på vej ved at donere

små eller større beløb efter eget valg.

Crowdfunding kan oversættes til net-

værksfi nansiering, og den er et alternativ

eller supplement til den mere formelle

og traditionelle fundraising.

- Samtidig har vi erkendt, at hvis vi som sam-

fund vil have noget til at ske, så må vi selv ska-

be betingelserne. bankernes udlån til iværksæt-

terprojekter er ifølge Dansk Iværksætterforening

faldet fra omkring 70 procent til cirka 38 pro-

cent. Og igennem de senere år er der opstået

tvivl om Christiansborgs velvilje og handlekraft

over for iværksættere og eksisterende virksom-

heder. Vi er gået fra at have et jeg-samfund for

omkring 10 år siden til i dag at have et vi-sam-

fund, siger Michael Eis.

Det giver sig selv, at den slags sociale støtte-

ordninger ligesom alle mulige andre pengetanke

oplever snyd og bedrag. I USA er man begyndt

at have retssager over for folk, der har misbrugt

systemet.

- I Danmark har vi ikke oplevet den slags i de

fem år, jeg har arbejdet med crowdfunding. Dan-

mark er det eneste land i verden, hvor købelo-

ven også gælder for crowdfunding. Det betyder,

at crowdfunding sidestilles med et webkøb, og

at funderen kan kræve sine penge tilbage, hvis

han/hun ikke er tilfreds, siger Michael Eis.

Hårdt arbejde hos ansøgeren

- Den typiske fejl, som en ansøger til crowdfun-

ding begår, er, at man undervurderer arbejds-

byrden. Nogle tror, at når bare præsentationen

er ude på platformene, så kan man begynde at

dele budskabet, og så stopper arbejdet her. Men

der venter meget mere arbejde. Man skal kon-

tinuerligt videreføre påvirkningerne og give re-

spons. Folk vil ikke se de samme ting gentaget

hele tiden, der skal nye input til. Det kan være,

man laver en ny video, der viser, hvor langt man

er nået, et nyt foto eller en opdateret fortælling.

I Danmark er der 3,6 millioner brugere på Face-

book, så der er gode muligheder for at nå ud til

relevante modtagere.

Ifølge Michael Eis kan man hurtigt mærke, om

der er tilstrækkelig gejst og iværksætterånd, når

ansøgerne henvender sig første gang. - Hvis vi

giver den indledende feedback, og folk er længe

om at svare tilbage for eksempel, så har vi alle-

rede svaret. For så er de måske ikke ivrige nok.

TolkeTekst / Peter Harmsen, pressekonsulent, Aarhus BSS Kommunikation

Aarhus Universitet får tolkeuddannelse for elitenAarhus bSS (business and Social Sciences) på Aarhus Universitet får en splinterny uddannelse, som vil give adgang til ’eliternes elite’ på sprogområdet: Efter et intenst år på skolebænken vil de studerende være i stand til at fungere som konferencetolke på højeste niveau.

Verden har aldrig været tættere på Danmark og

danskerne end i dag. Derfor er behovet for lyde-

fri og kompetent oversættelse også større end

nogen sinde før. Og det er ikke nok med Google

Translate. For tolkning handler om meget andet

end sprog – kulturel fingerspidsfornemmelse, for

eksempel. Ikke bare ”durch, für, gegen, ohne,

um”, men også ”wer, wo, wann, warum.”

Det er baggrunden for en ny uddannelse, som

Aarhus bSS på Aarhus Universitet har fået fore-

løbig godkendelse til. Den skal foregå på Insti-

tut på Erhvervskommunikation, og selvom det

handler om sprog, er gloser og grammatik ikke i

centrum. De færdigheder forventes de stude-

rende allerede at være i besiddelse af, før de går

i gang. I stedet kommer fokus til at ligge på tek-

nikken – eller kunsten – at tolke.

- Det er ikke en egentlig sproguddannelse.

Sprogene skal man kunne på forhånd. Det er

en uddannelse i tolkning, og der kommer prak-

tiske øvelser i konkrete tolkesituationer lige fra

starten af, siger Helle V. Dam, som er profes-

sor i tolkning og oversættelse ved Institut for Er-

hvervskommunikation og kommende studiele-

der for den nye uddannelse.

Uddannelsen bliver unik i Danmark. Ingen

danske konferencetolke er blevet udklækket, si-

den CbS i København nedlagde sin uddannelse

på området i 2010. Den tid, der er gået siden da,

har skabt et voksende behov for tolke på aller-

højeste niveau. Specielt inden for EU’s institu-

tioner vil efterspørgslen efter danske tolke, der

kan oversætte hurtigt og præcist til og fra sprog

som engelsk, tysk og fransk, stige voldsomt i de

kommende år.

- De tolke, der blev ansat ved Danmarks ind-

træden i det europæiske fællesskab tilbage i

1973, er nu ved at gå på pension. Der er mange

pladser, der skal fyldes i den nærmeste fremtid,

siger hun.

Desperat behov

Det kan Lene Meyer tale med om. Hun er dansk

cheftolk i Europa-Parlamentet og kalder behovet

for nye kræfter ’desperat’. Sidste år udfærdige-

de hun en behovsoversigt, der viste, at halvde-

len af i alt 26 danske tolke i EU-systemet skal

pensioneres i de kommende fem år. Men alle-

rede nu mærkes behovet, og selv med indsæt-

telse af freelancere kan det være vanskeligt at

dække.

- Der har været flere gange, hvor der har væ-

ret brug for vores tjenester, men hvor vi des-

værre har måttet sige, at det kunne vi ikke klare.

Der har ikke været personale til det, siger Lene

Meyer. Egentlig skulle hun være gået på pen-

sion, men det har hun udsat, fordi der er så stor

brug for hendes kompetencer.

- Til tider har de danske deltagere måttet klare

sig med selv at formulere sig på engelsk. Det er

problematisk, fordi de så skal bruge energi på at

tænke på det rent sproglige, i stedet for at kon-

centrere sig om det substantielle.

Første hold i 2017

Det drejer sig om én ud af bare fire nye uddan-

nelser, som uddannelses- og forskningsministe-

ren for nylig har godkendt. Aarhus bSS regner

med at kunne starte det første hold, på cirka 25

studerende, i 2017 eller 2018.

Den tætteste parallel til den nye uddannelse

er cand.ling.merc. Men hvor cand.ling.merc. i

høj grad er beregnet på oversættelse og andre

former for kommunikation i erhvervssammen-

hænge, vil den nye uddannelse være mere mål-

rettet imod tolkning ved EU-arrangementer og i

forbindelse med den danske stats internationale

aktiviteter. Der er tale om en uddannelse, som

er blevet nødvendiggjort af den stigende globa-

lisering.

Den nye uddannelse bliver indplaceret på hø-

jeste taksametersats, hvilket er meget usæd-

vanligt for uddannelser inden for det humanisti-

ske og samfundsvidenskabelige område. Det er

en forholdsvis dyr uddannelse og afspejler, hvor

høj prioritet området har.

32/33

Aarhus Universitet får tolkeuddannelse for eliten

Fra den danske tolkekabine i Europa-Parlamentet. Kilde: DG INTE

Uddannelsen retter sig imod færdiguddannede

kandidater, som skal beherske dansk og mindst

to andre sprog, fortrinsvis de større EU-sprog,

på meget højt niveau. Det ligger dog endnu ikke

fast, hvilke kombinationer af sprog, der vil blive

udbudt. Det kommer an på profilerne hos dem,

der ender med at blive optaget.

- Der vil blive lagt større vægt på at rekruttere

kandidater, der har potentiale til at blive super-

gode tolke, end på at rekruttere personer med

bestemte sprogkompetencer. Mange tolke lærer

nye sprog efter endt uddannelse, så det væsent-

lige er evnerne for tolkning – ikke hvilke sprog,

kandidaterne kan i forvejen, siger Helle Dam.

- Det er også essentielt, at man har et godt

kendskab til samfundsforholdene i de lande,

hvis sprog man skal tolke fra og til. Hvis der for

eksempel under forhandlingerne pludselig hen-

vises til et bestemt forhold inden for britisk in-

denrigspolitik, skal man vide, hvad det drejer sig

om.

Mange baggrunde

Helle Dam regner med, at de studerende kom-

mer med meget forskellige baggrunde. Der vil

sikkert være kandidater fra sprogfagene, men

der kan også tænkes at være for eksempel juri-

ster eller økonomer.

- Vi planlægger en skrap optagelsesprøve, så

vi er sikre på, at vi får de allerbedste. Hvis man

vil forberede sig på prøven, skal man i forhold til

fremmedsprogene først og fremmest øve sig i

de mundtlige færdigheder og læse op på sam-

fundsforholdene i de lande, hvis sprog man øn-

sker at blive optaget med, siger Helle Dam.

- For de nye studerende på uddannelsen vil

det blive en investering i fremtiden. Hvis de gen-

nemfører uddannelsen her på Aarhus Universi-

tet, er de godt rustet til den meget konkurrence-

prægede optagelsesprøve som tolk i EU. Og når

den er bestået, ligger vejen åben til et meget

spændende og velbetalt job.

Lene Meyer bekræfter, at tolkejobbet kan

være elementært spændende. Man kommer tæt

på begivenhederne, og nogle gange kan man

ligefrem mærke historiens vingesus. Det kan

selvfølgelig også være hårdt. Der er tryk på. Hun

vil ikke afvise, at det kan være lige så intenst

som en flyveleders hverdag.

- Måske minder det lidt om det, men der er

trods alt ikke helt så mange bolde i luften på én

gang, siger hun.

På et overordnet plan kan der være positive

bivirkninger af en indsats på tolkeområdet, som

den, der nu planlægges i Aarhus. Det kan bi-

drage til udviklingen af det danske sprog på lidt

længere sigt, hvis man har en gruppe af erfarne

tolke, som løbende beskæftiger sig med for-

danskning af nye ord og begreber. Det fortæl-

ler Sabine Kirchmeier, som er direktør for Dansk

Sprognævn.

- Det er vigtigt at have danske tolke til stede

i internationale sammenhænge. Ikke blot fordi

det sender et signal om, at man holder af og er

stolt af sit sprog, men også fordi det kan skabe

motivation til at finde danske ord for begreber,

som vi i første omgang møder på engelsk. I den

forstand kan man sige, at tolkning kan bidrage

til at udvikle det danske sprog på områder, hvor

engelsk ofte er dominerende, siger hun.

Helle V. Dam, professor ved Aarhus bSS og kommende studieleder for tolkeuddannelsen. Kilde: Aarhus BSS.

34/35

Fra høflighed til kulturforståelse

Om to år - i 2018 - kan en bestseller fejre 100

års jubilæum. Der er tale om Emma Gads Takt

og Tone, der er udkommet i 70 oplag siden før-

steudgaven.

I kapitel 8 kan man læse følgende råd om ”høf-

lighed på gaden”: ”En Herre tager Hatten af med

højre Hånd, idet han, hvis han ryger, tager Ciga-

ren ud af Munden med venstre Hånd, men han

tager Hatten af med venstre Hånd, hvis han i det

samme udveksler Håndtryk med en anden Per-

son, eller går med en Dame under sin højre Arm.

Dog bør han helst slippe hende, idet han hilser.”

Man kan ikke lade være med at trække på

smilebåndet, når man læser fru Gads snirklede

tips til, hvordan den mandlige læser skal gebær-

de sig iført hat og cigar. Det er so last century!Måske har vi en tendens til at opfatte bogen

som et produkt af et samfund, der ikke rykkede

sig så meget. I vores ofte lidt historieløse optik

var der i datidens samfund herskab og tjene-

stefolk. Det var koloniherrer og koloniserede.

Det var de rige og de fattige. Det var dem, der

kunne bestemme, og det var dem, der blev be-

stemt over. Der var en overordnet tro på en ver-

densorden, hvor Vesten var det udvalgte folk, og

hvor vores grundlæggende kristne værdier skul-

le velsigne de uoplyste.

Men det var også en tid, som var rystet af den

russiske revolution, der selv havde hentet inspi-

Mellem linjerne – om sprog og kommunikation

Tekst / Ulla Gjedde

ration i den franske kommunardopstand i 1871

i Paris. Arbejderstanden fik en stadigt voksen-

de bevidsthed om sin egen styrke, socialismen

var i fremmarch. De kristne værdier var truet.

Kvinderne havde fået stemmeret i 1915. Og 1.

verdenskrig buldrede nede i Europa. En del dan-

skere tjente gode penge på krigen og kunne i

økonomisk henseende regnes til borgerskabet.

Det var de såkaldte gullaschbaroner, som man

nedladende kaldte disse nyrige kapitalister.

Alt dette øgede risikoen for sociale gnidnin-

ger. Kort sagt, der var brug for at skabe nogle

adfærdsregler; en høflig og hensigtsmæssig om-

gang som næsten var det kit, der kunne binde

de menneskelige relationer på trods af klasse-

skel. bogens mange oplag vidner om, at den

fandt mange læsere i datiden.

Hvad så med i dag? Efter min mening har

bogen – når man ser bort fra disse tidstypiske

råd – et universelt budskab. Læs selv indgangs-

bønnen – eller rettere den indledende ordre, for

Emma Gad talte i imperativ til sin læser – den er

mindst lige så aktuel i dag som for 100 år siden:

“Vær ikke snobbet, vær ikke vigtig, vær ikke

underdanig.

Vær fordringsfuld overfor Dem selv – ikke

overfor andre.”

Et par linjer efter indledningen skriver Emma

Gad, at ”al virkelig god opførsel kommer indefra,

udspringer naturligt fra det Sind, som er åbent

for Velvilje, Forståelse og Medynk med Andre.”

Helt generelt kan man sige, at der er pokkers

meget brug for Emma Gads gode råd. Et ek-

sempel er de sociale medier, hvor tonen ofte er

modbydelig, nedladende, selvfed og intolerant.

Det er trist.

Lidt mere specifikt kan man vist roligt sige, at

vi danskere og europæere - og de nye borge-

re i vores land - er nødt til at finde en god om-

gangsform med hinanden. Der er mindst lige så

mange modsætninger i den globaliserede ver-

den, som der var på Emma Gads tid. I dag er

det dog i mindre grad klasseforskelle, der gør

sig gældende, men nærmere kulturforskelle. Så

tiden har brug for bedre forståelse af andre kul-

turer. Lars Løkke Rasmussen sagde det ret ty-

deligt i sin nytårstale: ”Det udfordrer vores sam-

menhængskraft, når der kommer mange hertil

fra helt andre kulturer. Fremmede over for de

uskrevne regler og normer, der er så indlysende

for os. Fordi vi er vokset op i en tradition med

frihed, frisind, ligestilling og ligeværd.”

Måske skulle vi alle sammen genlæse Emma

Gad?

S T U D

Som studerende står du med en palet af mulig-

heder ved hånden, hvor det bare handler om at

gribe chancen og springe ud i nogle af dem. Én

af de mange er muligheden for et semester i ud-

landet. Tusindvis af studerende står snart over

for at skulle vælge, hvordan de ønsker at fort-

sætte deres uddannelse næste skoleår.

Måske er du en af dem, hvor der spirer en

lille udvekslingstvivl i maven. Deadline kommer

skræmmende tæt på, og du skal snart træffe en

endelig beslutning. Jeg har været i kontakt med

Kommunikation og Sprog-medlem, Simone Pe-

tersen, som bidrager med sin oplevelse og sine

erfaringer med et udvekslingsophold. Simones

beretninger kan måske lede dig hen imod den

rette beslutning for dig.

Simone læser til dagligt Virksomhedskommu-

nikation på CbS (Copenhagen business School),

hvor et udvekslingsophold er populært som al-

drig før. Det gav anledning til at vurdere, hvor-

vidt hun selv ønskede et udvekslingsophold i

forbindelse med sit studie på CbS.

- Siden jeg var ude og rejse i mit sabbatår ef-

ter gymnasiet, tænkte jeg på, at når jeg startede

på universitetet, skulle jeg benytte mig af mu-

ligheden for at tage ud og rejse igen, hvis det

kunne kombineres med mit studie. Jeg tænkte,

at jeg ville fortryde det, hvis jeg ikke greb chan-

cen og dermed greb verden i forbindelse med

mit studie. Sådan starter Simone sin beretning

om sit udvekslingsophold og sine overvejelser

omkring det.

Trods mange bekymringer og beslutninger,

der skulle træffes forud for et udvekslingsop-

hold, var Simone ikke i tvivl om, at det var en rig-

tig beslutning med et semester i udlandet.

- Jeg havde ikke synderligt mange bekymrin-

ger omkring et udvekslingsophold, men dét, der

fyldte mest, var nok tanken om, hvordan økono-

mien kom til at hænge sammen. Det kommer

nok ikke som et chok for nogen, at det selvføl-

gelig kræver lidt flere penge ud over SU’en at

tage på udveksling. Økonomien skal man jo få til

at gå op i en højere enhed og derfor have med i

sine beregninger, inden man søger om udveks-

ling.

Trods Simones økonomiske bekymringer

blev det slet ikke så dyrt, som hun havde fryg-

tet. Med sig fik hun sin SU under hele opholdet

og derudover et Erasmus-stipendium, idet hun

valgte at studere i Europa. Simone indskyder, at

det er vigtigt at væbne sig med tålmodighed, når

man skal søge om et Erasmus-stipendium. Man

skal ikke lade sig skræmme, hvis hele ansøg-

ningsprocessen kan virke som en bureaukratisk

jungle med papirarbejde og godkendelser, der

skal falde på plads.

- Når du er blevet optaget på et universitetet,

skal du søge om fag, hvilket kan være et stort

puslespil, da det skal passe ind i ECTS-kravene

for dit studie. Derudover er der selvfølgelig de

praktiske forberedelser, såsom flybilletter og at

finde et sted at bo. Alt i alt skal man være forbe-

redt på, at der er rigtig meget papirarbejde, der

kan føles som en længere proces – men det er

det hele værd!

Ifølge Simone hersker der ingen tvivl om, at

hun til hver en tid vil anbefale et udvekslingsop-

hold til alle universitetsstuderende.

- Udvekslingsopholdet gav mig et afbræk fra

hverdagen på CbS. Jeg var lidt skoletræt, in-

den jeg tog af sted og overvejede derfor, om

jeg skulle tage et fri-år, inden jeg skulle starte

på min kandidat til sommer. Efter mit udveks-

lingsophold har jeg fået fornyet energi og føler

ikke længere, at jeg har brug for et fri-år mel-

lem bacheloren og kandidaten. Hvis du overve-

jer at tage på udveksling, så gør det! Det er bare

om at kaste dig ud i det og ikke være bange for

det nye og ukendte. Det kan virke super hårdt

– særligt i starten – men det giver så meget at

tage af sted. Jeg tror på, at det styrker dit CV og

Udveksling – skal, skal ikke? Tekst / Simone Tofte Jensen, KS studenterkoordinator på CBSFoto / Colorbox

samtidig giver dig en langt bedre forståelse for

verden omkring dig. Den erfaring, du gør dig un-

der dit udvekslingsophold, vil jeg vove at påstå,

er noeget, du kan tage med dig og have gavn af

resten af dit liv.

For Simone er der ingen tøven i hendes an-

befaling – JA, du skal tage på udveksling. Men

gør dig selv den tjeneste at overveje, hvad du vil

have ud af dit ophold. Vil du gå på et top-ranket

universitet og have et stort fagligt udbytte eller

blot have et afbræk fra din vante hverdag i dit

danske uni-liv? Måske du hellere vil noget helt

tredje?

Rasmus, SDU Odense rfa@kommunikationogsprog.dk

Simone, CbS stj@kommunikationogsprog.dk

Lill, Aalborg Universitet lhe@kommunikationogsprog.dk

Camilla, Københavns Universitet cll@kommunikationogsprog.dk

Louise, Aarhus Universitet los@kommunikationogsprog.dk

Simon, Aalborg Universitet, København sge@Kommunikationogsprog.dk

Ene, RUC rih@kommunikationogsprog.dk

Har du noget på hjerte?Kommentarer, meninger, erfaringer,

ideer eller andet, du mener, vi skal

tage op, så skriv til os på

studred@kommunikationogsprog.dk

Sådan søger du legat

Måske er du stadig i tvivl, stadig i overvejel-

sesfasen. Det kan også være, at du er fast

besluttet, har sendt ansøgningerne, af sted

til drømmeuniversiteterne, skal til at plan-

lægge nærmere og ikke mindst få overblik

over det økonomiske aspekt af din studie-

rejse. Udveksling kan være en dyr fornøjelse

og kræver oftest studielån eller anden ekstra

indkomst. Et legat kan bidrage økonomisk

i forbindelse med din rejse. Legatlandska-

bet kan dog nemt føles som en jungle, og

at danne sig overblik over mulighederne kan

føles uoverkommelige, hvis ikke man har de

rette redskaber eller rådgivning og vejledning

ved hånden. Derfor vil jeg i det følgende kort

skitsere et par af de muligheder, du har for at

komme et skridt nærmere et legat.

Først og fremmest vil jeg anbefale Legat-

håndbogen - uddannelse. Den findes allerede

i en opdateret 2016-version og giver dig en

samlet fortegnelse over de legater og fonde,

du kan søge som uddannelsessøgende. Den

indeholder blandt andet en oversigt over le-

gater med og uden ansøgningsfrist, samt

ansøgningskriterier til det enkelte legat. Den

kan købes hos de fleste boghandlere eller på

tilsvarende webshops. Alternativt kan bogen

lånes på biblioteket, dog med det forbehold

at den muligvis kun forefindes i ældre versio-

ner, og at der kan forekomme ventetid.

En anden mulighed er EDU – internationale

universitetsstudier. Det er en privat organisa-

tion med kontakt til en lang række universite-

ter i udlandet. Organisationen hjælper stude-

rende med at arrangere deres udlandsophold

(eller praktik), herunder også de finansielle

aspekter. De holder løbende oplæg rundt om-

kring i landet og holder EDU Days allerede i

februar (8.-10. februar) i henholdsvis Køben-

havn, Aarhus og Aalborg. Desuden kan man

på deres hjemmeside også få hjælp og gode

tips til blandt andet legatsøgning.

Kommunikation og Sprog afholder også

et arrangement i samarbejde med EDU på

Hauser Plads den 17. marts 2016. Her vil der

være oplæg om, hvordan man arrangerer et

udlandsophold, samt oplæg om legatsøgning.

Deltagelse er for alle medlemmer, som er

studerende, og arrangementet er gratis! Se

mere herom på KS hjemmeside under arran-

gementer.

Slutteligt vil jeg gøre opmærksom på, at

Kommunikation og Sprog hvert år uddeler

fem studielegater á 10.000 kroner Udvæl-

gelsen sker på baggrund af en ansøgning og

relevante materialer, som fortæller om ophol-

dets karakter og formål. Det eneste krav, der

er forbundet med legatet, udover selvfølge-

lig at du skal være medlem, er, at du skriver

en artikel om dit ophold til brug i eksempel-

vis KOM magasinet eller på KS hjemmesi-

de. Ansøgningsfristen for Kommunikation og

Sprog studielegat er 1. april 2016. For mere

information, se KS hjemmeside. Herfra er

det bare om at fatte tasturet, udforske, finde

inspiration og få sendt nogle brandgode an-

søgninger af sted. God legatsøgning, og god

rejse!

Tekst / Camilla Lykke Legald, KS studenterkoordinator på KU

36/37

budskabet fra Simone er klart. bryd ud af dine

trygge rammer, og se, hvor privilegeret, heldig

og dygtig du er. Forlad din comfort zone, og tag

chancen. Du kommer muligvis hjem med enten

følelsen af, at du hellere vil være i udlandet eller

den fantastiske følelse af at komme hjem. Den

eneste undskyldning, der bør afholde dig fra at

tage afsted, er, at du ikke vil blive stemplet som

hende/ham den irriterende, der bliver tagget på

misundelsesværdige billeder på Facebook og

dagligt lægger eksotiske billeder på Instagram.

Vi ved alle sammen, hvem de er. Afsted med

dig!

Den digitale udvikling er en af de megatrends, der i de kommende år vil skabe de største forandringer i virksomheder og organisationer.

Den gode nyhed er, at du som professionel kommu-nikatør er én af dem i din organisation, som virkelig kan få en nøglerolle i den proces, der skal sikre, at din arbejdsplads bliver en vinder i stedet for en taber.

Vi kender alle flere eksempler på, hvordan digitalise-ringen på bare få år har muliggjort helt nye globale virksomheder. Og har lukket andre. Airbnb fortræn-ger hoteller. Mobilepay fortrænger kontanter. Netflix fortrænger Blockbuster.

Uanset om du sidder i det offentlige eller i det priva-te, bliver kravene til dig som kommunikations-, mar-keting- eller sprogmenneske nogle andre.

Gør derfor dig selv, din chef og jeres organisation en tjeneste: Deltag på KS-DAGEN 2016 – Aarhus, og hør topledere og eksperters cases, erfaringer og bud på det, der sker.

Som medlem af Kommunikation og Sprog er din del-tagelse gratis. Men hurtig tilmelding tilrådes, da der er rift om pladserne.

Arrangementet foregår på Centralværkstedet i cen-trum af Aarhus.

12. april 2016, klokken 10 - 17

ks-dagEn 2016 aarhus

tirsdag 12. april 2016

Årets tema:den digitale fremtid er her allerede nu

38/39

Tekst / Anne NimbFoto / Carsten Snejbjerg

KENNETH MOLLERUP BIRCH, 35 ÅR

1.2. 2016 fra chief editor i Maersk Line til senior communication consultant i

Novo Nordisk Research & Development

Du begynder i det nye job 1. februar, men hvad var det, der tiltrak dig ved det?

Jeg er nået til et tidspunkt i min karriere, hvor jeg gerne vil gå mere i bredden i

forhold til værktøjskassen og mere i dybden i forhold til stoffet. Det nye job giver

mig nogle spændende udfordringer i forhold til det. Jeg har været rigtig glad for

mit job i Maersk Line, hvor jeg har siddet i en redaktørrolle de seneste tre år. Jeg

er selvlært, når det gælder journalistik og vil gerne udvikle andre kompetencer

også, blandt andet så der kommer mere strategi og rådgivning på.

Hvor meget kan du sige om indholdet i dit nye job nu og her, inden du er startet?

Kommunikationsafdelingen i Novo Nordisk Research & Development har fi re

medarbejdere, og fokus kommer til at ligge på intern kommunikation, men når

man kigger på, hvilke historier vi har at fortælle om den grundforskning, der udfø-

res, og udviklingen af nye produkter, skal alle kanaler med i betragtning, så derfor

skal der også kigges på den eksterne kommunikation, når vi har en god historie at

fortælle.

Du har indtil nu kunnet sikre dig job i to af Danmarks største virksomheder. Er det bevidst, at du er gået efter de store?

På et eller andet tidspunkt i begyndelsen af min uddannelse læste jeg et stillings-

opslag på et job som informationschef og tænkte, at dér kunne jeg godt se mig

selv om 15-20 år. Gerne i en stor international virksomhed og især med intern

kommunikation, fordi jeg gerne vil hjælpe en stor og kompleks organisation til

at arbejde bedre sammen og styrke samhørigheden i virksomheden på tværs af

grænser.

Hvorfor tror du, at du indtil nu er lykkedes så godt med at få opfyldt dine ambitioner?

Dels tror jeg, det hænger sammen med, at jeg kan mit håndværk. Jeg er god til at

skrive, hurtig til at lære, er internationalt orienteret, god til at forstå andre kulturer,

og så er jeg fl ydende på engelsk. Min uddannelse har både et humanistisk og et

teknisk aspekt, men efterhånden er mine styrker blevet mere og mere humani-

stisk orienterede.

Hvor vigtigt har det været for at få succes, at du har kunnet dokumentere dine resultater, og at den kommunikation, der udføres, virker?

Generelt tror jeg, vi skal blive bedre til at måle på resultaterne af kommunikationen,

så vi ikke kun ser på den direkte feedback og de kommentarer, vi får. I Maersk Line

er kommunikationsafdelingen vokset i de fem år, jeg har været her, og det samme

ser man andre steder. Det sker vel næppe, uden at der er resultater, så det er vig-

tigt at kunne dokumentere, hvad man laver, uden at effekten af hvert enkelt initiativ

nødvendigvis skal kunne måles. Det er helheden, der gør forskellen.

KENNETH MOLLERUP bIRCH ER KANDIDAT I INFORMATIONSVIDENSKAb FRA AARHUS UNIVERSITET 2008. HAN HAR HAFT FORSKELLIGE SMÅJObS, bLANDT ANDET I AUSTRALIEN, INDEN HAN I 2010 bLEV ANSAT I MAERSK LINE, I FØRSTE OMGANG I ET VIKARIAT. I SIN FRITID SYNGER HAN I KAMMERKORET CAMERATA. HAN ER GIFT OG HAR ET bARN. KENNETH HAR bLOGGET PRIVAT I NOGLE ÅR PÅ KENNETHbIRCH.WORDPRESS.COM.

Medlem / portræt

Hold øje med kalenderen på hjemmesiden. Der kommer hele tiden nye arrangementer over hele landet.

KøbenhavnKompetence-workshop 2. februar

Få dit indhold ud af startblokken 2. februar

Karrieresamtaler 3. februar

Kompetenceudvikling gennem Digital Storytelling - workshop 4. februar

Tal med tegning! 4. februar

Workshop om projektledelse – lær at opstille klare mål og gode planer for dine projekter 9. februar

Tale- og præsentationsteknik – oplæg, eksamen eller jobsamtalen? 11. februar

Skriv tekster, der virker 16. februar

Diskussion af ”Alice” 16. februar

Er du igen klar til den tyske udfordring? 17. februar

Karrieresamtaler 18. februar

Barselshjørnet 22. februar

Debatmøde om sprogpolitik 22. februar

Excel for kommunikatører - til Mac 23. februar

Design din karriere og dit arbejdsliv - Del 1 25. februar

Karrieresamtaler 29. februar

Bliv innovationskommunikatør 29. februar

Trivsel i og uden for job – positiv psykologi 1. marts

Videoredigering med Apple Final Cut Pro 2. marts

Ophavsret på de sociale medier 3. marts

Revolutioner din jobsøgning! Del 1 3. marts

Skab engagement og målbar effekt i dine kommunikationsprojekter 8. marts

Design din karriere og dit arbejdsliv - Del 2 9. marts

Kompetence-workshop 10. marts

Personlig gennemslagskraft i din præsentation 10. marts

Barselshjørnet 14. marts

Spild ikke tiden – bliv en effektiv mødeleder 14. marts

Revolutioner din jobsøgning! Del 2 15. marts

Karrieresamtaler 16. marts

Tale- og præsentationsteknik – oplæg, eksamen eller jobsamtalen? 16. marts

AarhusKarrierer og karakterstyrker – positiv psykologi 1. februar

Karrieresamtaler 2. februar

Revolutioner din jobsøgning! Del 1 2. februar

Revolutioner din jobsøgning! Del 2 9. februar

Workshop om projektledelse – lær at sætte klare mål og gode planer op for dine projekter 10. februar

Tre effektive workshopper for ledige 22. februar

Personlig gennemslagskraft i din præsentation 1. marts

Pension live – spring den kedelige læsning over 8. marts

Trivsel i og uden for job – positiv psykologi 15. marts

Skriv tekster, der virker 17. marts

Tre effektive workshopper for ledige 18. marts

OdenseLønforhandling kan læres 3. februar

Excel for kommunikatører 24. februar

Det sker! Møder og arrangementer i Kommunikation og Sprog

København13. november Skriv til personalet, pressen og de prægtige kunder

14. november Lønforhandlingskursus for privatansatte – forhandling i praksis del II

16. november Kursus i InDesign

19. november Kursus i Photoshop

19. november Employability

19. november Kinesisk sprogvidenskab på internettet

22. november NTIF 2012

26. november Kompetenceworkshop

6. december Karrieresamtaler

8. januar Lønforhandlingskursus for privatansatte – kom bag om forhandlingen del

7. februar Lønforhandlingskursus for privatansatte – forhandling i praksis del II

Aarhus15. november Skriv til personalet, pressen og de præg-tige kunder

15. november Karrieresamtaler

21. november Lønforhandlingskursus for privatansatte – kom bag om forhandlingen del I

6. december Karrieresamtaler

6. december Arbejdsmiljø og trivsel - kom stress i forkøbet

12. december Lønforhandlingskursus for privatansatte – forhandling i praksis del II

Esbjerg12. november Workshop om personlig gennemslags-kraft v/Annette Bjerre Ryhede

Odense14. november Karrieresamtaler

20. november Excel for kommunikatører

4. december Karrieresamtaler

Hvis du vil vide, hvornår der er gratis ar-rangementer i nærheden

af dig, så tilmeld dig arran-gementsnyhedsbrevet på

hjemmesiden.

Karrieresamtaler 2. marts

Karrieresamtaler 3. marts

Få dit indhold ud af startblokken 3. marts

Sociale medier - de vigtigste tendenser 22. marts

AalborgEffektiv jobsøgning 8. februar

Karrieresamtaler 16. februar

Brush-up kursus i fransk på BA-niveau 16. februar

Kriseklar kommunikation 3. marts

Chokoladesmagning 16. marts

KoldingPension live – spring den kedelige læsning over 25. februar

Det meningsfyldte arbejdsliv 17. marts

Hinnerup På togt med Troels Kløvedal 9. marts

WebinarerBliv hørt 3 - Kommunikation med gennemslagskraft 11. februar

Online personlig branding 19. april