Click here to load reader

Kun forløsning

  • View
    221

  • Download
    3

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Da et mishandlet lig i bliver fundet midt i Kølns gamle bydel, bliver kriminalkommissær Judith Krieger stærkt chokeret. Hvorfor har ingen set mordet blive begået? Og hvem er offeret, som ingen synes at savne? Og hvem er den mand, som Judith så flygte fra gerningsstedet ?

Text of Kun forløsning

  • 7

    Hvis der nogensinde har vret et sted, hvor jeg flte mig hjemme, er det her. Det gr frst op for mig nu, hvor jeg tager afsked. Jeg gr endnu en gang gennem de tyste rum. Stuen, der p trods af mblerne og tpperne aldrig virkede hjemlig. Sovevrelset, hvor fortviv-lelsen bor. Jeg betragter den stol, jeg s tit har siddet p. Her fltes byrden aldrig s tung, her flte jeg mig nr dig. Jeg skubber stolen hen til bordet og sikrer mig, at jeg nu ikke har overset noget. Det gr ondt at forlade stedet; det havde jeg ikke regnet med. En ny smerte, der fjer sig til de forgangne.

    Kufferten i min hnd er let. Jeg har ikke brug for meget. Alt det vigtige har jeg bragt i sikkerhed alle-rede for mange r siden. Jeg har jo altid vidst, at min tid her var til lns, at jeg ikke fik lov at blive, i hvert fald ikke i al evighed.

    Handskerne klber til mine fingre som en fugtig, levende, ekstra hud. Jeg modstr fristelsen til at tage dem af, dupper sved af panden med jakkermet. Lnt tid, lnt liv. Frst blev jeg rasende, da det gik op for mig, at de ogs ville fordrive mig herfra. Men s s jeg den mulighed, det gav. Muligheden for at f det afsluttet, nu, langt om lnge, efter s mange r.

    Et sidste blik, en tavs hilsen. S trkker jeg dren til efter mig og forsvinder i hkkenes skygger. Der

  • 8er ikke lngere nogen vej tilbage. Jeg har planlagt og forberedt alt. Intet vil igen blive, som det var. Jeg smiler, mens jeg tnker p vort gensyn. Jeg hber, du er mig ndig.

  • 9

    Lrdag den 1. august

    Mnen er ikke stet op endnu. Der er intet kunstigt lys til at oplyse terrnet, og en kort overgang virker skovens mrke masse truende. Som om de tt stende trer og buske er t levende vsen, en organisme, der lurer p ham, rykker sammen omkring ham og maser ham. Det er latterligt at tnke p den mde, fuldstndig latterligt. Skoven er hans ven, det har den altid vret. Eric Sievert kigger ned p stien, der som et lyse-grt bnd fortaber sig i skyggerne. Der er intet, ingen, han er alene her. Skovrideren er en snedig satan og havde vret tt p at snuppe ham for et par uger siden. Men det har lrt ham at begynde senere og holde op, lnge fr daggryet lokker de frste jgere ud af sengen. Og nu tilbagelgger han de sidste kilometer til skoven p cykel, lader bilen st i Biblis, hvor den ikke rber hans tilstedevrelse i det fredede omrde.

    Eric Sievert maser sig gennem underskoven, mrker en tr gren mod sin kind, s i sit hr, spnder musklerne. Den ras-lende lyd af vissent lv under hans fdder er nrmest som en eksplosion i stilheden. Et sted skriger en natfugl klagende og skingert og forstummer s abrupt, at det virker unaturligt. Han famler sig nsten blindt videre, fler sig frem, suger lugten af skov langt ned i lungerne. S langt tilbage han kan huske, har han altid lngtes efter at komme ud i det fri. Allerede som dreng flygtede han fra det lille bitte vrelse, han delte med sin sster i forldrenes lejlighed, ud i skoven, s tit han kunne. Mennesker bedrager dig, det gr naturen ikke. Han rykker i

  • 10

    en gren, der har haget sig fast i hans rygsk. Grenen knkker hjlydt, fuglen skriger igen, meget tt p denne gang, nsten direkte over ham. Han lfter instinktivt hovedet, men kan ikke f je p skrighalsen. Det kan vre en natugle. Det er faktisk ret sandsynligt.

    Eric bliver stende og famler efter sit gps-apparat, der hnger parat i bltet ved siden af den sammenklappelige spade, lom-melygten, kniven og pointeren. Der er faktisk endnu mere lum-mert her i Ried end i Darmstadt, og lderjakken er afgjort alt for varm. Gummistvlerne og cowboybukserne er heller ikke ligefrem klige. Men det gr, man er vel sportsmand, og p den mde er han i det mindste nogenlunde beskyttet mod myg og torne. Han tjekker gpsen for at orientere sig. Lige fremme ligger Zullestein fstningsruiner, bag dem lber Weschnitz ud i Rhinen, vest for det sted ligger de stjerneformede skan-ser fra Trediverskrigen, og nitten grader vest for dem ligger det sted, hvor han allerede den frste dag havde fundet det perfekt bevarede bronzeskjold. Originalt, fra romertiden, en vaskegte sensation. Det havde indbragt ham 17.000 euro. For bare fem r siden havde han slet ikke troet, at den slags var muligt. Romere, keltere, germanere og dvrgfolk havde frst og fremmest vret noget i skolebger og Asterix-hfter. Det var Kurt, som lrte ham, at de rent faktisk havde levet og kmpet lige uden for hans dr, og at man kunne finde spor efter dem i jorden. Korrekte Kurt, som ville blive rystet, hvis han s ham her, og straks begynde at himle op om gravrveri og ubodelige, arkologiske skader.

    Eric hgter sin Deus XP af rygskken. Deus. Gud. 1.400 euro har den kostet ham, sort og kontant, over nettet, og den er hver eneste cent vrd. Han hnger hovedtelefonerne om halsen og vkker metaldetektoren til live ved et tryk p en knap. Displayet lyser op, sonden vibrerer. Kurt har selvflge-lig ret. Han burde egentlig ikke vre her, og han burde selv-flgelig have anmeldt sit fund til Kulturarvsstyrelsen i stedet

  • 11

    for at slge det p nettet. Han trrer sveden af panden, snub-ler over en rod, genvinder balancen. Den tunge, ramme lugt af rdnende lv stiger op i nsen p ham. Steiner Wald er en engskov, hvor trerne hager sig fast i den sumpede jord. De sidste ugers hedeblge har dog bevirket, at han ikke lngere synker ned i mudder til knene. Til gengld er myggene ekstra aggressive i dag. De frste stik svider allerede i nakken, selv om han har smurt sig med rigeligt Autan.

    Det var lige prcis her, han gravede bronzeskjoldet op. Siden da har han gennemsgt cirka hundrede kvadratmeter rundt om stedet uden at finde andet end det sdvanlige ragelse: alumi-niumsaffald, rustne sm, lkapsler og tre blykugler fra Tredi-verskrigen. Han beslutter sig for et nyt afsgningsomrde og gr metaldetektoren klar. For hvert minut vnner hans jne sig stadig mere til mrket. Selv der, hvor mnelyset ikke nr ned til skovbunden, kan han nu skelne konturerne af trstammerne og endda af kratbevoksningen, der nogle steder nr ham til livet. Klokken er lidt over midnat. Han giver sig selv to timer, s m han tilbage. P grund af jgerne og p grund af Sabine.

    Pludselig gr det op for ham, at der er fuldstndig stille omkring ham. Det virker nsten, som om skoven holder vejret. Hvorfor tnker han nu igen sdan noget sludder? Mske skyl-des det varmen. Det gr det garanteret, det fles nsten, som om han koger. Og s er det slut med stilheden. Noget rasler bag ham, meget dmpet, en mus mske. Alligevel vender han sig, kan ikke f je p noget, retter igen opmrksomheden mod detektoren. Hovedtelefoner eller ej? Hovedtelefonerne er varme og gr, at han har svrt ved at hre lyde fra omverde-nen. Men hvis han ikke har dem p, kan andre ogs hre hyl og knitren, nr sonden reagerer p metalfund.

    Alts hovedtelefonerne p for en sikkerheds skyld. Han rykker dem op over rerne, registrerer den kunstige stilhed, der jeblikkeligt omgiver ham, og dernst sine pulsslag som en dump susen. Han koncentrerer sig om displayet, afprver

  • 12

    frekvenserne. Bronzeskjoldet var kun begyndelsen, det kan ikke vre anderledes. Der har fundet kampe sted her. Romere, dvrgfolk, burgundere de har alle sammen vret her og har lastet deres skatte om til videre transport ad Rhinen. Min kunde er helt vild, mailede darkcave, forhandleren, som han solgte skjoldet til. Kom bare med mere. Eric Sievert frer metal-detektoren gennem den frste sgebevgelse. Et langsomt sving s tt over jorden som muligt. Svaret er en uprcis knitren i hovedtelefonerne. Han tramper ukrudt ned, lader sonden glide rundt i den nste halvbue. To timer til, max tre. Han ved, at der er mere at hente her, han kan nsten lugte det.

    Hesten river hende ud af svnen, skimlen, som hun kender fra tidligere mareridt. Den har vret vk i over et r, nu er den tilbage. Judith ligger helt stille. Hesten bringer bud, mske en advarsel. Hun ved, at den vil fortlle hende noget. En hvid hest str p en bakke midt i et arkaisk, uvirkeligt karrigt land-skab, str ubevgelig og stirrer ufravendt p hende. Det er kun en drm, men den slipper hende ikke. Hun hnger fast i den ligesom efter Patricks dd. Dengang havde hun fattet tillid til hesten og red p den. Lykkelige jeblikke nat efter nat, som uvgerligt endte med, at hesten lb lbsk med hende og kastede hende af. Judith stter sig op. Karl ruller om mod hende i svne og griber efter hende. Hun krtegner hans arm og lister sig ud af vrelset. Hendes hjerte slr alt for hurtigt, det svider i lungerne. Drmmen holder hende i sit greb, selv om hun er lysvgen.

    Der er bagende varmt i hendes taglejlighed, trykkende varmt, selv om alle vinduer str p vid gab. Judith gr ud i kkkenet, drikker et glas vand, forsger at koncentrere sig fuldstndigt om de klige fliser under sine bare fdder. Hun vil ikke falde mere, vil ikke engang tnke p, hvordan det fltes. Hun lister sig tilbage til sovevrelset, tager shorts og lbetrje p, gr gennem stuen og ud p tagterrassen. Det er, som om byen hilser

  • 13

    hende velkommen. Nattehimlen, der er brunlig af gadelygter og lysreklamer, den dmpede summen af biler og mennesker, der ligesom hende ikke kan falde til ro. Hun kunne snuppe en Klsch i kleskabet og stte sig i liggestolen og drikke den, mens hun forsger at tlle stjernerne. Men det ville ikke hjlpe noget, ville bare gre hende mere urolig, det ved hun af erfaring.

    Hun gr ind igen, tager lbesko p og snupper som en efter-tanke mobilen p bordet. Hun m ud, hun m vre i bev-gelse. Lbe fra minderne, drmmen, der gemmer p en anelse om ulykke eller mske er det bare den forbandede lngsel efter nikotin.

    Gaderne er som uddde, luften tyk af hede, ikke en vind rrer sig. Det hele forekommer hende pludselig uvirkeligt, som om hun gr i svne eller pludselig er vgnet op i en by uden indbyggere. Selv Rhinen ser ud til at vre i oplsning, bliver smallere for hver dag. Den har vret lukket af for skibsfart i en uge nu. Sommerens ubarmhjertighed rammer ogs den. Judith gr i retning mod A