Kristningsprocessen i Norden

  • View
    233

  • Download
    3

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Universitetsopgave om religionsskiftet i Norden og kvindernes rolle i kristningsprocessen

Text of Kristningsprocessen i Norden

Religionsskiftet og kvindernes rolle i kristningsprocessen

Indhold:

Side:

1.0 Indledning

2

2.0 Religionsskiftet i forskningen

3

2.1 Den evolutionistiske tilgang

4

2.2 Den konfliktorienterede tilgang

4

2.3 Den kontinuitetsorienterede tilgang

7

2.4 Vurdering

10

3.0 Kvindernes rolle i religionsskiftet

12

4.0 Litteratur

17

Opgavebeskrivelse: Med udgangspunkt i relevante afhandlinger (bde indenfor flleslitteraturen og de srlige opgivelser) nskes en drftelse af religionsskiftet i Norden med srligt henblik p hvorledes forskerne tolker kristningsprocessen. I forlngelse heraf nskes endvidere en diskussion af, hvorledes kvinderne forholdt sig til kristendommen, og hvilken rolle de spillede i kristningsprocessen.

1.0 Indledning Vikingetiden er bl.a. karakteriseret ved at vre den periode, hvor nordboerne for alvor kom i kontakt med den kristne religion, som bredte sig fra syd, og periodens afslutning markeres med institutionaliseringen af kristendommen i de skandinaviske samfund. Hvorledes en s stor kulturomvltning kunne finde sted, m naturligvis pkalde sig stor historisk interesse. Hvilke faktorer spillede hvilke roller, og hvad kendetegner i det hele taget processen. Tidligere forskning p omrdet har lagt stor vgt p henholdsvis de skriftlige kilder og evolutionistiske religionshistoriske teorier, men denne forskning er i hj grad blevet udfordret i de seneste rs nytolkninger af religionsskiftet. Bde hvad angr vgtningen af de skriftlige kilder og de religionshistoriske teorier er der sket et skifte, som meget tydeligt er kommet til udtryk i de seneste rtiers forskning p omrdet. Religionsskiftet i Norden har gennem de sidste to rtier vre genstand for stor interesse og diskussion. Bde i Norge og Sverige er der blevet gennemfrt store tvrfaglige forskningsprojekter 1 , som hver isr har belyst den proces, som frte til religionsskiftet fra helt nye vinkler og bnet op for nytolkninger og helt nye diskussioner indenfor feltet. Nr man arbejder med religionsskiftet i Norden, lber man hurtigt ind i problemer vedrrende det skriftlige kildemateriale. De fr-kristne samfund i Norden var ikke skriftkulturer, og hele det skriftlige kildemateriale, vi har til rdighed, bde til belysning af de fr-kristne samfund og selve religionsskiftet, er sledes produceret af kristne missionrer (f.eks. Adam af Bremen og Rimbert) eller nedskrevet langt inde i kristen tid. Hvad angr de skriftlige kilder, som de kristne missionrer har efterladt, er det helt benbare problem, at de er strkt tendentise. Dette glder bde deres beskrivelse af den kristne missions rolle i religionsskiftet og deres beskrivelse og vurdering af den hedenske kultur. De skriftlige kilder, som belyser de hedenske samfund og deres religise myter og1

Lund, Niels: Religionsskiftet i Skandinavien nye bud p et gammelt problem i Historisk Tidsskrift, bind 102, hfte 1 (2002). S. 171ff.

2

praksis (her tnker jeg primrt de islandske eddadigte, sagaer og skjaldedigte), er alle nedskrevet langt inde i den kristne periode. Problemet med disse kilder er bde at bestemme det egentlige oprindelsestidspunkt for tekstens indhold, og at bestemme i hvor hj grad disse kilder er pvirket af kristendommen og kristen tankegang, og hvilke dele af teksten der er udsat for denne pvirkning. Den store usikkerhed, som hnger sammen med anvendelsen af de skriftlige kilder, har betydet, at de arkologiske kilder er kommet til at spille en mere og mere central rolle i tolkningen af religionsskiftet. Sledes er megen af den nyere forskning p omrdet baseret dels p nytolkninger af allerede kendte arkologiske kilder, og dels p helt nye arkologiske fund som bl.a. har rokket ved forestillingen om, hvornr kristendommen kom til Norden. Det centrale i diskussionerne vedrrende det arkologiske kildemateriale er hvornr, man kan tillgge et fund et kristent indhold, og hvornr man ikke kan. Hvornr kan man f.eks. med sikkerhed bestemme en grav som kristen? Hvad skal der til, fr et kors i en grav kan tolkes som et udtryk for en bevidst religis symbolsk handling? Og giver det overhovedet mening at drage en klar skillelinje mellem kristendom og hedenskab i overgangsfasen mellem de to religioner, eller skal man i stedet operere med fnomener som blandingsreligion og folkereligisitet? Dette er nogle af de emner, som i jeblikket prger diskussionerne vedrrende religionsskiftet. I det flgende vil jeg frst beskrive tre forskellige tolkningsrammer vedrrende religionsskiftet i Norden og se p deres indbyrdes uenigheder. Dernst vil jeg diskutere kvindernes forhold til kristendommen og rolle i religionsskiftet. Denne diskussion kommer i forlngelse af de overordnede diskussioner vedrrende religionsskiftet.

2.0 Religionsskiftet i forskningen I min beskrivelse af de forskellige tolkninger af religionsskiftet har jeg valgt at foretage en opdeling af tolkningerne i tre hovedretninger: 1) Den evolutionistiske tilgang, som opfatter religionsskiftet som et led i en naturlig religionshistorisk udvikling, 2) Den konfliktorienterede tilgang, som ser religionsskiftet som ideologisk brud og konflikt og resultat af en politisk og social revolution, 3) Den kontinuitetsorienterede tilgang, som ser religionsskiftet som resultat af en langvarig kulturel og religis pvirkning. Den evolutionistiske tilgang spiller ikke nogen central rolle i den nuvrende diskussion, i det mindste ikke i sin oprindelige form, og den er primrt medtaget pga. dens historiografiske betydning, og fordi den konfliktorienterede tilgang i hj grad er udtryk for et opgr med netop evolutionismen. Jeg vil ikke medtage den evolutionistiske tilgang i min vurdering af de

3

forskellige tolkningsrammer. Den konfliktorienterede og den kontinuitetsorienterede tilgang er de to tolkningsrammer, som dominerer den seneste forskning og diskussionen str primrt mellem disse to positioner.

2.1 Den evolutionistiske tilgang Den evolutionistiske tilgang til religionsskiftet bygger i al sin enkelthed p forestillingen om en naturlig udvikling fra primitiv magi over polyteisme til hjere og mere udviklede religise systemer. 2 Evolutionisternes tolkning af religionsskiftet er prget af en opfattelse af den hedenske religion som hensygnende og svag i mdet med den strke og hjere udviklede kristendom. Iflge evolutionisterne var den hedenske religion allerede strkt svkket inden mdet med kristendommen, og de gamle guder var med E. S. Engelstads ord saa smaat begynt at bli upopulre (1927). 3 Den hedenske religion havde overlevet sig selv, og mdet med kristendommens monoteisme fik iflge Engelstad den hedenske polyteisme til at fremst som latterlig. Selvom den evolutionistiske tilgang til religionsskiftet primrt kan tilskrives forskningen i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet, s finder man dog ogs enkelte eksempler p denne tolkning lang senere. Sledes kunne man s sent som i 1976 se historikeren Erik Gunnes lne sig op af den evolutionistiske tolkning, og i sin tolkning af overgangen fra polyteismen til monoteismen gr han endog s vidt som til skrive: Som fr nevnt m de mange guder ha begynt bli en belastning for nordboernes tenkeevne. Forestillingen om den ene, allmektige Gud har betydd en mektig og befriende forenkling, rent intellektuelt. Engang fattet, har den forekommet selvinnlysende. 4 Hele den evolutionistiske tradition er prget af et meget positivt syn p kristendommen, idet man opfatter religionsskiftet som et naturligt spring i en naturlig civilisationsproces. Religionsskiftet ses muligvis som et brud men ikke som en konflikt, idet kristendommen helt naturligt aflste hedensk religion, fordi den er en bedre religion.

2.2 Den konfliktorienterede tilgang Den tolkning af religionsskiftet som str i skarpest kontrast til den evolutionistiske er den tilgang, som jeg har valgt at kalde den konfliktorienterede. En af de helt centrale skikkelser indenfor denSteinsland, Gro: Religionsskiftet i Norden og Vlusp 65 i Steinsland, Gro m.fl. (red.): Nordisk Hedendom Et symposium. Odense Universitetsforlag, Odense, 1991. S. 335ff. 3 Ibid. S. 336. 4 Ibid. S. 337.2

4

konfliktorienterede tolkning er religionshistorikeren Gro Steinsland, og det vil primrt vre hendes forskning, jeg vil forholde mig til i dette afsnit. I modstning til evolutionisterne mener Steinsland ikke, at den hedenske religion var et svkket religist system, som let lod sig udskifte med kristendommen. Iflge Steinsland udgjorde den hedenske religion et strkt og levedygtigt system ved mdet med kristendommen, og religionsskiftet ses som en meget dramatisk og konfliktfyldt proces. Steinsland kategoriserer den hedenske tro som en etnisk religion i modstning kristendommen, som hun placerer i den religionsvidenskabelige kategori universel frelsereligion. 5 Disse to religionstyper er meget forskellige, og en af de ting, der karakterisere en etnisk religion som den hedenske, er det uadskillelige forhold som eksisterer mellem de religise forestillinger og kulten og hele det sociale fllesskab. Sledes var menneskets forhold til guderne ikke individuelt men nr knyttet til fllesskabet til tten. Steinsland illustrerer, hvor integreret den hedenske tro var i hele det sociale system, ved at beskrive, hvorledes man end ikke havde et ord for religion. 6 Religion var s at sige ikke et fnomen, som kunne beskrives eller eksistere udenfor det sociale system, og bl.a. derfor mener Steinsland kun, at man kan forestille sig religionsskiftet som et meget markant og konfliktfyldt brud. Et brud, som kun var muligt at gennemfre med magt, og den magt som Steinsland peger p i den sammenhng er kongemagten. Steinsland mener sledes ikke, at religionsskiftet kan forsts udfra religionsvidenskabelige teorier, sdan som evolutionisterne gr det, men det skal ses som den ideologiske side af en social og politisk konflikt. En konflikt, som endte med etableringen af