M Å N E D S M A G A S I N E T N AT U R L I G E N E R G I · S E P T E M B E R 2 0 1 4 · 3 7 . Å R G A N G 1

LÆS OM: VESTAS OG SIEMENS SIDE OM SIDE PÅ VINDMØLLEMARKEDET · SMÅ VINDMØLLER SKAL STADIG STÅ SÅ TÆT PÅ, AT DE KAN RAMME BYGNINGER ·

FRACKING KAN BLIVE EN NY TRUSSEL MOD VINDMØLLERS AFREGNING

N A T U R L I G E N E R G I · J A N U A R 2 0 1 22

Energi Danmark tilbyder: ■ Den bedste service ■ De dokumenterede bedste afregningspriser

Energi Danmark A/S • Hedeager 5 • 8200 Aarhus N • Telefon 87 42 62 62 • www.energidanmark.dk

Anders Møller Sørensentlf. 8745 6910 e-mail: ams@energidanmark.dk

Hans Hensbergtlf. 8742 6200 e-mail: hhh@energidanmark.dk

Vil du vide mere, så kontakt os:

Træf et valgder giver resultater

Ingen løbende bindinger Ingen indmeldelsesgebyrer Personlig betjening

2014-04-20 Annonce Naturlig Energi Helside 210x297 - resultat.indd 1 23-04-2014 08:11:36

EFTERÅRETS UDFORDRINGER | 5 Danmarks Vindmølleforening er klar til efterårets informations-møder og politiske indsats. Et hovedtema på alle medlemsmø-der og for foreningens politiske arbejde her i efteråret bliver vindkraftens værdi og vindmøllernes økonomi. Afregnings-prisen er for tiden på et historisk lavt niveau. Og det er en udbredt misforståelse at det kan politikerne ikke gøre noget ved - det skyldes ”markedet”. Der findes ikke engang i teorien et frit marked. Det eksisterer kun i det politiske floskelsprog. Elmarkedet fungerer som alle andre markeder under politisk besluttede rammer for både international handel med el og fornuftig anvendelse af vindmøllestrøm i Danmark. Rege-ringen og Folketingets partier har ansvaret.

AKTUELLE NYHEDER | 6-11Siemens Wind Power og Vestas ligger nu side om side.Nordjysk skifergas kan i givet fald påvirke ikke blot miljøet, men også ramme udbygning med vedvarende energi.Vindmøller i Tyskland, også danskejede, omfattes af nye afreg-ningsregler, som beskrives af Christian Sagawe og Axel Röpke.

DEN GRØNNE UDFORDRING | 14-16Ikke kun mølleejere mærker udfordringerne, når mere vedva-rende energi kommer ind i elsystemet. Kraftværker er udfor-dret, og flere lukker. Den grønne omstilling er godt på vej, men vi skal tænke nyt, så det også fremover er en fornuftig forretning at lave strøm – både når det blæser og er vindstille, skriver mar-kedsdirektør for el i Energinet.dk, Søren Dupont Kristensen.

HISTORIENS VINGESUS | 22-27Først i 1990’erne rejste en række af de danske ”sengeliggende og stærkt blødende” vindkraftvirksomheder sig med ny kapital og ny ledelse i ryggen. Og nye virksomheder kom til. Ib Konrad Jensen skildrer den nye verdensstjerne, LM Glasfiber, og firma-ets vej fra tæt på konkurs til en indtjening, som fik ejeren, Flemming Skouboe, til at køre i sin kones gamle bil ud til kunderne for at skjule, hvor meget virksomheden tjente.

VINDPRODUCERET EL FOR JULI | 28-29Vindens energiindhold blev i juli kun 53%, og året som hel-hed er nu nede på 101%. Landets 5.190 møller har de sidste 12 måneder dækket 38,8% af det danske elforbrug, sparet afbrænding af 4,2 mill. tons kul og hindret udledning af 9,6 mill. tons CO2.

Forsidens solnedgang er indfanget af Jan Langelund ved vindmøl-leparkerne Rossau og Krevese øst for Osterburg i det tidligere Østtyskland.

N A T U R L I G E N E R G I · S E P T E M B E R 2 0 1 4 3

M Å N E D S M A G A S I N E T N AT U R L I G E N E R G I · S E P T E M B E R 2 0 1 4 · 3 7 . Å R G A N G 1

LÆS OM: VESTAS OG SIEMENS SIDE OM SIDE PÅ VINDMØLLEMARKEDET · SMÅ VINDMØLLER SKAL STADIG STÅ SÅ TÆT PÅ, AT DE KAN RAMME BYGNINGER ·

FRACKING KAN BLIVE EN NY TRUSSEL MOD VINDMØLLERS AFREGNING

37. ÅRGANG · SEPTEMBER 2014NATURLIG ENERGI

udkommer12 gange årligt som medlemsblad for

DANMARKS VINDMØLLEFORENINGDanske Vindkraftværke i

4.000-7.000 eksemplarer pr. måned

Bladets adresse er:NATURLIG ENERGI,

Havvej 32, Vrinners Hoved, 8420 Knebel,Tlf. 86 36 54 65, Telefax 86 36 56 26.

www.naturlig-energi.dk E-mail adresser:

redaktion@naturlig-energi.dkabonnement@naturlig-energi.dk

annoncer@naturlig-energi.dkbogholderi@naturlig-energi.dkREDAKTION & ADMINISTRATION

Torgny Møller (ansvarshavende redaktør), Lene Wind, Ole Hansen.

ILLUSTRATIONERKlaus Albrectsen

FOTOGRAFERKim Kiholm, Nikolaj Skovdal Sønder

GRAFISK & TEKNISK TILRETTELÆGGELSEJørgen Sparre, Martin Schultz,

Stefan Detreköy

DANMARKS VINDMØLLEFORENING er en forening af vindmølleejere og vindkraftinteresserede.

DV’S SEKRETARIAT:Ellemarksvej 47, 8000 Århus C.

Tlf. 86 11 26 00 Se iøvrigt DV’s adresser side 4.

DV’S BESTYRELSEKristian Jakobsen (formand), Allerup Bygade 52,

5220 Odense SØ. tlf. 65 95 89 92Bent Stubkjær, Morsbøl Skolevej 33,

7200 Grindsted, tlf. 75 32 29 04.Hans Christian Sørensen, Blegdamsvej 4,

2200 København N. tlf. 35 36 02 19.Verner Olesen, Rugvænget 12,

4900 Nakskov, tlf. 54 92 50 45.Ole Bak Nielsen, Allinggårdsvej 38, 8600 Silkeborg, tlf. 86 87 74 30.Gert Kristensen, Nyrup Mark 42,

9240 Nibe, tlf. 98 35 31 81Bertel Hjortborg Jensen, Bjørslevvej 10,

6920 Videbæk, tlf. 97 19 41 37DV’S SYNSPUNKTER

udtrykkes i lederen. Synspunkter fremsat i den øvrige del af bladet er ikke

nødvendigvis udtryk for foreningens holdning.

Bladets artikler kan frit citeres mod kildeangivelse.Erhvervsmæssig brug af tekst og annoncer

kun tilladt efter skriftlig aftale, jfr. lov om ophavsret.

Årsabonnement 12 numre (for ikke-medlemmer af Danmarks Vindmølleforening) inkl. Mailnyt og Naturlig Energi elektronisk kr. 400,00 + moms.

Mailnyt-abonnement inkl. Naturlig Energi elektronisk for øvrige modtagere af det trykte blad kr. 120,00 +

moms årligt.

NATURLIG ENERGI er CSR-partner for 100% til Børnene (www.100pct.org)

Bladet er produceret miljø-neutralt ved hjælp af vindkraft og trykt med vegetabilske farver på miljøvenligt papir af

Johnsen Offset, GrenaaISSN 0106-1127

INDHOLD

N A T U R L I G E N E R G I · S E P T E M B E R 2 0 1 44

Ellemarksvej 478000 Århus C

Tlf. 8611 2600Fax 8611 2700

info@dkvind.dkwww.dkvind.dk

Tekniske konsulenter

Rådgivning om alle tekniske spørgsmål, eftersyn af vindmøller eller enkeltkomponenter, f.eks. før udløb af garanti.

Udvidet konsulentaftale og løbende opfølgning med eftersyn af møllen hvert eller hvert andet år. Driftsledelse på transformer.

Tekniske tilstandsrapporter og analyse af tekniske problemer.

Inspektion med endoskop, der gør det muligt at fotografere lukkede enheder som f.eks. gear, lejer og planettrin.

Rådgivning om vedligeholdelse af møller, uvildige forslag til reparationer eller renovering, bistand i forsikringssager.

Generel rådgivning og information, energi politik, lovgivning, vindmølle-planlægning, samfunds-økonomi

Energipolitik, internationalt samarbejde, vindmølleplanlægning

DirektørAsbjørn Bjerreab@dkvind.dkTlf. 8684 1616

RegnskabsførerLars Knudsenlk@dkvind.dkTlf. 8733 1431

InformationsmedarbejderLinette Riislr@dkvind.dkTlf. 8733 1430

Politisk/økonomisk konsulentHenrik Skottehs@dkvind.dkTlf. 8733 1432

Teknisk konsulentStrange SkriverGl. Feggesundvej 134, 7742 VesløsTlf. 9618 1281 / Mobil 2142 4670ss@dkvind.dk

Teknisk konsulent Poul Kr. Stenvad MadsenRavnsbjerg Hegn 23A, 7400 HerningMobil 5122 2808pm@dkvind.dk

Teknisk konsulentSteen AndersenMøllersmindevej 12, 8752 ØstbirkTlf. 7526 0807 / Mobil 2049 1319Fax 7526 0806sa@dkvind.dk

Generel rådgivning og information, afregningsregler, arrangementer, hjemmeside

Regnskab for vindmølle-lav, generel rådgivning, økonomiberegninger for møller i udlandet, medlem skab, kontingent, regnskab

Telefontid kl. 8.30-15.00, fredag dog kl. 8.30-13.00

Vindmølleøkonomi i danske møller, vindmølle-lav, udbud, udskiftning, moms-, afgifts- og skatteregler, juridiske spørgsmål

ØkonomirådgiverJørn LarsenGrynsevej 3, 4840 Nr. Alslevjl@dkvind.dkTlf. 5443 1322Træffes mandag-torsdag kl. 8-15

Teknisk konsulent Steen Nedergaard BussMobil 3059 7949 sb@dkvind.dk

ProjektrådgiverTue NielsenMølledamsvej 1, 5750 RingeTlf. 6267 1959 tn@dkvind.dk

Nye projekter, placering og parkdesign, bereg-ning af støj, produktion og rotorskyggekast, visualiseringer

Teknisk konsulent Ole AndersenEstrupvej 42, Idom, 7500 HolstebroMobil 2335 3023oa@dkvind.dk

PlanlægningskonsulentKristian Ditlev FrischeTlf. 8733 1434 kf@dkvind.dk

Vindmølleplanlægning, nye projekter, placering og parkdesign, bereg-ning af støj, produktion og rotorskyggekast, visualiseringer

N A T U R L I G E N E R G I · S E P T E M B E R 2 0 1 4 5

DV MENER

SÅ er Danmarks Vindmølleforening klar til efterårets informationsmøder og politiske indsats. Programmet annonceres løbende i Naturlig Energi, og på www.dkvind.dk findes den samlede oversigt over efterårets arrangementer. Og ”plejer” eksisterer ikke i vindmølle-foreningen - alle arrangementers indhold er nytænkt. De regionale møder kun for medlemmer har stadig øko-nomi og teknik relateret til møller i drift som hovedem-ner. Men indholdet tager udgangspunkt i de aktuelle spørgsmål og erfaringer. For de fem temadage og Vindtræf er indholdet også nyt. Det er her, man på et vidensmæssigt aktuelt og fagligt højt niveau kan blive orienteret og få svar på spørgsmål.Et hovedtema på alle medlemsmøder og for foreningens politiske arbejde her i efteråret bliver vindkraftens værdi og vindmøllernes økonomi. På årets Vindtræf, der i år finder sted 1. november hos DTU Vindenergi, Risø, er et af temaerne ”Afregning, pristillæg og fornuftig brug af vindmøllestrøm”. Sammenhængen mellem de tre fakto-rer burde efterhånden være tydelig for alle. Energistyrelsen fremlagde sidst i juli nye tal, der viser, at den billigste måde, Danmark kan skaffe sig ny elkapaci-tet på, er med vindmøller. Med over 1/3 af Danmarks elforbrug fra vindkraft er det godt nyt for elforbrugerne. Vindenergi trækker den gennemsnitlige markedspris nedad og gør elregningen mindre. Også vindmølleejerne bør vel være glade? Det er smukt at bidrage til ikke bare ren og dansk, men også den billigst mulige energi. Problemet for mølleejerne er desværre bare, at afstanden mellem den afregning, de får for en leveret kilowatttime og den gennemsnitlige markedspris for samme for tiden bliver stadig større og ikke mindre. Det er der kun én forklaring på: Manglende rettidig omhu hos Folketingets politikere i forbindelse med de energipolitiske beslutnin-ger. Når ny vindkraft besluttes, bør der naturligvis sam-tidig træffes beslutninger om markedsrammerne for elproduktionens anvendelse, så den både får den højest mulige samfundsøkonomiske værdi, og afregningen til mølleejerne som minimum er på det gennemsnitlige markedsniveau.Afregningsprisen er for tiden på et historisk lavt niveau. Og det er en udbredt misforståelse at antage, at det kan politikerne ikke gøre noget ved - det er ”markedet”. Der findes ikke engang i teorien noget, der hedder et frit marked. Det eksisterer kun i det politiske floskelsprog.

Elmarkedet fungerer som alle andre markeder under politisk besluttede rammer for både international handel med el og fornuftig anvendelse af vindmøllestrøm i Danmark. Det er ikke kun vindmølleudbygning og pris-tillæg, politikerne beslutter. Afgiftslovgivning og mange andre markedsbeslutninger kan sagtens betyde en for-skel på flere øre pr. kWh på afregningsprisen for vind-møllestrøm. Selv med en afregning på et lidt højere og mere stabilt niveau er vindmøllestrøm billigst. Og så har vi slet ikke nævnt værdien af uafhængighed af brændsels-import fra en politisk ustabil verden og omkostningerne ved fortsat luftforurening.Til dette nummer af Naturlig Energi har vi bedt Energinet.dk’s markedsdirektør for el fremlægge system-ansvarets overvejelser om indpasning og arbejde med en forbedret markedsmodel (se side 14-16). Her er nu et helt konkret nyt arbejde i gang, hvor Danmarks Vindmølleforening deltager aktivt. Sideløbende med dette arbejde udfører Ea-Energianalyse for Danmarks Vindmølleforening og Vindenergi Danmark en stor analyse af vindkraftens værdi: ”Effektiv indpasning af vindkraft i Danmark”. Resultatet fremlægges på Vindtræf. Den centrale person i arbejdet i regeringens afgifts- og tilskudsudvalg, chefkonsulent Jens Holger Helbo Hansen, Skatteministeriet, fortæller om arbejdet med nye el- og energiafgifter, der skal fremme den grøn-ne omstilling i stedet for at modarbejde den. Og om udvalgets arbejde med mulige fremtidige pristillæg. Udvalgsarbejdet er bestilt af regeringen og energiaftale-partierne, og resultatet vil blive en del af grundlaget for eventuelle nye politiske beslutninger på en aftalt opfølg-ning af energiaftalen i 2015.Vindmølleforeningen har peget på indpasningsproble-met i årevis. Når det folketingspolitiske arbejde for alvor går i gang i efteråret fremlægger vi konkrete forslag til de rigtige indpasningsinitiativer, der kan give vindkraftpro-duktionen højere markedsværdi. Regeringen og Folketingets partier har ansvaret for den nødvendige rammelovgivning til at sikre en fornuftig brug og handel med vindmøllestrøm. Det er nu, der skal besluttes effek-tive markedsrammer, så der bliver incitament til at anvende vindmøllestrømmen fornuftigt. Sker det ikke, bliver der behov for et politisk besluttet sikkerhedsnet under afregningsprisen for vindmøllestrøm.Velkommen til efterårets møder. �

V I N D M Ø L L E F O R E N I N G E N S E F T E R Å R VORE UDFORDRINGER -

OG FOLKETINGETS

N A T U R L I G E N E R G I · S E P T E M B E R 2 0 1 46

Af TORGNY MØLLER

Nordjylland er på det seneste kommet til at spille en rolle ikke blot i dansk, men også i europæisk energipolitik. Frederikshavn Byråd er pålagt at genbe-handle ansøgningen fra olieselskabet Total om prøveboringer efter skifergas ved Dybvad. Første del af ansøgningen kom på byrådets dagsorden igen, efter at Natur- og Miljøklagenævnet havde for-langt, at sagsbehandlingen skal gå om. To naboer havde klaget til nævnet. De frygter, at Totals enorme vandforbrug fra to borin-ger, som kommunen var (for) hurtig til at give Total lov til, vil påvirke grundvandsni-veauet og deres vandboringer. Hermed

risikerer selve skifergas-projektet og den såkaldte fracking på dansk grund at blive forsinket.Fracking, som er en forkortelse for hydraulisk frakturering, går ud på at pumpe 20.000 kubikmeter vand, 1.800 tons sand og 100 tons kemikalier 1-2,5 km ned i et borehul under ekstremt hydraulisk tryk. Herved nedbrydes skifer-lagene, så gassen kan frigives og hentes op. Ifølge De Nationale Geologiske Under-søgelser for Danmark og Grønland (Geus) og U.S. Geological Survey (USGS), som har kortlagt det danske potentiale, skal der bores over 9.000 sådanne brønde. Til gengæld vil der ifølge Geus og USGS være op mod 190 millio-ner kubikmeter skifergas i den danske

undergrund, hvoraf geologerne dog mener, at det højst er realistisk at hente 80-85 millioner kubikmeter op.

Nu også dansk politisk accept af skifergasFrederikshavns borgmester har efterlyst regeringens holdning til den såkaldte fracking-metode, som er forbudt, primært af miljø-årsager, bl. a. i Total’s hjemland, Frankrig, og mødes med forbehold eller skepsis helt op på regeringsplan i flere andre europæiske lande.Svaret - også til Frederikshavn - er kom-met fra klima- og energiminister Rasmus Helveg Petersen (r) til folketingsmedlem Lars Chr. Lilleholt (v), der også havde bedt om det. Ministeren fastholder, at

E N E R G I P O L I T I K

Nordjysk fracking påenergipolitikkens Europa-kort

AKTUELLE NYHEDER

Vi er din garanti for kvalitet og en effektiv service.

• Certificeret serviceudbyder• Stor mølletypeportefølje – bl.a. anbefalet af Vestas• Service og vedligeholdelse på: Vestas, NEG Micon og mindre Siemens/Bonus møller• Vingeinspektion og reparation• Montører med mange års erfaring• Stort velassorteret reservedelslager

Kontakt serviceafdelingenfor et uforpligtende tilbud.

Total Wind Service ApsSjællandsvej 5 | DK-7330 Brande | Tlf. +45 9660 1900 | service@totalwind.com | Hotline i tilfælde af akut behov for en tekniker: +45 5077 9241 | www.totalwind.com

Mød os på Agromek i Herning den 25.-28. november 2014

N A T U R L I G E N E R G I · S E P T E M B E R 2 0 1 4 7

regeringen ønsker at omlægge det danske energisystem til at være baseret på ved-varende energi, men tilføjer, at fossile brændstoffer vil være en vigtig del af forsy-ningen i mange år endnu. Derfor er natur-gas efter ministerens mening acceptabel, uanset om den kommer fra Nordsøen ”eller fra skiferlag i den danske under-grund”. Ministeren tilføjer, at hvis natur-gassen kan erstatte de mere forurenende kul, vil det være positivt for klimaet og ikke nødvendigvis føre til øget udledning af drivhusgasser.Det synspunkt har klimakommissær Connie Hedegaard tilsluttet sig under debatten om frihandel mellem EU og USA, hvor et lækket EU-forhandlings-papir røber, at EU ønsker, at USA op-hæver sit forbud mod eksport af naturgas, herunder skifergas. Hvis amerikansk skifergas kan erstatte kul i Europa, vil det være en fordel for miljøet, påpeger Connie Hedegaard.

De klima- ogmiljømæssige risiciSpørgsmålet er, om ministeren og klima-kommissæren har ret i det? I USA har man oplevet gasudslip fra tusinder af boringer. Desuden er indenfor det seneste år fundet radium, arsen og hormonfor-styrrende stoffer i drikkevandet fra områ-der med skifergas-boringer. Det er en risi-ko, som påkalder sig særlig opmærksom-hed i lande, hvor man pumper grundvand direkte op til husholdningerne uden rens-ning, som f. eks. Danmark. I Tyskland, hvor ølbrygning i århundreder har været baseret på et renheds-dekret, som forlan-ger, at vandet er ”renere end drikkevand”, frygter bryggerierne, at fracking, hvis det tillades, kan være enden på deres eksi-stens.Men derudover frigiver fracking store mængder metan i undergrunden. Metan er 25 gange alvorligere end CO2 og bidra-ger, selv i små mængde, til den globale opvarmning. Europaparlamentets udvalg for miljø, folkesundhed og fødevaresikker-hed refererer i en rapport, at 15 til 25% af skifergas-boringerne i USA er utætte og

lækker metan. Målinger fra luften i USA har bekræftet, at metan-indholdet over områder med skifergas-boringer viser metan-udslip og i øvrigt er så højt, at kli-maet ville blive mindre belastet, hvis man i stedet producerede elektricitet med kul.

Er der pengei skifergassen?Når regering og folketing er positivt inte-resseret i dansk skifergas, har det også et økonomisk aspekt. Fra 2012 til 2013 faldt statens indtægter fra Nordsø-beskatningen af olie og gas med 3 mia. kr. til 22,1 mia. kr. Tallet forudses at falde yderligere med dalende Nordsø-produktion de kommen-de år. Tilsvarende britiske Nordsø-prognoser har fået premierminister David Cameron til at erklære at ville ”satse alt på skifergas”, uanset miljø-risici og folkelige protester. I Danmark har geologer påpeget, at det kræver tusindvis af brønde at hente den potentielle skifergas op. Og da hver brønd koster 75-100 mill. kr. at etablere vil det være så dyrt, at økonomiske eksperter iføl-ge Jyllands-Posten kalder statens forvente-de indtægter ”højst tvivlsomme”. Fhv. økonomisk vismand Christen Sørensen påpeger, at den samfundsmæssige gevinst afhænger så meget af gasprisen, at han kalder projektet ”en lotteriseddel” og til-føjer, ”at det er spørgsmålet, om der over-hovedet vil være økonomisk gevinst i ski-fergassen”. Den europæiske afhængighed af russisk naturgas har imidlertid fået skifergas-inte-ressen til at blusse op i enkelte andre EU-lande med det i EU-energisammen-hæng indflydelsesrige Polen i spidsen.

Polen satser utvetydigt på kul og egen ski-fergas og mener, at EU burde gøre det samme for at reducere den russiske afhængighed.Hertil kommer den for politikere uafviseli-ge kendsgerning, at USA på få år har fået gang i store dele af sin kriseramte industri takket være billig skifergas, som tilmed giver amerikanske virksomheder en kon-kurrencefordel overfor f. eks. europæiske. USA er samtidig blevet nettoeksportør af energi. Foreløbig gælder eksporten dog ikke naturgas, som er omgærdet af et gam-melt eksportforbud af forsynings-sikker-hedsmæssige årsager. Men netop det for-bud er på bordet i de aktuelle frihandels-forhandlinger med EU. For Europa hand-ler det om import ikke blot af billige kul, som USA ikke længere selv har brug for på grund af den billige skifergas, og som nu strømmer ind over Europa. Importen af billig naturgas fra USA kan i EU’s optik også sænke energipriserne og der-med europæisk industris omkostninger og efter Connie Hedegaards mening samtidig hæve de amerikanske energipriser og der-med USA-industriens omkostninger til verdensmarkeds-niveau. I den sammenhæng vurderes det at spille en mindre rolle, at lavere energipriser, herunder el-priser i Europa, vil gøre ved-varende energi endnu mindre konkurren-cedygtig overfor de fossile brændsler. Connie Hedegaard har påpeget, at EU kan imødegå den situation med en stram-ning af CO2-kvotesystemet og ambitiøse klima-målsætninger. Stramningen er dog indtil videre stødt på grund i kredsen af EU-lande med Polen og Tyskland i spid-sen. �

Mølleejere og andre vindkraftinteresserede har på møder og i Danmarks Vindmølleforenings spørgeskemaundersøgelse efterlyst et forum for spørgsmål og svarher i bladet. Andre har stillet konkrete spørgsmål. De besvares løbende på DV’s møder for medlemmerne landet over og artikler her i bladet. Spørgsmål til besvarlese eller emne-forslag til behandling her i bladet kan indsen-des på e-mail til redaktion@naturlig-energi.dk.

SPØRG OM VINDKRAFT

SPØRGEHJØRNET

N A T U R L I G E N E R G I · S E P T E M B E R 2 0 1 488

FOR MØLLEEJERE

N Y B E K E N D T G Ø R E L S E

Små møller skal stadigkunne ramme bygninger

Af TORGNY MØLLER

Husstandsmøller skal fortsat stå så tæt på eksisterende bebyggelse, at de producerer mindre og risikerer at ramme bygninger, hvis de havarerer. Og da de små møller ikke er underkastet samme kvalitetskon-trol som større møller, er risikoen for disse møller ofte større. Det skyldes, at vindla-ster og turbulens omkring bygninger giver høje laster og uforudsete driftsbetingelser for de små møller. Det påvirker i øvrigt også elproduktionen.Når op til 25 meter høje husstandsmøller højst må stå cirka 20 meter fra eksisteren-de bygninger, ender møllen ofte på ejerens gårdplads, som chefkonsulent i God-kendelsessekretariatet på Risø/DTU Vindenergi, Peggy Friis, udtrykker det. Det kan give en turbulens, som både for-ringer møllens produktion og kan føre til, at møllen vælter, som det er sket.Opstillingsreglerne for husstandsmøller er formuleret af Miljøministeriet. Naturklagenævnet har i en konkret afgørel-se afvist en afstand mellem møllen og eje-rens bygninger på 31 meter som for stor.

Kort afstand også etproduktions-problemDanmarks Vindmølleforening har igen-nem årene påpeget , at den tætte afstand er et produktionsmæssigt problem, men har oplevet, at afstandsreglerne er blevet så “håndfast” administreret, at det har forekommet ret udsigtsløst at forsøge at få dem ændret, oplyser planlægningskonsu-lent i DV, Kristian Ditlev Frische. Han til-føjer, at husstandsmølleejerne ikke virker optaget af de sikkerhedsmæssige aspekter, men at afstandskravet og den deraf følgen-de lævirkning fra bygningerne selvfølgelig påvirker produktionsforholdene for hus-standsmøller.Problemerne vil fortsat være til stede, da et testcenter for små møller, som i 2011 af daværende miljøminister Karen Ellemann var planlagt, aldrig er blevet til noget. Samtidig vil reglerne for godkendelse af små møller fortsat ikke omfatte kontrol med, at de små møller f.eks. lever op til fabrikanternes løfter. Stor afstand mellem nogle sælgeres løfter og møllernes reelle produktion har været en del køberes hovedindvending mod disse møller.

Ringe kvalitet ogsparsom afprøvningPeggy Friis mener, at en del af de uden-landske møller, især kinesiske, er af så ringe kvalitet, at de burde forbydes. En enkelt mølletype har fået frataget sin god-kendelse efter en stribe havarier.Alle møller med et rotorareal over 5 kva-dratmeter skal have et typecertifikat for at få opstillingstilladelse i Danmark. Måling af effektkurve er et krav ved udarbejdelse af et typecertifikat til de store husstands-møller, mens det for små møller (med under 200 kvm rotorareal) er frivilligt og anbefalet, men ikke et lovkrav.Husstandsmøller med et bestrøget areal på op til 40 kvadratmeter skal godkendes i Danmark, men det er ingen garanti for den tekniske kvalitet, har teknisk konsu-lent i Danmarks Vindmølleforening, Strange Skriver, flere gange påpeget. Han foretager for Godkendelsessekretariatet godkendelsen af disse møllestørrelser til det danske marked. Sælgere af de små møller har argumenteret imod en afprøv-ning som for de store møller med, at det vil fordyre godkendelsen og dermed pri-sen på husstandsmøllen så meget, at der ikke ville kunne sælges små møller I Danmark.Den sparsomme afprøvning har dog ikke hindret, at “Risø-godkendelsen” ofte er brugt som et blåt stempel, når møllerne skal sælges.

“Ingen har haftindvendinger”Risikoen for, at små møller, hvis de vælter, rammer nærliggende bygninger, fasthol-des efter alt at dømme i en ny “Vejledning om planlægning for og tilladelse til opstil-ling af vindmøller”, som sidste år blev udarbejdet af Naturstyrelsen under Miljøministeriet. Heri konstateres, at hus-standsmøller, som må være op til 25 meter høje, kan opstilles uden planlægning, “hvis de opstilles i umiddelbar tilknytning til eksisterende bygningsanlæg, hvilket efter hidtidig praksis vil sige opføres indenfor

Vi har løsningen til fi nansiering af netop din mølle!

I Ringkjøbing Landbobank har vores specialafde-ling siden 1995 udelukkende beskæftiget sig med fi nansiering af vindmøller - og vi kan derfor som landets førende vindmøllebank tilbyde:

• 8 medarbejdere med mangeårig erfaring og stor ekspertise

• Professionel sparringspartner på nye projekter• Skarpe priser• KfW- fi nansiering• Finansiering af alle mølletyper - både nye og

eksisterende i Danmark og Tyskland

God til fi nansiering

Do

rte Susg

aardTlf. 7624 9362

Klau

s Østerg

aardTlf. 7624 9373

Torb

en Sø

rensen

Tlf. 7624 9315

Lars Kn

ud

senTlf. 7624 9312

Torvet 1 / 6950 Ringkøbing vind@landbobanken.dk / www.landbobanken.dk/vind

REFINANSIERING

- også vores speciale

N A T U R L I G E N E R G I · S E P T E M B E R 2 0 1 4 9

ca. 20 meter fra eksisterende bygnings-anlæg.”Så der er tale om en skønsmæssig kobling mellem begrebet ”i umiddelbar tilknyt-ning til” og de ca. 20 meter. Natur- og Miljøklagenævnet har i en konkret sag afvist 31 meter mellem mølle og bygnin-ger som for stor afstand, men har i en anden sag godkendt en afstand på 24 meter.I Naturstyrelsen påpeger Janne Christensen, som har været med til at udarbejde vejledningen, at afstands-bestemmelsen er en videreførelse af hidtidig praksis, og at ingen i hørings-fasen har haft indvendinger mod den.Vejledningen afventer endelig politisk godkendelse, før den træder i kraft. �

Af TORGNY MØLLER

Vestas, der i mange år har været verdens største vindmølleproducent, mærker nu for alvor Siemens Wind Powers ånde i nakken, hvis man skal dømme efter ordre-indgang på vindmøller i det netop afslutte-de april kvartal. Og når det gælder omsæt-ning i kvartalet, overhalede Siemens Wind Power faktisk Vestas. April kvartal er Vestas’ andet i regnskabsåret og Siemens’ tredje, fordi Siemens-koncernen, hvortil Siemens Wind Power hører, har forskudt regnskabsår.

Begge firmaer kunne glæde sig over over-skud i kvartalet: Siemens Wind Power tjente 38 mill. euro mod 21 mill. euro i samme kvartal 2013. Vestas’ bundlinje endte på et overskud på 94 mill. euro mod et underskud på 62 mill. euro i samme kvartal sidste år.Når det gælder ordreindgangen, fik Siemens i kvartalet nye ordrer for 2.006 mill. euro, mens Vestas oplyser at have fået ordrer på 1.932 MW. Hvis de sælges til samme pris, som Vestas’ solgte 1,145 MW vindmøller i 2. kvartal - for 1,171 mill. euro pr. MW - vil 2. kvartals ordrer ind-bringe 2.262 mill. euro. Siemens’ ordre-

indgang var en tredobling i forhold til samme periode sidste år, mens Vestas’ ordreindgang steg 18% i forhold til april kvartal 2013.Siemens Wind Powers omsætning steg i kvartalet med 3% i forhold til året før til 1.415 mill. euro, mens Vestas kunne note-re en 13% stigning i omsætningen til 1.341 mill. euro i forhold til samme kvar-tal sidste år.Vestas bebudede ved offentliggørelsen af kvartalsregnskabet, at man nu regner med et overskud før særlige poster for 2014 på minimum 6% af omsætningen mod tidli-gere 5%. �

V I N D M Ø L L E M A R K E D E T

Siemens og Vestasside om side

Husstandsmøller må være op til 25 meter høje. Det anbefales gerne af produktionsmæssige hensyn. Vindretningen hindrede, at denne husstsandsmølle ramte en bygning, da den væltede under en af stormene i oktober og december sidste år. Det samme gjorde 11 andre møller, heraf ni husstandsmøller.

SKF Danmark A/S tlf.: 43 43 66 33, www.skf.com

The Power of Knowledge Engineering

Drop smøreproblemerne- med TLMR SKF Automatic Lubricant DispenserNyt smøresystem, som er nemt at installere og indstille. Dermed velegnet til regelmæssig tilførelse af smøremidler til f.eks. hovedlejerne i ældre vindmøller.- Kan fungere med batteri eller med 12 eller 24V DC

N A T U R L I G E N E R G I · S E P T E M B E R 2 0 1 410

Den store koalition mellem konservative og socialdemokrater har med deres 80%-majoritet vedtaget en ny lov om ved-varende energi, kort benævnt EEG 2014. Loven trådte som planlagt allerede den 1. august 2014 i kraft, efter Bundesrat (anden kammer med delstats-repræsen-tanter) ikke havde nogen indvendinger på deres sidste møde før sommerferien den 11. juli 2014. Loven har ændret navn i forhold til den sidste version fra 2012: Nu er der kun tale om ”udbygning” af vedvarende energi (”Ausbau”), mens overskriften i 2012 var ”Lov om prioriteret fremme af vedvarende energi” (”Vorrang”). Desværre passer ind-holdet af loven til det – der findes mange forværringer og opstramninger. De vigtig-ste punkter for onshore-vindmøllernes vedkommende beskrives efterfølgende i grove træk. Vederlag Vederlag for el fra on-shore-møller, der til-sluttes nettet mellem 01.08. og 31.12.2015 andrager jf. EEG 2014 8,9 ct/kWh for onshore-møller. Dette er ”all-in” - der betales ingen yderligere bonus; alt hvad der hedder grøn-el-privilegier SDL, repoweringbonus, fjernstyringsbonus eller markedspræmie/management-bonus bort-falder. Beløbet er delt op i et basisbeløb på 4,95 ct/kWh, som er garanteret i opstartsår og de efterfølgende 20 kalenderår, og yderli-ge 3,95 ct/kWh oveni, som er garanteret i de første 60 måneder. 60-måneders-perio-den med tillægsbetaling forlænges stort set efter samme beregningsmetode med refe-rencemøllerne som hidtil, dog med lidt lavere tilpasning. Tærskel for betaling af det høje vederlag i hele yderligere 15 kalenderår ligger fremover ikke på 82,5%

af referenceproduktionen som jf. EEG 2012, men allerede på 80%, se EEG 2014 § 49. Overstiger møllens faktiske produktion 80% af referenceværdien i løbet af de før-ste 60 måneder, forkortes 15-kalenderårs-perioden med det høje start-vederlag hvad der angår forskellen mellem 80% og 100% med én måned for hver 0,48% overskridelse, og mellem 100% og 130% med én måned pr. 0,36% over 100%. Pligt til egen markedsføring Alle møller, der bliver tilsluttet nettet fra og med 01.08.2014, er fremover forpligtet til at sælge deres el på eget ansvar (EEG 2014 § 19) - som det allerede sker nu for ca. 80% af den samlede el fra tyske vind-møller på frivillig basis. Skulle det ikke være muligt (fx. fordi kontraktspart går konkurs e.l.) bliver mølleejeren straffet med en nedsat tarif på 80% af det norma-le vederlag (EEG 2014 § 38 stk. 2), som betales af netselskabet. Der findes altså ikke længere en fuld fall-back til garante-rede indtægter som hidtil, kun på 80%.

Fremtidig tilpasning af vederlag efter samlet effekt Loven har til formål at der indtil videre skal tilbygges on-shore-møller med en effekt på 2.500 MW om året (EEG 2014 § 3). Effekten af møllerne, der bliver pillet ned, trækkes fra (”netto-metoden”). Første beregningstidsrum er de tolv måneder fra 01.08.2014 til 31.07.2015 (EEG 2014 § 29 stk. 6). Ideen er, at vederlaget for fremtidige møl-ler tilpasses efter den installerede effekt i fortiden. Fremgangsmåden kaldes ånden-de låg (”atmender Deckel”), som allerede kendes fra solcelle-projekter, og foregår således: Hvis den årlige tilbygning bevæger sig mellem 2.400 og 2.600 MW nedsættes vederlaget for møller, der bliver idriftsat fra og med 01.01.2016 (som hidtil har været 8,9 ct/kWh) med 0,4%, svarende til 8,86 ct/kWh. Tallene for de følgende kvar-

taler er 8,82 ct/kWh fra 01.04., 8,78 ct/kWh fra 01.07. og 8,74 ct/kWh fra 01.10.2016, hvis og såfremt tilbygningen overholder denne ”korridor”.Bliver denne såkaldte korridor mellem 2.400 og 2.600 MW over- eller underskre-det, sker der (ligeligt i begge retninger) en tilpasning af degressionen. Degressionen gradueres i 200MW-trin, hvor der i de før-ste to trin henholdsvis bliver tilpasset med 0,1 procentpunkter, derefter 3 gange med 0,2 procentpunkter (EEG 2014 § 29). Hvis altså fx. tilbygningen i den relevante 12-måneders-periode kun var 2.399 MW effekt, sænkes vederlaget for nye møller ikke med 0,4%, men kun med 0,3%. Hvis den var 2.601 MW sænkes vederlaget med 0,5%. Denne nyvurdering sker fra den 01.01.2016 fremover hvert kvartal og medfører selvfølgelig en del usikkerhed i budgettering, idet man først erfarer det vederlag, som faktisk kan opnås, efter al planlægning er afsluttet og bestillingen af møllen er sket. Anlægskartoteket For at holde styr med den installerede effekt oprettes et anlægskartotek, hvor alle nye og eksisterende møller skal registreres. Det skal ske indenfor tre måneder (efter hhv. idriftsættelsen af møllen eller lovens ikrafttræden), ellers mister møllerne deres krav på betaling jf. EEG.

Netmanagement Hvis nettet var overbelastet og derfor ikke kunne aftransportere hele produktionen, var det hidtil netselskabet, der var forplig-tet til at betale fuld erstatning for den ikke aftagede el. Det ændres jf. EEG 2014 § 15 således, at der fremover kun betales 95% af den reelle produktion i perioden, med mindre tabet overstiger 1% af indtægterne af den pågældende mølle. En yderlig begrænsning er kommet ind i loven i sidste sekund: Hvis spotprisen for el ved el-børsen i Paris var negativ i mindst 6 timer (det er sket 10 gange de sidste fem år, og sker sandsynligvis hyppi-gere fremover) sættes afregningsprisen

D A N S K E J E D E T Y S K E M Ø L L E R

EEG 2014 vedtaget og trådt i kraft 1. august 2014

····Af Christian Sagawe & Axel RöpkeSAGAWE & KLAGES . Rechtsanwälte

FOR MØLLEEJERE

11N A T U R L I G E N E R G I · S E P T E M B E R 2 0 1 4

ned til nul, dog kun for møller med mindst 3 MW effekt, der er blevet tilslut-tet efter 01.01.2016 (EEG 2014 § 24). Licitation/udbud I EEG 2014 § 2 stk. 5 varsles et paradig-meskifte, som efter lovens ordlyd senest påbegyndes i år 2017: Ikke kun solcelle-anlæg skal udliciteres, men al vedvarende energi. Hvordan reglerne skal se ud bliver i det uvisse - der skal afventes erfaringer fra forsøg med solcelle-anlæg. Ministeriet har indkaldt til såkaldte konsultations-samtaler, hvor man beder om forslag til, hvordan proceduren kunne se ud. Der nævnes udtrykkeligt i loven (som var et krav fra delstaterne), at aktørernes mang-foldighed bør bevares ved omstilling til licitationer – men hvordan det skal se ud er endnu ukendt og forbeholdt en forord-ning. Afstandsregler efter delstats-reglement En anden dårlig nyhed er en option for delstaterne, at tillade særregler om, hvil-ken afstand møller skal have overfor andre bygninger (ikke kun beboelser). Hvor mange delstater vælger at vedtage tilsva-rende regler, vides endnu ikke; de nordlige delstater har allerede signaliseret, at man

ikke ønsker at indføre det. Delstaterne Bayern og Sachsen har dog med det samme annonceret, at de vil forlange en afstand på mindst 10 gange den samlede højde af møllerne, m.a.o. mindst 2.000m ved moderne møller på 150 m navhøjde. Muligheden for kommuner til at tillade mindre afstand, står i denne sammenhæng kun på papir. Hvis det bliver til lov, er det temmeligt klart, at det ikke vil være muligt at rejse nye møller i disse delstater frem-over. Ikrafttræden EEG 2014 gælder for samtlige møller, der idriftsættes efter den 31.07.2014 kl. 24. Der findes en undtagelsesregel vedr. møl-ler, der var tilladt jf. BImSchG-loven før den 23.01.2014 (det var dagen, hvor rege-ringsplanerne er blevet offentliggjort) og tilsluttet til nettet inden 31.12.2014: her gælder fortsat de gamle EEG 2012-regler vedr. betaling. Ændringer for "gamle" møllerDer er en del ændringer også for ”gamle” møller (der er blevet idriftsat inden 31.07.2014): - Samtlige møller skal registreres i anlægs-kartoteket med deres tekniske data indtil

31.10.2014 (muligvis forlænges fristen). Hvis ikke det sker, bortfalder krav på EEG-betaling. - Managementpræmien og fjernstyrings-bonus bortfalder også for gamle møller; forordningen om markedspræmie ”MaPrV” er ophævet pr. 01.08.2014 (disse betalinger var ikke lovgaranteret og kunne derfor ophæves uden videre). Men der findes jf. EEG 2014 § 100 stk. 1 nr. 8 a) og b) op til 31.12.2014 en overgangs-ordning, hvorefter der fortsat betales sam-let yderligere 0,6 ct/kWh (som hidtil) og fra og med 01.01.2015 0,4 ct/kWh (i ste-det for 0,5 ct/kWh jf. det gamle regelsæt). Hvor længe denne overgangsordning opretholdes er uvist. - Samtlige møller (over 0,1 MW) skal kunne fjernstyres fremover (senest indtil 01.01.2015), hvis deres leverancer skal direkte markedsføres; det er dog tilstræk-keligt, hvis det er tilfælde for nettilknyt-ningspunktet (som typisk omfatter flere møller). �

Der er mulighed for at få en uddybning og opdatering samt at stille spørgsmål den 13. november 2014 i Fredericia, hvor Christian Sagawe holder foredrag om emnet ved tema-dag om vindmøller i udlandet, som arrangeres af Danmarks Vindmølleforening.

Sauer Roldskov er et højt specialiseret og internationalt advokatfirma, der leverer rådgivning til en række aktører inden for sektoren vedvarende energi, herunder til leverandører, energiselskaber, banker, investorer, rådgivere, projektejere og projektudviklere. Gennem erfaring og specialisering har vi opbygget et branchekendskab og netværk, der kombineret med høj faglighed tilfører vores klienter værdiskabende løsninger. Sauer Roldskov yder bl.a. specialiseret juridisk rådgivning indenfor:

> Projektudvikling

> Elsalgsaftaler

> Etablering og ejerstruktur

> Projektfinansiering

> Køb og salg af vindmølleprojekter og solcelleanlæg

> Due diligence og virksomhedsoverdragelser

> Udbudsprocesser

> Kontraktforhold for leverandører

> Offshore-projekter

> Erstatnings- og forsikringsforhold

Søren Frichs Vej 42A, 8230 ÅbyhøjHavneholmen 25, 9., 1561 København V

tel. +45 7070 2928info@sauerroldskov.com www.sauerroldskov.com

N A T U R L I G E N E R G I · S E P T E M B E R 2 0 1 412

Praktiske oplysningerTid Lørdag den 1. november 2014 kl. 9.45 - 16.00

StedD TU Vindenergi, Risø Frederiksborgvej 399 4000 Roskilde

PrisM edlemmer kr. 150, - I kke-medlemmer kr. 650, -

Tilmelding Via hjemmesiden w w w .dkvind.dk ( under arrangementer)B egrænset deltagerantal.Sidste frist for tilmelding er fredag den 24. oktober.

9.00 - 9.45

Ankomst, indskrivning og kaffe

9.45 - 10.00

Velkomst

K ristian Jakob sen, formand for D anmarks V indmølleforening P eter H ju ler Jensen, vic einstitu tdirektør, D T U V indenergi

10.00 - 10.30

20 år - og hvad så?

En vindmølle ved næppe, at den er designet og godkendt til at holde et bestemt antal å r. D en kører bare videre. Hvor lang tid?Hvorfor et særligt tilsyn med alle møller, der er mere end 20 å r gamle?Hvor længe holder de nye møller?Strange Skriver, teknisk konsu lent, D anmarks V indmøl-leforening og P eter H ju ler Jensen, vic einstitu tdirektør, D T U V indenergi

Afregning, pristillæg og fornuftig brug af vindmøllestrøm

Afregningens niveau og stabilitet er afgørende bå de for ejerne af eksisterende møller og for investeringer i nye møller. Hvordan ser det ud de nærmeste å r? Hvad mangler vi af politiske beslutninger om indpasning af vindmøllernes produktion?

10.30 - 11.15

Afregning, pristillæg, afgifter og PSO

Ved Energiaftale 2012 besluttede politikerne: ” M ed henblik på at vurdere behovet for justeringer undersøges det eksisterende tilskuds- og afgiftssystem, herunder mulig-hederne for at sikre rette incitamenter til omstillingen til et r nt, o kostnin se ektivt o fleksi elt ener is ste

Skatteministeriet er ved Vindtræf ved at være klar med denne store analyse af afgifter og tilskud i energisystemet.Hvilke incitamenter er i spil i analysen?Hvordan bliver det fremtidige pristillæg?Hvordan skal el- og energiafgifterne omlægges for at sikre fornuftig brug af vindmøllestrømmen?Jens H olger H elb o H ansen, c hefkonsu lent, Skatteministeriet

11.15 - 12.00

Afregning og indpasning

P risen i elmarkedet har været lav de seneste å r. Hvad styrer prisudviklingen de kommende 10-20 å r, og hvordan på virker de politiske beslutninger elprisen?Vindkraft er en hjørnesten i den grønne omstil-ling. Hvordan sikrer vi en klog indpasning af vores vindmøllestrøm, og hvad kunne vi ønske os fra politisk hold?H ans H enrik Lindb oe, c ivilingeniør, p artner, E a E nergianaly se

12.00 - 13.00

Frokost

13.00 - 15.00

Støj og genevirkninger, fakta og myter

N å r kommuner planlægger for placering af nye vindmøller spredes ofte en stemning af usikkerhed og frygt.Hvilke eventuelle genevirkninger kan opleves hos de nærmeste naboer? B liver man syg af at bo i nærheden af vindmøller?

13.00 - 13.30

Vindmøller og helbred - det nye danske studie

D anmark har meget veludbyggede sundheds-registre og samtidig har der i mange å r været en betydelig vindmøllebestand. Vi kan derfor undgå en lang række af de problemer, der hæmmer de eksisterende studier, som typisk er små og svære at fortolke pga. af metodemæssige svagheder.Til Vindtræf foreligger endnu ikke resultater, men der vil blive givet en gennemgang af det danske studie og dets design.A slak H arb o P ou lsen, forsker, P hD , K ræ ftens B ekæ mp else

13.30 - 14.00

Støj og lavfrekvent støj

Hvad fortæller den nye store analyse af lavfre-kvent støj om forholdet mellem støj fra små og store, ældre og nye vindmøller?

I nfralyd og lavfrekvent støj - specielle karakteristika ved vindmøllestøj?Støjen ved naboerne.B o Søndergaard, senior konsu lent, A c ou stic a, G rontmij A / S

14.00 – 14.30

Helbredseffekter af vindmøllestøj?

Kan man blive syg af at bo i nærheden af vindmøller?Er der et særligt helbredsproblem forbundet med støj fra vindmøller?Hvor stor er støjbelastningen?N ational og international viden om vind-møllestøj og helbredet.I nfralyd og lavfrekvent støj hos naboer til vindmøller?M ads K lokker, klinikc hef, R igshosp italet

14.30 – 15.00

Lovgivning og erfaringer

Hvad er erfaringerne efter godt 20 å r med regulering af vindmøllestøj, og hvordan er vindmøllestøj reguleret i forhold til andre støjkilder. C lau s T orp , vic edirektør, M iljøsty relsen, M iljøministeriet

15.00 – 15.15

Kaffe

15.15 – 16.00

Kommunernes vindmølleplanlægning og støjdebatten

Folketinget har med energiaftalen besluttet bindende må l for vindkraft og det er nu kommunernes opgave at planlægge og tage beslutninger om de rigtige placeringer til vindmøller. Kommunernes arbejde er blevet vanskeliggjort af den frygt for sygdom og værditab, der er skabt i befolkningen. Hvordan skal kommunernes politikere hå ndtere den situation?H enrik H øegh, miljøordfører ( V ) og medlem af F olketingets M iljøu dvalg, formand for K lima- , M iljø- og T ekniku dvalget, Lolland K ommu ne

Vindtræf 2014

lørdag den 1. november hos DTU Vindenergi, Risø v. Roskilde

Dagen igennem vil der være lejlighed til spørgsmål og debat

Risø

DTU

201

0

N A T U R L I G E N E R G I · S E P T E M B E R 2 0 1 4 13

Praktiske oplysningerTid Lørdag den 1. november 2014 kl. 9.45 - 16.00

StedD TU Vindenergi, Risø Frederiksborgvej 399 4000 Roskilde

PrisM edlemmer kr. 150, - I kke-medlemmer kr. 650, -

Tilmelding Via hjemmesiden w w w .dkvind.dk ( under arrangementer)B egrænset deltagerantal.Sidste frist for tilmelding er fredag den 24. oktober.

9.00 - 9.45

Ankomst, indskrivning og kaffe

9.45 - 10.00

Velkomst

K ristian Jakob sen, formand for D anmarks V indmølleforening P eter H ju ler Jensen, vic einstitu tdirektør, D T U V indenergi

10.00 - 10.30

20 år - og hvad så?

En vindmølle ved næppe, at den er designet og godkendt til at holde et bestemt antal å r. D en kører bare videre. Hvor lang tid?Hvorfor et særligt tilsyn med alle møller, der er mere end 20 å r gamle?Hvor længe holder de nye møller?Strange Skriver, teknisk konsu lent, D anmarks V indmøl-leforening og P eter H ju ler Jensen, vic einstitu tdirektør, D T U V indenergi

Afregning, pristillæg og fornuftig brug af vindmøllestrøm

Afregningens niveau og stabilitet er afgørende bå de for ejerne af eksisterende møller og for investeringer i nye møller. Hvordan ser det ud de nærmeste å r? Hvad mangler vi af politiske beslutninger om indpasning af vindmøllernes produktion?

10.30 - 11.15

Afregning, pristillæg, afgifter og PSO

Ved Energiaftale 2012 besluttede politikerne: ” M ed henblik på at vurdere behovet for justeringer undersøges det eksisterende tilskuds- og afgiftssystem, herunder mulig-hederne for at sikre rette incitamenter til omstillingen til et r nt, o kostnin se ektivt o fleksi elt ener is ste

Skatteministeriet er ved Vindtræf ved at være klar med denne store analyse af afgifter og tilskud i energisystemet.Hvilke incitamenter er i spil i analysen?Hvordan bliver det fremtidige pristillæg?Hvordan skal el- og energiafgifterne omlægges for at sikre fornuftig brug af vindmøllestrømmen?Jens H olger H elb o H ansen, c hefkonsu lent, Skatteministeriet

11.15 - 12.00

Afregning og indpasning

P risen i elmarkedet har været lav de seneste å r. Hvad styrer prisudviklingen de kommende 10-20 å r, og hvordan på virker de politiske beslutninger elprisen?Vindkraft er en hjørnesten i den grønne omstil-ling. Hvordan sikrer vi en klog indpasning af vores vindmøllestrøm, og hvad kunne vi ønske os fra politisk hold?H ans H enrik Lindb oe, c ivilingeniør, p artner, E a E nergianaly se

12.00 - 13.00

Frokost

13.00 - 15.00

Støj og genevirkninger, fakta og myter

N å r kommuner planlægger for placering af nye vindmøller spredes ofte en stemning af usikkerhed og frygt.Hvilke eventuelle genevirkninger kan opleves hos de nærmeste naboer? B liver man syg af at bo i nærheden af vindmøller?

13.00 - 13.30

Vindmøller og helbred - det nye danske studie

D anmark har meget veludbyggede sundheds-registre og samtidig har der i mange å r været en betydelig vindmøllebestand. Vi kan derfor undgå en lang række af de problemer, der hæmmer de eksisterende studier, som typisk er små og svære at fortolke pga. af metodemæssige svagheder.Til Vindtræf foreligger endnu ikke resultater, men der vil blive givet en gennemgang af det danske studie og dets design.A slak H arb o P ou lsen, forsker, P hD , K ræ ftens B ekæ mp else

13.30 - 14.00

Støj og lavfrekvent støj

Hvad fortæller den nye store analyse af lavfre-kvent støj om forholdet mellem støj fra små og store, ældre og nye vindmøller?

I nfralyd og lavfrekvent støj - specielle karakteristika ved vindmøllestøj?Støjen ved naboerne.B o Søndergaard, senior konsu lent, A c ou stic a, G rontmij A / S

14.00 – 14.30

Helbredseffekter af vindmøllestøj?

Kan man blive syg af at bo i nærheden af vindmøller?Er der et særligt helbredsproblem forbundet med støj fra vindmøller?Hvor stor er støjbelastningen?N ational og international viden om vind-møllestøj og helbredet.I nfralyd og lavfrekvent støj hos naboer til vindmøller?M ads K lokker, klinikc hef, R igshosp italet

14.30 – 15.00

Lovgivning og erfaringer

Hvad er erfaringerne efter godt 20 å r med regulering af vindmøllestøj, og hvordan er vindmøllestøj reguleret i forhold til andre støjkilder. C lau s T orp , vic edirektør, M iljøsty relsen, M iljøministeriet

15.00 – 15.15

Kaffe

15.15 – 16.00

Kommunernes vindmølleplanlægning og støjdebatten

Folketinget har med energiaftalen besluttet bindende må l for vindkraft og det er nu kommunernes opgave at planlægge og tage beslutninger om de rigtige placeringer til vindmøller. Kommunernes arbejde er blevet vanskeliggjort af den frygt for sygdom og værditab, der er skabt i befolkningen. Hvordan skal kommunernes politikere hå ndtere den situation?H enrik H øegh, miljøordfører ( V ) og medlem af F olketingets M iljøu dvalg, formand for K lima- , M iljø- og T ekniku dvalget, Lolland K ommu ne

Vindtræf 2014

lørdag den 1. november hos DTU Vindenergi, Risø v. Roskilde

Dagen igennem vil der være lejlighed til spørgsmål og debat

Risø

DTU

201

0

N A T U R L I G E N E R G I · S E P T E M B E R 2 0 1 414

Det danske elsystem når i løbet af en årrække en grænse – en grænse, der bety-der, at vi må nytænke den måde, elmarke-det fungerer på, hvis vi også fremover skal sikre stabil forsyning af strøm til virksom-heder og borgere og samtidigt indpasse mere og mere vedvarende energi.Den hidtidige markedsmodel har tjent os godt og ikke blot sørget for, at der er sund konkurrence for producenter og forbruge-re - vi handler i dag som den naturligste ting med el på tværs af landegrænser. Det åbne marked er også en vigtig del af forsy-ningssikkerheden, og danske kraftværker, decentrale kraftvarmeværker, vindmølle-ejere mv. har altid kunnet levere den strøm, vi har skullet bruge. Ydermere har markedet kunnet håndtere, at mere og mere vedvarende energi er kommet ind i elsystemet, vel og mærke uden at vi har oplevet flere strømsvigt – snarere tværti-mod. Forsyningssikkerheden i Danmark er blandt Europas absolut bedste. Det er en stor bedrift, og vi er kommet meget langt. I 2013 dækkede vind ca. en tredjedel af danskernes elforbrug, i en enkelt måned hele 54,8 procent – det er tal, som gæster fra andre verdensdele næsten ikke kan tro er rigtige. Men det er både ganske vist og hverdag i elsystemet, og vi er godt rustet til, at vindandelen vil vokse yderligere de kommende år. Men den grønne omstilling giver også udfordringer. Vi kan forudse, at de nuvæ-rende markeds-mekanismer ikke kan løse alle fremtidens udfordringer. Forsyningssikkerhed er betinget af, at det er en fornuftig forretning af lave strøm – både når det blæser og er vindstille, og der er brug for nye incitamenter og markeds-mekanismer, så vi både sikrer strøm i kon-takten og effektivt indpasser endnu mere vedvarende energi.

Både vind og værker udfordresEn af de udfordringer, vindmølleejerne i dag møder, har Kristian Jakobsen, for-mand for Danmarks Vindmølleforening, beskrevet i ”Vindmølleforeningen og den vigtige elafregning” i Naturlig Energi august. Han forklarer, at vindmølleejerne savner stabile afregningspriser, fordi elpri-serne falder de tidspunkter, det blæser kraftigt.Det er rigtigt, at meget blæst medfører lave priser på elbørsen, ja, i enkelte timer om året sågar negative priser, når kraftig blæst sammenholdt med andre faktorer får elsystemet til at ”flyde over”. Og i takt med at vind i 2020 skal dække 50 procent af elforbruget, vil prisudsvingene kun blive flere og større.Og vindmølleejerne er ikke de eneste, der mærker konsekvenserne af den nuværende markedsmodel. Det gør de traditionelle kraftværker og kraftvarmeværker også. Antallet af timer, hvor de producerer strøm, er faldet, efterhånden som mere og mere støttet vindproduktion er kommet ind i elsystemet. Investeringer i kraftvær-kerne er reduceret kraftigt og mange ste-der gået helt i stå. Værkernes forretnings-grundlag er presset, og flere er blevet udkonkurreret og helt eller delvist lukket. Fra 2005 til 2014 er den samlede danske kraftværkskapacitet faldet med 2 GW til 6,5 GW. Den udvikling vil fortsætte. Det er på den ene side en naturlig udvikling – når vi får mere af en produktionstype, er der brug for mindre af noget andet. Men på den anden side kan vi ikke fortsætte i samme retning, fordi fremtiden kræver nye veje.Groft sagt er produktionen af el hidtil ble-vet tilpasset danskernes elforbrug. Der er blevet lavet den strøm, der har været brug for, og kraftværkerne har været ”grund-last” i systemet – altså lagt bunden og leveret størstedelen af strømmen. I fremtidens elsystem kan vi ikke på samme måde tilpasse produktionen til for-bruget, fordi produktionen i stigende grad

kommer til at svinge med vind, vejr, solop-gange og solnedgange.I fremtiden bliver vedvarende energi grundlaget for elforsyningen. Dermed skal resten af elproduktionen og vores strøm-forbrug tilpasses det, som især vindpro-duktionen leverer – ikke omvendt. Både produktion og forbrug skal være mere fleksibelt.

Vi har tid til at tænke os omVi er ikke i panik, og der er god tid til at tænke sig grundigt om. Men omvendt må vi tage konsekvenserne alvorligt.For selv om elmarkedet bliver stadig mere åbent og grænseoverskridende, selv om Danmark er forbundet med elsystemerne i Norge, Sverige, Tyskland, og forbindelser-ne til stadighed udvides, og bl.a. en ny for-bindelse til Holland er på vej, er der også begrænsninger på, hvor meget strøm, vi kan sende ind og ud af landet. Især på forbindelserne til Tyskland er der udfor-dringer. Derfor kan der i fremtiden opstå timer, hvor norsk vandkraft, svensk atomkraft eller sol og kul fra Tyskland ikke kan løse Danmarks udfordringer. Lige nu overvejer Energinet.dk bl.a. at købe såkaldte ”stra-tegiske reserver” på Sjælland, så vi fra 2016 frem til 2020 har ekstra kapacitet i baghånden, som vi kan aktivere i pressede situationer. Den nuværende markedsmodel kan ikke - når vi kigger nogle år frem - sikre, at der altid er strøm de timer og dage, det ikke blæser. Det udfordrer forsyningssikkerheden.

Workshops i efteråretDerfor inviterede vi i Energinet.dk i maj repræsentanter fra energibranchen til et seminar, for at vi i fællesskab kan pege på udfordringerne ved den nuværende mar-kedsmodel. Arbejdet med at finde nye og bedre markedsregler er godt i gang. Der bliver holdt flere workshops om kraftvær-kernes situation, fleksibelt forbrug, fleksi-

V E - I N D PA S N I N G

Den grønne omstilling udfordrer elmarkedet

····Af Søren Dupont KristensenMarkedsdirektør for el i Energinet.dk

PERSPEKTIV

N A T U R L I G E N E R G I · S E P T E M B E R 2 0 1 4 15

Søren Dupont Kristensen, Energinet.dk har sat sig i spidsen for at lave en ny markedsmo-del. Hvad bliver det nye i forhold til de mar-kedsregler, vi kender i dag?Det kan vi endnu ikke sige, for det er det, vi har sat os sammen med branchen for at komme med bud på. Men vi kigger meget på, hvor fremtidens energi skal komme fra, og især hvilke incitamenter der skal til, for at der bliver investeret i de nødvendige kraftværker, vindmøller osv. Vi har fokus på producenternes forretningsmodeller, og på hvordan vi skaber den nødvendige fleksibilitet, så der er strøm, både når det blæser, og når det er vindstille. Den nuvæ-rende markedsmodel med day-ahead, intray-day og balancemarkedet vil fortsat udgøre rygraden i elmarkedet. Men vi skal sammen med branchen udvikle og tilpasse modellen, så vi fastholder forsyningssik-kerheden og sikrer effektiv indpasning af vindkraften.Vil en ny markedsmodel betyde mere støtte til vedvarende energi?Energinet.dk skal sikre forsyningssikker-

heden og sørge for at integrere mere og mere vedvarende energi, men vi er ikke sat i verden for at vælge imellem bestemte energiformer – det er noget, politikerne beslutter. Men vi kan understøtte, at elproduktionen kan tilpasse sig en verden med endnu mere vedvarende energi og dermed mere svingende energimængder. Produktionen skal i højere grad reagere på

prissignalerne, altså når der er rigeligt med strøm eller omvendt.Vil en ny markedsmodel sikre mere stabile priser, bl.a. for vindmølleejere, der oplever meget lave priser, når det blæser meget?Markedsmodellen kan bidrage til opga-ven. Vi kan skabe bedre incitamenter til at udnytte strømmen, når der er meget lave eller negative elpriser. Vindmølleejerne

bilitet i vedvarende energi og muligheder for at lave løsninger på tværs af Europas grænser. En af de ting, projektgruppen ser på, er at øge incitamenterne til at udnytte strøm-men, når der er rigeligt, og priserne lave, bl.a. ved at lave vind til varme og senere transport og gas, der kan lagres. Det vil være med til at øge forbruget, når der er lave elpriser. En anden ting er skærpe mulighederne for at få vindkraft ind i regulerkraftmarkedet.Til oktober kommer den første af flere rapporter. Dermed er sporene for næste fase lagt. I slutningen af 2015 skal der ligge en indstilling med forslag til en vide-reudvikling af markedsmodellen.Når vi skal finde løsningerne, er det vigtigt at se bredt på udfordringerne. Fremtidens energisystem bliver i højere grad fleksibelt. De enkelte dele skal kunne tage over, når andre dele yder mindre. Det skal kunne betale sig både at levere strøm, når det blæser kraftigt, og at være fleksibel og

kunne levere i de timer vinden står stille. Og det skal ikke mindst være til en pris, der er konkurrencedygtig, og som dan-skerne vil betale.

En ny markedsmodel skal sikre, at høj forsyningssikkerhed og fornuftige forret-ningsmodeller går hånd i hånd. �

D E C E N T R A L E S P Ø R G S M Å L

2030 er målet for markedsmodel 2.0

Udvikling i kapacitetsmiks og kraftværkskapacitet

Udvikling i det danske kapacitetsmiks Udvikling i central kraftværkskapacitet

6.284 2.179

3.128 Central

Decentral

Sol+Vind

4.149

2.490

5.371 Central

Decentral

Sol+Vind

2005

2014

MW, nominelt

0

1.000

2.000

3.000

4.000

5.000

6.000

7.000

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

MW, nominelt

FAKTA OM NY MARKEDSMODEL

Et advisory board er nedsat og har udstukket rammerne for arbejdet. En projektgruppe med repræsentanter fra branchen er sat til at lede markeds-model-projektet.Der holdes fire workshops for energibranchen:Første workshop om kraftværker blev holdt i juni.28. august: Fleksibelt forbrug.16. september: Fleksibilitet i fremtidens VE-system.25. september: Europaseminar.Delrapporter og slutrapport med scenarier er færdig til oktober.Herefter udpeges temaer, der skal arbejdes videre med frem til sommeren 2015. I anden halvdel af 2015 skal ligge en indstilling med forslag til udvikling af mar-kedsmodellen samt implementeringsplan.

N A T U R L I G E N E R G I · S E P T E M B E R 2 0 1 416

kan dog selv bidrage ved i højere grad at reagere på prisen og f.eks. lukke produkti-on ned, når elpriserne ikke er gunstige. Vindmølleejerne kan også sikre sig bedre afsætningspriser ved at deltage i reguler-kraftmarkedet. Desuden bidrager udlandsforbindelserne jo til, at vi kan integrere mere vedvarende energi, og producenterne kan afsætte strøm på et internationalt marked. Ud over de eksisterende udlandsforbindelser er vi i gang med at bygge nye ledninger og kabler til Tyskland og Holland, og i de-cember sætter vi et fjerde kabel til Norge i drift. Derudover har vi en forbindelse til England på tegnebrættet.Hvornår skal en ny markedsmodel gælde fra?Vores mål er 2020 eller måske lidt tidlige-re. Det kan lyde som langt ud i fremtiden, men for det første er det vigtigt, at vi tæn-ker os meget grundigt om og inddrager alle parter. Nye markedsregler vil pille ved de danske elproducenters forretnings-grundlag, og det kan ikke bare indføres fra

den ene dag til den anden. Og markedet er jo ikke er en isoleret dansk ting. Vi er koblet sammen i nabolandene og handler strøm på tværs af grænserne. Derfor kan det være nødvendigt, at nogle ændringer sker på europæisk plan – det vil også tage tid. For det andet er vi ikke i panik. Udfordringerne for forsyningssikkerheden er ikke lige om hjørnet, men nogle år ud i fremtiden.Hvor lang tid skal en ny markedsmodel virke?Vores horisont er 2030. I energibranchen taler vi tit om 2050, som er Folketingets mål for, hvornår vi skal være fossilfri. Men vi kan ikke i dag se 30-40 år ud i tiden og sige, hvilke teknologier der vil være opfun-det og til rådighed til den tid. Vi kan ikke i dag sige, hvordan vores elforbrug vil se ud til den tid. Hvis vi skulle lave en markeds-model, der skulle gælde frem til 2050, ville den blive ukonkret og ikke løse de proble-mer, vi har nu. I de næste 10-15 år vil tra-ditionelle kraftværker, decentral kraftvar-me og vindmøller stadig udgøre grund-stammen i den danske elproduktion. Derfor skal vi kigge på de vilkår og forret-ningsmodeller, som de nuværende produ-center har.Hvad vil der ske, hvis der ikke bliver lavet en ny markedsmodel?Så vil den udvikling, vi har set, fortsætte: Kraftværker vil køre i færre og færre timer, i takt med at vi integrerer mere og mere vind. Nogle af dem vil lukke, og Energinet.dk kan blive nødt til at gribe ind og holde liv i nogle af dem, for at vi

kan opretholde forsyningssikkerheden. Men vi er grundlæggende ikke interesseret i at gribe ind, fordi vi er overbeviste om, at et åbent marked med sund konkurrence sikrer forbrugerne og dermed samfundet den bedste og billigste elforsyning. Hvis vi bliver nødt til på samfundets vegne at betale for at holde et kraftværk kørende, så risikerer vi at komme ind i en ond cir-kel. Det næste kraftværk vil få det svært og få brug for støtte, og derefter et tredje. Det ender med, at staten driver produktionen, og det vil hverken være billigere eller skabe den nytænkning, der er brug for på vejen mod et fossilfrit energisystem.Hvad skal nye markedsregler egentlig batte? Vil det ikke have meget større effekt at dreje på nogle skatte- og afgiftsknapper og ad den vej give større incitamenter til vedvarende energi og fleksibel produktion og forbrug? Det er rigtigt, at skatter og afgifter spiller en stor rolle, men det ikke noget, Energinet.dk kan skrue på, og Skatte-ministeriet er i øvrigt i gang med at under-søge, hvordan det spiller sammen med den grønne omstilling.Vi kan gøre noget ved markedet, og jeg tror, det kan få stor betydning for de inci-tamenter, der skal til, for at der bliver lavet strøm – både når der er vindstille, meget lav produktion og høje priser eller masser af produktion og lave priser. En ny mar-kedsmodel skal skabe fleksibilitet – den fleksibilitet har en værdi, og det skal mar-kedet fremover afspejle. �

VI SERVICERER HELE DANMARK.Bestil et uforpligtende møde og lad os dokumentere, hvordan Windturbs’ service koncept maksimerer oppetiden og indtjeningen på dine møller. Ring 8651 8181. www.windturbs.com

WINDTURBS SERVICE KONCEPT MAKSIMERER OPPETIDEN PÅ DINE VINDMØLLER.

PERSPEKTIV

tyskrevision | TR SteuerberaterLangberger Weg 4, D-24941 Flensburg

sologvind@tyskrevision.comwww.tyskrevision.com

Skat og revision vedinvesteringer i Tyskland

N A T U R L I G E N E R G I · S E P T E M B E R 2 0 1 4 17

Velkomst og indledning

D e politiske rammer for nye vindmøllerA sb jørn B jerre, direktør, D anmarks V indmølleforening

Køb af vindmølle

P risudviklingen på vindmøller set i forhold til pris pr. kW h.Hvilke aktuelle møller fra fabrikanten egner sig til vindrige hhv. mindre gode placeringer i D anmark?G aranti, forsikringer og servicetilbud? Turnkey eller blot maskinen?Hvad skal man være opmærksom på ved køb af mølle?H ob ro G u rli H eld, H ead of Sales D K /

Senior T ec hnic al Sales M ana-ger, Siemens W ind P ow er

R ønnede T rine D alsgaard, Sales D irec tor, V estas W ind Sy stems

Kan det stadig betale sig at investere i vindmøller?

M ed lave markedspriser ved salg af vindmøllestrøm: Hvilke vindmæssige placeringer og økonomiske rammer er nødvendig, nå r en kW h koster 22 øre?Jørn Larsen, økonomirå dgiver, D anmarks V indmølleforening

Finansiering af vindmøller

rienterin o nansierin s uli hederH ob ro Lars M øller, direktør, og

K arsten Jac ob sen, erhvervs-rå dgiver, Sp ar N ord

R ønnede P ernille Stenstru p C hristian-sen, filialdirektør, Landbocenter Sjæl land, N ordea

Opsamling og debat

Den gode planlægning

Folketinget beslutter må l for vindenergi og det er kommunernes opgave at beslutte de egnede placeringer. Hvordan ser KL planlægningsopgaven?C amilla R osenhagen, konsu lent, T eknik og M iljø, K ommu nernes Landsforening

Hvordan laver man et godt vindmølleprojekt?

En projektudviklers erfaringer.H ob ro B o Sc høler, p rojec t manager,

E u row ind E nergy A / S, H ob roR ønnede A ndreas von R osen, p rojektle-

der, E u rop ean E nergy , Ly ngb y

Hvordan laver man et godt vindmølleprojekt?

Hvordan gjorde vi?H ob ro Janu s Skak O lu fsen, advokat,

Q u istru p , Stru erR ønnede O lav D itlevsen, godsforvalter

K rageru p G ods

Danmarks Vindmølleforening og den gode proces

Hvad kan vi sammen gøre for positive planlægningsforløb? Hvor kan foreningens konsulenter gøre en forskel?K ristian D itlev F risc he, p lanlæg nings-konsu lent, D anmarks V indmølleforening

Opsamling, debat og afslutning

Tema I ø g finansiering Tema II

Den gode planlægnings-proces med tilfredse naboer og positive kommunalpolitikere

Temamøder

Nyt vindmølleprojektHobro: Torsdag den 2. oktober kl. 13-17 Rønnede: Torsdag den 9. oktober kl. 13-17

Er der stadig gode indtjeningsmuligheder ved etablering og drift af vindmøller?O vervejer du at deltage i udviklingen af et vindmølleprojekt eller er du selv lodsejer i et potentielt vindmølleområ de?D anmarks Vindmølleforening indbyder til temadag med status for de realistiske muligheder.

Praktiske oplysninger

Hobro

Torsdag den 2. oktober 2014 kl. 13-17 hos Eurow ind Energy A/ S, M ariagervej 58 B , 9500 Hobro

Rønnede

Torsdag den 9. oktober 2014 kl. 13-17 hos Ø stdansk Landboforening, C enter Alle 6, 468 3 Rønnede

Pris

pr. arrangement kr. 17 5, - inkl. kaffe og kage ( ikke-medlemmer dog 67 5, - kr.)

Tilmelding og betaling

på w w w .dkvind.dkB egrænset deltagerantal!

Erfa- og informationsmøde for mølleejerefredag den 26. september 2014 i Vingsted

Serviceaftaler/forsikring, service og vedligeholdelse

E n t ema da g t il ret t el a g t s peciel t f or - og a f - mø l l eejere

E rf a - d a g en er til rettel a g t speciel t f or m ø l l ej ere. A l l e m ø l l eej ere h a r h er m ul ig h ed f or erf a ring sud ve ksl ing m ed ej ere a f m ø l l er a f sa m m e f a b rika t og yd el se.

llespørgsm lkantagesopforkvali ceretoguvildig rå d g ivn ing . E r d er h el t sæ rl ig e f orh ol d , d er ikke um id d el b a rt ka n a f kl a res, f ø l g er vi nd m ø l l ef orening en op på prob l em erne.

F orening ens tekn iske ko nsul enter vi l væ re til sted e.

D er b l iv er h el e da g en pl a ds t il erf a ring s u dv ek s l ing og t il a t f å s v a r på dine s pø rg s må l .

Praktiske oplysninger Tid F red a g d en 2 6 . septem b er kl . 9 . 3 0 - 1 6 . 0 0

S ted V ing sted H otel & K onf erencecenter V ing sted S ko vve j 2 , B red sten

P ris kr . 5 5 0 , - incl . f roko st og ka f f e. A rra ng em entet er ku n f or m ed l em m er a f D a nm a rks V ind m ø l l ef orening

Til m el d ing S enest 1 9 . septem b er på w w w . d kvi nd . d k

S a m m en m ed til m el d ing er d u ve l k om m en til a t ko m m e m ed em ner/ spø rg sm å l , d u ø nske r ta g et op på tem a d a g en, m en g erne i g od tid .

Ta g evt . ko nta kt til ej ere a f sa m m e f a b rika t ( f . eks. på f a b rika tg ruppernes d eb a tsid er på w w w . d kvi nd . d k ( und er " O m f orening en" ) ) .

Program9 . 3 0 - 1 0 . 0 0

I nds k riv ning og k a f f e

1 0 . 0 0 - 1 0 . 1 0

V el k oms tE n ve l til rettel a g t erf a ring sud -ve ksl ing m el l em m ø l l ej ere og en ko ntinuerl ig ko nta kt til f orening ens tekn iske ko nsul enter ka n spa re d en enke l te f or store om ko stning er og æ rg rel ser. M ø l l eej er ka n h j æ l pe h ina nd en m ed erf a ring sud ve ksl ing og d erve d og så stå stæ rke re.

V i h å b er, d et er d en rig tig e a rb ej d s-d el ing m el l em d et enke l te m ed l em , f a b rika tg rupperne og f orening ens tekn iske ko nsul enter. Asbjørn Bjerre, direktør, Danmarks Vindmølleforening

1 0 . 1 0 - 1 1 . 1 0

S erv ice og s erv icea f t a l er Henrik Jensen, direktør, Windturbs

E f t ers y n og repa ra t ion a f v ing er Brian Bendixen, indehaver, Danish Blade ServiceJacob Egsgaard, service sales manager, Total WindBjarne Nyborg Nielsen, Servicechef Norden, Siemens Wind PowerFlemming Mikkelsen, Servicechef Norden, Vestas Wind Energy

1 1 . 1 0 - 1 2 . 0 0

T il s y n og v edl ig eh ol del s eK ontrol og ef tersyn a f nye m ø l l er ve d ove rd ra g el sen og ud l ø b a f g a ra nti. H va d er b eh ove t, og så f or m ø l l er m ed l a ng servi cea f ta l e? C a se m ed erf a ring h erf ra .

O pf ø l g ning på sid ste å rs tem a om prob l em er m ed vi ng er. H vo rd a n ser d et ud l ig e nu?

A kt uel l e erf a ring er og spø rg sm å l .

Danmarks Vindmølleforenings tekniske konsulenter

1 2 . 0 0 - 1 3 . 0 0

F rok os t

1 3 . 0 0 - 1 3 . 4 5

L a ng e s erv icea f t a l er og f ors ik ringH va d ska l m a n isæ r væ re op-m æ rkso m ve d teg ning a f l a ng tid s- servi cea f ta l er og f orsikr ing på nye vi nd m ø l l er?

F orsikr ing sm æ g l er g ive r et ove rb l ik ove r ind h ol d et ve d teg ning a f l a ng tid sservi cea f ta l er og f orsikr ing , h erund er f a l d g rub er og f orpl ig tel ser på nye vi nd m ø l l er.

Michael Andersen, forsikringsmægler, Dansø Forsikringsmæglere

1 3 . 4 5 - 1 4 . 0 0

K a f f e

1 4 . 0 0 - 1 6 . 0 0

E rf a ring s u dv ek s l ing i erf a - g ru pperneU d ve ksl ing a f erf a ring er i g rupper ef ter vi nd m ø l l ef a b rika t og m ø l l ens stø rrel se, h v orf or ind h ol d et er rel eva nt f or så ve l ej ere a f æ l d re og h el t nye m ø l l er.

Foreningens tekniske konsulenter deltager i møderne og har forberedt emner på baggrund af medlem-mernes ønsker.

Repræsentanter for Vestas, Siemens og Nordex vil være til stede for spørgsmål ved en del af mødet.

E rf a - g ru pperD a nm a rks V ind m ø l l ef orening s m ed l em m er m ø d es i uf orm el l e erf a - g rupper f or ej ere a f • estasoptilogmed • estasfra 80 n gruppe• iemensoptilogmed2 3

com b i sta l l • iemensfra2 3 vario

speed ( ny g ruppe)• N icon• Norde

D er er oprettet nye erf a - g rupper f or ej ere a f nye store m ø l l er f ra h h v . V esta s og S iem ens.

E j ere a f h ussta nd sm ø l l er m ø d es til en sæ rl ig tem a d a g 1 9 . septem b er.

Erfa- og informationsmøde for mølleejerefredag den 26. september 2014 i Vingsted

Serviceaftaler/forsikring, service og vedligeholdelse

E n t ema da g t il ret t el a g t s peciel t f or - og a f - mø l l eejere

E rf a - d a g en er til rettel a g t speciel t f or m ø l l ej ere. A l l e m ø l l eej ere h a r h er m ul ig h ed f or erf a ring sud ve ksl ing m ed ej ere a f m ø l l er a f sa m m e f a b rika t og yd el se.

llespørgsm lkantagesopforkvali ceretoguvildig rå d g ivn ing . E r d er h el t sæ rl ig e f orh ol d , d er ikke um id d el b a rt ka n a f kl a res, f ø l g er vi nd m ø l l ef orening en op på prob l em erne.

F orening ens tekn iske ko nsul enter vi l væ re til sted e.

D er b l iv er h el e da g en pl a ds t il erf a ring s u dv ek s l ing og t il a t f å s v a r på dine s pø rg s må l .

Praktiske oplysninger Tid F red a g d en 2 6 . septem b er kl . 9 . 3 0 - 1 6 . 0 0

S ted V ing sted H otel & K onf erencecenter V ing sted S ko vve j 2 , B red sten

P ris kr . 5 5 0 , - incl . f roko st og ka f f e. A rra ng em entet er ku n f or m ed l em m er a f D a nm a rks V ind m ø l l ef orening

Til m el d ing S enest 1 9 . septem b er på w w w . d kvi nd . d k

S a m m en m ed til m el d ing er d u ve l ko m m en til a t ko m m e m ed em ner/ spø rg sm å l , d u ø nske r ta g et op på tem a d a g en, m en g erne i g od tid .

Ta g evt . ko nta kt til ej ere a f sa m m e f a b rika t ( f . eks. på f a b rika tg ruppernes d eb a tsid er på w w w . d kvi nd . d k ( und er " O m f orening en" ) ) .

Program9 . 3 0 - 1 0 . 0 0

I nds k riv ning og k a f f e

1 0 . 0 0 - 1 0 . 1 0

V el k oms tE n ve l til rettel a g t erf a ring sud -ve ksl ing m el l em m ø l l ej ere og en ko ntinuerl ig ko nta kt til f orening ens tekn iske ko nsul enter k a n spa re d en enke l te f or store om ko stning er og æ rg rel ser. M ø l l eej er k a n h j æ l pe h ina nd en m ed erf a ring sud ve ksl ing og d erve d og så stå stæ rke re.

V i h å b er, d et er d en rig tig e a rb ej d s-d el ing m el l em d et enke l te m ed l em , f a b rika tg rupperne og f orening ens tekn iske ko nsul enter. Asbjørn Bjerre, direktør, Danmarks Vindmølleforening

1 0 . 1 0 - 1 1 . 1 0

S erv ice og s erv icea f t a l er Henrik Jensen, direktør, Windturbs

E f t ers y n og repa ra t ion a f v ing er Brian Bendixen, indehaver, Danish Blade ServiceJacob Egsgaard, service sales manager, Total WindBjarne Nyborg Nielsen, Servicechef Norden, Siemens Wind PowerFlemming Mikkelsen, Servicechef Norden, Vestas Wind Energy

1 1 . 1 0 - 1 2 . 0 0

T il s y n og v edl ig eh ol del s eK ontrol og ef tersyn a f nye m ø l l er ve d ove rd ra g el sen og ud l ø b a f g a ra nti. H va d er b eh ove t, og så f or m ø l l er m ed l a ng servi cea f ta l e? C a se m ed erf a ring h erf ra .

O pf ø l g ning på sid ste å rs tem a om prob l em er m ed vi ng er. H vo rd a n ser d et ud l ig e nu?

A kt uel l e erf a ring er og spø rg sm å l .

Danmarks Vindmølleforenings tekniske konsulenter

1 2 . 0 0 - 1 3 . 0 0

F rok os t

1 3 . 0 0 - 1 3 . 4 5

L a ng e s erv icea f t a l er og f ors ik ringH va d ska l m a n isæ r væ re op-m æ rkso m v ed teg ning a f l a ng tid s- servi cea f ta l er og f orsikr ing på nye vi nd m ø l l er?

F orsikr ing sm æ g l er g ive r et ove rb l ik ove r ind h ol d et ve d teg ning a f l a ng tid sserv icea f ta l er og f orsikr ing , h erund er f a l d g rub er og f orpl ig tel ser på nye vi nd m ø l l er.

Michael Andersen, forsikringsmægler, Dansø Forsikringsmæglere

1 3 . 4 5 - 1 4 . 0 0

K a f f e

1 4 . 0 0 - 1 6 . 0 0

E rf a ring s u dv ek s l ing i erf a - g ru pperneU d ve ksl ing a f erf a ring er i g rupper ef ter vi nd m ø l l ef a b rika t og m ø l l ens stø rrel se, h vo rf or ind h ol d et er rel eva nt f or så ve l ej ere a f æ l d re og h el t nye m ø l l er.

Foreningens tekniske konsulenter deltager i møderne og har forberedt emner på baggrund af medlem-mernes ønsker.

Repræsentanter for Vestas, Siemens og Nordex vil være til stede for spørgsmål ved en del af mødet.

E rf a - g ru pperD a nm a rks V ind m ø l l ef orening s m ed l em m er m ø d es i uf orm el l e erf a - g rupper f or ej ere a f • estasoptilogmed • estasfra 80 n gruppe• iemensoptilogmed2 3

com b i sta l l • iemensfra2 3 vario

speed ( ny g ruppe)• N icon• Norde

D er er oprettet nye erf a - g rupper f or ej ere a f nye store m ø l l er f ra h h v . V esta s og S iem ens.

E j ere a f h ussta nd sm ø l l er m ø d es til en sæ rl ig tem a d a g 1 9 . septem b er.

N A T U R L I G E N E R G I · S E P T E M B E R 2 0 1 420

Information, erfaringsudveksling og debat om emner af særlig interesse for ejere af vindmøller

Økonomi • Elmarkedet, elprisudvikling og prognoser• Valg af salgsaftale ( spot, fastpris mm)• Vindmøllers driftsomkostninger• I en tid med lave elpriser:

D en økonomiske balance for næsten nye møller og den økonomiske balance for ældre møller

• Forholdet mellem indtægter, omkostninger og teknisk tilstand: Hvor længe lever en vindmølle?

• Hvad skal erstatningen være for at tage en mølle ned før tid til et nyt projekt?

E n rep ræ sentant for V indenergi D anmark og D anmarks V indmølleforenings konsu lenter

Teknik• Hvordan optimeres vindmøller, så ledes

at de producerer maksimalt og drifts- sikkert og få r færrest mulige reparations- og driftsomkostninger?

• Vingerne: Vurdering af vingernes tilstand, herunder overfladeskader, vingetipstyr og vingew ire

• G earet: M etoder til bestemmelse af gearets tilstand. Hvordan undgå r man fejl og nedbrud?

• Hvad kan man imødese af omkostninger vedr. vinger og gear i en 20 å rs periode?

• Erfaringer med serviceaftaler og forsikring• D ine erfaringer og oplevelserD anmarks V indmølleforenings tekniskekonsulenter

Aktuel orientering D anmarks Vindmølleforening orienterer kort om aktuelle politiske spørgsmå l af interesse for mølleejere.D er er på alle møder plads til erfaringsud-veksling, spørgsmå l og debat.

Praktiske oplysningerM øderne er fra kl. 19 til 22. M øderne er kun for medlemmer af D anmarks Vindmølleforening.Entré på 60 kr. incl. kaffe og kage.Tilmelding senest 5 dage før på w w w .dkvind.dk.

Regionale møder om

Økonomi og teknikTID OG STED

O nsdag den 10. septemberSkiveK u ltu rc enter Limfjord Skive, Sky ttevej 12- 14, 7 8 0 0 Skive

Torsdag den 11. september HerningH eden & F jorden, B irk C enterp ark 24, 7 40 0 H erning

Torsdag den 25. september KoldingK olding H erred Landb ru gsforening, N iels B ohrs V ej 2, 6 0 0 0 K olding

O nsdag den 1. oktoberLøgumklosterLandb ru gsrå dgivning Sy d, G u ldagervej 2, 6 240 Løgu mkloster

Torsdag den 2. oktoberAarsA griN ord, M arkedsvej 6 , 9 6 0 0 A ars

O nsdag den 22. oktoberVåbenstedR estau rant Landsb y en V å b ensted, K rå ru p M øllevej 1, 49 9 0 Sakskøb ing

O nsdag den 29. oktoberRønnedeØ stdansk Landb oforening, C enter A lle 6 , 46 8 2 R ønnede

Temadag om ejerskab af

vindmølleri udlandet13. november 2014 i Fredericia

Program og tilmelding på www.dkvind.dk

N A T U R L I G E N E R G I · S E P T E M B E R 2 0 1 4 21

Program

9.00-10.30 Registrering Kaffe/the og rundstykker 6 møllefirmaer udstiller• C I RKEL Energi• HSW ind• KVA Vind ApS• Solid W ind P ow er A/ S• THY møllen ApS• TP -M ølleservice ( G aia)

10.30 Velkomst A sb jørn B jerre, direktør, D anmarks V indmølleforening

10 .35Typegodkendte husstandsmøller på det danske marked 40 m2 rotorareal og derunder: Strange Skriver, teknisk konsu lent, D anmarks V indmølleforeningO ver 40 m2 rotorareal:P eggy F riis, c hefkonsu lent, D T U V indenergi

11.15Præsentation af møller og servicetilbud THY møllen: Leif P inholt, direktør, T H Y møllenSW P 25: C arsten P edersen, direktør, R ingkøb ing M askinfab rik

11.45 ProduktionsvurderingN yt projekteringsværktøj til produktions-vurdering af nye placeringer M orten T høgersen, afdelingsleder, E M D I nternational, og A ndreas B ec hmann, seniorforsker, D T U V indenergi

12.15Frokost, netværk og udstilling af husstandsmøller

13.30 Husstandsmøllers levetiderH vor læn ge holder hu sstandsmøller erfaringsmæ ssigt? P eggy F riis, c hefkonsu lent, D T U V ind-energi

14.0 0Moms og skatG ennemgang af nyeste moms og skat-teregler og økonomiske konsekvenser ved valg af skatteopgørelseK irsten C ato Jensen, ju ridisk skatte-rå dgiver, Landb oN ord, og Jørn Larsen, konsu lent, D anmarks V indmølleforening

14.30 Kaffe

14.50 Politisk statusJørn Larsen, konsu lent, D anmarks V indmølleforening

15.0 0 Visionerne for klima- og energipolitikkenD e overordnede og de b orgernær e elementer. H u sstandsmøllernes fremtid set fra C hristiansb org.Jens Joel, klima- og energiordfører ( S) , medlem af K lima- E nergi- og B y gnings-u dvalget

15.50Opsamling og afrunding

TEMADAGFredag den 19. september 2014 i Fredericia

Husstandsmøller

Information, ekspertoplæg, debat, netværk, udstilling af møllefirmaer

Praktiske oplysninger

Tid Fredag den 19. september 2014 kl. 9.00-16.00

Sted M esse C Vestre Ringvej 101 7 000 Fredericia

P ris 550 kr. ( ikke-medlemmer 7 50 kr.)

Tilmelding P å w w w .dkvind.dk senest 12. september

Husstandsmøller

Hvad er en husstandsmølle?

En husstandsmølle er en mølle, der opføres i tilknytning til fritliggende ejendomme, og hvis primære funk-tion er at levere energi til ejendom-mens eget forbrug – enten som elektricitet eller som varmt vand.

Energistyrelsens “Initiativudvalg til udbredelse af små vindmøller« har defineret husstandsmøllen som en mølle med

• en maksimal højde på 25 meter fra fundament til øverste vingetip

• en rotordiameter på op til 13 me-ter, og

• en maksimal effekt på 25 kilowatt.

Generatorens kapacitet er dog i praksis af mindre betydning for en husstandsmølles placeringsmulighe-der, idet møllens synlighed i land-skabet oftere vil være en mere begrænsende faktor end det lokale elnets kapacitet.

Hvorfor små vindmøller?

I vindkraftens nyere historie i Dan-mark indledes udviklingen med små elproducerende vindmøller, der blev opstillet i umiddelbar tilknytning til en ejendom. Det er møller, der blev udviklet og opstillet fra 1976 til først i 1980erne. 150 af disse møller er stadig i drift.

Som følge af planlægningspolitikken, hvor store møller ofte søges samlet i klynger og parker for at friholde landskabsområder, er der opstået en ny interesse for husstandsmøller. De små møller er i almindelighed und-taget fra den øvrige vindmølleplan-lægning, idet de kan opstilles mange steder uden at belaste hverken na-boer eller landskabsinteresser.

Med stigende elpriser, bliver det mere fordelagtigt at anvende en stor del af produktionen fra en lille mølle i egen installation. På denne bag-grund er der opstået en ny gene-ration af husstandsmøller udviklet i 1990erne.

Husstandsmøllen giver mulighed for, at den enkelte familie kan producere forureningsfri elektricitet til hus-standens energibehov fra egen vind-mølle.

Hvor mange husstands-møller i Danmark?

Miljø- & Energiministeret har støttet arbejdet med at bane vejen for op-stilling af små vindmøller.

I Energi 21 nævnes, at der skal gives mulighed for, at der kan opstilles husstandsmøller i områder, der ikke er udlagt til vindmøller, men hvor en lille vindmølle alligevel kan indpasses som et naturligt og integreret ele-

ment i en ejendom og bidrage til egenforsyning med el og varme.

Et udvalg nedsat i 1993 af Energi-styrelsen fremkom med forslag til, hvorledes barrierer for udbredelse af små vindmøller kunne reduceres. Ud-valget skønnede, at det ville være realistisk at opstille ca. 3000 hus-standsmøller med en samlet effekt på 40-50 MW.

I et demonstrationsprogram i perio-den fra 1995 til 1998 blev et antal nye vindmølletyper fulgt, og erfarin-ger herfra anvendt til en anbefaling til Energistyrelsen m.h.t. den fortsat-te udbredelse af husstandsmøller.

I regeringens energihandlingsplan, Energi 21, nævnes husstandsmøller som et element i udbygningen med vedvarende energi.

Tilslutning til elnettet

Tilslutningen til elnettet sker gennem ejendommens elinstallation, hvor der foruden den sædvanlige købsmåler også er installeret en salgsmåler. På dage med stor vindproduktion og lille husstandsforbrug sælges der til det offentlige net.

Små møller kan tilsluttes ejen-dommens varmeinstallation gennem f.eks. en varmepatron i kedlen på centralvarmeanlægget. Møller efter væskebremseprincippet skal ikke til-sluttes elnettet, idet de har direkte vandopvarmning.

Godkendelse af husstandsmøller

Møller med en rotordiameter mellem 2 og 13 meter kan – hvis fabrikanten ønsker det – godkendes efter et specielt regelsæt, som er fastlagt i »Godkendelsesregler for husstands-møller«.

Målet er, at husstandsmøller skal have samme sikkerhed som store møller, men reglerne for godken-delse af husstandsmøller er generelt enklere og lempeligere – specielt m.h.t. dokumentation af kvalitets-mæssige aspekter og kravene til fabrikanternes kvalitetsstyringssyste-mer.

Fakta om Vindenergi, P 10

N A T U R L I G E N E R G I · S E P T E M B E R 2 0 1 422

FØLJETON

Festen sluttedeEfter fire fantastiske år hvor vindmølleindustrien var gået fra at være en marginal og til tider latterliggjort bibeskæftigelse for jyske industrivirksomheder, som ikke havde andet at lave – og hvis kunder var selvforsynende økoflippere, venstreorienterede skolelærere, kystbanesocialistiske overlæger og andre politiske skrålhalse – til en milliardindustri med en årlig vækst, der end ikke blev overgået af den senere så oppustede IT-industri, og som næppe nogensinde bliver det, var det hele blæst omkuld næsten hurtigere, end det var kommet.I månederne op til at konkursbølgen skyllede over landet, sloges fabrikkerne indædt om de få eksportordrer, der var tilbage oven på USA-boomet. Da Grækenland på et tidspunkt bad de danske fabrikker om at give tilbud på et licenssamarbejde, flokkedes de om at komme til fadet, og alle midler blev taget i brug. Det endte med at tre fabrikker blev indbudt til at afgive tilbud, men da en af dem havde vundet, holdt en anden sig ikke tilbage for at komme med et nyt og langt billigere tilbud, samtidig med at den lokale presse blev fodret med sladder om den udvalgte virksomheds kvalitet og mangel på samme.Deres opførsel var så uhørt, at den græske energiminister bagef-ter offentligt beklagede sig over de danske fabrikkers opførsel, som han fandt direkte pinlig.I USA var kun to af et halvt hundrede developere tilbage, Zond og Kennetech, og begge var stærkt forkølede og sengeliggende. I Danmark var alle virksomheder inkl. Vestas, Micon, Wincon, Wenergy, Nordtank, WindEnergy og Alternegy slået for fode og lå blødende på slagmarken. Iværksættere, ingeniører, metalar-bejdere, elteknikere, montører, salgs- og servicefolk i hundredvis stod uden beskæftigelse, og næsten ti års oparbejdet knowhow om moderne vindmøller var i fare for at forsvinde op i den blå luft.Genopbygningen kom til at vare flere år og førte til, at flere gamle industriforetagender trådte ind som medejere af møllefabrikker-ne. De tilførte industrien en nødvendig professionalisering oven på en opbygningsperiode, der havde været præget af en eufo-risk iværksætterånd, hvor økonomistyring og kvalitetskontrol ikke var det første, man tænkte på, når svejseflammen blev tændt og glasfibermåtterne rullet ud.De tre gamle fabrikker, Vestas, Nordtank og Micon, fik alle tilført ny kapital og efterhånden også ny ledelse. De kom langsomt på benene, og i slutningen af årtiet stod det klart, at det ville være de tre samt Bonus, der ville overleve som kernen i dansk vind-mølleindustri.Folketinget havde kort før jul i 1985 vedtaget, at private ikke læn-gere måtte opføre større vindkraftanlæg med flere møller, og at man i øvrigt ikke måtte bo længere væk end ti kilometer fra sin mølle. Hensigten med loven var at dreje investeringerne i vindkraft over i elværksregi, idet elværkerne ved samme lejlighed blev pålagt at opføre vindmølleparker med en samlet effekt på 100 MW.

Vindmøllen skulle gå fra at være en hobbyinvestering til at være et kraftværk, hvor det var elværkerne, der investerede i ny kraft-værkskapacitet snarere end en husstand, der investerede i billi-gere strøm.Og da Folketinget så senere skar ned på anlægstilskuddet og greb ind mod de attraktive skatteregler for anpartsprojekter, som Difko havde levet af i årevis, var vindmølleindustrien under

angreb både i udlandet og på hjemmebane. Klagesangen var så vedvarende og jammerlig som i en græsk tragedie, men indu-strien måtte vænne sig til, at møllevingerne ikke blev drevet rundt af tilskud og skattefradrag, men af vind, og at man som virksomhed var underlagt markedsmæssige luner og internatio-nal konkurrence som alle andre industrier.Der var lagt op til, at spillet skulle begynde forfra, der skulle gives nye kort.

En ny verdensstjerneHvor Bonus stod som den eneste overlevende af møllefabrik-kerne, stod LM Glasfiber i Lunderskov ved Kolding i den tilsva-rende situation, når det gjaldt glasfibervinger til møllerne. Sammenbruddet på det californiske marked havde sendt den altdominerende producent Alternegy i Slagelse ud i konkurs i det sene efterår 1986, og i det hul, Alternegy efterlod, opstod mulig-heden for et gennembrud for LM.Fabrikken havde forsøgt sig med at lave vinger på et tidligere tidspunkt, men det var aldrig for alvor lykkedes at komme ind på

Taberne vinderA F I B K O N R A D J E N S E N

M Æ N D I M O D V I N D ( 1 2 )

Med indgangen til 1990’erne rejste en række af de danske ”sengeliggende og stærkt blø-dende” vind-kraftvirksom-heder sig med ny kapital og ny ledelse i ryg-gen. Og nye virksomheder kom til. I dette kapitel fortæller Ib Konrad Jensen om den nye verdensstjerne, LM Glasfiber, og dens vej fra tæt på konkurs til en indtjening, som fik ejeren, Flemming Skouboe, til at køre i sin kones gamle bil ud til kunderne for at skjule, hvor meget virksomheden tjente.

N A T U R L I G E N E R G I · S E P T E M B E R 2 0 1 4 23

markedet. Måske fordi vingerne i første omgang kørte den for-kerte vej og var årsag til, at en testmølle var ved at rasle fra hin-anden – og i anden omgang, da man skulle til at profitere af et partnerskab med Vestas, endte partneren med at gå konkurs.Realiteten var, at LM Glasfiber selv var på kanten af en konkurs, om end ikke på grund af nedturen i vindmøllebranchen, men på grund af dårlige tider for lystbådebranchen, da en opringning fra Bonus på et særdeles kritisk tidspunkt ændrede billedet. Henvendelsen fra Bonus reddede fabrikken og blev startskud-det til en imponerende udvikling drevet frem af en uortodoks og livsglad virksomhedsleder med et medfødt blik for de rigtige folk på de rigtige tidspunkter. Da han solgte sin fabrik 13 år senere lød salgsprisen på ikke mindre end to milliarder kroner.I 1970’erne var LM i omverdenen mest kendt som bådprodu-cent, men sandheden var, at virksomheden altid havde haft gang i et utal af forskellige produkter samtidig. Det var begyndt med møbler i træ, men da glasfiber kom frem, kastede man sig over det nye materiale, og efterhånden var opstået en broget palette af produkter, der spændte fra fiskekasser over motor-både og sejlbåde til campingvogne. Der havde altid været et hovedprodukt, der trak det økonomiske læs, men ved siden af var der et utal af andre projekter i gang, som måske, måske ikke blev til noget.“Sandheden er,” som Flemming Skouboe - søn af Aage Skou-boe, grundlæggeren af LM Glasfiber - ville sige det, ”at LM altid har været gode til at lave glasfiber.”Så da fabrikken i 1978 blev opsøgt af møllebyggeren Christian Riisager fra Skærbæk ved Herning for at høre, om man kunne lave nogle møllevinger i glasfiber, havde man ikke megen betænkningstid. En møllevinge var glasfiberteknisk ikke så for-skellig fra det at lave en køl eller et ror til en båd, så det ville man da gerne.“Vingerne kom egentlig bare ind som en af ti andre ting ved siden af. Der var ingen af os, der nogensinde troede på, at det blev til noget!”Christian Riisager som type passede godt ind i fabrikkens kultur, hvor det var de håndværksmæssige traditioner, der var i højsæ-det. Her var ikke noget ingeniørvælde. Man gjorde sådan, man gjorde sådan – man tegnede og regnede ikke så meget på tin-gene. Og eftersom Riisager kom med færdige modeller til vin-gerne, faldt tingene hurtigt i hak.Desværre var det også på det tidspunkt, at Christian Riisagers økonomi faldt fra hinanden, da han måtte bruge alle sine ind-tægter på at renovere den første store serie af møller, hvor gear-kasserne ikke kunne holde. LM Glasfiber fik ikke hele sit tilgode-havende for opgaven, men det kunne man da nok leve med.“Det havde altid været sådan, at hvis bare opgaven var spæn-dende nok, så var pengene ikke så vigtige.”Produktionen af vinger fortsatte i det små, da Christian Riisager i 1979 gik i kompagniskab med firmaet Wind-Matic. Både Wind-

Matic og Riisagers tidligere partnere i Sonebjerg Maskinfabrik købte vinger fra LM, men det var først efter nogen tid, og efter at Christian Riisager var blevet smidt ud af Wind-Matic, at tingene begyndte at bevæge sig. Det var, da Flemming Skouboe en dag blev ringet op af Flemming Panduro, en af medstifterne af Wind-Matic, og manden som havde fået Christian Riisager smidt ud af firmaet anklaget for brud på aktionæroverenskomsten.Han ville invitere på frokost, for han havde fået en god ide, som han ville drøfte med glasfiberfolkene. Flemming Skouboe tog til mødet sammen med sin produktionschef.“Vi sad på en gård uden for Herning, og jeg kan tydeligt huske, at hans kone lavede mad. Det var sådan noget med udkogte kartofler og grøntsager og hamburgerryg, og det kan jeg absolut ikke lide.”Flemming Panduro havde en ide om, at der var en hel del sme-demestre rundt omkring i landet, som ville i gang med at lave vindmøller. Det med stålet kunne de jo nok finde ud af, men de havde ingen forstand på glasfiber. På Wind-Matic vidste man, hvordan man designede vinger, så hans ide var, at Wind-Matic og LM Glasfiber skulle gå sammen om at producere glasfiber-vinger, som så kunne sælges frit.Flemming Skouboe lovede at tænke over forslaget, men han tvivlede meget på, at markedet kunne blive stort nok til, at det kunne svare sig for alvor.“Jeg kørte hjem og sov på det, og så gik jeg ind til vores båd-konstruktør, Bent Andersen, og sagde: Jeg var til det her møde i går osv. Det eneste, vi egentlig ikke kan, er at konstruere dem, og vi vil egentlig helst gøre tingene selv, ikke sandt?”“Vi kan da også bare konstruere vingen,” svarede Bent Ander-sen.“Kan vi finde ud det?”“Ja, det er jo den samme matematik. På vej hjem fra arbejde, skal jeg bare lige køre forbi Kolding Højskole, for der står en vindmølle. Så vil jeg lige kigge lidt på den.”Dagen efter kom bådkonstruktøren ind til direktøren og med-delte, at han udmærket selv ville være i stand til at konstruere en vinge på baggrund af det, han havde kunnet kigge sig til på høj-skolen. Glasfiberprofilerne var stort set de samme, som han i årevis havde arbejdet med til både.Flemming Skouboe ringede til Flemming Panduro på Wind-Matic.“Det kan godt være din ide er brugbar, men hvis vi vil ind i det her, så synes vi, det vil være smart, at vi gør det selv. Vi står med 90 procent af den knowhow, der er nødvendig, og de sidste ti procent er vi selvbevidste nok til at tro, at vi også kan finde ud af. Så jeg synes, vi har et problem i at indgå et samarbejde.Han var fuldstændig enig med mig, men han skulle da lige for-søge, om han kunne få lov at være med i det. Siden har jeg ikke snakket med ham eller set ham. Så hvis han synes, jeg skylder ham en bajer, kan jeg ikke fortænke ham i det!”

N A T U R L I G E N E R G I · S E P T E M B E R 2 0 1 424

Snakken med Wind-Matic satte en proces i gang i LM Glasfiber. Fabrikken fik hjælp af teknikere på Risø til udviklingsarbejdet, men de første vinger havde den hage, at de var bygget til samme omløbsretning som på den lokale højskoles mølle, dvs. mod uret nøjagtig som Tvind-møllen. Og modsat de vinger som blev pro-duceret af Økær og senere Alternegy – og som blev anvendt af alle større producenter.LM Glasfiber havde af samme grund svært ved at få solgt sine vinger. Bonus i Brande aftog nogle enkelte sæt, men her var man ikke videre begejstret for produktet på grund af omløbsretnin-gen. En vindmølles konstruktion er altid afpasset efter vingernes omløbsretning, så den kan optage de kræfter, der opstår ved rotationen, og LM’s vinger fik testmøllen på Bonus til at begynde at rasle fra hinanden. Så bortset fra en venlig og imødekommen-de interesse, lykkedes det ikke at komme ind i varmen i tide, da det californiske marked tog fra i begyndelsen af 1983.Flemming Skouboe kunne blot se til, mens det konkurrerende bådværft Coronet i Slagelse fik fingrene i vingerne fra Økær og satte sig massivt på markedet.

Partnerskab med VestasI begyndelsen var skuffelsen over den manglende succes på møllemarkedet til at overskue, men da fabrikkens omsætning på bådmarkedet fortsatte med at falde 10-15 procent om året, begyndte det efterhånden at gøre lidt ondt. I 1984 meddelte den ene af ejerne, en lokal bilforhandler, at man ville ud af medejer-skabet. Bilfirmaet ejede halvdelen af aktierne, og var i forvejen medejer af et andet bådværft – man mente, at investeringen i LM havde været en misforståelse, og nu ville man realisere sine tab, mens der var chance for at få en smule ud af det.Flemming Skouboe fik tilbudt aktierne, men han havde ingen penge, og i øvrigt så han ikke specielt lyst på fremtiden for fir-maet. Men han blev bedt om at hjælpe med at finde en køber, og den mulighed lod han ikke gå fra sig. Faderens første partner havde været en producent af træinventar, og partnerskabet tvang LM til at købe sit træ fra partneren, hvilket ikke just garan-terede for, at man altid købte sine råvarer til den mest optimale pris. Den anden partner var som nævnt en bilforhandler, som også ejede et bådværft, altså en konkurrent til LM, og det havde heller ikke været en ideel løsning.Via et revisionsfirma i Kolding kom han i kontakt med Vestas, som på det tidspunkt havde fuld skrue på ekspansionsplanerne og eksporten til USA. Vestas var begyndt at producere vinger selv, men så en mulighed for at få en buffer-producent i LM, og sagde ja til at købe aktieposten. Flemming Skouboe sørgede for at hæve kursen i forhold til den pris, han havde fået aktieposten tilbudt til. “Vi vidste jo, at Vestas havde gang i den i USA, så vi lagde lidt på prisen, som jo så tilfaldt LM. Det var ikke de store tal, vi snakke-de om, men for et hensygnende bådværft var det ganske udmærket at få lidt provision den vej.”Partnerskabet betød, at LM skulle producere vinger, som Vestas ikke selv kunne overkomme, og alt tydede på, at LM nu langt om længe kunne blive trukket ud af det økonomiske hængedynd,

som fabrikken var endt i på bådmarkedet. I slutningen af 1985 gearede fabrikken op og ansatte en række nye folk for at kunne producere vinger til de næsten 1000 møller, som Vestas regnede med at skulle sende til USA fra årsskiftet.Men glæden blev kort. LM var det yderste led i prioriteringerne hos Vestas, og dagen før juleferien i 1985 ringede Vestas’ direk-tør Finn Mørck Hansen.“I har linet op til, at I skal producere Vestas-vinger fra 1. januar,” sagde han.“Ja, vi er klar,” lød svaret fra Flemming Skouboe.“Det var en skam. Vi har fået problemer i USA.”Krisen i Vestas tvang LM til at finde nye afsætningskanaler, og fabrikken reddede sig igennem 1986 ved at begynde at masse-producere fiskebassiner til den norske lakseindustri. En meget stor del af forfædrene og -mødrene til de billige orange norske laks, man kan købe i supermarkederne i dag, er således blevet undfanget i bassiner leveret af LM Glasfiber midt i 80’erne.Det var naturligvis ingen penge at tjene på at producere fiske-bassiner til laks, når man havde indrettet produktionen på at lave avancerede skibsskrog og vindmøllevinger, men det gav til-strækkeligt til at holde beskæftigelsen og produktionsapparatet i gang, mens man ventede på, at bådmarkedet igen ville komme i gang. Flemming Skouboe havde indstillet sig på, at vinge-pro-duktionen skulle lægges i graven, og at det var på bådmarkedet, fabrikken skulle overleve.“Vi havde en tro på, at det var ved at vende i bådmarkedet, efter at det havde været dårligt i tre-fire år.”Men bådmarkedet vendte ikke, og udsigterne blev kun mørkere og mørkere, da der tilfældigt og uafhængigt af hinanden indtraf en række begivenheder, der totalt ændrede situationen for fabrikken.Det første var, at Vestas i oktober endelig gik i betalingsstands-ning, og at Flemming Skouboe fik lejlighed til at købe LM-aktierne ud af konkursboet. Fra at have været 50 pct. ejet af Vestas og underleverandør for fabrikken i Lem, blev LM selvstændig vinge-producent. Dermed var LM ikke længere indirekte en konkurrent til de øvrige møllefabrikker, og dermed forsvandt deres naturlige modvilje mod at købe vinger fra fabrikken.Det næste var, at Alternegy i november 1986 gik konkurs med et brag. Dermed blev LM Glasfiber reelt den eneste tilbageværende vingeproducent på det danske marked, og da der i stigende omfang begyndte at indløbe reklamationer over vingerne på de danske møller – i USA blev 700 Micon-møller med Alternegy-vinger beordret standset af frygt for havarier forårsaget af vingefejl – ændrede fremtidsudsigterne på møllemarkedet sig dramatisk.LM Glasfiber var med ét blevet en interessant forretningspartner for vindmøllefabrikken Bonus i Brande, der som den eneste af de gamle fabrikker overlevede sammenbruddet i USA. Godt nok var det amerikanske marked dødt, men der var en smule salg på det danske marked, og lidt til udlandet, og vindmøller uden vin-ger var der ikke meget salg i.Flemming Skouboe blev opsøgt af fabrikant Peter Stubkjær Sørensen, Bonus, der på sin sædvanlige forsigtige og samtidig insisterende facon fortalte ham, at det da godt kunne være, at

FØLJETON

N A T U R L I G E N E R G I · S E P T E M B E R 2 0 1 4 25

Bonus kunne få brug for nogle vinger – ja, altså vinger, der kørte den anden vej, end dem fabrikken forgæves havde prakket Bonus på nogle år tidligere.“Men I skal selv lige forstå, at I ikke er bådværft mere. I er under-leverandør af vinger. I skal tage vingerne over i højre hånd, og bådene over I venstre. Hvis I er med på den, vil vi godt handle med jer.”Meldingen var opløftende, men der fulgte ikke nogen konkrete ordrer med ved besøget, og i slutningen af året var økonomien så anstrengt, at ledelsen af LM begyndte at frygte for en beta-lingsstandsning. Fabrikkens bank, Aktivbanken i Kolding, kræ-vede med stadigt kortere mellemrum en redegørelse for økono-mien, og banken nægtede at forhøje kreditten ud over de fire millioner kroner, som den lød på i forvejen. Med en omsætning fra alene produktionen af både på mellem 100 og 150 millioner kroner om året, var det økonomiske råderum med en kredit i den størrelsesorden særdeles begrænset. Banken havde til sidst forlangt, at Flemming Skouboe satte sit hus som sikkerhed for kreditten.Bestyrelsesformanden indkaldte til bestyrelsesmøde. Der var krisestemning, og uudtalt lå det i luften, at det kunne komme på

tale at lukke virksomheden. Flemming Skouboe havde nogle dage forinden haft en snak med Egon Kristensen, som var ble-vet indkøbschef på Bonus. Han havde antydet, at Bonus måske ville bestille fem sæt vinger inden så længe. Flemming Skouboe fortalte på bestyrelsesmødet, at han ventede og håbede, at der snart ville komme en ordre fra Bonus – men han måtte omvendt også indrømme, at han selvfølgelig ikke havde nogen garantier.Midt under mødet blev han kaldt ud af en sekretær. Det var Egon Kristensen, der blot ville bekræfte, at Bonus ville bestille vinger til fem møller.Dét telefonopkald var vendepunktet for LM Glasfiber. Det var den første ordre til fabrikken som selvstændig mølleproducent og med nye vingetyper. Men inden sejl og skøder var blevet sat til LM’s erobringstogt, skulle fabrikken opleve endnu en livstru-ende krise, som nærmest mirakuløst endte med at give fabrik-ken et ekstra skub fremad.Ordren fra Bonus reddede fabrikken over en truende likviditets-krise, men det var, da vindmøllefabrikken Danwin i Helsingør – en mindre forholdsvis ny dansk producent, som var opstået på resterne af Helsingør Værft og med den tidligere tillidsmand som direktør – nogle måneder senere bestilte vinger til 100 møl-

I kvartalspuljen samles produktionen i en pulje og sælges løbende i kvartalet forud for levering. Kontakt Vindenergi Danmark på +45 7632 1919 for at høre mere om kvartalspuljen.

Se udførlig produktbeskrivelse på www.vindenergi.dk under Afregning/Produkter/Kvartalspulje

KvartalspuljeMed tilmelding til Kvartalspulje er vindmølleejeren sikret en fast pris for et kvartal ad gangen uden selv at skulle bekymre sig om timingen.

Vindenergi DanmarkDin grønne investering

Naturlig Energi 2_Kvartalspulje.indd 1 15-10-2012 12:11:56

N A T U R L I G E N E R G I · S E P T E M B E R 2 0 1 426

ler, at fabrikkens fremtid blev sikret. Eller rettere, det var da LM havde produceret de 100 vingesæt til Danwin, og det viste sig, at de var fyldt med fejl og flækkede ved den mindste berøring, at fabrikkens fremtid faldt på plads.De 100 vingesæt lå stablet og klar til afsendelse på fabriksgrun-den, da en lagerarbejder under læsningen var så uheldig ramme en stabel med en gaffeltruck. En af vingerne rutschede ned og ramte jorden og flækkede. Der var gået et eller andet helt galt under hærdningen af glasfiberen, og nu stod fabrikken med 100 kassable vinger, som køberen med sikkerhed ville afvise at modtage Uheldet havde afsløret, at glasfiberen var skør, og at den mindste påvirkning ville ødelægge vingerne.Polyesterlimen var blevet leveret af en norsk fabrikant, som LM havde samarbejdet med i årevis, og her meldte man pas. Limen overholdt alle specifikationer. Den lå godt nok i den lave ende, men stadig inden for specifikationerne, så fejlen måtte ligge hos LM, mente man i Norge.På den anden side kunne man i det norske firma godt se proble-met – LM var trods alt producentens største kunde i Danmark – og efter to måneders diskussioner endte det med, at producen-ten, efter en nærmere granskning af sagen, erkendte at limen nok ikke havde været helt i orden. Producentens forsikringssel-skab trådte ind i sagen og betalte for de kassable vinger. Og Flemming Skouboe kunne ånde lettet op.“Ligesom vi troede, at den hellige grav var vel forvaret – vi havde fået en stor ordre, betalingen var garanteret og alt var på plads – så var vingerne brækket. Men så fra at sagen kunne have betydet konkurs for LM, fik fabrikken reelt nu den samme ordre to gange. Det var held i uheld, men da var vi altså tæt på. Da var vi rigtig tæt på.”

Monopol på vingerAlternegy havde været totalt dominerende på det hjemlige mar-ked, og den dominans arvede LM. Med Bonus som den første store kunde, og senere også Micon og Nordtank, strømmede ordrerne til fabrikken i Lunderskov, og LM var stort set i stand til at styre markedet efter forgodtbefindende. Fabrikanternes ene-ste alternativ var hollandske Airpac, det tidligere Stork, men de hollandske møller var hverken billigere eller bedre, og generelt foretrak man en dansk leverandør.LM var oven i købet i stand til at hæve priserne så meget at der var råd til at give de ni procents rabat, som indkøbschefen hos Bonus, Egon Kristensen, altid forlangte.“Det kom jo så til at gå ud over andre, som glemte at spørge til den samme rabat. Som ’monopolist’ må man jo finde sig i sådan noget.”Flemming Skouboe havde ledet LM siden 1979, og i alle årene havde økonomien været anstrengt. Det havde, med hans egne ord, været noget med at køre med foden på bremsen hele tiden. En periode i kriseåret i 1986 havde han været medlem af besty-relsen for Vestas (valgt af familien Hansen). Her havde han på nærmeste hold oplevet, hvordan en udadtil veldrevet og aner-kendt virksomhed faldt fra hinanden, og hvordan en møjsom-meligt opbygget formue kunne forsvinde nærmest for øjnene af

en. Det var erfaringer og oplevelser, der havde gjort ham mere forsigtig, end godt var i forhold til den situation, LM stod i, da vindmølleindustrien skulle i gang igen.Hvis LM skulle følge med markedet op igen, var der behov for en effektivt ledet vækst, som kunne styre væksten uden at sætte det hele over styr med vilde ekspansionsplaner. LM stod i 1987 reelt over for samme udfordring, som mølleproducenterne havde mødt i Californien i 1982.Flemming Skouboe valgte samme løsning som Peter Stubkjær Sørensen fem år tidligere på Bonus: At overlade jobbet til folk, der havde bedre forstand på det end ham selv.“Det, der skulle til, når der kom rigtig gang i det, var en, der havde mod til at slå til og sætte den i højeste gear. Det havde jeg ikke selv haft. Det må jeg ærligt og redeligt sige, det havde jeg ikke selv haft. Jeg havde fået så mange tæsk og set, hvordan en formue kunne forsvinde.”Skouboe fik to nye folk ind i ledelsen, som på hver deres måde bidrog til at sikre en stabil vækst. Den ene var Aksel Skovgaard, ingeniør og produktionschef fra mejeriernes maskinfabrik i Silkeborg. Han var født og opvokset på egnen omkring Lunderskov, og var som tidligere 1. divisionsspiller i håndbold kendt i brede kredse. Han kunne som uddannet maskinarbejder ’sproget på værkstedet’, og så havde han erfaring med at lede store udviklingsprojekter.Den anden var økonomen Lars Mikkelsen, som tidligere havde arbejdet hos Difko i Haderslev. Hans opgave var at styre økono-mien i virksomheden, og hans viden fra Difko-tiden om, hvordan man skaber kreative og ikke altid lige gennemskuelige selskabs-konstruktioner, skulle senere vise sig at blive særdeles nyttige.“Den kombination var fantastisk god, for lige pludselig var der én, der var meget dygtig til at producere og tjene penge på det, sammenholdt med en økonomichef, der havde tjek på hele pen-gestrømmen i det. Jeg kunne mærke, at jeg var kommet i gode hænder, og jeg lærte noget om, hvor stor en forskel det kan gøre for en virksomhed at have rigtig dygtige folk i stedet for bare dygtige folk. Jeg er stadig den dag i dag forundret over, hvor meget de sidste gram kan betyde.”En af økonomichefens første handlinger var at præsentere sæl-gerkorpset på fabrikken for en ny priskalkulation. De var fra tiden som bådproducent vant til at yde klækkelige rabatter til kunderne, og rabattraditionen var automatisk fulgt med over til glasfibervin-gerne, hvor priserne imidlertid ikke levnede plads til så stor rabat. Økonomichefen mente, der var behov for en bedre indtjening, så han lavede en ny kostkalkule med et højere prisniveau, som tvang sælgerne til at lægge rabatniveauet væsentligt højere.“Det korte af det lange var, at vi havde været nødt til at snyde vore egne folk for at lære dem at forlange noget for varen. Jeg ved ikke, om vi nogensinde fortalte dem det, men det betød, at vi lige pludselig så nogle tal på bundlinjen, som vi aldrig havde drømt om, at vi skulle opleve.”

Gemmeleg på LMØkonomichefen skaffede på et år så meget luft i økonomien, at Flemming Skouboe i 1988 var i stand til at købe sin far ud af LM

N A T U R L I G E N E R G I · S E P T E M B E R 2 0 1 4 27

Glasfiber, så han selv blev eneejer. Fremgangen fortsatte i de følgende år i takt med, at møllefabrikkerne kom på benene igen, og der kom gang i eksporten til ikke mindst Tyskland. LM tjente, med Flemming Skouboes egne ord, ’bare en frygtelig masse penge, og det kørte bare derudad’.Faktisk gik det så godt, at ledergruppen blev lidt betænkelig.“Vores kunder har sgu ikke godt af at vide, hvor meget vi tjener, fordi de forveksler det bare med griskhed,” sagde de til Flem-ming Skouboe.Så man omorganiserede LM i et sindrigt net af forskellige og indbyrdes forbundne selskaber, hvis eneste formål var at hvirvle så meget støv op i regnskaberne, at ingen udefrakommende var i stand til at se, hvad den faktiske omsætning og resultatet var. Det blev gjort så effektivt, at kunderne, dvs. primært Micon og Bonus, i adskillige år opgav alle planer om selv at begynde at producere vinger, for tilsyneladende kunne det ikke rigtig svare sig, selv om de udmærket var klar over, at det gik LM bedre, end de umiddelbart kunne se. En medarbejder i Danske Bank, som senere blev ansat af Flemming Skouboe, forklarede mange år efter, at man også i banken havde måttet opgive at få overblik over fabrikkens indtjening.“Det var virkelig en gemmeleg – men på den anden side var vi jo heller ikke ublu. Vi tog markedsprisen, og vi havde Airpac til at puste os i nakken.”Gemmelegen blev gennemført med sans for selv de mindste detaljer. Da Flemming Skouboe, der altid har været glad for biler, således på et tidspunkt købte en ny BMW, fik han af økonomi-chefen besked om ikke at benytte bilen, når han skulle på kun-debesøg.“Økonomichefen sagde til mig: Lad være med at køre i en ny BMW, tag din kones gamle. Det var jo noget mærkelig noget. Vi var jo vant til fra bådbranchen at have en sejlmager, der kørte Jaguar, og en anden med Porsche. Hvad fanden, så kunne jeg da også have en ny BMW! Det er alvor, sagde han. Du kan ikke komme ud til kunderne i en ny bil. Du kan ikke have en bil, der er

større end fabrikantens. Det går bare ikke.’ Og så måtte jeg jo indrømme, at han nok havde ret.”Hver gang Flemming Skouboe i 1990’erne var på kundebesøg hos Bonus eller en af de andre store fabrikker kom han altid kørende i en brugt gulpladebil. Den var i sig selv smådyr, men den var brugt og tegnede et billede af en fabrikant, der gerne ville, men som ikke helt havde råd til at køre i meget dyre biler. Hjemme på fabrikken stod en flunkende ny BMW af den største og dyreste model, som tegnede et billede af en fabrikant, der virkelig tjente penge.En utilsigtet konsekvens af gemmelegen var dog, at når det offi-cielle regnskab viste, at det ikke var så pokkers en god forret-ning at fremstille glasfibervinger, så påvirkede det selvfølgelig også fabrikkens kreditværdighed. Så da LM i begyndelsen af 1990’erne ville til at bygge en ny produktionshal, blev fabrikken mødt med dyb skepsis. I finansfolkenes øjne var der stadig tale om en bådfabrik, der lavede vinger, og krisen i bådbranchen var dyb og blodig med stribevis af konkurser og lukninger. Hvis LM skulle låne penge, skulle det ske med fuld sikkerhed, pant i pri-vatbolig og vetoret over for bestyrelsesbeslutninger osv., og det kunne der ikke være tale om.Da fabrikken ikke både kunne være selvfinansierende og bygge ny produktionshal samtidig, blev løsningen at overtage bygnin-gerne efter nogle af de konkursramte bådværfter, blandt andre Bianca i Rudkøbing. De betød ganske vist, at produktionen blev spredt geografisk, men på den anden side havde det den fordel, at fabrikken slap for at uddanne folk til at arbejde med glasfiber. Arbejdskraften fandtes lokalt fra de lukkede bådværfter.“Vi vidste, hvor mange penge vi tjente, men når vi ikke kunne overbevise andre om det, så måtte vi jo gøre det på den måde.”Selv når det gjaldt fabriksbygninger, måtte Flemming Skouboe finde sig i at købe brugt for ikke at afsløre, hvad han rent faktisk tjente på sine vinger. Fortsættes i næste nummer

ER DU INTERESSERET I EN SPARRINGSPARTNER?

Vi køber også eksisterende møller til fortsat drift til konkurrence-dygtige priser. Ring for et indikativt bud

Ring til Bo Schøler for en uforpligtende snak på tlf. 9620 7051 eller 2025 4662, eller læs mere på www.EWE.dk

Eurowind har mange års erfaring med samarbejde om projektudvikling og drift af vindmøller.

Vi håndterer:• Kontakt til myndigheder• Finansiering• Deltagelse i færdiggørelse af

eksisterende projekter

• Renovering af gear og hovedkomponenter• Levering af nye gear• Fejlanalyser• Forsikringsrapporter• Afprøvning, testkørsel og montage

Gear og hovedkomponenter Udskiftning . Reparation . Servicering

WindTech asGrønnegade 9-11 . Grønbjerg . DK-6971 Spjald . Tel. +45 97 33 33 80 . www.wind-tech.dk

N A T U R L I G E N E R G I · S E P T E M B E R 2 0 1 428

VINDPRODUCERET EL

N A T U R L I G E N E R G I · S E P T E M B E R 2 0 1 4 29

N A T U R L I G E N E R G I · S E P T E M B E R 2 0 1 4 30

Hjælp til møllelavDanmarks Vindmølleforening tilbyder nu også at hjælpe vind-møllelav med administration og regnskab.

Da flere lav har efterspurgt hjælp til regnskabsføring har vi siden november sidste år som et forsøg løst administrative opgaver for to møllelav. Vi mener nu at have opnået så meget erfaring i at administrere møllelav, at vi kan tilbyde en god og billig løsning. Det skal derfor komme flere af vores møllelavs-medlemmer til gode.

Derfor tilbyder Danmarks Vindmølleforening nu en løsning for møllelav, hvor vi kan være behjælpelig med- at administrere medlemsfortegnelse,- at foretage bogføring,- at sørge for aflevering af afstemt regnskabsmateriale til revisor,- at sørge for indberetning af moms til Skat,- at foretage månedlig udlodning til andelshavere,- at maile udlodningsbrev til andelshavere og- at maile informationer fra lavets bestyrelse til andelshaverne.

Desuden kan vi tilbyde revisorbistand til udarbejdelse af års-regnskab.

Lars K. Knudsen kan kontaktes på lk@dkvind.dk eller tlf. 8733 1431 for nærmere oplysninger og priser.

KØB & SALG

Udbud af mølle1 stk. N EG M icon N M 1500-600/ 150, 600 kW vindmølle, 46 m. nav-højde. M øllen stå r ved N ørre Aaby, M iddelfart kommune.

I driftsat 1. oktober 1995G ennemsnitsproduktion ca. 1, 13 mio. kW h/ å rStamdataregister nr. 57 07 15000000053368O vertagelse 1. november 2014 eller efter aftaleFrist for budafgivelse 14. oktober 2014

Salgsmateriale rekvireres hos Jørn Larsen jl@dkvind.dk eller tlf. 5443 1322.

Reparation og vedligehold

af vindturbinegear

ZF DanmarkTlf. (+45) 7022 6243

E-mail: zfdk@zf.com

N A T U R L I G E N E R G I · J A N U A R 2 0 1 2 31N A T U R L I G E N E R G I · S E P T E M B E R 2 0 1 4

Vindmøller købesI alle størrelser såvel til videredrift som nedtagning.

Vindmølleplaceringer købes.Udskiftningsprojekter gennemføres i samarbejde med

vindmølleejere og lodsejere. Mange års erfaring tilbydes.

GK Energi ApS Nyrup Mark 42, 9240 Nibe

Tlf: 9835 3181, Fax: 9835 0381, Mobil: 2048 6133

Email: gk@gkvind.dk Hjemmeside: www.gkenergi.dk

Nyrup Mark 42, 9240 Nibe

Tlf: 9835 3181, Fax: 9835 0381,

Email: Hjemmeside:

SOM ENERGISELSKAB MED MERE END 250 VINDMØLLER I DRIFT OG OVER 500 VINDMØLLEHANDLER PÅ BAGEN ER VI SPECIALISTER PÅ OMRÅDET. DERFOR GIVER VI MARKEDETS BEDSTE PRIS FOR BRUGTE VINDMØLLER. ALLE STØRRELSER. OVERALT I DANMARK.

VI SKABER NY ENERGI MED GAMLE VINDMØLLER

Ring til Jesper Pedersen på 28 29 50 44 eller send mail til jesper@windestate.com

Wind Estate A/S · Læsøvej 1 · 8940 Randers SV Tlf. +45 87 61 11 44 · www.windestate.comENERGISELSKAB MED PERSPEKTIV

30211 WE Naturlig energi ann.indd 1 19/08/13 14.12

www.dkvind.dk

Vestas V80 - 2. Mw. Vindmølle sælges

Møllen er sat i drift den 17/12 2008, og har pr. 31/7 2014 produceret 32.421.711 Kwh.

Møllen er placeret ved Gørup på vesthimmerland

Møllen sælges for kunde!

Henvendelse til: Kenneth Lund, 9663 0546 / 2081 6420

krl@lemvig-landbo.dk

Se møller til salg på www.lemvig-landbo.dk

Til salgNEG Micon 750/48 opstillet i år 2000

Sælges på lejet grund med aftale til år 2029i Nysted/Lolland området.

GSRN 570714700000013461Produktion ca 1,5 mio kwh/år

Bud modtages på mail. cra67@city.dkSpørgsmål 25761919 eller 40370734

STATSAUTORISERET REVISIONSAKTIESELSKABBAKKEVÆNGET 16 - 8990 FÅRUP - WWW.OLV.DKTLF. 87828900 - FAX. 86443966 - CVR. 31501741

Revisionsfirmaet

Statsautoriserede revisorer

Ole Vestergaard

Professionel rådgivning ogregnskabsassistance

N A T U R L I G E N E R G I · S E P T E M B E R 2 0 1 432

KØB & SALG

REPARATION AF VINDMØLLEGEARVore erfarne rejsemontører reparerer gear af alle fabrikater

i møller eller på vor veludstyrede maskinfabrik.Konkurrencedygtige priser og professionel service.

A/S Grenaa Motorfabrik Sdr. Kajgade 3-5 . 8500 GrenaaTlf. 86 32 06 66 • Fax 86 32 63 90 • E-mail: info@grmo.dk • www.grmo.dk

Margrethepladsen 4, Plan 48000 Århus CTelefon 86 12 44 00www.advokatkompagniet.dk

Advokat Thomas Bøgild-Jakobsentbj@advokatkompagniet.dk Advokat Elvir Mesanovicelme@advokatkompagniet.dk

I samarbejde med

Danmarks Vindmølleforenings konsulenter

info@dkvind.dk · 86112600 · www.dkvind.dk

Vi rådgiver om alt vedr.vindmøller – herunder etablering, drift, tilladelser, ejerstruktur og handel ...

KR Montage er blevet ISO 9001:2008 certificeret i Juni 2009.

KR Montage er certificeret på: Nordtank, Micon, NEG-Micon, og Vestas op til V47.

Kalkværksvej 4A, Rosmus, DK-8444 Balle Tel.: +45 51508891E-mail: keld@krmontage.dk Web: www.krmontage.dk

Optigear® Synthetic XTM – på arbejde året rundt - Authorised Distributor of Castrol

squareoil.dkTlf: 96 30 50 00

Skjern • Herning • Esbjerg • Tlf. 70 22 66 60 • www.kirklarsen.dk

Vi yder professionel rådgivning vedrørende:• Udvikling af mølleprojekter • Formidling, køb og salg • Kontraktsforhandlinger for lodsejere samt naboer• Rådgivning til underleverandører • Forsikrings- og erstatningsforhold

Vores klienter omfatter: • Vindmølleudviklere / Lodsejergrupper• Købere og Sælgere af vindmøller• Jordejere, naboer, banker

Hos os er klienten i centrum. Derfor prioriterer vi:• Tilgængelighed• Forretningsmæssigt fokus• Kort responstid – 24 timer

Kontakt advokat Jesper E. Schmidt: Mail: jes@kirklarsen.dk, tlf.: 96 80 14 58.

Læs mere på: www.kirklarsen.dk

Medvind

N A T U R L I G E N E R G I · S E P T E M B E R 2 0 1 4 33

MillWatcher hold øje med dine vindmøller på internettet

Få eller mange møller? I Danmark eller i udlandet?

Du får et samlet overblik med dit eget login og en daglig status på email/SMS.Gratis prøveperiode.www.millwatcher.dkTlf. 70 27 70 47

Vindmøller:• Køb af såvel igangværende vindmøller som vindmøller til nedtagning.• Nedtagning og fjernelse af vindmøller og anlæg.• Køb af nedtagne vindmøller og dele. www.green-ener-tech.dk Tlf. 40 44 77 01

Udbud af mølle1 stk. N orw in 599 kW vindmølle ( 35 m navhøjde)Stå r for sig selv ved Fax e

I driftsat 20. januar 2000G ennemsnitsproduktion ca. 1 mio. kW h/ å rStamdataregister nr. 57 07 147 00000013430O vertagelse 1. september 2014 eller efter aftaleFrist for budafgivelse 20. august 2014

Salgsmateriale rekvireres hos Jørn Larsen jl@dkvind.dk eller tlf. 5443 1322.

1 stk. Vestas V47-660 kW vindmølle, 50 m. navhøjdeMøllen står i klynge på 4 møller sydøst for Viborg

Idriftsat 28. august 2000Gennemsnitsproduktion ca. 1,15 mio. kWh/årStamdataregister nr. 570715000000014161Overtagelse 1. oktober 2014 eller efter aftaleFrist for budafgivelse 15. september 2014

VINDMØLLESERVICE WINCON A/S er en af Danmarks største, og førende serviceleverandør inden for vindmøller. ISO 9001 certificeret i 2009 på vores gearværksted og service afdeling. Vi har 16 servicebiler fordelt over hele Danmark, Lager både i Jylland, Fyn, Sjælland og på Falster. Vi tilbyder.: overvågning 24-7, fastprisaftaler på serviceeftersyn, gearskift og reparationer. Alle fastprisaftaler er inkl. Materialer & overvågning. Pris eksempler på fastpris aftaler pr. ½ år. NEG-Micon 750/48 15.000,00 kr. alt inkl. NEG-Micon 900/52 17.000,00 kr. alt inkl. NTK 600 14.500,00 kr. alt inkl. SIEMENS/Bonus 1,0Mw 25.000,00 kr. alt inkl. SIEMENS/Bonus 1,3Mw 28.000,00 kr. alt inkl. VESTAS V-47 18.500,00 kr. alt inkl. Vi udfører selvfølgelig også eftersyn med fast gebyr & materialeforbrug. Ring og hør hvad vi kan gøre for dig.

Tlf.: 87120066 / www.wincon.dk

VINDMØLLESERVICEVINDMØLLESERVICEVINDMØLLESERVICEVINDMØLLESERVICE/W/ WINCON A/S.

Ring og hør hvad vi kan gøre for dig.

Tlf.: 87120066 / Tlf.: 87120066 / Tlf.: 87120066 / www.wincon.dkTlf.: 87120066 / Tlf.: 87120066 / SIEMENS / VESTAS / NEG-MICON / NORDEX / WINDWORLD

INGEN PRISSTIGNINGER PÅ SERVICE-EFTERSYN I 2014!!

MICON / NORDEX / WINDWORLDMICON / NORDEX / WINDWORLDMICON / NORDEX / WINDWORLDFå første service til ½ pris.!

9. årgang med artikler om den rekonstruerede mølle i Nymindegab oghistorien bag havvind-møllerne.28 sider - Pris 40,- krDanmarksVindkrafthistoriske Samling

Der er rundvisninger i samlingen i Lem 16/7, 23/7 og 30/7 kl. 13.30Se mere påwww.vindhistorie.dk

Annonce-kladde 01/01/70, 1:131

N A T U R L I G E N E R G I · S E P T E M B E R 2 0 1 434

VINDMØLLER KØBESVindmøller til fortsat drift købes.

Køb af defekte vindmøller der kan repareres.

Vindmølleplaceringer købes.

Udskiftningsprojekter gennemføres i samarbejde

med vindmøllelaug og lodsejere.

Dansk Vindenergi ApSwww.dansk-vindenergi.dk

e-mail: niels@mejlholm.comTlf. 20 80 49 09

Bonus møller købesRep. udføres på BonusmøllerReservedele haves til mindreBonusmøller 150kw-600kwTB Vindenergi Tlf 21470339

E-Mail brandholm@os.dk

VINDMØLLER KØBESHenvendelse til:

Sydjysk VindkraftTlf. 51 55 70 50

Sydjyskvindkraft@mail.dk

Vindmøller købes.SL Invest

51 27 36 86

Møller købes og sælgesBrugte V25 og V27 søges

20680188Dansk Vindmølleformidling Aps

Alt i nedbrydning udføres

Fjernelse af Vindmølle-fundamenter

Skrotning af Tårne, Gittermaster og andet.Sprængnings Certifikat

Tlf. 22 50 62 18www.toft.in

Vindmølleservice

Tlf. 98 95 14 99 - 40 37 64 64Hovedafdeling: 9750 Østervrå - Montørcamp: 6800 Varde

Vestas, Neg Micon, Wind World og Bonus - møller op til 1000kW

www.pjt-el.dk

JørgenPer & THERKILDSENVindmølleservice - aut. elinstallatør

A/S

Vestas, Neg Micon, Wind World og Bonus - møller op til 1000kW

ISO 9001certificeret

Tysk vindmølle købes

Tlf. 2348 8001

www.naturlig-energi.dk

September10. Regionalt møde om

teknik og økonomi Skive

11. Regionalt møde om teknik og økonomi Herning

19. Temadag om husstands- møller Fredericia

25. Regionalt møde om teknik og økonomi Kolding

26. Erfa- og informationsdag for vindmølleejere Vingsted

Oktober1. Regionalt møde om

teknik og økonomi Løgumkloster

2. Regionalt møde om teknik og økonomi Aars

2. Temadag om nyt vindmølleprojekt Hobro

9. Temadag om nyt vindmølleprojekt Rønnede

22. Regionalt møde om teknik og økonomi Sakskøbing

29. Regionalt møde om teknik og økonomi Rønnede

November1. Vindtræf 2014 hos Risø Roskilde

13. Temadag om ejerskab af vindmøller i udlandet Fredericia

Programmer og tilmelding på www.dkvind.dk

KALENDEREN

Tyske mølleprojekter tilbydes

Danske møller projekteres

Vindmøller købes

ECOPARTNER

Egå Havvej 21, 8250 Egå

86 22 62 00 eller 20 80 02 07

eso@ecopartner.dk

Tyske mølleprojekter tilbydes

Danske møller projekteres

Vindmøller købes

ECOPARTNER

Egå Havvej 21, 8250 Egå

86 22 62 00 eller 20 80 02 07

eso@ecopartner.dk

RÅDGIVNINGKontakt os på tlf. 9795 1711

•Købogsalgafbrugtevindmøllertilvideredrift ognedtagning.•Nedtagningafvindmøller.•Fjernelseafheleanlæg.

P&J WINDPOWER ApSTrust our exper ience

www.pjwindpower.commak@pjwindpower.com

Tel.:23239280

‘CONNECTED’UNDER ÉT NAVN

ALL YOU NEED

Vi vil gerne introducere din gamle, nye uafhængige service udbyder.

Som Europa´s første uafhængige service udbyder, har vi siden 1987 holdt dine vindmøller i drift, sam-tidig med at vi har skabt basis for det bedst mulige afkast for dig.

Nu er DMP Mølleservice A/S, Windservice NF GmbH i Tyskland og Triventus Service AB i Sverige gået sammen under ét navn: Connected Wind Services. Vores samlede styrke giver dig vindindustriens suverænt stærkeste og mest dedikerede uafhængige service udbyder.

Mød os på WindEnergy messen,23.-26. september i Hamburg, standB1.EG.143. Hør mere om dine mulighedersom en del af vores nye, forbundneverden, hvor integration er i skarpt fokus,og hvor du får alt, hvad du behøver fraén, velkendt serviceudbyder.

Læs mere på www.connectedwind.dk

Alle 3 annoncer A4_DK.indd 1 17/08/14 15:44

N A T U R L I G E N E R G I · J A N U A R 2 0 1 236

AL HENVENDELSE TIL: NATURLIG ENERGI, HAVVEJ 32, 8420 KNEBEL, TLF. 86 36 54 65

42358, SMP MAGASINPOST

Hvornår har du brug for en støjberegning?Naboer til vindmøller må ikke udsættes for mere

vindmøllestøj end grænseværdierne tillader. Når

man går med overvejelser om at opstille en eller

flere vindmøller i et konkret område, er det derfor

vigtig at finde ud af dels om den/de nye vindmøl-

ler vil støje for meget, dels om evt. eksisterende

møller i område støjer helt op til grænserne så der

ikke støjmæssigt er ”plads” til nye vindmøller.

Der er flere situationer undervejs hvor der kan

være behov for at få foretaget beregninger af støj

fra vindmøller.

ProjektudviklingNår man laver de indledende undersøgelser af

mulighederne for at stille nye vindmøller op, er

der som nævnt brug for at få klarlagt de støjmæs-

sige begrænsninger i det pågældende område.

Både støj fra eksisterende vindmøller og støjen

fra de nye vindmøller kan være begrænsende for

mulighederne i området. Støjberegning kan være

relevant både ved nye store vindmøller og ved

små vindmøller (husstandsvindmøller).VVM-redegørelserFor større vindmølleprojekter skal der udarbejdes

en VVM-redegørelse, der beskriver det konkrete

projekts forventede miljømæssige påvirkning af

dets omgivelser. Støj er én af de væsentlige miljømæssige påvirk-

ninger fra vindmøller, og derfor indgår en beskri-

velse af et vindmølleprojekts støjmæssige forhold

som en naturlig del af VVM-redegørelsen for

projektet.

StøjanmeldelseInden en vindmølle kan sættes i drift, skal kom-

munen godkende indgivet dokumentation for at

støjen fra vindmøllen forventes at ligge under de

gældende danske støjgrænser.

Beregning af støj fra vindmøllerProduktblad KONSULENTER

Beregningspunkterne afsættes på bag-

grund af granskning af luftfoto.

På baggrund af beregningerne udarbej-

des et oversigtskort, der viser udbre-

delsen af vindmøllestøj i det konkrete

område

Vi hjælper dig i alle faser

Uvildige og erfarne konsulenterSom medlem af foreningen kan du få uvildig vejledning af foreningens konsulenter, der arbejder uafhængigt af vindmøllefirmaer og møllesælgere.

Vi kan tages med på råd i alle faser af et vindmølleprojekt – fra idéfasen, til etablering, drift og nedtagning.

De enkelte medarbejdere i Danmarks Vindmølleforening har mange års erfaring i specifikke vindkraftrelevante områder. Det kan være alt fra detaljer i vindmøllelovgivnin-gen til tekniske, økonomiske og forsikringsmæssige spørgsmål.

I fællesskab kan vi således give dig landets mest kompetente og grundige rådgivning - både i bredden og dybden.

Vi kan give dig det bedst mulige beslutningsgrundlag – og hjælpe dig med at føre din beslutning ud i livet.

Lars K. Knudsenlk@dkvind.dk Tlf. 8733 1431

Kristian D. Frischekf@dkvind.dk Tlf. 8733 1434

Jørn Larsenjl@dkvind.dk Tlf. 5443 1322

Tue Nielsentn@dkvind.dk Tlf. 6267 1959

Nu laver vi også regnskab for vindmøllelavLæs mere om det - og de andre opgaver vi løser - i vore nye produktblade på www.dkvind.dk under konsulenter.

Danmarks Vindmølleforening tilbyder at hjælpe

vindmøllelav med administration og regnskab.

Vi mener nu at have opnået så meget erfaring i at

administrere møllelav, at vi kan tilbyde en god og

billig løsning.

Administrative opgaver

Danmarks Vindmølleforening kan være behjælpe-

lig med

• at foretage bogføring,

• at sørge for aflevering af afstemt regnskabsma-

teriale til revisor,

• at sørge for indberetning af moms til Skat,

• at foretage månedlig udlodning til andelsha-

vere,

• at maile udlodningsbrev til andelshavere og

• at maile informationer fra lavets bestyrelse til

andelshaverne.

Desuden kan vi tilbyde revisorbistand til udarbej-

delse af årsregnskab.

Priser

Prisen for ovennævnte vil typisk ligge på 9-10.000

kr. pr. år.

Opgaver der ligger ud over dette kan afregnes til

en timepriser på 890 kr.

Priserne er excl. moms og kun for medlemmer.

Administration

for møllelavNærmere oplysninger

Produktblad

KONSULENTER

Kontakt regnskabsfører Lars K. Knudsen

for nærmere oplysninger og priser

e-mail lk@dkvind.dk

tlf. 8733 1431

Danmarks Vindmølleforening

Ellemarksvej 47

8000 Århus C

Tlf. 8611 2600

info@dkvind.dk

www.dkvind.dkDanmarks Vindmølleforenings konsulenter er uvildige,

erfarne og seriøse.

Alle konsulenterne har mange års erfaring med vindmøller,

et grundigt, ajourført kendskab til love og regler, holder sig

løbende orienteret og råder over professionelle IT-værktøjer.

Derfor kan du altid regne med at få et seriøst og uvildigt

beslutningsgrundlag fra foreningens konsulenter.