Magasin for Dansk Medicoteknisk Selskab - DMTS · Nr. 1 - Februar 2019 - 6. årgang Magasin for Dansk Medicoteknisk Selskab - DMTS CareWare vokser ud af Aarhus Velfærdsteknologi

Nr. 1 - Februar 2019 - 6. årgang

Magasin for Dansk Medicoteknisk Selskab - DMTS

CareWarevokser ud af

Aarhus

Velfærdsteknologi

reducerer urolig adfærd

Musik som biofeedback

Danmark erverdens bedste sted

at testevelfærdsteknologi

Tæt nationalt samarbejde med klyngerne

Medidyne A/S I Tel. +45 35 25 12 48 I www.medidyne.dk

Intelligent Ventilation.Revolutionizing Critical Care Ventilation.

Improving outcomes with novel resuscitation and acute critical care technology.

MRI Patient Care. MRI Infusion Pumps. MRI Patient Monitors.

Innovative infusion technology.Easy to use. Save time. Improve efficiency.

Medicoteknik 20180829.indd 1 30/08/2018 08.19

3Februar 2019 | nr. 1 | Medicoteknik

indhold

Magasin for Dansk Medicoteknisk Selskab - DMTSNaverland 352600 GlostrupTelefon 43 24 26 [email protected]

Ledelse: Adm. dir. Peter ChristensenDirektør Rikke Marott ScheldeDirektør Susanne Eine

Fagredaktør: Stefan Madsen Sjødahl, Syddansk Sundhedsinnovation, Region Syddanmark

Annoncer:Tanja Wulff Dühringe-mail: [email protected] 43 24 26 06

Annoncekoordinering:Trine Plasse-mail: [email protected] 43 24 26 12

Abonnement:Ændring/opsigelse sendes til:[email protected] abonnement direkte på:www.techmedia.dk

Lay-out:Marcel van Diemen

Produktion:TechMedia A/S

Tryk:PE Offset A/S, Varde

Udkommer:6 gange om året

Oplag:Trykt oplag 2.510 stk.On-line læsere 630 stk.

Citater fra artikler i Medicoteknik skal ske med tydelig kildeangivelse. Enhver form for gengivelse af artikler, herunder illustrationer, forudsætter udgiverens skriftlige tilladelse.

ISSN: 2246-2848 (tryk) ISSN: 2246-2856 (online)

4 Leder

TEMA: Velfærdsteknologi og rehabilitering

6 CareWare vokser ud af Aarhus

8 Bedre sundhed med ny viden og nye teknologier

12 Kronik: Sådan skaber vi velfærdsteknologi med nytteværdi

14 Tæt nationalt samarbejde med klyngerne

16 Digital genoptræning med platformen genoptræn.dk

18 Velfærdsteknologi reducerer urolig adfærd

20 Velfærdsteknologiske løsninger skal hurtigere frem til borgere og patienter

22 Kronik: Danmark er verdens bedste sted at teste velfærdsteknologi

25 Musik som biofeedback – en træningsmetode til hjerneskadede

27 EU-støtte til finansiering af sundhedsinnovationsprojekter

29 Medico Nyt

Forsiden: Genoptræning på Vikærgården.

Foto: Hartmann Schmidt Fotografi.

16

8 18

29

Scan og hent Medicoteknik's medieinformation 2019 hér!Hent QR Scanner, hvor du normalt henter apps.

Redaktør: Journalist Naia Bang Texthuset e-mail: [email protected] 20 96 75 28

Ansvarshavende: Adm. dir. Peter Christensen, TechMedia A/S

Bladsekretær:Pia Nielsene-mail: [email protected] 43 24 26 72

Medidyne A/S I Tel. +45 35 25 12 48 I www.medidyne.dk

Intelligent Ventilation.Revolutionizing Critical Care Ventilation.

Improving outcomes with novel resuscitation and acute critical care technology.

MRI Patient Care. MRI Infusion Pumps. MRI Patient Monitors.

Innovative infusion technology.Easy to use. Save time. Improve efficiency.

Medicoteknik 20180829.indd 1 30/08/2018 08.19

4 Medicoteknik | nr. 1 | Februar 2019

Danmark har et fantastisk sund-hedssystem, som vi alle bør være stolte af. Punktum. I samarbejdet mellem sygehuse, kommuner og praktiserende læger er der skabt grundlag for et stærkt økosy-stem, og det mener jeg, at vi bør huske os selv på, når vi gang på gang præsenteres for eksempler på sektorovergange, it-systemer eller lignende, som ikke fungerer optimalt. Bevares - vi kan altid gøre tingene bedre, men vi bør

også anerkende, at det, vi har, er ret unikt, og netop det ønsker vi at sættes fokus på - med udgangspunkt i velfærdsteknologi - i dette nummer af Medicoteknik.I 2018 blev aftalen om forenkling af erhvervsfremme-systemet vedtaget, hvilket har store konsekvenser for den måde, erhvervsfremmeklyngerne er sammensat på i dag. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at den nuværende organisering til tider kan opleves uoversku-elig, men fordelen er, at den i høj grad er lokalt forank-ret. Derfor håber jeg, at den kommende organisering vil have fokus på, og ikke glemme, den lokale forankring. Samtidig ser jeg også frem til de synergieffekter, de kommende klynger vil skabe.

Udviklingen i Danmark vil og bør aldrig stoppes, da vi altid kan gøre opgaver smartere, hurtigere og oftest bil-ligere, eksempelvis ved brug af digitale genoptrænings-platforme, lydbaseret biofeedback eller noget helt tredje. For at lykkes med dette ser jeg tre grundforudsætninger: involvering af de rigtige ressourcer - hvilket vil sige del-tagelse fra det offentlige sundhedssystem med adgang til brugeren (red. borger og sundhedsprofessionel) samt private innovative virksomheder med kompetencer indenfor udvikling. Den anden forudsætning er organi-satorisk forankring; altså at den løsning, som udvikles, forankres i alle organisationens led - helt fra ledelse til slutbruger. Og endelig at den fornødne finansiering er til rådighed. Disse tre forudsætninger mestrer vi i Dan-mark i en sådan grad, at det er en væsentlig årsag til, at der fra international side er stor bevågenhed på det danske sundheds- og velfærdssystem.Jeg vil på vegne af Dansk Medicoteknisk Selskabs be-styrelse ønske dig god læselyst.

Leder

Velfærdsteknologi – dansk kernekompetence

Stefan Madsen Sjødahl, Syddansk

Sundhedsinnovation, Region Syddanmark.

Morten Klein Produktspecialist Cand.scient.med [email protected] +45 2171 0094

TE7 Vinder Delaftale 5 - Anæstesi / POC

15” touch skærm med ”Gesture

Control”

3 sekunders opstartstid fra standby

Wi-Fi

Batteri

Udtrækkeligt strømkabel

Ergonomisk højdejusterbar trolley

3 transducerindgange

Se mere under: www.sw.dk/Ultralyd




Control”


Wi-Fi

Batteri








Control”


Wi-Fi

Batteri





Hovedstaden – SjællandMikkel Sloth NielsenSalgsingeniø[email protected] 0096

Nord – Midt – SydMorten [email protected] 0094 NY!




Control”


Wi-Fi

Batteri








Control”


Wi-Fi

Batteri








Control”


Wi-Fi

Batteri





Hovedstaden – SjællandMikkel Sloth NielsenSalgsingeniø[email protected] 0096

Nord – Midt – SydMorten [email protected] 0094 NY!


Tema: Velfærdsteknologi og rehabilitering

Tekst: Inger Kirk Jordansen, chefkonsulent, Center for Frihedsteknologi, Aarhus KommuneFotos: Hartmann Schmidt Fotografi m.fl.

Mange hundrede terapeuter, beslut-ningstagere, udstillere og velfærdstekno-logientusiaster har gennem 10 år delta-get på de årlige CareWare-konferencer i Aarhus. Fælles for deltagerne er et stort engagement i udviklingen og brugen af nye velfærdsteknologier, der øger den enkeltes selvhjulpenhed. På CareWare-konferencen er udviklere og forhandlere af teknologier mødtes med slutbrugere og beslutningstagere, og dialogen har været udbytterig, og frugtbare samarbej-der er opstået. Det viser de årlige eva-lueringer. Nu kræver den demografiske udvikling og manglen på plejepersonale på ældreområdet i hele Vesteuropa imid-lertid, at der gås anderledes proaktivt til udfordringerne.

CareWare goes Nordic Med midler fra EU udbredes CareWare nu i ÖKS-området, der tæller kommuner og regioner omkring Øresund, Kattegat og Skagerak. Her er fokus på erhvervs-udvikling, kompetenceudvikling blandt sundhedsfagligt personale, forskning og et fælles marked for velfærdsteknologi.

De kommende tre år søsætter CareWare Nordic en række initiativer, der involve-rer virksomheder, offentlige institutioner, forskere og det sundhedsfaglige perso-nale. Der planlægges eksportfremstød til gavn for økonomien i alle nordiske lande; synlighed på markedet skabes på inter-nationale begivenheder, hvor de første finder sted i Danmark i 2019 og 2020. CareWare del af EU-konference EU-konferencen AAL Forum afholdes den 23.-25. september 2019 i Aarhus. Hovedtemaet for konferencen er »Aging Well in the Digital Age«, og Aarhus Kom-mune og Center for Frihedsteknologi er arrangører af konferencen. Der forventes 1.000 europæiske deltagere, der kommer

til Aarhus for at diskutere og arbejde med velfærdsteknologi i en række work-shops. Borgerne bliver involverede som dommere i et hackaton for unge iværk-sættere, og CareWare står for udstil-lingsdelen. CareWares koncept sikrer, at alle 100 udstillere får mulighed for at præsentere teknologier for gæster i min-dre grupper med fuld opmærksomhed på produkt og dialog. Året efter bliver det endnu større.

CareWare og kronprinsessen til RIWC 2020I 2020 afholdes Rehabilitation Interna-tional World Congress i Aarhus med forventet 2.500 deltagere fra hele verden. H.K.H Kronprinsesse Mary har sagt ja til

Inger Kirk Jordansen.

Efter 10 år med konferencer indenfor velfærdsteknologi øger det aarhusianske koncept CareWare nu hyppigheden og bredden af sine aktiviteter, og der er flere internationale samarbejder på vej. Udviklingen indenfor specielt ældreområdet kræver handling nu.

CareWare vokser ud af Aarhus


at være protektor for verdenskongressen, og også her er CareWare repræsenteret i udstillingsdelen. RIWC 2020 har temaet »Moving Societies« ud fra tesen om, at flytter man den enkelte gennem rehabi-litering, flytter man hele samfundet i po-sitiv retning. RIWC læner sig op ad FN’s Verdensmål om alles ret til sundhedstil-bud og aktiv deltagelse i demokratiet. RIWC 2020 giver danske aktører en unik mulighed for at opleve, hvad der rører sig på verdensplan. Konferencens udstilling er et vindue mod verden for danske og internationale udstillere og gæster, og der kan lægges nye kontakter til indkø-bere og beslutningstagere i blandt andet de asiatiske lande. Formandskabet for RIWC varetages af Kina, og der forventes mindst 500 deltagere fra Asien.

Fra konference til toptunet organisationLidt populært sagt er CareWare blevet voksen. Fra at være en årlig konference i Aarhus med deltagelse af omkring 80 procent danskere og 20 procent fra nabolandene i Norden og Tyskland (og enkelte fra Asien) er CareWare blevet en

paraplyorganisation og dialogplatform med en stribe aktiviteter under sig. Her er aktiviteter, der strækker sig fra opfindelser, iværksætteri og erhvervsud-vikling til udvikling og test af nye un-dervisningsforløb, videndeling, events, salg og harmonisering af lovgivning. Derfor vil du fremover møde CareWare som CareWare Event, CareWare Busi-ness, CareWare Education og CareWare Policy. Ambitionen er, at CareWare skal være med til at udvikle og udbrede nye velfærdsteknologier til gavn for den en-kelte borger og samfundet som helhed. Det er nu, slaget står. Det er nu, vi skal handle.

Læs mere her:• Velfærdsteknologi Aarhus -

https://velfaerdsteknologi.aarhus.dk/ • CareWare - https://careware.dk/ • AAL Forum - www.aalforum.eu/• RIWC -

https://riworldcongress2020.com/

Vi mangler 41.000 SOSU’er om 10 årDanmark kommer til at mangle 41.000 personer indenfor SOSU-området i 2028. Det har Kommunernes Landsforening (KL) og Forbundet af Offentligt Ansatte (FOA) beregnet. Manglen skyldes blandt andet en stigning i antallet af ældre, plejekrævende borgere. En prognose fra Aarhus viser, at antallet af ældre over 80 år vil stige med 46 procent i samme periode. Det samme billede tegner sig i andre kommuner og store dele af den vestlige verden. Samtidig er 30 procent af social- og sundhedspersonalet i for eksempel Aarhus i dag over 55 år og har derfor udsigt til en snarlig pension. Trods mange indsatser oplever kommunerne problemer med at rekruttere nye medarbejdere til plejehjem og hjemmepleje.

CareWares missionDialogplatform for udvikling og implementering af velfærdsteknologiCareWare skal bidrage til, at der udvikles og implementeres nye teknologiske løsninger inden for den offentlige service med særligt fokus på social-, sundheds- og rehabiliteringsområdet til gavn for samfundet (kommunalt, nationalt, nordisk, internationalt).


0

5

25

75

95

100


Matchmaking til landet førende universiteter og Godkendt Teknologisk Serviceinstitut, GTS, inden for sundhedsteknologi, vidensformidling og samarbejdsprojekter om blandt andet kunstig intelligens, cybersikkerhed og 3D-print er nogle af tilbuddene til de danske virksomheder, som Danmarks nye innovationsnetværk, Danish Healthtech, stiller til rådighed.

Af netværksleder Lene Vistisen, Welfare Tech, og co-netværksleder Annette Rye Larsen, DTU

Som nationalt innovationsnetværk er ambitionen for Danish Healthtech at medvirke til at løse samfundsudfordringerne inden for sundhed ved øget viden om brug og udvikling af tek-nologiske løsninger. Netværket har tre overordnede formål: 1) At skabe bedre sundhed for borgerne, 2) vækst for virksomhe-der og 3) et bæredygtigt samfund med fokus på såvel forebyg-gelse, diagnostik, behandling som rehabilitering. Netværket bygger videre på erfaringer fra to tidligere innova-tionsnetværk: MedTech Innovations stærke medicotekniske position og den stærke position inden for velfærdsteknologi, som Welfare Tech Innovationsnetværket for Sundhed og Vel-færdsteknologi har bygget op. Netværket bevarer dermed de gode relationer til såvel hospitalssektoren som den kommunale plejesektor og fortsætter samarbejdet med virksomheder inden for hele sundhedsområdet.

Matchmaking og videndeling er i højsædetInnovationsnetværkets vigtigste rolle er at fungere som match-maker mellem virksomheder og videninstitutioner. Med ud-gangspunkt i erfaringerne fra de tidligere netværk vil Danish Healthtech fortsætte med at facilitere matchmaking. Særligt i to større sammenhænge: Medico Bazar og WHINN - Week of Health and INNnovation. Medico Bazar har været et flagskib for MedTech Innovation og vil også i Danish Healthtech være et tilbud i 2019 og 2020. Forskere, virksomheder, klinikere, studerende og rådgivere mødes på udstillingen og under et faciliterende matchmaking-arrangement. Det samme gør sig gældende med WHINN i Odense, hvor delegerede med enga-


Bedre sundhed med ny viden og nye teknologier

Annette Rye Larsen.Lene Vistisen.

Medicoteknik | nr. 1 | Februar 20198

• Medivatorsvaskemaskinerogtørreskabe

• Pentaxendoskoper

• NDSmedicinskemonitorer

- Fås med indbygget trådløs overførsel af signalet, som giver dig fuld fleksibilitet med hensyn til placering på stuen

- Kan leveres med 10 års ridse fast glasgaranti

ENDOSKOPI –mulighederneermange!

HOVEDKONTORSantax MedicoBredskifte Allé 11, 8210 Århus V+45 7013 3020, [email protected]

REGIONSKONTORKøbenhavn:Produktionsvej 3, 2600 Glostrup+45 7013 3020, [email protected] www.santax.com

Kontaktos,forathøremereommulighederogpriser.

• Medivatorsvaskemaskinerogtørreskabe

• Pentaxendoskoper

• NDSmedicinskemonitorer

- Fås med indbygget trådløs overførsel af signalet, som giver dig fuld fleksibilitet med hensyn til placering på stuen

- Kan leveres med 10 års ridse fast glasgaranti

ENDOSKOPI –mulighederneermange!

HOVEDKONTORSantax MedicoBredskifte Allé 11, 8210 Århus V+45 7013 3020, [email protected]

REGIONSKONTORKøbenhavn:Produktionsvej 3, 2600 Glostrup+45 7013 3020, [email protected] www.santax.com

Fås med indbygget trådløs overførsel af signalet,

Kontaktos,forathøremereommulighederogpriser.

gement i international sundhedstekno-logi- og sundhedsinnovation deltager. Welfare Tech både faciliterer udstilling, matchmaking og netværksaktiviteter under WHINN. Danish Healthtech har flere møder i

støbeskeen mellem klinikere, forskere, virksomheder, kommuner og borgere i form af idégenereringsworkshops. Dette sker med henblik på at finde frem til teknologiske løsninger, der på nye måder kan bidrage til at øge forebyggelse inden for diabetesområdet.

Sund og sikker digitalisering Digitalisering er et naturligt fokusom-råde for Danish Healthtech, og Innova-tionsnetværket har udvalgt en række områder, der får særlig opmærksomhed i 2019. Blandt andet:• Cybersikkerhed - et af de højaktuelle

områder som Danish Healthtech arbej-der med. Virksomhedernes, hospitaler-nes og andre aktørers viden skal styr-kes gennem seminarer, workshops og samarbejdsprojekter. Med de mange IoT-devices på markedet, og dem der er på vej, bliver der større behov for at sikre sundhedsløsningerne.

• 3D-print på sundhedsområdet - et emne der har haft stor interesse blandt MedTech Innovation netværkets aktø-rer i 2018 med en udsolgt konference og to gennemførte innovationsprojek-ter. Danish Healthtech imødekommer efterspørgslen med nye konferencer,

workshops og flere samarbejdsprojek-ter i 2019 og 2020.

• Kunstig intelligens - der vil komme til at spille en stigende rolle inden for sundhedsvæsenet. Innovationsnetvær-ket sætter fokus på, hvordan data kan bruges sikkert og effektivt til at for-bedre services og behandlinger. Både ved brug af eksisterende viden og til at generere ny viden til sundhedsvæse-nets aktører.

Seks millioner kronertil innovationssamarbejdeDanish Healthtech tilbyder virksomheder at komme tættere på videninstitutioner-ne inden for det brede sundhedstekno-logiske område. For nogle virksomheder kan det være et afgørende skridt til at få et produkt på markedet, for andre en kickstarter til et længerevarende samar-bejde med forskerne på landets universi-teter med et større millionbeløb i ryggen.Et eksempel: Med 10 millioner i ryg-gen fra Innovationsfonden forsøger Elos Medtech frem til 2022 sammen med vi-denpartnerne at udvikle mere æstetiske tandimplantater af titanium. Et innovati-onsprojekt støttet af MedTech Innovati-on i 2018 med deltagelse af blandt andet



»New horizons for Connecting Health - Artificial Intelligence and Entrepreneurship«Sæt kryds i kalenderen ud for den 25.-26. april 2019, hvor Danish Healthtech afholder konference i København. Konferencen byder på emner som kunstig intelligens (AI), cybersikkerhed, entreprenørskab og innovation samlet under titlen »New Horizons for Connecting Health - Artificial Intelligence and Entrepreneurship«. Formålet er at præsentere forskning inden for telehealth-området, at diskutere muligheder og barrierer mellem forskning og udvikling af teknologiprodukter. Forskere, klinikere og virksomheder mødes for at dele viden, bygge netværk og samarbejdsflader - i krydsfeltet ligger dét, der i fremtiden skal danne udgangspunkt for teknisk intelligente og brugervenlige telehealth-løsninger. Netop her findes uudnyttet potentiale for at udvikle nye produkter til gavn for patienter, samfund og for markedsudvikling. Du kan deltage i en eller to dage - begge dage byder på oplæg, paneldebatter, virksomhedsudstillinger og workshops. Følg med i programmet på: www.labwelfaretech.com/ttrn/cph2019/. Arrangøren af konferencen er det handlekraftige Transatlantic Telehealth Research Network (TTRN), www.labwelfaretech.com/ttrn/, mellem USA og DK, som denne gang i samarbejde med Danish Healthtech afholder sin syvende konference.

11

Elos Medtech og DTU om overflader på tandimplantater har ført til et udvi-det samarbejde, der nu også involverer Aarhus Universitet, som altså har opnået 10 millioner kroner fra Grand Solutions (Innovationsfonden). Som virksomhed har du sammen med Danish Healthtech samme muligheder for vidensamarbejde som Elos Medtech.Innovationsnetværket har reserveret knap seks millioner kroner til samar-bejdsprojekter. Partnerkredsen har anerkendt viden om såvel højteknologi-ske hospitalsprodukter, medicoteknisk udstyr som velfærdsteknologiske løsnin-ger med kortere udviklingstider og færre regulatoriske krav. På Aalborg Univer-sitet er et projekt om diagnosticering af kardiovaskulær sygdom og et om måling af hyperaktivitet i centralnervesystemet og forbindelsen til kroniske smerter netop gået i gang. Andre projekter, hvor virksomheder kan komme med, er på tegnebrættet. Sammen med Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet på Syddansk Universitet har virksomheder mulighed for at samar-bejde med forskere, der har fokus på at designe og udvikle nye innovative tjenester ved hjælp af visuel dataanalyse.

Med forskere på DTU kan virksomheder arbejde med cybersikkerhed. Innovati-onsnetværket vil løbende informere om disse og andre projektmuligheder samt annoncere konferencer, workshops og møder via netværkets LinkedIn-gruppe (www.linkedin.com/company/danish-healthtech/).

Februar 2019 | nr. 1 | Medicoteknik

Om Innovationsnetværket Danish HealthtechInnovationsnetværket Danish Healthtech er baseret på et unikt partnerskab inden for sundhedsteknologi, der sikrer en let adgang for små og store virksomheder til relevante videninstitutioner på tværs af Danmark.Netværket er baseret på et tæt samarbejde mellem de fire regionale klynger for sundhedsteknologi - LifeScience Innovation (LSI), Medtech Innovation Consortium, Welfare Tech og Copenhagen Healthtech Cluster - og er samtidig en sammenlægning af de to innovationsnetværk, MedTech Innovation (MTI) og Welfare Tech Innovationsnetværket for Sundhed og Velfærdsteknologi (ISV).Ligeledes udgør Innovationsnetværkets dedikerede kernepartnerkreds de fem universiteter DTU, AU, AAU, SDU og KU samt Force Technology og Teknologisk Institut tilsammen de fremmeste forsknings- og videnkompetencer i Danmark inden for netværkets genstandsfelt. Netværket er medfinansieret af Uddannelses- og Forskningsministeriet.

LABVOLUTION

21 – 23 May 2019Hannover ▪ Germany

labvolution.de

Strauss & Partnere Tel. +45 7020 2181 ▪ [email protected]

Get your ticket!

(available from Feb. 18)


For nylig spurgte vi nogle erhvervsche-fer i private virksomheder, hvordan de oplever at deltage i et pilotprojekt om velfærdsteknologi sammen med Aarhus Kommune. En svarede, at forløbet er kendetegnet af samskabelse. En anden, at hun oplever at blive mødt som samar-bejdspartner og ikke blot som leverandør. For mig er det væsentlige udsagn, der dokumenterer, at vi lykkes med noget af det, vi vil i Aarhus Kommune; nemlig det gode, tætte samarbejde med engagerede og nysgerrige udviklere, iværksættere og virksomheder, der er interesserede i at levere velafprøvede, brugbare teknolo-giske løsninger, som kan være med til at løse det stigende antal opgaver, kom-munerne skal varetage indenfor ældre-området.

Vi forsøger at gøre det nemt for virksomhederneFor at give virksomhederne en mulig-hed for at byde ind på de kommunale opgaver har vi oprettet Velfærdstekno-logisk Udviklingspulje (VTU). VTU har seks millioner kroner i år til pilotprojekter indenfor velfærdsteknologi. Vi leverer projektledelsen og juridisk assistance, så virksomhederne kan koncentrere sig om at udvikle velfærdsteknologier, der fungerer fra dag ét i den virkelighed, de skal anvendes i. Nogle gange tager pro-

cessen længere tid, end vi havde håbet på, men når vi kommer i mål, står vi til gengæld med teknologier, der umiddel-bart kan implementeres i driften. Vores politikere ser heldigvis også potentialet, og derfor er en række pilotprojekter i disse dage på vej til implementering.

Indgange til samarbejdeI Aarhus Kommune har vi generelt et tæt samarbejde med virksomheder, der leverer velfærdsteknologi. Vores perma-nente og interaktive udstilling DokkX i mediehuset DOKK1 på havnefronten i Aarhus afholder fire årlige udstillinger i samarbejde med leverandører af vel-færdsteknologi. Her kan både etablerede firmaer, startups og studerende udstille produkter, som offentligheden kan se og afprøve. Her er plads til at eksperi-mentere, og gæster kommer dagligt ind fra gaden, lige som mange uddannel-sesinstitutioner har DokkX som et fast element på programmet.

Fremtiden kalder på ny teknologiDen demografiske udvikling udfordrer alle kommuner i Danmark og det meste af den vestlige verden. Vi står overfor en aldrende befolkning, hvor den enkelte har indtil flere kroniske sygdomme. Det er svært at skaffe hænder nok til alle, der


Ivan Kjær Lauridsen.

Af Ivan Kjær Lauridsen, velfærdsteknologichef, Center for Frihedsteknologi, Aarhus Kommune

Sådan skaber vi velfærdsteknologi med nytteværdi

Kronik:


har behov. For kommunerne er udfor-dringen blandt andet at udskyde det tidspunkt, hvor borgerne har brug for hjemmepleje eller flytning på plejehjem. I Aarhus forsøger vi at holde borgerne væk. Det lyder måske lidt kynisk, men det er præcis det modsatte. Bag udtryk-ket ligger et ønske om, at den enkelte skal bevare sin selvstændighed, frihed og livskvalitet længst muligt. Hvem øn-sker ikke det? Det er vores erfaring, at de fleste foretrækker at klare både spisning, transport og toiletbesøg selv.Flere og flere opgaver ligger hos kom-munerne, når patienterne udskrives fra sygehuset. I Center for Frihedsteknologi og Aarhus Kommune arbejder vi derfor seriøst med forebyggelse og træning. For eksempel implementerer vi trænings-systemer i hjemmet, som vores dygtige SOSU’er kan anvende, og vi oplever et stigende behov for veldokumenterede metoder, der kan integreres i den enkel-tes hverdag. Det kan være træningspro-grammer, der anvendes af den ældre selv og leverer data til plejepersonalet. Med en sensor på knæ eller ankler kan en en-kel rejse-sætte-sig-test pludselig levere

nyttige data om en ældre medborgers generelle tilstand.

Verden ligger åben»Vi kan ikke konkurrere mod Asien på timelønnen, så vi må klare os med vores evner for innovation«, sagde en deltager i et VTU-projekt for nylig. Jeg kunne ikke være mere enig. Samtidig med at vi skaber teknologier til vores egne borgere i den enkelte kommune, udvikler vi sam-men med virksomhederne teknologier, der har stort potentiale på verdensmar-kedet. Og udlandet har fået øje på os. I 2019 er Aarhus Kommune vært for AAL Forum, en EU-konference med temaet Active Assited Living, teknologier til målgruppen +55 år. Vi forventer omkring 1.000 delta-gere, der vil debattere, udveksle ideer og se og afprøve teknologier i udstillingsdelen, som CareWare står for. Der er kort sagt fuld fart på udviklingen indenfor

velfærdsteknologi. Center for Friheds-teknologi begyndte sit arbejde for 10 år siden med fire medarbejdere. Nu er vi 30 mennesker, der hver eneste dag i sam-arbejde med virksomhederne udbreder velfærdsteknologi. Til gavn for borgerne, medarbejdernes arbejdsmiljø og økono-mien.


målgruppen +55 år. Vi forventer omkring 1.000

debattere, udveksle ideer og se og afprøve teknologier i udstillingsdelen, som CareWare står for. Der er kort

0

5

25

75

95

100

Allerede afprøvet på flere hospitaler – hvad med dit?


Tæt nationalt samarbejde

med klyngerne

Af Mette Thiel, seniorkonsulent- kommunikation og markedsføring, Welfare Tech

Det danske erhvervsfremmesystem står midt i en omstillingsperiode, og 2019 bliver et overgangsår, som det endnu er svært at spå virkningen af. Ved årsskiftet lukkes de seks regionale vækstfora og af-løses af én central erhvervsfremmebesty-relse, der skal sikre større sammenhæng på tværs af landet og forhindre knop-skydninger. De fem væksthuse bliver til syv tværkommunale erhvervshuse, der skal fungere som kompetencecentre med specialiserede faglige kompetencer om virksomhedsdrift og -udvikling. Og de over 60 offentligt støttede netværk og klynger skal koges ned til 10-12 nationale klynger - svarende til én klynge per styr-keposition fordelt over hele landet.- Klynger er stadigvæk noget, man forventer kan bruges til at hjælpe virk-somheder fremadrettet. Og klynger skal netop være aktive i det område, hvor man skal fremme samarbejdet mellem uddannelses- og forskningsinstitutioner, det offentlige og de private virksomhe-

der. Mens erhvervshusene skal hjælpe virksomhederne med drift og udvikling, vil det, der vedrører innovation og sam-arbejde, sortere under klyngerne, siger Christian Graversen, administrerende direktør i Welfare Tech. Welfare Tech er én af fem danske klynger inden for sundhed og medico, der - som følge af erhvervsfremmeforenklingen - er gået sammen om ét fælles nationalt innovationsnetværk, Danish Healthtech. Netværket skaber forenkling og konsoli-dering, så det bliver lettere for virksom-hederne at samarbejde og videndele, fordi innovationsnetværket er tilgænge-ligt lokalt i Aalborg, Aarhus, Odense og København.

Sundhed - en dansk styrkepositionSundhed er et af Danmarks største eks-porterhverv. Bedre sundhed er et mål for de fleste borgere i den udviklede verden. Og ét af FN’s verdensmål. Knap 10 pro-cent af BNP investeres i sundhedsvæse-net i OECD-landene, og tallet vokser for første gang siden finanskrisen hurtigere end BNP. Samlet er sundhed altså en stor og voksende industri.I Danmark har vi en lang tradition for at udvikle sundhedsløsninger i tæt sam-


Mette Thiel.

Det danske erhvervsfremmesystem rykker sammen for at stå stærkere. Det handler om vækst, innovation, og hvordan vi får mest ud af erhvervsfremmemidlerne. 2019 bliver et overgangsår, men konturerne for, hvad ændringerne kommer til at betyde for sundheds- og medicoområdet tegner sig allerede nu. Welfare Techs direktør Christian Graversen fortæller.


arbejde med sundhedsvæsenet baseret på den nyeste forsk-ning. Danmark har derfor også en stærk industri med ca. 1000 sundhedsteknologiske virksomheder, der udvikler og produ-cerer medicinsk udstyr, velfærdsteknologi og sundheds-it til sundhedsvæsenet.Som national klynge, og del af det danske erhvervsfremmesy-stem, servicerer Welfare Tech hvert år flere end 500 af disse virksomheder. Det afspejler en stor vilje til videndeling og samarbejde inden for industrien. - Sundhed forventes at blive en styrkeposition i det nye erhvervsfremmesystem. Dog er det svært at spå, om vægten bliver lagt på medicinalindustri eller velfærdsteknologi og medicoteknologi. Det er ikke utænkeligt, vi får to klynger inden for sundhed, da områderne er vidt forskellige i sammensæt-ning og erhvervsstruktur. Det kan også være, at man vælger at sige, at medicinalindustrien er domineret af så store virksom-heder, at de faktisk ikke behøver hjælp fra erhvervsfremme-systemet. Det er til for iværksættere og små og mellemstore virksomheder. Og den virksomhedsgruppe er der langt flere af inden for velfærdsteknologi og medicoteknologi, siger Chri-stian Graversen:- Udfaldet afhænger af, om man kun kigger på eksportspecia-lisering, eller om man også kigger på, hvilke industrier der har virksomheder med potentiale i en voksende industri.

Et forenklet klyngelandskab Det nye erhvervsfremmesystem lægger op til, at klyngerne skal fokuseres på 10-12 styrkepositioner. Det betyder, at der bliver væsentligt færre klynger, end vi ser i dag. Ligesom klyngerne forventes at blive større og som minimum landsdækkende.

- Vi afventer endnu klare meldinger om, hvordan man vil defi-nere styrkepositionerne. Men fremadrettet vil der være færre klynger, og det skal være mere overskueligt for virksomheder-ne at få hjælp, fortæller Christian Graversen:- Med innovationsnetværket Danish Healthtech har vi indgået et joint venture med andre klynger som os. I dette samarbejde arbejder vi som selvstændige organisationer; tæt forbundne og koordineret. Reformen kan også føre til krav om, at organisatio-nerne skal konsolideres til en samlet organisation. Danish Healthtech er skabt til at gøre det lettere for virksom-heder at henvende sig til en af klyngerne og modtage hjælp fra den, der er mest kompetent til opgaven. - Vi skal forstå, hvad hinanden kan, og være nysgerrige på det. Ellers kan vi ikke hjælpe virksomhederne det rigtige sted hen. Omvendt skal virksomhederne være villige til at bevæge sig derhen, hvor den bedste kompetence findes. Heldigvis er virksomhederne meget mobile omkring netop dette, siger Christian Graversen. Samarbejdet omfatter også de nye erhvervshuse. Allerede i dag har Welfare Tech et tæt samarbejde med Væksthus Syd-danmark og Væksthus Hovedstadsregionen, som ved, hvad Welfare Tech kan. De kan dermed hjælpe virksomheder videre ved at henvise til Welfare Tech - og omvendt. - Princippet kaldes »no-wrong-door«: Lige meget hvor en virksomhed henvender sig, så skal dem, de taler med, være orienteret om, hvor den bedste kompetence er og vise dem derhen. Og det kræver meget af os, der er en del af systemet, siger Christian Graversen.


- Med innovationsnetværket Danish Healthtech har vi indgået et joint venture med andre klynger som os, siger Christian Graversen, administrerende direktør, Welfare Tech.

190 Mere information online: www.tente.com

"Mine hjul følger med tiden."

TENTE Sengehjul

Katalog_innen fuer XML Kopie.indd 40 12.07.11 10:28

190 Mere information online: www.tente.com

"Mine hjul følger med tiden."

TENTE Sengehjul

Katalog_innen fuer XML Kopie.indd 40 12.07.11 10:28

TENTE - Din stærke hjulpartnerVi hjælper dig med• Tidsbesparelser på intern transport• Brugervenlighed ved montage• Optimeringer og forbedringer• Effektiviseringer i produktionen• Komfortabel transport

TENTE tilbyder• Innovative systemløsninger• Teknisk kompetence• Professionel rådgivning• Fri adgang til CAD tegninger m.m.• Hurtig leveringstid• Top mærkevare kvalitet - TENTE®

www.tente.dk

TENTE A/STlf. 70 10 82 [email protected]

LAD OS TALEOM BEDREPRODUKTIVITET!


Den digitale genoptræningsplatform Genoptræn.dk bliver i løbet af 2019 udrullet til sygehuse og kommuner i Region Syddanmark. Det sker for at sikre, at borgerne oplever større fleksibilitet og sammenhæng i patientforløbet.

Af Carsten Jensen, forskningslektor, Ortopædkirurgisk Afdeling, Sygehus Lillebælt, Kolding, Anna-Britt Krog, it-projektleder, Region Syddanmark, Syddansk Sundhedsinnovation, og Miriam Matlok, kommunikationskonsulent, Region Syddanmark, Syddansk Sundhedsinnovation

Problemer med ødelagte knæ efter sport, smerter i skulder eller ryg sender ofte borgeren på en rejse gennem alle sektorer i sundhedsvæsenet. Typisk er første sta-tion egen læge i almen praksis, hvorefter

diagnosen stilles ved et ambulant besøg på sygehuset. Genoptræningen foregår primært i kommunalt regi, men opføl-gende konsultationer kan bringe borgeren tilbage på sygehuset igen. Mange borgere oplever, at viden om deres forløb går tabt i overgangen mellem de forskellige sektorer. En genoptræningsplan kan være med til at sikre en god overgang mellem sygehus og kommunal genoptræning, men der indsamles sjældent systematisk informa-tion om træningsindsatsen, smerter ved træning og øvelsesvalg. Så når borgeren skifter mellem sektorer, har de sund-hedsprofessionelle ofte ikke denne type information til rådighed, som ellers kunne være udgangspunkt for dialog med bor-geren og være med til at sikre den kvalitet og sammenhæng, der er så afgørende for et vellykket forløb efter for eksempel en knæoperation.

Genoptræn.dk - nem og fleksibel træningDet allervigtigste for succesfuld genop-træning er, at borgeren rent faktisk træner. Men af forskellige årsager følger mange patienter ikke altid genoptræningsplanen. Mange patienter oplever desuden, at det kan være svært at finde den rette træ-ningsbalance eller at bevare motivationen


Digital genoptræning med platformen genoptræn.dk

16


under genoptræningen hjemme ud fra udleverede pjecer med øvelser.På Genoptræn.dk guider terapeuten via korte øvelsesvideoer aktivt patienten gennem øvelserne på en forståelig og brugervenlig måde.Borgeren kan selv bestemme, hvor og hvornår hun vil træne og dermed tage ansvar for egen træning. Derudover giver genoptræn.dk individuelt tilpasset træ-ning og feedback på træningsindsatsen, som også er faktorer, der motiverer mange mennesker. Carsten Jensen er projektleder på projekt Kvalitet og Involvering i Genoptræning (KIG) på Sygehus Lillebælt, Kolding. Projektet har brugt Genoptræn.dk til at understøtte digital genoptræning af pa-tienter med knæsmerter. Han forklarer:- Al erfaring viser, at ansvar motiverer og fører til den empowerment, som er så vigtig for, at borgeren rent faktisk træner og dermed får succesfuld genoptræning, påpeger Carsten Jensen.

Evidensbaseret genoptræningFor Carsten Jensen er det vigtigt, at borgerne får udført deres træning, hvad enten det sker i kommunen eller som hjemmetræning. Men genoptræn.dk gør det muligt for borgeren at træne oftere og på tidspunkter, hvor det passer ind i deres hverdag.

- Med genoptræn.dk får vi et samlet overblik over borgernes træningsindsats, og det er med til, at vi opnår større viden om effekten af genoptræning - altså evi-dens, forklarer Carsten Jensen.Genoptræn.dk er løbende blevet videre-udviklet, så når borgerne træner hjem-me, bliver de bedt om at registrere deres træning, score smerter ved træning og besvare spørgeskemaer. Disse patient-genererede sundhedsdata (PRO-patient rapporterede oplysninger), kan være med til at standardisere genoptræningsforløb på tværs af sygehuse og kommunerne, og den systematiske indsamling af sundhedsdata kan på sigt bidrage med evidens for genoptræningen.KIG-projektet er et samarbejde mellem Kolding Sygehus, Kolding, Vejen og As-sens kommuner samt Syddansk Sund-hedsinnovation i Region Syddanmark.

DialogstøtteværktøjerGenoptræn.dk er ikke en erstatning for den personlige kontakt med fysiotera-peuten, men et understøttende redskab til genoptræningsforløbet. De patientgenererede sundhedsdata bidrager til at understøtte dialogen mellem terapeut og patient samt skabe øget sammenhæng i forløbet. De sund-hedsprofessionelle kan følge og plan-lægge patientens træning via www.gen-

optræn.dk, mens patienterne kan følge og udføre deres træning via en app på deres egen tablet eller smartphone.Patienten har adgang til sit indivi-duelt tilrettelagte træningsprogram, hvor øvelserne kan gennemføres på tre niveauer, og niveauet løbende tilpasses af patienten. Beslutningskraften er altså i højere grad uddelegeret til patienten. Hvis patienten har behov for dialog med terapeuten før justeringen af program-met, kan kommunikationen foregå i løsningens beskedsystem.

Regional sundheds-it-løsningDet er erfaringen fra KIG-projektet, at en forudsætning for at anvende digital understøttet genoptræning er ledelses-forankring, og at der afsættes ressourcer til løbende tilpasning af funktioner og undervisning af de sundhedsprofes-sionelle, der skal anvende løsningen. En forudsætning for at få det fulde udbytte af de indsamlede PRO-data er desuden, at der arbejdes med organiseringen af genoptræningen; herunder med ar-bejdsgange der tilgodeser systematisk kvalitetssikring.Det blev i efteråret 2018 besluttet at videreføre Genoptræn.dk i drift. En beslutning der understøttes regionalt af Udvalget for Sundheds-IT, som i 2019 ønsker at udbrede løsningen til sygehuse og kommuner i Region Syd-danmark. Det er Syddansk Sundhedsin-novation, der varetager forvaltningen af Genoptræn.dk, herunder produktion af øvelsesvideoer, support til de sund-hedsprofessionelle brugere og borgere samt planlægning af drift og udvikling af Genoptræn.dk.


Genoptræn.dkGenoptræn.dk har eksisteret siden 2012 og er løbende blevet udviklet og forbedret, ligesom nye øvelser er tilføjet på baggrund af feedback fra terapeuter og borgere.Der findes aktuelt mere end 600 videoøvelser, og flere følger hele tiden. Videoerne er udvalgt på baggrund af et behov i både primær- og sekundærsektoren, og der findes øvelser til en bred vifte af diagnoser som blandt andet kronisk obstruktiv lungelidelse, nakke, skulder, ryg, hofte, knæ og ankel.Genoptræn.dk er ejet af Region Syddanmark samt Odense Kommune og Sønderborg Kommune.


Velfærdsteknologi reducerer urolig adfærd

Af Søren Pallesen, cand.scient.med., projektleder, Center for Frihedsteknologi, Aarhus Kommune

En undersøgelse på to aarhusianske plejecentre viser, at velfærdsteknologiske løsninger kan skabe tryghed og ro og be-fordre mindre aggressiv og udadreage-rende adfærd hos borgere med demens - men at det er meget individuelt, hvilke teknologier den enkelte borger respon-derer på. Projektet udsprang fra en behovsaf-dækning, som Center for Frihedstekno-logi foretog på flere plejecentre i 2016. Den højest prioriterede udfordring var

borgere med demens, der var fysisk og psykisk urolige. Uroen kom til udtryk ved råbende, vandrende og udadreagerende adfærd.I forlængelse heraf blev der foretaget en bred markedsafdækning af velfærdstek-nologier, der potentielt kunne anvendes. Det førte til, at projektteamet udvalgte 22 forskellige velfærdsteknologier til afprøvning i en aktivitets- og roligheds-pakke. Teknologierne repræsenterede alt fra interaktive skærme og VR-briller til træningsudstyr og tøjdyr.

27 beboere med i projektetDer blev foretaget 30 dages før- og eftermålinger på samlet 27 borgere på to forskellige plejecentre. Den ene loka-


Søren Pallesen. Graf 1.

Når velfærdsteknologier tilpasses den enkelte borgers behov, reducerer de urolig adfærd med 60 procent hos plejehjemsbeboere. Det viser en ny undersøgelse fra Center for Frihedsteknologi i Aarhus.

Februar 2019 | nr. 1 | Medicoteknik

tion er specialplejeboliger for demente. Medarbejderne vurderede borgerne for hver time i hele døgnet med et scorings-system, der bestod af modificeret Bech-Rafaelsen Maniskala og Brøset Violence Checklist. Der blev samlet foretaget 3034 registreringer. Registreringer kunne for eksempel være øget motorisk aktivitet, øget stemningsleje, trusler og vrede. Desuden blev enkelte borgeres søvn monitoreret via sengesensoren Mobility Monitor.For at kunne se graden af anvendelse blev de enkelte teknologier i aktivitets-pakken tracket via sensorer. Således var der monteret sensorer som mikrofoner, vibratorer og bevægelsessensorer, og data blev sendt til en server via net-værket LoRaWAN. Sideløbende blev der foretaget et antropologisk studie med observationer og interviews med borgere, medarbejdere og pårørende. Medarbejdernes arbejdsmiljø blev afdæk-ket via spørgeskema om arbejdsskader, og trussels- og voldsindberetninger blev indhentet.

Løsningerne reducerede uroResultaterne af scoringsarket viser en samlet reduktion på 60 procent af borgernes fysiske og psykiske uro, hvor aktivitets- og rolighedspakken kombi-neres (graf 1). Reduktionen ses særligt i dagvagten og aftenvagten. Derudover ses en reduktion på 11 procent om nat-ten. Det lykkedes kun at måle søvnrytme hos en enkelt borger, da de andre borgere frakoblede strømmen til Mobility Mo-nitor og dermed slettede data. Den ene

borger, hvor målingerne lykkedes, havde fået en granulatdyne, og forbedrede sin søvn med 42 procent. Borgeren gik fra i gennemsnit at forlade sin seng 15 gange per nat til kun at forlade sengen ni gange per nat. Tilsvarende reducerede borge-ren sin uro med 77 procent målt over hele døgnet som følge af den bedre søvn (graf 2). Anvendelse af teknologierne målt med sensorteknologi viste, at der overvejende var aktivitet ved de skulpturelle dyr, som primært er husdyr (køer, heste, får) i na-turlig størrelse. Det blev også bekræftet i det antropologiske studie, hvor dyrene var genstand for samtale og fællesskab. Tilsvarende prioriterede medarbejderne de ro-skabende, intuitive og lavtekno-logiske teknologier som for eksempel granulatdyne, gyngestol og sovende dyr.

Medarbejderne registrerede, at trusler om vold blev reduceret med 29 procent og tilsvarende faldt voldsindberetnin-gerne med 40 procent over testperio-den.

Fem teknologier er udvalgtCenter for Velfærdsteknologi afprøvede i alt 22 vidt forskellige teknologier, og projektet resulterede i, at det blev besluttet i første omgang at foretage en implementering af fem teknologier på fem plejehjem i Aarhus Kommune. De fem teknologier er:● Skulpturelle dyr ● Gyngestol● Granulatdyne● Sovende dyr● KuglevestDet er påvist, at medarbejderne priorite-rer de intuitive og ro-skabende tek-nologier. Undersøgelsen har desuden fastslået, at medarbejderne har behov for at få opkvalificeret deres kompeten-cer med henblik på bedst anvendelse af velfærdsteknologierne, og at teknologi-erne kræver tid og ressourcer. Afprøvning har haft fokus på borger- og medarbejderperspektivet. I implemen-teringen vil der blive målt på mulige økonomiske effekter af interventionen.

Link til rapport: https://careware.dk/media/17932/rapport-aktivitets-og-rolig-hedspakke-soeren-holm-pallesen.pdf.


Graf 2.

19


Velfærdsteknologiske løsninger

skal hurtigere fremtil borgere og patienter

Af Sarah Lindegaard, kommunikationskonsulent i Medicoindustrien

- Der er flere grunde til at innovative, velfærdsteknologiske løsninger skal hur-tigere frem til borgere og patienter. Først og fremmest giver det bedre behandling af den enkelte patient og den enkelte borger, og velfærdsteknologiske løsninger er i høj grad med til, at patienterne og borgerne kan beholde deres arbejde og sociale liv, forklarer Peter Huntley, direktør i Medicoindustrien. Han fortsætter:- De massive fremskridt, der er sket i forhold til behandling og diagnosticering i de seneste årtier, er i høj grad drevet af introduktionen af ny og bedre vel-færdsteknologi. Det gælder for eksempel medicinsk udstyr, som har gjort det muligt at gå fra meget omfattende åbne operationer, hvor patienterne var indlagt lang tid efter operationen til i dag, hvor en række operationer foretages som dagkirurgi ved hjælp af kikkertudstyr. Dermed spares patienterne for en lang helingsperiode og indlæggelse.

- For det andet kan der i mange situa-tioner spares penge ved at indkøbe nye, velfærdsteknologiske løsninger, som giver besparelser og frigiver ressourcer i andre dele af sundhedssektoren. Tag for eksempel den innovative - endnu ikke færdigudviklede - diagnosemulighed, der ligger i at analysere blod og screene tidligt for kræft. Hvis kræft dermed kan diagnosticeres meget tidligt og behand-les, kan det spare massive beløb i de efterfølgende behandlingsled. Et andet eksempel er, at velfærdsteknologiske hjælpemidler som for eksempel stomipo-ser, blodsukkermålere og høreapparater giver brugerne langt bedre mulighed for at beholde deres arbejde og bidrage til samfundsøkonomien, forklarer Peter Huntley.

Klinikerne skal inddrages- Velfærdsteknologiske løsninger i form af medicinsk udstyr er i direkte kontakt med de sundhedsfaglige brugere af produkterne. Klinikerne spiller derfor en vigtig rolle i forhold til at få løsningerne ud i sundhedsvæsenet - og dermed ud til patienterne.


Velfærdsteknologiske løsninger i form af innovativt medicinsk udstyr skal hurtigere frem til patienter og borgere. Dels giver nye, velfærdsteknologiske løsninger en bedre behandling af den enkelte borger og patient. Dels kan velfærdsteknologiske løsninger give besparelser og frigive ressourcer i andre dele af sundhedssektoren.

Sarah Lindegaard.


- Derfor er det afgørende, at klinikerne inddrages i både forberedelserne og evalueringerne, når der indkøbes velfærds-teknologiske løsninger i sundhedsvæsenet. Det sikrer, at alle væsentlige behov bliver indtænkt, og at der tages højde for driften på de afdelinger, hvor velfærdsteknologi indgår i diag-nosticeringen og behandlingen af patienterne, påpeger Peter Huntley.- Udover at være til gavn for patienterne er det også klinikerne, der kan være med til at sikre en mere værdibaseret tilgang til indkøb af velfærdsteknologi, fordi de kender produkternes konkrete funktion og værdiskabelse i det kliniske arbejde.- Et eksempel er indkøb af de billigst mulige operationshand-sker - som i dag også rummer forskellige former for tekno-logi - hvor klinikerne er nødt til at tage to par på ad gangen, hvorved den billige handske ender med at være den dyreste. Det kræver nærhed i den kliniske hverdag at opdage selv små problemer som dette, uddyber Peter Huntley. - De sundhedsfaglige krav til produkterne kommer desværre ofte i anden række og pris vægtes højere. Denne tendens er blandt andet intensiveret af, at de offentlige indkøb af medi-cinsk udstyr centraliseres og dermed løsrives fra den lokale dialog, der tidligere dannede et mere udbredt grundlag for for-mulering af udbud og valg af velfærdsteknologiske produkter.

Ny velfærdsteknologi skal også ud til borgerne i kommunerne - Når patienter har været igennem et behandlingsforløb i hospitalsregi, hvor deres behov er kortlagt, og de - om nødven-digt - får tildelt det rette hjælpemiddel, som i mange tilfælde er baseret på velfærdsteknologi, sker der ofte det, når borgeren kommer hjem til egen kommune, at man uden sundhedsmæs-sigt belæg tildeler borgeren et andet hjælpemiddel end anvist fra hospitalet. Passer kommunens foretrukne løsning ikke til borgerens behov, starter et ofte langtrukkent forløb for borge-ren for at få dækket omkostningerne til det hjælpemiddel - eller den velfærdsteknologiske løsning - som passer bedst til borge-rens individuelle behov, forklarer Peter Huntley.- I sådanne situationer er der desværre eksempler på store følgeomkostninger for både individet, kommunerne og sund-hedsvæsenet, når en borger oplever komplikationer som følge af et hjælpemiddel, der ikke er individuelt tilpasset borgerens behov, fordi kommunerne ikke har de nødvendige velfærdstek-nologiske løsninger at tilbyde borgerne.- Komplikationer som følge af, at borgeren bruger et uhen-sigtsmæssigt hjælpemiddel, er ikke kun til gene for borgerens funktionsevne, livskvalitet og mulighed for at komme tilbage til sit arbejde. Det fører også til øgede udgifter for kommunen til ekstra hjemmepleje og sygepleje samt til sygedagpenge - og for sygehusvæsenet til genindlæggelser og opfølgninger.

Fokusér på velfærdsteknologiens samlede værdiskabelse- En lang række sundhedsopgaver er i dag delt mellem hospi-taler, praktiserende læger og kommunerne. Denne opdeling gør det vanskeligt at høste gevinster fra innovative, velfærds-teknologiske løsninger i hele patientens forløb fra diagnostik til behandling - og efterfølgende opfølgning og genoptræning. - Forudsætningen for at høste forbedringer i patientbehand-

lingen er, at indkøb af ny velfærdsteknologi sker med fokus på velfærdsteknologiens samlede værdiskabelse i behandlingen. Det er ikke optimalt for hverken behandlingens kvalitet eller effektivitet alene at vurdere produkter på deres indkøbspris. I stedet bør der være fokus på den samlede værdi, som vel-færdsteknologien skaber for sundhedsvæsenet, patienterne og borgerne, slutter Peter Huntley.


Peter Huntley.

Busch Vakuumteknik A/S+45 87 88 07 77 l [email protected]

Busch tilbyder et bredt produktsortiment,så du kan fi nde den bedste vakuum løsningtil din kemiske eller farmaceutiske proces.

Stol på en pålidelig vakuum partner. Stol på Busch.

Busch Vakuumteknologi til denfarmaceutiske industri


Kronik:

Danmark er verdens bedste sted at teste velfærdsteknologi

Af COO Britt Sørensen og konsulent Mads Lundgreen, Public Intelligence

Odense er blevet stedet, hvor tingene for alvor tager fart, og hvor innovation, ideer og kreativitet flyder frit. Her ligger WelfareTech, der er en velfærdsteknolo-gisk klynge for sundhed og velfærdstek-nologi i Danmark. Det er også her store, nye robotvirksomheder som Odense Robotics, Universal Robots og Mobile Industrial Robots (MIR) holder til. Her bor Healthcare Denmark, og verdens eneste lufthavn, hvor droner har forflyvselsret, findes i Hans Christian Andersen Air-port. SDU, der har stort fokus på sund-hedsinnovation, ligger lige om hjørnet, og så er det også her, man finder Public Intelligence, hvor vi tester, udvikler og markedsmodner velfærdsteknologi og innoverende sundhedsløsninger.

Borgere og klinikere er afgørende for at udvikle fremtidens sundhed og velfærd Der er tre gode grunde til, at Danmark har førertrøjen på, når det kommer til at teste og udvikle teknologi til fremtidens sundhed og velfærd:For det første er vi et velfærdssamfund. Vi har borgere, der naturligt forventer god service fra det offentlige. En for-ventning, som det også i Danmark bliver sværere og sværere at møde i fremtiden,

men som også stiller krav til udvikling af fremtidige løsninger. For det andet har vi et samfund med en høj grad af tillid, og hvor samarbejde mellem private virksomheder og offent-lige organisationer er en naturlig del af udviklingsbilledet, når det kommer til udvikling af sundhed og velfærd.Den tredje ingrediens handler om vores evne til at tale lige ud af posen. Uanset om vi taler til en ven, en kollega, en ekspert eller en hospitalsdirektør. En ingrediens vi måske tager for givet, men som ikke er en givet del af mange andre samfund, hvor der ofte er et autoritetsfil-ter i mange sammenhænge.

Vi har bygget en testby: eHealth City SvendborgVi tror på, at samarbejdet mellem tek-nologivirksomheder, brugere og praksis skal sættes i system. Derfor arbejder vi med forskellige former for arenaer, der netop muliggør et tæt og reelt samar-bejde. En af disse arenaer udtrykkes


Britt Sørensen. Mads Lundgreen.

Odense er blevet en slags Silicon Valley for velfærdsteknologi, som virksomheder fra hele verden kigger mod, når de har behov for innovative velfærdsløsninger, og adgangen og samspil med praksis er afgørende.

Tempovej 48-50, 2750 Ballerup, tlf. +45 44 73 47 00, [email protected], www.olympus.dk

Med nCare får du et system der:

• Har høj brugervenlighed og intuitiv brugergrænseflade

• Har sikker og fleksibel mobil og ekstern pc adgang

• Har en kombination af mange funktioner, bl.a. procedureoptagelse, informationsintegration, videoredigering og medicinsk indholdshåndtering

• Er kompatibel med stort set alle former for videokilder

• Er i overensstemmelse med hospitals it-sikkerhed & GDPR-lovgivningen

• Har automatisk installation af sikkerhedspatches og virusopdateringer

• Har mulighed for side-by-side sammenligning og talefrekvens overlay med lyd

Effektive arbejdsgange og høj datasikkerhed med ny hospitalsdækkende dokumentationsløsning Olympus introducerer nCare - en klientbaseret server løsning (Fuld HD)

Vil du vide mere? Kontakt salgschef Morten Sørensen på telefon 40 70 65 67


gennem opbygningen af en reel testby med fokus på udvikling af alle former for digital sundhed: eHealth City Svend-borg. SDU, OUH, Svendborg Kommune og Public Intelligence står alle som partnere.Fra vores side er idéen at kunne teste og udvikle teknologi. Hvis ingen bor-gere med kroniske sygdomme skal være indlagt på hospitalet i fremtiden, så skal de bogstaveligt talt være indlagt i eget hjem. Derfor er vi interesserede i teknolo-gier, der gør borgere i stand til netop det. De teknologier skal testes og videre-udvikles indtil de kan alt det, de skal kunne. Dertil er eHealth City Svendborg den fornødne legeplads, hvor alle, både kommune, hospitaler, universiteter og borgere, kan arbejde sammen om at finde og teste de vigtigste teknologier.

Eksempel på teknologisk brancheglidning Et eksempel på en japansk teknologi, vi har testet, er en svedsensor fra en virksomhed fra Hokkaido i Japan, HiSC. Teknologien er udviklet til at måle stress-niveauer i forbindelse med bilkørsel gennem registreringer i rattet under kørslen. Teknologien, som kan måle stress via sved i håndfladerne, hjælper

bilister til lige at tage sig en pause på en rasteplads, hvis rattet måler for højt stressniveau. Teknologien fungerer ved at måle SCR (Skin Conductance Response), som er en form for mental sved, der bruges til at beregne spændinger og følelsesmæs-

sige ændringer. SCR skiller sig klart ud fra normalt sved gennem reguleringen af kropsvarme. SCR måles ved at sætte en elektrode på kroppen, som videresender informationerne direkte til en server, hvor de bliver analyseret.Vores opgave var at identificere nye om-råder inden for sundhed, hvor teknologi-en kunne skabe værdi. Vi tog produktet med ud i praksis og talte med faglige eksperter inden for forskellige kliniske områder for at afgøre, om der kunne skabes et match mellem teknologiens muligheder og de kliniske udfordringer, som møder dem i deres fagfelt.

Der er brug for praksis Der er stigende efterspørgsel på bruger-dreven udvikling inden for sundhed og velfærd. Samarbejdet mellem virksomhe-der, borgere, universiteter og praksis er afgørende for, at vi kan skabe værdifulde teknologier, der møder fremtidens udfor-dringer. Men samarbejdet stiller krav til, at vi kan mødes i strukturer, der er effek-tive og ikke skaber unødig slitage på den daglige drift og går i vejen for håndtering af kerneopgaven. Innovation er ikke et magisk mirakel. Det er hårdt arbejde, hvor alle står på kanten af deres kompetencefelt hver dag for at se, hvor meget de kan presse deres viden og hårde arbejde for at kunne ud-vikle fremtidens sundhedsvæsen.



Musik som biofeedback– en træningsmetode til hjerneskadede

Af Jackline Bamdeg, violinist og stud. velfærdsteknologi, 8. semester, sundheds-IT, SDU, og Anders Stengaard Sørensen, lektor, civilingeniør, ph.d., SDU

Fynske fysio- og ergoterapeuter har efterspurgt, hvordan det vil være muligt at motivere borgerne til at forbedre deres fysiske træning som for eksempel at cykle hurtigere, uden at der skal pres-ses på med opmuntrende ord undervejs. Terapeuterne efterspørger alternativer til eksisterende biofeedback i genoptrænin-gen af hjerneskadede borgere.Det satte Jackline Bamdeg sig for at undersøge i sin bacheloropgave, hvor Anders Stengaard Sørensen har været projektvejleder.Bachelorprojektet undersøgte, om musik kan stå for sig selv og fungere som en tredje måde at lave biofeedback på, når hverken visuel- eller auditiv feedback giver den ønskede effekt i genoptrænin-gen. Resultaterne i dette projekt viser, at testpersonerne:• får et stabilt blik• cykler hurtigere• har en bedre kvalitet af bevægelserne

i benene• får færre forstyrrelser fra omgivelserne• udøver en større indsats.Musikken står som et element for sig selv - trædes der uden for det ønskede interval på pedalerne, ændres musik-ken, så det kommer til at lyde dårligt. Det medfører en reaktion hos borgeren, hvor der hurtigt »rettes op« på fejlen. På denne måde skabes musisk biofeedback.

Behov for alternativer til konventionel feedbackSDU har i mange år arbejdet med sen-sorer og biofeedback til mange forskel-lige former for træning, fra knibeøvelser over styrketræning til lungetræning, og har i den forbindelse udviklet en lang række forskellige koncepter baseret på feedback gennem spil, videofilm, grafer og anden formidling ved hjælp af skærm. Der har også været eksperimenteret med feedback gennem lyd, som enkelte toner eller som oplæsning af talværdier. På folkemødet 2017 blev SDU imidlertid udfordret til at lave biofeedback til qi-gong- og yoga-øvelser, hvor deltagerne typisk har lukkede øjne og bestemt ikke ønsker forstyrrende billeder, højtlæsning eller uharmoniske toner til at distrahere deres fokus på krop og harmoni. Da yoga-udøvere ofte bruger musik som hjælpemiddel til at opnå bedre fokus, var det oplagt for SDU’s forskere at under-søge om, og hvordan musik kan styres ved hjælp af træningssensorer for at give biofeedback, der styrker harmoni og kropsfokus i stedet for at forstyrre den. Ideen blev drøftet med en række forskel-lige terapeuter, og det blev besluttet at udvikle, teste og konkretisere den i et bachelorprojekt i samarbejde mellem SDU og Center for senhjerneskade - Bo-tilbuddet Duedalen, i Assens Kommune.

Musisk biofeedbackDet interessante ved musik er, at den aktiverer både højre og venstre hjer-nehalvdel. Ved musisk biofeedback fremstilles en feedback, der justerer musikken i forbindelse med træning på

Musisk biofeedback er en ny og anderledes måde at forbedre træningskvalitet og motivation hos den hjerneskadede borger. Det kunne tyde på, at man opnår øget koncentration og bedre resultater ved fysisk bevægelse i genoptræningen.

Jackline Bamdeg. Anders Stengaard Sørensen.


Her ses et setup af første test på borgerne med Ataksi.


en kondicykel. I projektet er der gjort brug af seks forskellige filtre, hvor et af dem tager udgangspunkt i ændring af hastigheden i musikken. Forestil jer en grammofonplade, der spilles, imens I cykler; cykler I meget langsomt, vil den afspille musikken langsomt, og cykler I meget hurtigt, vil den øge tempoet i musikken. På denne måde kan personen, der cykler, få en musisk biofeedback ved at vide, hvornår vedkommende cykler for hurtigt, og hvornår man cykler for lang-somt - uden at kigge på en cykelcompu-ter. For musikken lyder godt i lige præcis det tempo, som der skal trænes i. Dermed opnås musisk biofeedback. Effekten af at »ramme ved siden af« giver borgeren en oplevelse af mismatch negativitet, som også styrker hjerneaktiviteten under træningen.

Ataksi som hjerneskadeMan kan undersøge musisk biofeedback i mange forskellige befolkningsgrupper, men grundet begrænset tid og fokus i projektet, er der testet på borgere med ataksi og på studerende fra Syddansk Universitet. Det er skader på lillehjernen, som borgere med ataksi har. Det betyder, at de skal tænke over alle bevægelser, som plejer at blive gjort automatisk, heri-blandt gangfunktion, tage en kop kaffe op til munden og kaste med en bold. Nogle af borgerne kan gå af sig selv, an-dre bruger stok eller kørestol i hverdagen.

Genoptræning af ataksiVed genoptræning af borgere med ataksi handler det om at lave varierede øvel-ser. For nogle fokuseres der meget på gangfunktionen, herunder indlæring af hensigtsmæssige bevægelser, som for eksempel:

• hvor meget der skal flekteres i hofte og knæ

• hvordan kropsholdningen er, inden bevægelsen starter

• hvilket ben der skal starte gangen• hvor kropsvægten ligger• om der er symmetrisk vægtfordeling• hvordan den muskulære spænding er i

kroppen.For andre er der fokus på den dybe sen-sibilitet, proprioception, hvor der bliver brugt bolde som biofeedback, så man visuelt kan se, når der ikke bliver brugt samme kraft i begge hænder, når der kastes med bolden.Det gennemgående for de forskellige patienter er træning, der fokuserer på koncentration og funktionel udholden-hed. Hjernen udvikles ved at danne nye forbindelser mellem hjernens nerveceller, og det forbedrer derved hjernens effekti-

vitet at have varieret og effektiv træning. Ved mistet koncentration er det tydeligt, at kvaliteten af træningen bliver væsent-ligt dårligere, og fokus bliver rettet mod smerter og irritation frem for udholden-hed og koncentration.Det er borgerens forståelse for træning, der er afgørende for motivationen og derved opnåelse af succes.

Gode resultater med musisk biofeedback Efter forsøgene med de forskellige musi-ske biofeedback-filtre og forsøgene uden biofeedback er der lavet kvalitativ og kvantitativ analyse over den opsamlede data. Hastighederne er opsamlet under-vejs, og der er analyseret kropssprog og reaktioner ud fra optagede videoer af forsøgene.Der er kommet imponerende resultater, hvor gennemsnitshastigheden er hurti-

gere for alle forsøgspersoner med musisk biofeedback end uden. Bemærkelses-værdigt formår en borger med ataksi, der normalt sidder i kørestol, at cykle 26 km/timen med musik i ørerne, når han uden musik har svært ved at nå op på 17 km/timen. Det er en hastighed, der når over alle forventninger til borgeren, og kombi-nationen af fysisk bevægelse i fødderne og hjernens tanker på at cykle »rigtigt« i forhold til musikken giver borgeren bedre udholdenhed. I de andre tilfælde holder testpersonerne sig inden for det korrekte interval, som de bliver guidet til igennem musikken. Der er indikation af bedre koncentration, fordi blikket bliver meget mere stabilt under musisk biofeedback end uden, og på trods af be-vægelse og støj fra omgivelserne lægges der mindre mærke til disse under musisk biofeedback sammenlignet med uden. Kombination af god musik og cyklingI det store perspektiv formår musisk biofeedback at effektivisere genoptræ-ningen for borgere med ataksi og udvikle udholdenheden hos borgeren. Det es-sentielle er kombinationen af at lytte til musik og ændre på denne ved hjælp af benbevægelse. Tankerne om smerter og træthed bliver erstattet af at lytte til mu-sikken, og kun denne kan ændres, hvis træningen bliver udført korrekt. Projektet konkluderer, at musik kan bruges som biofeedback, da der under opfindelsen af produktet og de første forsøg vises resul-tater, der indikerer bedre koncentration, mere motivation og en effektiviseret fysisk træning.

Diverse faglige udtryk brugt i artiklenAtaksi: Skade på lillehjernen, der gør det svært for borgerne at koordinere automatiserede funktioner. Det er lillehjernen, der styrer koordinationen af bevægelser og de funktioner, der gøres automatisk, uden at man skal tænke over det. Mismatch negativitet: Et udsving der kan måles i hjernen ved en afvigelse i musikken.Proprioception: At man er i stand til at modtage beskeder fra kroppens led, sener og muskler i forbindelse med kroppens position i en given situation.

Et eksempel på genoptræning med musisk biofeedback.


Et Roland keyboard og gode hovedtelefoner der er anvendt i projektet.


EU-støtte til finansiering afsundhedsinnovationsprojekter

Interregmidler for Østersøen, Nordsøen og Europa. Tematiske puljer som Horizon 2020 og Det Tredje Sundhedsprogram. Strukturfondsmidler. Mulighederne for støtte til projekter og indsatser inden for velfærdsteknologi, innovation og forsk-ning er mange. Så mange at det kan være lidt af en jungle at bevæge sig ud i.Danmark og Region Syddanmark har gennem flere år satset på EU som en vigtig kilde til finansiering af projekter inden for sundheds- og velfærdsteknologi. Og med Det Syddanske EU-kontor i Bruxelles har regionen medarbejdere, som kender processerne, har de rigtige kontakter i Bruxelles og er til stede, når det er relevant.

Gode projekter skaber et godt omdømme Sygehus Sønderjylland modtog i november 2018 en stor bevil-ling på 7,5 millioner kroner i EU-støtte til det internationale projekt »Digital & Innovation Skills Helix in Health«, som involverer seks andre EU-lande. Pengene skal blandt andet bruges til at udvikle et nyt koncept for færdighedstræning af sundhedsfagligt personale på sygehuset og i kommunerne.

EU er en mastodont, når det gælder finansiering af projekter og indsatser inden for sundhed, velfærdsteknologi, innovation og forskning. Men ansøgningsprocessen er omfattende, og der er stor konkurrence, så det kræver viden og indsigt at navigere i EU’s kompleksitet.

Af Miriam Matlok, kommunikationskonsulent, Region Syddanmark, Syddansk Sundhedsinnovation

Anne Friis-Hansen (i midten) modtog prisen på vegne af Region Syddanmark. Med på billedet er også Ana Vasconcelos, Go Live solutions, Portugal, vinder i kategorien »non-profit organisations«, og Boaz Zilberman, Project Ray, accessible smartphone solutions, Israel, vinder i kategorien »for profit organisations«. (Foto: Det Syddanske EU-kontor i Bruxelles).


- Jeg er særligt glad for at komme til Odense og møde forman-den for regionsrådet. Mit budskab er, at netop de lokale politi-kere har mange redskaber til rådighed til at fremme sundhed - jeg er sikker på, at de også fortsat vil være stærke fortalere for sundhedsfremme og forebyggelse.Besøget var en opfølgning på et besøg i 2014, hvor kommissæ-rens forgænger, Tonio Borg, besøgte både Syddansk Sund-hedsinnovation, Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet.

Succes avler succes Det er relativt svært at få del i EU-midlerne. Succesgraden for Danmark ligger på omkring 15 procent. Men har man først succes med sin ansøgning, er der en flot finansieringsgrad.Takket være flere års arbejde har Region Syddanmark efter-hånden et stort netværk i EU. Og når det handler om at søge finansiering til sine innovationsprojekter, betyder netværk meget. Især er det tætte samarbejde med Det Syddanske EU-kontor i Bruxelles en stor styrke.

Vytenis Andriukaitis, EU-kommissær for sundhed, og Stephanie Lose, regionsrådsformand (V) i Region Syddanmark og formand for Danske Regioner. (Foto: Syddansk Sundhedsinnovation).

Det Syddanske EU-Kontor - hjælp til funding i Bruxelles Det Syddanske EU-Kontor er et servicetilbud til hele regionen. Med hovedsæde i Bruxelles er de 13 engagerede medarbejderne og praktikanter tæt på beslutningerne. De hjælper blandt andet med at finde rundt i EU’s mange puljer og fonde - www.southdenmark.be/eu-stoetteprogrammer/ og med at udvikle EU-projekter. De har for eksempel udgivet en projektguide om forløbet i EU-projekter - www.southdenmark.be/eu-projekter/guide-til-eu-projekter/.

Horizon 2020 er EUs store rammeprogram for forskningUddannelses- og Forskningsministeriet har udgivet en række relevante tal for Danmarks deltagelse i Horizon 2020 (H2020), for eksempel om hvordan klarer Danmark sig i forhold til vores nordiske nabolande, hvordan er fordelingen mellem private og offentlige deltagere, og hvad er Danmarks succesrate i forhold til andre deltagerlande? https://ufm.dk/forskning-og-innovation/statistik-og-analyser/tilskud-til-forskning-og-innovation/eu-s-rammeprogram-for-forskning/deltagelse-i-h2020.

Det projekt er funderet i Lærings- og Forskningshuset ved Sygehus Sønderjylland. Senest blev regionen del af Euriphi, et europæisk konsortium om sundhedsløsninger. Et stærkt konsortium på 26 partnere på tværs af Europa skal afdække behov inden for patientcentrere-de og tværsektorielle løsninger i sundhedsvæsenet, nedbringe infektioner på sygehuse og udarbejde en guide til innovative indkøb på området.Generelt kan man sige, at regionen gennem flere års aktive rolle i netværk og arbejdsgrupper, der er i EU, for eksempel arbejdsgrupper inden for Integrated Care, har vist Region Syddanmark som en god og stabil samarbejdspartner. Det er et renomme, som gør det lettere for regionen fremadrettet at komme med i gode projektpartnerskaber.

Firestjernet referencested for aktiv og sund aldringResultaterne fra regionens mangeårige arbejde med sam-menhængende forløb for patienter og digitalisering af dette arbejde førte til, at EU-Kommissionen i 2016 udnævnte Region Syddanmark til et af de få firestjernede referencesteder for det Europæiske Innovationspartnerskab inden for aktiv og sund aldring (EIP on AHA). Det betyder, at Europa-Kommissionen refererer til Region Syddanmark som det gode eksempel inden for sundhedsløsninger, der skaber sammenhæng for borgerne og bidrager til en sund og aktiv aldring.Og i 2018 fulgte mere anerkendelse, idet regionens Generisk Telemedicinsk Platform (GTP) vandt Silver Economy Award i kategorien »Offentlige Myndigheder«.

Udenlandsk interesse for regionens internationale projekterAnne Friis-Hansen specialkonsulent i Syddansk Sundhedsin-novation forklarer:- Hæderen er vigtig. Den betyder, at vi bliver set på med posi-tive øjne, fordi vi allerede har leveret. Ikke en gang, men flere gange.Omtalen førte mere med sig. I 2018 besøgte en delegation fra Europa-Kommissionen med sundhedskommissær Vytenis Andriukaitis i spidsen Region Syddanmark, hvor regionsråds-formand Stephanie Lose (V) og Karsten Uno Petersen (S) tog imod i Syddansk Sundhedsinnovation, Odense.De syddanske regionsrådspolitikere har fokus på det interna-tionale arbejde og bakker op om at hente EU-støtte hjem til innovationsprojekter. Og politisk opbakning er vigtig i EU. For som Vytenis Andriukaitis udtalte ved besøget:


Den danske medtech-virksomhed, Ambu, har udviklet to engangsrhinola-ryngoskoper, som tilbyder øre-næse-hals-læger et alternativ til genanvendelige endoskoper. Genanvendelige endoskoper kræver desinfektion eller en kompleks sterilisationsproces, før de kan bruges på den næste patient, mens engangsskoper er garanteret sterile hver gang.Det første engangs-rhinolaryngoskop til øre-næse-hals er nu CE-mærket og frigivet til salg, og det andet vil komme på markedet før sommeren 2019.

Et sterilt endoskopI de senere år er retningslinjer for rengø-ring og desinfektion af genanvendelige endoskoper blevet strengere. Hospitaler og klinikker arbejder på at overholde rengøringskravene, men der er opstået et behov for en bedre måde at sikre patient-sikkerheden på, uden at gå på kompromis med effektiviteten.- Vi mener, at alle patienter fortjener et sterilt endoskop. Ikke bare fordi sekreter og blod er uhygiejnisk, men fordi et sterilt produkt til engangsbrug er den bedste måde at minimere risikoen for krydsinfek-tion, siger Lars Marcher, administrerende direktør i Ambu. Han fortsætter:- Vi har ti års erfaring med udvikling af endoskoper til engangsbrug til brug i lun-gerne, og vi har brugt denne ekspertise til at udvikle to typer af rhinolaryngoskoper, der øger patientsikkerheden og forbedrer

arbejdsgangen for øre-næse-hals-specia-lister.

Bedre workflow for personaletEngangsskoper giver en mere enkel arbejdsgang for personalet, fordi man undgår en række dyre og tidskrævende opgaver i forbindelse med genanvende-lige endoskoper, herunder rengøring og reparationer. Med engangsudstyr er der ingen grund til at etablere en ny, mere kompliceret arbejdsgang eller foretage betydelige investeringer på grund af øgede rengøringskrav.

De to typer engangs-rhinolaryngoskoper er:• Ambu aScope 4 RhinoLaryngo Inter-

vention - til specialprocedurer.• Ambu aScope 4 RhinoLaryngo Slim

- til rutinemæssige undersøgelser.Ambu er den globale markedsleder inden for engangsbronkoskoper (til un-dersøgelser og behandling i øvre luftveje og lunger). Den vigtigste fordel ved en-gangsbrug er, at patienterne ikke bliver udsat for smitte fra udstyr, der er blevet brugt i andre patienter.Udover engangs-rhinolaryngoskoperne introducerer Ambu nu engangsendo-skoper til koloskopi og vil - inden for de næste to år - også lancere engangscysto-skoper, -gastroskoper og -duodenoskoper (til brug i blæren, spiserøret, maven, og tolvfingertarmen).

www.ambu.com

Engangsteknologi til øre-næse-hals-området

Medico Nyt

Her bliver Ambu aScope 4 RhinoLaryngo Intervention brugt til en undersøgelse gennem næsen. Monitoren - Ambu aView - er ikke i direkte kontakt med patienten og bliver derfor brugt igen.

Hvad er et rhinolaryngoskop?Et rhinolaryngoskop bruges af øre-næse-hals-læger til at visualisere anatomi i den øvre luftvej fra næsehulen ned til stemmelæberne ved indgangen til luftrøret. Skoperne bruges til at diagnosticere en lang række sygdomme og udføre indgreb såsom biopsier, fjerne fremmedlegemer m.m.


Medico Nyt

Olympus udvider sin ekspertise og por-tefølje med lanceringen af nCare, en bru-gervenlig, sikker og pålidelig netværks-optager, baseret på klient-serverløsning, sammen med datterselskabet Image Stream Medical Inc. (ISM). Hospitalsvæsenet står i dag overfor stadigt stigende krav til databeskyt-telse. Medicinske produkter og software, der tilbyder en høj form for beskyttelse mod uautoriseret adgang, er derfor højt efterspurgt. Den hospitalsdækkende dokumentationsløsning, introduceret af Olympus, er sikker, intuitiv og tilgænge-lig overalt på hospitalet. Optageren til medicinsk godkendt anvendelse, nCare, og den medicinsk godkendte datahånd-tering understøtter effektive kliniske arbejdsgange og beskytter optagede billeder og videoer, samtidig med at der ydes fuld fleksibilitet på tværs af specia-ler.

Tilslutning og support af klinikere på hele hospitaletNCare er en medicinsk optager, der optager Full HD-billeder og videoer fra op til to kirurgiske enheder samtidigt. Optagede visuelle data kan gemmes lokalt eller styres automatisk på Vault-Stream, et centralt og serverbaseret filhåndteringssystem af medicinsk indhold, som er både smart og sikkert. VaultStream giver brugeren adgang til patientoptegnelser via mobile enheder eller eksterne computere på en sikker og fleksibel måde. Klinikere og sygeplejer-sker kan nemt dele billeder og videoer på hele hospitalet eller mellem hospi-

Der er ingen tvivl om, at danske høreap-parater er i verdensklasse på det inter-

talsafdelinger indenfor regionerne eller andre veldefinerede klynger. Desuden tilbyder systemet meget brugervenlige og avancerede videoredigeringsværk-tøjer. Videooptagelsen kan justeres før videreføring til PACS (billedarkiverings- og kommunikationssystem), hvilket sikrer lagringseffektivitet. Derudover kan lægerne være sikre på, at alle proce-durevideoer vil være tilgængelige hvor som helst og når som helst på grund af automatisk baggrundsoptagelse til videooptagelse.

Beskyttelse af visuelle data og patientoplysningerDenne kombinerede løsning understøt-ter GDPR ved at opfylde de højeste standarder for informationssikkerhed og privatliv. Det sikrer, at patientdata kun er tilgængelige for autoriserede brugere og forbliver fortrolige. Desuden forhindres korruption og tab af uerstatteligt doku-mentationsmateriale i tilfælde af uventet strømtab. Disse sikkerhedsfunktioner understøtter hospitalet i tilliden til deres egne data- og registreringssystemer, når de udfører komplekse procedurer.

Hvad ligger bag Olympus ISMVed erhvervelsen af ISM i 2017 har Olympus til formål at forbedre kliniske resultater, reducere de samlede om-kostninger og forbedre livskvaliteten

for patienterne. Olympus ISM har gjort visualisering og integration af sundheds-miljøer enkle og intuitive. Teknologien integrerer problemfrit med eksisterende arbejdsgange, forbinder sundhedsperso-nale og gør det muligt at fokusere på at yde en optimal patientoplevelse - både nu og her samt med ændrede krav i fremtiden.

Om Olympus EuropaOlympus Europa er hovedkvarteret for regionen Europa, Mellemøsten og Afrika (EMEA) fra Olympus Corporation, Tokyo. Som verdens førende producent af optisk og digital præcisionsteknologi leverer Olympus innovative løsninger til avan-cerede medicinske systemer, digitale kameraer samt videnskabelige løsnin-ger inden for mikroskopi og industriel inspektion. Virksomhedens prisvindende produkter er med til at opdage, forebyg-ge og helbrede sygdom, drive videnska-belig forskning og dokumentere liv med kunstnerisk frihed. Olympus’ højtekno-logiske produkter er med til at gøre folks liv sundere og sikrere.

www.olympus-europa.com

nationale marked for healthcare-hjæl-pemidler. Og i januar kom der endnu en fjer i hatten på dansk elektronikdesign. I Las Vegas blev Widex tildelt CES 2019’s »Best of Innovation Awards Honoree« for verdens første batterifrie høreapparat.Det var Widex Evoke med Widex’ Energy Cell-teknologi, som fik sin debut under CES som verdens første batteriløse høre-apparat på Sands Expos stand. Den nye teknologi vil blive tilgængelig fra somme-ren 2019 og er bygget på Widex Evoke-

platformen, der kombinerer overlegen lydkvalitet med Energy Cell-teknologien.Med Widex Energy Cell, som er en fuel-cell teknologi baseret på verdens nok mindste kommercielle brændselscel-ler, kan brugeren oplade høreappara-terne fra nettet på bare 20 sekunder. Det er signifikant lettere at håndtere end tra-ditionelle høreapparater, og brugeren be-høver aldrig mere at skifte batterier.

Kilde: ElektronikFokuswww.widex.com

Brugervenlig og sikker netværksoptager

Dansk batterifrit høreapparat prisbelønnet

Olympus Europa lancerer netværksoptager med funktioner til håndtering af optagelser til

medicinsk brug.

Lokomotivværkstedet | Otto Busses Vej 5A | 2450 København SV | mch.dk

NYHEDDIAGNOSTIK- OG LABORATORIEBRANCHENS MØDESTED24.-26. september 2019

DiaLabXpo er den nye fagmesse og mødested for hele diagnostik- og laboratoriebranchen. Her samles branchen om fremtidens løsninger, den nyeste viden, tendenser, faglige events og netværk.

Vær en del af DiaLabXpo når branchens førende udstillere samles til tre inspirerende dage den 24.-26. september 2019.

FAGMESSE • NETVÆRK • VIDENSDELING

LÆS MERE PÅ DIALABXPO.DK - BRANCHENS NYE MØDESTED

dia

lab

xp

o.d

k

Documents

Magasin for Dansk Medicoteknisk Selskab - DMTS · Nr. 1 - Februar 2019 - 6. årgang Magasin for Dansk Medicoteknisk Selskab - DMTS CareWare vokser ud af Aarhus Velfærdsteknologi