Kost, ernæring og sundhed

NR . 06 / JUNI / 2011 KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET 1

KOSTERNÆRING& SUNDHED

06/2011

Danskerne trodser kostrådSIDE 8

PORTIONER KALVEBOV MED SOMMERSALATMÅNEDENS OPSKRIFT SIDE 16

Ny forskning inddeler forbrugerne i fire typer med hver sine indkøbsvaner. Ingen køber ind efter kostrådene.

OM ARBEJDSTIDSIDE 12

LÆS

KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET NR . 06 / JUNI / 20112

DET ER MAD Rågen er en fredet fugl, og det får antallet til at stige. For at holde bestanden nede − og sikre borgerne nattesøv-nen, da fuglene skriger dramatisk − har Naturstyrelsen give nogle kommuner lov til at jage rågeungerne. I Odder må de f.eks. skyde 1.200 rågeunger inden udgan-gen af juni. En gruppe borgere indledte jagten ved at tilberede fuglene på grillen. De smager og tilberedes som andet fuglevildt. POLFOTO/CORBIS

Se opskrifter på råger i programmet ’Nak og æd’ www.dr1.dk

Nyhed:


TUSINDE RÅGEPAR YNGLER NETOP NU I DANMARK. KUN UNGERNE SMAGER GODT.

08

12

18

22

24

Overblik:

MÅNEDENSOPSKRIFT

SIDE 22

SOM AT TISSE I BUKSERNE...Kommunerne afskediger medarbej-dere. Også kost- og ernæringsfaglige. Men det koster dyrt i den anden ende.

KORT NYT / UDEFRA / SIDE 28

LEAN KRÆVER REALISTISK LEDELSELean kan gøre livet surt for medarbej-derne, hvis ikke ledelsen sætter foden ned overfor politikerne.

EKSPERT / SIDE 26

MÅNEDENS OPSKRIFTFagbladet vil i de kommende måneder invitere medlemmer til at udarbejde en opskrift, hvor to af råvarerne er givet på forhånd. Råvarerne skal være nordiske og i sæson.

OPSKRIFT / KALVEBOV / SIDE 16

» Det har øget kvaliteten og mindsket arbejdspresset.

SUSIE PEDERSEN / TILLIDSREPRÆSEN TAN T

VI BESTEMMER SELV ARBEJDSTIDEN / SIDE 12

Foto

: Sca

npix

Velkommen til et nyt bladuniversDu sidder med dit nye fagblad i hånden. Kost, ernæ-ring og sundhed er lige præcis det, kost- og ernærings-faglige står for − så det hedder vores fagblad selvføl-gelig.

Vi kan efterhånden dårligt åbne et blad eller en avis uden, at der på en eller anden måde er fokus på sundhed og livsstil, mad og motion.

Det optager rigtigt mange mennesker. Og sikke et held. For det er jo et område, hvor vi som kost- og ernæringsfaglige har rigtigt meget at byde ind med.

Uanset om vi underviser, behandler eller vejleder syge eller raske, produktudvikler, leder, planlægger eller laver mad til mange, så har vi kæmpestor betyd-ning for danskernes sundhed. Det er os, der sikrer, at ældre og syge ikke bliver underernæret. Det er os, der forebygger livsstilssygdomme og fremmer sundheden. Det er os, der giver børn og unge energi til leg og læring.

Og det afspejler vores nye fagblad. Det viser både bredden og dybden i vores arbejde. Der er noget til den, der kan bruge inspiration på det praktiske plan. Det kan være opskrifter på sund mad, viden om råvarernes kvalitet eller redskaber til god ledelse. Men også forskning og udvikling, undersøgelser og analyser af madkultur og moderne ernæringsprincipper finder vej til bladets sider.

Fagbladet er en fælles platform for alle kost- og ernæringsfaglige. Min

ambition er, at fagbladet er med til at styrke vores fagidentitet og bidrage til den fælles faglig stolthed, der skal bringe

vores viden ud over rampen. Jeg håber, du tager godt imod

dit nye fagblad!

GOD LÆSELYST!GHITA PARRY / FORMAND

KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET

Danskerne køber ind på mavefornemmelsen NYHED: Mange meldinger om, hvad der er godt og skidt, får danskerne til at give op overfor kostrådene.

Medarbejderne bestemmer selv arbejdstiden CASE: På Seniorcenter Rosenlund lægger medarbejderne vagtplanen. Det har øget kvaliteten og mindsket arbejdspresset.

Unge vil have stærk faglig profilNYHED: Vi er eksperter i ernæring og behøver synlighed, lød det fra forbundets ungdomscamp i maj.

Jeg arbejder på at nå hurtigt i målPROFILEN: Line Thøgersen er fan af lean i arbejdet og privat

Lean giver ro og overblikNYHED: Regionens arbejdspladser indfører lean. I køkkenet i Glostrup har det øget effektiviteten og forbedret arbejdsmiljøet.

HVER MÅNED:04 / 27 Kort nyt / udefra14 / 28 Kort nyt / indefra16 Månedens opskrift28 Arrangementer 31 Kost & Ernærings-

forbundet

LEDER

INDHOLD

08/FORBRUG


Månedens vildeDen dufter himmelsk, pynter fint, smager syrligt og kan få mælk til at løbe sammen.

Gul snerre vokser i solen på græsklædt bund, i vejkanten eller ved stranden. Ofte kan man dufte den, før man får øje på den. Stoffet karmin giver blomsten en honningsød og krydret duft, der minder om nyslået hø.

De små gule blomster kan drysses i salatskålen eller bruges som pynt f.eks. på kager. De giver fin smag til dressing, olie og eddike. Og snaps. Og er tidligere brugt til at sætte smag på øl.

Gul snerre kaldes også mælkeløbeurt. Den indeholder et enzym, der kan få mælk og fløde til at løbe sammen til tykmæk. Et par blomsterstilke i en tallerken fyldt med frisk, let opvarmet sødmælk, kærne-mælk og fløde skulle få mælken til at syrne.

KORTNYT ARTIKEL:Mette Jensen [ T E K S T ]

UDEFRA

Vi skal skære mindst 3 gram af vores daglige forbrug af salt. Det vil forebygge dødsfald, skriver Saltpartnerskabet, der netop har sat en ’sparekampagne’ i gang.

I gennemsnit spiser mænd 9-11 gram og kvinder 8-9 gram om dagen. Men 5-6 gram er nok.. For meget kan give højt blodtryk og hjertekarsygdomme.

Både producenter, kantiner, storkøkkener, restauranter og private opfordres til at spare på salt i maden.

Kost & Ernæringsforbundet er med i Saltpartnerskabet.

www.fvm.dk − søg ’mindre salt’

Spar på saltetDer er for meget nutella og pålægscho-kolade på morgenbordet. Og børnene spiser alt for lidt frugt og grønt. Det viser en undersøgelse af 800 børn i forbin-delse med ’OPUS skolemad’. Projektet vil give et bud på, hvordan skolekantinerne kan tilberede ny nordisk mad, og hvad eleverne synes om mad tilberedt efter nordiske principper.

www.foodoflife.dk/opus − søg nutella

LYNDESSERTSmagfuld is kan tilberedes i løbet af få sekunder. Det påstår ’de molekylære gastronomer’ med forskeren Peter Barham i spidsen. Han arbejder på at slå verdensrekorden på 10 sekunder.

Ingredienserne er de velkendte: fløde, æg og sukker. Og fidusen: kvælstof.

Når kvælstof hældes over ismassen, fryser den øjeblikkelig. Kvælstof er 196 minusgrader − og et af mange trick i den molekylære gastronomi.

Læs mere: www.life.ku.dk/nyheder − søg ’verdens hurtigste is’

Man kan gøre meget for oplevelsen af maden ved at tænke over, hvordan den præsenteres.

Sådan lyder konklusionen på et forsøg på Institut for Fødevarevidenskab.

141 gæster blev testet, og de syntes bedst om maden, når den blev præsenteret med oplysninger om de kulinariske processer. Det pirrede nysgerrigheden, og de gik til måltidet på en anden måde end ellers. De synes derimod mindre godt om maden, hvis den, der serverede, blot roste den ved præsentationen.

www.life.ku.dk − overraskelser på menuen

FOR MEGET NUTELLA

Præsenter din mad med omtanke

Skolekantinen på Høje Gladsaxe Skole har netop modtaget sølvspisemærket. Mærket viser, at 60-90 procent af kantinens råvarer er økologiske. Kun få kantiner har modtaget mærket, der også findes i en bronze og en guldversion.

Læs hvilke krav køkkenet skal opfylde for at få et af de tre spisemærker:

www.oekologisk-spisemaerke.dkwww.kost.dk − netnyt 16/06 2011

Sølv til kantinen

Foto

: Sca

npix


RYNKEBY seriener baseret på udvalgte råvarer af højeste

kvalitet. Her finder du markedets bredeste sortiment af juice, saft, grød, marmelade osv.

– alt sammen med et højt frugtindhold og fokus på den gode smag.

BASIC seriener danskproduceret juice, saft, grød, marmelade m.m. til en særdeles fornuftig pris. Her får du kort sagt value for money.

Se hele sortimentet og læs mere på www.foodservice.rynkeby.dk

Vi præsenterer:

Det ny’ Rynkeby FoodserviceDet er nu blevet meget nemmere at være kunde hos Rynkeby Foodservice. Vi har nemlig optimeret,

redesignet og ryddet op i sortimentet. Hvor der før var 117 forskellige produktlinjer (sådan ca.), er der nu kun to produktserier, du skal forholde dig til: Rynkeby serien og Basic serien.

Begge er i et design, du kan være bekendt at stille på bordet, og begge har smarte detaljer, der gør det nemt at kende forskel på produkterne og holde øje med holdbarheden. Så er der blot tilbage at

vælge. Skal det være det bedste af det bedste eller bedst til prisen?

NYT DESIGN

Rynkeby Foods A/S · Tlf: 63 62 32 00 · [email protected]


ARTIKEL:Sebastian Cappelen [ TEKST ]

Lars Bahl [ FOTO ]

Fire forbrugertyper

De almindelige: Kan karak- teriseres ved en optagethed af familieliv og traditioner. Det er vigtigt at spise sundt, men det må ikke blive fanatisk. De er imod alt for mange regler og værdsætter, at man kan hygge sig med mad i familien.

De kontrollerede: De er meget sundhedsbevidste. Mad fylder rigtig meget i deres liv, og de henter information på nettet, via nyhedsbreve, bøger og foredrag. Handler i specialbutikker for at få den rigtige mad.

Livsnyderne: For dem er det afgørende, at maden smager godt, og de går ud fra, at fødevarerne er sunde. Er ikke meget for det fedtfattige, de mener, det går ud over smagen. Generelt skeptiske overfor den megen fokus på sundhed.

De resignerede: De mister overblikket på grund af de mange sundhedsbudskaber. De er klar over, hvad er betragtes som sundt og usundt, men de er skeptiske. De ser primært fedt, sukker og tilsætningsstoffer, som ’synderne’ i deres livsførelse. De fristes til at spise usundt og resultatet er dårlig samvittighed i stedet for nydelse.

Fakta:


Forskning: Danskerne har fundet en måde at navigere på i et univers af sundt og usundt. Kostrådene fylder ikke meget, når danskerne fylder indkøbskurven.

Danskerne lader mavefornemmelsen styre indkøbene

Formålet med typerne er at nuancere billedet, så man ikke blot har én forbruger, men flere typer at målrette f.eks. kampagner mod.

Budskaberne preller afEt gennemgående træk hos forbrugerne er, at bud-skaberne om, hvad der er sundt og usundt, ikke spiller nogen rolle for, hvad de køber.

Det fører til en enorm polarisering, hvor nogle danskere føler, at de selv må skaffe sig en stor vi-den for at kunne navigere i kostjunglen. Mens an-dre giver op.

Især i forhold til den sidste gruppe spiller kost-vejlederne en vigtig rolle, mener Dorthe Brogård Kristensen.

− Folk har brug for noget, der resonerer med de-res egne erfaringer med kost. De har brug for en individuel kostplan, og det kan diætister og kost-vejlederne tilbyde, siger hun. De kan tale til folk, hvor de er.

Det oplevede hun i supermarkedet, hvor mange gik rundt med en folder fra diætisten. De havde fået en rettesnor.

DANSKERNE ER FORVIRREDE over de mange historier i medierne om sundt og usundt. Det får dem til at opleve, at kostrådene skifter hele tiden. Det viser forskning i forbrugeradfærd fra blandt andre Dorthe Brogård Kristensen fra Institut for Marketing & Management på Syddansk Universi-tet (SDU).

− De mange budskaber gør os forvirrede og skep-tiske. Og det får både kostråd og kampagner til at prelle helt af på danskerne. De opgiver at forholde sig til dem og køber i stedet ind på basis af ’sund fornuft’ og en mavefornemmelse for, hvad der er en god madvare, siger hun.

Fire slags forbrugereSammen med en gruppe forskere har Dorthe Bro-gård Kristensen gennem de senere år forsket i dan-skernes forhold til mad og sundhed. De har været i supermarkederne og spurgt kunderne om deres overvejelser, når de lagde varer i indkøbsvognen. På baggrund af disse interviews og observationer har de inddelt danskerne i fire grupper med hver sin holdning til mad (se fakta). ( › )

KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET NR . 03 / APRIL / 20111 0

Med polariseringen og et stærkt fokus på det sunde, oplever de overvægtige og dem, der ikke lever sundt, en moralsk fordømmelse, mener Dorte Brogård Kri-stensen.

− De mangler støtte til en livsstilsæn-dring. Mange skammer sig over, at de ikke har været i stand til at leve sundt. De vil ofte gerne, men føler ikke de har værktøjerne.

Mad er kultur for flertalletProfessor Søren Askegaard, der har væ-ret med i forskningsprojektet, mener, at den største udfordring for kostvejledere ligger i, at størsteparten af danskerne opfatter budskaber om sundhed som noget negativt.

− De er negativt indstillet, fordi de har en idé om, at sundhed er lig med af-savn.

Hvis man som kostvejleder ser mad alene som ’næring’, så er man oppe imod, hvordan størstedelen af befolk-ningen opfatter mad. Mad har for de fle-ste noget med madkultur at gøre og er ikke noget ernæringsmæssigt. ( ‹ )

Perspektiv:Mad til mange − hvad styrer dine indkøbIndkøbsvaner og madvaner hænger nøje sammen. Så uanset om du vejleder, køber ind eller laver mad til mange, smitter dine vaner af på de beslutninger, du tager. Samtidig er der grund til at overveje, hvilken type du står overfor. For ’mad er kultur’, som Søren Askegaard siger i artiklen. Og brugerne får den bedste oplevelse, hvis maden passer med deres kultur. Sørg derfor for at være• i kontakt med brugerne• spørg til deres syn på mad • forsøg at forstå deres madkultur• inviter evt. brugerne med til at lave mad• skaf ressourcer, til at lave mad, der passer til den enkelte brugerBrug Kost & Ernæringsforbundets ’personasredskab’, der præsenterer dig for andre typer end de fire, omtalt her i artiklen.

www.kost.dk/tema/mad/personas

( › )

De fire forbrugertyper kan være en hjælp, når man vejleder bor-gerne, men det skal altid være det personlige, der styrer, siger kostvejlederne.

Pernille Bregnhøj, ernærings- og hus-holdningsøkonom og kostvejleder i Favrskov Kommune, kan sagtens gen-kende forskernes fire typer.

− Der er bestemt nogle, der har dele af de her reaktioner og holdninger. Nogle har f.eks. opgivet at følge anbefalin-gerne, fordi de føler, at de skifter fra uge til uge, fortæller Pernille Bregnhøj.

Til gengæld møder hun aldrig arkety-perne.

− Folk er meget individuelle i deres holdninger, og det tager jeg udgangs-punkt i. Jeg stykker et billede sammen i

Læs mere

• Kristensen, Dorthe Brogård & Charlotte Jacobsen

• 2011, ”Mad, kontrol og subjektivitet”. Temanummer om spisning, Tidsskrift for Sygdom og Samfund

• Brandsbase, Symboløkonomiske Nyheder nr. 32, januar 2011 www.brandbase.dk

• Kristensen, Dorthe Brogård; Søren Askegaard; Lene Hauge Jeppesen; Thomas Boysen Anker

• 2011 “Promoting Health: Producing Moralism?” Konferenceartikel: Proceeding ACR 2009

• www.acrwebsite.org − søg under ’proceedings’ og forfatternavn

Arketyperne findes ikke

løbet af samtalen og ser på, hvilke spise-vaner og præferencer for mad og drikke, den enkelte har. Folk er motiverede i en eller anden grad. Jeg ser dem, som de hele mennesker de er, og skal nå frem til noget, der passer ind i deres hverdag, forklarer hun.

Møder hun de mindre motiverede, bruger hun involverende samtaletek-nik.

− Jeg spørger f.eks., hvilke grøntsager vedkommende kan lide, hvordan de skal tilberedes, og hvornår de skal ser-veres.

Pernille Bregnhøj mener, det vil være relevant at tænke i de fire typer, hvis man skal sætte en større indsats i værk.

− Jeg tror, det kan være med til at målrette budskaberne bedre, siger hun.

Pensionskassen for Kost- og Ernæringsfaglige

Børneventeliste til lejligheder i pensi-onskassens ejendomme Børn af medlemmer af pensionskassen for Kost- og Ernæringsfaglige, der er fyldt 18 år, kan optages på venteliste til lejligheder i de ejendomme, der ikke udlejes til medlemmer, og som ejes helt eller delvis af Pensionskassen for Kost- og Ernæringsfaglige.

Hvem kan skrives op Kun børn af medlemmer (aktive/bidragsfri dækket/ hvilende/pensionerede) af Pensionskassen for Kost- og Ernæringsfaglige kan optages på ventelisten og tildeles en lejlighed. Børnene skal være fyldt 18 år.

HenvendelseBørnene kan kontakte: Dan-Ejendomme as,Udlejningen, telefon 70 30 22 10, Tuborg Bou-levard 12, 2900 Hellerup og få tilsendt et ansøg-ningsskema til optagelse på ventelisten. Dan-Ejendomme tager sig af alle henvendelser og spørgsmål vedrørende ventelisten. Det er også her-fra, man bliver kontaktet, hvis der bliver et ledigt lejemål.

EjendommeneBørnene kan komme på venteliste til udvalgte ejen-domme beliggende i disse områder:

• Storkøbenhavn: København, Frederiksberg, Vaby, Glostrup, Rødovre, Vanløse, Ballerup,Gentofte, Holte, Søborg, Bagsværd og Charlottenlund

• Sjælland: Hørsholm, Birkerød, Frederikssund, Ølstykke, Roskilde, Ringsted, Borup, Slagelse og Kalundborg

• Fyn: Odense, Fåborg, Assens og Svendborg

• Jylland: Sønderborg, Vejle, Århus, Ebeltoft og Ålborg

BemærkOverskydende ledige lejligheder i andre byer, som har været tilbudt PKA-pensionskassernes medlem-mer, kan også lejes af andre uden tilknytning til pensions-kasserne. Disse boliger annonceres på www.findbolig.nu.

Svært at sætte i kategoriJonna Sylow, der er klinisk diætist på Helsingør Sygehus, kan også genkende de fire grupper. Hun møder f.eks. både de meget kontrollerede og de dovne, der ikke gider sætte sig ind i kostrå-dene. Men hun møder også ’117 andre typer’.

− Jeg tænker ikke patienterne ind i kasser. Jeg er helt på det rene med, at mennesker er forskellige, også når det drejer sig om mad og kultur. Nogle skal have konkrete budskaber, andre frabe-der sig enhver form for styring.

− Men måske er det netop, fordi det er så svært at sætte folk i kategori, at mange af de offentlige kampagner slår

fejl. De sigter typisk meget bredt og ikke på bestemte målgrupper, siger Jonna Sylow.

Hun forstår godt, at danskerne er for-virrede, men synes også, det er lidt ær-gerligt, fordi det resulterer i, at de nemt bliver grebet af budskaber, der kommer ’lige ind fra højre’.

− Et godt eksempel er budskabet om, at du ikke må drikke mælk eller spise kartofler. Det er konkret og til at forstå. Det er absolut ikke et godt kostråd, men måden det bliver serveret på går direkte ind hos folk, siger hun. ( ‹ )

Annonce

GRAM GRØNTOM DAGEN DET SPISER DANSKERNE I GENNEMSNITANBEFALINGERNELYDER PÅ MINDST 300 GRAM www.food.dtu.dk

KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET NR . 06 / JUNI / 20111 2

SIDEN JANUAR I ÅR har fem ernæringsassisten-ter og to økonomaer på Seniorcenter Rosenlund på frivillig basis arbejdet efter et vagtskema, der byg-ger på deres egne ønsker frem for kun at tage ud-gangspunkt i kravene til produktionen. Resultatet er større ansvarlighed og bedre rutiner, vurderer økonoma og tillidsrepræsentant Susie Pedersen. Efter sommerferien får alle medarbejdere i køkke-net større indflydelse på egne vagter.

− At lade os medarbejdere selv ønske vagter har givet den enkelte bedre sammenhæng mellem fa-milieliv og arbejde og har samtidig banet vej for nye rutiner i køkkenet. Og de har både øget kvali-teten og mindsket arbejdspresset, siger Susie Pe-dersen.

Ordningen, som har fået navnet ’friplan’, er ble-vet til med hjælp fra Kost & Ernæringsforbundets tr- og arbejdmarkedskonsulent Jorge Bombaci. Han foreslog Susie Pedersen som forsøg at plan-lægge vagter ud fra personalets ønsker. Sammen udviklede de en ramme for forsøget, som service-leder Eva Beierholm Bendtsen sagde ja til. Medar-bejderne fik et skema for otte uger, hvor de frit kunne ønske mødetider inden for tidsrummet

Arbejdstid: På Seniorcenter Rosenlund i Gladsaxe vælger de ansatte selv mødetid, fridage og ferieuger. Det giver bedre kvalitet og mere tilfredse medarbejdere.

Medarbejderne bestemmer selv

FORBUNDETRÅDGIVER

ARTIKEL:Marie Preisler [ T E K S T ] Sif Meincke [ F O T O ]

( › )

NR . 06 / JUNI / 2011 KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET 1 3

Sagen kortMedarbejderne vælger selv:arbejdstid, afspadsering og ferieMødetider mellem kl. 6 og 17,Det kræver: mere planlægning, større fleksibilitetDet har givet: nye rutiner, mindre arbejdspres, bedre kvalitet

KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET NR . 06 / JUNI / 20111 41 4

Det betaler sig af og til at se ruti-nerne efter i sømmene. Kan opga-verne fordeles anderledes. Eller løses på et andet tidspunkt.

Mødetider, der skaber kaos i den ene familie, passer måske som fod i hose i kollegaens hverdag. Derfor er det en god ide at tale sig tilrette, når mødetider, ferie og fritid skal planlægges.

klokken seks om morgenen og klokken 17 om ef-termiddagen. De kunne også selv foreslå, hvornår de ville afspadsere og holde ferie, og hvilke hellig-dage de vil arbejde.

Flere møder tidligtØnskerne viste sig at afvige en del fra den hidtidige praksis.

Flere vil gerne møde tidligere om morgenen end klokken syv, der tidligere var fælles mødetid. Der er også mange, der ønsker at gå tidligt fredag.

Det har indtil nu været muligt at opfylde alle medarbejderes ønsker, fortæller Susie Pedersen.

− Fredag forbereder vi til weekenden, hvor der ikke er så meget personale, så det kræver mere planlægning at lade flere gå tidligt. Men hidtil er det lykkedes, fordi alle udviser større fleksibilitet. Der er også flere nu, der møder klokken seks eller halv syv. Det har frigivet tid om morgnen, og vi har revurderet og ændret nogle arbejdsrutiner, så ar-bejdspresset er mindre og kvaliteten højere.

En enkelt medarbejder ønskede at møde klok-ken 11 om formiddagen, men afstod selv fra sit øn-ske efter at have prøvet det og efter en dialog med Susie Pedersen om, at så mange timer alene i køk-kenet kan skade ens egen oplevelse af at indgå i et arbejdsfællesskab.

Større ansvarlighedEfter sommerferien får de øvrige kolleger i køkke-net tilbud om at være med i friplan-ordningen. Og Susie Pedersen anbefaler uden tøven andre køkke-ner at forsøge sig med planlægning udfra medar-bejdernes ønsker.

− At få indflydelse på egen vagtplan har gjort medarbejderne endnu mere fleksible og ansvarlige for egne opgaver. Ingen går, før de er færdige, eller opgaven er overleveret til en kollega, vurderer Su-sie Pedersen og Eva Beierholm Bendtsen.

I starten tog det lidt længere tid at koordinere vagterne. Men nu, hvor systemet kører, oplever le-delsen og Susie Pedersen ikke, at der er nævnevær-digt merarbejde ved det.

I sommerferieperioden kan planlægningen må-ske blive en udfordring, forudser Susie Pedersen. Men hun er fortrøstningsfuld og tror, det nok skal lade sig gøre i et samarbejde med kollegerne. ( ‹ )

( › )

» Selv at kunne ønske vagter har givet bedre sammenhæng mellem familieliv og arbejde.

SUSIE PEDERSEN /

ØKONOMA OG TILLIDSREPRÆSEN TAN T

GUIDE

Formand for Kost & Ernæringsfor-bundet opfordrer lederne til at overlade ansvaret til de medarbej-dere, som har kompetence til at påtage sig det.

− Det gælder om at gribe chancen og involvere engagerede medarbej-dere. Det er en gave til ledelsen, at medarbejderne har lyst til at påtage sig ansvaret for fordeling af mødetid og arbejdstid. Det ypperste er, at alle bliver tilfredse.

− I øvrigt ser jeg det som et udtryk for, at samarbejdsklimaet er i top, siger Ghita Parry.

KOMMENTAR :

UDNYT RESSOURCERNE

ARTIKEL:Mette Jensen [ T E K S T ]

TIL ARBEJDSTID OG FRITID

Fakta:

Fakta:

Info:

Om lokale aftaler’Friplan’ er et eksempel på den mulighed, der er for at indgå en lokal aftale mellem arbejdsgiver og medarbejdere på den enkelte arbejdsplads om arbejdstidsplanlæg-ning. Aftalen indgås mellem tillidsre-præsentanten og ledelsen.

Friplan på Seniorcenter RoselundInteresserede kan kontakte Susie Pedersen og høre mere: [email protected]

Drop striden om mødetid og fritid

I Kost & Ernæringsforbundet kan du få rådgivning.Kontakt forhandlingsafdelingen: [email protected]

Læs om arbejdstidsaftaler:www.kost.dk/overenskomstVælg enten kommuner, regioner eller stat og find arbejdstid og arbejdstids-aftaler i den oversigt, du kommer ind til. Læs om arbejdstidsplanlægning:www.ftf.dk − søg ’nyheder ’18. maj

Om ferieOgså når det gælder ferie er det vigtigste at tale sig til rette. Derud-over skal såvel ferieloven og den overenskomstmæssige ferieaftale overholdes:

”Arbejdsgiveren fastsætter efter drøftelse med den ansatte, hvornår ferien skal holdes. Arbejdsgiverens skal under hensyntagen til arbejdets udførelse så vidt muligt imøde-komme den ansattes ønsker, herunder ønsket om, at hovedferien holdes i den ansattes barns skole-sommerferie.”Kilde: Ferieloven §15

I regioner og kommuner: www.sundhedskartellet.dk − søg ’ferieaftale’På statens område: perst.dk − søg ’ferievejledning’


Ta’ på ferie med BAUTA

www.bauta.dk - Tlf.: 3315 1545

BAUTA FORSIKRING A/S

Før afrejse:• Refusion af rejsens pris - hvis ferierejsen bliver afl yst

på grund af f.eks. alvorlig akut sygdom.• Bilferie - ved bilferie/individuel arrangeret rejse er

forudbetalte, ikke refunderbare udgifter til transport og ophold i relation til rejsen dækket.

• Erstatningsbil ved bilferie - hvis din bil får en kasko-skade kort før, ferien begynder.

Under rejsen:• Erstatning for ødelagte feriedage - med indtil

45.000 kr. pr. person.• Sygdom og hjemtransport - i hele verden

bliver erstattet med indtil 5 mio. kr. pr. person.• Dækning af selvrisiko - ved skade på lejet bil

op til 20.000 kr.• Ved terroraktioner eller naturkatastrofer - er udgifter

i forbindelse med evakuering og krisehjælp dækket.

Tør du rejse uden?Med BAUTA’s Rejseforsikring Verden inkl. afbestillingsforsikring kan du roligt bestille din ferierejse og tage sikkert af sted - hele året rundt.

Rejseforsikring Verden dækker bl.a.:

Nyt: dækning i DanmarkRejseforsikring Verden dækker også afbestilling og ødelagte feriedage på ferierejser i Danmark, hvis din ferie strækker sig over minimum 3 overnat-ninger.

Hvem er dækket?Rejseforsikring Verden dækker hele din husstand - året rundt. Forsikringen dækker alle private ferie- og studierej-ser i hele verden indtil 60 dage. Har du udeboende børn under 21 år, er de også omfattet af forsikringen, indtil de fl ytter sammen med kæresten eller får børn.

Mere informationDu kan få mere at vide om Rejse-forsikring Verden på www.bauta.dk. Her kan du også bestille tilbud og se vilkårene. For at kunne bestille rejse-forsikringen skal du have din indbofor-sikring hos os.

Rejseforsikring VerdenVed anden form for assistance kontakt LB Group Alarm.

I tilfælde af alvorlig sygdom/hospitalsindlæggelse kontakt:

I EUThe Danish Health Security

Tel +45 7010 7510

Fax +45 7010 2510

E-mail: [email protected]

Uden for EU

LB Group Alarm

Tel +45 7025 8055

Fax +45 7025 9055

E-mail: [email protected]

Pol ice-nr. :

ONCERNENLB KONCERNEN


Hvem:Opskriften er udarbejdet af Hanne Nielsen fra Klank Efterskole i Galten.

Hanne har arbej-det med unge i mange år. Hun kan lide kontakten med de unge og chancen for at præge deres madvaner.

Hanne holder af at lave sund og moderne mad − ikke fordi de unge absolut er til det. ’De vil gerne ha’ mormormad − hambur-gerryg og tarteletter’, fortæller hun.

Hvad:De danske asparges var en over-raskelse for de unge. Sammen med feldsalat, der er sommerlig, sprød og grøn, er de et godt supplement til salatskålen. Og spidskål er en god afløser for den traditionelle iceberg, som de unge så gerne vil have.

Perlebyg er en måde at få noget groft ind i måltidet. Og det går godt, så længe det er i en salat − ellers er det ikke så populært.

Kalvebov kan tilberedes året rundt. Hanne Nielsen har marine-ret den, men den kan fint serve-res uden marinade. Til ældre vil hun servere den med dampede grøntsager.

Hvordan:Et godt tip, når man lave mad til unge, er at lægge linjen fra star-ten. På Klank efterskole serveres der kun fuldkornsbrød, -ris og -pasta.

’Det får eleverne at vide, når de starter. Vil du ændre det midt i se-mestret, giver det bøvl. Hvert år før skolestart spørger vi derfor os selv: hvad vil vi ændre i år’, fortæl-ler Hanne Nielsen.

− se skolens kostpolitik:www.klank-efterskole.dk


Ingredienser: 14 kg kalvebovklump, pudset

Marinade:2 dl dijonsennep1 dl Soja (Sambal Manis)1½ dl citronsaft¾ dl honning150 g løvstikke 150 g basilikum

Fars:350 g grønne asparges, stængler i 5 mm stykker 2 kg hakket kalvekød 10% fedt40 g salt480 g soltørrede tomater, semidried i strimler

450 g rødløg, finthakket500 g æggehvider65 g hvedemel1 kg kogte kartoflerfriskkværnet peber

Dag 1• Flæk hver bovklump på langs så

den bliver delt i 2 flade stykker. • Skær en lomme i kødstykkerne,

således at der kun er en lille åbning i hver ende.

• Blancher krydderurterne, hak dem fint og rør ingredienserne til marinaden sammen.

• Vend kødet med marinaden og lad det trække til næste dag.

Dag 2• Blancher aspargesstykkerne i

letsaltet vand − gem hovederne til salat

• Rør hakket kalvekød sejt med salt• Tilsæt resten af ingredienserne

til farsen og rør i 10 min• Sprøjt farsen ind i de marine-

rede kødstykker, evt. med en sprøjtepose

• Snør eller luk enderne med en kødnål

• Kødet steges i ovnen, med vand i bradepanderne, ved 160 grader i ca. 1½-2 timer, til kernetemperaturen er 80 grader

• Lad derefter stegen trække i 20 min. inden udskæring.

• Server med nye kartofler, der er vendt i olie, strøet med salt og bagt i ovnen i 20 min. ved 180 grader.

Tip: Kog fond af sener og anden afskæring, anvend til sauce sammen med skyen fra kødet.

Sommersalat med perlebyg1 kg perlebyg2 kg agurk2 kg grønne asparges, skåret i stykker1 kg feltsalat4 kg spidskål, fintsnittet2 kg radiser, i tynde skiver2 kg cherrytomater, halveret

Dressing:500 g fetaost 40+1,5 l yoghurt naturel, 1,5%2 dl olie − oliven eller solsikke1 dl citronsaft100 g purløg, fintsnittetsalt, peber, evt. lidt sukker

• Kog perlebyg i letsaltet vand − følg anvisningen på pakken.

• Halver agurken på langs, skrab kernerne ud og skær agurken i tynde skiver

• Vend perlebyg med grøntsa-gerne

• Blend fetaosten og rør den jævn med yoghurt, citronsaft, olie og purløg

• Juster smagen med peber, evt. mere salt, evt. en smule sukker.

• Server dressingen til salaten

Tip: Damp eller sauter spidskål et par minutter − så falder kålen lidt sammen, og man kan spise mere.

Tip: Spis fuldkornsbrød til.

Vejledende portionsstørrelse, kød: 110 g. Kartofler: 250 gSalat: 150 g. Brød 100 g.

Opskriften er inklusiv stegesvind på 25 % opskæringssvind på 10 %

energi: 3.600 kJkulhydrat: 51%protein: 23%fedt: 27%

ARTIKEL:Mette Jensen [ T E K S T ]

Søren Gammelmark [ F O T O ]

DEL DINE

TIPS WWW.KOST.DK/APPS/

DIGITALMEAL

Farseret kalvebov 110 personer


3.000 er aktuelt i gang med en kost- og ernæringsfaglig uddannelse: 2.300 professionsbachelorstuderende i ernæring og sundhed35 ernæringsteknologstuderende576 ernæringsassistentelever, heraf 37 ernæringshjælperelever.

Fakta:

En stærk professionKost & Ernæringsforbundet arbejder i år og næste år på et professionsprojekt, der skal:• Give kost- og ernæringsfaglige et fælles

fundament og et fælles sprog• Styrke kost- og ernæringsfagliges roller i det

tværfaglige samarbejde• Sikre professionens synlighed• Etablere partnerskaber, der sikrer fagets

udvikling• Sikre og synliggøre jobmuligheder • Sikre kompetenceudvikling og videndelingMedlemmer og samarbejdspartnere inddrages i projektet gennem en række fokusgrupper og interview.

Perspektiv:


Ungdom: ”Det er synd for dem, der ikke har været med”. Sådan lød det fra en af 38 elever og studerende, der deltog på forbundets ungdomscamp i Tommerup på Fyn i maj. Der blev med stor entusiasme netværket og disku-teret fag og profession − fra kulinarisk sensorik til sundhedsfremme og fore-byggelse. Og netop mødet mellem de forskellige faggrupper var et incitament til at deltage. Vi behøver dialogen på tværs, både inden for de kost- og ernæ-ringsfaglige rammer og på tværs af faggrænser, lød det fra de unge.

Unge arbejder på at skabe en stærk faglig profil

Kost, ernæring & sundhed har spurgt fire ’ung-domscampere’, hvorfor de har valgt faget, hvad de vil med det, og hvordan faget kommer til at stå stærkere.

Se interview på denne og næste side.

KATHRINE K. WELLING, 23 år og professioncbachelorstuderende på Metro-pol i København, speciale i Ledelse, fødevarer og service.− Det allervigtigste for mig er at fremme sundheden og forebygge. Det kulinariske er meget vigtigt. Maden skal være lækker og sund for at skabe lyst til den sunde mad. I det hele taget skal man leve sundt, så motionen er også vigtig, men jo ikke en direkte del af det, jeg beskæftiger mig med.

− Jeg kunne godt tænke mig at have en konsulentvirksomhed, der hjælper kantiner til bedre sundhed. F.eks. gennem et forløb, hvor jeg analyserer situatio-nen, kommer med løsninger, underviser personalet og prøver at holdningsændre. Det kunne være meget spændende. Og jeg er god til at analysere min målgruppe og nå de mål, vi sammen har sat. Og til at kaste min kreativitet ind i de metoder, man skal bruge for at nå sine mål.

− Ungdomscampen er et godt initiativ. Jeg er her for at styrke mit netværk og få et bredere kendskab til de andre faggrupper, videndeling er vigtigt. Og så er jeg her for at booste min faglighed.ARTIKEL:

Nils Lund Pedersen og Mette Jensen [ TEKST ]

Nils Lund Pedersen [ FOTO ] ( › )


( › )

KIRSTEN GAARDE SØRENSEN, 20 år og ernæringsassistentelev på Lysbro Plejecenter i Silkeborg − Jeg kan godt lide at lave mad, at udfordre mig selv. Mit specielle talent er sensorikken: hvordan maden ser ud og smager. Jeg kan lide at eksperimen-tere, som forleden med kartoffelmos med citron-saft og -skal.

− Mit yndlingsjob vil være ét, hvor jeg kan arbejde med anretning og madens sensorik. Og jeg vil gerne være del af et team, hvor man coacher og respekterer hinanden både fagligt og som person.

− Vores fag har brug for meget mere pressedæk-ning, feks. er DM for ernæringsassistenter en god event. Og der er brug for mere oplysning om sundhed, og hvad vi kan på det felt.

− Jeg er på ungdom-scamp for at få et netværk og for at møde de forskel-lige retninger indenfor faget. Og så elsker jeg at møde nye mennesker.

HELENA OSBÆCK JENSEN, 21 år og profes-sioncbachelorstude-rende på University College Sjælland, spe-ciale i Klinisk diætetik− Min store interesse rent fagligt er sundhed, især på sygehuse. Vejledning af syge. At se det enkelte menneske og optimere kosten til medicinen og sygdomsforløbet og dermed forbedre eller fremskynde hele forløbet. Derfor er det min drøm at blive klinisk diætist på et sygehus.

− Tværfagligt samarbejde er vigtigt i sådan et forløb mellem læger, sygeplejer-sker og ernæringsassisten-ter og sådan nogle som mig. Og det er desuden også vejen til mere synlighed for vores fag. Gennem tværfagligt samarbejde får de andre faggrupper øjnene op for, hvad vi kan.

− Jeg er selv fagpolitisk aktiv og mener, at vi på det sundhedsfaglige område står stærkere gennem en fælles indsats og tværfag-lighed.

− Det er også grunden til, at jeg er her − at møde de andre faggrupper og forstå, hvad vi hver især kan, så vi kan samle indsatsen. Det er virkelig synd for dem, der ikke var med!

JACOB K. MITTELMAN, 40 år og ernæringsassistentelev på Rigs- hospitalet, København− Jeg har tidligere været i lære som kok, men synes, der var en dårlig omgangstone i køkkenet. Jeg blev simpelthen dårligt behandlet. Men nu, efter snart to år, ved jeg, at jeg har fundet den rette hylde. Uddannelsen giver mig mulighed for at lave mad til forskellige typer eller grupper og målrette maden efter deres behov. Jeg bliver ekspert i korrekt ernæring.

− Jeg kunne godt tænke mig at blive mellemleder i et stort, privat firma, der plejer og passer deres ansatte − også med en fantastisk kantineordning. Jeg vil lave maden fra bunden og bruge kniven til råvareforarbejdning, ikke til at skære frostposer op med.

− Det her fag var tidligere et kvinde-fag og halter lønmæssigt efter traditio-nelle mandehåndværk. Der mangler desuden rigtig meget synlighed. Folk kender ikke ernæringsassistenter. Det skal vi gøre noget ved gennem kam-pagner og på internettet, lave mad på gader og stræder. Være til stede.

− Vores største aktiv er at bevare vores faglige stolthed, lave exceptionel god mad, der pirrer alle sanser. På trods af små budgetter.

− Jeg kom på ungdomscamp for at netværke. For at være synlig og for at bakke op om projektet.

PROCENT FLERE ELEVER, STUDERENDE OG UNGE ER I DET SENESTE ÅR BLEVET MEDLEM AF KOST & ERNÆRINGS- FORBUNDET


Roser til MetteKøkkenassistent Mette Lindoff Nielsen får som den første en buket køkkenroser af Kost & Ernæringsfor-bundet og Landbrug & Fødevarer. Mette Lindoff Nielsen er et fagligt fyrtårn blandt de kostfagligt eneansvarlige. Hun laver mad med kærlighed og er stolt af sit fag. Hun er ansat i Børnehaven Fuglsang i Aalborg, hvor hun laver mad sammen med børnene, så de får et naturligt forhold til sund, ernæringsrig-tig og økologisk mad.

www.kost.dk − nyhed og film, den 27.-28. maj


INDEFRA

Der har været stor interresse for Kost & Ernæringsforbundets lederkonference. Den 22. juni mødes knapt 100 ledere fra store og små køkkener for at diskutere strategi i forbindelse med det øgede konkurrencepres, nyorien-tering af mad og måltidsservice og branding af køkkenets service.

Kost & Ernæringsforbundet har netop forsynet landets politikere med en række gode argumenter for, hvorfor kost og ernæring skal sættes på den politiske dagsorden.

Forbundet har sendt politikerne et policy paper med fakta om ernæring og sundhed i børnehaver, på sygehuse og plejehjem. Politikerne får viden og argumenter, de kan bruge i den forestå-ende valgkamp.

Når der er trykket på valgknappen, vil papiret til landets politikere ligge på hjemmesiden.

LEDERNE STRØMMER TIL KONFERENCE

SYNSPUNKT:

LYT TIL DE UNGEKost & Ernæringsforbundets formand, Ghita Parry, fik lejlighed til at byde velkommen på forbun-dets Ungdomscamp

− Det var en fornøjelse. Der var god energi og masser af fagligt gå-på-mod blandt deltagerne. Unge i dag vil noget med deres fag. De er ambitiøse, har blik for eget talent og er ikke bange for at springe ud på dybt vand.

− Jeg vil opfordre alle, der får chancen for at samarbejde med elever, studerende og nyuddan-nede, til at give dem plads og lytte til deres ideer, hvor vilde de end måtte være. Jeg er overbevist om, at mange af ideerne kan bidrage til udvikling af professionerne.

− Nogle unge efterlyser mere synlighed til dem og til faget. Og forbundet arbejder på sagen. Både på den politiske scene, ved at klæde politikerne på til at sætte ernæring og sundhed på den politiske dagsorden. Og helt konkret ved at fortælle arbejdsgi-verne om de kost- og ernærings-fagliges kompetencer og bidrag til det sundhedsfremmende arbejde eksempelvis i kommunerne.

Sundhed på den politiske dagsorden

Foto

: Cla

us P

eter

sen

2 2 KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET NR . 06 / JUNI / 2011

”

Blå bog:

NY SERIE!

Line Thøgersen Dahl 23 år Uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed med speciale i cateringledelse fra Ankershus via fjernstudie. Færdig i januar 2011.Blev nr. to i Kost & Ernæringsforbundets bachelorkonkurrence med sin opgave om effektivisering af pakningen af madvogne på Århus Sygehus.

Jeg tænker over, hvordan jeg kommer hurtigere i mål


”

DA LINE DAHL BLEV EKSAMINERET i sit bachelorprojekt om et nyt pakkesystem, havde hun et stopur med.

− Censor bemærkede, at det jo var helt i tråd med min opgave. Og så var de nysgerrige på tiden, griner Line Dahl, der kunne fortælle tilhø-rerne, at hun havde snakket i 11 minutter og 50 sekunder og dermed ramt det tilladte spillerum på mellem 10 og 12 minutter. Forud havde hun øvet sig grundigt, så det gode resultat var ikke en tilfældighed.

Det skal virkeTilfældigheder er der heller ikke mange af i Line Dahls bacheloropgave, hvor hun detaljeret gennemgår, hvordan det ved hjælp af Lean værktø-jer vil være muligt at effektivisere pakningen af madvognene på Århus Sygehus. Og hvordan Lean vil spare tid og arbejdsgange svarende til 250.000 kroner om året.

Opgaven kalder Line Dahl selv for en ’manual’, fordi den helt jord-nært beskriver, hvordan vogne, kantiner og stik kan mærkes, så paknin-gen bliver nemmere og angiver ruter, så unødvendige skridt, vognåb-ninger og andet undgås. Men derudover indeholder opgaven også meto-diske overvejelser om, hvordan ændringerne kan implementeres.

− Det var afgørende for mig at lave noget brugbart i mit bachelorpro-jekt. Man skal kunne se nødvendigheden af en forandring − ellers væk-ker den modstand og kommer ikke til at virke. I praktikken lavede jeg en masse observationer. Da jeg så satte mig ned og arbejdede med det i opgaven, faldt det hele på plads, og jeg kunne se, at det ville give resul-tater at implementere det her system. Det var en stor tilfredsstillelse, konstaterer Line Dahl.

Der skal være et flowI dag er Line Dahl nyuddannet og arbejdssøgende. Og forhåbentlig på vej mod en stilling som kantineleder eller produktionsleder i et sygehus-køkken. Forandringsledelse er ambitionen.

− Jeg kan godt lide, at der hele tiden er udvikling, at der sker noget, at der er et flow. Og jeg vil gerne udfordres fagligt ved at skulle få nye ting til at lykkes, fortæller hun.

Lean kunne sagtens dukke op igen i Line Dahls arbejdsliv, for meto-den appellerer til hende.

− Det fascinerer mig, at man kan gøre tingene på en smart måde, uden det koster ekstra. Springe bøvlet over. Det ligger nok til min natur, at jeg tænker over, hvordan jeg kan komme hurtigere i mål. Man skal selvfølgelig ikke effektivisere bare for at effektivisere, men fordi det gi-ver tid til noget andet. På Århus Sygehus kunne det være at lave maden fra bunden eller mere økologisk.

Ud med det unødvendigeI Lines eget liv inspirerer Lean også. For eksempel overvejer hun tit, om unødvendige arbejdsgange kan elimineres og gemmer ikke ting, der ikke længere har værdi eller funktion.

− Jeg har faktisk lige været det hele igennem. Jeg har altid smidt det unødvendige ud. Det er selvfølgelig anderledes i et hjem end på en ar-bejdsplads. Her er der ting, der har betydning, fordi de vækker minder for eksempel. Men så bliver de pakket i kasser og sat på loftet. ( ‹ )

Profil: Line Thøgersen Dahl gider ikke bøvl! Derfor har hun planlagt et nyt pakkesystem til madvognene på Århus Sygehus ved hjælp af Lean.

ARTIKEL:Sanne Hansen [ T E K S T ]

Kissen Møller Hansen [ F O T O ]

01

02

03

04

05

MIN HVERDAGGARMIN LØBEUR:Mine løbeture klarer hjer-nen. Uret motiverer mig til at gøre det bedre.

KOTTER-BØGER: Der findes mange andre bøger om forandringsledelse, men Kotter inspirerer mig mest.

KENWOOD MASKINE:Den er sjov og så er der jo lidt Lean over den, fordi jeg har hænderne fri til at lave noget andet. Det er effektivt.

GRILL: Selvom jeg godt kan lide, at ting er effektive, skal der også være plads til hygge. Ved grillen eksperi-menterer jeg.

BILLETTER: Jeg kan lide at rejse og har været i udlandet flere gange i længere tid. F.eks. tog jeg et semester i Norge under uddannelsen.

» Det fascinerer mig, at man kan gøre tingene på en smart måde, springe bøvlet over, uden det koster ekstra. Det ligger til min natur

LINE THØGERSEN DAHL, PROFESSIONSBACHELOR

I ERNÆRING OG SUNDHED

Jeg tænker over, hvordan jeg kommer hurtigere i mål


Køkkenet på Glostrup Hospital benyt-ter blandt andet disse lean-værktøjer: Tavlemøder. Giver overblik over daglige opgaver og større projekter. Flere gange dagligt mødes lederne med kaptajner fra afdelingerne for at følge op på, om nogle har brug for ekstra hænder for at blive færdige til tiden.

Gule sedler (Kaizen på leansprog). Medarbejderne skriver ideer og problemer ned, som tages op på et Kaizen møde, hvor det i fællesskab besluttes, hvad der skal ske. Alt noteres på tavlen.

Analyse og dokumentation (Kaizen Blitz). Laves, når et problem kræver dybere analyse. Lean-konsulenten og medarbejderne observe-rer og dokumenterer arbejdsgangen med videokamera eller tegning, analyserer og aftaler, hvordan opgaven løses bedre.

5S. Står for Sortér, Systematisér, Skur og Skrub (rengør), Standardisér og Selvdiscipliner − bety-der at rydde op efter en standard, så alle ved, hvor alting er.

Fakta:

Op på tavlen. Og op på fælles-

mødet. Gule sedler er en god

ide. Ellers strander mange gode

ideer på, at ingen lytter til dem,

siger køkkenchef Gitte Breum.

Med lapperne sker der noget.


I Region Hovedstaden skal lean ind i daglig drift på alle niveauer. Målet er at få mere ud af ressour-cerne, men brugt med omtanke kan lean samtidig give et bedre arbejdsmiljø, vurderer køkkenerne på Glostrup og Gentofte Hospitaler.

SKAL VI ARBEJDE SOM ROBOTTER PÅ EN JA-PANSK BILFABRIK? De 45 medarbejderne i cen-tralkøkkenet på Glostrup Hospital var bekymret, da ledelsen for seks år siden indførte lean i forbin-delse med en spareplan, der omlagde varmholdt produktion til kølemad.

I dag er lean indarbejdet i alle arbejdsprocesser, og robotfrygten manet i jorden, vurderer Tine Gram, der er ansvarlig for arbejdsmiljøindsatsen i køkkenet.

− Arbejdet med lean har givet medarbejderne overblik over deres arbejdsprocesser, og arbejdet er faktisk blevet mindre robotagtigt. Alle deltager aktivt i at gøre arbejdsprocesserne endnu bedre, og det har givet bedre arbejdsmiljø.

Som led i arbejdet med lean har alle medarbej-dere vænnet sig til altid at have gule post-it sedler ved hånden. Hver gang de får en ide, eller der op-står et problem, skriver de det ned. Alle ideer bli-ver drøftet på et ugentligt ’tavlemøde’. Her beslut-ter medarbejdere og ledelse i fællesskab, hvad der skal ske. Og problemer, der kræver nærmere ana-lyse, dokumenteres med video eller en arbejdsteg-ning.

Glad for gule sedlerNetop de gule sedler er det leanværktøj, køkken-chef Gitte Breum er allermest begejstret for − og

Lap på lap giver ro og overblik

ARTIKEL:Marie Preisler [ T E K S T ] Henrik Frydkjær [ F O T O ]

for efterfølgende analyse af uhensigtsmæssige ar-bejdsgange.

− Det er super gode teknikker. Normalt strander rigtig mange gode ideer på, at ingen lytter til dem. Ved at skrive alle ideer og problemer ned sikrer vi, at de kommer op på et fællesmøde. Vi oplever tit, at medarbejderne bagefter filmer den berørte ar-bejdsgang, og så bliver det helt indlysende, at den har været bøvlet, siger Gitte Breum.

Både hun og Tine Gram understreger, at lean er en metode til optimering af processer og ikke i sig selv garanti for et bedre arbejdsmiljø.

Ved introduktionen af lean prioriterede køkke-net derfor samtidigt at sætte fokus på arbejdsmil-jøet, og når leankonsulent Birgitte Bonne observe-rede og målte på arbejdsgangene, stod Tine Gram ved siden af:

− Omlægningen til køleproduktion og lean måtte ikke give medarbejderne større ergonomi-ske belastninger, så vi havde fra starten arbejds-miljø-øjne på. Det er nødvendigt. Og vores erfaring er, at effektivisering med lean kan gå hånd i hånd med et bedre arbejdsmiljø.

Lean bør i øvrigt tilpasses produktionen og ind-arbejdes i de kvalitetsstyringssystemer, køkkenet arbejder med. Det er erfaringen i Glostrup, der er ved at integrere arbejdsmiljø, akkreditering, hygi-ejne og lean i én samlet arbejdsstandard. ( › )


Hold øje med arbejdsmiljøetTine Grams råd til køkkener, der går i gang med lean, er derfor at udpege per-soner til specifikt at holde øje med ar-bejdsmiljøet undervejs. Det er ikke me-get ressourcekrævende, vurderer hun. Et andet råd fra køkkenets ledelse er at indføre lean langsomt. Selv indførte de lean samtidig med en stor omlægning af produktionen, og det var en kæmpe mundfuld.

Samme anbefaling lyder fra Birgitte Hensch, cheføkonoma og serviceleder på Gentofte Hospital:

− Gab ikke over for meget. Vi indførte lean og teamarbejde på én gang, og det kan ikke anbefales. Med de erfaringer, vi har i dag, ville vi lave gode teams først og dernæst gradvist indføre lean-værktøjer, for det er en hård tørn at lære de nye arbejdsprocesser.

Foruden tavlemøderne benytter køk-kenet i Gentofte også et andet lean-værktøj − flowdiagrammer, hvor alle ar-bejdsopgaver og tidsforbruget til hver opgave er lagt ind. Det har, ifølge Bir-gitte Hensch, den fordel, at medarbej-derne i et team nemt selv kan dele op-gaverne, hvis en kollega er syg.

Køkkenet har indført turnus, så alle arbejder på alle pladser i et seks ugers rul. Desuden har alle køkkenredskaber fået faste pladser. Leanmålingerne af-slørede nemlig, at køkkenet brugte en medarbejder-normering alene på at lede efter piskeris og lignende. ( ‹ )

( › ) Lean kræver realistisk ledelseAt indføre lean i en offentlig virksomhed kræver forberedelse og en ledelse, der ikke lover deres politiske chefer store be-sparelser fra første dag, vurderer ekspert.

Der er grund til at tænke sig grundigt om, når man indfører lean på en offent-lig virksomhed. Sådan lyder anbefalin-gen fra Rex Degnegaard, Ph.D. og ad-junkt ved Institut for Ledelse på Copen-hagen Business School, hvor han for-sker i offentlig og privat ledelse og udfordringerne ved at indføre ledelses-former som lean.

− Lean er en måde at arbejde kontinu-erligt med forbedringer, og lean kan be-stemt også gøre gavn på offentlige virk-somheder, selvom lean er udviklet til private produktionsvirksomheder. Men lean er ikke svaret på alle spørgsmål, og det er så gennemgribende en foran-dringsproces at indføre lean, at det skal forberedes meget omhyggeligt og indfø-res i et roligt tempo, siger han.

Det er hans vurdering, at det ofte er politikere, der fostrer ideen om at ind-føre lean i offentlige virksomheder, og at politikere forventer, at lean i en fart sikrer borgerne bedre service til billi-

gere penge. Det kan bringe medarbej-derne i en svær situation, hvis ikke de-res ledelse sætter foden ned:

− Personalet står i et krydsfelt og kan føle sig klemt mellem politikere, der ønsker hurtige resultater, og et krav fra brugerne om, at køkkenet bliver ved med at levere samme høje kvalitet som altid, mens medarbejderne står på ho-vedet for at indføre helt nye arbejdsme-toder. At håndtere det pres kræver en fokuseret ledelse, der sikrer realistiske forventninger og mål, siger Rex Degne-gaard.

Om lean er til skade eller gavn for ar-bejdsmiljøet afhænger ifølge eksperten af, hvordan processen gribes an. Det er nyt for de fleste medarbejdere, at de selv skal pege på forbedringspotentiale i eget og kollegers arbejde. Det kræver en ledelse med fokus på værdier, mener Rex Degnegaard:

− Før kunne medarbejderne rase over ledelsen, hvis noget ikke fungerede. Med lean bliver de medansvarlige. Der-for skal ledelsen være meget opmærk-som på, hvilke værdier den lægger til grund for lean og arbejde med lean på en måde, der passer til den enkelte ar-bejdsplads. ( ‹ )

Indfør lean langsomt

lyder rådet fra

køkkenerne i såvel

Glostrup som

Gentofte, der begge

har arbejdet med lean

i flere år. Og hold øje

med arbejdsmiljøet

anbefaler Tine Gram

(tv.) og Birgitte Bonne.



UDEFRA

Hver dag vises live-tv fra køkkenet på plejecentret Engholm i Allerød. Det betyder, at beboerne kan følge med, når deres mad bliver tilberedt. Når ikke køkkenet fylder tv-skærmene, vises billeder af små, lækre mellemmåltider, som de ældre kan bestille. Plejepersonalet er udstyret med en mappe med billeder af maden og en sansekasse, der kan sprede madduft i stuerne. Alle initiativer skal skærpe appetitten hos de ældre og få dem til at spise mere, fortæller køkkenets leder, Christina Søndergaard.

Det ser ud til at virke, men resultatet er først klart om tre måneder, når projektet slutter.

www.kost.dk − nyhed fra 19. maj

Levende billeder fra køkkenet

Hvis overvægt skal forebygges, skal der sættes ind overfor det ufødte barn.

Det foreslår Teknologirådet, efter at ny forskning har slået fast, at overvægtige gravide og kvinder, der tager meget på i graviditeten, vil ’programmere’ deres børn til at blive overvægtige. Sunde kostvaner og motion vil ikke have effekt, fordi børnenes biologi er indstillet på, at de skal være store. De risikerer derfor at skulle kæmpe mod overvægt hele deres liv.

www.dr.dk/sundhed

Herlev Hospital opretter forskningsenhed, der skal sikre bedre mad til syge.

Forskningsenheden placeres i centralkøkke-net, og køkkenchef Michael Alleup Nielsen får ansvaret for enheden.

www.kost.dk − nyhed fra 24. maj

Sund stil skal hindre frafaldFrafaldet på erhvervsuddannelserne er stort. Fødevareinstituttet er derfor blevet bedt om at vurdere, om de initiativer, der er beskrevet i kataloget ’Sund livsstil på ungdomsuddannelser i Norden’ fra Nordisk Ministerråd, kan bidrage til at begrænse frafaldet. I kataloget beskrives, hvordan det kan lade sig gøre at ændre livsstil blandt unge. F.eks. ved at indføre gratis morgenmad og mere motion på skolen.

www.norden.org − søg inspirationskatalog

DET UFØDTE BARN SKAL NED I VÆGT

Forskning knyttet til centralkøkken I løbet af sommeren vil flere af landets museer servere mad for museumsgæsterne.

Maden skal vise, hvad folk spiste før i tiden, under så vidt forskellige omstændigheder som f.eks. krigstogter og herregårdsmiddage, som du kan opleve det på Fregatten Jylland og Gl. Estrup Herregårdsmuseeum.

Mad på museeum er sat i gang af Madkulturzonen, der skal servere kulturelle madople-velser for turisterne. Kost & Ernæringsforbundet bidrager til Madkulturzonens projekter.

mmmzonen.dk

En bid af historien

Foto

: Tho

mas

Arn

bo/F

rede

riks

borg

Am

tsav

is



INDEFRA

Annette Fischer Elsberg, der er tillidsrepræsentant på Hvissinge Omsorgscenter i Glostrup, var en af godt 50 tillidsrepræsentanter, der deltog i mødet den 26. maj i København. Mødet gav anledning til optimisme, mener hun:

− Det er let at blive bekymret for fremtiden. Vi taler alle sammen om besparelser, og mange har været igennem store forandringer. I Glostrup rasler politikerne også med sablerne. Alligevel var det et opmuntrende møde. Der var virkelig god energi og mange kompetente kvinder, der kæmper for faget. Vi fik boosted vores selvtillid, siger Annette Elsberg.

Første årsmøde for tillidsrepræsentanter

Kost & Ernæringsforbundet er, via Sundhedskartellet, blevet en del af ’Væksthus for ledelse’. Forbundet og kartellet repræsenteres af Caroline Heerup, chef for Guldborgsund Madservice.Væksthuset vil styrke lederne i regioner og kommuner og markedsføre god offentlig ledelse.Væksthuset er et utraditionelt samarbejde mellem arbejdsgivere og lønmodtagere, kan man læse på Væksthusets hjemmeside lederweb.dk, der tilbyder viden og værktøj til ledelse.

www.lederweb.dk

Med i væksthus for ledelse

Mange mennesker har en fortravlet hverdag og vil være glade for at kunne købe mad med hjem fra kantinen. Et af fire nye tilbud fra AMU giver ideer til udvikling af et take away koncept samt til planlæg-ning og markedsføring af måltidet.

De øvrige, nye kurser handler om at tage brugerne med i køkkenet, salg og markedsføring af køkkenets mad og prisberegning af madpro-duktionen.

www.khru.dk − søg 2778

Send en medarbejder på take away kursus

færre ernæringsassistenter i løbet af et år. Det er resultatet af besparelser og servicenedgang i kommunerne.

Besparelserne er gået ud over alle faggrupper. Og antallet af kommu-nalt ansatte er faldet med 13.000 det seneste år. Det viser tal fra det Fælleskommunale Løndatakontor.

Men det er ikke en besparelse at skille sig af med kost- og ernærings-faglige, lyder kommentaren fra Kost & Ernæringsforbundets formand, Ghita Parry:

− Mindre omsorg i forbindelse med madservice går ud over især ældres ernæringsstatus. Det gør dem mindre selvhjulpne. Og det koster kommunerne dyrt.

Foto

: Tho

mas

Will

ads


Sjællands sjoveste fødevaremesse for professionelle

Det er os en stor fornøjelse at invitere dig og din familie til messe.

4. september 2011

Vi prøver noget helt nyt og tilbyder dig en ople-velse ud over det sædvanlige. Ikke blot kan duopleve en overflod af lune leverandører i cirkus-humør med deres helt egne fantastiske numre.

Vi har også flyttet hele Cirkus Arena til Slagelse, såder er elefanter, heste, søløveshow og hele to fuld-blods cirkusforestillinger med i programmet.Gå ikke glip af denne fantastiske familieoplevelse.

Fødevaremessen holdes i Cirkus Arenas: Cirkusland - Årslevvej 6 - 4200 Slagelse

Tilmelding og yderligere oplysninger på www.4sep.dk

4. september 2011

mezzoforte.dk

AB/BC ann. 210x270mm 02/06/11 11:57 Side 1

3 0 KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET NR . 06 / JUNI / 2011

SYDDANMARKREGION SYDDANMARK

Brug din ytringsfrihed, for borgernes skyldman 15. august, kl. 15.30-18

BUPL Sydjylland, Gejlhavegård 14 b, Kolding

Fyringer og besparelser presser kvaliteten. Som tillidsrepræsentant bør du sige fra, inden borgerne svigtes. Men hvad må man egentlig sige? Til direktøren, på møder og uden for arbejdspladsen?

Vi har ytringsfrihed, det står i Grundloven. Med den i hånden kan du sikre bor-gerne og dine kollegaer et ordentligt arbejdsmiljø og vise omverdenen konsekven-serne af politikernes valg.

Du må ikke være illoyal over for arbejdspladsen. Derfor er det vigtigt at kende rammerne for ytringsfrihed.

Mødet holdes i samarbejde med FTF − Region Syd, og er åbent for alle medlemmer.

Pris: Gratis og kun for medlem-mer under FTF.Oplysning: Ulla Rosenfeldt, 21 34 18 76, [email protected]: www.ftf.dk/syddanmarkFrist: 4. aug.

REGION SYDDANMARK

Medlemsmøde for ansatte i Tønder Kommunetor 18. august, kl. 15-18

Skærbæk Fritidscenter, Storegade 46-48, Skærbæk

Bliv klogere på aktuelle emner som:• overenskomsten for de

næste to år• hvorfor det er interessant

at være tillidsvalgt• hvilke arbejdsmiljøregler

gælder• Den gode hverdagsmad, er

den stadig god?

Se forbundets nyeste pjecer og hyg dig med kolleger fra Tønder Kommune.

Er der emner, vi skal tage op, eller spørgsmål, du vil have svar på, så kontakt mig.

På gensyn!Ulla Rosenfeldtregionsformand

Pris: Gratis − og kun for medlemmer!Oplysning: Ulla Rosenfeldt, 21 34 18 76, [email protected]: Stella Bangsbo, 33 41 46 75, [email protected]: 10. aug.

REGION SYDDANMARK

Bliv inspireret på jysk

ons 31. august, kl. 13.30-22

Afgang med bus fra rasteplads v/ Den nye Lillebæltsbro (afkørsel 58)

Bent Brandt A/S stiller skarpt på den gode smag og den perfekte tilberedning

• velkomst og rundvisning v/Mikael Brandt og Peter Bjerrum

• den perfekte tilberedning v/Kim Schytt.

• præsentation af FRIMA VarioCooking Center

• Mere smag i storkøkken-produktion v/smagsdanner Claus Angelo Brandt,

forfatter til bogen Smags-dommerne.

Mød op ved Lillebæltsbroen. En bus kører os til Aarhus.

Pris: Gratis − og kun for medlemmer!Oplysning: Yelva Hummelmose, 73 34 60 24, [email protected]: Stella Bangsbo, 33 41 46 75, [email protected]: 15. aug.

MIDTJYLLANDForstå din fisk− Royal Greenland Fiskeskole

tir 13. september, kl. 15.30-18.30

Hørkram Foodservice, Torshøjvej 59, Kolt, Hørning

Fisk sættes i fokus, og der deles ud af viden om fiske-typer, fangstmetoder, ud-skæringer, sundhedsmæssig værdi, fersk versus frossen. Du får fif til at tilberede fisk ud fra sensoriske principper.

Der serveres fisketapas.

Venlig hilsen Hørkram Foodservice ogKost & Ernæringsforbundet

Pris: GratisAntal: højst 60Oplysning: Regionsformand

Jette Nielsen, 23 37 90 84, [email protected]: Stella Bangsbo, 33 41 46 75, [email protected]: 2. sep.

OBS! Regionens aktiviteter er kun for medlemmerHvis du ikke er medlem af forbundet, kan du kun deltage i aktiviteter, hvis: • du ikke kan blive medlem

af forbundet (ingen kost faglig uddannelse)

• du er kost- og ernærings-faglig, men medlem af anden forhandlingsberet-tiget organisation på grund af dit job.

KURSER PÅ SKOLERDu kan se kurser

og tilmelde dig på uddannelsesguiden.

www.ug.dk

* ko

ster

ku

n a

lm. s

ms-

taks

t.

Bliv medlem af dit fags a-kasseSå er du sikret rådgivning, sparring og en månedlig check på 16.597 kroner, hvis du bliver arbejdsløs.

Tilmeld dig allerede i dag på www.ftf-a.dk

Kun 409 kr/md

(274 kr/md efter skat)Sms* kost til 1969 og hør mere!

A-KASSE FOR KOST- & ERNÆRINGSFORBUNDET

3 1NR . 06 / JUNI / 2011 KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET

KOST, ERNÆRING & SUNDHEDFagblad for kost- og ernæringsfagligeUdgivet af Kost & Ernæringsforbundet89. årgang

Redaktør: Mette Jensen, journalistAnsvarshavende redaktør: Ghita ParryLayout: MediegruppenTryk: Jørn Thomsen/ELBO A/S

Næste nummer udkommer: 25. august (nr 7)Næste frist for indlæg: 4. august (nr 7)

Oplag: 9.000Medlem af Dansk Fagpresse

ISSN 2244-9167

ANNONCERFormater, priser og fristerwww.kost.dk/kokkenliv/annoncerFrist for nr. 7 er 4. august (udk. 25. august)

Stillingsannoncer i bladetPrisen er 24 kr. pr. spaltemillimeter for sort-hvid og 33 kr. for farve. Priserne er ex moms.

Stillingsannoncer på nettetStillingsannoncer, der bringes i Kost, ernæring & sundhed lægges gratis på hjemmesiden. Stillingernekan også annonceres alene på hjemmesidenpris 2.500 kr. ex. moms. Se mere på www.kostjob.dk

AnnoncesalgStibo ZoneLars Junker89 39 89 [email protected]

KOST & ERNÆRINGSFORBUNDETNørre Voldgade 901358 Kbh. K.33 41 46 60 Fax 33 41 46 70

mandag til torsdag kl. 8.30-15fredag kl. [email protected] eller brug den enkelte med- arbejders initialer (se listen) i stedet for ‘post’. www.kost.dk

FORMANDGhita Parry [gp] Formand / 33 41 46 62

REGIONSFORMÆND OG -KONTORERRegion Hovedstaden Alice LinningKornvænget 2053600 Frederikssund23 37 86 74,[email protected]

Region Sjælland Rikke Kristensen23 37 85 [email protected]: Kringelborg Alle 74800 Nykøbing F

Region Syddanmark Ulla RosenfeldtHolmegyden 4, Egeskov5772 Kværndrup21 34 18 76,[email protected]

Region Midtjylland Jette Nielsen23 37 90 [email protected]: Marienlystvej 14, Virklund8600 Silkeborg

Region Nordjylland Marian Aagaard21 34 20 [email protected]: Sofiendalsvej 39200 Aalborg SV98 18 16 56

Færøerne Bente Else Kjær(00298) 31 63 [email protected] Lagargardur(00298) 31 03 65Regionskontor: Jákup StovaJ. Paturssonar Gøta 24100 Tórshavn(00298) 21 90 41

GrønlandBirgitte NathanielsenBox 891. 3900 Nuuk(00299) 32 47 42,[email protected](00299) 26 65 33

SEKRETARIATETS LEDELSELars Pram [lpr] Direktør / 33 41 46 69Charlotte Knudsen [ck] Forhandlingschef / 33 41 46 98Judi Olsen [jo] Chef for kostfaglig afdeling / 33 41 46 71Morten Andersson [ma] Økonomichef / 33 41 46 88

FORHANDLINGSAFDELINGENCharlotte Knudsen [ck] Forhandlingschef / 33 41 46 98Christina Wilken [cwi] Sekretær / 33 41 46 85Dorte Bjørn [db] Sekretær / 33 41 46 95Elnaz Khodabanden [ekh] Jurist / 33 41 46 82Jette Kieffer [jki] Konsulent / 33 41 46 87Jorge Bombaci [jb] TR- og arbejdsmarkedskonsulent /33 41 46 89 Jørgen Juel [jj] Jurist / 33 41 46 93 Lykke Palmberg [lyp] Sekretær / 33 41 46 91Marina Zaar [mz] Sekretær / 33 41 46 83Mette B. Mathiassen [mbu] Arbejdsmarkedskonsulent / 33 41 46 96Monica J. Hovgaard [mjh] Konsulent / 33 41 46 94

KOSTFAGLIG AFDELINGJudi Olsen [jo] Chef for kostfaglig afdeling / 33 41 46 71Berith Lundborg [bl] Sekretær / 33 41 46 81 Camilla Blicher Lærke [cbl] Mad- og måltidskonsulent / 33 41 46 67Dorte Nordal [dn] Sekretær / 33 41 46 76Gerda K. Thomassen [gkt] Uddannelseskonsulent / 33 41 46 73 Holger Pedersen [hp] Arbejdsmiljøkonsulent / 33 41 46 77 Kamilla Gehrt Eriksen [kge] Studentermedhjælper / 33 41 46 63 Karen Leth [kdl] Mad- og måltidskonsulent / 33 41 46 79 Karina Kyhn Andersen [kka]Mad- og måltidskonsulent / 33 41 46 84Morten Seerup [ms] Arbejdsmarkeds- og arbejdspladskonsulent / 33 41 46 78

KOMMUNIKATIONSAFDELINGENLars Pram [lpr]Direktør / 33 41 46 69Birgit Hansen [bh]Sekretær for direktør og formand / 33 41 46 72Bo Simonsen [bs] Presse- og kommunikationskonsulent /33 41 46 18Lars Vestergaard [lv]Analyse- og dokumentation / 33 41 47 95Mette Jensen [mj]Redaktør på Kost, ernæring & sundhed / 33 41 46 68Stella Bangsbo [sb] Sekretær / 33 41 46 75Toke Helmø [th]Studentermedhjælper / 33 41 46 86

ØKONOMIAFDELINGENMorten Andersson [ma] Økonomichef / 33 41 46 88Gitte Borup Hansen [gb] Sekretær / 33 41 46 99Vibeke Pedersen [vp] Regnskabsassistent / 33 41 46 90

nr . 06 / juni / 2011 kost & ernæringsforbundet 1

kosternæring& sundhed

06/2011

danskerne trodser kostrådSIDE 8

portIonEr kalvEbov mED SommErSalatmånEDEnS opSkrIft SIDE 16

ny forskning inddeler forbrugerne i fire typer med hver sine indkøbsvaner. ingen køber ind efter kostrådene.

ny forskning inddeler forbrugerne i fire typer med hver sine indkøbsvaner. ingen køber ind efter kostrådene.

om arbEjDStIDSIDE 12

læS

Særtilbud på lærebøger til uddannelsen til ernærings- assistent og ernæringshjælper

NY BOG Sans din mad

Kost & Ernæringsforbundet har en specialaftale med Erhvervsskolernes Forlag, der betyder, at medlemmerne kan spare ca. 25 pct på de tretten lærebøger, hvis de bestilles gennem forbundet.

Rabatten er fratrukket prisen på kuponen.

Beløbet på de bestilte bøger plus forsendelse indbetales på nedenstående konto til Kost & Ernæringsforbundet. Bestillingskuponen sendes til forbundet.

Forbundet tilbyder også en pakkeløsning med otte af bøgerne. De vil normalt koste 2.609 kr. hos boghandleren. Du kan købe dem for 1.788 kr.

Det er kun Kost & Ernæringsforbundets medlemmer, der kan bestille bøgerne gennem forbundet.

Hvis du vil være medlem eller købe bøger: www.kost.dk/medlem/indmeldelse

Kost & Ernæringsforbundet har indgået

en specialaftale med Erhvervs skolernes

Forlag, der betyder, at medlemmerne kan

spare ca. 25 pct på de tretten lærebøger,

hvis de bestilles gennem forbundet.

Rabatten er fra trukket prisen på kuponen.

Beløbet på de bestilte bøger plus forsen-

delse indbetales på nedenstående konto

til Kost & Ernærings forbundet. Bestil-

lingskuponen sendes til forbundet.

Forbundet tilbyder også en pakkeløsning

med otte af bøgerne. De vil normalt koste

2.609 kr. hos boghandleren. Du kan købe

dem for 1.788 kr.

Det er kun Kost & Ernæringsforbundets

medlemmer, der kan bestille bøgerne

gennem forbundet.

Hvis du vil være medlem: se på kost.dk

Priser pr 20. marts 2010Jeg bestiller hermed:

Ernæringslære à 315 kr.

Diætetik ny udgave à 315 kr.

Kostlære og -vurdering à 323 kr.

Fødevarelære à 330 kr.

Kulinarisk Sensorik à 315 kr.

Metodik og råvareanvendelse à 150 kr.

Produktionshygiejne ny udgave à 315 kr.

Sans din mad ny bog à 100 kr.

Bogpakke med de 8 ovenstående bøger à 1.788 kr.

Produktionsformer og kvalitetsudvikling à 262 kr.

Arbejdsplanlægning à 136 kr.

Kommunikation, psykologi og pædagogik à 125 kr.

Arbejdsmiljø og ergonomi à 235 kr.

Mad og mennesker à 140 kr.

Forsendelse 60 kr. 60

Bankkonto til betaling: i alt2191-4370 101 456

Særtilbud på lærebøger til uddannelsen til ernæringsassistent og ernæringshjælper

Navn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Adresse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Postnr. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

By . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Send kuponen til:

Kost & Ernæringsforbundet

Nørre Voldgade 90

1358 København K

Fax 33 41 46 70

laer

eboeg

er 2

010

320

Ny bog:Sans din mad

Afs

ende

r: K

ost

& E

rnæ

ring

sfor

bund

et, p

ost@

kost

.dk,

tlf.

33

41 4

6 60

Mag

asin

post

MM

PID

-nr.

420

63

Documents

Kost, ernæring og sundhed