Lisbeth Villemoes Sørensen

Specialergoterapeut, MPH, ph.d.

Hukommelses processer generelt

Hukommelse hos ældre

Generelle problemer hos ældre

Kommunikation med ældre

AMPS og ældre

Hukommelse

Et samlebegreb for forskellige former for erindring af informationer

• Tilegne sig erfaringer, viden og færdigheder

• Fastholde det indlærte

• Fastholde erindringer om personlige hændelser

• Genkalde og genkende

• Hukommelse er en kompleks evne

Hukommelse

Forudsætningen for at noget huskes er at personen genkender det der skal huskes

Genkendelse er lettere end genkaldelse

Sensorisk eller perceptuel hukommelse

Korttidshukommelse (KTH) Primærhukommelse

Arbejdshukommelse

Langtidshukommelse (LTH)

Lisbeth Villemoes Sørensen, specialergoterapeut, MPH, PhD

Hukommelses systemer og hukommelses proces

Sensorisk eller perceptuel hukommelse

Den sensoriske hukommelse oplagrer sanseindtrykket autentisk og meget detaljeret i meget kort tid

Sanseindtrykket kan overføres til KTH eller LTH

”Lageret” opdateres efterhånden som nye indtryk kommer myldrende

Der er en sensorisk hukommelse for hver sansekvalitet.

Lisbeth Villemoes Sørensen, specialergoterapeut, MPH, PhD

Lisbeth Villemoes Sørensen, Specialergoterapeut, MPH, ph.d.

Korttidshukommelse (KTH)

Et midlertidigt lager for nyligt perciperede hændelser og ting. (Stuart-Hamilton 2012)

Modtager information, som der gives bevidst opmærksomhed til (Loftus 1980)

Er ”adgangsport” hvorigennem information kan gå over i langtidshukommelsen (Loftus 1980)

Normalt kan korttidshukommelsen opbevare oplysninger i få minutter

uden repetition (Gade 1997, Stuart-Hamilton 2012)

KTH’ kapacitet er begrænset til 6-7 enheder

Lisbeth Villemoes Sørensen, Specialergoterapeut, MPH, ph.d.

Arbejdshukommelse

Den midlertidige oplagring af informationer, der er nødvendig for aktiviteter som indlæring, ræsonnementer og forståelse (Definition af Baddeley 1986)

Arbejdsopgaver for arbejdshukommelsen:

”dem hvor et menneske må beholde en lille mængde materiale i hovedet et kort stykke tid, mens det samtidig udfører yderligere kognitive operationer, enten på det opbevarede materiale eller på andet indkommende materiale” (Morris, Craik & Gick 1990)

Lisbeth Villemoes Sørensen, Specialergoterapeut, MPH, ph.d.

Langtidshukommelse (LTH)

Kan sammenlignes med et stort lager, der rummer information som er ”processeret” i KTH (Stuart-Hamilton2012)

Rummer en bevidst og en ubevidst del (Gade 1997)

Procedural/procedure hukommelse

Semantisk hukommelse

Deklarativ hukommelse

Episodisk hukommelse

Hukommelsesmodel

Ældre og hukommelse

Hukommelsen svækkes med alderen, mest udtalt i

Arbejdshukommelsen i korttidshukommelsen

Den episodiske hukommelse i langtidshukommelsen

Årsager kan være:

Nedsat nerveledningshastighed

Hjernes reducerede vægt

Sansesvækkelse

Nedsat sanseintegration

Svækket simultankapacitet

Lisbeth Villemoes Sørensen, Specialergoterapeut, MPH, ph.d.

Hukommelse & Alder

Faktorer, der har betydning for hukommelsen:

køn

civilstand

uddannelse

fysiologiske og patologiske forandringer

øvelse

stress/livsstil

Lisbeth Villemoes Sørensen, specialergoterapeut, MPH, PhD

Perspektiver i normal, optimal og patologisk psykisk aldring

Det psykiske helbreds dynamik er påvirkelig

Subjektivt velbefindende er ikke altid et udtryk for sundhed

Psykiske sygdomme overses ofte hos gamle mennesker

Reaktionstid og tempo

Tillid/mistillid til sig selv og til omgivelserne

Sanseerfaringer

Affektiv funktion

Social funktion, normer og sygdom

SOK modellen

Selektion

Optimering

Kompensation

Baltes og Baltes 1993

Kontekstens betydning for AMPS test(Park 1994, Nygård 1994)

Tom Kitwood

Engelsk psykolog (1936-1998)

Har udviklet teori om demens og demensomsorg

Hans teorier er grundlaget for socialpædagogik i demensomsorgen

Han har udviklet metoden Dementia Care Mapping

Lisbeth Villemoes Sørensen, Specialergoterapeut, MPH, ph.d.

Tom Kitwoods teori 1

• Anfægter standardparadigmet om lineær forbindelse mellem patologi og symptomer

• Demensgrad = et dynamisk samspil mellem følgende faktorer

• Personlighed

• Livshistorie

• Fysisk helbred

• Neurologisk svækkelse

• Den sociale psykologi

Lisbeth Villemoes Sørensen, Specialergoterapeut, MPH, ph.d.

Tom Kitwoods teori 2

Find the person –

not the disease

Lisbeth Villemoes Sørensen, Specialergoterapeut, MPH, ph.d.

Referencer

Stuart-Hamilton, I. The Psychology of ageing. 5th edition, London: Jessica Kingsley Publishers 2012

Baddeley AD. Working memory. Oxford: Oxford Scientific Publications. 1986

Morris RG. Craick IM, & Gick ML. (1990). Age differences in working memory tasks. The role of secondary memory and the central executive system. Quaterley Journal of Experimental Psychology; 42A, 67-86.

Loftus E. (1980) Memory. Rowman & Littlefield Pub Inc..

Gade A. ( 1997) Hjerneprocesser. København: Frydenlunds Forlag.

Balter PB, Baltes MM. (1993). Psychological perspectives on successful aging: The model of selective optimization with compensation. I BaltesPB, Baltes MM (red.). Succesful aging. Perspectives form behavioral sciences. New York: Cambridge University Press,.

Park S, Fisher AG, Velozo CA. (1994) Using the assessment of motor and process skills to compare occupational performance between clinic and hom settings. AJOT;48:697-709.

Nygård L, Bernsprång B, Fisher AG, Winblad B. Comparing motor and proces ability of persons with suspected dementia in home and clinical setting. AJOT; 48:689-696.

Kitwood T. (1999). En revurdering af demens – personen kommer i første række. København: Gyldendal Akademisk.

Fischer AG, Atler K & Potts A. (2007). Effectiveness of occupational therapy with frail community living older adults. SJOT;14:240-249.