LægesamarbejdetJobcentrets guide

til samarbejdet med lægen

bedrebedrebejobcentret

lægenanmodningen om oplysningermålretter

jo

iltill

inmedspiller

Gør

tillægenbedrdr

centretcentret mmbebe

brinbrbrbrborgeren

Læge jobcenterhar en

ællesfæææ bbjojovidere

om at

arsamaaa lægelægebebebebejobcjobcjobcobc

ib

for etmotivation

og

mmnnetetetet mmmm

godedididdddg mringeg

renrengg

viderevidere

samarbejde

rereedrdredrdreeeeejobcenjobcen

for det

er, at lægens

jobcenter- medarbejderens

opdelt

En

præmis

skarpt

er

og

SSSSgg

præpræpppp hddgogddddæmismisdddSSggæ hdddddddddhhdddddddddhdidididihhddddd hnnhnnhhnnnhhhh

De fl este jobcentermedarbej-dere er stødt på borgere, der gentagne gange sygemelder sig. Gentagne sygemeldinger og lægeattester kan bremse borgerens forløb og efterlade jobcentermedarbejderen med en følelse af at stå uden handlemuligheder.

Når lægeattesterne hober sig op i borgens sag, kan det være svært at se lægen som andet end modspiller. Denne folder handler om, hvordan du som sagsbehandler, og jobcentret som helhed, gør lægen til en medspiller.

Første del af folderen handler om, hvordan jobcentret kan indlede og skabe rammerne om et samarbejde med lægerne.

Anden del giver gode råd til, hvordan den enkelte sags-

behandler kan forbedre det daglige samarbejde.

Tredje del beskriver generelle vilkår for samarbejdet mellem læge og sagsbehandler, herun-der tavshedspligt og honorering af lægen.

Folderen afsluttes med et kort indblik i de særlige opmærk-somhedspunkter, der kan være i arbejdet med etniske minorite-ter med helbredsproblemer.

Formålet med folderen er at give praktiske redskaber til at forbedre dialogen mellem læger og jobcentermedarbejdere. Informationerne i folderen bygger på SEBIs research på området. Dele af folderens problemstillinger og gode råd er fremkommet i dialog med kom-munallæge Vibeke Manniche(Frederikssund kommune).

2

Rammerne om det gode samarbejde mellem jobcenter og læge 5

Find fælles retningslinier og lav konkrete aftaler 5

Hvordan indledes og opbygges et godt samarbejde? 6

Lægekonsulentens/kommunallægens opgaver 10

Det daglige samarbejde mellem læge og sagsbehandler 12

Lægeattester og arbejdsdeling mellem læge og jobcentermedarbejder 12

Rundbordssamtalen 18

Generelle vilkår for samarbejdet med lægen 20

Tavshedspligt 20

Honorering af lægerne 21

Etniske minoriteter – en særlig udfordring? 22

Indhold

3

ndmedspiller

Gør

tilæg

Find fælles retningslinier og lav konkrete aftaler

Ofte er det de samme sager, som jobcentermedarbejderen og den praktiserende læge oplever som svære. Et samarbejde kan reducere de gen-tagne samtaler og attestudfyldelser. Derfor har læge og jobcenter en fælles motivation for et samarbejde om at bringe borgeren videre.

4

Fælles retningslinierEt godt udgangspunkt for samarbejdet er at blive enige om nogle overordnede ret-ningslinier for arbejdet med de sygemeldte borgere. Eksempler på fælles retningslinier er:

Udstødelse fra arbejds-markedet skal undgås

Borgeren skal gøres mest muligt selvforsørgende

Der skal ses på ressourcer og muligheder frem for begrænsninger

Hver sygedag øger risikoen for udstødelse fra arbejds-markedet

Socialt bedrageri skal undgås.

Konkrete aftaler Samarbejdet kan også styrkes ved, at læger og jobcenter laver helt konkrete aftaler om håndtering af borgere med helbredsproblemer. Konkrete aftaler kan være:

At borgere ikke kan syge-meldes med den samme sygdom, som der blevet lavet skåneforanstaltninger for

At delvise rask- og syge-meldinger benyttes hvor muligt

At der ikke laves syge-meldinger ved arbejds-prøvning mv. (bortset fra nytilkomne sygdomme eller forværret tilstand).

Rammerne om det gode samarbejde mellem

jobcenter og læge

5

Hvordan indledes og opbyg-ges et godt samarbejde? For at indlede et samarbejde kræver det, at jobcentermed-arbejder og læge mødes. Mange jobcentre giver udtryk for, at det er svært at samle byens læger til dialog- eller fyraftensmøder.

En del kommuner har alligevel haft held med at gøre sam-arbejdet attraktivt for begge parter. Vi videregiver her deres erfaringer og metoder til at op-bygge det gode samarbejde.

KontaktudvalgI Frederikssund kommune var der mange tomme pladser ved arrangementer for byens prakti-serende læger. Derfor blev der oprettet et kontaktudvalg. I udval-get deltager repræsentanter fra:

Jobcentret Socialforvaltningen Byens praktiserende læger

(i Frederikssund pt. fem repræsentanter)

Ældre, sundheds- og forebyggelsesafdelingen

Udvalget diskuterer bl.a. ny lovgivning, samarbejdsproble-mer, og hvilke præmisser de forskellige instanser arbejder ud fra. Der diskuteres aldrig enkeltsager. Efter møder ud-sendes et nyhedsbrev til alle byens praktiserende læger, hvor det bl.a. oplyses, hvad kontaktudvalget er blevet enige om. Kontaktudvalget er også med til at arrangere temamøder for alle byens praktiserende læ-ger og ansatte i forvaltningerne. På møderne serveres mad og drikke, og lægerne møder talstærkt op.

Erfaringen er, at det er nød-vendigt med en tovholder for kontaktudvalget, der kan indkalde til møder, fungere som mødeleder, skrive referater/nyhedsbreve med videre. I Fre-derikssund fungerer en af kom-munens lægekonsulenter som tovholder. Det kan desuden anbefales, at repræsentanterne for de praktiserende læger i kontaktudvalget udskiftes ca. hver andet år.

Lægerne i kontaktudvalget af-lønnes af kommunen for deres deltagelse i møderne (jf. afsnit-tet Honorering af lægerne). Der er ikke afl ønning for deltagere på temamøderne for alle byens læger, da der serveres mad og drikke. For yderligere information om lægesamarbejdet

i Frederikssund kontakt lægekonsulent

Vibeke Manniche på 4031 2045 eller

vmanniche@dadlnet.dk

6

Inviter lægen ud!

I Projektcenter Sønderjylland har man benyttet en mere utraditionel tilgang til at få fl ere af de sønderjydske praktiserende læger til at deltage i et fyraftensmøde. Der blev lejet lokaler og bestilt forplejning på en restaurant og arrangeret et foredrag om det socialt-

lægelige samarbejde. For at komme til arrangementet skulle de kommunale sagsbehandlere invitere den praktise-rende læge, de allerhelst ville møde, med til arrangementet. Ligeledes blev de praktiserende læger opfordret til at invitere den sagsbehandler, de allerhelst

ville mødes med. Den personlige kontakt til lægerne betød, at mødet blev meget velbesøgt.

Projektcenter Sønderjylland er et projekt, der arbejder på at reducere sygefraværet i Sønderjylland. Læs mere på: www.cssa.dk

bringggeinborgeren

Læge jobcenterhar en

videre

om at

demarbejdb i

for et

motivation

og

7

Dialogmøder

En metode til at komme i dialog med de praktiserende læger er at tilbyde lægerne et dialogmøde med en lægekonsulent og en medarbejder fra det lokale jobcenter. Dialogmødet foregår hos lægen. På dagsordenen ved dialogmødet er bl.a. at få sat ord på udfordringerne i samarbejdet mellem læge og kommune og at øge lægens kendskab til mulighederne i den sociale lovgivning. Metoden er med succes afprøvet i Projektcenter Sønderjylland og i Københavns Kommune i projektet: ’Lægen som aktiv part-ner i en effektiv og rationel arbejdsfastholdelse’.

Udveksling af telefonnumre

Mange læger og jobcentermed-arbejdere giver udtryk for, at det er svært at komme i telefonisk kontakt med hinanden. For lettere at komme i dialog er det en god idé, at jobcentermedarbejdere og læger udveksler e-mail og direkte telefonnumre/mobilnumre (evt. akutnummer til lægen).

Alternativt kan der laves klare aftaler om, at jobcentermed-arbejderen og/eller lægen ringer tilbage på et aftalt tids-punkt, når der lægges besked ved sekretæren.

ggggøøøørrrreeeemed at

marbejdetggggøøøørrrreeee

har haft

for både lægeog

Flerekommuner

traktivt

8

Særlig enhed i jobcentret med kontakt til de praktiserende lægerÅrhus Kommune har med det nystartede projekt ’Helbred og arbejdsliv’, der er støttet af midler fra Forebyggelsesfon-den, sat aktivt ind for at styrke samarbejdet og kommunikatio-nen mellem de praktiserende læger og jobcentret.

Projektets metode er blandt andet at etablere en særlig enhed i jobcentret, som de praktiserende læger altid kan bruge som indgang til beskæf-tigelsessystemet. Enheden skal sikre en fastere og mere fl eksibel kontakt til de praktise-rende læger og har bevillings-kompetence. Bl.a. kan lægen henvise borgere til rådgivning i enheden.

TIP: I København blev dialogmødet anerkendt som en del af den lægelige efteruddannelse, og den praktiserende læge blev derfor honoreret for mødet.

jobcenter- medarbejder

Derudover arrangeres besøg i lægens praksis hver 4.- 6. uge af medarbejderne fra den særlige enhed med det formål at diskutere muligheder mv. for sygemeldte eller sygdoms-truede borgere. Både læge og jobcentermedarbejder har mulighed for at sætte borgere på dagsordenen.

Der arbejdes også med udvidet brug af elektronisk kommuni-kation, det vil sige bla. e-mails, elektroniske møder og video-konferencer.

Endelig udvikles der også mere fl eksible rammer for rundbords-samtaler. For yderligere information om projektet kontakt:

Projektleder Gitte Færgemann på 8940

5935/5157 6304 eller gif@ama.aarhus.dk.

9

Tag sygemeldingerne i opløbet

Sygemeldinger i projekter eller længere forløb kan tages i opløbet, hvis læge og sagsbehandler samarbejder om det.

Det skete eksempelvis i Køge Kommune og Køge Sprogcenters projekt ‘Etniske kvinders netværk’, et afklarings- og opkvalifi cerings-forløb for kvinder med anden etnisk bag-grund i match 4 og 5. Her er erfaringerne:

· Kontakt og information til de prakti-serende læger og evt. afholdelse af trekantsamtaler inden et forløb kan redu-cere antallet af sygemeldinger og bryde sygemeldingsmønstre. Alle praktiserende læger i området fi k sendt en informa-tionsskrivelse om projektet, og fl ere af kvindernes egne læger blev inddraget i visitationen af deltagere til forløbet

· Når sagsbehandlerne videreformidler information til lægerne om kvindernes

situation, bliver informationen anvendt i lægernes udredningsforløb af kvindernes helbred. Flere af kvinderne i projektet har derved fået iværksat mere relevant behandling

· Det er nødvendigt, at sagsbehandlerne afsætter ressourcer til at holde den tætte kontakt til de praktiserende læger.

For en yderligere beskrivelse af projektet kan evalueringsrapporten: ’Etniske kvinders netværk’ rekvireres hos Køge Sprogcenter.

TIP: Gør det til praksis at sende et orienterings-brev ud til alle læger før et projekt eller større forløb. I Høje Taastrup Jobcenter sender de et brev, der beskriver forløbet og de arbejdsfunk-tioner, der indgår, således at lægerne har et bedre bedømmelsesgrundlag, hvis en borger vil sygemeldes fra projektet.

Lægekonsulentens/kommunallægens opgaverEt bindeled mellem de prakti-serende læger i kommunen og jobcentret kan være lægekon-sulenten. Mange kommuner har ansat en lægekonsulent, der er en administrativ medarbejder med lægefaglig viden. Læge-konsulenten er derfor omfattet af den almindelige forvaltnings-retslige lovgivning.

Lægekonsulentens konkrete opgaver varierer fra kommune til kommune. Til inspiration kan lægekonsulenten eksempelvis have til opgave at:

Bistå med at klarlægge indholdet af andre lægers udtalelser

Pege på hvilke helbreds-mæssige oplysninger, der mangler i en sag

10

Vejlede kommunen om, hvordan borgerens helbreds-mæssige situation bedst dokumenteres

Bistå med at vurdere, om et tiltag kan true borgeres helbred

Bistå med at afdække even-tuelle skånebehov, der skal tages hensyn til ved borge-rens eventuelle tilbagevenden til arbejdsmarkedet

Fungere som brobygger mellem jobcentret og de praktiserende læger. Eksem-pelvis som tovholder i det kommunalt-lægelige udvalg, som beskrevet i afsnittet ”Hvordan indledes og opbyg-ges et godt samarbejde?”

Overvåge mønstre i syge-meldinger

Arbejde med sundheds-fremme: fedme, rygning, inaktivitet mv.

Lægekonsulenter kan ikke ud-tale sig om, hvorvidt borgeren samlet set opfylder betingelser-ne for eksempelvis førtidspen-sion eller andre sociale ydelser eller efterprøve andre lægers oplysninger ved at undersøge borgeren selv.

Lægekonsulenten er inhabil i sager, hvor hun gennem sit ar-bejde har kendskab til borgeren – eksempelvis hvis borgeren er patient i lægekonsulentens egen private praksis. For en detaljeret beskrivelse af lægekonsulen-

tens rolle se Ankestyrelsens ”Undersøgelser af

lægekonsulentens rolle i den beskæftigelses-

rettede indsats”.

Husk at honorere lægen

Det er ofte afgørende for fremmødet til fælles arrange-menter, at lægen afl ønnes for sin deltagelse. Afl ønningen er en kompensation for det indkomsttab, lægen lider ved ikke at passe sin praksis, men i stedet tage til arrangementet.

11

Det daglige samarbejde mellem

læge og sagsbehandler

Lægeattester og arbejds-deling mellem læge og jobcentermedarbejder Når jobcentermedarbejdere indhenter oplysninger fra læge eller speciallæge, skal de be-nytte blanketter, der er udviklet til brug for det socialt-lægelige samarbejde. Jobcentermedarbejderen kan henvende sig telefonisk til læ-gen for at få forklaret en attest eller for at give en indledende orientering før indhentning af en attest. Nye oplysninger skal dog altid indhentes via en ny attest.

Langt størstedelen af det dag-lige samarbejde med de prak-tiserende læger foregår derfor via skriftlige lægeattester.

En præmis for det gode sam-arbejde om lægeattester er, at rollerne er skarpt opdelt: Lægens opgave er at afgive relevante lægelige oplysninger, mens jobcentrets opgave er at vurdere disse i relation til borgerens forhold i øvrigt og lovgivningen på området.

Lægens rolle ved udfyldelse af attester:

Adskillelse mellem social-faglig og medicinsk vurdering· Lægen må ikke forholde sig til sociale ydelser. Hun må eksempelvis ikke skrive, at borgeren bør indstilles til førtidspension eller vurdere i hvor høj grad, arbejdsevnen er nedsat. Lægen må dog gerne beskrive borgerens funktionsniveau i forhold til eventuelle sygdomme og sygdomsreaktioner i forhold til forskellige arbejdsfunk-tioner. Hvis lægen forholder

12

sig til sociale ydelser eller nedsættelse af arbejds-evnen i erklæringen, bør erklæringen returneres.

Lægen må ikke agere borgerens advokat· Hvis lægen udtaler sig om

elementer af borgerens sag, der ikke omhandler sygdom eller taler borgens sag, kan denne læge ikke bruges til vurdering af bor-geres helbredstilstand. Det kan derfor blive nødvendigt at få en anden læge til at vurdere helbredstilstanden.

Lægen skal skrive et klart sprog· Lægen skal udfylde attes-terne i et klart sprog, og der skal i videst muligt omfang benyttes danske og alment forståelige betegnelser for sygdomme. Diagnoser skal anføres på både latin og dansk.

Lægen skal ikke bruge håndskrift· Attesten må ikke være skrevet i hånden. Hånd-skrevne attester og er-klæringer bør returneres.

ommmmsamarbejde

lægeattester

roller

for det

er, at lægens

jobcenter- medarbejderens

opdelt

En

præmis

skarpt

er

og

13

Tag ikke lægen som gidsel

Hvis der ikke sker en ny helbredsmæssig udvikling for borgeren, er der ingen grund til at rekvirere en ny statuserklæ-ring, selvom borgerens sag er i hårdknude. Det er at tage lægen som gidsel i en situation, som kun sagsbehandler og borger kan løse.

Jobcenter-medarbejderens rolle ved indhentning af attesterDet er vigtigt, at jobcentermed-arbejderen tager aktivt stilling til, hvilke lægelige oplysninger, der er nødvendige for, at der kan træffes en afgørelse i bor-gerens sag.

Jo bedre jobcentret målretter anmodningen om oplysninger til lægen, jo mere præcis vil lægens besvarelse blive:

bedrejobcentret

lægenanmodningen om oplysningerjo mere præcis vil

målretter

jo

til

14

Mange læger efterly-ser en mere præcis og målrettet henven-delse fra jobcenter-medarbejderen.

Meld tilbage til lægen

Mange læger efterlyser, at jobcentret giver en tilbagemelding på, hvilken indsats der er sat i værk for en borger, de har udfyldt en attest på. En tilbagemelding giver lægen et bedre udgangspunkt for rådgivning af borgeren og sender et signal til lægen om, at jobcentret vurderer samarbejdet som væsentligt. Videregi-velse af oplysninger til lægen kræver naturligvis borgerens samtykke.

besvarelsen blive

15

Gode råd til indhentning af attest

Skriv tydeligt hvad formålet med at indhente oplysnin-gerne er. Det gør det lettere for lægen at medtage de relevante oplysninger Skriv hvilke lægelige oplys-ninger jobcentret allerede er i besiddelse af, og/eller om der evt. samtidig indhentes oplysninger fra sygehus eller speciallæge Beskriv årsagen til indhent-ning af oplysninger, som eksempelvis helbredsklager

Beskriv de præcise arbejds-funktioner og evt. skånehen-syn, der tages i aktiviteten/på arbejdspladsen for lægen Spørg direkte, ikke mellem linierne, til alt, hvad der ønskes oplysninger om. Eksempelvis misbrugs-problemer

Det skal fremgå klart, hvem der rekvirerer oplysningen, kontaktperson, hjemmel til indhentning af oplysning, dato mv. Formuler spørgsmål der sikrer en beskrivelse af, hvad borgeren fortsat kan Stil spørgsmål der lægger op til, at lægen vurderer diagno-sens/prognosens betydning for funktionsevnen – herunder funktionsbegrænsninger og udviklingsmuligheder Skriv direkte at lægen ikke må forholde sig til sociale ydelser eller borgerens ar-bejdsevne.

Det er jobcentermedarbejderen, der vurderer, hvilken lægeattest der er behov for. Det skal derfor overvejes, om informationsbe-hovet kan opfyldes ved alene at indhente en statusattest, eller

om det eksempelvis er nød-vendigt at indhente en generel helbredserklæring.

Spørgsmål ved anmodning om lægeattest Nedenfor er opstillet en række vejledende spørgsmål, som kan anvendes, når der indhen-tes oplysninger fra læger og speciallæger:

· Der ønskes en struktureret og detaljeret beskrivelse af objek-tive fund og oplysninger om fundne værdier sammenholdt med normalværdier for f.eks. blodprøver, hjerte- og lunge-funktion, allergitest eller andre relevante forhold

· Der ønskes beskrivelse af foreliggende røntgenbilleder

· Der ønskes beskrivelse af de konsekvenser, som de fundne værdier normalt ville have for

16

helbredstilstand og funktions-evne

· Kan der ventes en spontan bedring?

· Hvilken behandling har tid-ligere været gennemført, og med hvilket resultat?

· Findes der behandlings- eller genoptræningsmuligheder? Og i givet fald hvilke?

· Hvordan vil den/de på-gældende behandling(er) forbedre tilstanden?

· Hvor hurtigt vil en sådan ændring kunne indtræde?

· Hvor sandsynligt er det, at behandlingen vil have den ønskede effekt?

· Kan effekten antages at være varig?

· Hvor stor er risikoen for bivirk-ninger og/eller komplikationer ved den pågældende behand-ling?

Kilde: Socialministeriet (2000)

Borgeren har hidtil haft arbejde som murer. I denne sammenhæng er det nødvendigt at kunne/ kunne udføre fuge-, gulv-, fl ise- og pudsearbejde.Hvilke af disse funktioner kan han/hun fortsat udføre?

Eksempel på anmodning om lægeattest

Hvis der er nødvendige funktioner, som det på baggrund af beskri-velsen af de objektive fund må vurderes, at den pågældende ikke kan udføre, vil det da være muligt at anskaffe hjælpemidler, gennem-føre behandling eller iværksætte ændringer i arbejdsmiljøet, der sætter ham/hende i stand til det?

Borgeren vil evt. kunne opnå arbejde som butiksassistent. I denne sammenhæng må det forventes at være nødvendigt at kunne/kunne udføre vareop-fyldning, kassebetjening og have kundekontakt. Hvilke af disse funktioner kan han/hun fortsat udføre?

Hvis der er nødvendige funktioner, som det på baggrund af beskri-velsen af de objektive fund må vurderes, at den pågældende ikke kan udføre, vil det da være muligt at anskaffe hjælpemidler, gennem-føre behandling eller iværksætte ændringer i arbejdsmiljøet, der sætter ham/hende i stand til det?

Kilde: Socialministeriet (2000)

17

Rundbordssamtalen Selvom en stor del af samar-bejdet foregår gennem attester, kan det i de tungere sager være en fordel, at læge, jobcenter-medarbejder og borger mødes.

Rundbordssamtalen er en samtale, hvor alle, der har indsigt i borgerens arbejds- og sygdomsmæssige situation, mødes som lige parter. For-målet med samtalen er at få et helhedsindtryk af borgeren og dermed skabe klarhed over hendes situation.

Rundbordssamtalen kan være en metode til helbredsafklaring af både borgere sygemeldt fra en arbejdsplads eller ledige.

Rundbordssamtalen som metodeHorsens Kommune har, på baggrund af projekt ’Dialogba-seret sygemelding’, udviklet en metodebeskrivelse af, hvordan rundbordssamtalen kan blive et godt redskab i arbejdet med sygemeldte borgere.

Anbefalingerne fra projektet er bl.a. at:

borgeren bør være den for-tællende part i samtalen. De øvrige deltagere skal lytte og stille afklarende spørgsmål og deltage i den efterfølgende samtale om de fremtidige muligheder

samtalen holdes i et respektfuldt og trygt rum både fysisk og psykisk

samtalen ikke bruges til at kritisere hinandens opfat-telser og kompetencer. Uoverensstemmelser kan diskuteres, når borgeren ikke er til stede

borgeren skal have givet sit samtykke til, at samtalen afholdes, og alle parter har afklaret med borgeren, at der må tales om de forhold, der er vigtige for at kunne lave en handleplan

alle parter i samtalen er afklarede med, hvilken rolle de repræsenterer

tavshedspligten skal over-holdes, så det kun er de aftalte informationer der bliver videregivet alle aftaler nedskrives, og der følges op på dem.

Mere information om projektet kan fi ndes på

www.jobhorsens.dk under fanen ’Dialogbaseret

Sygemelding’.

Hvordan struktureres samtalen?Rundbordssamtalen er også blevet udviklet i projekt ’Helbredsafklarende teams’ i Odense. Her lægger de vægt på at bruge den samme struk-tur i alle rundbordsamtalerne. Hvis du har lyst til at blive inspireret af

Odenses systematik, kan du se mere på

www.nyidanmark.dk under publikationer.

Særligt om lægens deltagelse i rundbordssamtalerMødet kan evt. deles op, så kun den første del af mødet omhandler sygdom og helbred. Derved behøver lægen ikke at deltage i hele samtalen, og det undgås, at der under hele sam-talen fokuseres på sygdom. Når jobcentret indkalder lægen til rundbordssamtale, honoreres lægen for sin deltagelse. Se under afsnittet ”Honorering af lægerne”.

19

Generelle vilkår

for samarbejdet med lægen

TavshedspligtLægerne har pligt til at imøde-komme kommunens anmod-ning om attester vedrørende en borgers helbredstilstand. Jobcentret skal kun have adgang til de lægelige op-lysninger, der er behov for i sagsbehandlingen.

Det er jobcentrets ansvar, at sørge for at have lovhjemmel til indhentning af oplysninger. Til brug herfor kan anvendes KL’s blanket: SG 015 Samtykke til indhentning

og/eller videregivelse af oplysninger.

Lægen har omvendt ansvaret for, at kun relevante oplysninger videregives. En læge vil kunne overtræde sin tavshedspligt, hvis der videregives fortrolige oplysninger, som er uden be-tydning for sagsbehandleren i jobcentret. Det er derfor vigtigt, at jobcentermedarbejderen konkretiserer, hvilke oplysning-er der er brug for, og til hvilken brug oplysningerne anvendes.

Jobcentret har, ligesom læger-ne, tavshedspligt og kan ikke videregive oplysninger til lægen

uden borgerens samtykke. Jobcentret skal desuden alene forsyne lægerne med oplys-ninger, der er nødvendige for lægens udstedelse af attesten.

Reglerne for offentlige myn-digheders og lægers adgang til at udlevere og indhente helbredsoplysninger fremgår af Forvaltningsloven, Person-dataloven, Retssikkerhedsloven samt en række undtagelser fra tavshedspligten, der er oplistet i Lægelovens § 9.

ShSS hhh hhh

20

Honorering af lægerneLægerne honoreres for social-medicinske ydelser, hvad enten det drejer sig om telefoniske henvendelser, deltagelse i kommunalt-lægelige udvalg, møder i lægens konsultation eller møder uden for lægens konsultation, som eksempelvis i borgerens hjem, på jobcentret eller på en arbejdsplads sammen med jobcentermed-arbejderen.

Lægens honorar ved møder om personsager betales af syge-

sikringen. Rent praktisk foregår det på den måde, at lægen registrerer i sit system, at der er udført en social-medicinsk ydelse. Deltagelse i kommunalt-lægelige udvalg honoreres af kommunen.

Takster mv. er beskrevet i: Landsoverenskomsten mel-lem Sygesikringens Forhand-lingsudvalg og Praktiserende Lægers Organisation og Tillægsoverenskomsten vedrørende iværksættelse af forebyggende ydelser mm. Vejledende takster for samarbejde mellem prakti-serende læger og kommuner udarbejdet af Praktiserende Lægers Organisation og KL.

Lægens deltagelse i kommunalt-lægelige udvalg honoreres per time i henhold til Tillægsoverenskomsten vedrø-rende iværksættelse af fore-

byggende ydelser mm. Honoraret udgør per 1. april 2008: 720,31 kr.

Lægens deltagelse i møder med jobcentermedarbejdere i egen praksis, i borgerens hjem, på jobcentret eller på borgerens arbejdsplads honoreres pr. påbegyndt 10. minut (moduler i grundhonorar). Taksterne frem-går af § 56 i Landsoverenskom-sten mellem Sygesikringens Forhandlingsudvalg og Prakti-serende Lægers Organisation og kan ses på SEBIs hjemme-side www.bmetnisk.dk.

Honoraret til læger for udfær-digelse af attester er aftalt mel-lem Den Almindelige Danske Lægeforening og KL. Honoraret afholdes af kommunen og regu-leres normalt én gang årligt pr. 1. april. KL udsender ved ho-norarregulering en administrativ information, der sendes til alle kommuner.

hhhh hhh hhh hhh

21

Etniske minoriteter – en særlig udfordring?

Undersøgelser om etniske minoriteters sundhed viser ikke entydigt, at etniske minoriteter skulle have en større sygelig-hed end etniske danskere. De forskelle der kan observeres i helbredstilstande og sygdoms-opfattelser kan skyldes sociale forskelle, såvel som kulturelle forskelligheder.

To områder er der alligevel grund til at være særligt op-mærksom på, hvis man arbej-der med fl ygtninge og indvand-rere med helbredsproblemer.

D-vitaminmangelD-vitaminmangel ses særligt hos kvinder med mørk hud. Symptomer kan være: træthed, muskeltræthed og ømhed, ledsmerter, besvær ved at rejse sig fra stolen, balanceproble-mer, dårlig koordination, hæm-met gang og faldtendens.

Da ikke alle læger er opmærk-somme på lidelsen, er det en god idé at spørge specifi kt til d-vitaminmangel ved indhent-ning af lægeattester. Se evt. Sundhedsstyrelsens pjece: Får du

D-vitamin nok? – for dig der har mørk hud eller

går tildækket.

Traumer20-30 % af alle fl ygtninge i Danmark lider af svære trau-mer. Borgere med traumer kan som udgangspunkt godt arbejde og deltage i beskæfti-gelsesfremmende foranstaltnin-ger – i de fl este tilfælde skal der dog tages særlige hensyn.

I arbejdet med borgere med traumer er det derfor vigtigt at være opmærksom på, hvilke tiltag der anvendes, og om der skal tages særlige hensyn. Yderligere information kan fi ndes

på bl.a. www.traume.dk

22

Litteratur:· Ankestyrelsen:

Undersøgelser af lægekonsulentens

rolle i den beskæftigelsesrettede

indsats, 2007

· Center for Folkesundhed:

Etniske minoriteters sundhed, 2008

· Landsoverenskomsten mellem Syge-

sikringen Forhandlingsudvalg og Prakti-

serende Lægers Organisation, 2006

· Lægeforeningens Attestudvalg og KL:

Socialt-lægeligt samarbejde 2005

· Praktiserende Lægers Organisation og KL:

Vejledende takster for samarbejde mel-

lem praktiserende læger og kommuner,

2006

· Socialministeriet:

Vejledning om metode til god sagsbe-

handling på førtidspensionsområdet, 2000

· Sundhedsstyrelsen:

Får du D-vitamin nok? – for dig der har

mørk hud eller går tildækket, 2005

· Thieden, Herluf m. fl . ’Det socialt-lægelige

samarbejde om arbejdsfastholdelse’, I:

’Månedsskrift for praktisk lægegerning’,

marts, 2004

· Thorsen, Thorkil og Thomsen, Claus Holm: ’

Den praktiserende læge, sygemeldingen

og samarbejdet med socialforvaltningen’,

I: ’Månedsskrift for praktisk lægegerning,

maj, 2006

· www.traume.dk

Hvis du vil læse mere har SEBI

uddybet informationer fra folde-

ren på www.bmetnisk.dk.

Du kan eksempelvis læse mere

om honorering, beskrivelse af

attester eller via linksamlingen

klikke dig videre til mere viden

om lægesamarbejdet.

23

SEBIErik Husfeldtsvej 2A2630 Taastrup

www.bmetnisk.dk

Design: Krogh&Co Designbureau · Tryk: Lassen Offset A/S · Redaktion: Julie Kundby Eriksen og Anja Weber Christensen · Oplag: 1500 · Dato: 10/2008

Foto: Forside + s.7 Workbook/Polfoto, s.3 Workbook/Polfoto, s.4 Brand X/Polfoto, s.8 Workbook/Polfoto, s.13 SEBI, s.15 Workbook/Polfoto, s. 22 Europix/Ole Loumann

Jobcentrenes vej til

viden, udvikling og netværk