Mad til spædbørn & småbørn

DvD inDlagt

MaD til spæDbørn & sMåbørn– fra skemad til familiemad 20

10

www.sst.dk

Mad til spædbørn & sMåbørn – fra skemad til familiemad

der sker en kolossal udvikling det første år af barnets liv, fra det nyfødte barn der ammes, til barnet spiser med af familiens mad. i løbet af det første år ændres maden gradvist fra at være flydende til at blive almindelig mad. det er vigtigt at følge barnets udvikling og tilbyde den rette mad også efter, at barnet er blevet 1 år.

• Hvordan hjælpes barnet bedst med at lære at spise maden?• Hvilken mad kan barnet spise – og hvorfor?• Hvordan kan man lave en god grød og en god mos, der passer

til barnets alder?• Hvad skal barnet over 1 år have at spise og drikke?• Hvilke retter kan man lave til aftensmad?

bogen her giver svar på spørgsmålene ud fra de anbefalinger om ernæring, som findes fra sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen.

bogen kan købes hos:Komiteen for sundhedsoplysningClassensgade 71, 5. sal, 2100 København øwww.sundhedsoplysning.dk

Ma

D til spæ

Dbø

rn &

sMå

børn

– fra skemad

til familiem

ad10

isbn: 978-87-92462-23-7

dvd indlagt

Mad til spædbørn & sMåbørn– fra skemad til familiemad 20

10

kapitel 3

Mad til spædbørn & småbørn – fra skemad til familiemad

11.udgave,1.oplag,2010©SundhedsstyrelsenogFødevarestyrelsen2010

iSBN:978-87-92462-23-7

elektroniskudgave:iSBN:978-87-92462-24-4

idéogmanuskript:ernærings-oghusholdningsøkonomkirstenMikkelsenRavnbølCand.brom.ellentrolle

ansvarshavenderedaktion:Sundhedsplejerskeannettepoulsen,SundhedsstyrelsenOverlægeChristineBrot,SundhedsstyrelsenCand.techn.alanneScott,Fødevarestyrelsen

Forlagsredaktion:BirgitteDansgaard,komiteenforSundhedsoplysning

Madfotos:JesBuusmannChristinaBirchGeirHaukurssonMariapetersen

Børnefotos:SusanneMertzGeirHaukurssonMariapetersenedvantagegroup

layout&sats:peterDyrvigGrafiskDesign

tryk:Scanprint

Dvd-produktion:edvantagegroup

kankøbeshos:komiteenforSundhedsoplysningClassensgade71,5.sal2100københavnØtelefon35265400telefax35430213e-mail:[email protected]:www.sundhedsoplysning.dk

tryktmedvegetabilskefarverudenopløsningsmidlerpåmiljøgodkendtpapir.

NO

RD

ISK MILJØMÆRKN

ING

541 006

FORORD 3

kapitel 3

Dennebogerskrevettilforældreforatfortælle,hvadbarnetharbrugforatspiseforatbevaresinsundhed,oghvordanmadentilbarnetkanlaves.Denbeskriverbarnetsmad,fradetbegynderpåskemad,tildetspisermedaffamiliensmad.

Bogenudkomførstegangi2001.Denharundervejsgennemgåeten løbende revisionogudkommernu ien11.udgave.DensanbefalingerogopskrifterbyggerpåSundhedsstyrelsensAnbefalinger for spædbarnets ernæringfra2006samtanbefalingerfraFødevaresty-relsen,herunderde8kostråd ikostkompasset.Des-udenbyggerbogenpåundersøgelserafogerfaringermed,hvilkeønskerogbehovnyeforældrehar i for-holdtilspædbarnetsmad.Detgælderfx,hvilkemad-varerbarnetkantilbydes,hvordanmadenkantilbere-desogeksemplerpåopskrifter.ibogengivesderogsåforslagtil,hvordanforældrekanstimulerebarnetslysttilatsmageforskelligmad.

Denne udgave har som noget nyt indlagt en dvd,dermedsmåfilmillustrerer,hvordanmadentilbarnettilberedes.Dvd’eneretsupplementtilbogenoggiverenkort,forenkletversionafbogensbudskaber.Dener

optagetmedenrækkefamiliermedbørniforskelligealdreogmedforskelligetniskbaggrund.Dvd’enspeakespådansk,engelsk,tyrkisk,arabisk,somaliogurdu.

BogenerproduceretisamarbejdemellemSundheds-styrelsenogFødevarestyrelsen, afernærings-oghus-holdningsøkonomkirstenMikkelsenRavnbølogcand.brom.ellentrolle,Fødevareinstituttet.Dvd’enerfrem-stilletisamarbejdemedkomiteenforSundhedsoplys-ningafedvantageGroup.

Vi vil rette en stor tak til de mange børn og for-ældre,somvelvilligthar ladetsigfotografereogfilmesamt til de forskellige fagfolk og samarbejdspartnere,derhverisærharbidragetkonstruktivttilbogogdvd.

Ellen Trolle,Fødevareinstituttet,DanmarkstekniskeUniversitetKirsten Mikkelsen Ravnbøl, ernæringskonsulentHanne Høberg Hansen,FødevarestyrelsenAnne Rygaard Bennedsen, SundhedsstyrelsenAnnette Poulsen,SundhedsstyrelsenChristine Brot,Sundhedsstyrelsen

Forord

FORORD 3

kapitel 5 iNDHOlD 5

kapitel 5

1. Maden skal passe til barnets udvikling • 7De3perioderiførsteleveår•8Madfranyfødttil18måneder•105perioderibarnetsspise-udvikling•12

2. Mad i overgangsperioden • 15Fraflydendemadtilskeogfingermad•16Frasmagsprøvertilmåltider•18Barnetsinteresseformad•19Denførsteskemad

–tidligovergangsperiode•21tidligovergangsperiode

–forslagtilmåltiderpåendag•23Madenefter6måneder

–senovergangsperiode•24Senovergangsperiode

–forslagtilmåltiderpåendagfra6måneder•26Frokostiovergangsperiodenogfremover•27

3. Familiens mad • 31atspisesammen•32Madogmåltiderifamilien

–nogleenkleråd•34Familiensmad-forslagtilmåltiderpåendag•38

4. Opskrifter • 39Opskrifter,register•40tilberedningafdenførsteskemad•41Opskrifterpådenførsteskemad•43Opskriftertildenseneovergangsperiode•50Opskrifterpåfrokostpålæg•58Opskrifterpåfamiliensmad•62

5. Mere om barnets mad • 83Barnetsbehovforenergiimaden•84Deenergigivendestoffer•85Vitaminerogmineraler•89Mælkogandredrikkevarer•92Grødprodukterogbørnemadpåglas•96De8kostråd•98

6. Mere information • 103leksikon•104Omdvd’en•111Supplerendeopskrifter•113Hvisduvilvidemere•116

Stikordsregister•117

indhold

iNDHOlD 5

kapitel 7

kapitel 7

De3perioderiførsteleveår•8

Madfranyfødttil18måneder•10

5perioderibarnetsspise-udvikling•12

Madenskalpassetilbarnetsudvikling 1

kapitel 9 8 MaDeNSkalpaSSetilBaRNetSUDVikliNG MaDeNSkalpaSSetilBaRNetSUDVikliNG 9

De3perioderiførsteleveårBarnets første leveår deles op i 3 perioder, der passer til spædbarnets fysiske udvikling og behov for mad og drikke.

MælkeperiodenDen første periode kaldes mælkeperioden, fordi bar-netsmadudelukkendebestårafmodermælkellermo-dermælkserstatning.

Detanbefales,atbarnetammesfuldtud,tildeteromkring6måneder.Deflestebørnvokser,somdeskaloghardetrigtiggodtudelukkendepåmodermælk,tildeerca.6måneder.Børn,der ikkeammes,skalhavemodermælkserstatning.

Modermælkserstatninger er tilpasset spædbørnsbehovfrafødslenogdeførste5-6måneder.Frabarneter2uger,givesD-vitamin-dråbertilalle,uansethvaddefåratspise,seside90.

Barnetmåikkeværeunder4månederogikkeme-getover6måneder,nårdetbegynderatfåandenmadvedsidenafbrystellerflaske.Nårbarnetbegynderpåandenmad,sluttermælkeperioden.

Denneboghandlerommadeniovergangsperiodenogiperioden,hvorbarnetligeergåetovertilfami-liensmad.

Bogenhandlerkunlidtomamning,såderhenvi-sestilbogenSunde BørnoghæftetKort og godt om

amningfrahenholdsvisSundhedsstyrelsenogkomi-teen for Sundhedsoplysning. Oplysning om amningkan desuden hentes på dvd’en Amningens ABC frakomiteen for Sundhedsoplysning. publikationer ogdvdkanbestillespåwww.sundhedsoplysning.dk.

Hvis du vil vide mere om amning …

kapitel 9 MaDeNSkalpaSSetilBaRNetSUDVikliNG 9

OvergangsperiodenDenperiode,derafløsermælkeperioden,kaldesover-gangsperioden.Denvarer,tilbarneterca.9måneder.

periodenerovergangenfraudelukkendeatleveafén fødevare, mælken, til mange forskellige fødevarer.Deterovergangenfraflydendetilalmindeligmad.Ogdet er overgangen, hvor barnet begynder på skemadogefterhåndensidderselvogspisermedfingrene.

Barnetharbehovforstadigstørremængdermad,derigennemperiodenblivermerevarieretogmindrefindelt.Barnetammesstadigellerfårmodermælkserstatning,ogframælkenfårbarnetdækketenstordelafbehovetforenergiognæringsstoffer.Frabarneter6måneder,givesbådejerntilskudogD-vitamin,seside90.

Familiens madFrabarneterca.9måneder,kandetspisedensammemadsomrestenaffamilien.Barnetharnusmagtman-geforskelligefødevarerogerblevetparattilfamiliensmad,derbestårafmangemåltiderogfødevarer,somismagogkonsistenstagerhensyntilbarnet.

amningkanfortsættefremtilbarneter1årogeven-tueltlængere,hvismorogbarntrivesmeddet.Fra9-måneders-alderenkansødmælkikopdogefterhåndenudgørehovedpartenafbarnetsmælk.Modermælkser-statningkanfortsatgivesiflaske,tilbarneteromkring1år.

Madentilsmåbørnover1årerogsåvigtigforbar-netsvækst,udviklingogvelbefindende.Deternudealmindeligekostråd,derbørfølgesligesomforrestenaffamilien,seside98.Detanbefales,atbarnetialderen1-3årfårmælkeprodukteraf letmælkstypen.Herefteranbefalesdesammemælketypersomtilvoksne,dvs.skummet-,mini-ogkærnemælk.

kapitel 11

Barnets evne til at optage madBarnetsevnetilatoptagenæringframavetarmkana-lenerikkefuldtudvikletfrafødslen.iløbetafførsteleveår modnes tarmen, og i takt hermed stiger bar-netsevnetilatfordøjeogoptagenæringframaden.Førstnårbarneter4-6måneder,ertarmsystemettil-strækkeligtudvikletog fordøjelsensågod,atbarnetkantåleandremadvarerendmodermælkogmoder-mælkserstatning.

ideførste4levemånederharbarnetsnyrerenbe-grænsetevnetilatudskilleaffaldsstofferogsalte,som

naturligt stammer framaden.Derfor skalbarnet ideførste4levemånederikketilbydesandetendmoder-mælkellermodermælkserstatning.

Ved4-måneders-alderenernyrernesevnetilatud-skilleaffaldsstofferforbedret.Detbetyder,atnyrerneikkebelastes,selvommadenblivermereproteinrigogmineralholdigitaktmed,atdertilbydesflereforskel-ligemadvareriovergangsperioden.

Kan mere og mere selvDerskerogsåændringeribarnetsmådeatopfatteogforståomverdenenpå.Bl.a.bliverbarnetiovergangs-perioden opmærksom på, at mad hænger sammenmedske,tallerkenogkop.

Undervejsiudviklingenspejlerbarnetsigifamiliensmåde at spise på. Det begynder efterhånden at viseinteresse for at spise selv. Sideløbendefinderbarnetudaf,hvaddersmagergodtogviserglædevedatspisesammenmedfamilieellerandrevedmåltiderne.

Detervigtigtatværeopmærksompå,hvadbarnetkanogvilogsørgefor,atmadenpassertilbarnetsev-nerogudvikling.Barnetkanvise,atdetvilhavemad,vedatlænesigfremogåbnemunden,nårskeenkom-mer.Ogdetvisermæthedvedatlukkemundenellerdrejehovedetvæk,nårmadenpåskeentilbydes.

Madfranyfødttil18måneder

Bisphenol A i sutteflaskerplastsutteflasker af polycarbonat kan afgive dethormonforstyrrendestofbisphenola.Dererdogikkefundetoverskridelseafdensundhedsmæssigegrænseværdi,derersatieU.Derergenereltlangtmindreafsmitningaf kemiske stoffer fra glasendfraplast,ogmankanderforvælgeatbrugeglasfla-skerforatundgåkemiskestoffer,derkanafgivesfraplastflasker.Nyeflaskesutterogflaskerskalaltidkogesirentvand,førdetagesibrug.

10 MaDeNSkalpaSSetilBaRNetSUDVikliNG MaDeNSkalpaSSetilBaRNetSUDVikliNG 11

kapitel 11 MaDeNSkalpaSSetilBaRNetSUDVikliNG 11

Hvornår begynder overgangsperioden?Nårbarnetbegynderpåskemad,starterovergangspe-rioden.Hvisbarnethardetfintogtagerpåvedamning,erdetgodtatventemedskemad,tildeterca.6må-neder.

Modermælk og modermælkserstatning er til gen-gæld ikkenok til atdækkebarnetsbehovefterde6måneder.Fraskemadenfårbarnetdenekstramængdeenergi, vitaminerogmineraler,derernødvendige fordetsvækstogudvikling.

Barnet bør ikke være meget over 6 måneder, førdetkommer igangmedskemad.Bliverbarnetmegetældreend6måneder, førderstartespåskemad,kanmanrisikere,atdetikkeersåparattilændringerogvilforetrækkebrystellerflaske.

Nogle børn behøver skemad tidligere. Får barnetikke stillet sin sult, selvom det bliver forsøgt at øgemælkemængdenmedentenbrystellerflaske,ertidenindetilatbegyndepåskemad–dogtidligst,nårbarneter4måneder.taleventueltmedsundhedsplejersken,hvisiovervejeratstartemedskemad,førbarneterca.6måneder.

Hvor længe varer overgangsperioden?Overgangsperiodenslutteromkring9-måneders-alderen,uanset om barnet startede på skemad, da det var 4-5månedereller6måneder.Frabarneter9måneder,kandetspisestortsetdensammeslagsmadsomrestenaffamilien.• Barnet, som startede på skemad i 4-5-måneders-

alderen, vil altså have en overgangsperiode, somvarer4måske5måneder,førdeterklartilfamiliensmad.

• Barnet,somstartedepåskemadvedca.6måneder,vilhaveenovergangsperiodepåca.3måneder,førdetkanovergåtilfamiliensmad.

Tegn på at barnet er parat til skemadDererfleretegnpå,atdetertidtilatbegyndeatgiveskemad:• Barnetvirkermeresultentogbegynderfxatvågne

mereomnatten.• Barnetkanholdehovedet,sernysgerrigtefterma-

denogåbnermundenforskeen.

kapitel 13 MaDeNSkalpaSSetilBaRNetSUDVikliNG 13 12 MaDeNSkalpaSSetilBaRNetSUDVikliNG

Ca. 6 måneder – tidlig overgangsperiodeSkøntfuldamninganbefales,tilbarneterca.6måneder,kannoglebørnværeparatetilskemad,alleredei4-5-måneders-alderen,seboksenside10.Deflestebørni5-måneders-alderenkanføretungenbagudogsynke,samtbrugelæbernetilattage imodmadenfraenske.Madenskaldeførstegangeværeflydendeogcremet,ogsågøreslind,blødogmoset.

i 6-måneders-alderen kan barnet begynde at øve sig på at brugetungeogkæbertilattyggemaden.Foratpassetilbarnetsudviklingskalskemadenderforhurtigtgøresgrovereogtykkere.

iovergangsperiodenammesbarnetellerfårmodermælkserstatningsamtidigmed,atdetspisermereogmereandenmad.

0-6 måneder – mælkeperiodenDetnyfødtebarnharenmedfødtevnetilatfindebrystetogfågodtfatudenhjælp.Barnetharogsåenmedfødtsutterefleksoggørunderamningrytmiskesutte-ogsynkebevægelserforatfåmælkfrabrystet.Deførste4-6månederermodermælkog/ellermodermælkserstatningdeneneste‘mad’,barnetharbrugfor.

5perioderibarnetsspise-udviklingI første leveår sker der store ændringer i barnets evne til at spise. Barnet bliver bedre til at styre mundbevægelserne og kan tage imod maden med læberne og fordele den i munden med tungen. Efterhånden kan barnet bevæge munden så godt, at maden tygges og findeles, inden den synkes.

kapitel 13

7-8 måneder – sen overgangsperiodeDeflestebørnkani7-8-måneders-alderensiddeselvogfåmad.Ved8månederkanbarnet tyggemadengodt.Deflestebørnkanogsåblan-detørmadmedspytogdervedklaresmå,blødestykkerrugbrødmedsmøre-pålæg,blødebidderafkogtegrøntsagerogstykkerafblødfrugtfxbanan.

Barnetkannutræneiselvatdrikkeafkopogbegynderattagesmåtingopmedtommel-ogpegefingerietpincet-greb.isammealderkanbarnetogsåfindepåatgribeudefterandresmad.

9-12 måneder – familiens madBarneterblevetgod til at tyggeogkannubideafet stykke rugbrød.Udoveratbarnetspisermedfingrene,kandetførekoppenfrabordettilmundenmedbeggehænder.Barnetvednu,attallerkenogskehørersammen.Detkanendnuikkespisemedske,mentrænergerne.Sådetergodtatladebarnetøvesig.Detskerogså,atbarnetbrugerskeentilatbankeimadenellerbordetmed.

18 måneder – familiens madFørstnårbarneterhenmod18måneder,erdetshåndledsbevægelsersåudviklede,atdetkantagemadoppåskeenogføredensikkertogrigtigtvendt ind i munden uden at spilde. Fingermad er fortsat vigtig, så ladgernebarnetspisealtselv.

MaDeNSkalpaSSetilBaRNetSUDVikliNG 13

kapitel 15

2

kapitel 15

Fraflydendemadtilskeogfingermad•16

Frasmagsprøvertilmåltider•18

Barnetsinteresseformad•19

Denførsteskemad–tidligovergangsperiode•21

tidligovergangsperiode–forslagtilmåltiderpåendag•23

Madenefter6måneder–senovergangsperiode•24

Senovergangsperiode–forslagtilmåltiderpåendagfra6måneder•26

Frokostiovergangsperiodenogfremover•27

Madiovergangsperioden

kapitel 17

Fraflydendemadtilskeogfingermad

16 MaDiOVeRGaNGSpeRiODeN MaDiOVeRGaNGSpeRiODeN 17

Flydende madDeterengod idéatbegyndemedatgivebarnetentyndgrødudenklumper.Dermedlettesovergangenframodermælkellermodermælkserstatningtilogsåatspi-seskemad.Grødenskalitykkelsemindeomencremetsuppe.Meddennekonsistensfinderbarnethurtigtudafatsugegrødenindfraskeenogsynke.

Nårbarnetharvænnetsigtilskeenogdenflydendegrød,gøresgrødenmeretykognormal–fortsatudenklumper.Den lidt tykkeregrødmættermereend renmodermælkogmodermælkserstatning.

iDanmarkerder tradition for, atden førstemad,barnettilbydes,ergrød,menderikkenogetivejenforatstartemedenflydende/cremetkartoffel-grøntsags-suppe, fx en kartoffel-porre-suppe, og så fortsættemedalmindeligmosoggrød,nårbarneterblevetvanttilskeen.

I overgangsperioden skal barnet lære at spise almindelig mad. Barnet gennemgår en fantastisk omstilling fra at blive ammet eller få flaske, til at sidde selv og med fingrene spise et varieret måltid mad. For at det skal lykkes, skal barnet blive fortrolig med skeen og smagen af de nye madvarer. Skemaden skal efterhånden blive til hele måltider, som kan mætte barnet. I løbet af perioden skal barnet tilbydes mad med en fastere konsistens, så det opmuntres til at tygge maden.

kapitel 17 MaDiOVeRGaNGSpeRiODeN 17

Moset madNårbarnethar vænnet sig tildennormalegrødellermos, gøresdengrovereog fastere i konsistensen. Fraattilberededennormalegrødpåmelkandennuogsålavespåflagerellergryn.

kartofler,grønt,frugtogderefterkødogfisk(efter6måneder)gøresogsåmindrefindeltoggradvisgroverefxvedkunatmosedetmedengaffel.

Almindelig madOmkring 8-måneders-alderen kan barnet tygge madfxblødfrugtoggrønt,somerskåretudismåstykker.Deflestebørnkanogsåbegyndeattyggesmåstykkerrugbrødmedblødtpålægoghele,bløde,kogtegrønt-sager.

Barnet er nu blevet god til at tygge og kan spisemedaffamiliensvarieredemad.Detervigtigt,atma-den,somtilbydesbarnet,kantyggesogfindelesmel-lemgummerneogtænderne,såbarnetikkefejlsynkermaden.Hårdtkødskalfortsatblendes.

kapitel 19

Hvor meget mad skal barnet have i starten?istartenudgørskemadensmåsmagsprøverogikkehelemåltider.Såpresikkebarnettilatspisemere,enddetharlysttil.Noglebørnhardoghurtigtbrugforatfåetmættendemåltid,andrekanilængeretidhaveglædeafblotatfådesmåsmagsprøver.tagfxudgangspunkti familiensmad.Dendufteroftevelkendtforbarnet.Huskblot,atmadvarerneskalværevelegnedetilbar-netsalder,seside21og24.

Noglebørnbliverletforstoppede,nårdebegynderatfåskemad.Sørgforattilbydeekstravand,hvisdetsker,ogdrøftdetmedlægenellersundhedsplejersken.

Fra få til mange smagsoplevelserMadenændresiovergangsperiodenfradenførsteske-mad(side21)tilatomfatteflerealmindeligemadvarer,sombeskrevetpåside24f.Mangesmagsoplevelserientidligalderkannemligværemedtilatudviklebarnetslysttilatspiseforskelligmad.Deterengodhjælp,nårdet i løbetafovergangsperiodengårover til at spisehelemåltider.Uansethvornårbarneterstartetpåske-mad,erdetderforgodtatblivevedmed at tilbydemangeforskelligeslagsmadvarer,såbarnetfårmangegodesmagsoplevelser.Barnetskalvænnestil,atmadensmagerafandetenddensødemodermælk.

Vær opmærksom på, at grøden ikke kun overve-jendesmagersødt–grødenkanogsåsmagestilmedforskellige former for moset frugt. tilbyd også for-skellige slags grød, frugter og grøntsager. Fra barneter6måneder,kandergivesforskelligeslagsfiske-og

kødtyperog senereogsåbrød, risogpasta. Forskel-ligekrydderier,fedtstofferogsødmælksprodukterbi-dragerogsåtilsmagsoplevelserne.Desudenermangeforskelligemadvarermedtilatdækkebarnetsbehovforbådevitaminer,mineralerogkostfibresamtandrestoffer,barnetharbrugfor.

Udgangspunkt i familiens madNårbarneterover6månederoggodtigangmedske-mad,kanmadenbegyndeattageudgangspunkt idenøvrigefamiliesmad.Deterikkenødvendigtattilberedealbarnetsmadforsigselv.kartofleroggrøntsagerkantilberedessammenmedfamiliensmad,sålængederkunsaltesletogikkebrugesmegetstærkekrydderier.Mad,dererkogtellertilberedtiovn,erblødestognemmestattyggeforbarnet.pande-oggrydestegtkød,fiskoggrøntsagererførstegnede,nårbarnettyggersågodt,atdetkanfindelemadenmedgummerneogtænderne.

Hvad kan barnet drikke ved måltiderne?Foratbarnetskallæreatdrikkeafkop,kandet–ogsåfør6måneder–tilbydesvandellermodermælkserstat-ningienalmindeliglillekoptilmåltiderne.efter6må-nederkandeteventueltogsåfåsmåslurkesødmælk.

Der er ingen grund til at give modermælkserstat-ningtiletbarn,derfortsatammes–hererlidtvandtilmadengodt.Menhvisamningenstopper,ellerbarnetkunfårmeget lidtbrystfør9måneder,givesmoder-mælkserstatningistedetfor.Brystellerflaskegivesef-terbehov,fxeftermåltiderne.


Frasmagsprøvertilmåltider

kapitel 19

Detergodtattilbydebarnetvandafenkopiløbetafdagen.Sedesudenside92om‘Mælkmellem0og12måneder’ogside94om‘Vandogandredrikkevarer’.

Mælken er stadig vigtigModermælkog/ellermodermælkserstatningerfortsatdenvæsentligstemælk,fremtilbarneter9måneder.Herefterkansødmælkudgøreenstadigstørredelafmælkemængden,såbarnetervanttilatdrikkemælk,nåramningenellerflaskernemedmodermælkserstat-ningslutter.

Ved 9-måneders-alderen bør barnet højest få ¾litermælkogmælkeprodukterdaglig inkl. sødmælks-produkter.Ved1års-alderenca.½liter(læsmereside93ff).

Mælk om nattenVæropmærksompå,atamningellerflaskeomnattenefter6månederkangåudoverbarnetsappetittilske-madenidevågnetimer.

ernæringsmæssigtharbørni8-9-måneders-alderenikkebrugformadomnatten,ogidenalderkandeofteogsåsoveigennem.

MaDiOVeRGaNGSpeRiODeN 19

Barnetsinteresseformad

Barnets reaktioner på madSelvombarnetviser tegnpåparathed,kandethavesvært vedat få den førstemad rigtigt ind i mundenogsynke.Måskeskubbesmadenudigen.Detbehøverikkeatbetyde,atbarnetikkekanlideden.

Detskyldessandsynligvis,atdetikkeved,hvaddetskalgøremedmadenogeruvantmedkonsistensen.

Viserbarnetstadiginteresseformaden,såprøvatgiveennyskefuldmadforsigtigtindimunden,indtilbarnetikkevilhavemere.Detviserbarnetvedfxatdrejeho-vedetvækellerholdemundenlukket.

kanbarnet lidemaden,tilbydes lidtflereskefuldedenæstedage.Deterbarnetsappetitoglysttilmad,sombestemmermåltidetsstørrelse.

kapitel 21

Brug ikke samme ske som barnetBrugikkebarnetsske,nårdusmagerpåbarnetsmadogviser,atdukanlideden.

Brugessammeske,øgesrisikoenforatoverførebak-terier,somkangivetidligcaries(hulleritænder)hosbar-net.taghellerikkebarnetssutellersuttenpåflaskeniegenmund,førdengivestilbarnet.

Når barnet ikke vil spiseHvis barnet ikke har lyst til skemaden, har det måskebrugforlængeretidtilatvænnesigtilmadenssmagogkonsistens.Givikkeop.prøvigen,næstegangbarneterveloplagt.Manglendelysttilskemadenkanogsåskyldes,atbarneterkommetfortidligtigang.erbarnetendnu

ikke6måneder,kandetvære,detskalventelidtmedatfortsættemedskemad.læsogsåpåside10ombarnetstegnpåparathedtilskemad.erbarnet6måneder,fort-sættesmedskemad,næstegangdeterveloplagt.

Hvornår på dagen?Detspilleringenrolle,hvilkentidpådagenbarnettilby-desskemad.Detervigtigere,atbarneternogenlundeudhviletogikkealtforsultent,nårdetskalprøvenogetnyt.erbarnetblevetforsultent,giverdetofteudtrykfor,atdethellerevilhavebrystellerflaskefremforske-mad. efter prøvesmagningen kan barnet få bryst ellerflaske.Detergodt,atbarnetdeltageridenøvrigefamiliesmåltider.Barnetlærermegetvedatseandrespiseogskalopleve,atmåltideterenfornøjeligoghyggeligstund.

Børn er forskelligeDererbørn,somacceptererdennyemadhurtigt,ogsomerparatetilnyesmagsoplevelser.andrebørnkanhavebrug forat smagesammeretmåske8-10gangeogoverfleredage,førdeacceptererdennyemad.Sedetsomsundskepsis frabarnetsside,oghjælpstilleogroligtbarnetigang(seboks).prøvevt.ogsåmedennyretmedenandensmag.Måskeerdetdet,derskaltil.Hvadappetitangår,erbørnpåsammealdermegetforskellige.Dererbørn,somspisermadistoreportio-ner,ogbørnsomspisersmåportioner.Mensålængebarneterraskogigodthumør,erderingengrundtilbekymring. Uanset måltidets størrelse har spædbørnbrugformangemåltiderpåendagforatfåmadnok.


Sådan kan du hjælpe barnet i gang med skemaden• Visbarnet,atduselvkanlidemaden.• Sørgfor,atmadenikkeerforvarm.• Sød den hjemmelavede grød med frugtmos

og kartoffelmosen med gulerods- eller pære-mos.

• Havbarnetpåskødet,mensdetspiser,såbar-netopleverdentættekontakt.

• Hold øje med de signaler, der kommer frabarnet: er det sulten? Hvad foretrækker det?ermængdenafmadpassendeogtempoetrigtigt?

kapitel 21

Denførsteskemad–tidligovergangsperiode


GrødGrød lavet af: Majsmel, hirsemel, rismel, boghvedemel, hirseflager, majsflager, risflager og boghvedeflager.Grød lavet af majsmel, hirsemel, rismel eller boghve-demeloggrødlavetafhirse-,majs-ris-ellerboghve-deflagerermegetvelegnedesomdenførsteskemad.Desmagermildtogindeholderikkegluten.Seleksikonside105omgluten.Grødtilberedtafdefiremeltypergiverenmegetfindelt,blødogcremetkonsistens.Grødtilberedtafflagergiverenmere’fnugget’grød.Nårbar-netharvænnetsigtildenblødegrød,kangrødenlavesafflagerellergryn.

Variér gerne mellem de forskellige grødtyper ogtilsætforskelligeslagsfrugtmos,detsødergrødenogvarierersmagen.Mankannemtlavegrødenselvefteropskrifternepåside43.

Denhjemmelavedegrødogmosindeholdernatur-ligtvitaminerogmineralerogandrestoffer,sombarnetharbrugfor.

Der findes industrielt fremstillede grødprodukter,som kan anvendes i den tidlige overgangsperiode, seside 96. til de industrielt fremstillede grødproduktertilsættesforskelligevitaminerogmineraler.Noglefåvi-taminererdetlovpligtigtattilsætte,fordidetervurde-retatværeernæringsmæssigtrelevant.Menofteerdertilsatflerevitaminerogmineralerendnødvendigt.Det

kanfågrødentilatvirkesundere,enddener,ogmåskefåfleretilatkøbegrødprodukterne.Grødprodukterneeroftemegetsødeismagen,fordideindeholderfor-skelligeformerforsukker,fxlaktose,sukker(saccharo-se)og/ellermaltodextrin.Detertilsatbådeforatgøregrøden sød, og for at sikre, at energiindholdet i grø-denerhøjtnok.Menværopmærksompå,atbørneneiovergangsperiodennetopskallære,atmadensmageranderledesenddensødemodermælk.

Uanset om barnet starter på skemad, når det er 4, 5 eller 6 måneder gammelt, er følgende madvarer velegnede i begyndelsen.

kapitel 23

GrøntsagerMos lavet af: Kartofler, gulerod, blomkål, broccoli, squash (courgetter), pastinak, persillerod og ærter.kartoflerermildeismagen,ogsommoshardeenfinogblødkonsistens.kartoflergivergodmæthedogerenvigtigbasissammenmedforskelligegrøntsagersomfxkogtegulerødder,blomkålogbroccoli.etgrøntsags-måltidudenkartoflermætterikkenærsålænge.

Barnetmåspisealleslagsgrøntsager,menventtilbarneter6månedermedspinat,rødbede,fennikelogselleri,deralleharethøjtindholdafnitrat.Seleksikonside108.Næringsmæssigtbehøverbarnetikkeatspiseden store variation af grøntsager, da modermælk ogmodermælkserstatning i starten dækker barnets be-hov. Men barnet må gerne opleve forskellige smags-indtryk,nårdetstarterpåskemaden.Detkanfremmelystentilforskelligmad.Sådeterengodideattilbydeflereforskelligegrøntsager.

FrugtMos lavet af: modne æbler, pære, banan eller fersken.Modneæbler,pærer,bananerogfersknerkananbefalestildenførsteskemad.Frugtersommelonogforskelligebærerogsåvelegnedeismåmængder.Frugternekangivesfriskeellerkogte.Detvigtigsteer,atdeserveressommos,ogatbarnetkanlidedem.Frosnefrugterogbærkanogsåanvendestilkogtmosogfrugtgrød.Seogså‘Frosnebær’side105.

Frugtkangivespågrødogbrugessomenafslutningefteretgrøntsagsmåltid.Frugtmosindeholdersomof-testikkeenerginoktil,atdetegnersigsometmåltidalene.Givesfrugtmossometselvstændigtmåltid,kandet få barnet til at foretrække frugtmos i stedet forgrødoggrøntsagsmos.

læsombrugafsaltimadenpåside41.


Fedtstof i grød og mosHjemmelavetgrødogmosskaltilsættes1tsk.fedt-stofpr.portion.Foratsikreatmaden indeholderenerginok,anbefalesdetiførsteleveår:• at tilsætte en teskefuld smør, olie eller plan-

temargarine pr. portion hjemmelavet grød oggrøntsagsmos.

Hvornår skal der ikke tilsættes fedt?Derskalikketilsættesfedtstoftil:• Grød lavet udelukkende på modermælkser-

statningellermodermælk• industrieltfremstilledegrødprodukterogbørne-

madpåglas.

kapitel 23

Nårbarneterkommetigangmeddenførsteskemad,vildetspise2måske3måltiderskemadpåendag.Da-gens øvrige måltider er som hidtil modermælk efterbehovellermodermælkserstatning.

Nedenfor sesetpar forslag tilbarnetsmåltider iløbetafendag,nårbarnetentenspiser2eller3dagligemåltiderskemad.

Detskalunderstreges,atderkunertaleomforslagtilmåltiderogsammensætning i løbetafendag.Dererstorforskelpå,hvordandeenkeltefamiliersrytmeer,ogantalletafmåltidermedhenholdsvisskemadogbrysterderforforskelligtfrabarntilbarn.Noglefami-lierskalfxtagehensyntilgenoptagelseafarbejdeefterbarsel,skiftendearbejdstiderogandrebørnifamilien.

tidligovergangsperiode–forslagtilmåltiderpåendag

Ved to måltider skemad

Morgen Brystellerflaske

Formiddag Brystellerflaske

Frokost Grødmedfrugtmosogbrystellerflaskeefterbehov

Eftermiddag Brystellerflaske

Sen eftermiddag evt.brystellerflaske

Aftensmad kartoffel-oggrøntsagsmosevt.frugtmostildessertogbrystellerflaskeefterbehov

Sen aften Brystellerflaske

Nat evt.brystellerflaske

Ved tre måltider skemad


Formiddag Grødmedfrugtmosogbrystellerflaskeefterbehov

Frokost Grødellerkartoffel-oggrøntsagsmosevt.frugtmostildessertogbrystellerflaskeefterbehov

Eftermiddag Brystellerflaske


Aftensmad kartoffel-oggrøntsagsmosevt.frugtmostildessertogbrystellerflaskeefterbehov


Nat evt.brystellerflaske


kapitel 25 24 MaDiOVeRGaNGSpeRiODeN MaDiOVeRGaNGSpeRiODeN 25

Madenefter6måneder–senovergangsperiodeNår barnet når 6-måneders-alderen, er det vigtigt, at det får skemad. Begynd med madvarer beskrevet under den første skemad, side 21. Når barnet har vænnet sig til at spise den første skemad, fortsættes forholdsvis hurtigt med følgende madvarer efter 6-måneders-alderen. Det gælder også børn, der er startet på skemad tidligere.

GrødHavregrød og øllebrød – og evt. grød af andre korn-sorter

Frabarneter6måneder,kandetfågrødafflerefor-skelligekornsorteroggradvisfåmad,somindeholdermeregluten.Glutenfindesihvede,rug,bygoghavre.Derermestihvede.

Havregrødogøllebrød,somharet lavtglutenind-hold,ergodtatgivefra6måneder.Detkanværeengodidéatgåovertildissegrødtyperforatundgåfor-stoppelsehosbarnet.

Begrænsdogbrugenafgrødmedhvede–fxfuld-kornshvedegrød eller mannagrød, der er kogte hve-degrynellerspeltgrød,daspelterenformforhvede.Dervedundgås,atbarnetvedstartenafde6månederpludseligfårmegethvedeogdermedmegetgluten.Seleksikonside106om‘Glutenintolerans’.

Brød, kartofler, pasta og ris‘Tungt’ brød uden hele kerner, kartofler, ris og pastaNårbarnetomkring8-måneders-alderen tyggergodt,kan det få rugbrød og andet blødt brød uden helekerner, såsomgrahamsbrød,sigtebrød,bondebrødoglandbrød.Givbarnetbrød,somvejertungtihånden.Jomerevægt,dereribrødet,jobedremætterdet.Variermellemforskelligeslagsbrød.

Barnetkandesudenbegyndeatfårisogpasta,derligesom kartofler mætter godt. Barnet kan få kogtekartoflerskåret ismåstykkerellerhelekartoflertilatgnaveaf.

FrugtAl slags frugtBarnetkanfra6-måneders-alderenspisealslagsfrugt,friskellerkogt.istartenskalfrugtenmoses.Bærogsmåblødefrugtstykkergives,nårbarnetkantyggemaden.Frugtergodtatgivesammenmedgrødogsomafslut-ningpåetmåltid.ideertilfrugteræble,pære,banan,fersken, melon, blomme, jordbær, hindbær, kirsebær,stikkelsbær, solbær, brombær, kiwi, abrikos, ananas,klementin,mandarinogappelsin.Seogsåleksikonom‘Frosnebær’side105.

kapitel 25 MaDiOVeRGaNGSpeRiODeN 25

Kød, fisk og ægAl slags kød og fisk, dog kun små mængder af de store rovfisk.kød,fiskoghårdkogtægkangivesfraomkring6-må-neders-alderen.

istartentilsættesca. 1spsk.findeltkødellerfisk ibarnets kartoffel/grøntsagsmos. Når barnet er blevetfortroligmeddenyesmagsprøver,skiftesmellemkødogfiskiugensløb.

Variermeddeforskelligetyperafkødfrafxokse,kalv,svin,lam,kylling,høne,hane,kalkunogandoggivafogtilogsåindmadsomleveroghjerte.

Varierogsåmellemforskelligefisketyper,såbarnetbådefårfedefisk,fxmakrel,sild,laks,tunpådåse–ogmagrefiskfxtorsk,skrubbe,rødspætte,ising,lange,sej,rødfiskoghavkat.Givogsåtorskerogn,rejerogmuslin-gerafogtil.Sedesudenleksikonside104om‘Fisk’.

læsomfedtstofibarnetsmadside22.

GrøntsagerAlle slags – de nitratrige, som spinat, rødbede, fen-nikel og knoldselleri dog i små mængder.Variationenafgrøntsagerkan fra6-måneders-alderenøges.Barnetkannutilbydesaltslagsgrønt.Barnetkanfå kogte og friske bløde grøntsager, skåret ud i småstykker,nårdetkanbegyndeattygge.

Barnetmågernefådenitratrigegrøntsagerspinat,rødbede,fennikelogselleri,menbegrænsmængdernevedkunatladedemudgøreca.1/10afmosen.Størremængderafdenitratrigegrøntsagerbørbarnetkunfåmedca.14dagesmellemrum.

andre ideer til grøntsager er gulerod, courgette,blomkål, broccoli, pastinak, persillerod, løg, jordskok,kålrabi,hvidkål,peberfrugt,skorzonerrod,spidskål,ro-senkål, savoykål, ærter, majs, grønne bønner, grønkål,porrer, tomater uden skræl, agurk og avocado. Bælg-frugter,sombruneoghvidebønner,kikærteroglinserkangivesismåmængder.

kapitel 27

Detfølgendeerforslagtil,hvordanbarnetsmåltiderkanværefordeltpåendag,hvadentenbarneterhjemmeellerpassesudeafandre.Nårbarnetbegynderatspisemellemmåltider,erdetvigtigt,atdissemåltiderbestår

af rigtigmad.Rådeneommellemmåltider i ‘Familiensmad’ side 34 gælder allerede i den sene overgangs-periode.


Senovergangsperiode–forslagtilmåltiderpåendagfra6måneder

3-4 måltider mad – når barnet er ca. 7 måneder


Formiddag Grødmedfrugtmos

Frokost evt.grøntsagsmosmedkødellerfisk,ogbrystellerflaskeefterbehov

Eftermiddag evt.grødm.frugtmosogbrystellerflaskeefterbehov


Aftensmad Grøntsagsmosmedkødellerfiskevt.frugtmostildessert


4-5 måltider mad – når barnet er 8-9 måneder

Morgen evt.grødmedfrugtellerbrystellerflaske

Formiddag Grødmedfrugt

Frokost Rugbrødsstykkermedpålæg

Eftermiddag Bollemedostogfrugtismåstykker


Aftensmad Stykkerafkartofler,grøntsager,kødellerfiskevt.medsovsogdessertmedfrugter

Sen aften evt.brystellerflaske

Morgen evt.grødellerbrystellerflaske

Formiddag Bollemedostogfrugtismåstykker

Frokost Stykkerafkartofler,grøntsager,kødellerfiskevt.medsovsogdessertmedfrugter

Eftermiddag Grødmedfrugt


Aftensmad Rugbrødsstykkermedforskelligtpålæg(seside28og29)

Sen aften evt.brystellerflaske

kapitel 27

Barnetsfrokosteretvigtigtmåltid.Sammenmedda-gens øvrige måltider og forskellige mellemmåltiderhar frokosten betydning for barnets velvære, humør,energioghelbred.Hvadentenfrokostenbestårafkoldellervarmmad,skaldenbidragemedenergi,vitaminerogmineralerogandrestoffer,dergavnerbarnetskropogvelbefindende.

Varm madiperiodenmeddenførsteskemadkanfrokostenbe-ståafgrødmedfrugtmosellerkartoffel-grønsagsmosevt.medfrugtmostildessert.Omkring6-7-måneders-

alderensuppleres skemadentil frokostmed lidtkød,fiskelleræg.

Når barnet har lært at tygge godt, kan frokostenfortsat bestå af varm mad. Mosen udskiftes nu medkogtekartofleroggrøntsagerskåretiternellerheletilatgnaveaf.Fiskgivesismåstykker,ogkødetfindelesfortsat,hvisdeterhårdtattygge.kødbollerogfrika-dellerkanskæres ismåstykker,sombarnetogsåselvkansamleopmedfingrene.

Desserten til frokost kanværeblød frugt skåret ismåternellerflerefrugtersammensomifrugtsalatseside57.

Overgangen fra mælk til familiens mad

læsmereomhvilkentypegrødogmoshvornårpådeforegåendesider.

Spisefærdighed Alder i måneder Passende mad/drikke

Tage mad fra ske 5-6* Grødoggrøntsagsmos,havregrødogøllebrødførstfra6måneder.Frugtmossomdessertellerigrød.kødogfisktilsættesmosenfra6måneder

Drikke slurke af kop 5-7 Vand,evt.modermælkellermodermælkserstatning,samtsmåogfåslurkesødmælk,tidligstfra6måneder

Tygge maden 7-8 Grød,øllebrød,groftmosetogituskåretmadmedgrøntsager,kød,fiskogfrugt.Surmælksprodukterevt.medfriskfrugtipassendestykker

Spise med fingrene 8-9 Brødmedpålæg,pasta,kartoffel,grøntsager,friskfrugt

Tage koppen selv og drikke 8-10 Sødmælkogvand

Bruge ske og gaffel 12-18 Familiensmad

*tidligstfra4måneder

Dertilføjesheletidennyemadvarer,såbarnetdesidstemånederiførsteleveårspisermedafdenøvrigefamiliesmad

Modificeret fra Anbefalinger for spædbarnets ernæring, Sundhedsstyrelsen 2005.

Frokostiovergangsperiodenogfremover


kapitel 29

God,varieret,varmmadtilfrokostkanbeståaf:• kartofler,risellerpasta• Grøntsager–friskeellerdampede• Fisk,kødelleræg• Frugtfxtildessert–somfrugtgrødellerismåstyk-

ker,frugtsalat

Kold madiDanmarkharvitraditionforatspisekoldmadtilfro-kost,isærrugbrødmedforskelligtpålæg.

efterhånden somdenkoldemadudgøren størredelafbarnetsmad,børfrokostenderforbeståafman-geforskelligefødevarer.

Småbørn,sompassesude,skalinogletilfældehavederesegenmadpakkemedtilfrokost.Hererdetvig-tigt, at madpakken ikke bliver ensformig, da der skalforskelligefødevarertilforatdækkebarnetsbehov.

engodvarieret frokostellermadpakkebørhverdagbeståaf:• Brød – helst rugbrød eller groft brød, der vejer

tungtihånden,seside24og99-100• Grøntogfrugt–dampetellerfriskt–tilatgnave

ellersompålæg• kød,ægellerost–iternsomfingermadellersom

pålæg• Fisk–ismåstykkerellersompålæg

engodfrokosterfx4småkvarterugbrødssnitterfor-deltsåledes:• enmedkød• enmedfisk• enmedgrønt• enmedfrugt


kapitel 29

Mankanogsåvælgeatgøredageneiugenforskellige:• endagmedforskelligefiskogmedforskelligtgrønt

somtilbehør• endagmedkødpålægoggrøntog/ellerfrugt• enfrugtdagmedforskelligeafårstidensfrugterfx

vindruer,blommer,pærer, ferskenog lidtostelleravocadosomtilbehør

• endagmedforskelligtgrøntpålæg,hvorentenægellerostindgår,foratmadenikkebliverformager(fxensnittemedsmøreostmedenstorbuketkogtbroccoliovenpå,ellerenmadmedæggepandeka-ge,tomatskiverogærter)

Smørbart pålægOmkring8-måneders-alderenkandeflestebørn selvspise friskt blødt rugbrød skåret ud i små firkantedestykker.til atbegyndemeder smørbartpålægmestvelegnet.Detkanfxvære:• leverpostej,seside78• Fiskepålæg,seside58• Humus,seside59• Broccolipålæg,seside59• Mosethårdkogtægelleræggesalat• avocadopålæg,seside58• Ærtemospålæg,seside61• Mosetbanan• Mosedejordbær

Almindeligt pålægNårbarnetkanbideafbrødetogtygge‘hårdere’mad,kandetdesudentilbydes:

• Fiskefrikadelle,fiskepindeogandenkoldfiskfraaf-tensmaden

• Forskelligt fiskepålæg fx sild, tun, makrel, torske-rogn,rejer

• Frikadelle,hakkebøf,kyllingogandetkoldtkødfraaftensmaden

• Hårdkogtæg• Ostiskiver• agurkemad,revetgulerodsmad,tomatmad• Æblemad,pæremadogandrefrugteriskiver• kartoffelmad


kapitel 31

Fedtstof på brødetindtilbarneter1år,erdetvigtigt,atderkommerlidtfedtstof på brødet under pålægget. Varierer mellemplantemargarine, blandingsprodukter, smør og majo-næse (lavet af æggeblomme og olie). Fra barnet er 1år, skal fedtstof på brødet kun bruges under magertpålæg eller evt. under pålæg, som ellers let glider afbrødet.Detersåledes ikkenødvendigtmedfedtstofunderleverpostej,avocado,smørbarostosv.Såundladfedtstofellerskrabbrødet.

Rester fra aftensmaden Deterengodidéatbrugeresterfraaftensmadensompålægtilfrokostellerimadpakken.Resteraffxkogtekartofler,dampedegrøntsager,tærter,æggekage,hak-kebøfogfiskefrikadellerergodfrokostmad.tænkpåfrokostenogmadpakken,nårderkøbesindtilaftens-madenoglavlidtekstrafrikadeller,fiskepindeellerkyl-lingefileter.

30 MaDiOVeRGaNGSpeRiODeN

kapitel 31

Familiensmad 3atspisesammen•32

Madogmåltiderifamilien–nogleenkleråd•34

Familiensmad–forslagtilmåltiderpåendag•38

kapitel 33

Ved 9-måneders-alderen er overgangsperioden slut.Franuaf kanbarnet stort set spisemedaf familiensmad, når blot den er skåret i passende stykker. Denmad, barnet spiser fremover, er fortsat vigtig for engodvækstogudvikling.

Samvær om maden Måltiderneeretgodtsamlingsstedforfamilien.Barnetlærerafatseforældreogandrespisesammenognydemaden.Velsmagendemadogengodstemningundermåltidetgiverlysttilatspise.

atspisesammen

32 FaMilieNSMaD FaMilieNSMaD 33

kapitel 33

Lad barnet øve sigladbarnetrørevedmadenogøvesig iatspiseselv.Dethjælperbarnet igangmedat forholdesigaktivttildetatspiseogkanstyrkebarnetslysttilmadenpåbordet.Deterdesudenpositivtforbarnetatopleve,atdetkanspisesomrestenaffamilien.ibegyndelsenspilderbarnetmeget,detkanikkeundgås.ladbarnetøvesig,såbliverdethurtigtdygtigere.

Værfortsatopmærksompå,atbarnetikkefårmad-stykker galt i halsen. lad ikke barnet være alene, nårdetspiser.

Hjælp barnet – men ikke for megetVedmåltideterdetvigtigt,atbarnethjælpesogikkepresses.Hjælpvedatreagerepåbarnetslystelleruviljetilatspise,dvs.hvaddetkan lide,hvormegetdetvilhave,oghvorhurtigtdettilbydes.accepter,atbarnetiperioderspisermindreendsædvanligt.Determegetnormalt,atappetittensvinger.Deterikkeualmindeligt,atderernogetmad,sombarnetikkekanlide,mendetkanhurtigtændresigigen.

Undgå at kommentere, når barnet får ny mad el-lermad,sombarnettidligereikkeharvilletspise.Ventogse,hvaddersker.Formegenopmærksomhedkanmåskeføretil,atbarnetikkevilsmagepåmaden.Nårbarnetsmager,erdetogsågodt,atdetharmulighedfor at spyttemadenud igen fx i en serviet.Hverkenbørnellervoksnebrydersigomatsynkemad,deikkekan lide smagenaf.Bliv ikkekedaf, atbarnet ikkevilspisemaden.Serverdensammeretfleregangemed

nogledagesmellemrum.Noglebørnharbrugforatseogsmagedensammemadfleregange,førdevilspiseheleportioner.

Brug god tid på måltidet. Mange børn har brugforatkiggelængepådenukendtemad,førdespiser.½timeerikkeualmindeligt,førdestarter.

andre gange er barnet måske heller ikke specieltsultentvedmåltidet,ellerdeterfortræt.Såkandethavebrugforatkommehenatsoveistedetfor,ellernedigenoglegeogsåvendetilbagesenere,nårappe-tittenerblevetstørre.

Vær stadig opmærksom på følgende fødevarer • Giv ikke hele nødder, peanuts eller popcorn,

førbarnetermindst3år.• Vitaminpiller,dererberegnettilatblivetygget,

kantidligstgivesfra1½år.• Givikkeylette,ymer,frugtkvarkogfrugtyoghurt

før1-års-alderen,læsmereside87og92.• Begrænsdenitratrigegrøntsagerfremtil1-års-

alderen,læsmereside108.• Begrænsrosiner,læsmereside109.• Begrænsrovfisk,læsmereside104.

Sukkerholdigeprodukter,somsodavandogsafte-vand,slik,isogkager,børogsåbegrænsesmegetismåbørnsmad,læsmereside36og100.

FaMilieNSMaD 33

kapitel 35

atfåetlillebarnifamilienkanværeenanledningtilatfåhelefamilientilatspisesundere.Barnetlærermegetvedatse,hvadrestenaffamilienspiser.

Spis 3 hovedmåltider og 2-3 mellemmåltiderDetterådgælderbådebørnogvoksne.Forsmåbørnerdetvigtigtmedmangemåltideriløbetafdagen.Givderforertilbudometmåltidmed2til2½timersmel-lemrum.iforholdtilkroppensstørrelsehardetlillebarnnemligbrugformeremadendstørrebørnogvoksne.Deterbegrænset,hvormegetmadbarnetsmavesækkanrummevedhvertmåltid.Nårmadenerfordeltpåforskelligemåltideroverheledagen,erdetlettereatfådækketbehovetforenergi,vitaminerogmineraler.

Dagensmangemåltiderskal:• Dækkebarnetsbehovforenergi,vitaminerog

mineraler• Væremedtilatudviklebarnetsevnetilatspise• Væremedtilatudviklebarnetsspisevaner• Givelysttilatspisemad,dersmagergodt• Rummeetgodtsamværmedandremennesker

Mellemmåltider er vigtigeVed hovedmåltiderne spises størstedelen af dagensmad.Menisærforbørnermellemmåltiderneogsåenstordelafdensamledemængdemad.Sådetbetydernoget, hvad barnet får at spise til mellemmåltiderne.Mellemmåltiderne skal både stille sulten mellem tohovedmåltiderogbidragemeddenmad,dermangler

(ellerskaltil),foratdagenssamledemåltiderblivervari-erede.Mellemmåltiderneskalsessometvigtigttilbudtilbørnene.Mendeterfortsatbørnenesappetit,derafgør,hvormegetdesåspiservedmåltiderne.

etgodtmellemmåltidkanværeenlillefrokost,derbestårafbrødogforskelligslagspålæg,seside28f,ellerdetkanvære½bollemedostellermarmeladesamtlidtfrugt.Mendetkanogsåværeenlilleskåla38medrevetrugbrødsdrysogfrugt.lidtstørrebørnkanfåentallerkenmedmundrettestykkerfrugtoggrøntsager,fxsomføraftensmad,seside62.

Maden skal være varieretalledevitaminer,mineralerogandrestofferviharbe-hovfor,findesimaden,menimegetforskelligemæng-derfradenenemadvaretildenanden.Deterderforvigtigtatspisevarieret.

Vedatspisevarieret,fårmanogsåenrækkestofferudovervitaminer,mineralerogfibre,somogsåfindesnaturligtimaden,ogsomsandsynligvisergavnligeforsundheden.Dissestofferkanmanikkefåvedatspiseenvitaminpilleellerlignende.Menvedatspisevarieretbehøvermanikkeatbekymresig,ommanfårforlidtellerformegetafdeenkeltenæringsstoffer.Mankanlæreatspisevarieretvedatopdelemadeni4grupper,derialtindeholder13typermadvarer:1. Brød,gryn,kartofler,ris,pasta2. Frugt,grøntsager3. kød,fisk,mælk,ost,æg4. Oglidtfedtstof

Madogmåltiderifamilien–nogleenkleråd


kapitel 35

Derskalspisesmestfragruppe1og2.Vedhvertmåltiderdetderforgodtatspisebrød,

gryn,kartofler,risellerpastaplusfrugtog/ellergrønt-sager.

isærhovedmåltidernemådesudenogsågerne in-deholdeentenkød,fisk,mælkeprodukter,ostelleræg,menkunimindremængder.lidtsmør,plantemargarineogoliehørerogsåmedtilvarieretmad,mendetbørværeismåmængder,ogstørstedelenmågerneværevegetabilsk(plantemargarineogplanteolier).

Dererførsttaleomenvarieretmad,nårmanveks-lermellemforskelligemadvarerindenforhvergruppe.

Spissåledesmangeforskelligeslagsfrugtoggrønt.Va-rierogsåmellemforskelligetyperkødogmellemfor-skelligefedeogmagrefisk.

Spisogså forskelligebrødtyper.Derfindesmangeforskellige velsmagende rug- og hvedebrød. Mangebrødtyperogbollerermegetluftige.Givistedetbrødog boller med en vis tyngde og ofte brød og bollerbagtafgroftmel.

Spisogsågernemangekartoflerogvariermedfor-skelligesmagsvarianterafrisogpasta.

Fraside58findesopskrifterogforslagtilbådefro-kostogaftensmad.

FaMilieNSMaD 35

kapitel 37

Fedt i barnets mad Familiens mad skal ikke være for fedtholdig, så nårbarnet begynder at spise med, er det vigtigt, at bar-netfremtil1-års-alderensikreslidtmerefedtpåandenmåde.Detkangøresvedatfortsættemedattilsætte1tsk.fedtstofigrødenoglidtfedtstofellerfedtholdigsovstildekogtekartoffel-oggrøntsagsstykker,fremtilbarneter1år.

Nårspædbarnetfremtil 1-års-alderendrikkermo-dermælk,modermælkserstatningellersødmælk,sikresdetogsålidtmerefedtendrestenaffamilien.

efter1-års-alderenbehøverbarnetikkemerefedtimadenendrestenaffamilien,forhvisbarnetfårmæl-keprodukter af letmælkstypen, får det på den mådelidtekstrafedt.

efter3-års-alderenerdetbedstmedskummet-el-lerminimælkligesomforstørrebørnogvoksne.Rådetomatbegrænsefedtstofpåbrødgælderogsåforsmåbørn.læsomfedtstofpåbrødetside30.

Spar på de søde sagerSlik,is,kager,saftevandogsodavandindeholdermegetsukker.Deterheltunødvendigt at give til spædbørnogsmåbørn.Derskalikkesåmangesukkerholdigetingtil,førdeoptagerpladsenforrigtigmad.Selvomdererpladstillidtmeresukker,jostørremaner,ogjomeremanbevægersig,såerder ikkepladstilnærsåstoremængder, som mange børn og unge i dag spiser ogdrikker.

Formegetafdesukkerholdigetingnedsættermu-lighedenforatfånokvitaminerogmineralerogandrestoffer,somfindesimaden.isærsukkerholdigedrikkeøgerdesudenrisikoenforovervægt.

‘lommekiks’ sommælkesnitte, kiksogchokolade-kiks,knoppersogsærligefrugt-yoghurterogfrugtkvarktilbørnindeholdermegetsukkeriforholdtilandrein-gredienser og kan betragtes som kage eller slik. Detsamme gælder de meget sukkerholdige morgenmad-sprodukter.

lidt sukker på fx havregrøden eller i frugtmosen,kanderimodværeengodidé,hvisdetgør,atgrødenogfrugtenspises.

Hvor meget skal barnet spise?Mængdenafmad,sombarnetharbrugfor,afhængerafbarnetalder,kropsstørrelse,oghvormegetdetbevæ-gersig.Derforerdetsværtatsættekonkretemængderpå.

Menvilmantilbydesundmad,erdetgodtathaveenfornemmelseaf,hvadforholdetmellemdeforskel-ligefødevaregrupperfraside34børvære.

tallerkenmodellenpånæstesidekanværeenhjælptildette.

Tallerkenmodellentallerkenmodellenpånæstesideviser,atmadenpåtal-lerkenenbørvære fordelt, så ca. 1/5er kød/fisk/æg/ost,2/5ergrøntsagerogfrugtog2/5erbrød/kartof-ler/ris/pasta.

Detgør ikkenoget,atmængdenafentypemad-vare, fx grøntsager, bliver lidt større nogle af dagenepåbekostningafenandentype,fxkød.Mendetkanværesværtatfastholdebalancenimåltiderne,hvisderilængeretidfxservereskødistedetforgrøntsagerogkartofler.Frugt,somoftespisessommellemmåltid,ind-gårikkepåsammemådeitallerkenmodellen.Derforer


kapitel 37

detvigtigtathuskefrugtenvedsidenaf,fxsomdessert.Herudovererdetvigtigtatvælgedegrovebrødtyper,atvælgekødogpålægmedmax10gfedtpr.100g,samtatsparepåfedtstofpåbrødogisovsogdressingerfrabarneter1år.

Huskeregel for sandwich og smørrebrødtallerkenmodellenerumiddelbartbrugbartildetvar-memåltid.Menogsåfordetkoldemåltiderdethen-sigtsmæssigtatfåbalancenmellemfødevarerne.

Forsmørrebrødogsandwichgælderfølgendehu-skeregel: Brug dobbelt så meget brød og dobbelt såmeget grønt og frugt, somdubrugerkød,fisk,ægogfedtstoftilsammen.

Sammensatte rettertallerkenmodellen kan også være vanskelig at anven-de,nårderserveressammensatteretter,hvorrettenskomponenterikkeserveresadskilt.

Ved servering af fx gryderetter kan anvendes entommelfingerregelom,at:• ¹⁄³-½aftallerkenenudgøresafkødoggrøntsags-

sovs• ¹⁄³-½aftallerkenenudgøresafkartofler,ris,pasta.

igryderetterbørderanvendesmindstdobbeltsåme-getgrøntsomkød.

læsflererådomatspisesundtside98,‘De8kostråd’.

FaMilieNSMaD 37

1/5 kød, fisk, æg og/eller ost

2/5 brød, kartofler, ris og/eller pasta

2/5 grøntsager og frugt

Tallerkenmodellenpåtallerkenenbørværeca.:

kapitel 39

Billederneviserforslagtilmåltider,sombarnetkanspi-seiløbetafendag,uansetombarneter10måneder,1år,2årellermere.Demængderafmad,somervistpå billederne, er ikke udtryk for en mængde, barnet

børspiseveddeenkeltemåltider.Deterdetenkeltebarnsappetit,somafgørmængdenafmad.Måltiderneogfødevarernepåbillederneertænktsominspirationtil,hvilkenmadbarnetiløbetafendagkantilbydes.

38 FaMilieNSMaD

Morgenmad Øllebrødellerhavregrødsamtlidtfrugtellerjuice.

Formiddag ½bollemedostsamtbananellerandenfrugt.

Frokost Rugbrødmedleverpostej,torskerogn,avocadoogbanan.tilbehørafkogtgulerod,agurkogrødpeberfrugt.

Eftermiddag enlilleskåltykmælkmedrevetrugbrødsdrysogbær.½bollemedsmørellerplantemargarineogæblestykker.

Før aftensmad entallerkenmedagurk,ærter,majsogrødpeberfrugt.

Aften kylling,kartoflerogtomaterbagtiovn.tilbehørafavocadomosogrevetgulerod.

Dessert Jordbærgrødmedmælk.

Familiensmad–forslagtilmåltiderpåendag

kapitel 39

Opskrifter 4Opskrifter,register•40

tilberedningafdenførsteskemad•41

Opskrifterpådenførsteskemad•43

Opskriftertildenseneovergangsperiode•50

Opskrifterpåfrokostpålæg•58

Opskrifterpåfamiliensmad•62

40 kapitel kapitel 41

Opskrifter

¨ Den første skemadGrødlavetpådrikkeklar

modermælkserstatning•46Grødlavetpåpulverbaseret

modermælkserstatning•46Grøntsagsmos•49Hirsegrød•45Jordbærmos,kogt•47kartoffelmos•48Majsgrød normal•44 tynd•44pæremos,kogt•47Risgrød•45

¨ Den sene overgangsperiode3-kornsgrød•51Frugtsalat•57Havregrød•50kartoffel-rodfrugtemos

lavetiovn•52Rodfrugtkompot•52Øllebrød•51

¨ Frokostpålægavocadopålæg•58Broccolipålæg•59Fiskepålæg•58Humus•59kyllingefilet,ovnbagt•60leverpostej•78tunfrikadeller•60Ærtemos•61

¨ Familiens madavocadomos•64Bollerikarrymedfrugt•66Boller,langtidshævede•80Broccolisalat•63Bulgurpilav•114Bønneritomat•115Bønnesalat•116Chiliconcarne•74Fiskefrikadeller•64Fiskestykker,stegte•79Frikadeller•72Før-aftensmad•62Grundfars•66Hindbærkage•81Jordbærgrød•82kartoffelbåde•64

kartoffelfadmedjordskokkerogporrer•70

kartoffelporresuppe•73kofta•115kylling,ovnstegt•70kødboller•66kødsovs•63laksiovn•71leverpostej•78linsesuppemedkylling•76Majskolberogløseærter•114Marinerederødbeder•79Mexicanskemadpandekager•69Ovnbagtebabykartofler•72Ovnbagtegulerødder

medtimian•75Ovnfrikadeller•72persillesovs•75Raitamedaubergine•116Råkostsalat•65Salsa•69Spaghettimedkødsovs•63Spinat,dampet•71Stegtesildmedpersillesovs•75Stuvetspidskål•72tomatsovs•64tomatsovs,somalisk•114Æggepandekage•77

OpSkRiFteR 41

DeNFØRSteSkeMaD

kapitel 41

Vedtilberedningafkogtfrugtoggrønttilbarneterdetgodt:• atvælgefriskeråvarer• atskærerensetfrugtimindrestykker• atskærerensetgrøntimindrestykker• atlæggedemnedikogendevandigryden• atkogeisålidtvandsommuligt• atlæggeettætsluttendelågpågryden• atkogefrugteroggrøntsagerligenetopmøre• atbegrænsebrugenafsukker

Brugiøvrigtaltidvandfrakoldtvandshanentilmadlavning.

Salt i madenBarnetsmadskalnormaltikketilsættessalt.Deterdogikkenødvendigtatkogebarnetsgrøntsagerforsigselv.Barnetkangodtspisemedaffamiliensgrøntsager,hvisvandet,dekogesi,kunsalteslet.

Tilsætning af fedtstof det første år ibarnetsmadskalderdetførsteårtilsættes:• 1teskefuldfedtstofpr.portionhjemmelavetgrødog

grøntsagsmos.

tilberedningafdenførsteskemad

OpSkRiFteR 41

kapitel 43

DeNFØRSteSkeMaD

Skiftgernemellemforskelligefedtstoffer,såbarnetbådefårsmørellersmørlignendeprodukterogplantemargarineog/ellerplanteoliersomfxmajsolie,olivenolie,rapsolieogvindruekerneolie.Detvilværegodt,hvisfedtstoffetigrødenoggrøntsags-mosenfordetmesteerplantemargarineogplanteolier,dabarnetiforvejenfrasødmælkenfårendelfedtafsammetypesomfrasmør.Deterhverkennødvendigtattilsættefedtstoftildeindu-strieltfremstilledeprodukter,hvorenergiindholdeterhøjtnok,ellertilhjemmelavetgrød,derudelukkendetilberedespåmodermælkellermodermælkserstatning,seside46.

Om mælk i den første skemaderbarnetmellem4og6måneder,nårdetbegynderpåskemad,brugesmodermælkellermodermælkserstatningimaden.Frabarneter6måneder,kansødmælkindgåimadlavningen.Brugikkemeresødmælkendangivetiopskrifterneidennebog.Detvilsige,atgrødenkogespåvand–ogmælkogfedtstoftilsættesefterfølgende.

MikrobølgeovnBarnetsskemadkanogsåtilberedesimikrobølgeovn.læsmereombrugafmikrobølgeovnileksikonetpåside108.

FøLgENDE KøKKENREDSKABER KAN VæRE TIL STOR HjæLP:• enlillegrydemedlåg• etdeciliter-mål• ensigte• enstavblender• enhvidløgspresser• enpersillekværn• etråkostjern• etminutur

Når du laver mad, skal du altid bruge emballage,service og køkkenredskaber, der er beregnet tilmadvarer.

Seefter“Glasoggaffel-symbolet”ogfølgbrugsanvisningen.

Huskatvaskealle ting, førde tages ibrug førstegang–ogsåspiseunderlagetoghagesmækken.pådenmådeudsættesbarnetmindstmuligtforska-deligestofferfradet,dererikontaktmedmaden.

42 OpSkRiFteR OpSkRiFteR 43

kapitel 43

DeNFØRSteSkeMaD

Den første grødGrødlavetafmajsmel,rismel,hirsemelellerboghvedemelermildeogsødeismagenogderforfineatbegyndemed.entyndgrødergod,nårbarnetistartenskaløvesigpåskeogmad.Skifthereftertilennormalgrød.Denertykkereogmætterbarnetmere.Hvisbarnetmellem4og5månederstartermedgrød,børmælken,somtilsættes,væremodermælkellermoder-mælkserstatning.

pådefølgendesiderbringesopskrifterpådenførstegrød.ideflesteopskriftertilsættes1tsk.fedtstof,uansethvilkentypemælk,derbruges.Det,dererafgørendefor,omderskaltilsættesfedtstof,ermængderneafvandogmælk.Opskrifternepassertilengrydestørrelsemedenindvendigdiameterpå15cm.Væropmærksompå,atdeopskrifter,manselvkanfindepåposernemedmelogflager,ikkealtidervelegnedetilspæd-børn,selvomdetstårpåposen.

Opskrifterpådenførsteskemad

OpSkRiFteR 43

kapitel 45

DeNFØRSteSkeMaD

Tynd majsgrød (sefotoside16)¼dlmajsmel,ca.15g1½dlkoldtvand1tsk.fedtstof½dlmodermælk,modermælkserstatningellersødmælk*1spsk.frugtmosaffxpæreelleræble,seside47

Normal majsgrød½dlmajsmel,ca.30g1½dlkoldtvand1tsk.fedtstof½dlmodermælk,modermælkserstatningellersødmælk*1spsk.frugtmosaffxpæreelleræble,seside47

1. piskmajsmeletmedvandetienlillegryde.2. Bringgrødenikogunderpiskningogkogvedsvagvarme

ica.2-3min.piskafogtiligrøden.3. Slukforvarmenogrørfedtstofogmælki.4. Rørevt.frugtmosi.5. Givbarnetgrøden,nårdenharfåetspisetemperatur.

„ TipDeterengodidéatforbedresmagenafgrødenvedattilsættefrugtmos.påside22findesforslagtilvelegnedefrugtertilfrugtmos,ogpåside47findesopskrifterpåfrugtmos,somerletatlave.

* Sødmælk kan anvendes, hvis barnet er over 6 måneder.


kapitel 45

DeNFØRSteSkeMaD

Risgrød½dlrismel,ca.30g1½dlkoldtvand1tsk.fedtstof½dlmodermælk,modermælkserstatningellersødmælk*evt.1spsk.pæremosog1spsk.bananmos,seside47

1. piskrismeletmedvandetienlillegryde.2. Bringgrødenikogunderpiskningogkogvedsvagvarme

ica.2-3min.piskafogtiligrøden.3. Slukforvarmenogrørfedtstofogmælki.4. Rørevt.frugtmosi.5. Givbarnetgrøden,nårdenharfåetspisetemperatur.

„ TipØnskesentykkeregrød,brugesmererismel.Opskriftenherovererogsåvelegnettilgrødafboghvedemel.istedetforrismelbrugessammemængdeboghvedemel.

Hirsegrød1dlhirseflager,ca.40g2dlvand1tsk.fedtstof½dlmodermælk,modermælkserstatningellersødmælk*1-2spsk.frugtmos

1. piskhirseflagermedvandienlillegryde.2. Bringgrødenikogunderpiskningogskruned.ladden

småkogei2-3min.piskafogtiligrøden.3. Slukforgrødenogrørfedtstofogmælki.4. Rørfrugtmosenigrøden.

„ Tipergrødenfortyk,kandentilsættesetparekstraspise-skefuldemælkoglidtmindre,hvisderbrugessødmælk.læsiøvrigt‘Ommælkidenførsteskemad’påside42.


OpSkRiFteR 45

kapitel 47

DeNFØRSteSkeMaD

Grød lAveT på ModerMælKSerSTATninGDenførstegrødkanlavesudelukkendepåmodermælks-erstatning,eventueltmodermælk.Såfårmanenlidtmereenergiriggrød,ogderskalikketilsættesfedtstof.Selvomderskerettabafvitaminer,nårgrødenkogesmedmodermælkellermodermælkserstatning,erdetteudenbetydningiforholdtilindholdetafvitamineribarnetsmadiøvrigt.Grødlavetpåmodermælkserstatningkanlavesentenmedpulverbaseretmodermælkserstatningellerdrikkeklarmo-dermælkserstatning.

grød med pulverbaseret modermælkserstatning¼-½dlmajsmel,ca.15-30g

(afhængigafhvortykgrødenskalvære)2dlkoldtvandModermælkserstatningspulversvarendetil1½dlvandintetfedtstof

1. piskmeletmedvandetienlillegryde.2. Bringgrødenikogunderpiskningogkogvedsvagvarme

ica.2-3min.piskafogtiligrøden.3. taggrydenafvarmenogafkølgrødenlidt.4. tilsætdenmængdemodermælkserstatningspulversom

ifølgeangivelsenpåemballagensvarertil1½dlvand.5. piskgrødensammen.6. ergrødenblevetfortyk,kandentilsættesetparspsk.

vand–helstkogendevand,sågrødenikkebliverforkold.

grød med drikkeklar modermælkserstatning¼-½dlmajsmel,ca.15-30g

(afhængigafhvortykgrødenskalvære)2dldrikkeklarmodermælkserstatningintetfedtstof

1. piskmeletmeddrikkeklarmodermælkserstatningienlillegryde.

2. Bringgrødenikogunderpiskningogkogvedsvagvarmeica.2-3min.piskofteigrødenunderkogning,ellersbrændergrødenletpå.

3. taggrydenafvarmenogafkølgrødenlidtindenservering.

4. ergrødenfortyk,tilsætteslidtekstradrikkeklarmodermælkserstatning.

grød med modermælktilberedessommeddrikkeklarmodermælkserstatning.

„ TipMajsmelkanerstattesmedsammemængderismelellerboghvedemelellerca.30ghirseflager.


kapitel 47

DeNFØRSteSkeMaD

FruGTMoS

Kogt pæremos1sødpære,ca.120g1dlkogendevand

1. Skrælpæren,fjernkernehusetogskærpærenismåtern.2. lægpærestykkerneiengrydeoghælddetkogende

vandover.3. læglågpåogkogtilenmosvedsvagvarmei5-10min.

paspå,atmosenikkebrænderpå.4. pæremosenerfærdig,nårdenkanmosesmedengaffel.5. enhellindmosfåsvedatskrabepæremosenigennem

ensigtemedenskeellervedatblende.

„ Tiptilæblemosellerferskenmosbrugessammeopskriftogmængde.Sødeæblerellersaftigefersknererbedst.

Hurtig frisk frugtmosenspiseskefuldfrugtmosfxpæremos,laveshurtigtvedatskrælleenfriskpæreogmedkantenafenskeforsigtigtskrabepåfrugtkødet.

Mosenkanherefterrøresdirekteidenfærdigegrød.andrevelegnedefrugterermodneæbler,bananer,melonogavocado.Friskebærmosesnemmestmedengaffelogskrabesevt.igennemenlillesigtemedenske.

Kogt jordbærmos100gfrosnejordbærca.½dlkoldtvandca.1tsk.sukker

1. Bringvandogjordbærikog.2. Småkogmedlågi5-10min.tiljordbærreneerbløde.3. Mosbærreneigennemensigteellerbrugstavblenderen.4. tilsætsukker,rørrundtogsmagtilindenservering.

„ Tipkogtmosafbærkantilberedesafbådefriskeogfrosnebær,fxhindbær,blåbærogskovbær.Seleksikonom‘Frosnebær’side105.kogtmoskanholdesigikøleskabetetpardage.kogtfrugtmos,derskalgemmes,bevarervitaminernebedstvedfrysning,seside105.Friskmosskalderimodspisesmeddetsamme.

OpSkRiFteR 47

kapitel 49

DeNFØRSteSkeMaD

KArToFFelMoS

En god kartoffelmosDenneopskrifterbådevelegnettilbegynderenafskemadogtilrestenaffamilien.Hvisfamilienspisermed,brugesflerekartofler–ogmælkistedetformodermælkserstatning.Opskriftengiverenblødogvelsmagendekartoffelmos.tilkartoffelmoserdetbedstatbrugebagekartoflerellervin-terkartofleraflidtmeledesorter,fordidekogernemmestud.Undladatsaltekartoflerne,dadeblivervanskeligereatmose,hvisdeharfåetsalt.

1-3kartofler,ca.150g1-2dlkogendevand1tsk.olie,smørellerplantemargarine½dlmodermælk,modermælkserstatningellersødmælk*

1. Skrælkartoflerne,ogskærdemismåstykker.2. komkartoflerneienlillegryde,oghældkogendevand

over,tildeligeerdækket.3. laddemsmåkogeica.12-15min.underlåg.4. Hældkartoffelvandetfraoggemdettilsenere.5. Dampkartoflernetørrevedsvagvarme,mensdemoses

medengaffel.6. taggrydenafvarmenogmoskartoflernefuldstændig

udmedengaffel.7. tilsætfedtstoffetogpiskkartoflernekraftigtmedet

godtpiskeristilklumperneervæk.8. lunmælkenisammegrydesomkartoffelmosenogpisk

denindimosen,nårdenervarm.Mælkenkanogsålu-nesienlillekasserolle,ogtilsættesindtilkartoffelmosenertilpastyk.

9. ermosenfortyk,tilsætteslidtafdetgemtekartoffel-vandellerlidtmeremodermælkserstatning.Derskalikketilsættesmeresødmælktildenneportion,hvisbarneterunder9måneder.

10. Givomnødvendigtkartoffelmosenetkortopkogunderpiskningogservervedspisetemperatur.

11. Ønskesenheltblødmosudenklumper,kanmosenpressesigennemenfinsigte.

„ Tipenvelsmagende,blødogluftigkartoffelmosopnåsvedatpiskekartoflerne.Brugesstavblenderellerfood-processorbliverkartoffelmosen‘lang’,tungogsejogdenmistersingodekartoffelsmag.prøvogsåattilsættegulerodellerandregrøntsagertilmosen,somforeslåetpånæsteside.



kapitel 49

DeNFØRSteSkeMaD

GrønTSAGSMoS

Kartofler og grøntsagerkartoflergivergodmæthedogerrigepånæringsstoffer.Derforerdeenvigtigbestanddelafgrøntsagsmosen.etgrøntsagsmåltidudenkartoflermætterikkelænge.Hvisbarnetforetrækkerdet,kanmanstartemedatgiveenrenkartoffelmosogventelidtmedatblandeénellerfleregrøntsageri.kartoffelmosiblandetgrøntsagerkanogsåværedenførsteskemad.Grøntsagerermedtilatgivemåltidetflerenødvendigevitaminerogmineralersamtendejligsmag.prøvogsåatkogekartoflersammenmedlidtskrælletfrugt,fxpære,detgiverogsåengodsmagtilkartoffelmosen.

Kartoffel-gulerodsmos1gulerod,ca.75g1-2kartofler,ca.125g1-2dlkogendevand1tsk.fedtstof½dlmodermælkserstatningellersødmælk*

1. Skrælkartoflerneogguleroden.Skærdemimindrestykkerogkogdemsombeskrevetpåforegåendesideica.12-15min.

2. Hældkogevandetfraoggemdettilsenere.3. Dampgrøntsagernetørre.4. Moskartofleroggulerodomhyggeligtmedengaffel.5. piskfedtstofi.Varmmælkenisammegrydeogpiskdet

i.tilsætlidtafkogevandet,hvismosenerfortyk.6. enheltblødmosfåsvedatpressemosenigennemen

finmasketsi.

Kartoffel-gulerod-blomkål-broccoliistedetforgulerodkandertilsammeopskriftbrugesandregrøntsager,fxblomkålellerbroccoli.Deterogsåmuligtatkogefleregrøntsagersammenmedkartoflernefx:• kartoffelmedgulerodogbroccoli• kartoffelmedgulerodogblomkål• kartoffelmedbroccoliogblomkål

afhængigafhvadbarnetkanlideafgrøntsager,tilbydesefterhåndenflereogflereforskelligegrøntsagersammenmedkartoffelmosen.Velegnedegrøntsagertilmoserdesudenærter,pastinak,persillerodogcourgetter.


OpSkRiFteR 49

kapitel 51

Nårbarnetergodtigangmedskemaden,kanfølgendeopskrifterbruges(tidligstnårbarneterover6måneder).

Havregrød1dlhavregryn,ca.35g2dlkoldtvand1tsk.fedtstof½dlmodermælkserstatningellersødmælk

1. Bringvandoghavregrynikogunderomrøringogskruned.

2. ladgrødensmåkogeica.2-3min.Rørafogtil.3. taggrydenfravarmenogtilsætfedtstofogmælk.

Grødenkantilsættesfrosnejordbær,somkogesmedfrastarten.Seleksikonom‘Frosnebær’side105.Grødenerfærdig,nårjordbærrenekanmosesmedengaffel.Friskejordbærmoses,indendekommesidenfærdigegrød.Blandevt.lidtsukkerigrøden.

Opskriftertildenseneovergangsperiode

DeNSeNeOVeRGaNGSpeRiODe


kapitel 51

øllebrød2skivermørktrugbrødudenkerner,ca.80g2dlkoldtvand1tsk.fedtstof½dlmodermælkserstatningellersødmælk

1. Skærrugbrødetistoreternogkomdetienlillegryde.Overhældmedvandet,læglågpåogstilgrydenikøle-skabetfxnattenover,ellertilbrødeteropblødt.

2. kogdetudblødterugbrødi2-3min.3. Sigtgrødenellerblenddenmedstavblender.4. komgrødentilbageigrydenogfortyndevt.med½dl

koldtvand.5. Varmgrødenopkort.Slukogrørfedtstofogmælki.6. Serverøllebrødenrørtopmedfrugtmosfxafpærer.

3-kornsgrød1spsk.havregryn,1spsk.hirseflagerog1spsk.rugmel,

ialtca.40g2dlkoldtvand1tsk.fedtstof½dlmodermælkserstatningellersødmælk

1. komgryn,flager,melogvandiengrydeogpisk,tildetkoger.

2. koggrødenvedsvagvarmeica.2-3min.piskafogtil.

3. Slukforgrødenogtilsætfedtstofogmælkogevt.lidtfrugtmos.

„ Tipefterhåndensombarnetbliverældre,kanforskelligekorn,gryn,flagerogmeltyperblandesfritogkogestilgrød.Heleogknækkedekornellergryngiverdenbedstegrød,hvisdehartrukketikoldtvandikøleskabnattenover,menbegrænsbrugenafhelekerner,seside107.


OpSkRiFteR 51

kapitel 53

ideer Til GrønTSAGer

Kogte og rå grøntsagerBarnetkanfra6-måneders-alderenspisealleslagsgrøntsa-ger.iløbetafdenæsteparmånedergøresgrøntsagsmosenmeregrovvedatmosedenmedengaffel,ognårbarnetkantygge,skæresdekogte,dampedeellerovnbagtegrøntsagerudimindrestykker.Medtidenopdelesmadenpåtallerke-nen,såbarnetfårsmagtkartofler,grøntsager,kødellerfiskhverforsig.Nårbarnetkantyggegodt,kandetbegyndeatfårågrønt-sageriformaffxfintrevetgulerod,ærter,majs,agurkogpeberfrugtismåsynkevenligeternpåstørrelsemedærter.

Rodfrugtkompotca.35ggulerodca.35gknoldselleri(læsside107omnitrat)ca.35gpersillerodca.35gpastinak1tsk.fedtstof

1. Skrælogskylallerodfrugterneogskærdemismåtern.2. komdemiengrydeogoverhældmedkogendevand,

tildeligeerdækket.3. ladrodfrugternesmåkogeunderlågica.15min.,

tildeergodtmøreogtilatmose.4. Hældoverskydendevandfraoggemdet.5. Mosrodfrugternemedengaffelsammenmedfedtstof-

fet.6. tilsætevt.grøntsagsvandettilpassendetykkelse.

istedetforgrøntsagsvandkansødmælkellermoder-mælkserstatningbruges.Nårbarnetikkelængerebehøvergrøntsagernemosede,erkogetidenlidtkortere,ogdekogte

rodfrugtervendesifedtstofogskæresismåstykker.tilsætevt.etpardråbercitronsaft.andregrøntsagersomrødbedeogrosenkålkanogsåbruges.

Kartoffel-rodfrugtmos lavet i ovnOpskriften er til en familie på 4 personer2mellemstorebagekartofler2gulerødder1pastinak1persillerod¼knoldselleri2spsk.olie1håndfuldfrisktimian2fedhvidløgca.2dlsødmælkekstrafedtstoftilbarnetunder1år



kapitel 53

1. tændovnenpå200grader.2. Skrælogskylallegrøntsager.Skyldtimianen.3. Skærgrøntsagerneigroveternogkomdemienplast-

posesammenmedolien.4. lukposenmedhåndenogrystposensåolienfordeles

påallegrøntsagerne.5. tag2storestykkerbagepapirogfordelallegrøntsa-

gerneligeligtpåbeggestykkerpapir.6. Fordel1spsk.oliesamttimianogpressethvidløgpåhver

portion.pakgrøntsagerneindsomenkonditorkage,såluftikkekantrængeind.

7. Sætpakkernepåenbagepladeogbagdemiovnenica.30min.tilgrøntsagerneermøre.

8. Varmmælkeniengrydetildennæstenkoger.9. Hælddebagtegrøntsagernedienfoodprocessor.

tændogtilsætdenvarmemælktilmosenharenpassendekonsistens.

10. Smagmosentilmedlidtsaltogevt.merevarmmælk.

„ TipServerevt.ærtemosenpåside61tilsomdiptilkartoffel-rodfrugtmosen.Huskattilsætteekstrafedtstoftilportio-nentilbarnetunder1år.


OpSkRiFteR 53

kapitel 55

ideer Til Kød

Hvilken slags kød?tilatbegyndemederkødnemmestatgivehakket,dadetletladersigmosemedengaffel.Udbuddetafhakketkøderstort.Detfåsbl.a.somoksekød,lammekød,kalvekød,svinekødogkalkunkød.Skærtkød(helesmåkødstykker)kanfindelesvedatblendedetkogtekødellerkøredetgennemenpersillekværn.Nårbarnettyggergodt,skalkødetblotskæresipassendesmåstykker.indmadsomleveroghjertefrakylling,kalvellersvin,kangivesiformafleverpostej(opskriftside78),ellerkogtogbagefterfindelt,somskærtkød.

Kogt hakket kødFormmedenteskeetparkødbollerafdethakkedekød.laddemkogesammenmedkartoflerneoggrøntsagernedesidste5-7min.elleraleneudengrøntsager.kødbollernekanogsålavesafkødfars,sefxopskriftside66pågrundfars.Brugeventueltlidtmerekogevandendtidligereoggemoverskuddettilsovs.Moskartofler,grøntsagerogkød.Serverdetentenhverforsigellersammenblandet.Huskattilsættefedtstofogmælk.erkødetforgroftforbarnet,kandetblendessammenmedlidtafkogevandet.

Kogt lever og hjerteleveroghjertekogesogsåsammenmedkartoflerneoggrøntsagerne.Denkogteindmadblendesellerkøresgen-nemenpersillekværn.Hakket/blendetleverellerhjertekantilsætteshakketkødogformestilkødboller.

Tilberedning af kalve- og svineleverenskivelevertørresafforblod,ogeventuellehinderskæresbortellerflåsaf.leverskivenkogesentenhel,istrimlerellerismåtern.kogetidenerkort,ca.5min.forstrimlerne.Skærkødetoverforatse,omdetergennemkogt.Forlangkogetidgørkødethårdtogtørt.Overskudafleverkanfryses,setip.

Tilberedning af kalve- eller svinehjerteRenshjertetomhyggeligtikoldtvand.Skærdetoverogfjernblodogsener.Skærhjertetityndestrimlerogkogdetica.20-30min.,tildetermørt.Overskudfrahjertetkanfryses,setip.

SovsSovskangøremadenmerevelsmagende.ennemsovstilbarnetkanlavesvedatrøre1dlkogendekød-oggrønt-



kapitel 55

sagsvandmedenjævningaf1tsk.majsstivelserørtopmed2spsk.koldtvand.Sovsenskalherefterkoge1minutstid.Sovsenbørtilsættesfedtstof,hvisderikkeertilsatfedtstoftilkartofler,grøntsa-gerogkødpåandenmåde.

Kød fra familiens madkødtilbarnetkanogsåtageudgangspunktidenmad,re-stenaffamilienskalhave.Barnetkanfxfåkogtenfarsbollefrafamiliensfrikadellefars.tilberedesfrikadellerneiovn(seopskriftside72),kanbarnetgodtspisedisse,sålængehårdekanterskæresbort,indenkødetfindeles.Farsbrødogkødsovskanbarnetogsåspise.tilberedtblødtkyllingekødudenskindkantilatbegyndemedblendesellerfindelesienpersillekværn.

„ TipFerskhakketkødformettilsmåkødbollerogstrimleraffxferskindmad,kanfrysesismåportioner.Ogsåkogtekød-bollerogkogtestrimlerafindmadkan,efterhurtigafkøling,fryses.Optøetkogtkødskalogsågennemvarmesførservering,fxskalsmåkogtekødboller,efteroptøningikøleskab,kogemindst5minutter.Sefrysningm.m.side105.

„ Tip om æg i barnets madÆgidetførsteleveårkangivessomhårdkogtægellerkanbrugesikager,farsretter,postejerelleræggepandekager(ef-teropskriftside77).andenbrugkanikketilrådespågrundaffarenforsmittemedsalmonellafraråæg.Hvismanønskeratservererettersomomeletellerrøræg,hvoræggetikkebliverkogtheltigennem,børmanbrugepasteuriseredeæg.


HVOR MEgET KøD Og FISK?Deterengodidéattilsætteentenkødellerfiskigrøntsagsmosen.idenførstetiderenspiseskefuldkødellerfiskpassende.Nårbarnetbegynderatspiseflerekartofleroggrøntsager,kanmængdenafkødogfiskøgesitakthermed.kødellerfiskskalikkefyldemereend1/5afalmadenpåtallerkenen.Se‘tallerkenmodellen’side37.

Vedtilberedningafkødogfisktilbarneterdetgodt:• atkogekødogfisk• attilberedekødogfiskiovn• atgennemkogeeller-stegekødogfisk• atundgåpandestegningogpanering• atundgåbrugaffærdigfarserpga.ethøjtsaltindhold

OpSkRiFteR 55

kapitel 57

ideer Til FiSK

Om fiskFiskernemattilberedevedkogningellerdampningiovnellermikrobølgeovn.tilberedtfiskmosesletmedengaffel.Detergodtatvekslemellemfedefisk,somlaks,sild,makrelogtun,ogmagrefisksomtorsk,sej,rødspætteogtorskerogn.Nårbarnettyggergodt,skæresfiskekødetudipassendesmåstykker.Huskatfjerneallefiskeben.

Tilberedningalleslagsfisk,friskesomfrosne,ergodetilbarnet.Fiskenekantilberedesigryde,ovnellermikroovn.Væraltidomhyg-geligmedatfåfjerneteventuellefiskeben.

Kogt fisketstykkefiskefiletsvarendetilenspiseskefuld,frafxlaks,torsk,sej,skrubbe,ørredellerrødspætte,læggesovenpåkartoflerneoggrøntsagerneogkoges/dampesmeddesidsteparminutter,medlågpågryden.Hældkogevandetfraoggemdetevt.tilsovs.Mosfisk,kartofleroggrøntsager,entenhverforsigellersammenblandetogtilsætfedtstofogmælk.

Kogt torskerognetparfriske’torskebukser’pakkesindimadpapirogsmå-kogerdækketafvandica.20min.,evt.sammenmedkartofleroggrøntsager.efterkogningfjerneshindenrundtomrognen.Denkogterognmosesmedengaffel.

Fisk i ovnFiletaflaks,torsk,sej,skrubbe,ørredellerrødspættelæggesi

etsmurtovnfastfad,eventueltmedtomatbådelagtrundtom.Fadetstillesien200gradervarmovnica.10-20minutter(afhængeraftykkelsen),tilfiskekødeterblevetfastogharskiftetfarve.Fiskenmosesmedengaffel.

Sovs til fisktomaternefraovndampningenblendesmedstavblenderogserverestilfiskekødetoggrøntsagerne.kogevandetfrafiskoggrøntsagerkanjævnespåsammemådesomsovsentilkødpåside54.Denjævnedefiskesovskantilsætteslidtfedtstof,etpardråbercitronsaftogevt.smagestilmedlidtsukker,såsovsenikkesmagerforsyrligt.Hakketgrønt,fxpersille,børikketilsættes,medmindredetkogesmedietparminutterunderomrøring.Se‘Grøntdrys’side106.

„ TipFiskervelegnettilfrysningentenrå(fersk)ellertilberedt.Detkanværeenfordelathavesmåportionerliggendeifryserenligeklartilbrug.Se‘Frysningogoptøningafspæd-barnsmad’side105.



kapitel 57


OpSkRiFteR 57

ideer Til FruGT

Kogt frugtkogtfrugt,fxsmåstykkeræbleellerpære,ergodtatøvesigpå,nårbarnetskallæreattygge.Frugtgrødafentenjordbær,ferskner,blommerellerstikkels-bærkantilberedesaffriskeellerfrosnefrugterogjævnestilpassendetykkelse.Seleksikonom‘Frosnebær’side105.Opskriftfindespåside47.

Frisk frugtFriskfrugtudenskrælrivesefterhåndenpåråkostjernetsgrovesider.Deterbl.a.modneæblerogpærer.Ferskner,ananas,kiwi-frugterogforskelligemeloner,samtdeflestebær,kanmosesmedengaffel.Hældevt.friskpressetappelsinsaftellerjuiceoverdemo-sedeellerrevnefrugter.

Frugtsalat (til barnet, som kan tygge)Opskrifterneertilenfamiliepå4personer.vinter: 1pære

1æble1appelsin1banan25grosiner

Sommer: 10jordbær15hindbær1‘båd’vandmelon(i15småstykker)1æble1banan1appelsin

Skylogskrælallefrugterneogskærdemudismåstykker.Blanddemienserveringsskål,eventueltsammenmedlidtappelsinsaftellerjuice.

„ Tipalfrugterbedstatspise,nårdenerfriskellernylavet.kogtfrugtkanopbevaresikøleskabetietpardage.

kapitel 59

Avocadopålæg1modenavocado½æbleudenskrælca.1spsk.a38ellergræskyoghurt

1. Mosavocadomedgaffelellerstavblender.2. Rivæbletgroftogblanddetmedavocadoenog

mælkeproduktet.3. Smagtil.4. Serverpåfxrugbrød,grovbrødellersomfyldien

sandwich.

„ TipÆbletkanogsåblendessammenmedavocadoen.pålæggetkandesudentilsættesfintrevetgulerod.

Fiskepålæg125gsejfilet,hornfiskefiletellerandenfilet,fxlaksolietilpensling1spsk.godmajonæse1spsk.fromagefraiscitronsaftoglidtsaltogpebereftersmag

1. Skylogtørfiletenaf.lægdenpåbagepapir.penslmedettyndtlagolie.Bagdeniovnved175graderica.10-12min.tilfiskekødetharskiftetfarve.

2. afkølfiskenogtrækevt.skindaf.3. Mosfiskenmedgaffelellerstavblender,tilfiletener

findelt.4. Rørdeøvrigeingrediensersammen,ogrørfiskeni.5. Serverpårugbrød,grovbrød,ipitabrødelleri

sandwich.

FROkOStpÅlÆG


Opskrifterpåfrokostpålæg

kapitel 59

Humus (kikærtepostej)150gkikærterkoldtvand1-2fedpressethvidløg2½spsk.citronsaft2½spsk.tahin(sesamsmør)1½tskstødtspidskommen4spsk.olivenolie1¼dlkogtlunkentvand

1. Hældkikærterneiengrydeoghældkoldtvandved,sådeerrigeligtdækket.læglågpågryden,ogladkikærterneståiblødimindst12timerpåkøl.

2. Smidvandetud,ogkomnytkoldtvandved,såkik-ærterneigenergodtdækkede.kogkikærterneunderlågica.1-1½time.kassérkogevandet.

3. Hældkikærterneietstavblenderglasogtilsætdeøvrigeingredienser,menholdlidtigenmedvandetogcitronsaf-ten.Blend,tilhumusenharenpassendefyldeogtykkelse.

4. Smagtil.tilsætevt.merevand,krydderi,hvidløg,citronsaft,saltogpeber.

5. Humusenervelegnetsompålægpåbrødmedtilbehørafagurk,salatogoliven.Mendenerogsågodsomenlilleretmedsalatogpitabrødtil.

Broccolipålæg200gbroccolibuketter1lillespsk.megetfintrevetløg200gmagerflødeost,naturellidtsaltogpeberetpardråbercitronsaft

1. Skylbroccolien,ogskærstilkenfra,setip.Deltoppenismåbuketteroglægdemiengryde.

2, Overhældmedkogendevandogdampbroccoliennetopmør.Derskalværelidtbidi.

3, Hældbroccolibuketterneiensigte,ogafkølmedkoldtvand.

4, Rivløgetfint,ogblenddetsammenmeddenafdryp-pedebroccoli.

5. Rørellerblendflødeosteni,ogsmagtilmedsalt,peberoglidtcitronsaft.

6. Serversompålægpårugbrødellergrovbrødellersomdiptilagurk-oggulerodsstave.

„ TipSkrældenoverskydendestilkogskærdenistave.Givstavenesomsnacktilbarnet,dertyggergodt.

FROkOStpÅlÆG

OpSkRiFteR 59

kapitel 61

Ovnbagt kyllingefilet2stk.kyllingefilet2spsk.raps-ellerolivenolie2spsk.citronsaft2tsk.tørredeellerfriskekrydderurterfxtimianellerrosmarin1fedpressethvidløgsaltogpeber

1. tændovnenpå200grader.2. Dupkyllingefileternetørremedetstykkekøkkenrulle.3. lavenmarinadeafolie,citronogkrydderier,ogvend

kyllingefileterneimarinaden.4. Beklædetildfastfadmedbagepapir.anbringdemarine-

redekyllingefileterpåbagepapiret.5. Sætkyllingefileterneidenvarmeovn,ogstegdemi

ca.12-15min.Deergennemstegte,nårkødetindenierhvidtogkødsaftenklar.Fileterneskalværesaftigeogmåderforikkestegesforlænge

6. afkølkødet,ogskærdetityndeskiverellersmåfirkanter,ogbrugdetsompålægpåbrød,tilsmåspydellerikartoffel-,pasta-ellerrissalat.

„ TipSkaldetgåhurtigt,kankyllingefileternelæggesdirektepåbagepapiretogblotpenslesmedettyndtlagolie.Olienermedtilatbevaresaftighedenikødet.

Tunfrikadeller2ds.godtunivand,drænet(á150gr.)1fintrevetløg2æg2spsk.raspellermellidtsaltogpeberlidtcitronsaft2spsk.olietilstegning

1. Hældtuneniensigte,såvandetkommerfra.2. Rørtunengodtsammenmeddeøvrigeingredienser

ienskål.3. Varmolienpåenpande(måikkeryge).Formfarseni

håndfladenmedentesketilsmårundefrikadeller.Stegtunfrikadellerneca.3-4min.påhverside,tildeergyldneoggennemstegte.

4. Serversomfingermad,ipitabrød,isandwichellerskåretiskiverpårugbrød.

„ Tiptunfrikadellernekanogsåtilberedesiovn.Sætdemmed2teskeer(valnøddestørrelse)påbagepapir.penslmedmælk,ogbagdemca.7-10minutterved200gradertildeergennembagteoggyldne.Deblivertørre,hvisdebagesforlænge.

FROkOStpÅlÆG


kapitel 61

ærtemos250gfine,frosneærter1fedpressethvidløg2spsk.godolielidtafkogevandet

1. komdefrosneærteriengryde,oghældkogendevandover,tildenetoperdækket.

2. tændforgryden,oglæglågpå.kogærternei5min.3. Hælddekogteærteriensigte,somhvilerpåenskål.

Gemkogevandet.4. komærterneietblenderglassammenmedpresset

hvidløg.5. Blendærternesamtidigmed,atolienhældesi.

tilsætlidtafkogevandetogblendtilenheltcremetkonsistens.Smagtilmedsaltogpeber.

„ TipÆrtemosenkanbrugessompålægpårugbrød,grovbollerellersomsandwichfyldellerdenkanspisestilkartoffelmosellergrøntsagsmosellerbrugessomdiptilkød,fiskogrågrøntsager.

FROkOStpÅlÆG

OpSkRiFteR 61

kapitel 63 62 OpSkRiFteR

Opskrifternehererallesammensatafråvarer,somkankøbesideflestefødevarebutikker.Detertilstræbt,atopskrifternebrugermangeforskelligefødevarer,såmadenbliversåvarie-retsommuligt.Samtidigindeholderopskrifterneikkeformegetfedt,menmegetfrugtoggrønt.

Portionernes størrelseDeflestebillederviserentallerkentilenvoksenogental-lerkentiletbarnmellem1og2år.Mængdenafmad,somervistpåbillederne,erikkeudtrykforenmængde,barnetbørspiseveddeenkeltemåltider.Mængdenafhverenkeltfødevare,etbarnspiser,erforskelligfrabarntilbarn,ogdetkanogsåvarierefradagtildag.Opskrifterneerberegnettil2mindrebørnog2voksne.

Før-aftensmadDeterengodidéattilbydefør-aftensmadtilbørn,somkantyggefriskegrøntsagsstykkerogisærtillidtstørrebørn(over1½år).Før-aftensmadermadiventetidenoptilaftensmaden.Før-aftensmadkanfxgivestilbarnet,nårtilberedningenafaftensmadenergåetigang.

Før-aftensmadbestårfortrinsvisafforskelligefriskegrønt-sagerskåretistaveellerandremundrettestykker.Vælggrøntsagerogfrugt,derpassertilbarnetsalderogevnetilattygge.Grøntsagernekanserverespåetfad,entallerkenellerimangesmåskåleafhængigaf,hvormangebørndererhjemme.etsådantgrøntsagstilbudkanhaveflerefordele:• Detkanstillebarnetsværstesult• Detkanudfyldeventetidenfremtilaftensmaden• Detkanudgøreendelafaftensmåltidet,dagrøntsagerne

ikke’stjæler’alappetittentilmaden,menbliverendelafmåltidet.

Ideer til før-aftensmadFør-aftensmadkanvære:• agurk • Gulerod• Rødpeberfrugt • Gulpeberfrugt• tomat • Cherrytomat• Majs • Ærter• avocado • Oliven• Råblomkål • Råbroccoli• Bladselleri • Vandmelon• Mandarin • appelsin• Æble • pære

„ TipFrugtoggrøntbliverletterespist,nårdeterligeatgåtil.Skærfxmelonopimundrettestykkerstraks,denerkøbt,ogopbevardenienboksmedlåg.komananasienandenboks,skylvindruerogkomdemientredje,osv.

FaMilieNSMaD

OpSkRiFteR 63

Opskrifterpåfamiliensmad

kapitel 63

Spaghetti med kødsovs og broccolisalat

kØDSOVS1gulerod,ca.100g1løg,ca.60g1lillespsk.olie500ghakketoksekød,10-12%fedt1dåsehakkedetomaterblendetmedstavblender1spsk.koncentrerettomatpuré1½dlkoldtvand1fedpressethvidløg1tsk.tørretbasilikum1tsk.tørrettimian½tsk.groftsaltoglidtpeber

1. Skrælogskylguleroden.pilløget.Rivbeggepådengrovesideafråkostjernet.

2. Varmolienogsvitskød,gulerodogløg.Rørrundt,tilkødetharskiftetfarve.

3. tilsættomaternesammenmedkoncentrerettomatpuré(kantilsammenerstattesaf4dlpureredetomaterfrabrik).

4. tilsætvand,hvidløgogrestenafkrydderierne.5. Dæmpvarmen,ogladrettensmåkogeica.30min.6. Rørafogtil.læglågpå,nårkødsovsenharentilpas

tykkelse.

BROCCOliSalat400gbroccolica.3dlvand½tsk.groftsalt100gfrosneløsemajs½rødpeberfrugt1spsk.salatolie½spsk.citron

1. Skylbroccolien,skærdennederstedelafstokkenafogdelismåbuketter.

2. Bringvandetikog.tilsætsaltogbroccoli.kogunderlågi2-3min.,ogtilsætdefrosnemajs.Nårvandetkogerigen,hældesgrøntsagerneiensigtetilafdrypning.

3. Skylogskærpeberfrugtenistaveellergrovetern.Blandallegrøntsagerneienserveringsskål.

4. Rørolieogcitronsammenogserverdressingenforsigselv.

SpaGHetti300gtørretspaghetti1½literkoldtvand1tsk.salt1. Bringvandetikogogtilsætspaghettienogsaltet.2. Røristartenrundtsåspaghettienikkeklistrersammen.

Brugkogetidensomangivetpåpakken.3. Hælddenkogtespaghettiiensigteogrystvandetaf.

OpSkRiFteR 63

kapitel 65

Fiskefrikadeller med kartoffelbåde, tomatsovs og grønt

tilberedfarsentilfiskefrikadellerneogopbevardenpåkøl,menskartofler,tomatsovsoggrøntsagerlaves.Stegherefterfiskefrikadellerne.

FiSkeFRikaDelleR400gfiletafsejellertorsk,frossenfiskoptøs2spsk.revetløg½tsk.groftsalt1knivspidspeber1æg2spsk.melca.½dlsødmælk1spsk.olie½spsk.smørellerplantemargarine

1. Hakfiskengroftmedstavblenderienskål.2. Rivløgetpåråkostjernet.3. tilsætsalt,peber,løgogægtilfisken.Rørkraftigtog

tilsætmelet.4. Rørmælki,tilfarsenerensartetogfast.

(Hvisfarsenermegetvåd,udeladesmælk.)5. Varmfedtstoffetpåpanden.Formfrikadellernemeden

skeogstegdem5-8min.påhversidevedsvagvarme,tildeerlysebrune.

kaRtOFFelBÅDe4storebagekartofler(1kg)ellerandremeledekartofler1spsk.olieevt.saftafenhalvcitron

1. tændovnenpå220grader.2. Skylogskrubkartoflernegrundigt.tørdem.3. Deldempålangsogskær4-6bådeafhverhalve

kartoffel.4. komkartoffelbådeneienfrostplastpose.tilsætolieog

evt.citronsaftogrystposengodt.5. Hældkartoflerneudpåetbagepapirpåenbageplade.6. Bagdemmidtiovnentildeergyldne,ca.35min.

tOMatSOVS1dåsehakkedetomater½løgibåde,25g1pressetfedhvidløg½tsk.timian½tsk.basilikum½tsk.groftsalt

1. Blendpåéngangløg,hvidløgogtomatermedstav-blenderen,tildeterpureret.

2. Varmtomatsovsenop.3. tilsætkrydderierogladdetsmåkogei5-10min.

aVOCaDOMOS2modneavocado2spsk.citronsaftsaltogpeberevt.lidtpressethvidløg

1. Halvéravocadoerne,fjernsteneneogudtagavocado-kødetmedenske.

2. Mosdetmedengaffelellerstavblender.3. Smagtilmedcitronsaft,saltogpeber.pressethvidløg

kantilsættes.

FaMilieNSMaD


kapitel 65

RÅkOStSalat1gulerod,ca.100g1syrligtæble,ca.130g6rosenkål,ca.100gsaftaf1appelsin

1. Skrælogskylguleroden.2. Skylogskæræbletover,fjernkernehuset.3. Skylogfjerndeyderstebladeogstokkenpårosenkålene.4. Rivalledelenepåråkostjernetogblanddetienskål.5. presappelsinen,oghældsaftenoversalaten.

FaMilieNSMaD

OpSkRiFteR 65

kapitel 67

Boller i karry med ris og frugt

Startmedatlavegrundfarsenogsætdenpåkøl.Mensdenhviler,tilberedessuppentilkødbollerneogfrugten.Hereftersættesriseneover.Dernæstformeskødbollerne,ogtilsidsttilberedeskarrysovsen.

GRUNDFaRS500ghakketkalvogflæskeller500gskinkesmåkød,10-12%fedt1lilletsk.groftsalt1spsk.fintrevetløg1knsp.peber1æg3spsk.hvedemelca.½dlletmælk

1. Rørkødetmedsaltet.2. pilløgetogrivdetpåråkostjernet.3. tilsætløg,salt,peber,ægoghvedemeltilkødetogrør

farsenomhyggeligt.4. tilsætmælkenlidtadgangen,ogrørfarsentildener

samletogfast.5. laddenhviletildækketikøleskabica.30min.

„ TipVariationernemedgrundfarsermange.Fxkankødbollerogsåkogesitomatsauce(opskriftside64)ogserveresmedpastaoggrønt.påside72brugesgrundfarsentilovnfrikadeller.

kØDBOlleRGrundfars1stortløg,ca.100g1storgulerod,ca.150g

1½literkoldtvand1tsk.groftsalt5helepeberkorn

1. Følgopskriftenpågrundfars.2. pilløget.Skrælogskylguleroden.Skærbeggeudigrove

stykker.3. Bringvandoggrøntsagerikogienstorgryde(diameter

ca.20cm).tilsætsaltogpeberogladsuppensmåkogeunderlåg,tilkødbollerneskali.

4. Formkødbollernemedenlillespiseskeellerstorteske,vedattageenfarsbolleoppåskeenogslådenletindihåndfladen.Samlfarsbollenopmedskeenigenog‘dump’denforsigtignedidetkogendevand.Fortsætsåledes,indtilalfarsenerbrugt.

5. ladvandetmedallekødbollernesmåkogeudenlågi5min.Bollerneerfærdige,nårdeflyderrundtforoven.tagenenkeltopogskærdenigennem.Farsenmåikkeværerødimidten.

6. tagkødbollerneopafgrydenmedenhulskeogholddemvarmeienskålvedatlæggeentallerkenover.

7. ladsuppen,kødbollernekogtei,småkogeudenlågtilkarrysovsenskaltilberedes.

FRUGt½friskananas(eller1dåseananas)2bananer2avocadoer1storhåndfuldrosiner50gmandler(kuntilstørrebørnogvoksne)

1. Delananassenmidtoverpålangsfratoptilbund.2. lægdenenehalvdeltilside,ogskærdenandenover

igen,fratoptilbund.

FaMilieNSMaD

66 OpSkRiFteR

kapitel 67

3. Skærtoppenafananassen,ogstildenop.Skærdentrekantedemidterkerneaffraovenognedefter.

4. lægananassenned,ogskærhelevejenrundtogindtilmidtenlangsdentykkeskræl.Fjernherefterskrællen.

5. Skærfrugtkødetudismåstykker.6. Skrælbananerne,ogskærdemiskiver.7. Flækavocadoerne,fjernsteneneogtagkødetudmed

enske.Skæravocadokødetitern.8. Givmandlerneetkortopkogiengrydemedvand.

Spulmedkoldtvand,smutogfinhakmandlerne.9. anretfrugternepåetstortfadellerimindreskåle.

RiSSomristypeanbefalesparboiledris.Harrisposenikkeenopskrift,kandettefølges:Beregnca.80grispr.voksenog60grispr.barn.til2voksneog2børnbruges280gris.Deskalkogesidobbeltmængdevand,hvilketvilsigeca.5½dlvand.

1. komrisogsaltikogendevand.

2. læglågpågryden,ogladrisenesmåkogei15min.3. Slukforgryden,ogladrisene‘trække’ica.10min.,tilalt

vandeterfordampetfragrydensbund.

kaRRySOVS20gplantemargarine2tsk.mildkarry30ghvedemel(3spsk.)ca.6dlsuppefrakødbollernesalt

1. Smeltfedtstoffetiengryde,tilsætkarryogpiskdetindifedtstoffet.

2. piskmeleti,tilaltfedtstoffeteropsuget.3. tilsætca.1dlafsuppen,ogpiskkraftigt,tildeter

klump-fritogjævnt.4. tilsætsuppenadflereomgange.pisk,ogkogkarry-

sovsenopmellemhvertilsætning.5. kogoversvagvarmei5-10min.Smagtilmedsalt

ogkarry.6. Varmbollerneisovsenogserver.

FaMilieNSMaD

kapitel 69

FaMilieNSMaD


kapitel 69

Mexicanske madpandekager

Mexicanskepandekagerbeståraftykkepandekager,hvorpåderkommesetfyldafkød,grøntsagerogvarmsalsa.pandekagenfoldesrundtomfyldetogspisesefterbehagmedfingreneellermedbestik.avocadomosenfraside64ogdrænetyoghurt,erogsåvelegnettildenneret.Startmedatskylleogrenseallegrøntsagernetilheleretten.tilberedhereftergrøntsager,salsa,kødogtilsidstpande-kagerne.

GRØNtSaGeR¼icebergsalat½agurk2-3tomater,ca.200g1rødpeberfrugt150gfrosnemajs

1. Skærsalatenismåfirkantedestykkerogagurk,tomaterogpeberfrugtismåtern.

2. kogdefrosnemajsetminutstidogladdemdryppeafiensigte.

3. anretgrøntsagernehverforsigismåskåle.

SalSa1gulpeberfrugt1grønpeberfrugt1løg,ca.80g1dåsehakkedetomater2dlkoldtvandfrisk/tørretchiliefterbehag1fedpressethvidløg½tsk.groftsalt

1. Skærpeberfrugterogløgigrovetern.Varmgrydenopogsvitsgrøntsagerne(udenfedtstof)underomrøring,tildebiderpåbunden.tilsætstraksdehakkedetomaterogvandet.

2. Bringrettenikog,ogsmagtilmedchili,hvidløgogsalt.3. ladsalsaensmåkogeunderlågca.30min.

HakketkØD400ghakketoksekød,10-12%fedt1spsk.olie1-2fedhvidløg1spsk.stødtspidskommensaltogpeber

1. Svitskødetiolienogrørrundt,indtildeterblevetløstogharskiftetfarve.

2. tilsæthvidløgogspidskommenogsmagtilmedsaltogpeber.

3. laddetsmåstegepålavesteblusica.15min.

MaDpaNDekaGeR180gmajsmel90ghvedemel½lletmælk3ægknap½tsk.groftsaltca.25gplantemargarine

1. kommelogmælkienskålogpiskdetsammen,tildejenerudenklumper.

2. tilsætægogsaltogpisk,tildejenigenerudenklumper.Varmfedtstoffetpåpandenogrørdetidejen.

3. Bagpandekagernevedjævnvarme,tildeerlysebrunepåbeggesider.Brugevt.2pander,detgårhurtigere.

FaMilieNSMaD

OpSkRiFteR 69

70 kapitel kapitel 71

Ovnkylling med kartoffelfad og bagte cherrytomater

Startmedattændeovnenpå200grader.kartoffelfadogkyllingbagessamtidigimidtenafenvarmovn,i40-45min.,tildebeggeergyldne.Desidste20min.sættescherrytomaternemedindiovnen.

kaRtOFFelFaDMeDJORDSkOkkeROGpORReR500gskrællekartofler400gjordskokker200gporrer1lillespsk.olie2dlletmælk100grevetmildost45+

1. Skrælogskylkartoflerogjordskokker.Rensporrerne.

2. Skærgrøntsagerneityndeskiverpåca.½cm.3. pensletovnfastfad,ca.25x30cm,medolien.4. Fordelgrøntsagerneifadet.

5. Hældmælkenover,ogfordelostenovenpå.6. Sætkartoffelfadetiovnensamtidigmedkyllingestykkerne.

kylliNGiOVN800gkyllingeover-ogunderlår

1. lægbagepapirietovnfastfad.(Detskalkunneståvedsidenafkartoflerne).

2. Fjernalfedtogløsthængendeskindfrakyllingestyk-kerne.tørdemmedkøkkenrulle,oglægdemifadet.

3. Sætfadetiovnensamtidigmedkartoflerne.

BaGteCHeRRytOMateR250gcherrytomater1spsk.olie

1. Skærcherrytomaterneikvartebåde.2. lægdempåetstykkebagepapir,drypolienover,ogpak

demindsomenkonditorkage,såluftikkekantrængeind.3. Stildemiovnendesidste20min.ietfad.4. Vedserveringhældestomaterneienlilleskål.

FaMilieNSMaD

kapitel 71

Laks i ovn med dampet spinat og frisk pasta

lakSiOVN½tsk.olie3stykkerlaksefileter,frossenlaksoptøsførstsaftaf½citron

1. tændovnenpå200grader.2. pensletovnfastfadmedolie,oglæglaksestykkernei

fadetmedskindsidennedadogdrypcitronsaftover.3. Sætfadetpåristimidtenafovnenica.15min.,tillakse-

kødetharskiftetfarve.4. Fjernskindetførservering.

DaMpetSpiNat500gfrossenhelbladetspinat1dlkoldtvand1½dlfløde13%saltogpeber

1. Bringspinatogvandikogunderlåg.Skrunedogdampspinatenvedsvagvarmeica.10min.,ellersomangivetpåemballagen.tilsætevt.merekoldtvand.

2. Rørflødeni,oggivspinatenetkortopkog.Smagtilmedsaltogpeber.

FRiSkpaStaca.300gfriskbåndspaghetti(taglioni)1½literkogendevand1tsk.groftsalt

1. kompastaenikogendevandsammenmedsaltet.2. Rørrundt,ogkogsomangivetpåemballagen,

dvs.ca.1minutudenlåg.3. Hældpastaeniensigte,ogrystvandetaf.

„ Tipistedetforfrossenspinatkanbrugesgodtgennemskylletfriskspinatmedstilkendenskåretaf.

FaMilieNSMaD

kapitel 73

Ovnfrikadeller med små kartofler og stuvet spidskål

Begyndmedattændeovnenpå200grader.Følgopskriftenpågrundfarspåside66.Mensfarsenhvilerpåkøl,tilberedeskartoflerne.kartoflerogfrikadellerbagesiovn.kartoflerneskalhaveca.40min.ogfrikadellerneca.20min.Nårfrikadellerneerformet,tilberedesdenstuvedespidskål.

OVNBaGteBaBykaRtOFleRCa.800gsmåkartofler(babykartofler)1spsk.olie

1. Skylogskrubkartoflernegrundigt,ogtørdem.2. komkartoflerneienplastpose,tilsætolienogryst

posen.3. Fordelkartoflerneietlagietovnfastfad,ogsætdem

imidtenafovneni40min.

FRikaDelleR1. lægbagepapirietovnfastfad.(Skalkunneståvedsiden

afhinanden).2. Brug2spiseskeerogformenlillefrikadellemedden

ene,oghjælpdennedpåbagepapiretmeddenanden.3. Formhelefarsenpådennemåde.

Derertil12-14frikadeller.4. Sætfrikadellefadetiovnen,nårkartoflerneharfået

20min.5. Grillevt.frikadellerneindenservering.

StUVetSpiDSkÅl1spidskålkogendevand

½tsk.salt2spsk.smør3spsk.hvedemel3dlletmælk2dlkogevandfraspidskålensaltogpeber

1. Skærspidskålenikvartestykker.Skærstokkenafogfjernevt.deyderstegroveblade.Skylspidskålenogsnitdetica.1cmbredestrimler.

2. lægkålstrimlerneiengryde,ogoverhældmedkogendevand,tildeligeerdækkede.tilsætsaltet,ogkogunderlågiknap10min.Hældspidskålenietdørslagellersigte.Gemkogevandet.

3. Smeltsmøriengrydeogrørhvedemeleti.tilsætmælkenogkogevandetlidtadgangenunderkraftigpiskning.ladsovsenkogeica.5min.Spædmedmerekogevand,hvissovsenerfortyk.

4. Smagtilmedlidtsaltogpeber.Blanddenkogtespidskålisovsenogvarmdenigennem.

„ TipSpidskålenkanevt.fintsnittestilsmåtern,indendenkommesisovsen.

FaMilieNSMaD


kapitel 73

Kartoffelporresuppe2storeporrer1løg1spsk.olie1spsk.smør3bagekartofler½litervand2spsk.friskhakkedetimianbladeca.3dlletmælksaltogpeberevt.citronsaft

tilBeHØRevt.rejerristedebrødtern

1. Skylporrernegrundigt,isærdengrønnetop.Snitpor-rerneistoreringe.Skrælogskærløgetitern.Skrælkartoflerne,ogskærdemistoretern.

2. Opvarmolieogsmørienbredgrydetilsmørreterbrusetaf.tilsætporrerogløg,skrunedforvarmen,ogdampgrøntsagerneunderomrøringica.5min.

3. tilsætkartoffeltern,vandogtimian.læglågpågrydenogladsuppensmåkogeica.30mintilkartoflerneermøre.

4. Blendsuppenmedstavblenderdirekteigryden,tildenerheltensartetogtyk.

5. tilsætmælkentilpassendekonsistensogblendigen.Suppenskalhaveenlidttykogcremetkonsistens.

6. Smagsuppentilmedsaltogpeberogevt.citronsaft.7. Nårsuppenerblendetogmælkentilsat,kandentilsæt-

tesrejer.Givdasuppenetkortopkogførservering.Servermedristedebrødternoggrahamsboller,seside80.

RiSteDeBRØDteRNDaggammeltbrødskæresitern.Vendesilidtgodolieogpressethvidløg.læggespåbagepapirogristesiovnved175graderica.8min.tildeersprødeoggyldne.

„ TipSammenmedporrernekan250gjordskokkertilsættes.Suppenkanvedserveringentilsættesfriskrevetingefær,småtomateriternogenklatdrænetellergræskyoghurt.Givbarnetunder1årfedtstofpåbollen.

FaMilieNSMaD

OpSkRiFteR 73

kapitel 75

Chili con carne med ris, majs og avocadomousse

CHiliCONCaRNe1stortrevetløg1storgroftrevetgulerod1groftrevetsquash1gulellerrødpeberfrugtitern1spskolie400ghakketoksekød,max.10%2dshakkedetomater1dlvand2fedpressethvidløgfinthakketrødchili,evt.tørret,efterbehag1ds.RedkidneyBeansichilisauce½ds.RedkidneyBeansisaltlageellerudblødteogkogtebønnerfxhvide,rødeellersortebønnersvarendetilknap2dlkogtebønnercitronsaft,lidtsaltogpeber

1. Rensogskylallegrøntsagerne.Rivløg,gulerodogsquashenogskærpeberfrugtenismåtern.

2. Stegkødogløgiengrydeiolientilkødetharskiftetfarve.tilsætgrøntsagerneogkrydderierneogstegviderei10min.

3. tilsætdehakkedetomater,vandet,hvidløg,chiliogbønnerne.Saltlagenskalikkemed.

4. laddethelesmåkoge½timeunderlågvedmiddelvarme.

5. Fjernlåget,ogladrettenkogelidtind.Hvisnødvendigttilsættelidtmerevand.

6. Smagtilmedsalt,peberogevt.citron.

RiSOGMaJSGivparaboiledristil(seopskriftside67).5min.førriseneerfærdigkogtetilsættesetpardl.frosnemajs.Rørrundtogdampmajsogristilmajseneervarmeogrisenemøre.

aVOCaDOMOSServeravocadomosenfraside64tilretten.

„ TipGrøntsagernebehøverikkeatbliverevet.Dekanogsåskæresitern.

FaMilieNSMaD


kapitel 75

Stegte sild med persillesovs, ovenbagte gulerødder og kogte kartoflerStartmedattilberededeovnbagtegulerødder.Sæther-efterkartoflerneoverogtilberedpersillesovsen.tilberedogstegsildenetilsidst.

SteGteSilD6helesildefileter(friskeertitdebedste)rugmel1spsk.smør2spsk.olie

1. Skyl,ogtørfileterne.Fjernevt.fiskebenmedenpincetogklipfileterneigennemiryggentil2dele.

2. Hældrugmelpåetstykkemadpakkepapirogvendsilde-fileterneheri.

3. Varmfedtstoffetpåenpande,ogstegsildefileterne2-3min.påhverside,tildeergennemstegte,sprødeoggyldenbrune.

peRSilleSOVS1spsk.smørca.1spsk.hvedemel2dlgrøntsagsbouillon2dlletmælk1lillebundtpersillelidtsaltogpeberogevt.lidtsukker

1. Smeltsmørretiengryde.piskmeleti.2. tilsætgrøntsagsbouillonogmælkadflereomgange.3. kogsovsengodtigennem,ca.5min.4. Skyloghakpersillenfint.lettesteratklippedeniet

glasellerkop.5. tilsætpersillentilsovsenogkogyderligere5min.

6. Jævnevt.sovsenmedenmeljævning,hvisdenikkeertyknok.

7. Smagsovsentilmedsalt,peberogevt.sukker.

OVNBaGteGUleRØDDeRMeDtiMiaN¼kggulerødderfrisketimianblade1spsk.smørelleroliesalt,peberoglidtvand

1. Skrælogskylgulerødderne.Skærdemengangigennempålangs.

2. læggulerøddernepåetstykkebagepapir.3. komsmør/olie,timianogkrydderierved.Hældetpar

spsk.koldtvandved.4. pakgulerødderneindsomenkonditorkage,såluftikke

kantrængeind.5. Bagien200gradervarmovnica.30min.,tildeermøre.

Serversmåkogtekartofler(beregn800g)tildestegtesild,persillesovsenogdeovnbagtegulerødder.

FaMilieNSMaD

OpSkRiFteR 75

kapitel 77

Linsesuppe med kylling2stk.kyllingefilet1¼lkoldtvand2løg2fedhvidløg1gulerod250gknoldselleri

2spsk.olie1spsk.karry300grødeellergulelinser1stortæblefxBelledeBoskooplidtcitronsaftsaltogpeber

1. lægkyllingefileterneiengryde.komvandetved.læglågpågryden,ogbringvandetikog.

2. Skruned,ogladkyllingefileternesmåkogeica.10min.tagfileterneop.Gembådekyllingefiletogkogevandettilsenere.

3. Rensløgeneoghvidløgetoghaktiltern.Skrælguleroden,ogskærdeniskiverellertern.Rensknoldsellerienogskærdenitern.

4. Opvarmolieniengryde.tilsætkarryen,ogrørrundt.5. tilsætløgoghvidløgogsvitsetparmin.tilsætdeøv-

rigegrøntsager.6. Skyllinserne,ogkomdemvedsammenmedkogevan-

detfrakyllingefileterne.7. læglågpågrydenogbringrettenikog.

Skruned,ogladsuppensmåsimreica.20min.8. Skrælæblet,udkerndetogskærdetismåtern.9. tilsætæblettilsuppenogladdensmåkogeyderligere

10min.udenlåg.paspådenikkekogerforlænge,forsåbliversuppenmeletismagen.låg.

10. Blendsuppenmedenstavblenderdirekteigrydentilcremetkonsistens.Spædevt.medlidtmerevand,mensuppenskalværetyk.

11. Smagsuppentilmedcitronsaft,saltogpeber.12. Skærkyllingefileterneismåternellerstrimlerogserver

demtilsuppenenteniblandetellerovenpåhverportion.Givetgodtbrødtilsuppen–gernegroft,fxgrovpitabrød.

FaMilieNSMaD

OpSkRiFteR 77 76 OpSkRiFteR

kapitel 77

æggepandekage(til1voksenog1barn)2storeeller3småæg2spsk.letmælkknap½tsk.smørellerplantemargarine½tsk.olie

Brugenstorpande.Æggepandekagenskalværesåtynd,atdenletblivergennemstegt.erderflerepersonertilmålti-det,måmanlaveflereæggepandekager.

1. piskægogmælkletsammenmedengaffeludenatdetskummer.

2. Smeltfedtstoffetpåpandenvedgodvarme.3. Hældæggemassenudpåpanden.4. Skrabethuliæggemassenmedenspatel.Hældpanden

påskrå,sådenflydendeæggemasseløbernedihullet.5. Gentagpunkt4mangeforskelligestederiæggemassen

tildenerstivnet.6. Skrunedforvarmen,ogbagæggepandekagenved

middelvarme,tildenergyldenogfastibunden.7. Vendæggepandekagen,ogbagdenandenside,tilden

ogsåergylden.8. Folddenenehalvdelafæggepandekagenindoverden

anden,ogserverdenpåetfad.

tilBeHØRServerfxkogtegrønneærter,cherrytomater,rugbrødogstegtbacontilæggepandekagen.

FaMilieNSMaD

OpSkRiFteR 77

kapitel 79

Lun leverpostej med rødbeder, bønner og brød

leVeRpOSteJca.300gkartoflerellerkogtefradagenfør1pakkekalve-ellersvinelever,ca.350g1pakkebaconiskiver,150g1lillerevetløg,50g1æg1dlletmælk2spsk.hvedemelknap½tsk.groftsalt½tsk.allehånde

1. tændovnenpå175grader.2. Skrælkartoflerneogskærdemitern.Dækdemmed

kogendevand,ogkogmedlågica.15minutertildeermøre.

3. Hældkartoflerneiensigte,ogafkøldemmedkoldtvand.4. Skærevt.hinderafleverstykkerne,ogtørleverenmed

køkkenrulle.5. klipellerskærbådeleverogbaconismåstykkerogkom

demienskål.Blendkødettildeterjævnt–brugfxenstavblender.komrestenafingrediensernei.Blendigen,tilhelefarsenerjævn.

6. Brug3alu-formeá450ml.lægbagepapiriformene,oghældligemegetfarsihverform.

7. Bagleverpostejernesamtidigmedrødbederneimidtenafovneni30-45min.,tildeergyldne.Stikmedenstrik-kepind.postejenerfærdig,hvisfarsenikkehængerved.

8. leverpostejenkanfrysesråellerbagt.

FaMilieNSMaD


kapitel 79

MaRiNeReDeRØDBeDeR300grødbeder1spsk.vand1tsk.olie

Marinade:1½spsk.olie½spsk.balsamicovineddike1tsk.dijonsennepsaltogpeber

1. Skrælogskylrødbederne,ogskærdemityndebåde,ca.10cmlange.

2. lægdempåetstykkebagepapir,ogkomvandogolieved.pakrødbederneindsomenkonditorkage,såluftikkekantrængeind.

3. Sætdemindsammenmedleverpostejerneogbagdemica.40min.

4. piskmarinadensammenogsmagtilmedsaltogpeber.Venddevarmerødbederimarinaden.

GRØNNeBØNNeR200gfrosnefinegrønnebønner,fxharicotsverts.tilbereddefrosnebønnersombeskrevetpåposenogserverdemsammenmedrødbederogleverpostej.

BRØDServeretgodtrugbrødellerlandbrødtil.

Stegte fiskestykker250gfiskefiletfxrødspætte1dlhvedemel½spsk.smørellerplantemargarine½spsk.olie

1. tørfiskefileternemedkøkkenrulle,ogskærdemiaf-langestykkerpåca.3x5cm.

2. kommeletienfrostplastposesammenmedhalvdelenaffiskestykkerne.

3. Rystposen,såmeletfordelersigpåfiskesiderne.tagstykkerneop,oglægdempåentallerken.

4. Gentagmedrestenaffiskestykkerne.5. Smeltfedtstoffet,ogsørgforgodvarmepåpanden,

nårfiskestykkernelæggespå.6. Brunførstfiskestykkernepåbeggesider.Skruderefter

ned,ogstegvidereica.2-3min.påhverside.

tilBeHØRFxrugbrød,citron,avocado,gulogrødpeberfrugt,agurk,tomaterogmajs.Somdressingrørescremefraiche9%opmedlidtcitronellerlime,saltogpeber.

FaMilieNSMaD

OpSkRiFteR 79

kapitel 81

Langtidshævede boller

Bollerneergodetilmorgen,middagogmellemmåltider.lavdejenomaftenenogbagnæstedag

DaG115ggær3½dlkoldtvand1tsk.salt1strøgetspsk.sukker1spsk.olieellerblødtsmørellerplantemargarine100ggrahamsmelellerhavregrynca.350-400ghvedemel

1. Rørgærenudidetkoldevand.2. tilsætrestenafingredienserne.3. Rørdejenmedenrøreske,tildenerensartetoghænger

sammenienstorklump.Dejenskalikkeæltesmedhæn-derne.

4. Dækskålentilmedhusholdningsfilm,ogstildenikøle-skabtilnæstedag.

DaG21. tændovnenpå200grader.2. lægbagepapirpåenbageplade.3. Form12-14bollermed2spiseskeer,vedattagedejop

svarendetilenbollepådenenespiseskeogskubbedejennedpåbagepapiretmeddenanden.

4. ladbollerneefterhæveca.10min.5. penslbollernemedmælkogbagdemica.20-25min.

tildeergyldne.6. Stildenybagtebollertilafkølingpåenbagerist.

Deervelegnedetilfrysning.

„ TipHvedemelkanværemegetforskelligatbagemed.Bliverbollernefxflade,skaldejenværefastereogtilsættesmerehvedemel.Dejenkanogsålavestidligtpådagenogstillestilhævningikøleskabi8-10timer.

FaMilieNSMaD


kapitel 81

Hindbærkageca.200gfrosnehindbær½dlsukker,ca.25g2æg2dlsukker,ca.180g50gsmeltetsmør2½dlhvedemel,ca.130gsmørtilformenca.2spsk.rasptilformen

HiNDBÆR1. Spreddefrosnehindbærudiétlagietfad.

Dryssukkeretoverbærrene.2. Stildemtilsidei1-2timer,tildeeroptøet.3. Hindbærrenekanstillesienkoldovnogoptøshurtigere

ved50-75grader.tændovnenpå175grader.

DeJ1. piskægogsukkerluftigtoghvidt.2. Smeltsmørret,afkøldetlidt,oghælddetiæggemassen

underpiskning.3. Rørforsigtigthvedemeletidejen.4. Smørentærteformmedendiameterpåca.24cm,

ellerandetildfastfadfx18-26cmogdrysraspi.Fordelraspeniformenvedatdrejeoghældeformen.

5. Hælddejeniformenogfordelhindbærrenejævntovenpå.Megetstorehindbærdelesi2stykker.trykallehindbærreneletnedidejentildeernæstenskjult.

6. Bagkagenpåristimidtenafovnenica.25min.,tildenerlysebrun.Serverkagenlun.

„ TipBrugesfriskehindbær,læggesdeogsåietfadogdryssesovermedsukker.laddemståindtilsukkereter‘smeltet’.

FaMilieNSMaD

OpSkRiFteR 81

kapitel 83

jordbærgrød600gfriskeellerfrosnejordbær2dlkoldtvandca.½dlsukker2spsk.majsstivelse½dlkoldtvand

1. Bringbærogvandikogogladdetsmåkogei5-10min.underlågtilbærreneerblødeogudkogte.

2. Blendbærrenemedstavblenderidensbeholder.3. Smagtilmedsukker,ogvarmgrødenopigen.4. Rørmajsstivelseogvandsammentilenjævning,

ogtilsætdetientyndstråletildenkogendegrød,mensderrøres,ogindtilgrødenharenpassendetykkelse.

5. koggrødenigennem1min.6. Hældgrødenienskål,ogdrysettyndtlagsukkerpå

overfladen,såskinddannelseundgås.7. afkølgrødenlidt,ogserverdenluneventueltmed

mælkpå.

„ TipGrødenbehøverikkeatbliveblendet.andrebærogfrugtersomstikkelsbær,fersknerogblommerkanogsåanvendestilgrød.Seleksikonom‘Frosnebær’side105.

82 OpSkRiFteR

FaMilieNSMaD

kapitel 83

Barnetsbehovforenergiimaden•84

Deenergigivendestoffer•85

Vitaminerogmineraler•89

Mælkogandredrikkevarer•92

Grødprodukterogbørnemadpåglas•96

De8kostråd•98

Mereombarnetsmad 5

kapitel 85

Barnet vokser og har brug for energiDetførste leveårvokserbarnetmegethurtigt. igen-nemsnittredoblerbørnderesvægtogvokser25cmilængden.etspædbarnskalbrugeenergitilatvokseogtilatspise,sove,legeosv.

iførsteleveår,hvorvækstenermegetstor,harbar-netiforholdtildetsstørrelsederforbehovformegetenergi.Denenergiskalbarnethaveframaden.Hvisdenmad, barnet spiser, ikke indeholder tilstrækkelig medenergi,vildetikkevoksesomforventet.

Madens indhold af energi Spædbørn kan kun spise små mængder ad gangen.Derforskaldenmad,defår,værerigpåenergiforatsikreennormalvækst.Deførste4-6månedererener-gi-indholdet i modermælk og modermælkserstatningtilpas.efterhåndensombarnetvokser i første leveår,er der behov for mere energi og derfor også mereenergirigefødevarer.energibehovetstigerfortsatefter1-års-alderen,menbarnetbliverogsåistandtilatspisemeremad,såderforerdetikkenødvendigt,atmadenfortsættermedatværeenergirig.

Hvad er energi fra madenindholdetafenergiimadenstammerfrafedt,kulhydrat(isærfrastivelseogsukker)ogprotein.Vitaminerogmi-neralerogenrækkeandrestofferfindesogsånaturligtimaden,debidragerikkemedenergi,menharhverderesbetydningfor,atkroppenfungerer,somdenskal.energiernødvendigfor,atbarnetkanvokseogfungeretilfreds-

stillende.Dererforskelpå,hvormegetenergideener-gigivendenæringsstofferbidragermed.Såledesgiver1gfedtdobbeltsåmegetenergisom1gkulhydrateller1gprotein.kulhydraterdenvigtigsteenergikilde,somvibørspisemestaf.proteinogfedtbehøverkroppenikkesåmegetaf.tilgengælderproteinogfedtmegetvigtigenæringsstoffer,somkroppenikkekanundvære.

ivaredeklarationenpåenfødevareerenergiindhol-detifødevarenangivet,oftesomkJ(kilo-joule)i100gafvaren.

Energitætheden i madenindholdet af energi kaldes også for energitætheden.indholdet af vand og kostfibre i maden nedsætterenergitætheden,mensindholdetaffedt,sukkerogsti-velsekanøgeenergitætheden.

Nårenergitæthedenerlav,betyderdet,atbarnetskalspisestoremængderforatdækkesitenergibehov.Madensenergitæthedkanværeså lav,atbarnet ikkekanspisedemængder,derskaltilforatdækkeener-gibehovet,ogmanrisikerer,atbarnetikkevokser,somdetskal.

eksemplerpå mad med lav energitætheder tyndgrødellergrødudelukkendelavetpåvandoggrynel-lergrøntsagsmoskuntilsatkogevandet.Frugtmosharogsåofteenlavenergitæthed.enundtagelseerbanan-mosogavocadomos.

Fedt giver mest energiFedterdetnæringsstof,dergivermestenergipr.gram.

Barnetsbehovforenergiimaden

84 MeReOMBaRNetSMaD MeReOMBaRNetSMaD 85

kapitel 85

Hvismanviløgeenergitætheden,erdetderforhen-sigtsmæssigtatøgemadensfedtindhold.Deterbag-grundenforatanbefale,atfedtindholdet imadentilspædbørnerhøjereendimadentilalleandre.

Energitæthed i børnemad på glasDererikkelovkravtilenergitæthedenidenindustrielt

fremstillede børnemad, men energiindholdet pr. 100goplysesivaredeklarationen.Hvisproduktetskalud-gøreetheltogmættendemåltidbørenergitæthedenliggeomkring400kJi100g–ogikkeværemindreend300kJi100g.

Deter ikkealletyperbørnemadpåglas,der leveroptildette.

Deenergigivendestoffer

FEDTSTOF I BARNETS MADFedter førstogfremmestenvigtigenergikilde ima-den.Fedtetbidragerdesudenmednoglefedtsyrer,derervigtige fordannelseafnyeceller ikroppenogforforskelligehormoner.

Hvilket fedtstof kan bruges?Foratsikreatmadenindeholderenerginok,anbefalesdetiførsteleveår:• attilsætteenteskefuldplantemargarine,smøreller

oliepr.portionhjemmelavetgrødoggrøntsagsmos.• Desuden anbefales at brug modermælk, moder-

mælkserstatning eller sødmælk frem for mælke-typermedlaverefedtindholdtilbarnetmellem6og12måneder.

Følgdennebogsopskrifter,såfårretterneetpassendeenergiindhold.

Brug forskellige typer fedtstofDer er ikke en bestemt type fedtstof, som med sik-kerhederbedstegnettilbarnetsmosoggrød.Derforer det bedste råd at variere mellem brugen af smørellersmørlignendeprodukterogplantemargarineog/ellerplanteoliersomfxmajsolie,olivenolie,rapsolieogvindruekerneolie.

Detvilformodentligværeenfordel,hvisfedtstof-fetigrødogmosikkealtidersmør,fordibarnetifor-vejenfårendelfedtafdennetypeframælken.Olierindeholder100%fedt,menssmør,blandingsprodukterogplantemargarineroftest indeholderca.80%fedt,fordica.20%ervand.

Derforsvarerenteskefuldolie(5-6g)tilenteske-fuld med lidt top af plantemargarine, smør og blan-dingsprodukter (8 g). Vær opmærksom på, at nogleplantemargariner og blandingsprodukter indeholdermerevandogderforharetlaverefedtindhold.

MeReOMBaRNetSMaD 85

kapitel 87

Hvornår skal der ikke tilsættes fedt?Derskalikketilsættesfedtstoftil• Grødlavetudelukkendepåmodermælkserstatning

ellermodermælk• industrielt fremstillede grødprodukter og børne-

madpåglasDe fleste produkter indeholder tilstrækkelig energi. in-dustrielt fremstillede grødprodukter og børnemad påglasharikkealtidethøjtfedtindhold,menindeholderideflestetilfældetilstrækkeligtmedenergifrakulhydra-ter.Nogleprodukter,fxforskelligetyperfrugtmosellergrøntsagsmos, indeholdermindreend300kJpr. 100g.læshvadenergiindholdeteriproduktet.Detstårinæ-ringsdeklarationen.Disseprodukterbør ikkeudgøreetselvstændigtmåltid.energitæthedenbør,hvisproduktetskaludgøreetheltogmættendemåltid,helstliggeom-kring400kJi100gogikkeværemindreend300kJi100g.

Fra mos med fedtstof til mad med sovsNår barnet i 8-9-måneders-alderen ikke længere fårmosetsinegrøntsager,menfårstykkerafkartofleroggrøntsager,kanbarnetistedetfor1tsk.fedtstofspisemedaf familiens sovs, så længeden ikkeer tilberedthelt uden fedtstof. en anden mulighed er at tilsættelidtsmeltetfedtstofellerengodolietildekogtekar-toffel-oggrøntsagsstykker,indtilbarneter1år.

PROTEIN I BARNETS MADproteinervigtigforbarnetsvækst.proteinernødvendigforatopbyggeogvedligeholdeallekroppenscellerogfordannelseafhormonerogenzymer.Forlidtproteinimadenvilnedsættevæksten.Omvendtvilformegetprotein,isærdeførste4måneder,belastenyrerne.Deter altsåvigtigt, atbarnet fårnokprotein til atdækkebehovet,mensamtidigskaldetikkehaveformeget.

Protein i mælkModermælkogmodermælkserstatningharetprotein-indhold,derdækkerbehovet.Samtidigerdetbetydeliglavereendproteinindholdetisødmælk.Deterblandtandetderfor,atmodermælkog/ellermodermælkser-statningeranbefalesdeførste4-6måneder.

proteinindholdetitilskudsblandingermåifølgelov-givningen være højere end i modermælk og moder-mælkserstatninger, og derfor er de først beregnet tilefterbarneter4måneder.Mendererikkeernærings-mæssige fordelevedat skifte framodermælkserstat-ningellermodermælktiltilskudsblandinger.

Detgælderogsådeindustrieltfremstilledevælling-produktermedvarebetegnelsentilskudsblandinger.Sålængeenergibehovetkandækkesafmodermælkellermodermælkserstatning,dækkesproteinbehovetogså.


kapitel 87

Produkter med højt proteinindholdDanskebørnmellem6og12månederfårsomregelri-geligprotein,svarendetil2-3gangebehovet,udenatdetansesforproblematisk.Mendeterblandtandetbaggrunden for at fraråde mælkeprodukter med ethøjtproteinindholddetførsteår.

Detdrejersigomylette,ymerogkvark(inkl.frugt-kvark).Sødmælkistørremængderfør9-måneders-al-derenfrarådesafsammegrund.

kød og fisk har også et højt proteinindhold, menfrarådesikke,fordidemængder,derspises,ersmå,ogkødogfiskbidragerogsåtilatdækkebehovetforjernogandrenæringsstoffer.

proteinfåsogsåfrakornprodukterogbælgfrugtersomtørredebønneroglinser.

KULHyDRAT I BARNETS MADkulhydraterne i maden er først og fremmest vigtige,fordidegiverenergitilkroppensceller,nårdefordøjesognedbrydesikroppen.

Detgælder isærkulhydraternestivelseogforskel-ligesukkerarter,somfxfrugtsukker(fructose),mælke-sukker(laktose)ogalmindeligthvidtsukker(sakkaroseellersucrose).Medtilkulhydraternehørerogsåforskel-ligeandresukkerarterogkostfibre.

Naturligt indhold af stivelse og sukkerStivelseerdenvigtigsteenergikilde.Stivelsefindesna-turligtikartoflerogforskelligegrøntsagerogibrødoggrynogandrekornproduktersomrisogpasta.

Også forskellige sukkerarter, som findes naturligti frugt (fruktose)og imælk (mælkesukkerogsåkaldetlaktose)erenergikilder. Fødevarer,dernaturligt inde-holderstivelseogsukkerarter,ergodekulhydratkilder,fordidissefødevarerogsåbidragermednaturligtfore-kommende kostfibre, vitaminer, mineraler og andregavnligestoffer.

Tilsat sukkerandre produkter har et højt indhold af tilsat sukker.Dereroftetaleomalmindeligtsukker,sakkaroseellersukrose.Mensukkerarterkanogsåværetilsatiformafmælkesukker (laktose), fruktose (frugtsukker),glukose,glukosesirup, maltose, maltodextrin og mange andre.produktermedethøjt indholdaftilsatsukker,giver imodsætningtilfødevarermedetnaturligtindholdafstivelseogsukkerarterikkesammesikkerhedforatfådestoffer,somkroppenharbrugfor.

Mange sukkerholdige produkter, som slik, is, kagersodavand og andre læskedrikke indeholder stort set

MeReOMBaRNetSMaD 87

kapitel 89

kunsukkerog ingenandrenæringsstoffer.Selvomderkanværetilsatnoglevitaminerellermineralertilpro-dukterne, så er viden om, hvilke stoffer kroppen harbrugforogihvilkemængder,ikkesåudbyggetidag,atdetermuligtattilsættestofferne,sådekanoptagesimængder,derertilstrækkelige–udenatværeskadelige.

De sukkerholdigeprodukterbørderforundgås tildetheltlillebarnogbegrænsesmegetikostentilsmå-børn, fordi de ellers optager pladsen for den sundemad.Sukkerindtagetbørogsåbegrænsesforatundgåcaries (huller i tænderne)ogforatnedsætterisikoenforatudvikleovervægtogfedmepålængeresigt.

Kulhydrater i mælkMælkesukker (laktose) er det kulhydrat, der er mestaf imodermælkogkomælk. ikkeal laktosenfordøjesibarnetstyndtarm,menharengavnligeffektpåopta-gelsenafkalk(calcium),zinkogjernogpåvækstenafgavnligebakterieritarmen.Derforerdetogsåvigtigt,atmodermælkserstatningerindeholderlaktose.

Modermælken indeholderogsåen langrækkean-dre kulhydrater, som samlet kaldes oligosakkarider.Defordøjes ikkeimaveogtyndtarmogformodesatfremme væksten af gavnlige bakterier i spædbarnets

tarm.Men manhar ikke nok kendskab til blandingenafoligosakkaridertilatdetermuligtatanbefalenogettilsvarendetilmodermælkserstatninger.

Kostfibrekostfibre er mere komplekse kulhydrater end oligo-sakkrariderne. De vigtigste kostfibre er cellulose, he-micellulose og pektiner. De findes i grøntsager, frugtogbrød,isærigroftbrød,somrugbrødogfuldkorns-hvedebrød. Der er også gode kostfibre i havregryn.kostfibrefindesikornetsskal.Groftmelsomrugmel,grahamsmel,fuldkornshvedemeloghavregrynerlavetafdehelekerner,dererblevetformaletellervalset,såskallenskostfibrekommermed.Brødetkanaltsåinde-holdekostfibre,selvommanikkekansedehelekerneribrødet.kostfibreharbl.a.engavnligvirkningpåaffø-ringen,ogkanværemedtilatforebyggeforstoppelseogfremmevækstenafgavnligebakterieritarmen.

Småbørnharderforgodtafatfåhavregrødellerøllebrød, frugtoggrøntsamtbrødaf forskellig slags.Menkostfiberindholdetimadenskalikkeværesåhøjtsommuligt,forsåfalderenergitæthedenimaden,ogbarnetkanhavesværtvedatspisenokmadtilatdæk-keenergibehovet.


kapitel 89

Madenindeholdernaturligtdevitaminerogminera-ler,somkroppenharbrugfor.Deforskelligevitaminerogmineralerfindesiforskelligemængderiforskellige

fødevarer–ligesomdeenergigivendenæringsstofferogkostfibre.Deterderfor,detervigtigtatspiseva-rieret.

Vitaminerogmineraler

FeDtStOFFeRgiverførstogfremmest

energi,fedtogderfordeforskelligefedtsyrer,herundern-3fedtsyrerogvitaminerneaoge.

i maden er vitaminer, mineraler og de energigivende stoffer: kulhydrat, protein og fedt. desuden indeholder maden også kostfibre, som er med til at give mæthed og holde maven i gang.

Her beskrives fra hvilke madvarer vi får hvilke næringsstoffer.

Vitaminer, mineraler og energigivende stoffer i maden

GRØNtSaGeRgiverisærkostfiber,vitamina,B6,Cogfolacin,samtmagnesium,jernogkalium.kartoflergiverdesudenkulhydrater.

FRUGtgiverisærkostfiberogvitaminerneB6,Cogfolacin

MÆlkOGOStgiverenergi,protein,fedtog

mættetfedt,mangeafB-vitaminerneog

mineralernekalk,fosfor,magnesium,zink,jod,

selenogkalium.

kØDOGÆGgiverenergi,protein

ogfedt,vitamina,DogalleB-vitaminer

samtmineralernejern,zinkogselen.

FiSkgiverprotein,vita-minerneDogB12,mineralernejodogselen.Denfedefiskgiverdesudenn-3fedtsyrer.

BRØDOGkORNpRODUkteR,HeRUNDeRRiSOGpaSta

giverisærenergi,protein,kulhydrat,kostfibre,vitamineogforskelligeB-vitaminer

samtadskilligemineraler:fosfor,magnesium,jern,zink,jodogkalium.

MeReOMBaRNetSMaD 89

kapitel 91

Tilskud af vitaminer og mineralerDevitaminerogmineraler,somfindesimadenogmo-dermælken eller modermælkserstatningen, kan i deflestetilfældedækkebarnetsbehov.

DeterkunnødvendigtatgivetilskudafD-vitaminogjern.Beggedelefåssomdråber.Deterengodidéatgøredettilenvaneatgivedråbernevedetbestemtmåltidhverdag.

D-vitamin og jern – et overblik

Hvornår Hvor meget

D-vitamindråber alle1):dagligfra2ugertil2år

10mikrogramD-vitamin

Børnmedmørkhudogbørndergårtildækketklædt:helebarndommen

10mikrogramD-vitamin

jerndråber 6månedertil1år ca.8mgjern

1)Dergælderandreanbefalingertil fortidligtfødtebørn.Spørgdinlægeellersundhedsplejerske.

Fødevarer med tilsatte vitaminer og mineralertilsatte vitaminer og mineraler findes i flere og flereføde-ogdrikkevarer. ienkeltetilfældeerdet lovplig-tigtattilsættespecifikkevitaminerogmineralertilfø-devarer. producenten skal således sørge for, at grød-produkter(derkunskaltilsættesvand,indendespises)indeholderenvismængdevitamina,vitaminDogkalk(calcium).Deter forat sikre,atgrødenbidragermednæringsstoffer, som ellers ville komme fra en grød,hvormælkogfedtstofertilsat.

Derudovergiverlovgivningenmulighedfor,atpro-ducentenogsåkantilsætteenrækkeandrevitaminerogmineraler tilbørnemadsprodukter.Detkaldes ‘fri-villigberigelse’.Ogsåandrefødevarerendbørnemads-

produkterberiges.produkter,derertilsatmangevita-minerogmineraler,erdogikkesundereendalmindeliggodhjemmelavetmad.

tværtimod,såerdetvelkendt,atvitaminerogmi-neraleristoremængderkanværeskadelige.Dererkunsparsomvidenom,hvor storemængderder skal til iforholdtilsmåbørn,førdetharennegativeffektpåkortellerlangsigt.

lovgivningeneridagsådan,atfrivilligberigelseikketillades,hvisdetvurderes,atdetvillemedførerisikofor,atdeleafbefolkningenfårforstoremængder.alligevelbørmanværeforsigtigmedbådeatgiveberigedebør-nemadsprodukter,andreberigedeprodukterog/ellerkosttilskudtilsmåbørn.

D-vitaminDetanbefalesatgiveallebørntilskudmedD-vitamini de 2 første leveår. Børn med mørk hud – og børn,som oftest går klædt, så arme og ben er tildækkede–anbefalesatfortsættemedD-vitamingennemhelebarndommen.tilskuddetgivesiformafD-vitamindrå-ber,dergivespåenskesammenmedmodermælkellermodermælkserstatning.Blanddetikkeiflasken.

D-vitaminitabletformmåtidligstgives,frabarneter1½år.

D-vitamin er nødvendig for knogleudviklingen, ogmangelpåD-vitaminkangiveengelsksyge(rakitis)ogbløde knogler. D-vitamin fås via modermælken, mo-dermælkserstatning og maden. D-vitamin findes isærifedefisk,torskerogn,kød,indmad,æggeblommerogfedemejeriprodukter.

Spædbørnsmadiovergangsperiodenkanikkemedsikkerhed dække behovet for D-vitamin. D-vitamindannesogså i hudenveddenultraviolettebestråling


kapitel 91

fra solen i sommerhalvåret. Spædbørn skal ikke op-holdesig idirekte sol,ogde fårderfor ikke tilstræk-keligtmedsollystilatdannenokD-vitamin.MørkhuddannermindreD-vitamin,ogdeterderfornødvendigtatbørnmedmørkhudfortsættermedD-vitamingen-nemhelebarndommen

DerfindesforskelligeD-vitaminprodukter,somskalopbevarespåforskelligmåde.læspåvaredeklarationen,hvordanvitaminerneskalopbevares,oghvormegetbar-netskalhave–ellerspørgsundhedsplejerskentilråds.

jernDet anbefales at give børn jerndråber dagligt, fra deer6måneder, til deer 1 år. Børn,dermed sikkerhedfårmindst400ml jernberigetmodermælkserstatningellertilskudsblanding,behøverikkejerndråber.Moder-mælkserstatninger iDanmarkeroftesttilsat jern.Detskalståpåpakken,såhuskatseefter.

Får barnet under 400 ml modermælkserstatningellertilskudsblandingdagligt,skaldethavejerntilskuduanset mængden. Jernet, der findes i modermælks-erstatninger og tilskudsblandinger, optages bedre ikroppenendjern,dergivessomdråber.Derforerdenmængdejern,deranbefalesfrahhv.dråberogmoder-mælkserstatning/tilskudsblanding ikke ens. Dråbernebørgivesvedetmåltidpåenske,blandetmedlidtmadeller mælk. Giv dem ikke med den første mundfuld,menventtilbarnetergodtigangmedatspise.

Medfødte jerndepoterBørn,dererfødttiltiden,harvedfødslenjerndepoter,somsammenmed jernindholdet imodermælkenkandække barnets jernbehov de første 6 måneder, menherefterbegynderjerndepoterneatværetømte.

Nårbarnetbegynderat fåmad iovergangsperio-den,falderoptagelsenaf jernframodermælken.Ma-dendertilbydesiovergangsperioden,indeholderoftekunlidt jern,ogoptagelsenaf jerner lille.Derforkandetværesværtatdækkebarnets jernbehovudenatgivetilskud,ogdererrisikoforudviklingafjernmangel,derkanføretilblodmangel(anæmi).

To typer jernMadenindeholdertotyperjern:• Non-hæmjernfindesprimært ikornprodukterog

grøntsager• Hæm-jernfindesikød,indmadogfisk.

Jernetikornprodukteroggrøntsageroptagesikkenærsågodtsomhæm-jernetikød,indmadogfisk.

Optagelsenafjernfrakornprodukteroggrøntsagerkanøgesvedat spisekødog/ellermadvarermedC-vitamin,somfrugtoggrøntsagervedsammemåltid.

komælkharetlavtjernindhold,deroptagesdårligtikroppen.Førbarneter6måneder,kankomælkirriteretarmens slimhinderoggivemikroskopiskeblødningerogderforøge jernbehovet.Bl.a.derforbørsødmælkikkegivestilbarnetunder6måneder.

MeReOMBaRNetSMaD 91

kapitel 93 92 MeReOMBaRNetSMaD

Vælg den rigtige type mælkiheledetførsteleveårudgørmælkenstordelafbar-netsmadogdrikke.Derforerdetvigtigtatgivebarnetden rigtige slagsmælk ide rigtigemængder tilpassetbarnetsalder.Derertreting,somhar indflydelsepå,hvilkemælketyperderanbefaleshvornår:• Barnetskalhaveenerginok.Fedtetframælkener

engodenergikildetilsmåbørn.• Barnetbør ikke få formeget protein. komælk in-

deholdermereproteinendmodermælkogmoder-mælkserstatning. Desuden indeholder nogle sur-mælksproduktersærligtmegetprotein.

• Barnetskalhavejernnok.Mælkindeholderikkeretmegetjern.Hvisbarnetdrikkerformegetmælk,fårdetmåske for lidt af andre fødevarerogdermedforlidtjern,seside91.

Fedtet imælkenbidragertil,atbarnetfårenerginokdeførsteleveår.Derudoverermælklivetigennemenvigtig kilde til næringsstoffer som protein, vitaminer,jodogkalk,sombrugestilatopbyggeogvedligeholdeknoglerne. læsogsåom sojadrik, risdrikoghavredrikside109.

MæLK MELLEM 0 Og 12 MåNEDERModermælk og modermælkserstatning• Det anbefales, at barnet ammes fuldt, til det er

omkring6måneder.Hvisbarnetikkeblivermætafmælkalene,kanmantidligstbegyndemedskemad,nårbarneter4måneder.

• Detanbefales,atamningenfortsætter,efteratske-maderstartet,tilbarneter1årogevt.længere,hvismorogbarntrivesmeddet.

• Stopper amningen før 9-måneders-alderen, ellerfår barnet kun meget lidt modermælk, gives mo-dermælkserstatningistedetfor.

• indtilbarneter9måneder,børdetmesteafmæl-ken ibarnetsmadværemodermælkellermoder-mælkserstatning.

• Børn,derfårmodermælkserstatningiflaskeistedetformodermælk,kanfortsættemedenenkeltflaskemodermælkserstatningindtilomkring1-års-alderen.

Sødmælk og surmælksprodukter• Fra6månederkanbarnetfåsmåslurkesødmælkaf

enkop.Surmælksprodukterafsødmælkstypenkanogsågivesismåmængder.

• Førstfra9månederkansødmælkogsurmælkspro-dukter af sødmælkstypen gives i større mængderogblivehovedpartenafbarnetsmælk.Detergodtat lærebarnet atdrikkemælk af kopog samtidigfortsættemedatammeellergivemodermælkser-statningiflaskefremtil1-års-alderen.

Surmælksprodukter før 1-års-alderenHvisbarnetskalhavesurmælksprodukteriførsteleveår:• Giv sødmælksyoghurt, tykmælkellera38.Mælke-

produkternebør indeholdeca.3,5%fedtog ikkeover3,5gproteinpr.100g.

Mælkogandredrikkevarer

MeReOMBaRNetSMaD 93

kapitel 93

• Surmælksprodukter med frugt bør begrænses,fordideharethøjtindholdafsukkerogmereharkarakterafdessertendegentligmad.

Så meget mælk om dagenSelv om barnet efterhånden spiser mere mad, ermælkenfortsatenvigtigdelafbarnetsernæring.Ved9-måneders-alderenbørdensamledemælkemængde(modermælk,modermælkserstatning,sødmælkogsur-mælksprodukter)dogikkeoverstige¾literomdagen.

Frem mod 1-års-alderen nedsættes den samledemælkemængde til ca. ½ liter om dagen. indeholderbarnetsmadmegetmælksomfxirisengrød,skalden-nemedregnesidensamledemælkemængde.

Mælk i madener barnetmellem 4 og 5 måneder, når det begynderpå skemad, bør mælken i maden være modermælkellermodermælkserstatning.Seogsåside42‘Ommælkidenførsteskemad’.

Frabarneter6måneder,kansødmælkindgåimad-lavningen. Brug ikke mere sødmælk end angivet i op-skrifterneidennebog.Detvilsige,atgrødenkogespåvand – og mælk og fedtstof tilsættes efterfølgende.Først fra9-måneders-alderenmåbarnet fågrød,hvorsødmælkhelterstattervand,modermælkellermoder-mælkserstatning,fxrisengrød.

MæLK MELLEM 1 Og 3 åRLetmælkFra1tilca.3årbørbarnetfortrinsvisdrikkeletmælk.efter1-års-alderenhardet ikke længerebrugfor,atfedtud-gørsåstorendelafmadensomtidligere.Desudenspillermælkenikkeheltsåstorenrolleibarnetsmad,fordidet

MeReOMBaRNetSMaD 93

kapitel 95

fårmereafmangeandremadvarer.Detanbefalesatgiveletmælk somdrikkemælkogderudoverdenmad, somanbefalestilrestenaffamilien.Vedatholdesigtilatgiveletmælk,harmanennemmåde,hvorbarnetfårtilstræk-keligmedenergi,menhellerikkefårformegetfedt.

SurmælksprodukterHvisbarnetfårsurmælksprodukter,anbefalesfølgendetilbørnmellem1ogca.3år:• Hvissurmælksprodukterudgørenstordelafmæl-

kemængden, bør den være af letmælkstypen, fxletmælksyoghurtoga38(1,5%fedt).

• Hvis surmælksprodukter kun udgør en lille del afmælkemængden,erdetligegyldigtomdetersød-mælks-ellerletmælkstypen,dergives.

• Surmælksprodukter med frugt bør begrænses pågrundafdethøjesukkerindhold,ogyletteskalbe-grænses,fordidetharethøjtproteinindholdifor-holdtiletlilleindholdaffedt.

Hvor meget mælk på en dag?Fra1årogfremefterbørdensamledemælkemængde–dvs.drikkemælkogsurmælksprodukt–væreca.½literomdagen.Deterenpassendemængde,sådererap-petittilandenslagsmad.

Deterikkenødvendigt,atdetlillebarnfårpræcis½litermælkomdagen.Menmedminimum350ml(3½dl)mælkogmælkeprodukteromdagen,leverkostenlet-tereoptilanbefalingerne,fordimælkenbidragermedforskelligenæringsstoffertildensamledekost.

Et stort mælkeforbrugHvisbarnetsindtagafmælkfra1-års-alderenermegetstørre end en ½ liter om dagen, bliver barnets madikkevarieretnok,ogdererrisikoforudviklingafjern-mangel.

MæLK FRA 3-åRS-ALDERENMager mælk• Frabarneterca.3år,anbefalesskummet-,mini-og

kærnemælk,idetbarnetnubørfåsammefedtind-holdimadogdrikkesomvoksneogstørrebørn.

• Hvissurmælksprodukterudgørenstordelafmæl-kemængden, bør de have et lavt fedtindhold ogværeafskummet-ellerletmælkstypen.

VAND Og ANDRE DRIKKEVARERkoldtvanderdetbedstebørnogvoksnekanslukketør-stenmed,ogdetbetydermegetforvelbefindendetatfånokatdrikke.Barnetkantilbydesvandfradenkoldehaneafkop,nårdetbegynderpåskemad.

Før6-måneders-alderenerdertaleomsmåmæng-derforatlærebarnetatdrikkeafkop.Seneregivesvand,nårbarneter tørstigt i løbetafdagenog lidt tilmålti-

Barnets mælk og mælkeprodukter fra nyfødt

Alder Mælketype

Under 6 måneder Modermælk,modermælkserstatning

6-9 måneder Modermælk,modermælkserstatning,småmængdersødmælkogsurmælks-produkterafsødmælk

9-12 måneder Modermælk,modermælkserstatning,størremængdersødmælkogsur-mælksprodukterafsødmælk

1 - ca. 3 år letmælkogsurmælksprodukterafletmælk

Over 3 år Fedtfattigemælkeprodukter,dvs.skummet-,mini-ogkærnemælk,samtsurmælksprodukterafsammeslags

læsogsåomsojadrik,risdrikoghavredrikside109.


kapitel 95

derne.Barnetharenmegetfinreguleringafsultogtørst,sommanmåstolepå.

Vandetskalværefradenkoldehane,fordidererstørrerisikoforuønskedestofferivandetfradenvar-mehane.Frabarneter4måneder,behøvervandetikkelængereatblivekogtførst.

Saft og juiceFrugtjuiceindeholderbådesukkerarterogsyre,ogkanlettagepladsenopfordenegentligemadogdesudenskade tænderne. industriel fremstillet grøntsagsjuice

kanindeholdeforholdsmæssigtmegetsaltogmåfra-rådes.

Ventsålængesommuligtmedatgivesaftogjuice.Hvis der gives saft og juice, bør den fortyndes medvandoghøjstgivesengang imellemogkunsomsmåsmagsprøver.Detgælderogsåi1-3-års-alderen.

lær hellere barnet, at det er dejligt at drikke vand.det frarådes at give saft, juice og andre søde drikke i sutteflasken på grund af risikoen for huller i tænder-ne. Brug kun sutteflasken til modermælkserstatning, udmalket modermælk og vand.

MeReOMBaRNetSMaD 95

kapitel 97

Industrielt fremstillet børnemadi de danske butikker findes mange forskellige børne-madsprodukter, som er industrielt fremstillede. pro-dukterneeroftestberegnettilbarnetsførsteår.pådetenkelteproduktfremgårdet,hvilkenalderbarnetbørhave,førmanservererproduktet.Udoverforskelligemærker af modermælkserstatninger findes tilskuds-blandinger,somermælkeprodukter,dermarkedsførestilatudgøreendelafbarnetskostefter4-måneders-alderen.

Derudoverkanmankøbegrødprodukter,dersæl-ges ipulverform,ogforskelligeformerforbørnemadpåglas:frugtmos,kartoffel-grøntsagsmosogmiddags-rettermedkartofler,risellerpastablandetmedgrønt-sagersamtfisk, fjerkræellerkød.endeligerdetogsåmuligtatkøbebabykiksogsaft.

Tilskudsblandingertilskudsblandingerkangivesfra4-måneders-alderen.

Mendereringengrundtilatgivetilskudsblandingeristedetformodermælkserstatningogsletikkeistedetformodermælk.Barnetharikkebehovfordetlidthø-jereindholdafproteinogvissemineraler,somtilskuds-blandingernemåindeholde.Samtidigerlovkravenetilindholdetstrengereformodermælkserstatningerendfortilskudsblandinger.

Giver man tilskudsblanding, bør barnet højst få 2flaskeridøgneti4til6-måneders-alderen.Mangeafdetypervælling,derkankøbes ibutikkerne,ertilskuds-blandinger.Detskalståivaredeklarationen.

grød og mosGrødprodukterogbørnemadpåglaskanindgåispæd-barnets mad i overgangsperioden, men indholdet vilhurtigt være for findelt og konsistensen for blød. Sånårbarnetskalbegyndeattrænetyggefunktionenved6-7-måneders-alderen,erprodukterneikkevelegnede,hvisdeudgørforstorendelafbarnetsmad.

Desuden er grødprodukterne ofte meget søde ismagen,fordideindeholderforskelligeformerforsuk-ker.Detertilsatbådeforatgøregrødensødogforatsikre,atenergiindholdetigrødenerhøjtnok.Mendesødegrødprodukterkanikkeanbefales,nårbørneneiovergangsperiodennetopskal lære,atmadensmageranderledesenddensødemodermælk.

Selvomindustrieltfremstilledegrødprodukterikkehar et højt fedtindhold, indeholder de tilstrækkeligmedenergifrakulhydrater(oftesukkerarter).Derskalderforikketilsættesekstrafedtstoftildisseprodukter.læsmereomfedtstofside85ogsukkerside87.

indhold af vitaminer og mineralerMangebørnemadsprodukter,somindustrienfremstil-ler,ertilsatvitaminerogmineraleriforskelligemæng-der.Detkanmanlæseivaredeklarationen.

Men hjemmelavet grød og mos har et naturligtindholdafdevitaminerogmineralerogandrestoffer,sombarnetharbrugfor.Deterlovpligtigtatsikre,atgrødprodukter ipulverform,hvormælker indeholdt,haretvist indholdafvitaminaogDogafkalk.Der-udovererdetikkenødvendigtattilsættevitaminerog

Grødprodukterogbørnemadpåglas


kapitel 97

mineraler. Så selvom de industrielt fremstillede pro-dukterertilsatenrækkevitaminerogmineraler,erdeikkeetbedrevalgendgodhjemmelavetgrødogmos.

Grødprodukter i pulverformDeflestegrødprodukteripulverformertilsatmælke-pulver,såmankunskaltilsættevandtilpulveret.Derfindesenkelteprodukterudenmælkepulver,hvormanskaltilsættemælk.Derforerdetvigtigtatlæsepåpak-kenhvergang.påpakkenskalderogsåstå,hvilkenal-dersgruppeproduktetegnersigtil.

GlutenindholdGrødprodukter,derindeholdergluten,fxfordihvedeindgåriproduktet,skalførstbrugesefter6-måneders-alderen.Detskyldesrisikoenforatudviklecøliaki,somerenkronisktarmsygdom,derindebærer,atmanikkekantålebl.a.hvede.

Grødlavetpåproduktermedgluten introduceresbedstlangsomtogistigendemængder,samtidigmedatbarnetfortsatammes.

Selvefter6-måneders-alderensbørmanikkeplud-seliggiveglutenholdigemadvareristoremængder,fxenellerflereportionerfuldkornshvedegrødhverdag.Væropmærksompå,omhvedeerhovedingrediensenidekiks,dersælgessombabykiksogmarkedsførestilatindgåiengrød.læsmereomglutenside105.

HoldbarhedBørnemadsprodukter må ikke indeholde farvestofferogkonserveringsmidler.Holdbarhedenforprodukter-nepåglasopnåsvedenkorteffektivvarmebehand-ling. låget skal ved åbning give en kliklyd, som er engarantifor,atglassetikkeharværetåbnet.

Andre produkterkravene til børnemader fastsat i en bekendtgørelse,somerbaseretpåeteU-direktiv.DetgivermulighedforogsåiDanmarkatsælgeforskelligeindustrieltfrem-stilledebørnemadsprodukter,sommankanfindeian-dreeuropæiskelande,fxkiksogdesserter.

kravenetildisseprodukterersåmilde,atdefxkanhavesammesukkerindholdsomandrekiksogdesser-ter.Dererderforingengarantifor,atdissebørnemad-sprodukterermereegnedetilatindgåibørnsmadendtilsvarendealmindeligeprodukter.

Deterheltunødvendigtatgivesødesager,somslik,is,kager,saftevandogsodavandtilspæd-ogsmåbørn.Disseprodukteroptagerpladsenforsundmad,ogdetøger risikoenforatbarnet ikkefårdenæringsstofferogandrestoffer,somdetharbrugfor.

MeReOMBaRNetSMaD 97

kapitel 99

De officielle danske kostråd giver nogle gode råd til,hvadmåltiderneskalbeståaf.i2005erdesenestedan-skekostrådkommet.Degældergenereltforvoksneogbørnfra2årogopefter,seboksenherunder:

princippernegælder stort setogså formaden til detlillebarn.Faktiskerdetkunenkeltespecifikkedeleafrådene og mængdeangivelserne, som ikke også gæl-der,frabarneterheltlilleogbegynderatspisemedaffamiliensmad.Deterbeskrevetidetfølgendeunderhvertenkeltråd.

Spis mere frugt og grønt – 6 om dagenSpis endelig meget frugt og grønt. Voksne og børnover 10 år anbefales 6 om dagen svarende til 600 gomdagenialt,mensbørnialderen4-10åranbefales300-500gafhængigafalderogstørrelse.Detkanlydeafmeget,mennårdet indgår iallemåltidersombe-skrevet her i bogen, er det let. Der findes så mangeforskellige frugteroggrøntsager,og såmangemåderattilberedeogserveredempå,atallekanfindefremtilforskelligeslags,somdekanlide.Nogleforetrækkerrågrøntsagerogfrisk frugt,andreforetrækkergrønt-sagernetilberedt–entenhelttraditioneltellerpånyemåder.prøvatvarieremellemforskelligeslags,ogsørgforatfåbådefrugtoggrønt–ogsågernedetungeretyper som rodfrugter, kål og bønner. Vælg årstidensfrugtoggrønt,såerdetbilligstogoftebedstkvalitet.

Grøntsagsmos og frugtmos er en naturlig del afovergangsmaden,mennårbarnetgårovertilatspisemedaffamiliensmad,gælderdetomatsørgefor,atfrugt og grønt stadig serveres for barnet. Bogen hergivermangetipsogopskrifter,somtilgodeserdette.

Detlillebarnskalhavefrugtoggrønthverdag–menikkeisåstoremængdersomstørrebørnogvoksne.

De8kostråd

• Spismerefrugtoggrønt–6omdagen• Spisfiskogfiskepålæg–fleregangeomugen• Spis kartofler, ris eller pasta og fuldkornsbrød

–hverdag• Sparpåsukker–isærfrasodavand,slikogkager• Spar på fedtet – især fra mejeriprodukter og

kød• Spisvarieretogbevarnormalvægten• Sluktørstenivand• Værfysiskaktiv–mindst30minutteromdagen


kapitel 99

Spis fisk og fiskepålæg – flere gange om ugenSpisfisk2gangeomugenveddetvarmemåltid,ellerengangomugenogsompålægnæstenhverdag.påden måde får større børn og voksne de anbefalede200-300gomugen–ogmindrebørnfårlidtmindre.Samtidiglæresnoglegodevaner.

Fiskindeholdernoglelidtandrenæringsstofferendfx kød,ognårman spiserfisk, reduceres risikoen forhjertekarsygdomme senere i livet. Varier mellem for-skelligeslagsfisk:spisbådefedefisksomlaks,sildogmakrel, og magre fisk som torsk, sej og rødspætter.Denneboggivermangetipsogopskrifter,somtilgo-deserdette.Storerovfiskskalbegrænsesbådetilbørn,gravideogammendekvinder,seleksikonside109.

Spis kartofler, ris eller pasta og fuldkornsbrød – hver dagDetterådgælderogsåbådestoreogsmå.Detervig-tigt,atkartofler,risellerpastaogfuldkornsbrøderenforholdsvis stordel afmadenhverdag, så indholdetaffedtikkebliverforstort.Voksneogstorebørnbør

dagligtspiseomkring500gafdisseprodukter,halvde-lensomkartofler,risellerpastaoghalvdelensombrødoggryn.Nogleharbrugforlidtmindre,andrelidtmere– det afhænger af, hvor stor man er, og hvor megetmanbevægersig.

Kartofler frem for pastaDekogtekartoflermåforetrækkesfremforkartofler,dererstegtismør,margarineellerolie,ellertilberedtiflødeog/ellerost.Deterogsåbedst,hvisderofterespiseskartoflerendrisogpasta.kartoflerneindehol-derflerekostfibreogandrenæringsstoffer.

Hvisfamilienspiserrisogpastaveddenvarmemadfleregangeomugenendkartofler,erdetendnumerevigtigtatspisetilstrækkeligtfrugtoggrønt, isærfriskfrugtogdetungeregrøntsager,somfxkål,rodfrugterogbønner.

Tungt, groft brød frem for hvidtBrødoggrynbidragermedbl.a.kostfibreidanskerneskost.Ogdererflestkostfibreifuldkornsprodukter.en

MeReOMBaRNetSMaD 99

kapitel 101

tommelfingerregel er, at mindst halvdelen skal værerugbrød og havregryn, så kan resten varieres mellemandre fuldkornsprodukter og finere hvidt brød. lige-gyldigthvilkentypebrød,derertaleom,erdetgodtatvælge’brødmedgodsi’,dvs.brødderliggertungtihånden.

Spar på sukker – især fra sodavand, slik og kagerSlik,is,læskedrikkeogsodavandindeholdermegetsuk-kerog ingenandrenæringsstoffer.Deterheltunød-vendigtatgivetilspædbørnogsmåbørn.Derskalikkesåmangesukkerholdigetingtil,førdeoptagerpladsenforrigtigmad.

Selvomdererplads til lidtmere sukker, jo størremaner,ogjomeremanbevægersig,såerdetikkenærsåstoremængder,sommangebørnogungespiserogdrikker.

Spisesformegetafdesukkerholdigetingnedsæt-tes muligheden for at få nok vitaminer og mineraler,og især formange sukkerholdigedrikkeøger risikoenfor overvægt. ‘lommekiks’ som mælkesnitte, kiks ogchokoladekiks,knoppersogsærligefrugt-yoghurterogfrugtkvarktilbørnindeholdermegetsukker iforholdtilandreingredienserogkanbetragtessomkageellerslik.Detsammegælderdemegetsukkerholdigemor-genmadsprodukter.lidtsukkerpåfxhavregrødenelleri frugtmosen,kanderimodværeengod idé,hvisdetgør,atgrødenogfrugtenspises.

Spar på fedtet – især fra mejeriprodukter og kødFamiliens mad skal ikke være for fed – især skal dentype af fedt, som kaldes mættet fedt, begrænses.Mættetfedtfindesisærimælkefedtogsmørogifedtikødogkødprodukter.Begrænsderforbrugenafsmør


FuldkornslogoetFoldkornslogoet “Vælg fuldkorn først” må siddepåprodukter,derharethøjtindholdaffuldkorn.“Vælgfuldkornførst”gørdetnemtatvælgefuld-kornsprodukterindenforbrødoggrynsamtrisogpasta.produkterudenmærkekandogværeligesågodeogindeholdeligesåmegetfuldkorn,daderertaleomenfrivilligordning.

læsmerepåwww.fuldkorn.dk

NøglehulsmærketNøglehulsmærketmåsiddepåmadvarer,derbidra-gertilengodogvarieretkost.Foratbrugemærketskalproducentenoverholdefastekravtilindholdaffedt,sukkerogsaltsamtkostfibre,hvordeterrele-vant. “Nøglehullet”gørdetnemtatvælgesundereprodukterindenforsammemadvaregruppe.produk-terudennøglehulsmærkekandogværeligesåsunde,daderertaleomenfrivilligmærkningsordning.

læsmerepåwww.altomkost.dk

kapitel 101

og margarine ved tilberedning af den varme mad –brug hellere lidt god madolie. Fede mejeriprodukter,som ost, fløde, græsk yoghurt og lignende skal ogsåbegrænses. Vælg kød med max 10 % fedt, eller skærdetsynligefedtpåkødetfra,indendetspises.

Mangedanskereerblevetgodetilatsparepåfedt-stoffetpåbrød,menrådetgælderstadig:Undgåfedt-stofpåbrødellerskrabbrødet–brughellerelidtplan-temargarine eller lidt god majonæse på brødet endsmør.Menværopmærksompå,atbådemagertkød,magremælkeprodukteroglidtfedtstofhørertilidensundekost,fordidebidragermedforskelligenærings-stoffer.kødogkødpålægsomleverpostejerfxvigtigekildertiljern.Seogsåafsnittetomvarieretmadherpåsiden.

Fedt til barnetDeter vigtigt, atbarnet frem til 1-års-alderen får lidtmerefedtimadenendrestenaffamilien.Detkangø-res ved at fortsætte med at tilsætte 1 tsk. fedtstof igrødenoggivelidtsovsellerfedtstoftildekogtekar-toffel-oggrøntsagsstykker,fremtilbarneter1år.Nårspædbarnetfremtil1-års-alderendrikkermodermælk,modermælkserstatningellersødmælk,fårdetogsålidtmerefedtendrestenaffamilien.

efter 1-års-alderenbehøverbarnet ikkemere fedti maden, for hvis barnet får mælkeprodukter af let-

mælkstypen,fårdetpådenmådelidtekstrafedt.Frabarneterca.3år,erdetbedstmedskummet-ellermi-nimælkligesomforstørrebørnogvoksne.Rådetomatbegrænsefedtstofpåbrødgælderogsåforsmåbørn,læsfleretipsogideertilpålægside27.

Spis varieret og bevar normalvægtenSpis varieretDennedelafrådetgælderalle–ogsåsmåbørn.alledevitaminer,mineralerogandrestoffer,dererbehovfor,findesimadvarer,menimegetforskelligemængderfradenenemadvaretildenanden.Deterderforvigtigtatspisevarieret.

Mankanlæreatspisevarieretvedatopdelemadeni4grupper,derialtindeholder13typermadvarer:1. Brød,gryn,kartofler,ris,pasta2. Frugt,grøntsager3. kød,fisk,mælk,ost,æg4. OglidtfedtstofDerskalspisesmestfragruppe1og2.Vedhvertmåltiderdetderforgodtatspisebrød,gryn,kartofler,risellerpastaplusfrugtog/ellergrøntsager.

isærhovedmåltidernemådesudenogsågerne in-deholdeentenkød,fisk,mælkeprodukter,ostelleræg,menkunimindremængder.

lidtsmør,plantemargarineogoliehørerogsåmedtilvarieretmad,mendetbørværeismåmængder,ogstørstedelenmågerneværevegetabilsk(plantemarga-rineogplanteolier).

variation inden for grupperneDer er først tale om en varieret mad, når man veks-lermellemforskelligemadvarerindenforhvergruppe.

MeReOMBaRNetSMaD 101

Vil du vide mere …Findmere informationomde8 kostrådog sundmadpåFødevarestyrelsenshjemmeside:www.altomkost.dk.

kapitel 103

Spis således mange forskellige slags frugt og grønt.Varier også mellem forskellige typer kød og mellemforskellige fede og magre fisk. Spis også forskelligebrødtyper.Derfindesmangeforskelligevelsmagenderug-oghvedebrød.

Mangebrødtyperogbollerermegetluftige.Givistedetbrødogbollermedenvistyngdeogoftebrødogbollerbagtafgroftmel.Spisogsågernemangekar-toflerogvariermedforskelligesmagsvarianterafrisogpasta.

Bevar normalvægtenatbevareennormalvægtlivetigennemerforbundetmed et optimalt helbred og velvære. Det er megetsværtat slippeafmedovervægt,hvisdetharudvik-letsig–detgælderbådeforbørnogvoksne.Forebygderforhellereovervægtoggribinditide,hvisvægtenbevæger sig for meget op ad. Spis efter kostrådene,skæreventueltnedpånogleafportionerneogøgdenfysiske aktivitet. lærbarnetglædeved sundmadogvedatbevægesig.

Normalvægtenblandtspæd-ogsmåbørnerheldig-visetvidtbegreb.Undladatfokuserepåbarnetsvægt.

Fokuserhellerepåfamiliensmad–deterden,derblivergivetvidere tilbarnetpå længere sigt. Søg rådhos læge og sundhedsplejerske ved bekymring over,ombarnetvejerforlidtellerformeget.etbarn,dererbuttetismåbarnsalderen,vokserletfradet,nårkost-rådenefølgesifamilienogmulighederneforfysiskak-tivitetertilstede.

Sluk tørsten i vandDetterådgælderogsåalle–ungsomgammel.

Sodavand og saftevand indeholder meget sukker.lærhellerebarnetatslukketørstenivand,fradeterheltlille.light-drikkekangivesyreskaderpåtænderneligesomdesukkerholdigedrikke,og lightprodukterermåskemedtilatvænnebørnogvoksnetil,ataltskalsmagesødt.light-drikkeerderfor ikkeet ligeværdigtalternativtil rent,koldtvand.læsmereom‘Vandogandredrikkevarer’side94.

Vær fysisk aktiv – mindst 30 minutter om dagenallehargodtafatrøresighverdag–voksnemindst30 min. og børn mindst 60 min. Det hjælper med tilatbevarenormalvægtenoggivervelværetilstoreogsmå.Bevægelseskalindihverdagen:Cyklpåarbejdeogiskole.tagtrappen.Gåentur.Vælglegeindeogude,hvor man bevæger sig – og få både børn og voksnemedilegen.Oggågernetilsporténellerfleregangeomugen.

Forsmåbørnerdetogsåvigtigt,atmulighederneforatbevægesigerder.Småbørnskalnedpåettæp-pepågulvetogrullerundtogøvesigiatkravle.

Deskalhavemulighederneforatøvesigiatrejsesigopoggå.Deskaløve iathoppepåskødetafenvoksenellerenstørresøskende,ogdeskaludatlegeidenfriskeluft.

Nårbørnbringesoghentesidagplejenellervugge-stuen,erdetogsåvigtigt,atdeselvgårtilogfrabilen,cyklenellerklapvognen.

102 MeReOMBaRNetSMaD

kapitel 103

6Mereinformation

leksikon•104

Omdvd’en•111

Supplerendeopskrifter•113

Hvisduvilvidemere•116

kapitel 105

AllergiForebyggelseBørn,hvisforældreellersøskendeharellerharhaftenallergisksygdomdiagnosticeretafenlæge,harensær-ligrisikoforatudvikleallergi.

Uansetombarneterisærligrisikoforatudvikleal-lergiellerej,hardetingenforebyggendeeffektatgivesærligmad,nårbarnetermereend4måneder.

Sundhedsstyrelsenanbefalerfølgendetilbørnmedsærligrisikoforatudvikleallergi:• Hvisbarnetharbehovforvæskeudoveramningi

deførstelevedøgntilbydesvandellerhøjthydroly-seret modermælkserstatning. Spørg sundhedsple-jersken.

• Dettilstræbes,atbarnetudelukkendeammes,ind-tilbarnetermindst4måneder.Hvisamningikkeermulig eller tilstrækkelig i de første 4 levemåneder,anbefaleshøjthydrolyseretmodermælkserstatning.

• efter de første 4 levemåneder er anbefalingernesom til andre børn. Man kan give almindelig ko-mælksbaseretmodermælkserstatning.Skemadmå,som til andre børn, tidligst gives, når barnet er 4månedergammelt.

Ved mistanke om allergi over for noget i maden børman kontakte sundhedsplejersken eller lægen. Førsthvislægenharkonstateret,atbarnetharudvikletallergiogordineretendiæt,børbarnet sættes påendiæt,derudelukkerenellerflerefødevarer.

FiskFisk er sundt, fordi de indeholder meget D-vitamin,jodog selen, sommangedanskere netop får for lidtaf.Fiskindeholderogsåsundefiskeolier(n-3fedtsyrer).Veddagligtatspiseforskelligefisksompålægogfisktilaftensmadengangomugen,nedsættesdesudenrisi-koenforbl.a.hjerte-karsygdommesenereilivet.

Børnunder3årbørdoghøjstspise25gpr.ugeafdestorerovfisksomtun(bøffer),sværdfisk,sildehajoggeddepga.indholdetafkviksølv.Dåsetunerderimodiorden,dadegenereltindeholdermegetlidtkviksølv,fordideterungefisk.

andrefiskerderikkedesammebegrænsningerpå.Det er bedst at spise varieret af både fede fisk somlaks, sild og makrel og magre fisk som sej, skrubber,rødspætterogtorsk.

leksikon

Læs mere om allergipjeceromforskelligeformerforallergiogover-følsomhed,bl.a.mælkeallergiogcøliaki,kandownloadesgratisfraSundhedsstyrelsenshjemmesidewww.sst.dkogFødevarestyrelsenshjemmesidewww.fvst.dkpjecerneerudgivetafMinisterietforFødevarer,landbrugogFiskeri,DtUFødevareinstituttet,Fødevarestyrelsen,astma-allergiForbundetogSundhedsstyrelsen.

104 MeReiNFORMatiON

kapitel 105

For tidligt fødte børnBørn, som er født for tidligt (præmature børn), harmindre depoter af vitaminer og mineraler i kroppen,end fuldbårne børn. Der er derfor særlige anbefalin-gerfortilskudtilpræmaturebørn.talmedlægenellersundhedsplejersken.

Detkanværesværtatvurdere,hvornårbarnet,dererfødtfortidligt,børbegyndemedskemad.Detafhæn-gerbl.a.af,hvormegetfortidligtfødtbarneter,oghvorsultentbarneter.Dermåderforaltidtagesindividuellehensyn.talmedlægenellersundhedsplejersken,nårdumener,barnetharbrugforatbegyndepåskemad.

Frosne bærVitaminer,mineralerogandregodestofferfrafrugtoggrøntkanogsåfåsvedatbrugedefrosnevarianter,nårdetskalværenemt,ellerdeterudenforsæsonen.Storkøkkenerog institutioner,der lavermadtilbørn,anbefalesatkogealleslagsfrosnebær,indendeanven-desidesserter,smoothies,yoghurtoglignenderetter.Hvis man derhjemme også vil være helt sikker på atundgå infektion fra frosne bær, skal bærrene koges(boble)etminut,førdespises.

kogeanbefalingengives,fordidererenmegetlillerisiko for, at bærrene indeholder virus. anbefalingengælderkunfrosneogikkefriskebær,daviruspåfriskebærsvækkes,nårdeudsættesforsollyselleropbeva-resvedstuetemperatur.tilgengældkanviruspåfrosnebæroverlevefrysning.

Deteraltidengodidéatskyllefriskebærogfrug-termedvand,førdespises.eventuellevirusogbakte-rierfjerneshervedheltellerdelvist.

Dentypevirus,derkanfindesibær,kangivesymp-tomer som utilpashed, kvalme, diarre, opkastninger,

mavesmerterogletfeber.SygdommenerbedstkendtsomRoskildesyge.

Frysning og optøning af spædbarnsmadi overgangsperioden kan det være en fordel at lavestørre portioner af kød, fisk, grøntsager og frugt ogfrysedetimindreportioner,derpassertiletmåltid.

Manskalaltidsikresig,atdenemballage,manbru-ger,bådeeregnettilkontaktmedmadogtilopbeva-ringvedfrost.Detkanværevistved“Glasoggaffel-symbolet”og“is-krystal-symbolet”,ellerderkanstå“tilfødevarer”og“tilfrost”.Desudenerdetvigtigtatlæsebrugsanvisningen.

Manskalogsåsikresig,atnedfrysningenafmadengårhurtigt.Hererportionensstørrelseogformafgø-rende(atdenerlilleog/ellerflad).• isterningebakkerellersmåplastbægrelagtienfrost-

posekanværegodeatfrysemadennedi.Mentjek,atdeeregnedetilmadogtilfrost.

• Madenkanopbevares1månedstid ifryseren,nårtemperaturenholdespå-18graderellerderunder.

• Spædbarnsmad, som har været frosset, må aldrigfryses igen. Den skal kasseres, hvis den har væretoptøet.

• kødogfiskoptøsienskålikøleskabet.Optøningienplastposeikoldtvandkanbruges,hvisdetskalgåhurtigt.Optøningivarmtvandfrarådespågrundafstorbakterievækst.

MeReiNFORMatiON 105

tilfødevarer tilfrost

kapitel 107

• Frugtoggrønt,somskalkoges,optøsdirekteigry-de fra fryser. Herved bevares smag, vitaminer ogmineralerbedst.

• Værsikkerpå,atmadensmagergodtvedaltidselvatsmagepådenførst,menbrugenandenskeendbarnet.

Grødkaniprincippetogsåfrysesnedismåportioner.Men vent med at tilsætte modermælkserstatning tilgrødentilefteroptøning.

glutenintolerans Gluten kan hos disponerede mennesker fremkaldesygdommen cøliaki. Hvis sygdommen ikke erkendesogbehandles,medførerden, at tarmen ikke kanop-tagemangenødvendigenæringsstoffer.personermedcøliakimåholdeenlivslangdiætudengluten.Glutenfindesikornprodukternehvede,rug,bygoghavre.ind-holdet i hvede er betydeligt højere end i de tre an-drekornsorter.Majs,ris,boghvedeoghirseindeholderikke gluten. Man mener, at introduktionstidspunktetogmængdenafglutenharbetydningfor,omsygdom-menudvikles,mendeterikkeendeligtbevist.Dahyp-pighedenafsygdommeniDanmarkermegetlav(1udaf5000børn)imodsætningtiliSverige(1udaf300),erdergrundtilatfastholdedeeksisterendedanskeret-ningslinierforintroduktionafglutenikosten.

Derforbørmanikkegivebarnetglutenholdigmadfør6-måneders-alderen,ogherefterbørindtagetstigegradvist.

Havregrød og øllebrød kan gives fra 6-måneders-alderen.Deter ihveden,destørstemængderglutenfindes. Derfor skal man ikke give grød udelukkendebaseretpåhvedefortidligt,hellerikkeefterde6må-

neder,forsåblivermængdenafglutenhurtigtforstor.Væropmærksompå,atmannagrødlavesafhvedegryn,ogatspeltogsåerenformforhvedeog indeholdergluten.

Desuden laves grød med hvede ofte af fuldkorns-hvedemel eller hvedeflager. industrielt fremstilletfuldkornsgrødharogsåethøjt indholdafhvede.Glu-tenindtagetbørstigegradvist iovergangsperioden,ef-terhåndensombarnetogsåfårbrød.

grønt dryspåpersille,purløgogandrekrydderurterogbladgrønt-sagerkanderværejordogdermedjordbakterier–selveftergrundigvask.Bakteriernekanvoksevedhenstandoggenopvarmning,ogdekanmedvirketildannelseafnitrit. ‘Grøntdrys’påvarmmadmåderfor ikkegivestilspædbørnogsmåbørn.Friskekrydderurterogblad-grøntsagermådoggerneanvendesivarmeretter,hvisdekogergrundigtmed.

Spædbørnogsmåbørnmågodtfå ‘grøntdrys’påkoldmad,menalrestemadmedgrøntdrysskalkasse-res.læsdesudenom‘Nitratognitrit’samt‘Restemad’påside107og108.

HonningHonningfrarådestilbørnunder1årpågrundafrisikoforspædbarnsbotulisme.Honningkanindeholdebak-teriesporer, der i fordøjelseskanalen hos spædbørn,der ernæres af mælk, kan opformeres og danne detgiftstof,somgiversygdommen.

Spædbarnsbotulismeerenalvorligforgiftning,somkanundgåsvedatundladeatgivehonningførbarneterfyldt1år.Bakteriesporerneerikkepåsammemådefarligeforbørnoveretårogvoksne.

106 MeReiNFORMatiON

kapitel 107

Kerner og kostfibreNårmanskalvælgebrødtilbarnet,mådetgerneværelidttungtidet,oglavetaffuldkornsmel.Mendetbe-tyderikke,atmanskalgåefterbrød,hvormankansedehelekerner.

Børnskalhavekostfibrefradenmad,despiser,bl.a.fordikostfibreermedtilatholdemavenigang.kost-fibrefårmanfrafrugtoggrøntsagerogfrakornpro-dukterne,isærfrabrøddererlavetafgroftmelogfrahavregryn.

kostfibrefindesikornetsskal.Groftmelsomrug-mel,grahamsmelogfuldkornshvedemel,oghavregryn,erlavetafdehelekerner,dererblevetformaletellervalset,såskallenskostfibrekommermed.Brødetkanaltså indeholdekostfibre, selvomman ikkekansedehelekerneribrødet.

Mangerugbrødoggrovbrødindeholderogsåhelekerner,der ikkeerknustellerformalet.Detkanværehelerug-ellerhvedekerner,mendetkanogsåforek-sempelværesolsikkekernerellerhørfrø.Detkansmagegodt,menhvismanikketyggerkernernegodt,kommerdeheleudidenandenende.Derforharsmåbørnin-genglædeafdehelekerner,ogfårdeformange,giverdetenmegetløsafføring.

Desuden har hørfrø og solsikkekerner et ret højtindholdaftungmetalletcadmium,deropkoncentreresikroppenogpå længeresigtkanskade isærnyrerne.Manskalderforikkeindtagefrøeneiforstoremæng-der.andreolieholdigefrøsomsesamfrø,pinjekerner,græskarkernerogbirkesharetvæsentligt laverecad-miumindholdendsolsikkekerneroghørfrø.

Foratbegrænse indtagetafcadmiumfraoliehol-digefrøsomsolsikkekerneroghørfrø,anbefalerFøde-varestyrelsengenereltforalle:

• Solsikkekerner og hørfrø bør ikke spises i størremængder.

• kernernebørikkebrugestilfremstillingafmælkeer-statningfxtilmælkeallergikere.

• Solsikkekerneroghørfrøkanderimodgodtbrugesibegrænsetomfangibl.a.brød,hvordeindgårsomenmindredel.

• Solsikkeolieoghørfrøoliekananvendessomandreplanteolier,dacadmiumikkekommeroveriolien.

Husk det generelle kostråd om at spise varieret. Detgælderogsåforbrød.ladmindsthalvdelenværerug-brødoghavregryn.Såkanrestenvarieresmelleman-drefuldkornsprodukterogfinerehvidtbrød.læsogsåside99ogomFuldkornslogoetside100.

Kosttilskud og naturlægemidlerBortsetfratilskudafD-vitaminog jernerkosttilskuduegnedeogunødvendigeforbørnunder1år,ognatur-lægemidlerbørikkebrugestilbørnunder2år.

KøkkenhygiejneGodkøkkenhygiejneer rigtighåndteringafmadvarer.Godkøkkenhygiejneervigtig,ikkemindstnårdetdre-jersigommadtilspædbørn,somellerskanfåpådragetsigetmaveonde,daderesforsvaroverforbakterierermindreendældrebørnsogvoksnes.

Godkøkkenhygiejneopnåsved:• atundgåatspredebakteriermellemråmadvarer.

Fxvedikkeatbrugedesammeredskabertilkødoggrøntsager,oghellerikkemellemråogfærdiglavetmad

• attøfrostvareropienskålikøleskabet

MeReiNFORMatiON 107

kapitel 109

• atsætteresterfradagensmåltiderpåkølmeddetsamme,atsætteenvarmrestmadindikøleskabet,såsnartdenerdampetaf,samt

• atsættesinemadindkøbpåkøl,straksmankom-merhjem.

MikrobølgeovnModermælkserstatning kan opvarmes i mikrobølge-ovn, blot skal flasken rystes pga. ujævn opvarmning.enportiongrød,frugt-ellergrøntsagsmoskanogsålettilberedesimikrobølgeovn.Foratfådenrigtigekonsi-stens,måmanprøvesigfremmedattilsættemereel-lermindrevand.tilsætmælkogfedtstof,somangivetidennebogsopskrifter.

Huskatrøreimaden,damadimikrobølgeovnvar-mesmestopimidtenogmindreiyderkanterne.Følgdesudenmikrobølgeovnensbrugsanvisningogvejled-ningomtilberedningogkogetider.

Nitrat og nitrit i grøntsagerGrøntsagerharetnaturligt indholdafnitrat,somdogpåvirkesafgødningsforholdene.Noglegrøntsagersomspinatogrødbedeharaltidethøjtindholdafnitratoganbefalesførstefter6-måneders-alderen.Nitraterikkeisigselvsundhedsfarligt,menomdannes lettilnitrit. imadenkannoglebakterietyperomdannenitrattilnitrit,men der kan også ske en omdannelse i mundhule ogmave.

Nitrit i stor mængde giver opkastning og blåfarv-ningafhuden,fordinitritreagerermedblodetshæmo-globin,sådetikkekanbindeogtransportereiltrundtikroppen.

Manved,atspædbørnunder3månederersærligtfølsommeover fornitrat/nitrit.Derforanbefalesdet

somenekstrasikkerhedatventetilefter6-måneders-alderenmedatgivespinat,rødbede,fennikelogselleri,derharethøjtindholdafnitrat.

i 6-12-måneders-alderen bør nitratrige grøntsagersom tommelfingerregel kun udgøre en tiendedel afmosen/retten.Hvisnitratrigegrøntsager som fx rød-bederellerspinatindgårietmåltidienstørremæng-de,børdekunserveresforbarnetengangimellemfxmedca.14dagesmellemrum.

Peanuts (jordnødder) og andre nødderManbørikkegivehelenødder,peanuts(jordnødder),popcornoglignende,førbarnetermindst3,årafhæn-gigafbarnetsudviklingogevnetilattyggemaden.Detskyldes,atdeletkommergaltihalsenogdermedrisikoforfejlsynkning.

RabarberRabarber er bl.a. velegnede til grød, kompot, suppeogmarmelade.Brugesrabarbermereendensjældengang,erdetgodtattilsætte‘Nonoxal’(kalkchlorid)un-derkogning.Dervedforhindresdet,atsaftenirabarberreagerermedkroppenskalk,sombl.a.giverubehage-ligereaktionerpåtænderne.

RestemadForatholdedannelsenafbakteriernedeerdetvigtigtathåndtererestemadpåfølgendemåder:• Varmttilberedteretterskalindenfor3timerenten

spisesellerstillesikøleskabet.• en varm rest mad skal helst straks i køleskabet, så

snartdenholderopmedatdampe.Rørrundtiret-ten, så køler den hurtigere. Større portioner mednylavetmadafkølesbedstiengrydemedkonstant

108 MeReiNFORMatiON

kapitel 109

iskoldtvandellervedatskabeenstoroverfladefxvedatdeleportionenimindreskåleellerpåetstortfad.

• Hold ikkemadenvarmtil familiemedlemmer,somskalspisesenereenddenøvrigefamilie,menafkølogvarmmadenopigenligefør,denskalspises.

• Genopvarm maden omhyggeligt. Det er ikke nok,atdenkunerlunken.Rørrundtiretten,såvarmenfordelersig,ogalmadenigrydenkoger.

• Rettereller resterafvarmttilberedteretter inde-holdende friske krydderurter og bladgrøntsager(fxspinattærte,persillesovsogstuvetkål)mågodtgenopvarmes,såfremtovenståendehygiejnereglereroverholdt.

• Resteraf koldmad, fxpålæg, skal i køleskabmeddetsamme.

• enrestkoldmadpyntetmedgrøntdrysskalaltidkasseres.

• tagkundenmadoppåtallerkenen,sombarnetkanspise,og smid resterneud,hvisbarnet ikke spiserop,dadekanværeforurenetafbakterierfrabar-netsmund.

læsogsåom‘Grøntdrys’side106og‘Nitratognitrit’side107.

Rosiner og anden tørret frugtBørnbørkunspiserosinerimindreportionerogikkehverdag.Småbørnunder3årbørikkespisemereendca. 50 gram rosiner om ugen, mens større børn kanspiseflererosiner.Rosinerkanhaveethøjtindholdafsvampegiften ochratoksin a, som stammer fra skim-melsvampe og er kræftfremkaldende. Det betyderikkenoget,hvisbørnenespisermangerosineréndag

og ingendenæste. Deter det totale indtagoverenlængereperiode,somskalbegrænses.

Derer ikkedesammeproblemermedandentør-retfrugt.tørretfrugt,herundertørretfrugtpålæg,eret alternativ til slik og andre søde sager, men bør li-gesomandre søde sagerbegrænses, fordidetharethøjtenergiindhold,ogdermedkanøgerisikoforover-vægteller tagepladsenop for andenmad.Dethøjeenergiindholdstammerfradetnaturligesukkerindholdidentørredefrugt,somdesudenhartendenstilatkli-strefastitænderneogdermedøgerrisikoenforhul-leritænderne.tørretfrugtkanikkeerstattedenfriskefrugtismåbørnsmad.

Sojadrik, risdrik og havredrikSojadrik, risdrik og havredrik har intet med mælk atgøre og kan hverken anvendes som modermælkser-statningellersomfuldgyldigealternativertilkomælk.

Sojadrik har nogenlunde samme proteinindholdsomkomælk,menetlaverenaturligtindholdafvitami-nerogmineraler.Sojaerrigpåisoflavoner,dvs.stoffermedsvageøstrogenlignendevirkninger.Dererusikker-hedomkort-oglangtidsvirkningerneafethøjtindtagafdissestofferidentidligebarndom,bådehospigerog drenge. Sojadrik kan tidligst anvendes fra 2-årsal-deren, forudsat at barnet spiser varieret og voksernormalt,menkandogindgåismåmængderimadlav-ningen fra 1-årsalderen. Nogle typer sojadrik er tilsatkalkogindeholderligesåmegetkalksomkomælk–læsvaredeklarationen.

Risdrikoghavredrik indeholdermeget lidtproteinogharikkenogetnaturligtindholdafvitaminerogmi-neraler.Derforkandisseprodukterhverkenbrugessomerstatning formælkellermodermælkserstatning,men

MeReiNFORMatiON 109

kapitel 111

børn.Seneresuppleresmadenmedlinser,bønner,for-skelligevegetarpostejerogevt.æg.

Forlakto-vegetareroglakto-ovo-vegetarergælderde samme fedtstofanbefalinger og vitaminanbefalin-ger som for andre børn. en kost som kun udelukkeræg,kødogfiskerikkeproblematisk,nårmadenellerservarieret.

VællingVællingerdetsammesomtyndgrødogblevoprinde-ligtspistmedskesomalandengrød.Vællingtilspæd-børnertidligereblevet lavetafmajsstivelse.Detmå istedetanbefalesatlaveentyndgrødpåmajsmel,ris-mel,boghvedemelellerhirseflager,daindholdetafvi-taminerogmineralerermegetlavtimajsstivelse.Dentyndegrødgiveskuntilbarnetienkortperiode,mensbarnetvænnersigtilskeen.

industrielt fremstillede vællingprodukter fx majs-vælling, risvællingog lignende sælgesmedvarebeteg-nelsen tilskudsblandinger, og sammensætningen leverop til lovgivningen om tilskudsblandinger, dvs. at derbl.a. er et minimumindhold af jern, protein og energiiprodukterne.ifølgevællingpakkernesvejledning,kanvællingernegivesiflaske.

Menmankangodtkaldeetproduktvællinguden,atdetertilskudsblandinger,ogsåkanindholdetaffxjernvære betydeligt lavere end i en tilskudsblanding. læsderforvaredeklarationen,oglæsmereomtilskudsblan-dingerside96.

Mendereringengrundtilatgivetilskudsblandingeri stedet formodermælkserstatningog slet ikke i ste-det for modermælk. Giver man tilskudsblanding, børbarnethøjst få 2 flasker i døgnet i 4 til 6-måneders-alderen.

dekanbrugesimindreudstrækningimadlavningentilmælkeallergikere,fxisammenkogteretterellersovs.

Vegetarisk madDe3almindeligstevegetariskemadtyperervegankost,somudelukkendebestårafvegetabilskefødevareroghvoringenanimalskeproduktermåspises;lakto-vege-tariskmad,somindeholdermælkogmælkeproduktersamt lakto-ovo-vegetarisk mad som udover mælke-produkterogsåindeholderæg.

vegankostForspædbørnkandetværesværtatfåenerginokmedenvegankost,ogderkanværerisikoforfejlernæringogvitaminmangel.Madenkanhaveentendenstilathaveet lavt indholdafenergiog samtidig fyldemegetpåtallerkenen.Spædbørnkanhavesværtvedatspisesåstoremængdermadvedmåltiderne.Derforkanvegan-kostikkeanbefalestilspædbørn.

lakto-vegetarer og lakto-ovo-vegetarerMælkenogdenførsteskemadtilbarneterdensam-me for lakto-vegetarer, lakto-ovo-vegetarerogandre

110 MeReiNFORMatiON

RisdrikDereririsdrikfundetsmåmængderafdetgiftigegrundstofarsen.Ogsåafdengrundbørsmåbørnundgå risdrik i store mængder, som fx erstatningforkomælk.Særligsmåbørnunder10kgbørikketilbydesrisdriksommælkeerstatning,daderesdag-lige indtagelse af arsen kan nå op på det niveau,somikkebøroverskrides.

kapitel 111 MeReiNFORMatiON 111

Omdvd’en

idennebogerindlagtendvd,dergennemgårdefor-skelligeperioder, sombarnetgennemlever, indendetuden særlige forholdsregler spiser helt som resten affamilien.Dvd’enindeholdersmåfilmomhverperiode:4-6måneder,6-9måneder,9-12månederog1-2år.Fil-meneviserbl.a.hvilkenmad,detergodtatstartemed,hvordanmadentilberedes,hvordanmadenskonsistensskalvære i taktmed,atbarnetvokser,ogflereandreting.

Filmeneeroptagetmedfamiliermedforskelligkul-turelbaggrundogerspeaketpådansk,engelsk,tyrkisk,arabisk,somaliogurdu.Denmad,dertilberedeserfor-skellig afhængigaf,hvilkenkulturelbaggrund familienhar.Menalleopskriftererudarbejdetihenholdtildedanskeanbefalingerformadtilspæd-ogsmåbørn.an-befalingernekandulæsemereomidennebog.

pådvd’enkanduvælgesprogsamtdenaldersgruppe,derpassertilditbarn.

Hverperiodebliverafsluttetmed,atdevæsentlig-stebudskaberbliverlistetop.Budskabernekanduogsåfindeher:

4-6 måneder• Barnetsvigtigstenæringermodermælkellermoder-

mælkserstatning.Givikkesødmælk.• Mellem 4- og 6-måneders-alderen er det barnets

parathedogudvikling,derafgør,hvornårmanskalbegyndeatgiveandenmadendmælk.

• Skemadenskalværeflydendeogcremetistarten–madengøreshurtigtfastereikonsistensen.

• tilsætenteskefuldplantemargarine,smørelleroliepr. portion hjemmelavet grød og grøntsagsmos,fremtilbarneter1år.

• istartenerskemadenatbetragtesomsmagsprøverog tilvænning til forskellige smagsindtryk. Fortsætmedatgiveforskelligesmagsprøverogsånårbarneterbegyndtat spise lidt størreogmættendepor-tioner.

• HuskatgiveditbarnD-vitamindråber.

6-9 måneder• Nårbarneter6måneder,skaldetigangmedskemad.• Barnetskalfortsatammesellerhavemodermælks-

erstatning.• Gørefterhåndenmadengrovereogfastere,såbar-

netkanlæreattygge.tilbydmegetforskelligtmad,ogsåkødogfisk-sålærerbarnetatmadkansmageforskelligtoghaveforskelligkonsistens.

• lærbarnetatdrikkeafkop–vandfravandhanenellermodermælkserstatning.Dermåkungivesgan-skelidtsødmælk,fxlidtigrøden.

• ladbarnetøvesigiatspiseselvmedfingrene.• Huskbarnetskalhave jerntilskud,hvisdet ikkefår

mindst400mljernberigetmodermælkserstatningidøgnet.


kapitel 113

9-12 måneder• Barnetskalmaks.have7,5dlmælkidøgnet.yoghurt,

modermælkserstatning og grød kogt på mælk ermedregnet.

• Nedsætbarnetsmælkemængdeiløbetafperioden,sådenved1-års-alderenermellem3,5og5dlidøg-net.

• Barnetmåbegyndeatfåsødmælkikoppen.• Fortsæt med at tilbyde barnet meget forskelligt

mad.• Barnet kan spise med af familiens mad, men pres

ikkebarnettilatspise.• Barnetskalhavemulighedforatspiseselvmedfing-

reneogøvesigmedske.• prøvigenefternogledage,hvisderernoget,barnet

ikkeumiddelbartkanlide–barnetssmagforandrersig,ogbørnskaloftesmagemadenmangegange,førdeacceptererden.

• Barnetskalstadighavejerntilskud,hvisdetikkefårmindst400mljernberigetmodermælkserstatningidøgnet.


1-2 år• ladbarnetfåletmælkogvandafkop.Sødmælkog

sutteflaskeerikkelængerenødvendig.• appetittenkansvingemeget,presikkebarnettilat

spise.• Giv sunde mellemmåltider. Så gør det ikke noget,

hvisbarnetikkespisersåmegettilhovedmåltiderne.• prøvigenefternogledage,hvisderernoget,barnet

ikkeumiddelbartkanlide–barnetssmagforandrer

sig,ogbørnskaloftesmagemadenmangegange,førdeacceptererden.

• ladbarnetspiseselv–iløbetaf1-års-alderenbliverdetikkenødvendigtatmadebarnetlængere.

• Husk at give dit barn D-vitamindråber. tal medsundhedsplejersken om, hvor længe dit barn skalfortsættemedD-vitamin.

Inspiration til madlavningenafhængigt af ens etniske oprindelse har man typiskforskellige foretrukne madvarer, spisevaner og mid-dagsretter.pådvd’enlaverogspiserfamilierneforskel-ligeretter,derertypiskefordereskultur.Hvisdubliverinspirerettilatlavenogleafretternefradeforskelligekulturer,dermedvirkerpådvd’enkandufindeopskrif-ternepåside114-115.

Dukanogsåfindeinspirationtilbarnetsogfamiliensmadibogensandrekapitler,derligesomfilmenerop-deltiforskelligeperioder.

alle opskrifter − både i bogen og dvd’en − er til-passetdedanskeanbefalinger for sammensætningafbarnetskost.

112 MeReiNFORMatiON


Supplerendeopskrifter

TOMATSOVS Somalisk familie

pådvd’enserverestomatsovsentilovnbagtlaks,side71,samtmajskolberogløseærter,seopskrifternetilhøjre.

1løg,60grensetvægt2½spsk.olie1ds.hakkede,flåedetomater,400g1tsk.sukker½tsk.saltpeber

1. løgrivesfintogsvitsesiolien,udenattagefarvei1-2min.

2. tomaternehældesved,ogblandingenkogesopogsimrer,ca.2-3min.

3. Smagestilmedsukkersaltogpeber.

MAjSKOLBER og LøSE æRTER Somalisk familie

pådvd’enserveresmajskolberogløseærtertilovnbagtlaks,side71,ogtomatsovs,tilvenstre.

3-4majskolber1½litervand½tsk.groftsalt350gfrosneløseærter

1. Fjerndækblade,trådeogdetnedersteafstokkenframajskolberneogskyldem.

2. komkolberneikogendevandtilsatsalt,ogkogdemvedjævnvarmeogunderlågica.10-15min.ellertildeermøre.

3. tilsætherefterdefrosneærter.4. Nårvandetkogerigen,hældesgrøntsagernetil

afdrypning.

BULgURPILAV Tyrkisk familie

pådvd’enserveresbulgurpilavtilovnbagtlaks,side71,ogbønneritomat,seopskriftenpånæsteside.

2spsk.olivenolie100gløg,rensetvægt300gbulgur6dlvandellerbouillon1tsk.salt,hvisderikkebrugesbouillon.1,2dlvand

Derfindesopskrifteribogentildeflesteafderetter,derlavespådvd’en,seopskrift-registeretside40.

Dogerderifilmenemeddeetniskefamiliernoglefåeksemplerpåretterogtilbehør,somikkeeromtaltibogen.Opskrifternepådissekandufindeher.

Opskrifternetilfamiliensmaderberegnettil2voksneog2børnover1år.

kapitel 115

1. Olienkommesientykbundetgrydeogopvarmes.2. løgismåterntilsættesoggennemvarmes–de

skalværeklare.3. Bulgurkommesi,ogderomrøres.4. Vand,grønt-ellerkyllingebouillonhældesved.5. pebertilsættes.Salttilsættes,hvisderikkebruges

bouillon,derisigselvindeholdersalt.Deromrøres.6. Bulgurpilavenkogervedsvagvarmeogunderlåg

ca.20min.7. Smagestil,oghvilerca.10min.førservering.

Opskriften er med inspiration fra bogen ‘Mad, livsglæde og integration’, af Bente Leed, Erhvervsskolernes Forlag, 2005.

BøNNER I TOMAT Tyrkisk familie

pådvd’enserveresbønneritomattilovnbagtlaks,side71,ogbulgurpilav,seforrigeside.

1løg,60grensetvægt1½spsk.olivenolie1ds.grofthakkedeflåedetomater,400g300gfinegrønnebønner1tsk.sukker½tsk.saltpeber

1. løgrivesfintogsvitsesiolien,udenattagefarvei1-2min.

2. tomaternehældesvedogblandingenkogesop.3. Bønnertilsættes,ogblandingensimrer,

tilbønnerneermøre,ca.2-3min.4. Smagestilmedsukker,saltogpeber.5. afkølesogservereskoldt.

KOFTA Pakistansk familie

pådvd’enservereskoftasammenmedraitamedauberginesamtbønnesalat,seopskrifterpånæsteside.

325ghakketmagertoksekød75gløg,rensetvægt60gkikærtemel1½stk.æg¾dlvand35gfriskingefær,rensetvægt1,5ggarammasala30gpersille,rensetvægt1tsk.salt1,5gsortpeber20golivenolietilstegning

1. ingrediensernerøressammen,gemhalvdelenafkikærtemelettilpanering.

2. Farsenhvilerkoldi1time.3. Formestilbollera60g.4. trillesikikærtemel.5. Olienopvarmespåpanden,ogderundefrikadeller

steges.6. Forsøgattrilledempåpanden,sådebeholder

denrundeform.7. Stegesiolienvedmellemstærkvarmei

ca.12-15min.

Opskriften er med inspiration fra bogen ‘Mad, livsglæde og integration’, af Bente Leed, Erhvervsskolernes Forlag, 2005

114 MeReiNFORMatiONV


RAITA – MED AUBERgINE Pakistansk familie

pådvd’enserveresraitamedauberginesammenmedkoftaogbønnesalat,seopskrifterherpåsiderne.

250gråaubergine600gyoghurtnaturel1,5%fedt,ca.350gdrænetvægt1gspidskommen1tsk.salt10gråchilipeber,altefterhvorstærkraitaenønskes2tsk.olivenoliesaltogpeber2spsk.friskpressetcitronsaft

1. yoghurtendrænes.Fxhældesdenietkaffefilterica.½time.

2. aubergineskæresimegetsmåogfinefirkanterogsaltesca.15min.

3. yoghurt,stødtspidskommen,salt,peber,chiliogcitronsaftblandesienskål.

4. auberginerneskyllesunderdenkoldevandhane,ogvandetdrænes/trykkesvæk.

5. Olienkommespåenpandeogopvarmes,auber-ginestykkernestegestildesprødeoggyldne.

6. auberginestykkerneafdryppesogafkøles.7. Blandesmedyoghurtdressingen,ogopbevaresi

køleskabet.

Opskriften er fra bogen ‘Mad, livsglæde og integration’, af Bente Leed, Erhvervsskolernes Forlag, 2005

BøNNESALAT Pakistansk familie

pådvd’enserveresbønnesalatsammenmedraitamedaubergineogkofta,seopskrifterherpåsiderne.

350ggrønnebønner,friskeellerfrosne1rødpeberfrugt,110grensetvægt1spsk.olie½spsk.citronsaft

1. Bønnernekogesivandica.5min.2. peberfrugtskyllesogskæresifinestave.3. Rørolieogcitronsammenogvendgrøntsagerne.

kapitel 117 116 MeReiNFORMatiON

Hvisduvilvidemere…

Materialer – bestilles på www.sundhedsoplysning.dk

Dvd: Amningens ABC Sådankommerudigang.Ogsådankandealmindeligsteammeproblemertackles.komiteenforSundhedsoplysning,2009.

Kort og godt om amning Omamningensstart,ammeproblemerogophørmedamning.komiteenforSundhedsoplysning,2009.

Sunde børn Ombørnssundhedogudvikling.tilforældremedbørnialderen0-3år.Sundhedsstyrelsen,2010.

Anbefalinger for spædbarnets ernæring Vejledningtilsundhedspersonale.Sundhedsstyrelsen,2006.

Barnets sprog Hæfteombarnetssprogligeudvikling,typiskesprogvanskeligheder,stimulationafsprogetogtosprogethed.komiteenforSundhedsoplysning,2010.

giv dit barn lyst til at lære Hæfteomstimulationafbarnetssansemotoriskeudvikling.komiteenforSundhedsoplysning,2009.

Små børns sikkerhed Forebyggelseafulykkerhos0-3-årigebørn.Sundhedsstyrelsen,2009.

øvrige materialer

giv madpakken en hånd pjecemedideertilensundmadpakke.Fødevarestyrelsen,2006.

Mælkeallergi, børn og mad pjecetilforældre.Fødevarestyrelsen,Sundhedsstyrelsenm.fl.,2010.

Sådan forebygger du allergi hos dit barn pjecetilforældre.Sundhedsstyrelsen,2000.

Cøliaki og mad uden gluten Fødevarestyrelsen,Sundhedsstyrelsenm.fl.,2010.

Allergi over for mælk, æg, fisk og skaldyr astma-allergiForbundet,SundhedsstyrelsenogFødevarestyrelsen,2003.

Allergi over for korn, jordnødder, nødder og soja astma-allergiForbundet,SundhedsstyrelsenogFødevarestyrelsen,2003.

Web-adresser

www.sst.dk Sundhedsstyrelsen.

www.altomkost.dk FødevarestyrelsenshjemmesideomsundkostogNøglehulsmærket.

www.fvst.dk Fødevarestyrelsen

www.sundhedsoplysning.dk komiteenforSundhedsoplysning.

www.6omdagen.dk Fødevarestyrelsen,kræftensBekæmpelse,Motions-ogernæringsrådetm.fl.

www.fuldkorn.dk Fødevarestyrelsenshjemmesideomatvælgefuldkornførst.

kapitel 117 ReGiSteR 117

Stikordsregister

a38•58,93allergi•104appelsin•25,57,62,65appetit•19f,33f,37,62,94avocadomos•64avocadopålæg•58

Banan•12,22,29,66Bisphenola•10Blodmangel•91Blomkål•22,25,49,62Blommer•29,57,82Boghvedeflager21Boghvedemel•21,43,45f,109Bollerikarry•66Boller,langtidshævede•80Broccolipålæg•59Broccolisalat•63Bryst8,11,19f,23,26Brød•18,24,27f,28,34f,99Bulgurpilav•113Bælgfrugter•25,87Bær•22,47,81,82Bønner•25,74,78,87,98,108Bønneritomat•114Bønnesalat•115Børnemadpåglas•96ff

Chiliconcarne•74Cøliaki•97,105

Drikkevarer•18,92ffD-vitamin•90

energi•84energigivendestoffer•85ffengelsksyge•90

Familiensmad•9,13,31ffFedtstof•22,36,41,85-86,100fFedtstof,påbrødet•30Fersken•22,25,29,47Fisk•56,99,104Fiskefrikadeller•64Fiskepålæg•58Flydendemad•16Fortidligtfødtebørn•105Frikadeller,ovnbagte•72Frokost•27Frosnebær•105Frugt•57,98Frugtmos,frisk•47Frugtsalat•57Frysningafbarnetsmad•105Fuldkornslogo•100Fysiskaktivitet•102Før-aftensmad•62

Gluten•97,105Glutenintolerans•106Grundfars•66

kapitel 119 118 ReGiSteR

Grød,denførste•43,46Grødprodukter•96fGrønkål•25Grøntdrys•106Grøntsager•12,18,22,25,27f,49,52,62Grøntsagsmos•49,98Gulerod•22,25,49,62

Hakketkød•54Havredrik•109Havregrød•24,27,36,50,88,105Hindbærkage•81Hirseflager•21,45,51,109Hirsegrød•45Honning•106Humus•59

indmad•54industrieltfremstillet

børnemad•96,105

Jern•90fJernmangel•91,94Jordbærgrød•82Jordbærmos,kogt•47Jordskokker•70,74Juice•95

kartoffelfad•70kartoffelmos•48kartoffelporresuppe•73kartoffel-rodfrugtmos•52kartofler•22,24,26,35,38,49,

87,99

kerner•107kiks•36,97,100kofta•114konsistens16ffkop•10,19,27kostfibre•88,107kostråd,de8•98kosttilskud•107kulhydrat•87,88kylling•25,29,54fkylling,ovnstegt•60,70kærnemælk•9,36,94,101kød•17f,25,28,35,54ffkøkkenhygiejne•107køkkenredskaber•42

laksmedspinat•71letmælk•9,93ffleverpostej•78linsesuppe•76

Madpandekager,mexicanske•69Majs•37,62,105Majsgrød•44Majskolber•113Majsmel21,25,43Mellemmåltider34Mikrobølgeovn•108Mineraler34,89Minimælk•9,36,94,101Modermælk•8,10,16,19,23,36,

86,88,92fModermælkserstatning,8,10,16,

19,23,36,86,88,92

kapitel 119 ReGiSteR 119

Mælk•19,92-94 iskemad•42,93 omnatten•19Mælkeperioden•8,11Mæthed•10,22,89

Naturlægemidler•107Nitritognitrat•108Normalvægt•102Nøglehulsmærke•100

Opskrifter•39ff,90,104Optøning•105Ost•30,34f,38,89Overgangsperiode,sen•9,21ff,24ff

pasta•24,34,99peanuts•108persille•56,105plantemargarine•30,35,42portionernesstørrelse•36,62protein•10,83f,86fpræmaturebørn•104pæremos,kogt•47pålæg•29

Rabarber•108Raitamedaubergine•115Rakitis•90Restemad•30,108Ris24,28,34,67Risdrik•110Risgrød•45

Rismel•21,43,45Rodfrugtkompot•52Rodfrugter•98fRosiner•109Rugbrød•12f,17,28,106Rødbeder,marinerede•79Råkostsalat•65

Saft•95Salsa•69Salt•41Samværvedmaden32ffSavoykål•25Selleri22,25,108Skummetmælk•9,36,94,101Smagsprøver•18Smør•22,30,35,42Sojadrik•109Sovs•54Spaghettimedkødsovs•63Spidskål,stuvet•72Spinat•25,71,108Spiseproblemer•20Stegtesildmedpersillesovs•75Stegtefiskestykker•79Stivelse•84,87Sukker•87f,100Sukkerarter•87Sult•10f,20,33f,62,94Surmælksprodukter•92,94Sutteflaske•95Sødesager•36,87Sødmælk•9,18f,36,42,92

kapitel 120 120 ReGiSteR

tallerkenmodellen•37tilberedning,skemad•41tilskud•86,90tilskudsblandinger•96tomat•25tomatsovs•64tomatsovs,somaliskfamilie•113trekornsgrød•51tun•25,29,56,104tunfrikadeller•60tygge•10,12f,17f,25,27tørretfrugt•109

Vand•94,102Varieretmad•34,101

Vegetarmad•110Vitaminerogmineraler•89ff,90,96Vækst•9,84,86Vælling•110

yletteogymer•33,87,92yoghurt•3336,58,73,92,101

Æble•22,29,37Æg•55Æggepandekage•77Ærtemos•61

Øllebrød•51

DvD inDlagt

MaD til spæDbørn & sMåbørn– fra skemad til familiemad 20

10

www.sst.dk

Mad til spædbørn & sMåbørn – fra skemad til familiemad

der sker en kolossal udvikling det første år af barnets liv, fra det nyfødte barn der ammes, til barnet spiser med af familiens mad. i løbet af det første år ændres maden gradvist fra at være flydende til at blive almindelig mad. det er vigtigt at følge barnets udvikling og tilbyde den rette mad også efter, at barnet er blevet 1 år.

• Hvordan hjælpes barnet bedst med at lære at spise maden?• Hvilken mad kan barnet spise – og hvorfor?• Hvordan kan man lave en god grød og en god mos, der passer

til barnets alder?• Hvad skal barnet over 1 år have at spise og drikke?• Hvilke retter kan man lave til aftensmad?

bogen her giver svar på spørgsmålene ud fra de anbefalinger om ernæring, som findes fra sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen.

bogen kan købes hos:Komiteen for sundhedsoplysningClassensgade 71, 5. sal, 2100 København øwww.sundhedsoplysning.dk

Ma

D til spæ

Dbø

rn &

sMå

børn

– fra skemad

til familiem

ad10

isbn: 978-87-92462-23-7

dvd indlagt

Documents

Mad til spædbørn & småbørn