Ledelse af samarbejdet om læring og trivsel i folkeskolen

  • Published on
    14-Feb-2017

  • View
    213

  • Download
    1

Transcript

<ul><li><p>lederweb.dk</p><p> mellem lrere og pdagoger og med det omgivende samfund</p><p>Ledelse af samarbejdet om lring og trivsel</p></li><li><p>Ledelse af samarbejdet om lring og trivsel i folkeskolen mellem lrere og pdagoger og med det omgivende samfund </p><p> Vksthus for Ledelse 2015</p><p>Projektledelse</p><p>Helle Steiness Olsen, KL</p><p>Sren Teglskov, Skolelederforeningen</p><p>Mikael Wennerberg Johansen, BUPL</p><p>Redaktion</p><p>Ola Jrgensen, Klartekst</p><p>Forord ................................................................................................................................................................... 3</p><p>Om projektet .................................................................................................................................................... 4 </p><p>DeL 1: LeDeLse aF samarbejDet meLLem Lrere Og pDagOger Introduktion: Tvrprofessionelt samarbejde ............................................................................... 5</p><p>Fire ledelsesudfordringer: 1. At skabe en flles forstelse af kerneopgaven ................................................................... 62. At opbygge en ligevrdig samarbejdskultur ......................................................................... 83. At afklare begge professioners bidrag .................................................................................... 104. At sikre mulighed for samarbejde i hverdagen .................................................................... 12 </p><p>DeL 2: LeDeLse aF samarbejDet Om Den bne skOLe Introduktion: Den bne skole ................................................................................................................. 14</p><p>Fire ledelsesudfordringer: 1. At faststte og forflge klare ml .............................................................................................. 162. At identificere relevante samarbejder ..................................................................................... 183. At engagere medarbejderne i eksterne samarbejder .................................................. 204. At koordinere arbejdet p tvrs af skoler ........................................................................... 2 2</p><p>kre skoleforvaltning .......................................................................................................................... 24</p><p>Ls mere .......................................................................................................................................................... 26</p><p>Indhold</p><p>Grafisk design</p><p>Karen Krarup</p><p>Tryk</p><p>PRinfoTrekroner</p><p>ISBN</p><p>978-87-93365-11-7</p><p>978-87-93365-12-4-pdf</p><p>2</p></li><li><p>Folkeskolen lser en af velfrdssamfundets vigtigste opgaver: at understtte og ge alle brns lring, trivsel og dannelse. Med fol-keskolereformen bliver der sat fokus p, hvordan denne opgave kan lses endnu bedre, blandt andet via et strkere tvrgende samarbejde.</p><p>Det styrkede samarbejde omfatter: lrernes samarbejde med pdagogerne, der nu fr en mere </p><p>aktiv rolle i undervisningen. den bne skole, dvs. relationer til lokalsamfundets kultur-, </p><p>fritids- og foreningsliv samt andre uddannelsesinstitutioner og virksomheder. </p><p>Ledelserne i folkeskolen fr en helt central rolle i begge typer af samarbejde. De skal stte samarbejdet p dagsordenen, koor-dinere med eksterne aktrer, skabe gode rammer og motivere alle parter til at engagere sig i det flles forml: at styrke barnets lring. </p><p>Forord</p><p>Det er baggrunden for dette hfte, der stiller skarpt p ledel-sesopgaven i forhold til henholdsvis det tvrprofessionelle sam-arbejde mellem lrere og pdagoger og den bne skole med fokus p, hvilke ledelseshandlinger der kan hjlpe de to typer af samarbejde godt videre. </p><p>Hftet henvender sig isr til skoleledelsen, det vil sige den an-svarlige skoleleder og de andre medlemmer af skolens tvrfag-lige ledelsesteam. Men de kommunale skoleforvaltninger br ogs lse med og f et fingerpeg om, hvor der er brug for at un-dersttte den lokale ledelse i samarbejdet om lring. Mange af hftets problemstillinger vil desuden vre relevante i andre dele af den offentlige sektor, hvor tvrprofessionelt og/eller eksternt samarbejde er p dagsordenen.</p><p>Vksthus for Ledelse</p><p>Solvejg Schultz-Jakobsen, KLFormand</p><p>Bodil Otto, ForhandlingsfllesskabetNstformand</p><p>3</p></li><li><p>Om projektet</p><p>Hftet bygger frst og fremmest p 15 gruppeinterview med skoleledelser og -forvaltninger i hele landet. </p><p>Deres erfaringer er suppleret med eksisterende viden om ledel-sesudfordringer p skoleomrdet samt bidrag fra et advisory board af indsigtsfulde personer p feltet.</p><p>Hftet er opdelt i to dele. Frste del handler om ledelse af det tvrprofesionelle samarbejde mellem lrere og pdagoger. Anden del om ledelse af samarbejdet om den bne skole. </p><p>I hver del sammenfatter projektledelsen kort fire vigtige ledel-sesudfordringer p baggrund af interview, diskussionerne i projektets advisory board samt tidligere undersgelser og publi-kationer p omrdet. Undervejs i teksten er en rkke af de gode rd til ledelsen markeret med pile. </p><p>Formlet med hftet er at klde skoleledelserne bedre p til de-res indbyrdes dialog om, hvordan de bedst kan understtte me-ningsfulde og succesfulde samarbejder. Derfor afrundes hvert af hftets otte udfordringer med en rkke bne sprgsml til fl-les refleksion og dialog i skolens ledelsesteam.</p><p>Projektledelsen vil gerne takke de mange skolefolk, der villigt har delt ud af deres erfaringer med og syn p godt samarbejde. Alle citater i hftet stammer fra disse interview, men gengives i ano-nymiseret form. </p><p>PROJeKTeTS ADVISORy BOARD</p><p> Justine Grnbk Pors, lektor, CBS</p><p> Dan Taxbl, Center for Socialt Ansvar</p><p> Ren G. Nielsen, chef for Lring, Hedensted Kommune, formand for Brne- og Kulturchefforeningen</p><p> eva Hofmann-Bang, rektor, CPH WeST</p><p> Tue Sanderhage, direktr, Vestegnen HF &amp; VUC</p><p> Klaus Majgaard, konsulent</p><p> elsebeth Vesterheden, ledende oversygeplejerske, Region Midtjylland.</p><p>Mderne i advisory boardet blev faciliteret af konsulent Peder Kjgx, Attractor.</p><p>4</p></li><li><p>DeL 1: LeDeLse aF samarbejDet</p><p>Folkeskolereformen giver pdagogerne en ny og mere fremtr-dende rolle i skolen. et strkt samarbejde mellem pdagoger og lrere ses som forudstningen for at n reformens ml om, at alle brn og unge uanset social baggrund skal blive s dygtige som muligt og trives godt i skolen. </p><p>Det fremgr af folkeskoleloven, at lrere og pdagoger p hvert klassetrin og i hvert fag samarbejder lbende med den enkelte elev om at fastlgge de ml, der sges opfyldt. Men folkeskole-refomen definerer ikke entydigt pdagogens rolle i skolen. Den er det op til den enkelte kommune, den enkelte skole og det en-kelte team at folde ud. </p><p>Det er i hj grad en ledelsesopgave at f samarbejdet om brne-nes lring og trivsel til at lykkes mellem to medarbejdergrupper med forskellige faglige tilgange og kulturer. Opgaven er ikke ny, men udfordringen er strre, fordi de to grupper efter reformen skal spille endnu tttere og mere ligevrdigt sammen p en fl-les bane: elevernes lring og trivsel. </p><p>Tanken er, at pdagogerne i hjere grad skal vre opmrksom-me p lring, lringsml, undervisning og didaktik, men samtidig bidrage med deres fagligheds strke fokus p blandt andet triv-sel og brnenes personlige og sociale udvikling. De skal kort sagt udvikle deres profil fra at vre fx SFO-pdagoger til i hjere grad af blive pdagoger i skolen.</p><p>erfaringer med styrket tvrprofessionelt samarbejde</p><p>Det er ikke kun p papiret, at pdagogerne har fet en mere fremtrdende plads i undervisningen. I en BUPL-undersgelse svarer fire ud af fem af de adspurgte SFO- og fritidspdagoger, at de har fet flere timer i brnenes undervisning som flge af fol-keskolereformen. I gennemsnit deltager pdagogerne i under-visningen knap 20 timer om ugen. en tredjedel af pdagogerne angiver, at de ikke er med til at planlgge og evaluere undervis-ningen. </p><p>en KL-undersgelse viser, at pdagogernes rolle i skolen er et af de omrder, hvor mange kommuner gerne vil ndre praksis fremover. en af udfordringerne er at tydeliggre pdagogernes kompetencer og arbejde i skolen og at udvikle samarbejdet mel-lem pdagoger og lrere, s de to faggrupper reelt supplerer og understtter hinanden p mder, der frer til get lring og triv-sel hos brn og unge. Undersgelsen viser ogs, at mange kom-muner betragter kompetenceudvikling af pdagogerne i forhold til det tvrprofessionelle samarbejde som en vigtig forudst-ning for at indfri folkeskolereformens ml. </p><p>Introduktion: Tvrprofessionelt samarbejde</p><p>5</p></li><li><p>1. at skabe en flles forstelse af kerneopgaven</p><p>FIre LeDeLsesuDFOrDrInger</p><p>Dels er der masser af muligheder og behov for, at man som ledel-se konkretiserer, hvilke forventninger man har til samarbejdets resultater. Hvordan balancerer man mlene om lring, trivsel og at bryde den sociale arv i forhold til hinanden? Hvordan tol-ker man forholdet mellem lring og dannelse? P hvilke omrder skal samarbejdet i srlig grad prioriteres? </p><p>Dels kan der vre flere forskellige fortolkninger af, hvad en ml-stning om fx get lring egentlig betyder for det tvrprofes-sionelle samarbejde. Det kan ledelse, skolebestyrelse, lrere, pdagoger, forldre og elever have hver deres bud p.</p><p>t eksempel p, at der er behov for en flles forstelse af kerne-opgaven og lrernes og pdagogernes bidrag hertil, er, at p-dagogerne p mange skoler primrt er involveret i undervisnin-gen i indskolingen. Frre skoler udnytter endnu mulighederne for at lade pdagogerne spille en mere aktiv rolle i den understt-tende undervisning p mellemtrinet og i udskolingen. Det bety-der, at den brobygning mellem skole og fritid, der ofte foregr via SFO og fritidshjem, mange steder stort set ophrer, nr eleverne nr mellemtrinet. I udskolingen ville dygtige fritidspdagoger fx kunne spille en rolle som vejleder, rdgiver og coach ud fra de-res srlige erfaring med og tilgang til de unge.</p><p>Ledelsen kan med andre ord stte gang i en dia-log med medarbejderne om, hvilke lokale og kon-krete forml man nsker skal vre styrende for samarbejdet mellem lrere og pdagoger i hele skoledagen og p alle klassetrin. </p><p>Ikke kun for at n frem til t samlet facit, men ogs fordi en strre viden om, hvad professionerne kan bidrage med i forhold til ker-neopgaven, skaber bedre resultater. en flles dialog om og re-fleksion over, hvordan man skaber mest vrdi for eleverne, bi-drager til en mere tvrprofessionel kultur. </p><p>Nr man har indkredset og konkretiseret kerneopgaven, kan de enkelte tvrfaglige team ofte selv tage styring af deres opgaver. Herfra giver skoleledelserne typisk de enkelte team store fri-hedsgrader og bidrager i hjere grad med at vejlede og coache lrere og pdagoger, s den flles retning fastholdes. </p><p>Det er brnelrdom inden for ledelse og organisation, at hvis folk skal arbejde effektivt sammen, skal den flles opgave og form-let med samarbejdet st lysende klart. F ting er mere demotive-rende for medarbejdere, end hvis der er tvivl om kerneopgaven og forventningerne til deres indsats. </p><p>Den afklaring bliver endnu vigtigere, nr samarbejdspartnerne som her kommer med hver deres uddannelsesbaggrund og fagli-ge tradition, fordi uklarhed om formlet let kan fre til uenigheder om, hvem der gr hvad og hvorfor. </p><p>Behovet for at afklare et flles forml skrpes ogs af, at der er tale om et eksisterende samarbejde, som skal reorienteres ud fra de nye forudstninger i folkeskolereformen; i en vis forstand er der tale om en ny og mere flles kerneopgave. </p><p>Det er i hj grad en ledelsesopgave at etablere en forstelse af kerneopgaven, hvor bde lrere og pdagoger kan se sig selv bidrage. </p><p>De to vigtigste pointer i kerneopgaveperspektivet er i denne sammenhng:</p><p> At der skal rettes fokus mod vrdi eller effekt for eleverne, sdan som det er formuleret i folkeskolelovens mlstninger. Det handler alts ikke primrt om, hvilken undervisning eller hvilke pdagogiske aktiviteter man gennemfrer, men om, hvad der skal komme ud af dem.</p><p> At skolen for at lykkes med denne opgave har brug for at forene lrernes og pdagogernes faglighed; ikke som to parallelle spor, men i en samordnet bestrbelse p at opn det samme ml. </p><p>Kerneopgaveafklaringen er imidlertid ikke gjort med at henvise til intentionerne i folkeskoleloven. </p><p>6</p></li><li><p>VrD at DIskutere</p><p> Hvordan involverer I lrere og pdagoger i en flles dialog om kerneopgaven, og hvad den betyder for samarbejdet mellem dem?</p><p> I hvor hj grad afspejler jeres formulering af kerneopgaven, at I arbejder lringsorienteret og styrer efter lringsml? </p><p> Hvordan vil I formulere de effekter, I gerne vil skabe med et tttere samarbejde mellem lrere og pdagoger? Hvordan flger I op p dem?</p><p> Hvordan sikrer I jer, at samarbejdet i de tvrprofessionelle team lever op til intentionerne? </p><p>Formlet med samarbejdet mellem lrere og pdagoger afhnger meget af skolens situation og vilkr. Vi lig-ger i et ret socialt belastet omrde. Vores elever har behov for nrhed blandt voksne og for, at bde lrere og pdagoger kerer sig om dem. For os er det afgrende at blive bedre til at bryde den negative sociale arv.</p><p>skOLeLeDeLsernes erFarInger Og eFtertanker</p><p>Jeg synes, det er godt, at der er kommet mere fokus p flles resultater. Vi har vret for pro-cesorienterede og arbejdet for meget hver for sig. Pdagoger og lrere vil gerne vre mere flles om det, der skal foreg, og man kan kun arbejde sammen om at styrke elevernes lring og trivsel, hvis man ved, hvad de andre gr, og har en flles opgave og en flles vision.</p><p>Hvis den understttende undervisning skal vre en succes, skal pdagogerne kende de faglige mlstninger, s de kan lgge den i forlngelse af undervisningen i fagene. Pda-gogerne kan s udfolde de faglige ml ud fra deres srlige kompetencer. Men det krver, at lrerne er mere tydelige omkring mlstyringen, s hele kden af ml er tydelig for begge parter.</p><p>Vi bliver som ledere ofte inviteret med p teammderne mel-lem lrere og pdagoger p en rgang og ellers inviterer vi os selv. Vores rolle skifter meget mellem at vre chef og coach. Det varierer en del, hvor meget et team selv kan lfte, og dermed ogs, hvad der bliver vores opgave. Vi har en vigtig rolle i at afstemme forventninger til samarbejdet, skabe de rette rammer og fastholde fokus p kerneopgaven, men det er ikke gjort med det. Nogle team er vi ogs ndt til at vre tttere p med bde faglig ledelse og procesledelse i hverdagen.</p><p>7</p></li><li><p>2. at opbygge en ligevrdig samarbejdskultur </p><p>FIre LeDeLsesuDFOrDrInger</p><p>et af dem er, at ledelsen sammen med fagmiljerne bestrber sig p at udvikle et flles lringssprog, der kan bygge bro mel-lem professionernes egne fagsprog. Det betyder ikke, at etable-rede faglige begreber skal forkastes, men at alle parter skal vre bedre til at bne deres begreber for hinanden, s de bliver tilgn-gelige for konstruktivt med- og modspil. </p><p>Det er vigtigt, at brobygningen mellem professionerne ikke bliver for abstrakt eller teoretisk. Ofte kan man ved at samle konkrete eksempler p vellykket samarbejde i hverdagen stykke et flles billede sammen af, hvad der kendetegner det samarbejde, man gerne vil udvikle. </p><p>Samarbejdet kan ogs modnes med udgangspunkt i observatio-ner omkring det enkelte barn, hvor hver faglighed spiller ind med sine vurderinger og derigennem erfarer, at den anden profession ofte ser noget andet og vigtigt i samme situation.</p><p>Uanset metoderne...</p></li></ul>

Recommended

View more >