24
Det antikvariske Selskab i Ribe Esbjerg og Omegns Museumsforening FORÅR 2012 Levende Viden SYDVESTJYSKE MUSEER

Levende Viden - Forår 2012

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Levende Viden er Sydvestjyske Museers museumsblad. Her kan man læse om aktiviteter i det forgangne halvår og se programmet for museets kommende udstillinger og aktiviteter, ligesom der også er beskrivelser af aktiviteterne på museumsforeningernes aktivitetskalendere.

Citation preview

Page 1: Levende Viden - Forår 2012

Det antikvariske Selskab i RibeEsbjerg og Omegns Museumsforening

FORÅR 2012

Levende VidenSYDVESTJYSKE MUSEER

Page 2: Levende Viden - Forår 2012

3 Forord

4 Udstillinger og aktiviteter

9 Det antikvariske Selskab

11 Kalender, åbningstider, bestyrelse og butikker

17 Oplysninger om Det antikvariske Selskab

18 Esbjerg og Omegns Museumsforening

21 Oplysninger om Esbjerg og Omegns Museumsforening

2

Indhold

Page 3: Levende Viden - Forår 2012

Forord

3

Levende Viden hedder det blad, du har i hænderne, og som Sydvestjyske Museer udgiver i samarbejde med de to museumsforeninger. Men Levende Viden er ikke kun et blad - det er også et motto for museet.

Vi har en forpligtelse til at skabe viden gennem vores ud-gravninger og undersøgelser, men vi har i lige så høj graden forpligtelse til at formidle denne viden til alle alders-grupper og til alle grupper i samfundet.

Derfor vil Sydvestjyske Museer i de kommende år intensivere samarbejdet med Skole-tjenesten i Esbjerg Kommune. Vi har allerede et rigtig godt samarbejde i Ribe på Quedens Gaard, hvor både vi og Skoletjenesten har en med-arbejder placeret, oghvorfra der udgår spændende aktiviteter som historiske værksteder, GPS-løb i refor-mationstidens Ribe og læseteater for børn. I Esbjerg skal der også udvikles en rækkeundervisningstilbud og her med fokus på pionerbyen og de seneste 150 års udvikling.

Vi vil i de kommende år også udvikle et tæt samarbejde med de gymnasiale uddan-nelser i Ribe og Esbjerg. Her er der store muligheder for at lave vedkommende under-visningsmateriale til fag som historie, samfundsfag og religion. Desuden arbejder vi på at styrke koblingen mellem arkæologi og naturvidenskab, og her vil der også værerig mulighed for at skabe et tæt samarbejde med gymnasierne.

En af forårets store begivenheder bliver markeringen af 800-året for Dronnning Dagmars død den 24. maj 1212. Vi vil i den forbindelse åbne udstillingen ”DronningDagmar - menneske, myte og middelalder”, udgive en børnebog og undervisnings-materiale og sammen med Ribe Kunstmuseum udgive en bog om Dronning Dagmar.Sammen med Esbjerg Kommune, kunstmuseet og mange andre interessenter vil videsuden skabe en meget stor Dagmar-event med børneaktiviteter i byen, middelalder-marked og sang og musik på Slotsbanken.

Ikke kun museet bestræber sig på at skabe levende formidling af kulturhistorisk viden.Sæson efter sæson er de to museumsforeninger i stand til at stable alsidige og særde-les spændende arrangementer på benene. Således også i denne forårssæson. Husk atsætte kryds i kalenderen.

Flemming JustMuseumsdirektør

Page 4: Levende Viden - Forår 2012

4

Udstillinger og aktiviteter

Kristine og Rolf, to børn fra middelalderenHele åretMuseet Ribes VikingerAktivitetsudstillingen, hvor man kan prøve ringbrynjeog middelaldertøj, snuse rundt i middelalderens køk-ken, lege middelalderlege, opleve gabestokken og meget mere.

Gåsens historieTil 15/1Esbjerg MuseumUdstilling om gåsen som husdyr, nyttedyr ogikke mindst julegås til juleaften. Udstillingenhandler om gåsens betydning i den selvfor-synende landbohusholdning helt op til mid-ten af 1900-tallet. Mange steder i landet vardet tidligere almindeligt, at hver gård og hushavde gåseopdræt. Gåsen var guld værd. Den gav penge og mad og indgik i legetøj,skriveredskaber, brændsel, fyld i dyner ogmeget mere, som vises i Esbjerg Museumsudstilling.

Vinterferie på Museet Ribes Vikinger: Kom med på eventyr!11/2-26/2Museet Ribes VikingerI vinterferien på Museet Ribes Vikinger kanbørn og deres voksne følge pigen Heidi ogdrengen Jonas, der har fundet en tidsmaskine,som kan rejse frem og tilbage i tiden. De tobørn kommer på eventyr i både vikingetiden og middelalderen, men har undervejs brug forhjælp. Kom og hjælp Heidi og Jonas med attræffe valg og beslutninger, der undgår farer ogforhindringer, og i stedet leder dem videre påstore og spændende eventyr.

Sjov i Kristine og Rolf.Foto: Sydvestjyske Museer

Foto: Greve Museum

Foto: Sydvestjyske Museer

Page 5: Levende Viden - Forår 2012

5

Vinterferie på Esbjerg Museum: Mysteriet om indkøbssedlen11/2-19/2Esbjerg MuseumI Esbjerg i 1930’erne er der sket en forbrydelse. Buddrengen Erik har fået stjålet sinindkøbsseddel, og nu ved han ikke, hvordan han skal klare sit arbejde. Han har brugfor en detektiv, der kan hjælpe ham med at finde frem til sedlen og personen, derhar hugget den. Hjælp os med at opklare mysteriet ved at finde spor og løse gåderpå Esbjerg Museum, så Erik igen kan arbejde.

Fidi-hvaffornoget? 3/3-11/3Børnebiblioteket i Esbjerg og Esbjerg MuseumMange af museets genstande hedder noget sjovt, men hvad der gemmer sig bag desjove navne, ved vi ikke altid. Sammen med børnebiblioteket i Esbjerg sætter museet gang i fantasien i forbindelsemed Børnelitteraturfestivalen, når børnene arbejder kunstnerisk med skøre ord påbiblioteket og bagefter møder genstanden bag ordet på museet.Børnenes kunstværker bliver derefter udstillet sammen med museet genstande.

Torvet på Esbjerg Museum.Foto: Sydvestjyske Museer

Page 6: Levende Viden - Forår 2012

Dekorér voksæg5/4 og 6/4Museet Ribes VikingerFå en hyggelig og kreativ eftermiddag. Deko-rér påskeæg eller klip et flot gækkebrev. Del-tagerne betaler et mindre beløb for materialer.

Forskningens Døgn20/4UC Vest, Skolebakken 171, EsbjergForskningens Døgn er din mulighed for at mødeforskningen i øjenhøjde.Sydvestjyske Museer deltager i videnskabsfesti-

valen Forskningens Døgn, som byder på arrangementer over hele landet. Under overskrif-ten ”Opdag en verden af viden” kan du opleve museets aktuelle forskning og få svar på dine spørgsmål. Læs mere i dagspressen.

6

Påskeæggejagt i Vandtårnet5/4 og 6/4Esbjerg VandtårnTraditionen tro har påskeharen gemt sine æg i EsbjergVandtårn. Find ud af hvor mange æg, den har gemt -og få et påskeæg i belønning. Nyd samtidig udsigtenover havn og by.

Påskeæggejagt på Museet Ribes Vikinger31/3-15/4Museet Ribes VikingerPåskeharen har været inde og se udstillingenpå Museet Ribes Vikinger.Nu har den tabt nogle af sine æg. Hjælp påskeharen med at finde æggene og deltagi konkurrencen om spændende præmier!

Foto: Torben Meyer

Page 7: Levende Viden - Forår 2012

7

Særudstilling om Dronning DagmarForåret 2012Museet Ribes VikingerI 2012 markerer Sydvestjyske Museer 800-åretfor Dronning Dagmars død med en særudstil-ling på Museet Ribes Vikinger. Udstillingen føl-ger den unge piges rejse fra Bøhmen til kong Valdemar og livet i Danmark. Med udgangs-punkt i folkevisernes oplysninger om dronningens tilstedeværelse og død i Ribe præsente-rer museet en række nyere arkæologiske resultater og fund. Åbningsdatoen annonceres på museets hjemmeside og i dagspressen.

Akvareller: Jette Jørgensen

Læringstilbud og udstilling om matematikForåret 2012Esbjerg MuseumMatematikken har gennem tusinderaf år været det vigtigste redskab bagvældige byggerier og afgørende forbeskrivelsen af verdens mindste dele. Matematik vækker følelser: Vrede el-ler glæde, frustration eller fascina-tion.På Esbjerg Museum vil vi tage livtagmed matematikken.

Fraktaler, en af matematikkens smukke sider.

Page 8: Levende Viden - Forår 2012

8

Historisk rejse: Det tabte land2/6-9/6Rejseleder: Lektor Bent IversenDet antikvariske Selskab i Ribe, Historisk Samfund for Ribe Amt,Esbjerg og Omegns Museumsfor-ening, Lokalhistorisk Forening forBrammingegnen og Sydvestjysk Folkeuniversitet indbyder i fælles-skab til en historisk lystrejse i for-sommeren til ”Det tabte land”: Skåne, Blekinge og Gotland. Ofte glemmes, at det danskerige i ældre tid også omfattede Skåne, Halland, Blekinge og Gotland. En uklog dansk poli-tik i midten af 1600-tallet medførte, at disse områder måtte afstås til Sverige. Ideen bagrejsen er at se nogle af de markante monumenter, som viser tilbage til ”dansketiden”, bl.a.domkirken i Lund, der jo var det danske ærkebispesæde, og Christian IV’s bygrundlæggel-ser - Kristianstad og Kristianopel.Nok blev Den nordiske Union en fiasko, men slottet i Kalmar står alligevel som symbol.Og endelig Gotland, der 1361-1645 også hørte til Danmark.Visby opleves fortsat som middelalderbyen med den i Norden enestående bymur, og mu-seet er en oplevelse, for her er både store samlinger af billedsten og af ædelmetal, som vi-ser øens centrale position i vikingetidens og middelalderens Østersøhandel. Både størrelseog udsmykning i mange af landsbykirkerne er vidnesbyrd om den rigdom, som bondekøb-mændene samlede frem til o. 1350. Øens natur er spændende. Frodigt agerland vekslermed alvaret, hvor der kun er et tyndt muldlag over stengrunden, ligesom brede sand-strande afløses af stejle klinter med rauker - og orkideerne blomstrer!

Kontakt Folkeuniversitetet for at få tilsendt udførligt program. Tlf. 65 50 41 03 eller [email protected], eller hent det på museerne.

Pris: 7.400 kr., der dækker transport (bussen er til rådighed under hele turen), 7overnatninger på gode hoteller med halvpension, desuden 6 frokoster samt de flesteentreer. I begrænset omfang kan vi tilbyde enkeltværelser mod et tillæg på 1.300 kr.På Gotland bor vi på Hotell Toftagården, 20 km syd for Visby. Her er fred og ro, ogmaden er i topklasse.

Tilmelding: Bindende tilmelding senest 1. februar ved indbetaling af depositum på1.000 kr. til Sydvestjysk Folkeuniversitet, enten pr. giro (+01< 5214270) eller icheck.

Ved overtegning er tidspunktet for indbetaling af depositum afgørende. Såfremt dermelder sig for få, forbeholder vi os ret til at aflyse, og i så fald refunderes naturligvisdet indbetalte depositum. Restbeløbet skal være os i hænde senest 15. april.

Visby.

Page 9: Levende Viden - Forår 2012

9

Det antikvariske Selskab i Ribe

Det antikvariske Selskab kan byde velkommen til et vidtspændende forårsprogram. Foredragene strækker sig i tid fra 1200-tallet til nutiden og i emner fra Domkirkens hvælvfi-gurer til Ribe Jernstøberis historie. Foredraget om Domkirken er arrangeret i samarbejde med Sydvestjysk Folkeuniversitet, ogRibe Jernstøberi har tilbudt at lægge hus til foredraget om virksomhedens historie, og det ta-ger vi imod med tak. Som optakt til Sydvestjyske Museers arrangementer i forbindelse med 800-året for DronningDagmars død, får vi mulighed for at høre om ”Dronning Dagmar på korstog”. I samarbejde med Ribe Kunstmuseum kan vi i juni tilbyde medlemmerne en heldagsudflugttil den tyske vadehavsø Føhr, der har en interessant frisisk og delvis dansk historie og etkunstmuseum af internationalt format.

Hvælvfigur i Domkirken.Foto: Folmer Iversen 2011

De prægtige hvælvfigurer i Domkirken9/2 kl. 19.30Museet Ribes VikingerRedaktør, cand. mag. Ebbe NyborgDe prægtige hvælvfigurer fra begyndelsen af1200-tallet i Ribe Domkirke har aldrig været udforskede. Ebbe Nyborg, der er specialist i kirkearkitektur, vil vise, at de er ”atlanter”, altsåbærefigurer inspireret af den antikke mytologiskeforestilling om kæmpen Atlas, der bar himmel-hvælvingen. Foredraget vil sætte fokus på figurernes materi-aler, former, betydninger og mulige farver. Des-uden vil Ebbe Nyborg opsøge hvælvfigurernesforbilleder og sidestykker rundt om i Europas katedraler.

Page 10: Levende Viden - Forår 2012

10

Fastelavnsfest i Quedens Gaard 19/2 kl. 13.00Quedens Gaard i Ribe(Bemærk: Indgang gennem porten i Sortebrødregade 1)Er fastelavn ikke bare et levn fra vores katolske fortid,som handelsstandsforeningerne stædigt forsøger at fast-holde for at få lejlighed til at sætte gang i omsætningenefter en lidt mat januar måned? Nej, - for så var der ingen grund til at Det antikvariskeSelskab endnu engang vil bidrage til at festliggøre ensøndag i vores mørke midvinter. - Fastelavn og fødselsdage, højtider, bryllupper og be-gravelser har alle hver især deres vigtige indhold, somvi skal forsøge at fastholde. Ikke kun af gammel vane,men fordi det er med til at opbygge og fastholde det sociale fællesskab, som vi alle er dybtafhængige af.Og så giver fastelavn os mulighed for en kort stund at udleve vores drømme: at forklæde ossom den vi inderst inde beundrer eller kunne tænke os at være!Fra kl. 13 vil børn og barnlige sjæle kunne få lagt en flot makeup med rigtig teatersminke, ogkl. 14 synges tøndeslagningen ind med tre slikfyldte tønder til de forskellige aldersgrupper. Der er kåring af kattekonger og kattedronninger og præmiering af de to bedst udklædtebørn. Så derfor en opfordring til at møde op i så fantasifulde og morsomme forklædningersom muligt!Bager Møller fra Rådhus Conditoriet har atter lovet at donere verdens bedste fastelavnsbollerog Lise Frederiksen fra Quedens Gaard vil servere varm kakao for os. Det bliver garanteret en festlig eftermiddag!

Generalforsamling i Det antikvariske Selskabifølge vedtægterne og nyt fra museet 1/3 kl. 19.30Museet Ribes VikingerOrdinær generalforsamling efter vedtægterne. Deref-ter vil direktør Flemming Just fortælle om årets gangpå Sydvestjyske Museer, og nogle af museets inspek-tører beretter om deres arbejde. Michael Alrø Jensen fortæller mere om Ribe Mar-kedsplads under Sct. Nicolaj Gade, Troels Bo Jensenkaster lys over et hulbælte fundet i Øster Vedsted,Mette Søvsø har nyt fra magasinets gemmer, og Mor-ten Søvsø beretter om, hvad der siden sidst er fundetved Lindegården. Mød op og hør nyt!

Hvad mon de har fundet vedLindegaarden? Foto: Sydvestjyske Museer

Fastelavn er mit navn.Foto: Jørgen Baungaard Hansen

Page 11: Levende Viden - Forår 2012

UdstillingerAktiviteterForedragTure

TA’ UD OG GEMKALENDER

Arrangementer og udstillingerjanuar - juni 2012

SYDVESTJYSKE MUSEER- levende viden

Page 12: Levende Viden - Forår 2012

Uddybende oplysninger i bladet ”Levende Viden, forår 2012” www.ribesvikinger.dk, www.esbjergmuseum.dk

Udstillinger/aktiviteter Sted/ArrangørKristine og Rolf Museet Ribes Vikinger

Gåsens historie Esbjerg Museum

Kom med på eventyr! Museet Ribes Vikinger

Mysteriet om indkøbssedlen Esbjerg Museum

Fidi-hvaffornoget? Esbjerg Museum

Påskeæggejagt Museet Ribes Vikinger

Dekorér påskeæg Museet Ribes Vikinger

Påskeæggejagt Esbjerg Vandtårn

Forskningens Døgn UC Vest

Dronning Dagmar, udstilling Museet Ribes Vikinger

Matematik, udstilling Esbjerg Museum

FOREDRAG/TURE

Hvælvfigurer i Domkirken Det antikvariske Selskab

Fastelavnsfest Det antikvariske Selskab

Generalforsamling Det antikvariske Selskab

Vandring og kirkebesøg i Hjerting Esbjerg og Omegns Museumsforening

Generalforsamling Esbjerg og Omegns Museumsforening

Inden for murene Esbjerg og Omegns Museumsforening

Dronning Dagmar på korstog Det antikvariske Selskab

Tur til erindringssteder Esbjerg og Omegns Museumsforening

Ribe Jernstøberi i historien Det antikvariske Selskab

Kør-selv tur til Nørholm Gods Esbjerg og Omegns Museumsforening

Historisk rejse: Det tabte land

Tur til Føhr Det antikvariske Selskab

Page 13: Levende Viden - Forår 2012

Januar Februar Marts April Maj Juni

Sydvestjyske Museer - det sker januar - juni 2012

til 15/1

11/2 - 26/2

11/2 - 19/2

3/3 - 11/3

fra 31/3 til 15/4

5/4 og 6/4

5/4 og 6/4

20/4

Åbningsdagen vil blive annonceret

Åbningsdagen vil blive annonceret

9/2

19/2

1/3

10/3

14/3

3/4

26/4

28/4

10/5

19/5

2/6-9/6

16/6

Page 14: Levende Viden - Forår 2012

SYDVESTJYSKE MUSEER- levende viden

Museet Ribes VikingerOdins Plads 1, 6760 Ribe, tlf. 76 16 39 39www.ribesvikinger.dk1/7-31/8: kl. 10-18, onsdage: kl. 10-211/9-31/10: kl. 10-161/11-31/3: kl. 10-16, mandag lukket1/4-30/6: kl. 10-16

Museet er lukket d. 24/12 og d. 25/12, samt d. 31/12 og d. 1/1.

Rådhussamlingen på Det gamle Rådhus i RibeVon Støckens Plads, 6760 Ribe, tlf. 76 16 88 10www.detgamleraadhusiribe.dk15/5-31/5: man-fre kl. 13-15 1/6-31/8: man-søn kl. 13-15 1/9-15/9: man-fre kl. 13-15

Esbjerg MuseumTorvegade 45, 6700 Esbjerg, tlf. 76 16 39 39www.esbjergmuseum.dkHele året: kl. 10-161/9-31/5: Mandag lukket undtagen vinterferie og

efterårsferie.Museet er lukket d. 24/12, d. 25/12 ogd. 26/12 samt d. 31/12 og d. 1/1.

Esbjerg VandtårnHavnegade 22, 6700 Esbjerg, tlf. 76 16 39 39www.esbjergmuseum.dk1/11-31/3: Åbent efter aftale.Skolernes vinterferie: Hver dag kl. 10-161/4-31/5: Lørdag og søndag kl. 10-16I påsken åbent skærtorsdag og langfredag kl. 10-161/6-15/9: Hver dag kl. 10-1616/9-31/10: Lørdag og søndag kl. 10-16Skolernes efterårsferie: Hver dag kl. 10-16

Page 15: Levende Viden - Forår 2012

Dronning Dagmar på korstog 26/4 kl.19.30 Museet Ribes VikingerLektor Kurt Villads Jensen, Syddansk UniversitetI 1205 blev den unge Dagmar fra det bjergrigeBöhmen gift med Valdemar af Danmark, som var påvej på det første af de mange korstog, som skulle giveham tilnavnet ”Sejr”. Året efter indledte Valdemar denførste ekspedition til Estland, som endelig førte til erobringen af Talinn i 1219 og Dannebrog, der faldtned fra himlen.Dagmar var skilsmissebarn, da hun blev gift med Val-demar, men både på faderens og moderens side varhun i tæt familie med nogle af Europas store korsfare-re. Det gav Valdemar nogle vigtige forbindelser i årenefremover, også efter Dagmars død i 1212. Hvorfor blevDagmar gift med Valdemar? Foredraget vil diskutere tre grunde: 1) Den sprængfarlige storpo-litiske situation, der førte til middelalderens 1. verdenskrig: Slaget ved Bouvines 1214, somændrede Europas politiske landkort for altid; 2) Korstogstanken, som skabte et fælles Europamod de ydre fjender; og 3) Dagmars skønhed og blide væsen. Kan vi egentlig sige noget som helst sikkert om det?

Ribe Jernstøberi i byens og dansk industris historie10/5 kl. 19.30Ribe Jernstøberis kantine, Saltgade 11 Lektor Mogens Rostgaard Nissen, Syddansk UniversitetRibe Jernstøberi er en virksomhed, der fortæller en interessant historie. Ikke blot om virksomheden selv,men i lige så høj grad om den forandring, der er sket iRibe og Danmark siden midten af 1800-tallet. Det erpå den ene side en tidstypisk virksomhed, idet der imidten af 1800-tallet blev etableret jernstøberier i defleste danske købstæder. Den er således en del af den

tidlige industrialisering i Danmark. Virksomhedens produktion af jernprodukter til landbrugetog komfurer og ovne til private hjem var også meget typisk. På den anden side er Ribe Jern-støberi noget særligt, fordi fabrikken stadig eksisterer, mens lignende virksomheder i andredanske byer for længst er blevet lukket. Desuden er den interessant, fordi den gennem man-ge år har været en stor virksomhed i en lille by. Derfor har Jernstøberiet haft meget stor be-tydning for Ribes nyere historie, og mange familier har gennem flere generationer haft arbej-de på fabrikken. Husk at foredraget foregår i Ribe Jernstøberis kantine.

15

Anne Marie Carl-Nielsensbronzeskulptur af DronningDagmar, 1913. På soklen er folkevisecitatet: ”Hun kom uden tynge, hunkom med fred, hun kom go-den bonde til lise.”

Ribe Jernstøberi.Foto: Lars Ilsøe

Page 16: Levende Viden - Forår 2012

Tur til Føhr16/6 kl. 7.30 - 20.00Afgang med bus fra Odins Plads, RibeTurledere: Bent Mortensen og Lars IlsøeI samarbejde med Ribe Kunstforening arran-gerer Det antikvariske Selskab en heldagsud-flugt til vadehavsøen Føhr lørdag d. 16. juni.Vi vil især beskæftige os med øens historie ogkunstmuseum, der begge er meget spænden-de i sig selv, men også har en interessantdansk vinkel. Mange har længe talt om at ta-ge til Føhr, men er alligevel endnu ikke kom-met af sted. Nu har vi chancen!Kl. 7.30 kører vi i vores egen bus til Dagebüll,hvor bussen bliver. Vi går om bord på færgen.Kl. 9.40-10.25 med færgen Dagebüll til Wyk.Kl. 10.30 kører en lokalt lejet bus os til Museum Kunst der Westküste. Det er et fornemt ogsmukt renoveret kunstmuseum med en imponerende samling. Som navnet siger, består denfaste udstilling af malerier af kunstnere fra vestkysten, dvs. fra Norge, Danmark, Tyskland ogHolland. Det er væsentlige navne som I.C. Dahl, Edvard Munch, Michael og Anna Ancher,P.S. Krøyer, Emil Nolde, Max Liebermann osv. Dertil kommer aktuelle særudstillinger.Museets dansksprogede guider tager sig af os kl. 11-12, og derefter kan man gå rundt påegen hånd.Kl.12.30-13.30 med bussen til spisested, hvor vi indtager vores medbragte mad og drikkeva-rer.Kl.13.30-16.00 Bustur rundt på øen med lokal dansksproget guide. Vi skal se på lokaliteterneog høre om Føhrs historie: en vikingeringborg, smukke frisiske landsbyer, kirker, gravstenover hvalfangerkaptajner, danske kongers og H.C. Andersens sommerophold på øen m.m.Kl. 16 besøger vi uden guide Friesenmuseum, hvor frisisk økultur kan studeres nærmere.Hvalfangerstuen kan anbefales.Kl. 17 kører vi fra Friesenmuseum til færgen, der sejler kl.17.40.Kl. 18.30 med vores bus hjemad.

Turen er for medlemmer af Det antikvariske Selskab, Esbjerg og Omegns Museumsforening og Ribe Kunstforening. Tilmelding for alle 3 foreninger kan ske hos Bent Mortensen på tlf. 75 42 45 20 fra 1/6 kl. 12.00 til 9/6 kl. 12.00. Der er 50 pladser i bussen, og tilmeldingen foregår efter først til mølle-princippet.Prisen er pr. person 400 kr., der dækker guider, entreer og al transport. Kontant betaling foregår i bussen. Praktiske forhold: Husk pas. Tag selv mad, drikkevarer og kaffe med. Medbring euros til evt. lokale indkøb på færge eller museer.

16

FriesenmuseumMuseum Kunst der Westküste. Foto: Erik Henriksen

Page 17: Levende Viden - Forår 2012

17

Oplysninger om Det antikvariske Selskab i RibeDet antikvariske Selskab er en museumsforening i Ribe, stifteti 1887 med det formål at støtte formidlingen af det lokale arkæologiske, historiske og kulturhistoriske museale arbejdegennem møder og andre arrangementer. Adresseændringer skal ske direkte til kassereren.Medlemskortet er personligt. Bortkommer medlemskortet, kandet erstattes ved henvendelse til kassereren mod betaling af etgebyr på 25 kr. På medlemskortet er anført, hvad det giver adgang til, herundertil Sydvestjyske Museers udstillinger og arrangementer og til Esbjerg og Omegns Museumsforenings arrangementer. Årsskriftet By, Marsk og Geest udkommer i december og ergratis for medlemmer. Se flere oplysninger på www.antikvariskselskab.dk

Årligt kontingent pr. 1/1 2012Enkelt medlemskab 140 kr.Medlemskab for par (på samme adresse) 200 kr.Kontingentperioden er 1/1 til 31/12Husk at indbetale kontingent inden 1/2

Det antikvariske Selskabs bestyrelseFormand Lars Ilsøe tlf. 75 42 38 05 [email protected] Næstformand/sekretær Dan Møller tlf. 75 42 49 31 [email protected] Kasserer Jørn Nielsen tlf. 75 42 49 64 [email protected] PR. m.m. Erik Henriksen tlf. 51 25 42 68 [email protected] Beksgaard tlf. 75 42 42 99 [email protected] Else Agergaard tlf. 75 42 10 76 [email protected] Suppleant Jacob Bastholm tlf. 75 42 07 08 [email protected] Suppleant Jørgen Baungaard Hansen tlf. 75 42 40 91 [email protected]

Page 18: Levende Viden - Forår 2012

18

Byvandring og kirkebesøg i Hjerting10/3 kl. 14.00-17.00Mødested: Hjerting Kirke, Hjerting Byvej 13Vi mødes ved Hjerting Kirke, hvor der er godep-muligheder. Derefter tager vi på en times gui-det vandretur rundt i Hjerting og får undervejsfortalt bydelens historie. Husk gode travesko!Tilbage i menighedshuset får vi en kop efter-middagskaffe, og derefter vil provst Kræn Chri-stensen fortælle om Hjerting Kirke - både byg-ning og inventar (altertavle).For medlemmer af de to museumsforeninger er deltagerprisen 25 kr. pr. person, mens den for øvrige er 40 kr. Betaling bedes foretaget på konto 7712-1022420 i forbindelse med tilmeldingen.Tilmelding til Paul Holst på e-mail [email protected] eller tlf. 75 12 79 13 senest den 7.marts.

Generalforsamling og arkæologi14/3 kl. 19.30Esbjerg Museum, Ovenlyssalen (indgang fra Nørregade)En generalforsamling er aldrig særlig spændende, og mangeforeninger har det problem, at kun meget få medlemmermøder frem og hører på beretning og årsregnskab.Vi tør ikke love, at hverken formandens beretning eller af-læggelsen af regnskabet får hårene til at rejse sig på hove-det af jer, men vi tør til gengæld godt love, at I - når alt detnødvendige er overstået - kan glæde jer til at høre mu-seumsinspektør Morten Søvsø fortælle om ”Ribe Domkirke- den ældste kirke i Danmark?”Morten Søvsø, der er leder af arkæologisk afdeling ved Syd-vestjyske Museer, tager afsæt i den store udgravning veddomkirken, som nu er ved at nærme sig sin afslutning. Der er undersøgt hundredvis af skeletter, dækkende en næ-sten tusindårig periode. Mortens fortælling vil blandt megetandet omhandle den kristne gravskik og dens udvikling fravikingetiden og op til domkirkegårdens nedlæggelse i 1805.

Undervejs serveres der kaffe og kage. Der er kun adgang for medlemmer af Esbjerg ogOmegns Museumsforening - og adgangen er gratis.Tilmelding til Paul Holst på e-mail [email protected] eller tlf. 75 12 79 13 senest den12. marts.

Esbjerg og Omegns Museumsforening

Hjerting Kirke. Foto: Jørgen Rehfeldt

Østpartiet af Ribe Dom-kirke. Foto: Sydvestjyske Museer

Page 19: Levende Viden - Forår 2012

19

Inden for murene3/4 kl. 16.00-18.00Mødested: Esehaven bag Byhistorisk ArkivVi fortsætter efterårets succes med endnuen tur inden for murene. Vi mødes i Eseha-ven og spadserer ned gennem Nørregade, hvor der fortælles om huse og steder før og nu.Ved det tidligere Sct. Josephs Hospital bliver vi modtaget af pressechef Dorthe Rasmussenfra Sikkerhedsstyrelsen, som tager os med indenfor og gennemgår de bygningsmæssigeforandringer, som har ændret huset fra et hospital til et velfungerende kontorkompleks. Viserverer en kop kaffe.For medlemmer af de to museumsforeninger er deltagerprisen 25 kr. pr. person, mens denfor øvrige er 40 kr.Betaling bedes foretaget på konto 7712-1022420 i forbindelse med tilmeldingen.Tilmelding til Paul Holst på e-mail [email protected] eller tlf. 75 12 79 13 senest den31. marts.

En grænseoverskridende forårstur til danske og tyskeerindringssteder 28/4 Mødested: Odins Plads i Ribe kl. 7.30 eller Museumspladsen i Esbjerg kl. 8.15Forventet tilbagekomst: Esbjerg kl. ca. 18.30 og Ribe kl. ca. 19.15Turleder: Lektor Bent Iversen fra Sydvestjysk Folke-universitetPå opfordring af flere af vore medlemmer og i samarbejde med Sydvestjysk Folkeuniversitet arrangerer vi denne bustur, hvor danskeog tyske monumenter vil blive besøgt, og hvor vi sikkert får en godsnak om, hvorvidt der er tale om mindesmærker eller erindrings-steder. ”Erindringssteder” er titlen på Inge Adriansens store værk fra2011, og ordet har en noget anden betydning end ”mindesmærke”.Efter afgangen fra Ribe og Esbjerg ser programmet således ud: Kl. 9.00 Skibelund Krat. Allerede i 1865 afholdtes det første grund-lovsmøde her, hvor der dengang var frit udsyn til det tabte land sydfor Kongeåen. Fra omkring 1870 rejstes en række mindesten for bå-

de grundtvigi-anere og sønderjyske dansksindede. Mere provokerende - set fra syd - var de to sto-re monumenter med symbolsk betydning, Magnusstenen 1898 og Modersmålet 1903, der beggeplaceredes således, at de tyske grænsevagter ikke kunne undgå at se dem.Kl. 11.00 Knivsbjerg. 1894 købtes dette område, det højeste i Sønderjylland,af national-tyske sles-vigere, som et alternativt mødested til den danske Skamlingsbanke - og som et erindringssted forden samling af Tyskland, som Bismarck havde realiseret. Derfor oplagt med et ”Nationalt Monu-ment” på festpladsen. Det stod færdigt i 1901, 45 meter højt og med en niche, der gav plads til en7 meter høj statue af Bismarck. 1919, dvs. året før 1920-afstemningen, blev statuen taget ned ogført mod syd. Sommeren 1945, efter befrielsen, blev resten af monumentet ødelagt af unavngivnedansksindede.

Istedløven tilbage iFlensborg. Fra indvielses-dagen 10.9.2011. Foto: Museum Sønderjylland- Sønderborg Slot

Skt Josefs Hospital i Nørregade. Foto: Sikkerhedsstyrelsen

Page 20: Levende Viden - Forår 2012

Kør-selv tur til Nørholm Gods19/5 kl. 14.00-17.00Mødested: Stokkebrovej 1, VardeVi besøger Nørholm Gods, hvor vi har fået lov til at kommeindenfor af ejerne Karl Kristian og Martha Braüner Nielsen,som vil vise rundt og fortælle om deres liv på godset.Hovedbygningen er et enestående byggeri, opført af etatsrådC. de Teilmann i årene 1776-80. Bygningen er i dag fredet.Nørholm Gods kan spores tilbage til Margrethe den Førstestid. Til godset hører en stor skov og en fredet vandmølle,som vi også får tid til at besøge.Medbring hjemmefra jeres eftermiddagskaffe, som vi så kandrikke sammen ved vandmøllen. For medlemmer af de tomuseumsforeninger er deltagerprisen 110 kr. pr. person, mens den for øvrige er 150 kr.Betaling bedes foretaget på konto 7712-1022420 i forbindelse med tilmeldingen.Tilmelding til Paul Holst på e-mail [email protected] eller tlf. 75 12 79 13 senest den 16. maj. Har man brug for kørelejlighed, så kontakt også Paul Holst.

20

Kl. 12.00 Frokost på Folkehjem i Aabenraa. Bygningen var fra omkring 1900 samlingssted for dedansksindede sønderjyder, og det var fra balkonen, at H.P.Hanssen i 1918 meddelte, at der villekomme en grænseændring, der ville indebære områdets overgang til Danmark. Billedsalen på Fol-kehjem, hvor vi indtager vores frokost, er et sønderjysk Pantheon. Her er portrætter af en række afde mennesker, som gennem de sidste 175 år har arbejdet for danskheden i Sønderjylland, bl.a. enurmager, en dronning og en bager. Kl. 14.00 Aschberg. Lidt syd for Slesvig finder vi Aschberg, der ligger højt i det ”skønne Land medDal og Bakker fagre”. Her fik Bismarckstatuen fra Knivsbjerg et nyt hjemsted i 1929. På Aschberg får man et indtryk af den triumf, som de tysksindede sønderjyder må have følt i 1901- vel og mærke hvis man skifter nationale briller. Kl. 16.00 Istedløven. I sensommeren 2011 genanbragtes Bissens Istedløve på den gamle kirkegårdi Flensborg efter 147 års fravær. Mindesmærke eller erindringssted?Monumentet rejstes 1862 på fællesgraven for faldne fra slaget ved Isted 1850, men er det en sør-gende eller en sejrende løve, vi ser? Bemærkelsesværdigt, at man fra både tysk og dansk side i2011 fastslog, at løven nu står som udtryk for forsoning og samarbejde.

Deltagerprisen for denne heldagsudflugt er 490 kr. for medlemmer af de to museumsforeninger.For denne pris får man bus, kyndig historiefortæller, frokost, 2 kaffepauser og ikke mindst hygge-ligt samvær med andre interesserede. Undtagelsesvis tilbyder vi, at man kan tage en gæst med til samme prisBetaling bedes foretaget på konto 7712-1022420 i forbindelse med tilmeldingen. Tilmelding til Paul Holst på e-mail [email protected] eller tlf. 75 12 79 13 senest den 15. april.Turens gennemførelse kræver mindst 30 deltagere.

Nørholm Gods.

Page 21: Levende Viden - Forår 2012

21

Oplysninger om Esbjerg og Omegns MuseumsforeningDet er den 75-årige forenings formål at støtte den selvejende institution Sydvestjyske Museer i dennes virke i Esbjerg over for offentlighed og myndigheder, at deltage i bestyrel-sesarbejdet for institutionen og at medvirke til at udbrede kendskabet til de kulturhistoriskemuseers betydning for samfundets samlede kulturudbud.Formålet søges opnået ved oplysning om museets arbejde og ved kulturhistorisk formid-ling i øvrigt - i form af foredragsvirksomhed, studiekredsarbejde, udflugter, udstillinger,publikationsvirksomhed o.l.I dette nummer af Levende Viden kan I læse om forårets udflugter og foredrag, og vi håbervore medlemmer møder flittigt frem til arrangementerne.Bemærk at vore medlemmer også har adgang til de arrangementer, som tilbydes af Det an-tikvariske Selskab i Ribe og til samme priser (eller gratis) som gælder for denne foreningsmedlemmer. Det er et samarbejde til gensidig glæde for begge foreningers medlemmer.Det er vores håb, at de to foreninger på sigt kan fusioneres.Husk at få fornyet årskontingentet og fortæl om os til familie, venner og bekendte. For-eningens styrke er dens medlemmer, så vi har brug for alle, der interesserer sig for byensog egnens kulturhistorie.

Medlemskortet er personligt og giver adgang til begge foreningers arrangementer samt friadgang til Sydvestjyske Museers udstillinger og arrangementer på både Esbjerg Museumog Museet Ribes Vikinger.

Der vil med mellemrum blive udsendt nyhedsbreve og indbydelse til receptioner og åb-ning af udstillinger til de medlemmer, som har oplyst en mailadresse, men også for at fånedbragt udgiften til porto er vi interesseret i at få oplyst eventuel mailadresse. Giv beskedherom til Paul Holst.Henvendelser vedr. medlemskab af foreningen eller tilmelding til arrangementer bedes ret-tet til Paul Holst, e-mail [email protected] eller tlf. 75 12 79 13.

Kontingent og medlemskortÅrligt kontingent i 2012Enkelt medlemskab . . . . . . . . 140 kr.Medlemskab for par (på samme adresse) . . . . . . . . 200 kr.

Kontingentperioden er 1/1 - 31/12 2012Husk at indbetale næste års kontingent inden . . . . . . .1/2 2012vi har brug for hvert eneste medlemBetaling sker på konto 7712-1022420.

Bestyrelsen for Esbjerg og Omegns MuseumsforeningFormand Paul Holst tlf. 75 12 79 [email protected]æstf. Hans Berg Madsen tlf. 75 11 59 99Sekretær Conny Ølgod tlf. 75 11 79 93Hanna Iversen, arr. kordinat. tlf. 75 17 57 45Kjeld Balslev Jespersen tlf. 75 46 10 14

Suppleanter: Else Regli tlf. 75 12 31 60Suppleant vakant

Page 22: Levende Viden - Forår 2012

22

Sydvestjyske Museer

Brug museet - levende videnSydvestjyske Museer arrangerer gerne rundvisninger i Ribe by, Domkirken og på MuseetRibes Vikinger.

Alle grupper er velkomne. Vi finder den rette guide til netop jeres gruppe. Skulle der værebrug for en særlig oplevelse i Ribes mørke gader, kan man også bestille en Ghostwalk. Gåmed på turen gennem de gamle gader, og hør om nogle af Ribes dramatiske begivenheder,bl.a. om kongemord og heksebrænding. Ring og hør nærmere på tlf. 76 16 39 50, mandag-onsdag kl. 8.00-12.00.

Museumsbutikken på Esbjerg MuseumFind inspiration til den gode gave: Stort udvalg af dukkehuse og miniatureting,rav- og kopismykker, postkort og bøger. Derudover et varieret udvalg af souvenirsfra Danmark og Esbjerg.

Page 23: Levende Viden - Forår 2012

23

Bestyrelsen for Sydvestjyske MuseerFormand Birthe RasmussenNæstformand Kjeld ThamdrupKnud Jager AndersenDan MøllerPaul HolstHans Berg MadsenIb Laursen

Museumsbutikken på Museet Ribes VikingerHer finder man et stort udvalg af bøger, postkort, kopismykker og brugsgenstan-de. Butikkens medarbejdere bestræber sig på at finde ting, der har med tidsperio-den 700 til 1700 at gøre.

På Esbjerg Museum og Museet Ribes Vikinger byder vi på et væld af gode gaveideermed historisk touch. Nyd det store udvalg af kopismykker, bøger og legetøj.

Page 24: Levende Viden - Forår 2012

Levende VidenSYDVESTJYSKE MUSEER

UdstillingerAktiviteterForedragTure