Upload
lyhuong
View
214
Download
0
Embed Size (px)
Citation preview
Magasin for studerende på Naturvidenskab, Københavns UniversitetFebruar 2006, nr. 3, 2. årgang
Aktuar • Astronomi • Biofysik • Bioinformatik • Biokemi • Biologi • Datalogi • Fysik • Geofysik • Geografi • Geoinformatik • Geologi • Idræt • Kemi • Matematik • Matematik-økonomi • Meteorologi • Miljøkemi •
Molekylær Biomedicin • Nanoteknologi • Statistik
Scient – februar 20062
Har man lov til at være vred på verden?
ScientFiolstræde 101171 København KTlf : 35 32 38 38E-mail : [email protected]
Hjemmeside : www.scient.fsr.ku.dk
AnnoncerLucien Louis LeonssonE-mail : [email protected]
UdgiverForeningen Scient. Scient er tilknyttet Natrådet under Forenede Studenterråd. Bestyrelsen består af : Sine Zambach (formand), Søren Bredmose Simonsen (næstformand), Kristoffer Hauskov
Andersen (kasserer), Thomas »Anton« Antonsen og Nanna Heinz
RedaktørerIda Alsing (ansvh) og Maya Bonde Andersen
Skribenter i dette nummer Troels Scheel, Mikkel Olsen, Sine Zambach, Kristian Elkjær Kristensen, Laura Ørsted Rasmussen, Marie Dehn Holgersen, Nicolai Halvorsen
IllustrationerMaria Johansson, Jessica Uebelin, Russel Knightley Media
Layout
Agusta Nielsen
ForsideAgusta Nielsen og Maya Bonde
Tryk TGS-Group
Oplag4000 eksemplarer
Næste deadlineNummer 4, 2. årgang : 3. april 2006
ISSN : 1604-3065
Kopiering af artikler fra bladet er tilladt med kildeangivelse.
Bladforeningen Scient afholder sin
årlige generalforsamling tirsdag den
14. marts kl. 17, Fiolstræde 10.
Mød op og vær med til at sætte præg
på fremtiden for dit studenterblad
– der vil være kage.
Hvis du har lyst til at tage aktivt
del i udviklingen af Scient, så er det
måske noget for dig at blive med-
lem af Scients bestyrelse ! Som be-
styrelsesmedlem kan man være alt
fra menigt medlem, have poster med
ansvar eller sågar blive formand.Vi har
brug for folk af alle slags – både med
blad/skriveerfaring, organisationser-
faring, og folk, der bare gerne vil være
med til at give input og en håndstræk-
ning for at gøre Scient så godt og læse-
værdigt som muligt for de naturviden-
skabelige studerende.
Bestyrelsen mødes knap en gang
om måneden – alt efter behov. Vi
er efterhånden i den heldige situa-
tion, at Scient er nogenlunde oven
vande rent økonomisk. Det betyder
så også, at vi skal til at udvikle
bladet med de midler vi besidder,
og det bliver en spændende opgave
for den nye bestyrelse.
Hvis du har spørgsmål så skriv til
den nuværende formand Sine på:
[email protected] eller ring: 21 23 55
33. www.scient.fsr.ku.dk
Vel mødt
Sine Zambach, formand
Generalforsamling – bliv medlem af bestyrelsen
Når det er mørkt og koldt udenfor og
eksamen hænger over hovedet på en,
kan det godt være svært at holde hu-
møret oppe. I baggrunden lurer den
evigt dårlige samvittighed, og når man
så samtidig møder modgang er det
som at blive sparket til, mens man lig-
ger ned. Vigtigheden af studierne gli-
der pludselig i baggrunden.
Livet har været kaotisk for os siden
sidste blad. Sygdom blandt vores nær-
meste og en totalt udbrændt lejlighed
har sat sine spor og sat livet i perspek-
tiv. Nogen begraver sig i arbejde, andre
i store mængder rødvin eller søvn, for
at glemme for en tid. Men ligegyldigt
hvad vi gør, vågner vi stadig op til vir-
keligheden. Sorg, stress og modgang
hører desværre med til livet. Det er en
sund reaktion at blive vred på verden
og tænke lidt mere på sig selv end på
andre og på studiet. På den måde bliver
man et mere helt menneske. Så vær
vred på verden, når den er ond ved dig!
Vi sætter vores lid til, at den nok skal
blive god igen.
– Ida og Maya
Scient – februar 2006 3
Af Laura Ørsted Rasmussen og Marie Dehn Holgersen
Det Naturvidenskabelige Fakultet
ville modernisere uddannelserne og
tiltrække flere studerende. Og derfor
indførte man den nye studieordning
i 2002, i populær tale blokstruktu-
ren. Ordningen skal, ifølge prodekan
for Det Naturvidenskabelige Fakultet
Bent Vismann, give den enkelte stude-
rende mere frihed til at sammensætte
en individuel uddannelse, hvor der er
plads til tværfaglighed og internatio-
nal erfaring.
Med overgangen til den nye studie-
ordning blev der vendt op og ned på
de studerendes kalenderår. Blokstruk-
turen blev indført for, at en dynamik
i gang, som skulle modernisere Det
Naturvidenskabelige Fakultets ud-
dannelser. Intentionerne var ganske
gode: Mere frihed for de studerende
til at sammensætte en individuel ud-
dannelse, færre kurser ad gangen og
bedre muligheder for tværfaglighed og
internationale studier.
Firkantede fagSom studerende der kun har oplevet
blokstrukturen, kan det være fristende
Falder brikkerne snart på plads?
at tænke på semesterstrukturen som
ideel. Intet eksamenspres hver anden
måned og mere tid til fordybelse. Pro-
dekan Bent Vismann mener dog, at
der netop bliver tid til fordybelse, når
den studerende kun skal fokusere på
højest to fag ad gangen. Desuden siger
han, at der jo ikke eksisterer undersø-
gelser, der viser at indlæring i seme-
sterstruktur er optimal.
Netop studieordningens to-fagsfor-
løb fremhæves af stort set alle som et
stort plus. Dog er der ikke enighed om,
hvorvidt kursusforløbenes varighed og
omfang skaber mere eller mindre flek-
sibilitet for de studerende. At alle kur-
ser skal have samme størrelse virker
fuldstændig vanvittigt, mener Frank
Hansen, der er lektor på Geografisk
Institut.
»Det naturvidenskabelige Fakultets
blokstruktur er inspireret af DTU, men
man skulle tro, at ideerne har været
igennem Sovjetunionen, inden de blev
udmøntet her. Det er nødvendigt at kig-
ge på de enkelte fag med pædagogiske
briller og ud fra dette beslutte, hvordan
det enkelte fag skal udformes,« siger
Frank Hansen.
Dette understøttes af Kristian K.
Kjeldsen, kandidatstuderende på Geo-
grafisk Institut. Han fremhæver især,
at de teoritunge kurser er bedre at have
over længere tid, for rigtig at få stoffet
til at hænge fast.
»Afsluttende opgaver i blokstruktu-
ren bliver lidt pressede, fordi man ofte
kun har kort tid til at skrive dem. Tin-
gene klumpes sammen – en uge er ikke
altid nok, når man gerne vil lave en god
opgave, som man kan stå inde for, og
som man faktisk synes er spændende
at lave,« siger Kristian K. Kjeldsen.
Henrik Søgaard, lektor på Geogra-
fisk Institut er enig.
»7-ugers kurserne egner sig måske
bedst på de introducerende år, da der
ikke altid er nok tid til fordybelse på
de senere år.«
Problemer med fordybelsen opstår
også, når en underviser ikke formår
at tilpasse sin undervisning til de nye
rammer. I mange tilfælde er der tale
om »gammel vin på nye – og mindre
– flasker« hvilket betyder, at de stu-
derende kvæles i en utilsvarende stor
arbejdsbyrde. Som studerende er det
meget frustrerende, at man bliver nødt
til at skøjte gennem pensum. Det gør,
at motivationen daler, og kurserne der-
for i mange tilfælde bare bliver noget,
der skal overstås.
Intentionerne med indførelsen af blokstrukturen var gode: frihed, tværfaglighed og internationalisering. Men to år efter indførelsen præges de studerendes dagligdag sta-dig af ordningens mange opstartsproblemer.
Scient – februar 20064
Tvær faglighedEn af intentionerne med den nye stu-
dieordning er at forbedre tværfaglig-
heden. Ifølge Bent Vismann er den
horisontale mobilitet inden for Det
Naturvidenskabelige Fakultet blevet
bedre. Tidligere var det ofte studie-
tidsforlængende at kombinere fag på
forskellige institutter – det er det ikke
nødvendigvis i dag. Men på tværs af
fakulteterne er der ikke skabt mere
frihed, tværtimod mener Lars Krogh,
studieleder på Geografisk Institut. Fle-
re studerende, der studerer på tværs
af fakulteternes grænser, føler sig fan-
get i en logistisk suppedas, og bruger
tiden på at skrive dispensationsansøg-
ninger i stedet for at fordybe sig i stu-
dierne. Til kritikken af den manglende
tværfakultære koordinering siger Bent
Vismann, at han har siddet i møde
med prodekanen fra Det Humanisti-
ske Fakultet, og at et samarbejde er
begyndt at tage form. Man kan undre
sig over, at det har taget mere end to
år at stable et sådant samarbejde på
benene, når intentionerne fra starten
af netop har været at styrke tværfag-
ligheden.
»Det er tankevækkende, at Køben-
havn Universitet har godtaget, at et
fakultet er gået solo med hensyn til en
så radikal omlægning af studieåret.
Især på nuværende tidspunkt, hvor
det står klart, at Københavns Univer-
sitet har brug for, og er i gang med, en
omfattende og nødvendig ensretning
på en mængde andre områder,« siger
Lars Krogh.
Med den nye studieordning har det
også været et ønske at gøre det lettere at
studere på tværs af nationale grænser.
»Man kan kun glæde sig over, at der
er kommet mere frihed til at arbejde
sammen med Universiteter i Finland,
Sverige og Norge, der også har indført
blokstruktur og 7,5-pointkurser« siger
lektor Henrik Søgaard. Desuden er det
også en fordel, at de studerende kan
nøjes med at tage udenlands i to måne-
der i stedet for et halvt år. På papiret ser
det umiddelbart fint ud, men går man
ind på Lunds Universitets hjemmeside,
vil man desværre erfare, at det i reali-
teten kun kan lade sig gøre at koble
kurserne på tværs af Øresund i årets
første blok, da de to bloksystemer ikke
er kalendermæssigt koordineret.
Brøler eller børnesygdomme?Bent Vismann vifter mange af de oven-
nævnte problemstillinger væk og kal-
der dem opstartsproblemer og børne-
sygdomme.
»Hvis der fandtes en guddommelig,
perfekt studiestruktur, ville vi selvfølge-
lig have brugt den, men det gør der des-
værre ikke. Det er naturligt, at der skal
foretages ændringer i starten af indfø-
relsen, disse vil blive rettet og tilpasset
med tiden,« siger Bent Vismann. Han
påpeger desuden, at fakultetets gen-
nemførselsprocent er steget med 15%
fra 2002 til 2004, hvilket kan ses som
et tegn på, at blokstrukturen virker.
Scient – september 2005 5
Kort Nyt
Intromøde i vandreklubbenDen 28. marts kl. 19 er der in-
tromøde i De Studerendes Van-
dreklub. Vi er en klub for stu-
derende og andre med interesse
for friluftslivet. Det brede udbud
af ture og aktiviteter arrange-
res af medlemmerne selv. Kom
og hør hvad vi kan tilbyde, eller
kig ind på http://vandreklub.dk
allerede nu!
Ny prorektorFra 1. marts er Lykke Friis, EU-
chef i Dansk Industri, ansat som
prorektor Københavns Universitet
for en femårig periode. Hun er ph.d.
i international politik og Master of
Economics fra London School of
Economics. Hun har en stor er-
faring med formidling og har i en
årrække undervist bl.a. på Køben-
havns Universitet.
I forbindelse med ansættelsen
udtaler rektor Ralf Hemmingsen,
at Lykke Friis afgørende kan bi-
drage til, at KU får et mere tidssva-
rende samspil med omverdenen:
»Universitetet skal have bedre
kontakt til de virksomheder, som
aftager kandidaterne, vekselvirk-
ningen mellem teori og praksis i
uddannelserne skal styrkes, og der
skal opbygges partnerskaber både
vejen til dit første job
���������
www.dm.dk/studerende
����������������������������������������������������������
�������������������
������������������������������������������������������
�����������������������������������������������������������
������������������������������������������������������
������������������������������������������������������
���������������������������������������������������������
������������������������������������������������������������
������������������������������������������������������������
����������������������������������������������������������
����������������������������������
����������������������������������������������������������
��������������������������
Gratis guldmineMIT (Massachusetts Institute of
Technology) lægger alt kursus-
materiale på nettet, så alle kan
få glæde af det. Det må være en
guldmine af højkvaltitets under-
visningsmateriale og noter.
Du finder det her:
http://ocw.mit.edu/index.htmlF
oto: ww
w.d
i.dk
Lykke Friis
nationalt og internationalt,« siger Ralf
blandt andet.
Kilde: www.ku.dk
Scient – februar 20066
Af Sine Zambach
»Det her projekt kan du få udgivet en
artikel på. Hvis I gør det godt, måske
i et godt tidsskrift«, siger Atul Butte,
der er blevet min gruppes uofficielle
vejleder. Ikke så meget pædagogisk
ævl med, at »det her projekt udvikler
dig« eller »feltet er meget spændende«
– næh der skal videnskabelige publi-
kationer på bordet. Stanford, der lig-
ger i det nordlige Californien er i nog-
le undersøgelser kåret som det bedste
universitet i verden. Og tager man fag
og indsnuser forskningsmiljøet der,
kan man mærke det med alle sanser.
Som min projektmakker bekendte:
»Det er vigtigt for mig, at det projekt
vi laver, kan give en publikation. Jeg
er meget ambitiøs omkring det pro-
jekt,« sagde den indiske pige, selvom
hun kun netop var begyndt på sin
kandidatuddannelse. De studerende
er heller ikke bange for at gå lige til
sagen, når de spørger instruktorerne:
»Hvad kan jeg gøre for at få den hø-
jeste karakter? Vil det her gavne vo-
res karakter?« Den slags spørgsmål er
hverken pinlige eller sære derovre. I
Danmark ville man nok mene, at ideen
med en kandidatuddannelse er at ud-
vikle evnen til faglig perspektivering
– desuden skal man også nå at blive
et helt menneske.
På Stanford spørger man direkte om
karakterer og muligheden for at pub-
licere. Man arbejder nemlig gerne over
14 timer om dagen alle ugens syv dage,
hvis man kan forbedre sine karakterer
marginalt eller få udgivet sin forskning
i et videnskabeligt tidsskrift.
FabriksagtigtJeg kan ikke helt finde ud af, om
jeg synes om det. Det er meget rart,
at man ikke behøver en overflade af
dansk jantelov, for jeg vil jo gerne kla-
re mig godt, have gode karakterer og
få en publikation ud, inden jeg bliver
kandidat. Hvem vil ikke gerne det? Det
er faktisk temmelig vigtigt, hvis man
vil have en forskerkarriere, og det er
der måske ikke så mange studerende,
der er opmærksomme på.
Ambitioner i AmerikaDer er masser af konkurrence og dynamik på Stanford University, et af verdens bedste uni-versiteter. Men stemningen er hård og der er ingen californisk afslappet stil på denne hjerne-fabrik, der ligger bekvemt midt i Silicon Valley.
Stanford University, CA
Foto: V
enligst u
dlån
t af Stan
ford
Men for lige at dryppe en dråbe malurt
i bægeret – de studerende på Stanford
går sjældent et skridt tilbage og tænker
»Hvad kan jeg bruge det her til? Kunne
man overveje at afprøve nye ideer?« Det
er sådan lidt fabriksagtigt: Det med at
tænke kan vente til man har fået sit
ph.d.-stipendium. Kurserne har obli-
gatoriske hjemmeafleveringer, projek-
ter, midtvejseksamener og afsluttende
eksamener, så man bliver i den grad
holdt ved ilden.
Når det er sagt, må jeg dog bekende,
at folk er voldsomt skarpe og intelli-
gente. Man kan godt mærke, at det er
her det sker inden for mange forsk-
ningsområder.
Come IN and Stay OUTEt nyt universitet – et nyt land og en
ny kultur. At læse i udlandet giver me-
get mere end bare det faglige. Man op-
lever en ny verden med nye dufte og
andre vaner. Der er nogle af de ting jeg
er stødt på, der bare er for fede, mens
der er nogle som godt må blive i USA.
Stay OUTVitaminberigede fødevarer. Hvorfor
kan folk ikke bare spise sundt? Man
risikerer at få D-vitamin forgiftning ved
at drikke to glas mælk i Californien.
Fluor i drikkevandet. Folk køber al-
ligevel filtre for at fjerne fluoren igen.
Og så smager det grimt.
Østrigske politikere. Det var direkte
pinligt at se interviews med Arnold
Schwarzenegger, i folkemunde ”The
Gourvernator”, der er guvernør for Ca-
lifornien.
Dårlig nyhedsjournalistik. Tv-statio-
nerne refererer ukritisk begivenheder
og budskaber. Og så smalltalker de om
dem.
Private sygeforsikringer. Nej, hvor er
det dog ufedt, at man kan blive ruineret
på en blindtarmsbetændelse.
Bilkultur. Nok er det mageligt at køre i
bil, men folk lever jo nærmest i deres bil.
Man kan ikke gå 10 minutter for at gå
på café – man skal køre i bil. Ellers bli-
ver man nærmest anset for at være en
bums.
Come INJalapeños-ost. Nøj, hvor er det godt.
Og så smeltet på brød eller pasta i den
obligatoriske mikrobølgeovn.
Billig sushi. Man kunne blive mæt af
en omgang sushi til under 20 kroner.
Økonomisk videnskabsformidling.
De har tradition for grundigt at for-
klare baggrundene bag økonomiske
svingninger på aktiemarkedet.
Naturvidenskab som almendan-
nelse. Man kunne faktisk sidde om
cafébordet og konversere om natur-
videnskab med intellektuelle ikke-
naturvidenskabsfolk uden, at de blev
fjerne i blikket.
Duften af gran. Californien lugter af
varm parfumeret gran – på den gode
måde.
Vejret. T-shirt-vejr i december skal
man absolut ikke kimse af.
Sine Zambach læser Bioinformatik og
har været et semester på Stanford Uni-
versity i Californien.
�����������
Det kan du blive bedre rustet til med MA. Vi er speciali-ster på din uddannelse og giver personlig vejledning om det arbejdsmarked, du bevæger dig ind på som nyud-dannet kandidat.
På MA’s informationsmøder kan du få en introduktion til dagpengesystemet.
På MA’s jobsøgningskurser får du gode råd om at skrive ansøgninger, og du kan prøve at være til jobsamtale. Du vil også få mulighed for at komme i jobklub og i netværk.
På MA’s fagrettede temamøder inviterer vi arbejdsgivere og rekrutteringskonsulenter til at fortælle om fremtidens jobmarked, og hvad der lægges vægt på hos ansøgerne.
����������������������������
Magistrenes Arbejdsløshedskasse A-kassen for højtuddannede
Magistrenes Arbejdsløshedskasse Mimersgade 47 2200 København N70 20 39 71 [email protected]
MA-Odense: 70 20 39 72MA-Århus: 70 20 39 73MA-Aalborg: 70 20 39 74
Scient – februar 20068
Af Mikkel Olsen
Når det afrikanske boranfolk samler
honning ind, går de efter lyden af den
sorthalsede honninggøg. Honning-
gøgen leder boranerne fra træ til træ
med sin karakteristiske kaldelyd og
fører dem frem til biboet, hvor bierne
bliver røget ud og honningen indsam-
let. Honninggøen kan ikke selv åbne
boet, men ved at udnytte boranernes
smag for honning får den adgang til de
larver og voks, der er tilbage.
Som det fremgår af honninggøens vi-
denskabelige navn, Indicator indicator,
er der tale om en tegnproces: Honning-
gøen sender et signal, der af boranfol-
ket fortolkes som »Her er honning!«
Tegn i naturenIfølge Jesper Hoffmeyers nyeste bog,
Biosemiotik, er sådanne tegnprocesser
til stede overalt i naturen.
Biosemiotikken er læren om tegn i
naturen, og Hoffmeyer giver adskillige
eksempler på organismer, der benytter
og tolker tegn. Fra bakterier, der sanser
deres omgivelser gennem sensorer på
deres overflade, planter, der tiltrækker
insekter ved hjælp af kemiske stoffer,
til mennesker, der snakker om lands-
kampe.
Hordan kan det være, at den gængse
videnskab trækker en grænse mellem
mennesker med intentioner og natur
der blot består af atomer? Hoffmeyer
mener, at menneskets evne til at tolke
signaler er ikke et unikum, men blot
det seneste evolutionære stadie, der
gør levende væsner i stand til at kom-
munikere og forstå verden omkring
sig.
Man kan let komme til at tro, at
Hoffmeyer er ude i et forsvar af vita-
lismem (at liv kræver tilstedeværelsen
af et særligt stof, elan vital). Det bliver
dog hurtigt skudt ned: Biosemiotikken
benægter ikke, at livet består af mole-
kylære processer, men antager at en
beskrivelse af disse processer må gå ud
over det rent kemiske; det vil sige tage
højde for den semiotiske dimension. Li-
gesom når Garry Kasparov spiller mod
skakcomputeren Deep Blue og anta-
ger, at hans modstander besidder en
intentionalitet (viljen til at vinde), uden
derved at tro, at der inde i computeren
sidder en lille mand.
Tendens til vanerHoffmeyer bringer læseren vidt om-
kring, over kosmologi, genetik, foster-
udvikling, sprogets oprindelse, be-
vidsthedsfilosofi, naturbevarelse samt
filosoffen Pierces tanker om tegn-tria-
der. Det er let at blive forpustet, og
nogle gange virker det, som om Hoff-
meyer gaber over mere, end han kan
klare. Hvad skal man for eksempel
sige til påstanden om, at krystaller
træffer beslutninger, eller beskrivelsen
af naturlove som »naturens tendens til
at få vaner?«
Man kan dog let tilgive bogen disse
skønhedsfejl – Darwin selv begik nogle
gevaldige bommerter i sit store værk.
Blot at se organismen som en samling
af molekyler, under den totale kontrol
af molekylet over dem alle, DNA, er
utilstrækkeligt. Det kunne godt bruge
et skud biosemiose, også selvom man
ikke køber Hoffmeyers metafysiske ba-
gage.
Jesper Hoffmeyer, Biosemiotik: En
afhandling om livets tegn og tegnenes
liv. Forlaget Ries, 464 sider, 378 kr.
Jesper Hoffmeyer er molekylærbio-
log ved Københavns Universitet.
Boganmeldelse
Naturtegn og landskampe Ny bog om fortolkning af tegnprocesser i naturen.
Scient – februar 2006 9
Side 9 ph.dStine Stenfatt West, 28 ¾
Vil du være næste nummers side 9 ph.d ? Indsend projektbeskrivelse til redaktionen på [email protected] eller Scient
c/o FSR, Fiolstræde 10, 1171 København K – så kan det være du bliver den heldige vinder af en tur til fotografen.
Har du et godt råd til studerende med ph.d-drømme?:Lad være med at være for snæver i din søgning – prøv også at søge inden for
områder, hvor du ikke lige har din ekspertise.Ph.d-projektbeskrivelse:Jeg laver projekt i grundforskningscentret »Metalstrukturer i 4 dimensioner«
på Risø. Når deformeret metal (i mit projekt aluminium) varmes op, vokser
nye, mere perfekte krystalkorn frem. Mit projekt går ud på at undersøge
hvor og med hvilken krystallinsk orientering kimene til disse korn opstår.
Viden om strukturen i et metal kan hjælpe os til at forstå og forudsige metal-
lets fysiske egenskaber.
Hvad er den pinligste episode i dit akademiske liv ?:Jeg bliver altid pinligt berørt, når jeg
bliver spurgt om noget, jeg ikke ved,
men som jeg måske burde vide…Hobbyer:Tegner og maler: Jeg havde udstilling i
Blågårdens medborgerhus i januar.Yndlingsforsker:Min far :-)
Foto: Maria Kristina Johansson
Scient – februar 200610
Af Troels Scheel
Næsten hver vintersæson rammer
en influenzaepidemi landet, og man-
ge af os bukker under for en stund.
Samtidig koster influenzaen hvert år
dødsfald. Alt dette er slet ikke ual-
mindeligt. Af og til rammer viruset
imidlertid særligt hårdt i en verdens-
omspændende epidemi – en pandemi.
Dette sker når en ny type opstår, og
befolkningen derfor ikke i forvejen er
modstandsdygtige overfor viruset. Det
skete i 1957, 1968 og 1977. Værst gik
det dog til under »den spanske syge« i
1918-19, hvor mere end 50 mio. men-
nesker verden over døde – fem gange
flere end under første verdenskrig, og
flere end HIV har krævet i de 25 år det
har været kendt.
Efterfølgende har man sandsyn-
liggjort, at viruset bag »den spanske
syge« stammede fra vadefugle, før det
blev overført til mennesker. Det er na-
turligvis det, vi frygter, vil ske igen, og
derfor er emnet blevet stort i medierne,
fortæller Maja Horst, adjunkt og ph.d.
ved institut for ledelse, politik og filoso-
fi ved Copenhagen Business School.
»Frygt er en integreret del af et men-
neskeliv. Folk skræmmes af det ukend-
te moment frem for det kendte. Derfor
bliver et emne som fugleinfluenza langt
mere interessant end f.eks. at køre bil
– som jo i virkeligheden nok er forbun-
det med langt større risiko«.
Farligt for fugleViruset, der i øjeblikket hærger blandt
fugle i Asien, medfører høj dødelig-
hed – hvis man er en fugl. Truslen er
derfor stor for fjerkræavlere, og hidtil
er 120 mio. fugle slået ned. Der skal
imidlertid tre ting til, for at en pande-
mi blandt mennesker kan opstå, for-
tæller Kåre Mølbak, overlæge og leder
af epidemiologisk afdeling på Statens
Seruminstitut. Dels skal en ny viral
subtype identificeres, dels skal viruset
kunne skabe sygdom blandt menne-
sker, og dels skal det kunne sprede sig
Kun en kylling frygter fugleinfluenza
Foto: R
ussel K
nigh
tley Med
ia
Medierne har i en lang periode fokuseret voldsomt på fuglein-fluenza. Enhver død and bliver vendt og drejet, og befolknin-gen hamstrer medicin. Men hvor alvorligt skal vi tage det?
Scient – februar 2006 11
fra menneske til menneske. I dag er de
to første punkter opfyldt.
Virustypen kaldes H5N1, og hidtil
er godt 150 tilfælde registreret blandt
mennesker. Dødeligheden er usædvan-
lig høj – ca. 50 %! Alle er dog smittede
ved kontakt direkte med fugle, og der er
ikke set alarmerende tegn på udbredt
smitte mellem mennesker. Dette sidste
og afgørende punkt kræver nye muta-
tioner i virusets arvemateriale. Over-
vågningen af denne udvikling er derfor
af største vigtighed, fortsætter Kåre
Mølbak, og man følger derfor specielt
en variant af H5N1 kaldet Z-genotypen,
der har tendens til et bredt værtskab.
En anden mulighed for smitte men-
nesker imellem er, at fugleinfluenzaen
direkte udveksler gener med en human
influenzavirus. Dette kræver en co-in-
fektion med begge virustyper. Det kan
eksempelvis ske i en gris, som dermed
kan være smeltedigel for en ny pande-
misk virustype.
Medier i selvsvingMediernes fokusering på fugleinfluen-
za, der kommer til Europa, er derimod
helt irrelevant, idet der er tale om en
helt anden type med langt mindre ri-
siko for overførsel til mennesker. Kåre
Mølbak indskærper derfor også at pa-
nikken omkring køb af medikamentet
»Tamiflu«, der hjælper udsatte for den
almindelige influenza, er meningsløs
på nuværende tidspunkt.
»Dér, hvor mediedebatten ikke læn-
gere er reel, er når den almindelige in-
fluenza og risikoen for mutationer hos
fugleinfluenzaen blandes sammen.
Som det ser ud nu, siger jeg gerne, at
kun en kylling frygter fugleinfluenza«,
udtaler Kåre Mølbak. Selv ikke de dyg-
tigste virologer kan dog på nuværende
tidspunkt sige, om H5N1 på et senere
tidspunkt udvikler sig til at spredes
mellem mennesker.
Netop derfor er det også svært at sige
om mediernes fokusering på emnet er
overdrevet, fortsætter Maja Horst.
»For medierne er sensationer et fan-
tastisk virkemiddel, og medierne spil-
ler derfor på frygten – ligesom mange
andre instanser i samfundet gør. Me-
dierne bliver derfor nemt syndebukke i
spørgsmålet om overreaktion. Men det
er et politisk spørgsmål om hvor vigtigt
emnet er at tage op. Forskningsmæssigt
kan man blot sige at det er interessant
at iagttage hvorfor der bruges så meget
spalteplads på netop fugleinfluenza«.
Under alle omstændigheder er emnet
en god historie for medierne, men det
bliver op til de enkelte mediers selv-
justits hvordan de viderebringer deres
informationer. En hel del historier har
dog bibragt god faglig formidling, me-
ner Maja Horst.
Svært at finde en vaccineSkulle en pandemi opstå, vil befolk-
ning ligesom i 1918 ikke være mod-
standsdygtig over for den nye virusty-
pe. H5N1 har nemlig aldrig cirkuleret
blandt mennesker i større grad. Vac-
cination af befolkningen inden en
pandemi er dog en mulighed. Viru-
set ændrer sig imidlertid hele tiden,
og næsten hvert år ændres vaccinen
derfor efter det forventede udseende
af influenzavirus. Udviklingen tager
dog mange måneder, og vaccinen skal
nøje matche det pandemiske virus for
at have effekt. Derfor kan den ende-
lige vaccine heller ikke produceres, før
pandemien er i gang, og man ved hvor-
dan det muterede virus ser ud. Det
diskuteres derfor heftigt verden over,
hvor meget der skal gøres, og hvor-
dan. Vaccination af hele befolkningen
vil have enorme omkostninger og kan
vise sig at være ineffektiv.
Overlæge på infektionsmedicinsk
afdeling på Hvidovre Hospital, Jens
Ole Nielsen, er en af dem der står
med ansvaret for behandling under
en eventuel pandemi. Han ved, at Ta-
miflu virker på H5N1 ved at begrænse
sygdomsperioden, samt at influenzaen
kan forebygges i 60-90 % af tilfældene.
Det er i hvert fald vist i mindre stu-
dier. Hvordan medikamentet vil fun-
gere under en pandemi kan vi dog kun
gisne om. Hvis pandemien kommer, er
strategien først og fremmest intensiv
overvågning, gode diagnostiske mu-
ligheder, isolation af mindre udbrud
samt at have vaccinationsplanerne i
orden. Gode behandlingsfaciliteter og
ikke mindst informationen til befolk-
ningen understreger Jens Ole Nielsen
også vigtigheden af.
Verdenssundhedsorganisationen
WHO er ikke i tvivl. Der kommer en
pandemi igen – spørgsmålet er bare
hvornår, og om netop H5N1 bliver vi-
ruset bag.
Artiklen er skrevet i starten af januar
2006. Status for pandemien har udvik-
let sig siden.
Foto: J
essica Ueb
elin
Hidtil er 120 mio. fugle slået ned
Af Ida Alsing
Til hverdag arbejder Jesper Nygård
med meget små ting – så små at de
ikke kan ses med det blotte øje. Men
den unge fysiker drømmer om noget
større. Jesper Nygård, der er lektor i
fysik og underviser på nanoteknologi-
uddannelsen, er kandidat til astro-
nautuddannelsen. Han har gennem-
gået en lang udvælgelsesproces, og
venter nu på, at ESA (The European
Space Agency) skal indkalde ham til
flere prøver. Udover ham, sidder der
to andre håbefulde danske forskere
og venter på indkaldelsen. Der var
266 kandidater til at begynde med og
nu er der tre. Måske bliver det Jesper
Nygård, der kommer i rummet, måske
bliver det en af de andre, måske bliver
det ingen af dem. Men håbet om at gå
videre er der stadig.
Vild med nano Som studerende har Jesper Nygård
været drevet af interessen for at fin-
de ud af, hvordan verden hænger
sammen. Nysgerrigheden drev ham
til Frankrig for at skrive speciale, og
samme egenskab ledte ham tilbage til
NBI, hvor han skrev ph.d i nanofysik.
»Jeg valgte ph.d udelukkende på
grund af det faglige, fordi der var helt
specifikke fysiske spørgsmål som inte-
resserede mig. Meget forenklet handle-
de det om, hvordan elektroner opfører
sig, når man lukker dem inde i små
æsker,« fortæller Jesper Nygård.
»Det var ikke bevidst, at jeg valgte
et felt som siden blev fancy. Nano blev
først rigtig hot efter jeg var startet på
min ph.d.«
Massevis af prøverLige fra starten, vidste Jesper Ny-
gård, at risikoen for at ryge ud var
stor. Rigtig mange blev sorteret fra
af medicinske årsager. De fleste til-
fælde drejede sig om småskavanker,
som man ikke mærker noget til i sin
hverdag, som for eksempel dårligt syn
eller astma. Men Jesper Nygård kla-
rede de mange prøver, og var også så
heldig at have den rigtige størrelse.
(Man må nemlig heller ikke have for
store fødder, hvis man skal passe ned
i en rumdragt.)
Der har været prøver hos Flyve-
våbnet, hvor blandt andet motorik
og koordinationsevne blev testet. Hel-
bredsundersøgelserne foregik på Rigs-
hospitalets Flyve-medicinske klinik og
psykologisk screening hos militærpsy-
kologer. Efter alle prøverne var Jesper
Nygård til samtale hos et fagkyndigt
udvalg. Hele 12 mennesker intervie-
wede Danmarks håbefulde astronaut-
spirer. Til samtalen skulle Jesper
Nygård fortælle om sin baggrund, og
hvordan han så på astronautrollen.
Det fungerede meget ligesom en job-
samtale, fortæller han.
»Jeg har ikke set det som en konkur-
rence. I en konkurrence kæmper man
mod hinanden. Her har jeg ikke kun-
net gøre andet, end at præsentere mine
kvalifikationer, og så må dem, der har
forstand på det, vurdere om det er mig
Vores helt egen astronautFysikeren Jesper Nygård kan blive Danmarks første mand i rummet. Hvis han bliver udvalgt til astronautuddannelsen, kan han skifte skrivebordet på HCØ ud med et fuldtidsjob i det europæiske rum agentur.
Scient – februar 200612
»Jeg skulle nok også tæn-ke mig om en ekstra gang, før jeg sagde ja til tre års ekspedition til Mars.«
Foto: M
aya Bon
de A
ndersen
de har brug for. Det er en rationel ud-
vælgelse,« siger Jesper Nygård.
Det bliver super spændendeHvis Jesper Nygård kommer gennem
det næste nåleøje, vil der stadig gå lang
tid før han er klar til en tur i rummet.
Først skal han nemlig igennem astro-
nautuddannelsen, som tager treethalvt
til fire år at gennemføre.
»Jeg har hele tiden haft den holdning
at astronautuddannelsen i sig selv
måtte være så spændende at selv hvis
man ikke blev rigtig astronaut, ville det
være besværet værd at gå gennem ud-
dannelsen. Så jeg er faktisk ikke træt
ved den tanke. Jeg synes stadig det er
sjovt at lære nye ting, det er også derfor
forskning er skægt.«
Selv om astronautuddannelse umid-
delbart lyder spændende, så kommer
det ikke til at foregå et mere eksotisk
sted end Köln i Tyskland, hvor det
europæiske astronautkorps har base.
Selve rumrejsen bliver højst sandsyn-
ligt heller ikke så vild, som mange af
os går og tror. Det europæiske astro-
nautkorps har indtil videre kun været
på små ture af nogle ugers varighed på
rumstationen ISS 300-400 kilometer
over jordens overflade. »Det er jo ikke
astronomisk langt væk,« siger Jesper
Nygård.
At flytte til Köln og indg[ i astronaut-
korpset er ikke meget anderledes end
at flytte til udlandet for at arbejde. Men
selve jobbet er unikt og minder ikke om
noget andet her på jorden.
»Det er et fuldtidsjob at være astro-
naut, også selv om man går på jorden.
Der er masser at lave med udvikling
af fremtidige missioner og det at holde
kontakt med dem, der er af sted. Man
er en slags tekniker eller laborant, der
udfører det der er brug for. Man er ikke
selvstændig forsker, men en slags sup-
port for andre. Selvfølgelig skal man
kunne tænke selv, men det er ikke
astronauterne, der kommer med ide-
erne. Men det er et super spændende
miljø og noget af det mest avancerede
man kan komme med i.«
Tre år til MarsAlting går langsomt, når det handler
om rumfart. Derfor skal Jesper Nygård
heller ikke gøre sig forhåbninger om, at
han kommer af sted med det samme,
hvis han bliver astronaut. En svensk
astronaut har ind til videre ventet 13
år på at forlade jordens overflade i sin
rumdragt. Han kommer måske af sted
om et år. Der er lige nu 13 astronauter
i det europæiske astronautkorps, og
der kommer cirka to af sted om året.
Men Jesper Nygård er indstillet på at
vente på det store eventyr.
»Rumfart er en form for opdagelses-
rejse – noget som kan udvide menne-
skets horisont. Rumfart flytter græn-
serne for, hvad mennesket kan. Som
fysiker er jeg også fascineret af det fag-
lige, det er en stor udfordring at reali-
sere rumfart. Jeg håber at mennesket
kan komme på større rumrejser, men
det er slet ikke sikkert at det bliver mig.
Det bliver nok snarere den næste gene-
ration. Jeg skulle nok også tænke mig
om en ekstra gang, før jeg sagde ja til
tre års ekspedition til Mars.«
Netop fordi tingene går så langsomt i
rumfartsbranchen vil der være god tid
til at planlægge, hvis den store rejse
pludselig bliver mulig.
Scient – februar 2006 13
Foto: M
aya Bon
de A
ndersen
Jesper Nygård i undervisningslaboratoriet hvor han indtil videre har sin daglige gang
Scient – februar 200614
Stjerneforsker får formidlingsprisLektor på NBI, Anja C. Andersen, kan fortælle om stjerner og universet så alle
spidser ører. Hun forsker i stjernestøv og dets betydning for udviklingen af uni-
verset og livet heri. Den 2. december modtod den danske astronomidarling EU-
kommissionens prestigefyldte Descartes forskningskommunikationspris. For-
midlingsprisen er en søsterpris til Descartes’ forskningspris – også kaldet EU’s
Nobelpris. Med prisen følger 50.000 euro der blandt andet skal bringe hende
nordpå og opleve Island fra hesteryg sammen med sin familie. Anja C. Andersen
blev indstillet til prisen af videnskabsministeriet efter hun sidste år modtog vi-
denskabsministerens danske forskningskommunikationspris i forbindelse med
Forskningens Døgn. Kilde: universitetsavisen, 17, 2005
Bioimaging – biologi i fire dimensionerBioimaging kombinerer to stærke værktøjer: de nye billeddannende og de nye
molekylærbiologiske teknikker. Dermed får både forskere og læger helt nye mu-
ligheder for diagnostik og behandling, der er skræddersyet til den enkelte patient.
Samtidig er Bioimaging et fagområde, der rummer et stort samfundsøkonomisk
potentiale. Morten Johnsen, Institut for Molekylær Biologi og Fysiologi, har fået
tildelt 1.260.000 kroner fra Forskningsrådet for Sundhed og Sygdom. Pengene går
til projektet: Bioimaging by fluorescent paramagnetic beacons. Kilde: biocampus
Geofysisk Studenter ForeningTorsdag 16/2: Bestyrelsesmøde kl.
17.00, efterfulgt af aftensmad til billige
penge, hvorefter vi holder Mel Brooks
filmkavalkade.
Torsdag 9/3: Bordfodboldturnering
– vind den fantastiske vandrepokal.
Torsdag 23/3: Fastelavnsfest med kat-
tekonger, kattedronninger og velspæk-
ket tønde. www.gfy.ku.dk/~gsf
Juniorforskercafe 23. februar 2006: Professor Poul Maddox-Hyttel: Embryonale stamceller - terapi el-
ler utopi? 30. marts 2006: Professor Michael Gjedde Palmgren: Nanopumper – na-
turens mindste maskiner. Begge dele finder sted på KVL, Bülowsvej 17, 1870 Fre-
deriksberg C, Aud. 1.01. Tilmelding er ikke nødvendig, alle er velkomne. Der bydes
på en øl/sodavand og en sandwich. Læs mere på www.juniorforskercafe.kvl.dk
Kort nytGalathea 3Forskningsrådet for Natur og Univers
har afsluttet sin efterårsuddeling.
5,7 mio. gik til ni spændende forsk-
ningsprojekter, der skal med på eks-
peditionsskibet Vædderen, når det til
september 2006 stævner ud på den
syv måneder lange Galathea 3 ekspe-
dition.
»Vi kan tydeligt se, at mange for-
skere har haft blik for den brede vifte
af spændende forskningsmæssige per-
spektiver, sejlruten åbner op for. Vi kan
også se, at mange af dem har tænkt
meget grundigt over, hvordan deres
forskning bedst muligt kan formidles,
så den appellerer til de unge,« siger
FNU’s formand, forskningsprofessor,
dr.scient. Lars Stemmerik, GEUS.
Kilde: www.forsk.dk
RevydatoerFysikrevy: lørdag den 4. marts i store UP1
Biokemirevy: lørdag den 18. marts i lille UP1
Matematikrevy: lørdag den 29. april i store UP1
DIKUrevy: Lørdag den 10. juni i store UP1
Scient – februar 2006 1515
Er du rigtig klog?
MAKING MODERN LIVING POSSIBLE
w w w . d a n f o s s . c o m
Det sidste spørgsmål hænger i luften. Du lukker øjnene et sekund inden du svarer. Tiden står stille. Alle livliner er brugt. Du mærker frustrationen, idet du genvinder dine sansers brug og hører stemmen, der sår tvivl i hele dit fundament. Alligevel vælger du af en uforklarlig årsag at stå ved dit svar. Du føler det, som om dit hjerte er på vej op i halsen. I næste nu går det op for dig, at dit svar var korrekt. Du holdt fast, måske fordi du inderst inde godt vid-ste, du kendte svaret, stolede på din viden og tænkte klart. Du kan gøre det igen. Og tænk engang, hvis netop din viden faktisk betød noget for andre ...
Danfoss – udvikling for menneskerI Danfoss er det at udvikle teknologi til gavn for andre mennesker vores mission. Vi vil være med til at gøre et moderne liv muligt for alle. Hos os vil du befinde dig i et innovativt miljø, hvor begejstringen for
teknologi og det, den kan gøre for men-neskers livskvalitet, er drivkraften.
Danfoss’ vision er at være globalt førende inden for vores kerneområder. Derfor er vi hele tiden på udkig efter de skarpeste hjerner. Og vi tror på, at en af de vigtigste forudsætninger for skaberglæde er udfor-dring og livslang læring. Vi har skabt ”Man On The Moon”, en tænketank, der udvælger de største talenter til udviklings-og venture-aktiviteter, og været initiativ-tager til en forskerpark, hvor ideerne skal gro og til Danfoss Universe, hvor børn og unge – spirerne til morgendagens forskere – kan boltre sig i naturvidenskabens verden.
Kan du sige ja til konkurrence og udfor-dring, når det gælder din viden, og vil du være med til at udvikle i verdensklasse? Så glæder vi os til at høre fra dig.
Danfoss A/S er en af Danmarks største industrikoncerner, og har en årlig omsæt-ning på ca. 16 mia. kroner.
Vi beskæftiger mere end 18.000 medar-bejdere, hvoraf 6.000 arbejder i Danmark fordelt på 12 forskellige byer.
Danfoss er en international koncern, der er blandt de førende inden for forskning, udvikling og produktion til et bredt spektrum af forskellige industrigrene.
Vi producerer ca. 250.000 komponenter i døgnet på vores 54 fabrikker i 20 lande.
Koncernens fornemste mål er at skabe livskvalitet for interessenterne samt være førende inden for styring af køling, opvarmning og transmissionsteknik.
Arbejdet tager afsæt i kerneværdierne tillid, teknologisk begejstring, pålidelighed, globalt perspektiv – lokalt engagement, og miljømæssig og social ansvarlighed.
Scient – februar 200616
Af Kristian Elkjær Kristensen
Januarsolen skinner ind på studiele-
der Søren Rosendahls kontor midt i
København, med Botanisk Have lige
uden for vinduet. Han taler i telefon,
da jeg træder ind ad døren, men bliver
hurtigt færdig.
»Det er slet ikke de længste specialer,
der er bedst. Tværtimod,« siger han, og
hiver tre artikler fra velansete tidsskrif-
ter frem. Det er samme biologistudents
navn, som står som forfatter til dem alle.
»De to af disse artikler blev afleve-
ret sammen med specialet, den tredje
stammer fra samme students fagpro-
jekt. Hun blev færdig med specialet på
et år, og klarede hele
kandidatuddannel-
sen på 5 år. Sådan
er der flere, der har
gjort.«
Udk lækn ingen
af kandidater ligger Søren Rosendahl
meget på sinde. Han har da også selv
’lavet’ omkring 40 kandidater i kraft af
vejledning af specialestuderende på de
15 år, han har haft nøgle til KU’s byg-
ninger på Øster Farimagsgade.
»Den spildtid, som mange har under
specialet, hvorfor ikke lægge den, når
man har undervisning? Altså, i stedet
for først at kigge efter specialeplads når
man har alle kurserne i hus, så gør
det dog, mens I har andre fag. Så kan
der stå et skrivebord klart til dig når
du kommer, og du skal ikke først til at
spore dig ind på emnet, for det har du
gjort i forvejen,« råder svampeprofes-
soren.
For tiden har han 4 specialestude-
rende, der alle arbejder med populati-
onsstruktur i svampe, lige fra vingær til
flueskimmel. Søren Rosendahl selv sy-
nes, det mest spændende er arbusku-
lære mykorrhizasvampe, en gruppe af
svampe, der i 600 mio. år har levet i
symbiose med planter. Han har sam-
men med kolleger og studerende for-
fattet mange artikler om, hvordan små
forskelle i en svampekoloni dannes og
opretholdes.
60 mio. års cølibatDet Søren Rosendahl forsker i ligger et
godt stykke tid tilbage i verdenshisto-
rien. For 200 mio. år siden splittede
Gondwanaland sig op i flere kontinen-
ter, og på samme tid foregik den sidste
kønnede formering for de arbuskulære
mykorrhizasvampe.
Søren Rosendahl,
der er vant til at un-
dervise, fortæller mig
om, hvordan verden så
ud for ca. 200 mio. år
siden, da Australien, Afrika, Antarktis,
Indien og Sydamerika dannede ét stort
kontinent, Gondwanaland. Ikke siden
dengang har de arbuskulære mykor-
rhizasvampe krydset med hinanden,
og fordi de næsten lige så længe har
undværet kønnet formering, kan de
opfattes som kloner fra en tid, hvor de
var naboer på det samme kontinent.
»Sex er en udrensning af dårligt
DNA,« fremfører Søren Rosendahl. »Nye
genkombinationer opstår, men samti-
dig selekteres dårlige mutationer væk,
eller de manifesterer sig, hvis de giver
fordele. Det er vigtigt for evolutionen.
Men denne gruppe svampe har und-
været sex i mindst 60-120 mio. år, og
det gør dem til et fantastisk godt forsk-
ningsobjekt.
Det viser sig, at der kun har foregået
meget lidt evolution hos disse svampe.
Det passer jo fint med teorien om at
de skulle være identiske kloner af den
samme svamp, som koloniserede plan-
terne i Gondwanaland for 200 millio-
ner år siden.«
Forskningen kan være med til at for-
tælle om, hvordan man bedst bekæm-
per de af svampene, som fremkalder
sygdomme i vore afgrøder, som for
eksempel ved den store kartoffelskim-
melinfektion i Irland midt i 1800-tal-
let. Men først og fremmest kan Søren
Rosendahls forskning lære os, hvordan
evolutionen er foregået hos disse ukøn-
nede svampe.
»Svampe er i øvrigt et fantastisk mate-
riale til at se på evolutionen som helhed.
De kan nå 10.000 generationer på et år.
Til sammenligning har mennesket kun
haft 3-400 generationer, siden vi lærte
at skrive for 10.000 år siden!«
Engageret specialevejleder
Mykorrhizasvampen Glomus mos-seae i symbiose med gerbera. Svam-pens mycelium gennemvæver jorden udenom rødderne for at suge næring til planten.
»Det er slet ikke de længste specialer, der er bedst. Tværtimod«
Sidste sommer blev professor Søren Rosendahl studieleder for biologi, så han har travlt med både sit nye hverv, forskning, undervisning og vejledning af studerende.
Fokus på en forskerF
oto: Eva S
tuken
brock
Scient – februar 2006 17
Ryd op i bureaukratiet
Foto: E
va Stu
ken
brock
Af Kristian Elkjær Kristensen
»Jeg synes, det er godt vi får en ny le-
delse på KU. Vi har længe befundet os
i en slags overgang uden ledelse, og
det er lidt hårdt. Men vi bedriver stadig
god forskning og undervisning på ste-
det, og det er jo fantastisk. Kender du
andre virksomheder, hvor det kunne
lade sig gøre?!« Søren Rosendahl har
meget at sige om det organisatoriske i
universitetets verden.
»Administrationen er jo til for at ser-
vicere os, ikke omvendt, og der trænger
nok til at blive ryddet lidt op. Sådanne
systemer har det med at gå i selvsving
og holde sig selv i gang med alle mulige
ting, så de fjerner sig mere og mere fra
brugerne, altså videnskabsfolk og øv-
rige brugere ude på fakulteterne. Hvis
tingene ikke glider godt, så burde folk
selv kunne se det, og ændre på det,
men det kan de åbenbart ikke,« siger
Søren Rosendahl med henvisning til
Fællesadministrationen på KU, mens
han hiver stikket ud af den kimende
telefon.
»Fællesadministrationen ved nok
ikke så meget om, hvad der foregår på
institutterne. Men jeg glæder mig til
den organisationsanalyse, der er sat i
gang på KU, så der kan blive ryddet lidt
op i bureaukratiet. Jeg ser klart nogle
positive signaler fra den nye rektor, så
jeg tror på forbedringer.«
Drop elitenBillederne fra feltekskursioner for-
tæller om en mand, der nyder, når
faglighed kombineres med sociale
aktiviteter, men kunstplakaterne på
væggen antyder, at han også har inte-
resser uden for sit eget forskningsfelt.
Den meste af sin fritid bruges dog på
sportsdykning, hvilket den mest far-
verige plakat, nemlig den fra Dansk
Sportsdykker Forbund, vidner om.
Søren Rosendahl kan godt blive træt
af regeringens forsøg på at »rette op«
på uddannelsesområdet. »Og regerin-
gens planer om elite-
uddannelser, Vorherre
bevares. Vi har dem jo
allerede! De er dygtige,
vores studerende. Vo-
res kandidater stryger jo ind i toppen
blandt de dygtigste ph.d.-studerende
på udenlandske universiteter, mange
udgiver artikler fra specialet, så der er
ikke brug for nye eliteuddannelser. Vi
havde jo nedsat studietiden med 2 år,
før regeringen kom til. Det, regeringen
skal gøre, er at droppe den hule snak
og se på, hvad der er brug for. De kan
have mange og sjove tanker om ud-
dannelser, men det
er ikke dér proble-
met ligger. Der er
brug for penge, så
vi kan oprette flere
ph.d-stillinger end for eksempel de
nuværende 3-4 om året på Biologisk
Institut. Og så vi kan ansætte flere
post doc.’s for det afsættes der ingen
penge til i dag. Kandidatuddannelser-
ne er gode nok.«
Svampeprofessor og studieleder for biologi Søren Rosendahl: »Vi har verdens bedste uddannelser, men der skal ryddes op i administrationen.«
Fokus på en forsker
Studieleder Søren Rosendahl har kendt fakultetsmaskineriet mere end 20 år, og han er ikke blind over for, at der er lidt grus i tandhjulene.
»Administrationen er jo til for at servicere os, ikke omvendt«
Scient – februar 200618
Af Studenterpræst Nicolai Halvorsen
Hun kommer ind på kontoret. Hun ser ganske sød ud, ikke ekstraordinært
smuk, men ganske pæn og sød. Som ganske mange kvindelige studerende.
Alligevel er hun ulykkelig, hun synes det hele er hårdt. Hun græder. Hun kan
ikke klare det længere. Hun ved ikke, hvad det er, som er i vejen. Hun er blevet
så usikker. Men det er forfærdeligt. Hun kan ikke fungere. Hun prøver at tage
sig sammen, men usikkerheden overmander hende. Hun ved ikke, hvad hun
skal gøre. Men nu har hun opsøgt mig. Kan jeg ikke hjælpe hende?
Historien her er opdigtet, men mange af trækkene er meget typiske for de
samtaler, jeg har. Det kunne også have været en mandlig studerende. I så fald
havde det nok været endnu mere kontant. »Jeg har et problem, kan du hjælpe
mig? Måske kan du foreslå hvad jeg skal gøre?«
Det kan jeg som regel ikke. For problemet er, at der ikke rigtigt er tale om
problemer, man kan handle sig ud af. Det kender de fleste. Hvis man er rigtig
nervøs, så nytter det som regel ikke, at andre fortæller en, at man bare skal
slappe af. Det er jo lige præcis det, man ikke kan.
Det bliver mere og mere klart for mig, at et af problemerne er de forestillinger
vi har om, hvad livet er og hvordan det bør leves. Især hvordan vi bør leve og
handle. Her afsløres det, at vi ofte opfatter vores liv som en maskine, som noget
teknisk. Det skal fungere, hvis det ikke fungerer, så skal det repareres. Hvis
vi ikke selv kan reparere det, så må vi opsøge nogen, der kan. Det kommer
selvfølgelig meget sjældent så direkte til udtryk, men det ligger som baggrund.
Det er også med i det tænkte eksempel jeg indledte med. Det ligger i sproget.
Vi siger vi har et problem. Og problemer er noget, der kan løses. Men hvad
nu hvis det, som er i vejen, ikke er et problem, men en sorg eller eksistentielt
dilemma. Noget der ikke har nogen umiddelbar løsning. Så nytter det i hvert
fald ikke, at man tror, det er et problem, som kan løses. Livet er ind imellem
hårdt og uretfærdigt. Ganske som vi nogle gange støder ind i noget, vi ikke
magter. Det gælder selv dem, som ser ud til at have styr på tingene. Forstår
man det, så er man nået langt.
Er livet et problem?
Nicolaishjørne
Studenterpræsten Nicolai Halvorsen
Med en bachelor grad i rygsækken rej-
ste Ramesh Kuchana for et år siden
den lange vej fra det sydlige Indien til
Universitetsparken, hvor han er ved at
tage sig en kandidatgrad i biologi. Han
er en af omkring 130 udenlandske
studerende, der læser ved Det Natur-
videnskabelige Fakultet.
Efter et år blandt danske studerende
og danskerne uden for universitetet,
har Ramesh Kuchana allerede gjort sig
mange tanker om hvad han kan tage
med sig hjem, når han vender tilbage
til Indien om et års tid.
– Jeg har lært at tilrettelægge min
tid, det er noget som danskere og ikke
mindst de danske studerende er rig-
tig gode til. Det er en kompetence som
jeg kan bruge, når jeg kommer hjem
og skal finde et job i industrien, siger
Ramesh Kuchana.
Det er et mål, at der kommer flere
udenlandske studerende til Køben-
havns Universitet og ikke mindst Det
Naturvidenskabelige Fakultet. Derfor
afholder institutterne mange kurser på
engelsk, og mange danske studerende
benytter sig heldigvis af denne mulig-
hed for at få en international toning af
deres studie.
– Alle mine kurser har været på en-
gelsk også selvom jeg har været den
eneste på holdet, der ikke kan tale
dansk. Jeg er glad for, at mange stu-
derende gerne vil skrive deres opgaver
på engelsk, det er en stor fordel for
mig, men også for dem, siger Ramesh
Kuchana, der efter jul skal i gang med
at skrive speciale.
Perspektiv på uddannelsenDe fleste udenlandske studerende
ved fakultetet kommer fra Europa og
USA og studerer ved fakultet et halvt
års tid. Selvom du ikke lige er på hold
med en udenlands studerende, har du
rig mulighed for at komme til at lære
en at kende. Det kan du bl.a. gøre ved
at blive mentor for en udenlandsk stu-
derende. Udover at hjælpe den stude-
rende vil bekendtskabet være med til
at give din uddannelse et internatio-
nalt præg og hvem ved - måske en ven
for livet. På naturvidenskab organise-
rer NAMF (naturvidenskabelige men-
torforening) en lang række sociale og
kulturelle aktiviteter for udenlandske
studerende og deres danske mento-
rer.
Udover at lave en international toning
af din uddannelse her i Danmark, har
du selvfølgelige mulighed for at rejse
ud. Fakultetet modtager 30% flere an-
søgninger fra studerende, der ønsker
at tage dele af deres uddannelse i ud-
landet nu end for bare to år siden. Det
er en positiv udvikling, som fakultetet
støtter. Et ophold på et udenlandsk
universitet kan give dig som studeren-
de mulighed for at sætte perspektiv på
dit studie her ved fakultetet og få kon-
takter i udlandet.
Internationalisering af din uddan-
nelse er altså i høj grad op til dig. En
ting er sikkert: evnen til at kunne ori-
enterer sig internationalt er central.
Så benyt dig af chancen for at tage
kurser og eksamen på engelsk, skriv
et projekt med en studerende fra den
anden side at jorden eller rejs væk for
et semester.
Venlig hilsen
Studieadministrationen
Kontakt NAMF: namf_ku@hotmail.
com og læs mere om NAMFs aktiviteter
på http://groups.msn.com/NAMF/
Næste frister for studieophold i ud-
landet: Nordlys (aftaler med universi-
teter i Norden): Kl. 12, tirsdag 28.2.
2006. Erasmus (institutafhængigt )
ca. 1. marts 2006 Læs mere om uden-
landsophold på www.nat.ku.dk:
International vejleder: Susan Thom-
sen Varmer, [email protected]
Internationalisering hjemme og ude
Intro week-end for udenlandske studerende, Brorfelde 2004
�������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������
������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������
��������������������������������������������������������������������������� ����������������������� ���������������������������������������������������� ������������������� ������������������������ �����������������
���������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������
������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������
��������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������
��������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������
������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������
�������������������������������������������������������������