Kvinderne fra Lublin - .Kvinderne fra Lublin BEVOGTNINGSPERSONALET I MAJDANEK AF CLAUS BUNDG…RD

  • View
    221

  • Download
    0

Embed Size (px)

Text of Kvinderne fra Lublin - .Kvinderne fra Lublin BEVOGTNINGSPERSONALET I MAJDANEK AF CLAUS...

Kvinderne fra Lublin

BEVOGTNINGSPERSONALET I MAJDANEK

AF

CLAUS BUNDGRD CHRISTENSEN

I 1975-81 stod tidligere personale fra koncentrations- og udryddelses-lejren Lublin anklaget ved retten i Dsseldorf.1 Blandt de tiltalte varseks, som havde det til flles, at de havde fungeret som skaldte Auf-seherinnen, hvilket var betegnelsen for lejrenes kvindelige bevogt-ningspersonale.2 Koncentrationslejren Lublin er bedst kendt under situofficielle navn Majdanek. Denne artikel handler om de kvinder, derfungerede som vagter her.3

Hovedparten af lejrens arkiv var tilintetgjort, da Majdanek i juli 1944blev befriet af den Rde Hr, men rmningen var foreget s kaotisk,at en del af arkivet ikke var brndt, sandsynligvis fordi ilden ikke fn-gede (flere af akterne brer spor af ild, som formodentlig stammer fraet forgves forsg p at destruere dem). Under alle omstndighederlykkedes det at redde noget materiale, som blev bragt til statsarkivet iMoskva, hvor det ogs befinder sig i dag.4 Hovedparten af dette arkiv

1 I forbindelse med denne artikel takker jeg lektor Therkel Strde for gode rd og kri-tik, ligesom jeg takker ph.d. Niels Bo Poulsen for at have gjort mig opmrksom p Maj-danek-arkivets eksistens og for hans assistance i forbindelse med mit arkivbesg i Rusland.

2 I det flgende anvendes betegnelsen bevogtningspersonale eller vagter.3 Navnet Majdanek stammer fra det polske Majdan Tatarski, som er betegnelsen for et

omrde i Lublin. Allerede under krigen var Majdanek en udbredt betegnelse, men nav-net optrder ikke i materialet fra lejrens arkiv. Her anvendtes udelukkende de forskel-lige officielle betegnelser som Kriegsgefangenenlager der Waffen SS in Lublin (KGLLublin) og Konzentrationslager der Waffen-SS Lublin (KL Lublin).

4 Arkivet befinder sig i Moskva i den Russiske fderations statsarkiv, GosudarstvennyjArkhiv Rossijskoj Federatsii (GARF). Herudover er der anvendt enkelte akter fra Majda-nek, der befinder sig i Landesarchiv Nordrhein-Westfalen/Hauptstaatsarchiv Dsseldorf(LNWHD). Det omfattende retssagsmateriale, som befinder sig i LNWHD, er ikke somhelhed inddraget i denne undersgelse. Jeg har i stedet gjort brug af samtidige reporta-ger fra retssagen (se nedenfor).

bestr af personalakter om alt fra hjtstende SS-officerer til det meni-ge vagtmandskab. Omkring 300 dokumenter omhandler det kvindeligevagtpersonale, og det er primrt materiale herfra, der danner grund-laget for denne undersgelse. Arkiver fra koncentrations- og udryddel-seslejrene er i mange tilflde kun fragmentarisk bevaret grundet ger-ningsmndenes nske om at slette deres spor. Det glder ogs mate-riale vedrrende bevogtningspersonalet. Eksempelvis begrnser mate-rialet om vagter fra den strste kvindekoncentrationslejr, Ravensbrck,sig til nogle ganske f dokumenter.5 Derfor har den hidtidige forskningmtte baseres p et meget sparsomt materiale fra lejrenes eksistensperi-ode, hvorfor der overvejende er anvendt akter fra efterkrigstidens rets-sager samt udsagn fra tidligere fanger.

Majdanek-arkivet er enestende, fordi det sandsynligvis er det bedstbevarede arkiv vedrrende en gruppe af lejrpersonale, som vi vedmeget lidt om, og fordi det tillader os et indblik i disse kvinders hver-dag, forholdet til fangerne samt den administrative praksis og forvalt-ning, de var en del af. Herudover er de kvindelige vagter fra Lublin ikketidligere behandlet i forskningen, hverken i forhold til Majdaneks histo-rie eller gerningsmandsforskningen generelt.

Kvinder som gerningsmnd

Kvinders rolle i det nationalsocialistiske Tyskland har vret et proble-matisk emne, da isr den frste generation af feministiske historikeregennem fortiden overvejende var interesseret i at finde en positiv iden-titet for kvinder. Derfor blev det forhold, at kvinder i mange tilflde vardybt involveret i Det Tredje Riges forbrydelser, i vid udstrkning igno-reret. I 1970ernes og 1980ernes forskning blev kvinderne hyppigtfremstillet som ofre eller passive tilskuere til mndenes forbrydelser.Regimet blev fremstillet som et patriarkat, der udgrnsede og eksklu-derede kvinderne fra aktive roller bde p det politiske plan, men ogsi forhold til overgreb p Det Tredje Riges pstede fjender. I mere eks-treme fremstillinger blev kvinder ligefrem opfattet som srligt mod-standsdygtige over for nazismen eller brere af en speciel antifascistiskkultur.6

552 Claus Bundgrd Christensen

5 Om kildesituationen se Gudrun Schwarz: ...mchte ich nochmals um meine Ein-berufung als SS-Aufseherin bitten. Wrterinnen in den nationalsozialistischen Konzen-trationslagern. I: Barbara Distel (Hg.): Frauen im Holocaust. Memmingen 2001, s. 331.

6 For en diskussion af feministisk historie og forskning i gerningsmnd, se eksempel-vis Vandana Joshi: Gender and Power in the Third Reich: Female Denouncers and the Gestapo(1933-45). New York 2003.

I denne forskning er der ikke levnet megen plads til bevogtningsper-sonalet, da fremstillingerne mere eller mindre fratog kvinderne dethandlerum, som er karakteristisk for gerningsmnd. Et brud med den-ne tendens kom med den amerikanske historiker Claudia Koonz vrkMothers in the Fatherland fra 1986, der i langt hjere grad end tidligerefokuserede p kvindernes mobilisering, deres andel i forbrydelser ogaktive rolle i nationalsocialistiske organisationer. Selv om lejrvagterneikke behandles indgende, nvnes der eksempler p deres overgreb,bl.a. illustreret gennem den berygtede Hildegard Lchert fra Majda-nek, som var en af de anklagede ved retten i Dsseldorf.7

Mens feministiske historikere sledes kun i meget begrnset omfanghar beskftiget sig med det kvindelige personale i lejrsystemet, er situ-ationen i nogen grad den samme, nr blikket vendes mod gernings-mandsforskningen generelt. Denne er isr en historie om mnd.8

Interessen for det kvindelige lejrpersonale var fr 1990 nrmest fra-vrende. Omtalen af vagterne var isr at finde i erindringer fra tidlige-re fanger samt i pressens dkning af efterkrigstidens retssager. Sagenmod Irma Grese fra Bergen-Belsen er typisk i denne sammenhng.Grese blev i 1945 dmt til dden af en britisk domstol og fik i samtidenen intensiv presseomtale i bde tyske og internationale medier.9

Majdanek-processen i Dsseldorf vakte ogs betydelig opsigt og resulte-rede i flere journalistiske fremstillinger om sagen, men udlste ikkenogen forskning om bevogtningspersonalet.10 Historikernes manglen-

553Kvinderne fra Lublin

7 Claudia Koonz: Mothers of the Fatherland. London 1986, s. 404. Koonz bog affdte denskaldte Historikerrinnenstreit i Tyskland om kvindernes medansvar og andel i regimetsforbrydelser. Debatten formede sig isr mellem Koonz og den tyske historiker GiselaBock, som primrt anskuede kvinder som ofre. Se ogs Gisela Bock: Zwangssterilisationim Nationalsozialismus: Studien zur Rassenpolitik und Frauenpolitik. Opladen 1986.

8 For en diskussion og prsentation af forskningen i gerningsmnd, se Gerhard Paul(Hg.): Die Tter der Shoah. Fanatische Nationalsozialisten oder ganz normale Deutsche? Gttin-gen 2002, s. 33 ff. For en overordnet prsentation p dansk se, Therkel Strde: RudolfHss: massemorder af politisk overbevisning. I: Rudolf Hss: Kommandant i Auschwitz.Gylling 2004. Se ogs Torben Jrgensen: Stiftelsen: Bdlerne fra Aktion Reinhardt. Kben-havn 2003, s. 32 ff.

9 Martina Ehlert: Umerziehung zur Demokratie Der erste Bergen-Belsen Prozessin Zeitungsberichten. I: Claus Fllberg Stolberg (Hg.): Frauen in Konzentrationslagern:Bergen-Belsen, Ravensbrck. Bremen 1994, s. 256 f. Grese er uden sammenligning denbedst kendte af de kvindelige vagter og danner sammen med Buchenwald-kommandan-tens kone, Ilse Koch, sgar grundlaget for B-filmen Ilse: The She-Wolf of the SS (1974), somproducenterne prsenterede som et portrt af: The insatiable nazi death camp guardwhose sexual appetites are matched only by her lust for brutality. Her citeret efter Dani-el Patrick Brown: The Beautiful Beast. Ventura 2004, s. 5.

10 Se Heiner Lichtenstein: Majdanek Reportage eines Prozesses. Frankfurt am Main 1979og Ingrid Mller-Mnch: Die Frauen von Majdanek: Vom zerstrten Leben der Opfer und derMrderinnen. Hamburg 1981. For en analyse af sagens behandling i de tyske medier, se

de interesse havde flere rsager. At kun f kilder er bevaret, har spilleten rolle, men ogs det forhold, at kvinder udgjorde et forholdsvist be-grnset antal af det samlede personale, har haft betydning. Det skn-nes, at det kvindelige bevogtningspersonale kun talte omkring 10% afmandskabet i koncentrationslejrene.11 Hertil kommer den overordnedesituation, at forskningen har udvist liden interesse for de lavt rangeren-de gerningsmnd; fokus samlede sig isr om topfolkene, bureaukra-terne og beslutningstagere p mellemlederplanet. Denne situationndrede sig i nogen grad med Christopher Brownings studie af mand-skabet i Reservepolitibataljon 101, hvis medlemmer var involveret i mas-sakrer og deportationer til ddslejre. Studiet fremkaldte en get inter-esse for de gerningsmnd, som udfrte overgrebene, men trods enforget fokus p lavt rangerende mandskab er undersgelser af detmenige lejrpersonale stadig sparsomme. Det glder ogs de kvindeligevagter, som kun er behandlet i en lille hndfuld artikler. Vigtigt er ettemanummer om Tterinnen i Werkstatt Geschichte fra 1995, med toartikler om vagterne. Irmtraud Heike bidrager med en biografi af enledende opsynskvinde og forsger herved at belyse det kvindelige per-sonales handlerum, mens Isabell Sprenger gennem en analyse af for-holdene i satellitlejre under koncentrationslejren Gross-Rosen under-sger sprgsmlet om, hvorvidt det kvindelige personale var mindre tilbjelige til at beg overgreb end deres mandlige kollegaer.12 Heikehar desuden beskftiget sig med vagterne i en antologi om de kvinde-lige fanger i Ravensbrck og Bergen-Belsen, hvor hun bl.a. behandlerderes rekruttering og sociale baggrund.13 Forskningen har primrttaget udgangspunkt i pers