Click here to load reader

Kulturkonference i Haderslev 5. april 2011

  • View
    33

  • Download
    0

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Kulturkonference i Haderslev 5. april 2011. Den frie kultur Hans Jørgen Vodsgaard. Interfolk Institut for civilsamfund. Den frie kultur. Disponering I Problem og fremgangsmåde II Tolkningsnøgler - Habermas og Grundtvig Ide- og værdigrundlag - PowerPoint PPT Presentation

Text of Kulturkonference i Haderslev 5. april 2011

Dias nummer 1

Kulturkonference i Haderslev 5. april 2011Interfolk Institut for civilsamfund

Den frie kultur

Hans Jrgen VodsgaardDen frie kultur

2Disponering

I Problem og fremgangsmde II Tolkningsngler - Habermas og Grundtvig Ide- og vrdigrundlag Teori om system og livsverden SystemkritikkenIII Paradigmestrid Om lring Om kultur Om civilsamfund IV Kommunal kulturpolitik Udfordringer for den kommunale kulturpolitik konomiske ngletal V Anbefalinger 2Problemdefinering - Det frivillige kulturlivs kerneydelse?Misforholdet mellem De aktives begrundelser Egenvrdi - ml i sig selv De officielle politiske grunde Middel til at lse systemproblemer

33 Ledetrde for problembesvarelse

4Humanistisk tilgang - et velfrdsgode /et ml i sig selv kontra Instrumentel tilgang - et middel til at lse systemproblemer

De aktives grunde handler om kerneydelsen, mens de politisk-administrative grunde handler om periferiydelser Man kan ikke bygge en kulturpolitik p periferiydelser Isr ikke for amatrkultur og det frivillige kulturelle omrde 4Habermas - vrdigrundlag

Enevldens kristne offentlighed

Laug Menighed og hushold

RetsstatHumanisme / individet som suvern Demokrati / folket som suvern

Rettighedskden: civile, politiske, sociale og kulturelle rettigheder

5 Fri borgerlige offentlighed

Privatsfre

Vores alles vrdigrundlag

6Den amerikanske uafhngighedserklring 1776 Vi anser disse sandheder for selvindlysende, at alle mennesker er skabt lige, og at de af deres Skaber har fet visse umistelige rettigheder, heriblandt retten til liv, frihed og strben efter lykke.

Slagordet fra den Franske Revolution 1789Frihed, lighed og broderskab (Libert, galit, fraternit)

Den franske tricolore fra 1790

Frihed Lighed Broderskab

6 Vores vrdigrundlag

7FNs MenneskerettighedserklringVedtaget 1948 af De forenede Nationers GeneralforsamlingArtikel 1: Alle mennesker er fdt frie og lige i vrdighed og rettigheder. De er udstyret med fornuft og samvittighed, og de br handle mod hverandre i en broderskabets nd .Artikel 22Enhver har som medlem af samfundet ret til social tryghed og har krav p, at de konomiske, sociale og kulturelle rettigheder, der er uundvrlige for hans vrdighed og hans personligheds frie udvikling, gennemfres ved nationale foranstaltningerArtikel 26 Enhver har ret til undervisning (..) Undervisningen skal tage sigte p den menneskelige personligheds fulde udvikling og p at styrke respekten for menneskerettigheder og grundlggende frihederArtikel 27Enhver har ret til frit at deltage i samfundets kulturelle liv, til kunstnydelse og til at blive delagtiggjort i videnskabens fremskridt og dens goder.7Grundtvig pdagogiske vrdier

8Pdagogikkens fokus Mellem dannelse og duelighed Mellem frihed og nytte Menneske frst ..

At finde sangen bag ploven Habermas kritisk teori om det moderne livFremskridtets Janus ansigt Frigrelse fra naturtvang - produktivkrfter og arbejdslivDen nye samfundstvang - JERNBURETFornuftens dialektik Kritikkens metodeAfveje samfundets realiteter med dets egne idealer

99 Marked Stat Folkestyre Demokratisk offentlighed Civilsamfund Personlig og privat sfre

Habermas samfundsmodel

10Teknisk instrumentel forklaringBureaukratisk og konomisk fornuft(hvordan om midler)

Human og kulturel forstelse Kommunikativ og ekspressiv fornuft (Hvorfor om ml og mening)

SYSTEM

LIVSVERDEN System

Marked Stat

Demokratisk offentlighed Civilsamfund Personlig og privat sfre

Livsverden Habermas Livsroller Medarbejder Kunde / klient

Medborger

Medmenneske

MENNESKE

11 Instrumentel fornuft

Marked Stat Folkestyre Demokratisk offentlighed Civilsamfund Personlig og privat sfre

Kommunikativ fornuft Habermas Viden, pdagogik, kunst Hvordan om midler Det der kan betale sigDet vi kan leve afPregnendeHvorfor om ml og meningVrdi i sig selv Det vi lever for Geners

Modstninger Anvendt videnskab Uddannelse KulturindustriKontra Rene videnskab Dannelse Den frie kunst og kultur

12 System

Marked Stat

Tilskuer demokrati Civilsamfundets privatisering Personlig afdannelse

LivsverdenHabermas Systemet koloniserer livsverdenenDet nyliberale system Konkurrencestaten Markedsgrelse New public management Instrumentalisering

Den koloniserede livsverden Fra public service til infotainement Fra tanke til faktura Fra dannelse til kompetencer Fra oplysning til omskoling Fra kunst til kulturindustri Fra kultur til oplevelseskonomi

13 Paradigmeskifte for LRINGUNESCO lancerede livslang lring i 1970erne Et humanistisk paradigme OECD overtog livslang lring i 1980erne Et konomisk-instrumentelt paradigmeEU-Kommissionens Memorandum for livslang lring i 2000

14LRINGENS FORFALD EUs syn p livslang lringLivslang - fra vugge til grav Livsbred - formel lring, ikke-formel lring og uformel lring

EUs splittede lringsmlBeskftigelsesegnethedAktivt medborgerskab, social og kulturel inklusion, personlig realisering

Den danske udviklingFra dannelse til kompetencer Nyttiggrelse af ikke-formel og uformel lring

Den nordiske udviklingFra folkeoplysning til voksenlring Folkeoplysningens nedbrud

15 Paradigmeskifte for KULTURENDen nordiske kulturmodel Humanistisk kulturpolitik demokratisering af kulturen (60erne, Bomholt, Slvhj og Koch)Fokus p kunstens indre vrdierPersonlig dannelse og demokratisk fllesskabArmslngde-princippet (sttte men ikke styre)Folkelig kulturpolitik - kulturelt demokrati (70erne, Helveg Petersen, Matthiasen, Lind) get deltagerorientering og mere amatrkulturMere lokalt forankret get orientering mod civilsamfundet

PS: Verdens bedste fritidslov i 1968

16 Paradigmeskifte for KULTURENDe instrumentelle kulturmodellerFokus p kunstens ydre vrdier kunst skal kunne betale sig Kunst og kultur som midler

En kulturpolitik med socialpolitiske ml (slut 90erne, Lundgaard)Tony Blairs tredje vej det civile samfund som statens tjener

En kulturpolitik med erhvervspolitiske ml (00erne, Mikkelsen)Kreativitetsreserve, oplevelseskonomi, borgmesterkultur, pavarottisering

En kulturpolitik med vrdipolitiske ml (00erne, Mikkelsen) Danske kanons Gud, konge og fdreland

17 Paradigmeskifte for KULTURENDen eksklusive kunstpolitik - kultur uden amatrer (tidlig 90ere, Rostbll og Hilden stadig understrm)

Kritik af Ole Vigs Kulturfond i 1989Midler skal prioriteres til det professionelle omrde

Kulturministeriets faktiske tilskudspolitik bygger p denne eksklusive forstelse

18 Paradigmeskifte for CIVILSAMFUNDET- historisk baggrundCivilsamfundets klassisk moderne rolleVkstlag for frie fllesskaber Grundlag for et levende folkestyre

Civilsamfundet fortrnges i 1900-talletLiberalismen og socialismen fjerner civilsamfundet fra dagsordenen

Civilsamfundets renssance i 1980erne Det nye venstre og grsrodsbevgelserne Dissidenterne i steuropa Kommunitaristerne i USA Den nyliberale dagsorden og statens finansieringsproblemer

19 Paradigmeskifte for CIVILSAMFUNDET- nye tendenserNyliberalisme og New Public Management MarkedsgrelseFra armslngde til styring Civilsamfundets privatisering Udlicitering og privatisering af velfrdsydelser - foreningslivet byder ind Fra frivilligt foreningsliv til frivilligeResultaterCivilsamfundets lringskapacitet og kritiske fora smuldrer Foreninger og frivillige stemmer med fdderne Det offentlige eller markedet overtager opgaverne Velfrdsgoderne bliver dyrere for borgerne og samfundet

20 Paradigmeskifte for CIVILSAMFUNDETSkrk-eksempler fra det folkeoplysende omrdeDFS sgte at blive underleverandrer til systemet men fik en lang nse

Men de offentlige udgifter til samme undervisning er blevet dyrere VUCBibliotekerMusikskolerAndet

Hovedregel - det offentlige betaler gerne mere, nr de kan sikre sig (sindelags-)kontrollen- Ikke kun konomisk dagsorden, ogs kulturkamp

21 Paradigmeskifte for CIVILSAMFUNDETSkrk-eksempler fra det frivillige sociale omrde

- Du er ikke den jeg giftede mig med

De frivillige besgsvenner hjlper staten med at gre hjemmehjlpen umenneskelig

2223 Opsamling p problemdefinering Konklusioner Det systemiske pres mod det frivillige kulturelle omrde er led i en mere omfattende nyliberal omstilling af samfundetDen frivillige kulturs kerneydelse rammes isr af pres p delomrderne: Lring, kultur og civilsamfund Det frivillige kulturelle foreningsliv indgr i en bredere politisk og kulturel strid, som de m forholde sig til

2324 Opsamling p problemdefinering Modsvaret er At arbejde for en bedre balance mellem system og livsverden At det gode liv bde handler om at kunne plje og finde sin egen sang At

Search related