Magasinet for Forbundet Kommunikation og Sprog / nummer 78 / marts / 2014

Visualisering er lovlig leg

Tema: Sprog og markeder

Oversættere har både tryk og pres påOversætterbureauerne i Danmark har masser af opgaver, men der er pres på prisen, som er faldet med 45 procent på få år. / Side 10 – 17

De bruger det alle sammen. Både de mindre og de helt store virksomheder anvender visuel facilitering af møder og konferencer.

Mød illustrator Karen Leth. / Side 32

kom magasinetISSN: 1604 – 0961

medlemsblad forForbundet Kommunikation og Sprog

Bladet er medlem afDanske Medier

redaktionPer Lindegaard Hjorth (ansvarshavende)Anne Nimb (redaktør)

kom magasinetNr. Deadline Udgivelse79/2014 27/03 25/0480/2014 14/04 13/06

annoncerDG Media a/sTelefon: 7027 1155Fax: 7027 1156E-mail: epost@dgmedia.dk

Årsabonnement 8 stk.500 kroner for ikke-medlemmer

Artikler og indlæg i bladet gengiver ikke nødvendigvis forbundets holdning.Eftertryk og publicering er tilladt med tydelig kildehenvisning.

Forbundet er medlem af Akademikerne (AC).

grafi sk design og produktionFalk og musen grafi sk design

trykPR Offset

oplag 8.500 eksemplarer

adresseHauser Plads 20, 3. sal1127 København K.Telefon: 3391 9800E-mail: info@kommunikationogsprog.dkHjemmeside: www.kommunikationogsprog.dkPostgiro: 8 17 65 90

ÅbningstiderMandag-torsdag 10-16Fredag 10-15

arbejdsløshedskassen for Journalistik, kommu-nikation og sprogGl. Strand 461202 København K.Telefon 3342 8001

w n

Indhold

TEMASprog og markeder

I dette nummer af KOM har vi taget fat på sprogfagene. Hvordan har de det, hvordan går det for de virksomheder og personer, der arbejder i dem og hvordan ser fremtiden ud? Tager robotterne over lige om lidt, så der slet ikke er brug for folk, der kan fremmedsprog?

Aldrig har der været så meget, der skal oversættes som nu. Hjemmesider er på utallige sprog. Brugsanvisninger, produktinformation, kommunikation med medar-bejdere. Kommunikation med kunder og kommunikation med presse. Hvis du vil agere i den globaliserede verden, skal du tale på fl ere sprog.

Og mængden af kommunikation vokser og vokser. 99 procent af den digitalise-rede information, der fi ndes lige nu, er skabt inden for de seneste to år.

Det skal også gå hurtigere og hurtigere. For eksempel når der skal svares med det samme på en henvendelse på portugisisk på virksomhedens facebookside. Så oversætterne har travlt og det er de også nødt til. Det er nemlig svært at blive rig af at oversætte. Prisen pr. ord er gennemsnitligt faldet med 45 procent de senere år. Det er meget, så der skal fl ere og fl ere ord til for at leve af det. Uden oversættelsesteknologi, workfl owautomatisering og hjælp fra for eksempel crowd sourcing ville det ikke gå.

Virksomhedernes budgetter til kommunikation på fremmedsprog stiger ikke i samme takt som mængderne og kravene til hastighed. Sprogfagene er ramt af mangel på anerkendelse, og det afspejler sig i betalingen. Den ene sproguddan-nelse efter den anden er blevet nedlagt. For de unge er det mere cool at fortælle, at man studerer økonomi og jura end sprog. I virksomhederne undervurderer man oversætternes uddannelseslængde og kompetenceniveau. I en nyere undersøgelse anslog fl ertallet af de adspurgte, at en translatørs uddannelseslængde er tre til fi re år. Og det er jo faktisk en femårig universitetsuddannelse, på linje med jura-, øko-nomi- og ingeniørstudierne.

”Ikke på noget tidspunkt har mine sproglige kompetencer givet mig et job, og det selvom jeg taler blandt andet russisk, kinesisk, tysk, fransk og engelsk”. Ordene er Jens Alsbirks. Han er chef for EU og International Afdeling i Dansk Erhverv.

Han mener, at man skal være sig bevidst, at virksomheden ofte står overfor at skulle vælge mellem at ansætte en tekniker, en sælger eller en sprogmedarbejder, fordi de ikke har råd til det hele. Hvis du vil gøre dig på de internationale markeder, er det ikke nok at kunne sproget. Der skal mere til og din profi l skal frem for alt have en kommerciel kant.

Heldigvis har rigtig mange af KS’erne taget en uddannelse, hvor sprog er kombi-neret med noget andet, ofte kommercielt og kommunikations- eller marketingrettet.

Jeg håber, at dette nummer af KOM kan være med til at give alle KS’ere et nyt billede af, hvordan det går erhvervet for en af de store medlemsgrupper i KS. God fornøjelse med læsningen!

Anne Nimb, redaktør

6 Vil du sætte dit præg på dansk eksport?

10 Oversættere har både tryk og pres på

12 Vi skal sætte barren højt

13 Vi vil ikke bare være dem, der leverer ord

14 Konkurrencen er international, tiltagende og udfordrende

16 Kærlighed og kildevand

18 Ecco: Fordi tekst er vigtig

19 Universal robots: Mød robotten, der kan kom-munikere på 18 sprog

20 Topledelsen skal tænke sprog ind i deres strategi

26 STUD: Er de egentlig så underlige?

28 Interview: Lars Elmsted, for-mand for DJ Kommunikation

30 Ups! Hvad skal jeg gøre med den medicin?

32 Visualisering er lovlig leg

36 Hvad er trafi kken værd, hvis den ikke sælger?

3

…er tre korte ord, som de fl este af os nok forbinder med indledningen til et eventyr. ”Der

var engang …” får en masse billeder til at poppe

frem hos mig. Jeg bliver sendt tilbage til barn-

dommen og kan næsten fornemme duften af

hjemmebagte boller og varm chokolade og høre

min far læse højt.

Men hvad har ”der var engang”-temaet med

dette nummer af KOM at gøre?

I dette nummer af KOM tager vi temperaturen

på oversætterbranchen og ser på, hvad oversæt-

tererhvervet har udviklet sig til. Artiklerne om

udviklingen i oversætterbranchen og kravene til

oversætteren får mig til at tænke på dengang,

jeg kom tilbage til Danmark efter halvandet år i

Frankrig og blev ansat som korrespondent/se-

kretær i et stor tysk virksomhed. Jeg fi k forelagt

ingeniørens håndskrevne udbudsbetingelser,

som jeg oversatte og renskrev på skrivemaskine

– trods alt elektrisk. Jeg var med til at indføre

nogle af de første tekstbehandlingsanlæg, der

fyldte lige så meget som et mindre konference-

bord. Der var altså engang (midt i 1980’erne),

hvor tingene foregik på en helt anden måde. Det

var ikke eventyragtigt.

For mig er udvikling kendetegnet ved, at der

sker nye ting. Det gør der inden for alle erhverv.

Alle faggrupper er i dag underlagt de samme

betingelser og krav om at være omstillingsparate.

Spørgsmålet er så, hvor vi er på vej hen, og hvor

meget udvikling vi kan og vil acceptere. Hvor

meget kan vi acceptere uden at gå på kompromis

med det faglige niveau og kvaliteten? Oversæt-

termarkedet er i dag en virkelig presset branche

og har været det i mange år. Stigende konkur-

rence fra udlandet, ny teknologi, øgede krav til

hurtigere og hurtigere levering samtidig med,

at virksomhederne ikke vil betale prisen for den

leverede ydelse. At branchen er presset, kan vi

også se i KS’ Lønstatistik, hvor lønudviklingen for

de medarbejdere, der er ansat som oversættere,

stagnerer eller ikke stiger ligeså meget som for

andre medlemsgrupper. Det er i bund og grund

paradoksalt, når man tænker på, at der aldrig

tidligere er blevet oversat så meget som nu.

Der er imidlertid ingen grund til at resignere

eller give op over for udviklingen. Der er i dag

og fremover stadig brug for sprog som ker-

nekompetence. Der er stadig behov for tolke

og fagsproglige oversættere til at formidle

komplekse emner og kompleks viden, når vi

handler med andre lande. Vores fælles opgave

består imidlertid i at få virksomhederne til at

betragte sproglige kompetencer som grundlaget

for mersalg og merværdi og ikke blot som en

omkostning. Når en virksomhed laver et pro-

jekt – for eksempel udbudsmateriale – betaler

virksomheden ”gladelig” kæmperegninger til

advokater og revisor, men hvis virksomheden

skal have materialet oversat og betale, hvad der

svarer til en brøkdel af regningen fra advokaten

eller revisoren, så er fanden løs i Laksegade.

De tre faggrupper leverer ligeværdige ydelser,

der alle i lige høj grad bidrager til at hive ordrene

hjem. Den ene kompetence er ikke mere værd

end den anden.

For mig drejer det sig om, at virksomhederne

tør tænke mere utraditionelt. I store virksomhe-

der får man det bedste resultat, hvis ledelsen

kan sammensætte et team med forskellige

kompetencer – økonomer, teknikere og sprog-

folk har tilsammen de kompetencer, der skal

til for at afsætte et produkt på et nyt marked.

I mindre virksomheder er ressourcerne færre,

men hvorfor ansætte en sælger mere, der kan

lidt engelsk eller kan lære lidt tysk på en aften-

skole, fremfor en person med en ren sproglig

profi l? Hvorfor ikke gøre det omvendte, altså

ansætte en KS’er med sproglig profi l, der som

regel også har merkantil baggrund, og så lære

KS’eren det, som sælgeren kan? Jeg er over-

bevist om, at indgående kendskab til og indsigt

i et lands sprog og kultur giver KS’eren bedre

mulighed for at afdække en udenlandsk kundes

behov og ønsker end den omtalte sælger. Deres

kommunikation vil være ligeværdig og tillids-

skabende.

Så kære virksomheder: Tænk anderledes.

Tænk utraditionelt. Tænk ud af boksen. Det

kalder jeg innovation.

Tekst / Per Lindegaard Hjorth

Foto / Carsten Snejbjerg

Per Lindegaard Hjorth

Formand

Kommunikation og Sprog

Der var engang ...

Update

Den effektive jobsøgning virkedeDet er værd at fejre, når en, der har været ledig i et år, får et job. Det blev det i KS for nylig, hvor Henriette

Døssing, der har været deltager på KS’ kurser ”Effektiv

Jobsøgning”, fortalte om, hvad hun havde gjort for at

skifte status fra jobjæger til jobvinder.

Jobbet som presserådgiver i Movia var resultatet af

en lang og sej kamp for at komme i arbejde igen efter

en opsigelse for et års tid siden. Godt 160 ansøgninger

har hun skrevet og de første 100 kastede ikke noget

nævneværdigt af sig. Men så tog Henriette på KS-kur-

sus i effektiv jobsøgning med Ricki Nielsen, og siden

har hun været til seks - otte samtaler.

- Så det virker, konstaterede hun, da hun stod over for

det kursushold, der deltager i Rickis kurser i øjeblikket.

Henriette, der er uddannet journalist, var egentlig

mødt op for at give Ricki en flaske bobler som tak, og

så blev hun opfordret til at fortælle om sine erfaringer:

- I første omgang var det en overvindelse for mig at

gøre de ting, som Ricki foreslår, som for eksempel at

ringe arbejdsgiveren op og spørge ind til jobbet. Så jeg

startede med at ringe på job i Jylland, hvor der ikke var

noget på spil, og så fik jeg øvet mig på den måde.

- Jeg spurgte for eksempel ind til, hvilke udfordrin-

ger jobbet især indeholder, og svaret brugte jeg så i

mine ansøgninger, som jeg også fik gjort meget mere

tydelige i forhold til, hvorfor jeg gerne ville have netop

det job, hvordan jeg ville kunne løse udfordringerne og

så videre.

- De job, som jeg har været til samtale på, er jeg gået

videre til anden og nogle gange tredje runde. Jeg tror,

det er lykkedes, fordi jeg har gjort noget ekstra for at

vise initiativ. I begyndelsen af samtalerne udleverede

jeg en ”goodie-bag” med forskellig information om mig

selv, udtalelser om mig fra LinkedIn, eksempler på tid-

ligere opgaver, artikler fra aviser og så også nogle ideer

til løsning af den aktuelle opgave, for eksempel ”10

ideer til pressemeddelelser”, og jeg gjorde den erfaring,

at mappen åbnede samtalen på en god måde.

Kommentarer på kommunikationogsprog.dk:Kamilla Sarossy: Tillykke med jobbet :)Henriette: Tak :-)Sandra Bothmann: Stort tillykke :)Per Lindegaard Hjorth: Et stort tillykke til Henriette. En skøn historie, der viser, at det umulige er muligt.

Som formand for KS er jeg specielt glad for at høre, at

de kurser og arrangementer, som KS udbyder, fører til

så positive resultater.

Har du hørt ...300.000 til KS’erKS-medlem blev fyret, to dage før han skulle på fædreorlov. Nu har Ligebehand-lingsnævnet tilkendt ham mere end 300.000 kroner i godtgørelse for uretmæssig

afskedigelse.

Ligebehandlingsnævnet traf afgørelsen i sagen, som KS anlagde på vegne af et

medlem, som blev afskediget, to dage før han skulle begynde sin to ugers fædre-

orlov. Det er halvandet år siden, det skete, så sagen har trukket ud, men nu er den

afgjort, og Ligebehandlingsnævnet tilkender medlemmet en godtgørelse svarende

til ni måneders løn plus renter for uretmæssig afskedigelse.

- Afgørelsen fastslår, at lige så snart din kone er gravid, så er der såkaldt omvendt

bevisbyrde, hvilket vil sige, at det er arbejdsgiveren, der skal være i stand til at doku-

mentere, at en fyring IKKE skyldes, at der er en fædreorlov i udsigt, forklarer juridisk

konsulent Hans Frederik Linde, KS.

I den aktuelle sag siger Ligebehandlingsnævnet, at der er en tidsmæssig sam-

menhæng mellem fædreorlov og opsigelse, og at arbejdsgiveren ikke kan dokumen-

tere, at der er andre årsager til opsigelsen.

- Ikke at arbejdsgiveren ikke har forsøgt, men det er altså ikke lykkedes for ar-

bejdsgiveren at godtgøre, at der eksisterer en anden, reel begrundelse. Arbejdsgive-

ren var meget længe om at aflevere en skriftlig begrundelse, og den var så fremstil-

let efter opsigelsen, forklarer Hans Frederik Linde.

Ligebehandlingsnævnet har nu færdigbehandlet sagen, der handler om forskels-

behandling på grund af køn, og truffet den afgørelse, at det var i strid med ligebe-

handlingsloven, at KS-medlemmet blev afskediget. Arbejdsgiveren skal betale godt-

gørelsen på et stykke over 300.000 kroner inden 14 dage, men har også mulighed

for at anke til byretten.

Det knirkerDet knirker i fugerne på funktionærloven. Det har KS ment længe, og det understre-ges af en ny dom fra Højesteret. Dommen fastslår, at arbejdsgiver godt kan kræve

dokumentation for, at ældre står til rådighed for arbejdsmarkedet, efter de er blevet

afskediget. Det henstår dog i det uvisse, hvilken dokumentation arbejdsgiver kan

kræve. Den nye dom understreger behovet for en modernisering af funktionærloven.

Hold arbejdsmiljøet i ørerneArbejdstilsynet afslører oftere og oftere dårligt arbejdsmiljø. Det viser de senest offentliggjorte tal. Bruger du din arbejdsmiljørepræsentant?

Send dine pressemeddelelser om morgenenHvis du skal ramme redaktionernes kliktidspunkter, er det vigtigt at sende pres-semeddelelserne om morgenen, når du møder på arbejde. Sender du din pres-

semeddelelse mellem klokken 7 og 8, er du godt dækket ind. De fleste redaktio-

ner holder deres redaktionelle møde om morgenen, hvor arbejdsopgaverne for

dagen bliver fordelt. Konklusionen kommer fra Vocast på baggrund af 7.682.221

udsendte pressemeddelelser i Danmark i perioden fra 28/11-2012 til 29/11-2013.

54/5

Kan jeg selv bestemme, hvornår jeg vil holde ferie?

Svar:Desværre er det ikke alle KS’ere, som selv kan bestemme, hvornår de

holder sommerferie. Det gælder blandt andet i de virksomheder, som

holder ferielukket i flere uger, eksempelvis i industriferien. Hvis det er

tilfældet, kan det enten stå i ansættelseskontrakten, hvornår virksom-

heden holder lukket, eller virksomheden kan varsle ferielukning senest

tre måneder før ferien, medmindre der er aftalt et kortere varsel i

kontrakten.

Det er altid en god ide at være i god tid med sine ønsker, så de bli-

ver skrevet ind i virksomhedens ferieplan inden 1. april. Husk også, at

du kan holde tre af årets fem ferieuger i sammenhæng i ferieperioden,

som ligger fra 1. maj til 30. september

q&a Jura

kommunikationogsprog.dk

Nyheder og gode råd kommunikationogsprog.dk

Som ringe i vandetKS-medlemmerne og de forskellige organisatoriske enheder laver flere og flere faglige arrangementer med flere og flere deltagere.

Hovedbestyrelsen er meget tilfreds med den udvikling.

- Vi håber, at medlemmerne vil bruge de faglige fora til at

arbejde målrettet med deres faglighed, og at der via netværksmu-

lighederne og aktiviteterne i de faglige fora vil opstå ringe i vandet,

således at flere medlemmer får endnu mere faglighed at arbejde

med.

Sådan siger KS-formand Per Lindegaard Hjorth efter seneste

hovedbestyrelsesmøde, hvor de tre faglige fora blev evalueret

sammen med hele den faglige strategi, som er et element i KS’

samlede indsats for medlemmerne.

- Vi i hovedbestyrelsen håber, at mange medlemmer melder sig

ind i et eller flere af de faglige fora, alt efter hvad der er relevant for

dem.

De tre faglige fora eksisterer dels virtuelt på hjemmesiden, dels

i virkeligheden, hvor der jævnligt afholdes arrangementer, hvor

medlemmerne kan mødes og udvikle deres faglighed, faglige

kompetencer, netværk og viden. Lige før deadline havde de føl-

gende medlemstal:

Forum for Erhvervssprog: 157

Forum for Virksomhedskommunikation: 240

Forum for Marketing: 114

2010-2013Hvis du har arbejdet i Sverige, Norge eller

Tyskland i årene 2010-2013, kan du godt

begynde at glæde dig. Sidst på året sætter

SKAT nemlig ganske uopfordret penge ind

på din konto.

Størrelsen af tilbagebetalingen afhænger

af den enkelte persons indkomstforhold,

men det vil i bedste fald dreje sig om et

beløb på op til ca. 16.000 kroner. pr. år.

Hertil kommer rentegodtgørelse. Perso-

ner, der har arbejdet i udlandet i alle årene

2010-2013, vil derfor i nogle tilfælde kunne

se frem til en tilbagebetaling på op til ca.

75.000 kroner.

SKAT vil i løbet af 2014 gennemgå ca.

100.000 årsopgørelser, hvor skatten skal

omberegnes. SKAT forventer at udbetale

de for meget betalte skatter – i alt nok over

300 millioner kroner – sidst på året. Ud-

betalingen sker helt automatisk, da SKAT

kan udsøge de berørte personer i deres

systemer.

14.000.000KS’ medlemmer har været flittige til at bruge Forbrugsforeningens betalings- og bonuskort. I 2013

omsatte KS-medlemmerne næsten 14 millioner kroner (13.851.646 kroner), og der blev blandt 892

aktive medlemmer optjent 910.588 kroner i bonus svarende til 1.021 kroner pr. konto i snit.

Et typisk medlem fra KS benytter sit medlemskab af Forbrugsforeningen til køb af rejser hos Spies

og Star Tour, benzin hos Uno-X, elektronik hos især Fona og til byggemarkedsartikler hos Silvan. Hertil

kommer masser af køb hos vores mere end 600 tøj- og skoforretninger fordelt over hele landet.

Blandt årets nye tilsluttede butikker var blandt andet Loop Fitness, Webapoteket, Telia, Bonniers-

hop.dk, Fårup Sommerland og www.de3bedste.dk (billige hvidevarer). Hertil kommer en lang række

nye restauranter og cafeer, således at foreningen nu giver adgang med op til 15 procent i bonus hos

ca. 300 spisesteder over hele landet.

Forbrugsforeningen kom godt ud af 2013 med en samlet omsætning på over 3,1 milliarder kroner

og en samlet bonus på over 187 millioner kroner via de ca. 4.600 tilsluttede butikker og forretninger.

Medlemstallet rundede 200.000 i året, der gik, og er nu oppe på over 202.000.

Forbrugsforeningen er medlemmernes og de faglige organisationers egen forening. Kun medlem-

mer af de optagelsesberettigede organisationer, herunder KS, kan blive medlem og få del i goderne.

TEMA: Sprog og markeder

Tekst / Charlotte Monica BredstedFoto / Carsten Snejbjerg

7

Vil du sætte dit præg på dansk eksport?

Har du forhåbninger om at sætte dit præg på dansk

eksport? Så sørg for, at din kompetenceprofil har

udpræget kommerciel kant. Ifølge Jens Alsbirk

i Dansk Erhverv er reel markedserfaring

nemlig noget af det, der kan sende den danske eksportkurve i vejret.

6/7

- Det kan godt være, at du har læst portugisisk og haft interkulturelle markedskommunikations-

fag på overbygningen, men du står svagt, hvis

du søger job i en virksomhed på vej ind på det

brasilianske marked og er oppe mod en kandi-

dat, som også har haft succes med at sælge

højttalere i Ukraine.

Sådan siger Jens Alsbirk, chef for EU og Inter-

national Afdeling i Dansk Erhverv. Han vurderer,

at danske virksomheder efterspørger mennesker

med kommerciel baggrund og reel markedserfa-

ring, når de har brug for hjælp til at sætte skub i

eksporten.

- Selvfølgelig anerkender vi i Dansk Erhverv

både behovet for og vigtigheden af at have men-

nesker ansat med sproglige kompetencer og

kulturforståelse. For en del af det at samarbejde

med andre kulturer er jo at have en god portion

viden om deres land og sprog, ligesom da vi

var med til at åbne modeugen i januar og kunne

glæde den kinesiske ambassadør ved også at

sige velkommen på kinesisk. Men det er ikke

det samme som, at mennesker, der har læst

kinesisk, er med til at booste dansk eksport og

produktivitet i Kina, fremhæver Jens Alsbirk.

Der skal mere til

Og et boost kan vi godt blive enige om, at dansk

eksport har behov for. Kun 7,5 procent af alle

danske virksomheder bidrager til, at vores varer

også skaber glæde uden for landets grænser.

Derfor ligger det umiddelbart lige for, at KS-med-

lemmer, der er fyldt til randen med sprogkund-

skaber, kulturforståelse og kommunikationsred-

skaber, kan være med til at løfte virksomheders

bundlinje og sparke deres eksportkurve i vejret.

- Hvis du vil have med eksport og internatio-

nalisering at gøre, skal du ikke tro, at den hellige

grav er velforvaret, bare fordi du taler flydende

russisk. Den tid er forbi, understreger Jens

Alsbirk, der taler med udgangspunkt i, hvad han

selv har oplevet i sin karriere.

- Af egen erfaring ved jeg, at der skal mere

til. Ikke på noget tidspunkt har mine sproglige

kompetencer givet mig et job, og det selvom jeg

taler blandt andet russisk, kinesisk, tysk, fransk

og engelsk. Jeg har læst østeuropastudier, ville

gerne i Udenrigsministeriet og fik heldigvis tid-

ligt det gode råd, at jeg skulle brede mine kom-

petencer ud. Derfor søgte jeg en traineestilling

i Europaparlamentet. Og det var tilstrækkeligt til

at komme igennem nåleøjet, fordi jeg gennem

mine studiejob havde vist, at jeg var interesseret

i andet og mere end specialeområdet Rusland,

fortæller Jens Alsbirk.

Vis, at du har kommerciel erfaring

Som fuldmægtig i Udenrigsministeriet var han

endda selv med til at takke nej til ansøgnin-

ger fra håbefulde studerende, der kunne tale

kinesisk.

- Og hvor gerne jeg end ville kunne tilbyde

dem et job, så er svaret på vores eksportpro-

blemer altså ikke at ansætte rene sprogprofiler.

Det handler i langt højere grad om at ansætte

mennesker, der har kommerciel og strategisk

forståelse for, og ikke mindst erfaring med,

hvordan et marked fungerer, og hvad der skal til

for at knække kurven.

Men hvis du er en virksomhed på vej ind i Kina, er det da vigtigt at kende de kulturelle barrierer, der måtte være?- Jo, selvfølgelig er det godt at kunne sige et par

ord og vide, at det signalerer død at give en kine-

ser et vækkeur i gave. Men ellers vil du jo som

virksomhed stort set altid ansætte en tolk, fordi

det under alle omstændigheder er meget få, der

kan kinesisk nok til også at kunne forhandle.

- Hvis du har ambitioner om at begå dig på den danske eksportscene,

skal du kunne vise, at du har kom-merciel forståelse, og det får du

blandt andet ved at supplere din vi-den med internationale markedsfag på CBS eller ved at tage et job som

sælger i din onkels firma, der sælger metalkomponenter i Letland, siger

Jens Alsbirk, chef for EU og Interna-tional Afdeling i Dansk Erhverv.

8/9

Hvad så, hvis du er en virksomhed på vej ind på det brasilianske marked og har brug for at kunne markedsføre dig lokalt. Så er det vel relevant med en medarbejder, der har en både sproglig og kommunikationsfaglig baggrund? - Du skal tænke på, at virksomheden ofte står

overfor at skulle vælge mellem at ansætte en

tekniker, en sælger eller en sprogmedarbejder,

fordi de ikke har råd til det hele. De har en

tankegang i stil med, ”når vi nu alligevel skal

ansætte en tolk til at forhandle, så vil vi hellere

bruge midlerne til at få endnu en sælger”. Og

helt konkret i forhold til Brasilien, kan det være

vældig overvældende at skulle i gang: Udfylde

stakkevis af papirer, finde samarbejdspartnere,

undgå korruption og så videre, og derfor vælger

man ofte at ansætte en person, der har erfaring

fra andre markeder.

Tag et job i din onkels firma

Jens Alsbirks ypperligste råd til dig, der gerne vil

arbejde eksportrelateret, er derfor at videreud-

danne dig eller gå efter utraditionelle job, som

giver dig erfaring i at handle med udlandet.

- Hvis du har ambitioner om at begå dig på

den danske eksportscene, skal du kunne vise,

at du har kommerciel forståelse, og det får du

blandt andet ved at supplere din viden med

internationale markedsfag på CBS eller ved at

tage et job som sælger i din onkels firma, der

sælger metalkomponenter i Letland.

Grundlæggende handler det altså om at

udvide din optik, om at turde skifte spor, så du

ikke gror fast i et snævert fokus på, at sprog

og kulturforståelse er de eneste barrierer for et

eksporteventyr.

- Helt generelt skal danske virksomheder blive

bedre til at komme ud af deres komfortzone.

Hvis de har et produkt, der sælger brandgodt i

Danmark, skulle der vel også være en chance

for, at det sælger godt i Tyskland. Og det kan du

hjælpe dem med – med at træffe valg, der gør,

at de flytter sig og flytter sig ud over landets

grænser – hvis du altså vel at mærke har en fyl-

dig forståelse for, hvordan et udenlandsk marked

fungerer.

Ikke på noget tidspunkt har mine sproglige kompetencer givet mig et job, og det selvom jeg taler blandt andet russisk, kinesisk, tysk, fransk og engelsk.

TEMA: Sprog og markeder

Tekst, fotos og interview / Anne Nimb og Jørgen Christian Wind NielsenTegning / Maj Ribergård

Oversættere har både tryk og pres påOversætterbureauerne i Danmark har masser af opgaver, men der er pres på prisen. Hvis man skal kunne tjene penge på at oversætte i dag, skal man have styr på teknologierne. Ikke bare de moderne oversættelsesprogrammer, men også de nyeste webteknologier samt SEO og CMS. For nutidens bureauer er meget mere teknologiske kommunikationsvirksomheder end gamle dages oversætterbureauer.

Hvis du tror, at oversætterbureauer er støvede kontorer, fyldt med ordbøger og ældre damer,

der kun går op i grammatik og kommaer, så kan

du godt tro om igen. Oversætterbureauerne

er moderne teknologiske virksomheder, som

benytter sig af de nyeste og mest avancerede

værktøjer for at kunne levere det, kunderne ef-

terspørger: Kommunikation på mange forskelli-

ge sprog, ofte leveret lynhurtigt, altid så korrekt,

som tiden tillader, og så også lige lagt direkte ind

i kundens egne CMS’er med et ordvalg, der gør,

at produktet bliver fundet af søgemaskinerne.

Spørger man oversætterbureauerne, hvilken

betegnelse der bedst beskriver deres forretning,

kommer der en lille pause. For svaret er ikke

ligetil, og det er i hvert fald ikke korrekt blot at

kalde det oversættelse. Så de vælger som regel

ordet kommunikation og forklarer, at de oplever,

at de løser de samme opgaver som kommunika-

tions- og marketingbureauerne, og så skal man

vel kalde dem kommunikationsbureauer. Når de

løser opgaver for kunderne med for eksempel

at få hjemmesiden til at fungere på mange for-

skellige sprog, så kaster det nemlig ofte andre

opgaver af sig. Det kan være, at teksten skal

skrives fra bunden og derefter oversættes til de

andre sprog. Det kan være, at hjemmesiden skal

designes, så kunden opnår de bedste resultater

af sin kommunikation. Og som regel arbejdes

der direkte med og på kundens hjemmeside.

På et af de bureauer, vi har besøgt, er der

over 50 ansatte. De fleste er projektledere. Kun

ti af de ansatte er oversættere. Det taler sit

tydelige sprog om arbejdsopgaverne.

Mere og mere skal oversættes

Mængden af ord, der skal oversættes i verden,

har aldrig været større. 99 procent af den digita-

liserede information, der findes lige nu, er skabt

inden for de seneste to år, og det siger noget

om, hvor hurtigt det går. De fleste af os kender

et værktøj som Google Translate. Når man

arbejder med professionel oversættelse, bruger

man imidlertid meget mere avancerede værk-

tøjer, dels fordi kundernes tekster ofte ikke må

komme ud og ligge åbent i cyberspace – som de

gør, når man bruger Google Translate – dels fordi

oversætternes egne programmer ofte er målret-

tede den enkelte kunde eller branche, således

at oversættelsesmaskinen kender de ord og

termer, der anvendes lige netop her. Men man

kan stadig ikke klare sig med oversættelsesma-

skinen alene. Der skal mennesker til for at sikre

kvaliteten. En vurdering er, at de moderne værk-

tøjer ligger på cirka fem på en skala fra et til ti,

så der er lidt vej endnu, før maskinerne kan klare

det hele – hvis det nogensinde bliver muligt.

Men fordelen ved maskinerne er, at du kan

oversætte både mere og hurtigere. Og det er

også nødvendigt, for der er gevaldigt pres på

prisen for oversættelse. Branchen har altid

Prisen pr. ord er gennemsnitligt faldet med 45 procent de senere år

10/11

Oversættere har både tryk og pres på

Britta Aagaard, administrerende direktør, TextMinded:

Vi skal sætte barren højt- Vores industri er ekstremt teknologisk, og vi

laver ingen oversættelser uden teknologiske

værktøjer. Kunderne sender myriader af forskel-

lige filformater, og de forventer, at vi kan arbejde

helt automatiseret, for eksempel med deres

hjemmesider, hvor vi skal arbejde sammen med

kundens cms-system. Der er ikke noget klippe-

klistre-arbejde ind og ud af worddokumenter.

Vi arbejder direkte med kundens platform, og

kunderne forventer, at vi ikke bare kan stave

ordentligt, men at vi også kan formidle. Alt, hvad

der hedder content management og e-handel er

i voldsom vækst, siger Britta Aagaard.

Hos TextMinded ser man med stor bekymring

på, at universiteterne stort set ikke uddanner

translatører længere.

- De fleste af vores oversættere har en an-

ciennitet på 10-15 år. Vores rekrutteringsgrund-

lag er efterhånden alt for lille, og desværre har

universiteterne ikke tilstrækkeligt fokus på det.

Og som det er i dag, har vi faktisk allerede svært

ved at finde egnede ressourcer, der både kan

oversætte og formidle. Det handler jo om kom-

munikation, ikke kun om retskrivning, og derfor

bør uddannelserne følge med.

Hos TextMinded har man altid håndteret

multilinguale opgaver, og der er sket en klar

stigning i efterspørgslen efter oversættelser til

sprog fra de nye vækstlande. Og der er stadig

uanede vækstmuligheder. For eksempel i et land

som Indien, hvor der tales 80-100 forskellige,

lokale sprog.

- Det er bevist, at folk er mere tilbøjelige til at

købe varerne, hvis de kan forstå sproget. Derfor

skal vi helst have løst den udfordring, og det gør

vi blandt andet via crowd sourcing. Vi har for

eksempel udviklet en platform, hvor vi får folk,

der elsker kundens produkter til at oversætte

gratis. Vi bruger på den måde teknologien til at

stille systemer til rådighed, så vores kunders

time-to-market bliver både kortere og billigere,

forklarer Britta Aagaard.

Hvad sker der så med kvaliteten? Britta Aagaard

fortæller, at TextMinded udfører meget presti-

gekommunikation, hvor kvalitet og præcision er

afgørende, men tiden er i andre tilfælde en lige

så væsentlig faktor.

- Vi oplever krav om hastighed, hvor informa-

tionen er værdiløs, hvis ikke den kommer frem

i løbet af en halv time. Det kan for eksempel

være, at der skal skrives et svar på Facebook,

eller at en finansnyhed skal nå aktiemarkedet,

inden der skal handles. I den slags tilfælde er

forventningerne til deadline det vigtigste para-

meter, siger hun.

Hun undrer sig over, at kunderne for ofte

ser oversættelse som en omkostning i stedet

for at betragte det som en profitfaktor. Sprog

og oversættelse ses alt for ofte som en ekstra

omkostning og ikke som selve grundlaget for

mersalg og merværdi. Af samme grund bliver

sprog alt for ofte glemt i den kommunikative

eller kreative proces.

- Det kan godt blive lidt andedamsagtigt, når

man ikke får tænkt sproglig formidling ind i kom-

12/13

regnet i ord. Det gør den stadig, og ordprisen er

gennemsnitligt faldet med 45 procent de senere

år på grund af krisen og konkurrencen.

Prisen er presset

Det danske marked består af forholdsvis få, sto-

re oversættelsesbureauer, nogle er udenlandsk

ejede, andre er danskejede. Og så er der rigtig

mange freelanceoversættere, der både arbejder

for bureauerne og direkte for de virksomheder,

som har valgt at styre deres oversættelse in-

house.

Når prisen for oversættelse er under pres,

skyldes det også, at virksomhederne ikke vil

betale særligt meget for oversættelse, og at

de kan få ”noget oversættelse” billigt mange

steder. Med de nye teknologier, kan du nemt

finde billige oversættere i lande med et lavere

lønniveau end det danske. Når en pjece, rapport

eller produktbeskrivelse skal oversættes, går

danske virksomheder derfor ofte på jagt efter et

godt tilbud på nettet.

Det kan se ud, som om man i virksomhe-

derne ikke ved, hvor højt kvalificeret arbejde det

faktisk er at oversætte, og hvor højt uddannede

oversættere er. Sprogfagene er ramt af mangel

på anerkendelse i dag, på samme måde som

de har været i de seneste mange år, hvor den

ene sproguddannelse efter den anden er blevet

nedlagt. For de unge er det fortsat mere cool at

fortælle, at man studerer økonomi og jura end

sprog. Og i virksomhederne undervurderer man

oversætternes uddannelseslængde og kompe-

tenceniveau. I en nyere undersøgelse anslog

flertallet af de adspurgte, at en translatørs

uddannelseslængde er tre til fire år. Og det er

jo faktisk en femårig universitetsuddan-

nelse.

I KOM magasinet har vi denne gang

besøgt tre oversættervirksomheder.

Du kan læse, hvordan de ser på deres

forretning, på branchen og på oversæt-

terne. Og så har Kristina Sehested, der

er juridisk konsulent i KS og har mange

oversættere i røret, skrevet en artikel,

hvor hun blandt andet giver sine råd om,

hvordan oversætterne kan klare sig i det

travle marked med pres på prisen.

munikationen tidligt i processen, tænker jeg.

Hvad er dit råd til folk, som gerne vil leve af oversættelse?- Vores margen er blevet markant mindre, men

heldigvis får freelancerne også hjælp af tekno-

logien, så de kan hente lidt ind der. Det går ikke

i dag, hvis man ikke kan arbejde med sprogtek-

nologi, og man skal også kunne post-editere,

det vil sige få det maskinerne leverer til at lyde

godt og gennemarbejdet. Til gengæld er der rift

om de dygtige medarbejdere, og de kan faktisk

tjene rigtig godt.

- Som branche synes jeg, vi skal sætte barren

højt, så der kan komme mere fokus på, hvad

sprog betyder for bundlinjen, sådan at virksom-

hederne bliver klar over den værdi, der ligger i at

kommunikere på fremmedsprog. Hvis man ser

eksport og globalisering som en vej ud af krisen,

så kommer man jo ikke uden om, slutter Britta

Aagaard.

Administrerende direktør

Angélique Espensen, Lionbridge:

Vi vil ikke bare være dem, der leverer ord- Branchen har forandret sig så meget, og at

være en oversættervirksomhed er slet ikke det

samme, som det var. Kunderne vil have meget

forskelligt. Nogle vil have kommunikation og

oversættelser, der er dybt specialiserede og

sprogligt helt i top. Andre vil hellere have en

smart tekst, der rammer målgruppen, end en

sproglig korrekt tekst. Og andre igen vil bare

have det til at gå hurtigt, fortæller Angélique

Espensen.

Sidste år oversatte Lionbridge cirka 20 mil-

lioner ord til dansk alene. Virksomheden er et

resultat af flere opkøb og sammenlægninger og

har opereret i Danmark i over 20 år. Det danske

kontor bruges også til at opdyrke det lokalt

forankrede freelancemarked. I øjeblikket har

Lionbridge en database med omkring 20.000

freelancere over hele verden.

TextMinded Danmark er resultatet af

en fusion mellem Oversætterhuset og

Eicom. Virksomheden er en del af det

europæiske partnerskab TextMinded

EEIG. I Danmark beskæftiger man

51 fastansatte medarbejdere, hvoraf

11 er oversættere, som alle er cand.

ling.merc.er. Resten arbejder med

projektledelse, it og administration.

TextMindeds kunder tæller brands og

industrivirksomheder i Danmark, og

dertil kommer en solid baggrund i øko-

nomi, jura og finansverdenen samt en

stor EU-portefølje. TextMinded leverer

forskellige sproglige ydelser, lige fra

copy writing til oversættelse til mere

end 40 sprog. Desuden løses grafiske

opgaver og webopgaver. 95 procent af

omsætningen ligger på oversættelse,

men væksten finder man på samlede

kommunikationsløsninger.

Salg i kroner

Udviklingen i danske virksomheders salg af oversættelse og tolkning.

Kilde: Danmarks Statistik

- Vi kan se, at behovet for oversættelse vokser.

Produkter og services skal ud i mange lande.

Der er mere og mere indhold, som skal oversæt-

tes, og det skal gå hurtigere og hurtigere. Over-

sættelsesbudgetterne stiger dog ikke i samme

takt. Priserne er faldet, og uden oversættelses-

teknologi, workflowautomatisering og hjælp

fra for eksempel crowd sourcing ville det ikke

gå, så vi er også nødt til at skrue op og ned for

den menneskelige indblanding, siger Angélique

Espensen.

Hun ser sådan på det, at kvalitet er mange

ting. Det er ikke bare et spørgsmål om kom-

maer, men i nogle tilfælde handler det mere om,

hvorvidt en tekst rammer en bestemt stil og

tone.

- Det er oversættelse, der er udgangspunktet

for vores forretning, men der er mange andre

behov hos kunden, som er spinoff af det, og

derfor ser vi os som en partner, der hjælper

kunderne ud over landegrænserne.

Hos Lionbridge kan de endnu ikke mærke, at

der er færre, der bliver uddannet til at løse de

opgaver. Til gengæld efterspørger Angélique

Espensen et bedre niveau i dansk fra de kandi-

dater, der kommer ud på arbejdsmarkedet.

- Det danske er ikke på det niveau, vi har brug

for, og vi er nødt til at oplære de medarbejdere,

der skal oversætte fra fremmedsprog til dansk, i

grammatik og stavning.

Hun råder dem, der gerne vil arbejde med

oversættelse, til at fokusere på at være åbne

over for maskinoversættelse og at være fleksi-

ble.

- Men de skal også have øje for hele proces-

sen. Vi er jo en branche i en transformation

fra oversættelse til marketing. Vi er nødt til at

udvide vores forretningsområde. Om 10 år tror

jeg stadig, det er oversættelse, der er grundste-

nen, og ud fra den bygger vi på. Men væksten

kommer fra de opgaver, der ligger omkring

oversættelsen.

- Vi vil ikke bare være dem, der leverer ord. Vi

vil levere værdiskabende indhold og være part-

nere i den cyklus, der opstår fra teksten skrives,

til kunden finder vej til indholdet. Hvis der skal

være mere prestige i vores fag, skal der mere

end oversættelse til. Der skal noget til, som kan

drive vækst og skabe værdi, slutter Angélique

Espensen.

350

300

250

200

150

100

50

0

2009 2010 2011 2012 2013

Oversættelse og tolkning salg i alt Oversættelse og tolkning indenlandsk salg

K1 K2 k3 K4 K1 K2 k3 K4 K1 K2 k3 K4 K1 K2 k3 K4 K1 K2 k3

14/15

hvor vi kan få lidt højere priser, fordi kunderne vil

have høj kvalitet og præcision. Dårligt sprog og

fejlinformationer til aktionærer, på hjemmesider,

i pressemeddelelser og så videre fra et velre-

nommeret firma vil ganske enkelt være pinligt,

siger Steen Magnussen.

- Vi sælger kun maskinoversættelser til

kunder, som lover, at de udelukkende anvender

oversættelserne til internt brug. Men CLS har

dog specialuddannede oversættere, som er

eksperter i at efterbearbejde en maskinoversat

tekst, og de inkluderer altid ord eller tekster,

som vi tidligere har oversat ved en ”rigtig

oversætter”, og altid inden for et givent område,

som for eksempel finans. Men vi anvender kun

vores egne systemer, for maskinoversættelse er

for vores vedkommende i høj grad et spørgs-

mål om it-sikkerhed – eller mangel på samme.

Teksterne må ikke komme uden for huset her,

Tekst / Kristina Sehested

Kærlighed og kildevand Man kan som bekendt ikke klippe hår af en skaldet, og når priserne på oversættelse er under pres, så er det helt naturligt også et vilkår, der afspejles i lønnen. Du kan ikke leve af kærlighed og kildevand, så vil du oversættelse, skal det ikke være lønnen, der er den primære motivationsfaktor. Der skal mere til.

Hvis man arbejder med oversættelse eller overvejer oversættelse som profession, vil

det typisk være kærligheden til sproget, der er

drivkraften. Oversættelse kræver nogle særlige

talenter og et særligt drive, og selv ikke den

bedste maskinoversættelse vil kunne erstatte

behovet for, at det er et menneske, der lægger

sidste hånd på en tekst.

Virkeligheden lige nu er, at der bliver mere og

mere at lave i branchen, og at der kan tjenes

mindre og mindre på oversættelse. Og hvordan

agerer man så i det marked? For det gælder jo

også for oversættere, at arbejdsglæde og kærlig-

heden til sproget er en ret, der er rigtig svær at

servere til middag.

Løn i stilstand?

Tager vi et kig på lønstatistikken de seneste

tre år, kan vi se, at oversætterbranchen ikke er

lønførende, og at der har været en vis stagnation

i lønudviklingen. Fra Lønmagasinet 2011/2012

og til Lønmagasinet året efter kan vi se, at det

særligt er de nye kandidater fra universiteterne,

der ligger i den lavere ende og generelt under

den vejledende mindsteløn for nyuddannede

kandidater. Lønudviklingen var endog for nedad-

gående for de nyuddannede fra 2011 til 2012.

De blev simpelthen ansat til en lavere løn end de

nye kandidater fra året før. Og der er ikke meget

indhentet for dem siden, viser det seneste Løn-

magasin. Lønnen står ganske enkelt så godt som

stille. Det rykker bare ikke for de nye talenter.

Statistikken giver dog retfærdigvis ikke svar på,

om der så er åbnet op for yderligere frihed i form

af for eksempel feriefridage, bedre barselsvilkår

eller andet, som kunne tilgodese de nye ansigter

i branchen. Men selv hvis det skulle være til-

fældet, hvem lægger så en strategi for at få det

maksimale ud af sine vilkår ved at blive gravid?

Steen Magnussen, administrerende direktør, CLS Communication:

Konkurrencen er international, tiltagende og udfordrende- Vi er nok lidt ”oldschool” i CLS, for vi satser

stadig på de gode, gamle cand.ling.merc.er i

Danmark og på modersmålsoversættelser i hele

koncernen. 60-70 procent af alle medarbejdere

i CLS er oversættere. Fordi vi er født ud af en

schweizisk bank, er det den branche, vi har fo-

kuseret mest på, og derfra er der ikke så langt til

andre områder som forsikring, jura og generelt

de større danske børsnoterede virksomheder,

som har brug meget høj kvalitet inden for blandt

andet deres Corporate Communication. Så vi

satser på den del af isbjerget, som stikker op

over vandet. Den, hvor volumen er begrænset i

forhold til det totale oversættelsesmarked, men

Lionbridge er en amerikansk koncern

med 5.000 medarbejdere og kontorer

i 26 lande. Virksomheden har været

på det danske marked under navnet

Lionbridge siden 2006 og beskæfti-

ger i dag 30 fastansatte medarbej-

dere. Kunderne kommer først og

fremmest fra it og teknologi, men

også i høj grad fra Life Sciences.

Lionbridge arbejder med udarbejdel-

se og oversættelse af teknisk doku-

mentation, test, søgeordsoptimering

og håndtering af globale marketing-

kampagner til og fra alle sprog.

før de kan offentliggøres, og Google Translate,

som alverdens hackere kan kigge med på, er

bandlyst i vores univers.

- Langt de fleste af vores opgaver modtager

vi efterhånden på engelsk, og så oversætter vi

til dansk, svensk, norsk og alle de andre sprog,

som kunden efterspørger. Det faktum, at kilde-

teksterne kommer på engelsk er vigtigt, for det

gør det nemmere for udenlandske oversættel-

sesfirmaer at gå ind og byde direkte på opgaver-

ne fra danske virksomheder. I Ungarn kan du for

eksempel ansætte en professionel oversætter

for 1.000 euro om måneden, og alle faste udgif-

ter som husleje og så videre er generelt meget

lavere end i Skandinavien, men markedspriserne

i Danmark er de samme for ”dem og os”. Så jeg

oplever, at konkurrencen på det danske marked

bliver mere og mere international. Den er

tiltagende og udfordrende med det høje danske

omkostningsniveau, som vi har.

Men hvordan kan danske oversætterfirmaer

så klare sig i den konkurrence?

- Vi skal slå på det danske, at vi er tæt på kun-

derne, og at vi kan autorisere oversættelserne

ved vores interne statsautoriserede translatører.

Selvom vi må indse, at vi ikke har det helt store

forspring med hensyn til oversættelsesteknologi

eller andre it-værktøjer i forhold til for eksem-

pel vores østeuropæiske, engelske eller tyske

naboer, så må vi satse benhårdt på teknologi,

høj kvalitet og så på de stordriftsfordele, som

en global virksomhed som CLS har, siger Steen

Magnussen.

Han er i øvrigt overrasket over, at de nyud-

dannede, der kommer ud fra de højere lærean-

stalter med en sproglig uddannelse, ved så lidt

om oversættelsesteknologi, som de gør. Og så

er han ikke helt tilfreds med de nyuddannedes

basale danskkundskaber.

- Vi vil meget gerne tage de nyuddannede ind,

men det kræver ofte, at vi hjælper dem med at

forbedre deres danskkundskaber, siger han.

På nuværende tidspunkt har Steen Magnus-

sen fokus på Sverige og Norge, når man spørger

til ekspansionsmuligheder for CLS Communica-

tion i Norden.

- Vi skal vokse i Sverige i de kommende år, og

vi ser også på Norge. I begge tilfælde er vi sikre

på, at vi kan skabe forretning, der passer godt

til vores profil. Vi er også begyndt at kigge på

e-handel, som passer godt til CLS, som er vant

til at håndtere små og hurtige oversættelser til

mange forskellige sprog. En kombination, som

vi i forvejen er stærke i fra vores kunder i finans-

eller medicinalsektoren, slutter Steen Magnus-

sen, der vil fortsætte med at fokusere på de

større virksomheder.

- De små og mellemstore danske virksom-

heder lader ofte deres datterselskaber eller

udenlandske forhandlere stå for oversættelse af

produktbeskrivelser, manualer og så videre. Og

mange af dem har typisk relativt små budget-

ter til oversættelse, så det er ikke vores første

prioritet.

Billedet er dog mere nuanceret end som så. For

dem, der har været i branchen i flere år, ser det

gennemgående lidt bedre ud, og der har da også

været en pæn lønudvikling for de vedholdende.

Men i KS ser vi alligevel ind imellem aftaler om

decideret lønnedgang. Det kan være en farlig

vej at gå, og om noget er det i hvert fald et

krisetegn for de virksomheder, der får den ide.

Og selv den mest begejstrede sprogaficionado

vil helt naturligt begynde at se sig omkring efter

noget andet. Selvom det ikke nødvendigvis

umiddelbart kan ses på bundlinjen, er det nok

ikke begejstrede medarbejdere, man får ind på

kontoret efter en lønreduktion. Det er nok loyale

medarbejdere, men helt glade er de næppe.

Det er uomtvisteligt også et faktum, at inden

for de seneste tre år er der færre blandt dem, der

har besvaret lønspørgeskemaet, som placerer sig

i kategorien ”oversættere og translatører”. Om

det i sig selv er et udtryk for færre ansatte i bran-

chen, eller om det er et udtryk for, at den enkelte

oversætter ser sig selv i en anden stillingskate-

gori, er for så vidt et åbent spørgsmål.

Sin egen lykkes smed?

Alle veje fører ikke til fastansættelse, heller ikke

i oversætterbranchen. En del oversætterbureau-

er opererer med en buffer af oversættere i form

af fast tilknyttede freelancere. Det giver rigtig

gode muligheder for dem, der trives med mere

usikre vilkår. Alt andet lige kan fire faste leveran-

dører af arbejde give en hel stilling. Så hvorfor

spilde kræfterne på at tørste efter én kilde, hvis

mange bække små kan give det samme flow?

Hvis man kun har en enkelt kilde, man får

opgaver fra, skal man lige huske, at det godt

kan være, at man sender en faktura og ikke får

feriepenge, men det betyder ikke nødvendigvis,

at SKAT er med på, at man har selvstændig virk-

somhed. ”Freelance” er nok et udbredt begreb,

men i juridisk forstand er det en hvepserede.

Så i bund og grund skal man overveje, om

vejen til drømmen om at oversætte er, at man

simpelthen starter med at tage stilling til, om

man ønsker at være lønmodtager eller selvstæn-

dig. Her er det en rigtig god ide at have a-kassen

med på sidelinjen.

16/17

Lønmodtagere har selvfølgelig en vis sikkerhed

i kraft af en kontrakt, mens en selvstændig sjæl-

dent ved, hvordan finanserne ser ud de næste

måneder. Som selvstændig kan du også have

udfordringen med udgifterne til arbejdsredska-

ber, ikke mindst oversætterværktøjer. Her er du

groft sagt i konkurrence med både maskiner og

mennesker. Men det er en mulighed.

Verden, der blev mindre

Det globale arbejdsmarked ses også for alvor

inden for oversættelse, hvor det bliver mere ud-

bredt at have en udenlandsk arbejdsgiver, mens

man arbejder online hjemmefra. Det kan være

rigtig fristende, men før man kaster sig ud i det,

bør man lige sende sin kontrakt forbi KS, inden

man skriver under. Man kan nemlig ikke automa-

tisk gå ud fra, at bare fordi man udfører arbejdet

fra Danmark, så er man også omfattet af danske

vilkår og normer. Det er ikke nogen selvfølge.

Og hvad gør man så, hvis man får en uoverens-

stemmelse med sit arbejde eller virksomheden

går konkurs? Der kan være mange usikkerheds-

faktorer forbundet med ansættelse på udenland-

ske vilkår. Dels er der juraen, dels kan der være

kulturelle forskelle og forventninger.

Fold dig ud

Det mest almindelige er, at oversættelse er et

led i et stillingsindhold. Det er sjældent, over-

sættelse er et stillingsindhold i sig selv. Det er

CLS Communication blev grundlagt

i Schweiz, i forbindelse med at en

stor schweizisk bank besluttede at

outsource alle de interne oversættere

og dermed også alle deres oversæt-

telsesopgaver. CLS beskæftiger i

dag over 600 interne medarbejdere i

Europa, Asien og Amerika og har et

netværk med cirka 5.000 freelancere

på verdensplan. CLS i Danmark åbnede

i 2004 og beskæftiger 14 medarbejdere

plus en lang række danske freelancere.

Ud over den stærke eksponering mod

finans servicerer CLS også kunder i

medicinalbranchen, større advokatfir-

maer og offentlige virksomheder.

Hvis du gerne vil arbejde som oversætter, er det ifølge oversætterbureauerne vigtigt, at:

• dukanløsealleopgaveromkringenoversættelseogharblikforheleprocessen

• duharblikfor,atoversættelsesarbejdeterendelafkommunikations-ogmarketingar-

bejdet

• dukanarbejdedirektepåvirksomhedernesplatforme

• dukanpost-editere,detvilsige,fådetmaskinerneleverertilatlydegodtoggennem-

arbejdet

• duerstærkisprog-ogoversættelsesteknologier

• duergodtildansk,ogsåtilretskrivningoggrammatik.

Om løn

Du finder KS’ Lønmagasin eller online

lønstatistikken, som har flere søgekriterier

end Lønmagasinet, på kommunikationog-

sprog.dk, hvor du også finder vores pjece

om ”Lønforhandling” og +Overblikket, som

hjælper dig til forberedelsen af din lønfor-

handling.

Om freelancere

Du kan også finde KS’ startværktøjer til

freelancere på hjemmesiden. Her finder du

blandt andet et paradigme på en kontrakt,

en linksamling med nyttig viden og informa-

tion om forsikringer.

Om alt det andet

Husk, at du altid kan få et løntjek i KS. Vi er

også altid klar til at læse din kontrakt igen-

nem. Når du får nyt job, så send kontrakten

til os, inden du skriver den under. Så er der

stadig plads til forhandling.

Tid til karrieretjek?

Husk, at du altid kan få et karrieretjek i KS.

Du finder vores arrangementer i arrange-

mentskalenderen, ligesom du kan booke en

tid på karriere@kommunikationogsprog.dk.

således ikke længere nok, at du kan oversætte.

Der skal mere til. Med andre ord skal der flere

kronblade på sprogblomsterne. Vi råder derfor

til, at du folder din faglighed ud og supplerer

dine sprogkompetencer med andre kompeten-

cer, som virksomhederne efterspørger.

TEMA: Sprog og markeder

Tekst / Charlotte Monica Bredsted

Fordi tekst er vigtig

En ECCO sko lever også i kraft af de budskaber, der følger i dens fodspor. Læs med, når leder af Consumer Communication Lene Nedergaard fortæller, hvorfor tekstarbejde er essentielt hos ECCO.

- Det er alfa og omega, at vores kunder og vores markeder forstår koncernens budskaber.

Derfor bruger vi meget energi på samarbejdet

med vores oversætterbureau.

Leder af Consumer Communication Lene

Nedergaard siger det flere gange i telefonen

fra Bredebro i Sønderjylland, hvor ECCO har

sit hovedkvarter, og hvorfra tekster i en lind

strøm flyder ud til det meste af verden for at

informere, begejstre og sælge. Danskdesignede

sko, tasker, punge og bælter er populære, også

uden for landets grænser, og inden de kommer

ud i en af ECCOs cirka 1.100 butikker, og måske

videre ind i dit skab, har der været en både om-

fattende og nødvendig tekstmaskine i gang.

- Hver gang vi starter en sæson, har vi en

helt fast og strømlinet procedure for, hvordan vi

arbejder med tekster og oversættelsen af dem.

Selvfølgelig er der udsving i, hvilket materiale de

forskellige markeder bestiller, men den grund-

læggende rutine er fast, forklarer Lene.

Oversætteren er tekstforfatter

Som udgangspunkt bliver marketing- eller pro-

duktteksten, masteren, nemlig født i Bredebro

på dansk eller engelsk. Herfra bevæger den sig

til oversætterbureauet, der sender den videre

til det enkelte markedskontor, som er ansvarlig

for, at teksten er korrekt på det pågældende

sprog, og så ryger den endelige tekst tilbage til

hovedkontoret.

- Tekst er vigtig for os, i et samspil med billeder

naturligvis, men en tekst skal kunne fange og

engagere læseren, og derfor er vi meget kritiske

med masteren, som vi gerne samarbejder med

husets journalister og kommunikationseksperter

om. Og når den så er på plads, bruger vi også

rigtig meget tid på at briefe oversætterbureauet,

så de ikke bare leverer en oversættelse, men

en transcreation, altså en tekstforfatning af den

oprindelige tekst. Teksten skal være appetitvæk-

kende på fremmedsproget også, og derfor er

det ikke nok at oversætte direkte, det kan vi jo

nærmest gøre selv, pointerer Lene.

Det stiller store krav til jeres oversætterbu-reau?- Ja, og vi samarbejder meget tæt og ved, hvilke

oversættere der har et målrettet marketing-

sprog, og hvem der er bedre til produktsprog.

Vi taler også med dem om at lægge mærke til,

om de for eksempel kommer til at tage nogle

danske vendinger ind, selvom oversætteren

har tysk som modersmål. Jeg kender det fra

mig selv, da jeg flyttede hjem efter at have

boet i England nogle år, så kom jeg til at vende

sætninger om og bruge vendinger, der ikke just

var danske, fortæller Lene og tilføjer, at ECCO

naturligvis løbende evaluerer de bureauer, de

samarbejder med.

- Men som udgangspunkt har vi vores samar-

bejdspartnere i rigtig mange år.

Linjen er lagt

Koncernen har altså ikke in-house oversættere,

og Lene understreger, at de vægter forretnings-

forståelse og internationalt mindset højt, når de

ansætter nye medarbejdere.

Som de fleste andre internationale virksomhe-

der har ECCO også en termdatabase, som både

oversættere og koncernens nyansatte har stor

glæde af. Kommunikationsstrategien er global

for på den måde at sikre ensartede budskaber til

koncernens 91 markeder.

- Vi går efter at have ensartet ordlyd og linje i

vores budskaber. Det betyder også, at vi jævnligt

laver stikprøver og backtranslations, alt sammen

med udgangspunkt i at møde vores kunder og

medarbejdere så meget i øjenhøjde som muligt.

ECCOs cirka 20.000 medarbejdere har

50 forskellige nationaliteter – alene på

hovedkontoret i Sønderjylland er 20

nationaliteter repræsenteret. Og ECCO

producerer ikke bare sko. Også tasker,

punge, bælter, sokker og skopleje er

en del af sortimentet, som bliver til

på koncernens fabrikker i Portugal,

Slovakiet, Thailand, Kina og Indonesien.

Sko på 50 sprog

18/19

Tekst / Charlotte Monica Bredsted

Den indgår i produktionen som enhver anden kollega, den kan tale med medarbejderne på både italiensk og indisk, og den bliver ledsaget af et omfattende marketingmateriale, som også er oversat til det lokale sprog. Robotarmen fra danske Universal Robots er en international succeshistorie.

Når Volkswagen producerer biler i Tyskland, når mejeriet Mjolkursamsalan Akureyki fremstiller

flødeost i Island, og når medicinalvirksomheden

Johnson & Johnson arbejder ved samlebåndet i

Grækenland, så har den danske robotproducent

Universal Robots en finger, eller måske skal vi

hellere kalde det en arm, med i spillet.

Universal Robots har nemlig på bare seks år

vokset sig store og internationalt kendte, især i

den industrielle verden.

Og ud over den innovative robotarm er en

af årsagerne til virksomhedens globale succes

uden tvivl deres måde at kommunikere med

forhandlere, kunder og potentielle kunder på.

Universal Robots bruger mange kræfter på

at oversætte blandt andet robotprogrammer,

manualer, brochurer, nyhedsbreve og tekster til

hjemmesiden til det lokale sprog.

- Selvom det koster mange oversætterregnin-

ger og ressourcer i det hele taget, så er det helt

centralt for os, at alt materiale rundt omkring

robotten, og i den, er på det lokale sprog. Derfor

er vores hjemmeside oversat til 14 sprog, hvor

japansk er den sidste nye, robotternes produkt-

ark er oversat til 18 sprog, og selve robotarmen

er programmeret til også at kommunikere på

18 sprog. Du skal regne med, at en robot bliver

betjent af folk på fabrikkerne, i produktionen

især, og de forstår ikke nødvendigvis engelsk,

forklarer CEO Enrico Krog Iversen, der har stået

i spidsen for virksomheden siden 2008.

Robotten bliver godt fulgt på vej

Enrico er netop vendt hjem fra Shanghai i Kina,

hvor Universal Robots har et af deres fem

internationale kontorer, og hvor virksomhedens

robotter også er med til at gøre kundernes

produktion mere automatiseret og dermed lette

medarbejderne for monotont arbejde.

Robotarmen indgår i produktionen som

enhver anden kollega og arbejder bogstaveligt

talt skulder ved skulder med de øvrige med-

arbejdere. Den ene model vejer knap 19 kilo,

den anden knap 29, og ingen af dem behøver

sikkerhedsafskærmning.

Men inden den skal hjælpe med at producere

biler, spejle, mælk, høreapparater eller pibeto-

bak, har den været på rejse – godt fulgt på vej af

et omfattende globalt pr- og marketingmateriale,

som naturligvis også bliver oversat til et par

store håndfulde sprog hver gang.

- Vi har et stort internationalt oversætterbu-

reau til at klare det hele. Når vi skal ud til så

mange lande, er det lettest for os at have det

samlet et sted. Og naturligvis et sted, der lever

op til vores standarder og mestrer de forskellige

genrer, vi har brug for. Jeg har selv prøvet at få

maskinoversat pr-materiale i min mailboks, og

det virker uprofessionelt, pointerer Enrico i tele-

fonen på vej fra Odense, hvor Universal Robots

har hovedkontor.

Hvordan sikrer I, at materialet er godt nok?- Vi får vores lokale kontorer, pr-bureauer og

forhandlere til at gå det igennem, når det kom-

mer fra oversætterbureauet. De laver ikke som

sådan om i teksten, men ændrer enkelte ord,

så teksten klinger bedre til vores målgruppe i

det pågældende land. Det er en omstændelig

proces, men det betaler sig. Det kan vi se på an-

tallet af journalister, der henvender sig, fortæller

Enrico og hentyder til, at de i 2013 blev nævnt i

medierne 2.962 gange i 43 forskellige lande.

Da teknologibørsen Nasdaq i november

sidste år skulle markere åbningen af det

nye ROBO-STOX aktieindeks, var det

en robotarm fra Universal Robots, der

ringede med den berømte nu-lukker-

handlen-klokke. Bare den ene dag. Og

bare for sjov. Alle Universal Robots’

andre internationale kunder bruger ikke

robotarmen for sjov, de bruger den hver

dag til at fremstille så forskellige emner

som høreapparater, spejle, tobaksdåser,

medicin, værktøj og biler.

For at komme ud til kunder i hele ver-

den arbejder Universal Robots sammen

med 200 salgspartnere og har forhand-

lere i 50 forskellige lande.

Virksomhedens 100 medarbejdere er

fordelt på kontorer i Danmark, Tyskland,

Spanien, Indien, Kina og USA, og robot-

armene bliver produceret i forskellige

dele i Danmark, Tyskland og England.

Ikke kun for sjov

Betyder det så, at I ikke har sprogmedarbej-dere internt i virksomheden?- Jo, de fleste af vores medarbejdere kan et eller

flere fremmedsprog, det nytter jo ikke, at vi skal

have fat i en oversætter, hver gang vi skal sende

en mail eller lave en præsentation, men nej, vi

har ikke rene sprogprofiler. For eksempel taler

vores sælger i Sydamerika både spansk, portu-

gisisk og engelsk, men det er lige så vigtigt, og

måske endda vigtigere, at han har salgsmæssig

baggrund. Sproget kan man lære. Lige i øjeblik-

ket kører vi for eksempel en del aftenundervis-

ning i tysk, især for tekniske supportere, så de

kan hjælpe vores mange tyske kunder, hvis de

har spørgsmål til brugen af robotterne, forklarer

Enrico.

Mød robotten, der kan kommunikere på 18 sprog

Topledelsen skal tænke sprog ind i deres strategi

TEMA: Sprog og markeder

Tekst / Charlotte Monica Bredsted

Når man som Ole Wiberg har været med til at stifte ud-

dannelsesinstitutioner over

det meste af verden, og i det

hele taget har haft en finger

med i det danske eksportspil

gennem snart 50 år, tegner

der sig nogle mønstre for

ens indre blik. Et af dem er,

at topledelsen skal turde

tænke sprog ind i deres for-

retningsstrategi.

- I mange virksomheder er

ledelsen utrygge ved at få for

mange sprog ind i virksom-

heden, men de bliver simpelthen nødt til at få en

alsidig sprogbase, en vis mangfoldighed, fordi

det er her fremtiden ligger. De skal have spro-

gaspektet med ind i deres strategi for på den

måde at få hele virksomheden til at forstå, at

de forpligter sig til nye markeder, pointerer Ole

Wiberg, der selv er uddannet fra CBS og blandt

meget andet har været direktør i FUHU, involve-

ret i Asia House og nu sidder som formand for

Hedorfs Fond.

Opskriften på at skabe en sprogligt orienteret

forretningsstrategi handler om så tidligt som

muligt at se efter sprogkompetencer i rekrut-

teringen og om at opbygge teams, der kan

supplere hinanden internt.

- Virksomheder skal i højere grad tænke utra-

ditionelt og turde sætte ingeniører og økonomer

sammen med sprogfolk i et team, der kan tage

hånd om et bestemt marked og få alle væsent-

lige nuancer med. Og så skal ledelsen også selv

motivere og signalere sproglig vilje, ved at have

kompetencer på tværs og kunne supplere hinan-

den med forskellige sprog, forklarer Wiberg.

Det øgede fokus på sprog i danske virk-

somheder hænger naturligvis sammen med,

at vi har bevæget os fra internationalisering til

globalisering og dermed også til lokalisering. Og

sådan en udvikling stiller krav. Krav om, at man

som virksomhed ser sig selv i et nyt lys og tager Sprogmedarbejdere internt i virksomheden kan være med til at bygge bro og styre, kontrollere og overskue et projekt.

Gennem hele sin karriere har Ole Wiberg slået til lyd for at styrke fremmedsprog i det danske erhvervsliv. Det gør han også her, hvor især topledelsen står for skud.

20/21

Topledelsen skal tænke sprog ind i deres strategi

Udvikling stiller krav. Krav om, at man som virksomhed ser sig selv i et nyt lys og tager stilling til spørgsmål som, hvem er vi, hvilke markeder vil vi erobre, og har vi de kompetencer, der skal til?

stilling til spørgsmål som, hvem er vi, hvilke

markeder vil vi erobre, og har vi de kompeten-

cer, der skal til?

Gode kombinationer

Gennem hele sin karriere har Ole Wiberg slået

til lyd for at styrke fremmedsprog i det danske

erhvervsliv og gør det derfor også nu.

- Jeg tror, at danske organisationer skal være

mere eksplicitte, når de tager stilling til, hvilke

kompetencer der er væsentlige at have i en

globaliseret virkelighed. I min optik er det nogle

meget sammensatte profiler, der er brug for. En

Mange virksomheder bruger eksterne over-sættere eller hyrer en tolk, hvad siger du til det?- Det er min helt klare holdning, at der skal være

nogle sprogmedarbejdere internt i virksomhe-

den, som kan være med til at bygge bro, og som

kan styre, kontrollere og overskue et projekt. For

selvom der er en tolk tilknyttet, er det vigtigt at

have føling med, hvad der foregår.

Hvilke sprog mener du står i høj kurs nu og i fremtiden?

Det sker! Efteruddannelse i Kommunikation og Sprog

Arrangement i KS:

Forandringer og kommunikationForandringsledelse er blevet ét af de

mest aktuelle emner inden for ledelses-

området i de seneste år. Der er delte

meninger om begrebet: Nogle siger, at

Danmark skal leve af forandringsledelse

i de kommende år. Andre siger, at al

ledelse handler om forandring. Under alle

omstændigheder må alle organisationer

forholde sig til forandringer, og det i et

stadigt hastigere tempo. Men hvad er

forandringsledelse, og hvad er god og

ordentlig forandringsledelse i fremtidens

private og offentlige organisationer? Og

hvilken rolle spiller kommunikation som

et værktøj i arbejdet med forandringer?

Olav Vorup, cand.merc., er

seniorrådgiver i Hildebrandt

& Brandi med fokus på

strategisk ledelse og gover-

nance. Han har igennem

årene arbejdet med mange

topledelser og bestyrelser

om at udvikle og implementere strate-

gier samt rammer for ledelse. Han har

endvidere en baggrund fra LEGO som

henholdsvis projektleder i Global HR og

produktchef i marketingafdelingen. Olav

har undervist på flere af landets univer-

siteter og har redigeret bøger og artikler

om ledelse og bestyrelsesarbejde.

Tid: Tirsdag d. 22. april kl. 17:00 til

ca. 20:30

Sted: House of Innovation,

Jernbanegade 27, 6000 Kolding

Pris: Gratis for medlemmer af

Kommunikation og Sprog.

Der serveres sandwich ved ankomst

samt kaffe/te i pausen.

Tilmelding: Senest 14. april 2014 via KS

Medlemsnet.

KS Region Syddanmark

Det sker! Efteruddannelse i Kommunikation og Sprog

sproglig spidskompetence tonet med merkantil

eller teknisk erfaring, er en god kombination –

som hovedregel bredde frem for dybde – det

styrker virksomhedens arbejde på de enkelte

markeder, understreger Wiberg og ser, at der er

tre niveauer i erhvervslivets behov for sprog-

kompetencer.

- Først og fremmest skal der være medar-

bejdere, som kan gennemføre samtaler på

engelsk. Dernæst skal der være medarbejdere,

som behersker engelsk på forhandlingsniveau

og efter omstændighederne et til to fremmed-

sprog mere. Og på toppen kommer så behovet

for egentlige sproglige medarbejdere, der kan

oversætte eller tolke mellem dansk og et eller

flere fremmedsprog.

- Spansk og portugisisk er uden tvivl de frem-

medsprog, der både nu og fremover vil være

gode at profilere dig på, når du skal arbejde eks-

portrelateret. Næst efter engelsk, selvfølgelig.

Asien, Mellemøsten og Østeuropa er også store

markeder, så alt efter hvilke virksomheder du

går efter, kan kinesisk, arabisk eller russisk også

være godt at kende til. Og for at vende tilbage

til topledelsen, så er det deres opgave at sætte

rammerne for, hvilke sprog der er vigtige i deres

organisation, og det på et så tidligt tidspunkt

som muligt. Gerne ved at lytte til, hvordan andre

virksomheder, der har succes i udlandet, griber

de sproglige udfordringer an. Det har jeg selv

haft stor glæde af.

Rabat på alle kurserDe tilbud, der ligger i efteruddannelseskalende-

ren, er kun et lille udsnit af de mange kurser, du

som medlem af KS har mulighed for at tilmelde

dig. Du får rabat på alle ordinære, åbne kurser

hos vores samarbejdspartnere. Besøg deres

hjemmesider for at finde flere relevante tilbud

med rabat. Rabatten får du ved at oplyse, at du

er medlem af KS, når du tilmelder dig. Her på

siden er blot et lille udsnit af kurserne.

Online efteruddannelseForbundets online efteruddannelseskurser er

populære, ved vi fra medlemstilfredshedsunder-

søgelsen. De er også gratis. Og nye er kommet

til.

Kurserne afvikles som e-læring. De er op-

bygget, så de passer til den enkelte kursists

måde at tilegne sig viden på (film, illustrationer,

opgaver med videre). De er opbygget efter ens

standard og sikrer derved ens kvalitet, men

hvert enkelt medlem vil kunne arbejde helt med

egen hastighed.

Fire nye kurser er netop kommet til: Adobe

Photoshop CS6, Adobe InDesign CS6, projektle-

delse og virksomhedsøkonomi.

Læg hertil ti grundlæggende Microsoft-kurser

og to GoogleDoc-kurser. Følgende kurser stilles

til rådighed: MS Office 2007 og 2010 inden for

Word, Excel, PowerPoint og Outlook. Windows

7, Windows Vista og GoogleDocs dokumenter

og regneark samt Sociale Medier 1 & 2.

Der er indbygget start- og sluttest, så man hele

tiden kan tjekke sin viden og sine nye færdighe-

der.

Adgang til kurserne får du under efteruddan-

nelseskalenderen på kommunikationogsprog.dk.

Danske SprogseminarerWebjournalistPå uddannelsen bliver du blandt andet under-

vist i at målrette tekster til hjemmesider og til

professionelt at håndtere dialogen på de sociale

medier. Du får også træning i at skrive journali-

stiske tekster til nettet.

Aarhus, 20. marts

Det sker! Efteruddannelse i Kommunikation og Sprog

Danske SprogseminarerDansk korrekturlæseruddannelse

– videregående Retter du andres tekster? Er du nu og da i tvivl

om en rettelse, og har du svært ved at finde

belæg for en rettelse, som du ved er korrekt?

På vores korrekturlæseruddannelse lærer du at

argumentere for dine rettelser med konkrete

kildehenvisninger i bøger eller på nettet.

København, 1. april

Danske SprogseminarerUddannelser – som selvstudiumVi udbyder nu webjournalistuddannelsen og

den engelske korrekturlæseruddannelse som

selvstudium.

Første selvstudium (begge forløb) begynder 20.

marts 2014.

Læs mere på www.sprogseminar.dk.

Translatørernes SprogtræningEngelsk: Kort, klart og korrekt IIKurset er til dig, som til daglig arbejder med

kommunikationsopgaver på engelsk. Kurset er

tilrettelagt på BA-niveau.

København, 11. og 12. marts

Translatørernes SprogtræningEngelsk: ForsikringsterminologiDu får ny viden og praktiske værktøjer til dit

arbejde med at oversætte eller tekstrevidere

tekster inden for forsikring. Din baggrund er BA,

cand.ling.merc. eller tilsvarende niveau.

København, 13. juni

Translatørernes SprogtræningJuridisk engelsk: Brush up for BA’er /

advokatsekretærerDu får et klart og stærkt juridisk engelsk. Din

baggrund er BA eller tilsvarende niveau med

kendskab til juridisk engelsk.

København, 24. april

UBVA/AkademikerneGrundkurser i ophavsretHvem ejer forskningen, forskerne eller lærean-

stalterne? Hvilke rettigheder har underviserne til

deres undervisningsmateriale? Hvad indebærer

det at have ophavsret? Hvornår skal man have

tilladelse, før man bruger et værk, og hvornår

behøver man ikke? Kræver det tilladelse at linke

på internettet? Og hvilke knapper skal man

trykke på for at være lovlig?

København, 25. april

Læs mere, tilmeld dig, og se flere kurser i

efteruddannelseskalenderen på

www.kommunikationogsprog.dk

UBVA/AkademikerneUndervisning og juraE-læring bliver mere og mere udbredt. Vi udsæt-

ter eleverne for quizzer, film og interaktive e-

læringsforløb eller lægger tekster og billeder ud

til dem på intranettet. Nogle steder webcaster

man undervisningen, indspiller undervisnings-

film, eller får de studerende til det som led i

eksamensprojekter. Men det skaber en række

juridiske spørgsmål. Hvis ikke man kender sva-

ret, kan man få problemer.

København, 27. juni

UBVA/AkademikerneOphavsret for forfattere 2014Det er på grund af ophavsretten, at forfattere får

betaling for deres arbejde. Uden ophavsretten

fik de ingen royalty og ingen penge fra Copydan.

København, 2. maj

UBVA/AkademikerneAnsattes patentrettighederLangt de fleste opfindelser gøres af ansatte

opfindere som led i deres arbejde. Nogle af op-

findelserne kan patenteres og indbringe mange

penge. Så er spørgsmålet, hvilke rettigheder har

den ansatte?

København, 9. maj

Dania TrainingmemoQ 2013 R2-kurser Lær, hvordan du øger din produktivitet og pro-

fessionalisme med verdens mest brugervenlige

og intuitive oversættelsesværktøj!

Lone Beheshty fra Dania Training og Loctimize

afholder to memoQ 2013 R2-kurser.

København, 14. og 15. april

Dania TrainingSDL Trados Studio 2014-kurserLone Beheshty fra Dania Training og Loctimize

afholder to SDL Trados Studio 2014-kurser.

København, 24. og 25. marts

ARTIKULATIONPræsentationsteknik, retorik og personlig

gennemslagskraft

København, 19. marts

Danske SprogseminarerSkriv til nettet – webkommunikationKursusindhold:

For alle, der skriver tekster til hjemmesider og

intranet, udformer elektroniske nyhedsbreve og

beskæftiger sig med webkommunikation.

København, 7.-8. april

Aros KurserBusiness EnglishKurset opbygger dit erhvervsmæssige ordforråd

og styrker dig i at tale, skrive og forstå engelsk i

forbindelse med dit arbejde.

Aarhus, 26.-27. marts

Per Frederiksen (Write2Users) og Mette Nyberg (Schneider Electric)Technical Communication Workshop (Funda-

mental)Indføring i kompetencer og viden indenfor tech-

nical communication, som anses for basale for

at kunne udvikle brugervenlig dokumentation.

København, 9.-10. april

Stockholm, 15.-16. september

ProScriptRigtigt komma i en fart Få styr på dine kommaer på kun 4 timer!

København, 25. marts, 2. maj, 5. juni

Aarhus: 19. marts, 12. juni

Dansk KommunikationsforeningTo stærke KomNetværk

KomNetværk om PresserelationerLæs mere, og tilmeld dig på komforening.dk

Pris for medlemmer af KS: 8.800 kr.

Pris for ikke-medlemmer: 11.800 kr.

Start 12. marts

KomNetværk om Kriser og Issues

ManagementLæs mere, og tilmeld dig på komforening.dk

Pris for medlemmer af KS: 8.800 kr.

Pris for ikke-medlemmer: 11.800 kr.

Start 29. april

Kommunikation og Sprogs mest efterspurgte kurser er tilbage– alle medlemmer deltager gratis

Tirsdag 25. marts Odense InDesign 13:00-17:00

Onsdag 26. marts WordPress-webinar 16:00-17:30

Torsdag 27. marts Odense Photoshop 13:00-17:00

Torsdag 27. marts København InDesign 13:00-17:00

Mandag 31. marts København Photoshop 13:00-17:00

Tirsdag 1. april Aarhus InDesign 13:00-17:00

Onsdag 2. april WordPress-webinar 16:00-17:30

Torsdag 3. april Aarhus Photoshop 13:00-17:00

Fredag 4. april SEO-webinar 9:00-10:30

Mandag 7. april SEO-webinar 16:00-17:30

Tirsdag 8. april Aalborg InDesign 13:00-17:00

Torsdag 10. april Aalborg Photoshop 13:00-17:00

13:00-17:00

Det bedste, jeg har gjort i mit liv, er at melde mig ind i Kommunikation og Sprog. Ja, det lyder meget stort, men det er det også. Jeg har sparet væsentligt flere penge, end kontingentet har kostet mig! Jeg har fået karriererådgivning, cv-hjælp, vejledning til min ansættelseskontrakt og gode kurser, som ruster mig videre på min vej. KS er kompetente, venlige og realistiske, hver gang jeg har kontaktet dem.- Karina Louise Rosenberg, KS-medlem

Psst… Fik vi s

agt, at de

første 6 måned

er

som studente

rmedlem

og de første 3

måneder

som erhvervs

aktiv er

gratis?

Du skal være medlem af Kommunikation og Sprog for at deltage på kurserne.

Tilmeldingen til kurserne åbner torsdag 20. marts kl. 10:00.

Form dit studie og lad studiet forme dig

Hvad skal det dog ende med, og hvor-dan skal al den langhårede teori, som underviseren elsker så højt, bruges til noget i den virkelige verden? Studie-livet er på mange måder forvirrende og nogle gange frustrende, men sådan skal det være. Det er sandsynligvis et tegn på, at du for alvor lærer noget, der med tiden vil udvikle dig til at bli-ve en ægte fagnørd, der kan bruge din faglighed i praksis

En septemberdag for efterhånden mange somre siden startede jeg på Retorik. Hvor-for? Jo, det lød interessant med hensigts-mæssig kommunikation og sådan, men jeg havde reelt kun en meget lille anelse om, hvad det var, jeg gik ind til. Som de fleste andre arbejdede jeg troskyldigt med de tek-ster, som underviserne havde sat på læse-planerne. Det var svært rigtigt at vide, hvad man skulle med al den viden, for selvom det var både spændende og sjovt at lære nye begreber som eksempelvis ’pleonas-me’, ’assonans’ og ’tungt forfelt’, så gav det ærligt talt ikke meget mening i forhold til, hvad jeg ellers gik og lavede på studiejob-bet, når de 10 ugentlige undervisningsti-mer var slut.

Husk dine interesser I løbet af de første år som bachelorstude-rende var det svært at overskue, hvad det egentlig var, jeg havde lært, og hvordan det kunne bruges. Jeg var langt fra den eneste med den følelse, men den forsvandt heldig-vis med tiden. Og det gør den for de fleste. I hvert fald for dig, der tager kampen op og bliver ved med at søge efter en mening i al den tunge teoris sammenhæng med verden uden for universitetets skinnende glasfacade.

Det sker, at jeg en sen eftermiddag havner på LinkedIn og stalker de gamle studiekam-merater, som jeg startede på universitetet med. Billedet er klart. Mange arbejder i dag med noget, der kobler deres spæde ung-domsinteresse med netop vores fag og de valg, som de tog undervejs i studiet. De formede studiet, så det blev tilpasset netop dem. En god ven, der dengang skrev sange og spillede dem i sit band, er i dag højsko-lelærer med et fast sangskriverhold, der blandt andet bruger retoriske kneb til idé-udviklingen. En anden, der dengang skrev øvelsesartikler om hjælpearbejde i Afrika, har senere arbejdet med kommunikation i både IBIS og Mellemfolkeligt Samvirke. Interesserne har i høj grad påvirket den kar-rierevej, som måske ikke var så nem at se, da man sad med svedige håndflader til den første mundtlige eksamen og skulle gøre rede for Aristoteles’ retorikdefinition.

Kast dig ud i opgaverne Men hvad er det så, der skal til, for at dine interesser og teorien fra din uddannelse smelter sammen og former dig til en attrak-tiv færdiguddannet, der brænder for det, du arbejder med?

Først og fremmest handler det om at kom-me til den erkendelse, at man er studeren-de for ens egen skyld, og at man derfor må tage de valg, der gavner en bedst mu-ligt. Det er naturligvis lettere sagt end gjort, men ofte handler det om at holde øje med de gode muligheder, der opstår i krydsfel-tet mellem dine personlige interesser og din faglige kunnen. Diskutér dit fag både med dine venner fra andre studier og fag-fæller. Det gør både studiet sjovere og dig mere bevidst om, hvad du er for en. Sagt på en anden måde - brug dit fag så meget

som muligt. Brug det til at få bedre opga-ver på dit studiejob. Brug det til at få det maksimale ud af dit praktikophold. Opsøg projekter og småopgaver. Det kan være alt fra den interne kommunikation i din hånd-boldklub, tjansen som social media mana-ger for din kærestes band, eller hvad med hjælp til teksterne i svigermors webshop? Kast dig ud i opgaverne, løs dem efter bed-ste evne og brug så alt, hvad du kan tage med dig fra undervisningen. Gør du det, vil du langsomt bevæge dig fra at være den ivrige, men måske forvirrede, studerende til at blive en selvsikker arbejdskraft.

Vejen fra studiestart til afleveret speciale er ideelt set smukt brolagt med dine inte