Kost, Ernæring og Sundhed 01 2012

KOSTERNÆRING& SUNDHED

1/2012

MINISTRE MED KRÆVE-MENTALITETSIDE 26

Fremtidens bedste måltidsløsningSIDE 24

Diana HierbækGjellebøl jagter

TIPHVIS JOBBET FORSVINDER

SIDE 14

KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET NR . 1 / JANUAR / 20122

SUKKER BLIVER TIL FEDT Ny forskning har bekræftet, at sukker fra soda-vand i store mængder omdannes til fedt og danner fedt i leveren, bughulen, muskelvævet og blodet. Det er den lige vej til sukkersyge og hjertekar sygdomme. Sodavand kan samtidig medvirke til den stigende forekomst af ikke alkoholisk fedtlever hos unge. Forskningen viste, at sodavand uden sukker, mælk og vand i samme mængder ikke gav problemer med fedt.

www.ajcn.org − sweetened beverages increase fat storagewww.au.dk/nyheder – søg sodavand

FOTO: SCANPIX

Nyhed:

NR . 1 / JANUAR / 2012 KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET 3

ML SODAVAND OM DAGEN ANSLÅS DANSKE BØRN FRA 7-10 ÅR AT DRIKKE. DET ER LANGT FRA AMERIKANSK STANDARD, MEN OGSÅ LANGT MERE, END DER ANBEFALES.


Overblik:

BØRN KAN LIDE BITTERTHvis vi får tilbudt den samme smag igen og igen, kan vi til sidst få smag for den. Som et forsøg fik børn i daginstitutioner tilbudt artiskokmos. Første gang spiste de 40 gram, sidste gang var de oppe på 150.

BITTER SMAG IGEN / SIDE 8

DE GULE KOMMER TIL KORTGule fagforeninger kan ikke tvinge andre forbund til at hjælpe, hvis et medlem får problemer med brud på overenskomsten.

KORT NYT / SIDE 7

MELLEM MÅLTIDERNEMennesker med lille appetit skal have mange små måltider.I Måltidsværkstedet kan du hente opskrifter på mellemmåltider og tip til, hvordan de tilpasses brugernes forskellige ønsker og behov.

OPSKRIFTER / SIDE 16

SØG PENGELÆS SIDE 15

» Det er supervigtigt at videreuddanne sig, fordi man med viden kan agere i verden, og fordi verden ikke er statisk.DIANA HIERBÆKGJELLEBØL,

PROFESSIONSBACHELOR

FORDI VERDEN IKKE STÅR STILLE / SIDE 24

Foto

: Sca

npix

Lyt til repræsentanterneMedarbejderne bliver hægtet af i MED-udvalgene, når der skal tages store beslutninger. Det er en dårlig ide.

Lige præcis nu, hvor krisen stiller arbejdspladserne over for virkeligt store udfordringer, bliver lønmodtagere og arbejdsgi-vere stadig dårligere til at løse problemer sammen. Ledelserne holder kortene tæt til kroppen og inddrager ikke medarbej-derne i de vigtige beslutninger.

Det viser en ny stor undersøgelse af ’det danske samar-bejdssystem’, som vores hovedorganisation FTF står bag.

8.500 tillidsfolk fra 21 organisationer har været med. Og hele 43 procent oplever, at de er sat uden for indflydelse, når det handler om overordnede strategiske beslutninger om budgetter, besparelser og rationaliseringer.

172 af forbundets tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter har været med i undersøgelsen. De er enige i, at deres indflydelse i MED-udvalgene er blevet mindre. De mener, at MED-udval-gene i højere grad er blevet et sted, hvor de får information om de beslutninger, der er truffet. Og ikke et forum, hvor de har reel indflydelse på beslutningerne.

Det duer ikke at have en ’vi-lader-som-om-vi-samarbejder- holdning', og det er en virkelig dårlig ide at styre uden om medarbejderne i vigtige beslutninger. Når krisen kradser, er der behov for at trække på alle, når der skal tænkes nyt. Medarbejderne har viden, erfaring og ideer til, hvordan arbejdet kan organiseres på nye og smartere måder. De ideer skal i spil, hvis opgaverne skal løses effektivt, og

medarbejdere skal trives. Alle undersøgel-ser viser, at vores virkelyst og

engagement stiger, hvis vi har medansvar og involveres i de beslutninger, der tages.

Hvis det skal lykkes at komme igennem krisen med en

velfungerende arbejdsplads i behold, er der brug for åbenhed, dialog

og uddannelse. En mulighed er den uddan-nelse, som regioner og kommuner har pligt til at tilbyde leder- og medarbejderre-præsentanterne. Den skal netop bidrage til at styrke samarbejdet i MED-udvalgene.

GHITA PARRY

/ FORMAND

Smagen af bittert skal genlæresNYHED: Bitterstoffer har en god effekt på helbredet og på måltidets sensoriske kvalitet. Forskerne arbejder på at få bitre råvarer tilbage på tallerknen.

Sejr i sag om rådighedslønCASE: Forbundet hjalp medlemmerne, da Århus Kommune brød tjenestemandsloven.

Mestre i mad og sundhedNYHED: Forbundet allierer sig med medlemmerne og arbejder på at synliggøre faget gennem stor kampagne.

Fordi verden ikke står stillePROFIL: Diana vil uddanne sig så meget som muligt. Det kommer fremtidens patienter til gode, mener hun.

Mange om menuenNYHED: De politiske krav til offentlige køkkener er stigende. Og opskriften på at koordinere og priori-tere må lederne selv finde.

08

12

20

24

26

LEDER

INDHOLD

HVER MÅNED:07 Kort nyt / udefra15 / 19 Kort nyt / indefra16 Månedens opskrift29 Arrangementer 31 Kost & Ernærings-

forbundet

16 / SUPPE TIL SARA


GODT NYT TIL EN STIV NAKKE

Bevæg dig ind på jobogkrop.dk

De � este får indimellem ondt i ryg, skulder eller nakke. Når det sker, har du bedst af at være aktiv og bevæge dine muskler og led – også selv om det gør ondt.

Det viser forskningen. Aftal med dine kolleger og ledelsen, hvordan I sammen kan skabe god fysisk trivsel på jobbet.


KORTNYT ARTIKEL:Mette Jensen [ T E K S T ]

UDEFRA

Foto

: Pol

foto

Vintertid er dvaletid, og der er ikke meget at komme efter derude. Sidst på måneden kan man dog forberede sig på at tappe saft af birken. Selve tapningen skal vente. Saften løber bedre, når det bliver varmere i marts-april. Til gengæld stopper den ved løvspring, hvor træet selv skal bruge al saft − og kraft.

Bor et 8 mm hul i stammen i 15 cm’s dybde. Det skal bores skråt opefter i en ca. 10 graders vinkel, så saften kan løbe af. Sæt en slange i hullet med forbindelse til en flaske. I højsæsonen løber der nemt en til to liter saft af træet i døgnet.

Birkesaft er en læskende mineraldrik og kan bruges i saft, is eller madlavning, f.eks. til bagning eller dampning af fisk. Den giver et strejf af sødme. Birkesaften skulle forstærke sød smag.

www.skovforeningen.dk − tapning af birkesaft

Medlemmer af ’gule’ fagforeninger kan komme i knibe. De gule kan nemlig ikke tvinge andre forbund til at bistå de gules medlemmer, hvis arbejdsgiver bryder overens-komsten. Det har Østre Landsret netop afgjort i sag om malersvend.

Malersvenden er medlem af Kristelig Fagforening og ansat under Malerforbundets overenskomst. Hendes arbejdsgiver har ikke fulgt overenskomsten, og hun kan ikke få sine feriepenge udbetalt. Feriekonto, hvor pengene fejlagtigt er indbetalt, forlanger, at begge overenskomstparter skriver under på, at pengene kan udbetales. Det afviser Malerforbundet med den begrun-delse, at medlemmernes kontingent ikke skal gå til at servicere medlemmer af de gule fagforeninger. Og Malerforbundet har fået medhold i landsretten.

www.malerneshus.dk

Ældre spiser mere sammen med vennerMange ældre er ensomme og har svært ved at finde appetitten på livet − og på måltiderne. Men det kan hjælpe at få selskab til maden.

Odense Kommune og Ældresagen tilbyder 32 ældre i kommunen en frivillig spiseven, der spiser med en gang om ugen.

For Maren har det virket. Hun har taget ni kilo på i vægt, siden hun kom hjem fra sygehuset og fik selskab til maden, skriver Kristeligt Dagblad.

www.aeldresagen.dk – spisevenner

MIA. KRONER OM ÅRET FORVENTES VI AT LÆGGE I STATSKASSEN VIA DEN NYE SUKKER-AFGIFT, DER TRÅDTE I KRAFT EFTER NYTÅRMånedens vilde: Birkesaft

Ny rapport fra Videnscenter på Ældreom-rådet gør op med myten om, at ældre helst skal have 'lidt ekstra' på sidebenene.

– I hvert fald ikke, når det drejer sig om ældre, der ikke er syge og plejekrævende, siger Merete Platz, der står bag undersø-gelsen.

Normalvægt defineres af Sundheds- styrelsen som et BMI mellem 18,5 og 24,9. Men når det drejer sig om ældre over 65 år, anslås det, at BMI skal ligge mellem 24-29 for at sikre et godt helbred. Under-søgelsen, der bygger på interview med knap 6.000 ældre, viser imidlertid, at ældre klarer sig fint fysisk og socialt, selvom de er normalvægtige i gængs forstand. Rapporten konkluderer derfor, at der ikke er dokumentation for, at ældres BMI skal ligge højere end normalt, medmindre der er tale om plejekrævende ældre.

www.phmetropol.dk − rund og sund

Ældre skal ikke være tykke

’De gule’ skal ikke have hjælp


De sunde bitterstofferBitterstoffer er blandt de 30.000 forskellige sekundære plante-stoffer (phytokemikalier), som findes i frugt, grønt, rødder og krydderurter. I modsætning til de primære (kulhydrat, fedt, protein, vitaminer og mineraler) har bitterstofferne ingen næringsværdi for hverken planter eller mennesker, men ser ud til at have en positiv virkning på sundheden ved at modvirke hjerte-kar-sygdomme, kræft og type 2 diabetes og styrke immunforsvaret.

Gennem kliniske forsøg med patienter, der har type 2 diabe-tes, vil forskerne i projektet Maxveg undersøge, hvilken påvirk-ning bitterstoffer i gulerødder, kål og selleri har på sygdommen.

KILDE: SENIORFORSKER ULLA KIDMOSE, AARHUS UNIVERSITET OG HELSENYT.DK

Fakta:


Smagen af bittert skal genlæres

Alle, som har børn, ved, at rosenkål er klassisk konfliktstof ved middagsbordet. De er bitre og ’kå-lede’ og smatter godt ud, hvis de koges for længe. Ikke just en indbydende cocktail. Så hvorfor over-hovedet gøre forsøget?

Af flere gode grunde, som ikke kun gælder ro-senkålene: i kål og rodfrugter − og andre danske grøntsager findes der phytokemikalier, plantestof-fer, der bidrager til en bitter og stærk smag. Og netop disse bitterstoffer ser ud til at mindske risi-koen for blandt andet diabetes 2 og hjerte-kar-syg-domme.

Samtidig har den bitre smag betydning for den sensoriske oplevelse af måltidet, da bitter, som en af grundsmagene, er med til at forme en helhed i smagsoplevelsen.

Smagen skal læres igenMen modsat vores bedsteforældre og generatio-nerne før dem har vi vænnet os af med at spise de bitre sager, og den fremmede smag er en udfor-dring, fortæller Ulla Kidmose, lektor ved Institut for Fødevarekvalitet ved Aarhus Universitet. Ulla Kidmose står i spidsen for forskningsprojektet

KILO KÅL OM ÅRET, GODT 30 GRAM OM DAGEN, SPISER VI PR. PERSONSTATISTIKBANKEN.DK

Forskning: Bitterstoffer i grøntsager har en gavnlig effekt på vores helbred og for måltidets sensoriske kvalitet. Derfor søger forskere og madprofessionelle trick til at få råvarer med bitter smag tilbage på tallerknen.

ARTIKEL:Tina Juul Rasmussen [ T E K S T ]

Scanpix [ F O T O ]

( › )

KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET NR . 1 / JANUAR / 20121 0

Maxveg, som skal kortlægge de sundhedsmæssige gevinster ved at spise bittert, og hvad der skal til, for at vi vil gøre det i større omfang.

− Mange kåltyper var i tidernes morgen bitre fra naturens side. For eksempel var rosenkål tidligere ekstremt bitre, men over tid er de blevet forædlede og har mistet meget af den bitre smag. Det samme gælder gulerødder, som i dag er eks-tremt søde. Vi har altså vænnet os til og efterspørger nu den sødere og mildere smag, og det gør måske, at vi vælger nogle af de bitre grøntsager fra. Vi spiser i hvert fald ikke så mange af dem længere. Derfor er det vores mål via projektet at få op-lyst om dem og få kål og rodfrugter sat på menuen igen. De er sunde for os, forklarer Ulla Kidmose.

Børn kan spise bittertDen gode nyhed er, ifølge lektor Per Møller fra Institut for Fø-devarevidenskab og Sensorik på Københavns Universitet, at vi ikke alene kan vænne os til, men faktisk også lære at holde af den bitre smag.

− Vi er heldigvis ikke født med kun at kunne lide den ene eller den anden slags mad. Men dog med smag for sødt og fedt, som modermælk jo er. Nogle mener desuden, at fordi nogle af de planter i naturen, som har en bitter smag, samti-dig er giftige, så er vi født med ikke at kunne lide den bitre smag. For at beskytte os mod det giftige. Når vi så som 2-3- årige ’får at vide’, at det er sundt at spise bittert i form af kål og andre grøntsager, har vi balladen. Men pointen er, at det kan læres, siger Per Møller.

Dokumentationen, tilføjer han, findes blandt andet i dug-friske resultater fra et fælles europæisk forskningsprojekt, hvor man fik børn i alderen 1-3 år til at spise stadig mere ar-tiskokmos, som er lidt bittert.

Mere og mere artiskokmos− Vi tog ud i en række daginstitutioner i alt ti gange og tilbød med tre forskellige metoder børnene artiskokmos − noget for

dem totalt ukendt. Den første dag havde de et gennemsnits-indtag på 40 gram, den sidste dag var det oppe på 150 gram − altså næsten en firdobling. Så, selvfølgelig kan børn lære at holde af noget, der smager lidt bittert, konkluderer Per Møl-ler. Han pointerer, at vi desuden mister en sensorisk kvalitet ved maden, hvis vi udelader den bitre smag.

− Maden bliver ganske enkelt mere kedelig. Det kan man måske leve med, men samtidig risikerer vi at blive usunde. Derfor vil det være fantastisk, hvis forældre og institutioner tidligere forsøgte sig med et mere varieret udbud af grøntsa-ger til børnene. Ligesom det ville have en signifikant sund-hedsmæssig betydning, hvis vi spiste bare 100 gram flere grøntsager om dagen.

Kål er fattigmandskostAt skabe den forandring i vores madkultur kræver viden om, hvordan vi agerer, og hvilket udbud af fødevarer vi har ad-gang til. Det skal seniorforsker Chris Kjeldsen kortlægge som et led i Maxveg-projektet.

− Historisk set har kål været en vigtig afgrøde med et højt udbytte i forhold til, hvad den krævede at dyrke, men for-nemmelsen af ’fattigmandskost’ klæber stadig til kålen. Og det kan betyde noget for vores adfærd, siger Chris Kjeldsen.

Han vurderer, at fire faktorer har betydning for at få bitter-stofferne på menuen igen.

− Smag, færdigheder i at tilberede grøntsagerne, udbud og madkultur. Det, vi spiser, er blevet en statusmarkør for, hvem vi er. Her er kål ikke højstatus.

Omvendt er det nordiske køkken en markant tilbageven-den til kål som en meningsfuld grøntsag. Hvis man også kan italesætte sundheden i kål og udvikle gode opskrifter, kan det måske få folk til at spise mere, siger Chris Kjeldsen.

( › )

Forskningsprojektet MaxvegFormålet er at udvikle nye værktøjer og strategier, som kan øge vores indtag af kål og rodfrugter med de sunde phytokemikalier. Projektet er et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Aarhus Universitetshospital og Syddansk Universitet og omfatter smagsmæssige, historisk-kultu-relle, sociologiske, sundhedsmæssige og agronomiske perspektiver. Det Strategiske Forskningsråd har finansieret projektet, som sluttes i 2014.

www.maxveg.dk

( ‹ )

NR . 1 / JANUAR / 2012 KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET 1 1

I Børnehaven Fuglsang i Aalborg har kostfagligt eneansvarlig Mette Lindorf Nielsen fået bekræftet, at ens egne præferencer i høj grad spiller ind på den professionelle holdning. Hun bryder sig ikke om grape og var overbevist om, at børnene heller ikke ville være begejstrede − men forsøgte alligevel.

− Og det kan de ganske enkelt godt lide, så nu serverer jeg ofte grape, som jo i høj grad er bitter. Så det er ikke min erfaring, at børn holder sig tilbage med det bitre. Jeg serverer også rucola. Valnødder går også fint.

− Da vi var i gang med forskningsprojektet ’Dagmar’ i børnehaven (se Kost, er-næring & sundhed 10/11, red.) fik børnene tilbudt en tallerken med mad, hvor alle smage var repræsenteret. Heller ikke her stod de af på det bitre.

Men de er også vant til den bitre smag i Børnehaven Fuglsang. Vinteren igennem serverer Mette Lindorf råkost med masser af kål.

− Vi er vist hele registret rundt: hvidkål, rødkål, grønkål, spidskål, rosenkål. Selv-følgelig er der stadig børn, der er tilbageholdende med især rosenkål, men det er ikke sådan, at de står helt af.

− Jeg har god erfaring med, at blande både sødt og surt i den let bitre kålsalat. F.eks. sure æbler og tranebær. Når alle smage er repræsenteret, glider det, siger Mette Lindorf, der har ambitioner om at give børnene gode vaner og mod på mad.

Børn og bittert Fakta:Den bitre smagDer er en genetisk betinget forskel på, hvor sensitive vi er over for den bitre smag, og derfor måske også på, hvor tilbøjelige vi er til at spise bitter mad. I forbindelse med Maxveg-projektet vil forskerne undersøge, hvor stor en del af befolkningen der er bittersensitive, for at kunne afklare, hvor mange der vil vælge at spise disse grøntsager. Og til de meget bittersensitive vil forskerne se på mulig-hederne for at camouflere den bitre smag i grøntsagerne samtidig med, at de sunde stoffer bevares.

KILDE: SENIORFORSKER ULLA KIDMOSE, AARHUS UNIVERSITET

At Work A/S - Rathsacksvej 1 - 1862 Frederiksberg - Tlf. 44 48 61 00 - E-mail [email protected] - www.atwork.dkAt Work A/S - Rathsacksvej 1 - 1862 Frederiksberg - Tlf. 44 48 61 00 - E-mail [email protected] - www.atwork.dk

2012 brochure

Bestil voresbrochure med

alle vores kurser og uddannelser

Bestil voresbrochure med

alle vores kurser og uddannelser

Flere og flere køkkenledere bliver KostvejledereFlere og flere køkkenledere bliver KostvejledereLæs på Frederiksberg eller på Internettet. Pris kun kr. 8.500,-Læs på Frederiksberg eller på Internettet. Pris kun kr. 8.500,-

Bliv Mindfulness instruktørBliv Mindfulness instruktørLæs i København, Odense, Aarhus eller Aalborg.Tilbydes som dag- og aftenhold til kr. 8.500,-Læs i København, Odense, Aarhus eller Aalborg.Tilbydes som dag- og aftenhold til kr. 8.500,-

( ‹ )

Foto

: Bør

nehu

set F

ugls

ang


I over et kvart århundrede har økonomaerne Annette Dons og Grethe Villumsen været ledere i forskellige produktionskøkkener i Århus Kom-mune. Alligevel ville kommunen have dem ud og lave mad i en vugge-stue og et levebotilbud for demente, da de blev sparet væk fra deres le-derjob. Men den gik ikke. De to ledere er nemlig tjenestemænd, og med Kost & Ernæringsforbundets hjælp har de nu i stedet fået tre års rådig-hedsløn.

Upassende arbejdeAnnette Dons blev både forundret og gal, da hun efter 29 år som leder i fire forskellige produktionskøkkener i Århus Kommune fik sin lederstil-ling nedlagt i forbindelse med en sparerunde og bagefter af kommunen blev anvist job i en vuggestue, hvor de manglede én til at lave mad til børnene.

− Som leder har jeg ikke lavet mad i et produktionskøkken i rigtig mange år, og da jeg i sin tid sagde ja til at blive tjenestemand, var det blandt andet, fordi det gav den sikkerhed, at jeg ikke bare kunne smides ud eller flyttes til helt andet arbejde. At lave mad til vuggestuebørn sva-rede hverken løn- eller indholdsmæssigt til det, jeg hidtil har arbejdet med. Så jeg ringede straks til forbundet, siger Annette Dons.

Det samme gjorde Grethe Villumsen, da hun efter 27 år som leder af forskellige produktionskøkkener også i Århus Kommune mistede sit job som led i en sparerunde og derefter fik anvist job i et kommunalt leve-botilbud, hvor hun skulle lave frokost til demente.

− Jeg kontaktede straks Kost & Ernæringsforbundet og spurgte, om det

Sejr i sag om rådighedslønLov og ret: Med Kost & Ernærings- forbundets hjælp fik to økonomaer, der mistede deres lederjob, tre års rådighedsløn. Men først fik de anvist praktisk køkken- arbejde i strid med tjenestemandsloven.

ARTIKEL:Marie Preisler [ T E K S T ]

Kissen Møller Hansen [ F O T O ]

( › )

FORBUNDETRÅDGIVER



Kontakt tillids- repræsentanten Tillidsrepræsentanten kan støtte dig i en samtale med arbejdsgiver.

Tillidsrepræsentanten kontakter forbun-dets sekretariat, som vurderer, om afskedi-gelsen er berettiget.

Hvis du ikke har en tillidsrepræsentant, kontakter du forbundet direkte.

Tjenestemænd anbefales under alle omstændigheder at kontakte forbundet, da der gælder særlige regler for afskedi-gelse.

Få hjælp til høringssvar Er du offentligt ansat, har du ret til at ’afgive høringssvar’ til din arbejdsgiver. Det vil sige en skriftlig kommentar til den påtænkte afskedigelse. Kost & Ernærings-forbundet kan hjælpe med det.

Er du privatansat gælder andre regler. Kontakt forbundet.

Kontakt jobcenteretHvis du bliver ledig i forlængelse af en afskedigelse, skal du kontakte dit lokale jobcenter på første ledighedsdag og straks derefter din a-kasse.

GUIDE ARTIKEL:Mette Jensen [ T E K S T ]

TIL HVIS DU MISTER JOBBET ...

var rimeligt, at jeg som leder og tjene-stemand gennem så mange år skulle ac-cepterer det, fortæller Grete Villumsen.

Kommunen ændrede beslutningenKost & Ernæringsforbundet tog straks kontakt til kommunen, som efterføl-gende har besluttet at give Annette Dons og Grethe Villumsen hver tre års rådighedsløn.

Det er et krav i tjenestemandsloven, når arbejdsgiveren nedlægger en tjene-stemandsstilling og ikke kan tilbyde tje-nestemanden en anden stilling, der er ’passende’ i forhold til, hvad den pågæl-dende hidtil har beskæftiget sig med.

Både Annette Dons og Grethe Vil-lumsen glæder sig over, at de straks gik til forbundet, da deres stillinger blev sparet væk. Og de tøver ikke med at råde alle i en lignende situation til straks at søge faglig bistand i forbundet:

− Jeg havde aldrig drømt om, at jeg skulle opleve det her og få brug for min fagforenings assistance i sådan en sag. Uden hjælp fra Kost & Ernæringsfor-bundet havde vi nok følt os presset til at acceptere en dårligere aftale, end vi var berettiget til. Så det betaler sig vir-kelig at være organiseret, siger Annette Dons.

» Da jeg i sin tid sagde ja til at blive tjenestemand, var det blandt andet fordi, det gav sik-kerhed for, at jeg ikke bare kunne flyttes til helt andet arbejde.ANNET TE DONS, ØKONOMA

Kontakt a-kassenHvis du er medlem af a-kassen FTF-A, kan du få rådgivning om dine rettigheder og pligter som ledig − eksempelvis retten til dagpenge og pligt til at søge job. Samt hjælp til at finde dit næste job.

Kontakt pensionskassenKontakt din pensionskasse, PKA, både hvis du bliver ledig eller får nyt arbejde.

og få:• råd og vejledning, når du skal til

jobsamtale• løn og ansættelsesforhold forhandlet på

plads med din kommende arbejdsgiver• råd om din karriere: hvor kan du bruge

dit fag og din faglighed• overblik over dine muligheder for

videre- og efteruddannelse.

Kontakt forhandlingsafdelingen eller kostfaglig afdeling: 33 41 46 60 eller [email protected]

Læs mere:www.kost.dk/jobwww.ftf-a.dk − søg ’ledig’ og ’jobsøgning’

Kontakt Kost & Ernæringsforbundet

* ko

ster

ku

n a

lm. s

ms-

taks

t.

Bliv medlem af dit fags a-kasseSå er du sikret rådgivning, sparring og en månedlig check på 17.073 kroner, hvis du bliver arbejdsløs.

Tilmeld dig allerede i dag på www.ftf-a.dk

Kun 418 kr/md

(280 kr/md efter skat)Sms* kost til 1969 og hør mere!

A-KASSE FOR KOST- & ERNÆRINGSFORBUNDET( ‹ )


SØG PENGE ...


INDEFRA

Har du mod på at gå i gang med at udvikle dig personligt eller fagligt, kan du søge penge i Kost & Ernæringsforbun-dets udviklingspulje.

Pengene kan søges både til deltagelse i kurser og til planlægning af et større projekt eventuelt sammen med kolleger.

Puljen kan ikke søges til den efteruddannelse, som er nødvendig i dit nuværende job. Den skal din arbejdsgiver betale.

Udviklingspuljen er målrettet de medlemmer, der ikke kan komme i betragtning til et legat fra Jubilæumsfonden.

Fonden kan søges to gange om året i april og oktober. Ansøgningsskemaet er på hjemmesiden. Næste frist: 2. april.

www.kost.dk/medlem/udviklingspulje

Forbundet kom ud af regnskabsåret med et overskud på godt 4,4 mio. kr. Overskuddet skyldes blandt andet, at faldet i medlemstallet ikke har været så stort som forventet, og at forbundet har haft et mindre forbrug på en række poster herunder udgifter til hovedbe-styrelsen og regionerne. Hovedbestyrelsen har besluttet, at dette års overskud bruges til at konsolidere forbundets økonomi.

I august 2011 havde forbundet godt 7.600 medlemmer.

Regnskabet er blevet revideret af forbun-dets revisionsfirma AP Statsautoriseret Revisorer, og det er godkendt af forbundets kritiske revisorer: økonoma Gitte Mikkelsen og ernæringsassisstent Sonja Snogdal.

Regnskabet er godkendt på hovedbestyrel-sens møde d. 8. december 2011.

Ønsker du et eksemplar af det fuldstændige regnskab, er du velkommen til at henvende dig til økonomichef Morten Andersson på

[email protected]

Økonomaforeningens Jubilæumsfond

KOST & ERNÆRINGS - FORBUNDETS UDVIKLINGPULJE

Årsregnskab 2010/2011

På vores Facebook-side kan du diskutere dit fag, få nyheder og stille spørgsmål. Gå ind på forbundets hjemmeside, og find linket til Facebook. Klik på ’synes godt om’, og vær med i det kost- og ernæringsfaglige netværk.

Mød forbundet på Facebook

Med en økonomauddannelse og et medlemskab af Kost & Ernæringsforbundet i hånden kan du søge et legat fra Økonomaforeningens Jubilæumsfond. Legatet uddeles hvert år på den dag, Økonomafor-eningen, nu Kost & Ernæringsforbundet, blev stiftet, den 23. april. Legatet gives som støtte til delta-gelse i relevante internationale kongresser, rejser, studier og videreuddannelse i institutionsforplej-ning og institutionskøkkeners indretning. Fondsbestyrelsen afgør, hvor mange penge det enkelte legat er på. Et legat fra Jubilæumsfonden skal anvendes til det projekt, det er søgt til, og legatmodtageren skal sende en skriftlig rapport til fondsbestyrelsen, når projektet er gennemført. Legater er skatteplig-tige, men der kan normalt opnås fradrag for udgifter til netop de formål, Jubilæumsfondens legat kan søges til. Ansøgerne får midt i april besked på, om de har fået et legat.

Legatet sendes til modtagerne den 23. april 2012. For at søge Jubilæumsfonden skal du anvende et ansøgningsskema, som du kan hente på hjemme siden eller få hos Morten Andersson, [email protected] eller 33 41 46 88. Din ansøgning skal senest den 25. marts være modtaget af formanden for fonds-bestyrelsen:Ole Hoffmann SørensenDr. Margrethesvej 23, 1. tv., 8200 Århus [email protected]

www.kost.dk/medlem/jubilaeumsfonden

Indtægterne i regnskabsåret er på ca. 43,1 mio. kr.:

Kontingent 36.731

Fondsbidrag til TR-uddannelse mv. 4.453

Renter 897

Andre indtægter herunder annoncer

997

Indtægter i alt (1.000 kr.) 43.078

Udgifterne er på ca. 38,7 mio. kr.:

Lønninger 18.193

Driftsomkostninger 8.433

Central politisk organisation 1.335

Regional politisk organisation 3.655

Strategiske indsatsområder 1.173

Kommunikation mv. 3.011

Medlemsuddannelse 1.122

Medlemskab af andre organisationer

1.736

Udgifter i alt (1.000 kr.) 38.658

Elevernes plads i hovedbestyrel-sen er ledig. Fristen for at stille op er den 13. marts. Se, hvordan du gør, på hjemmesiden.

www.kost.dk/tema/ forbund/elevvalg/2012

Elev, gør en forskel


MELLEMMÅLTIDER TILPASSET FORSKELLIGE BRUGERE / PERSONAS KARRYSUPPE OG LAKSEMOUSSE

Suppe anrettet til Sara Elisabeth som ung– en kræsen drømmer, der går på efterskole: 3½ dl nudelsuppe. Energi: 675 kJ.

Suppe anrettet til Sara Elisabeth som barn– en kræsen drømmer i børnehaven: 1½ dl blendet karrysuppe med lidt kylling og en lille skive brød. Energi: 425 kJ.

Hvem:I måltidsværkstedet på forbundets hjemmeside kan du hente inspira-tion, viden og næringsberegnede opskrifter til professionelt brug. Opskrifterne er kombineret med værktøjer til eksempelvis nærings-beregning, valg af sæsonvarer, menuplanlægning, sensorik og anretning.

Du kan også bidrage med egne, professionelle opskrifter.

Kontakt: måltidskonsulent, Camilla Blicher Lærke, [email protected]

www.kost.dk/kost/apps/ digitalmeal

Hvad:Mellemmåltider kan være særligt vigtige måltider for mange. For den ældre med meget lille appetit er det vigtigt med mange små måltider. For energiske unge skal nogle af dagens måltider serveres ’to go’ for at blive spist. Og i forbindelse med sygdom gælder alle kneb for at få mest mulig mad til at glide ned.

I måltidsværkstedet finder du ni mellemmåltider, der er tilpas-set de fire personas i hver deres livssituationer med hver deres behov. Her på siden er der suppe til Sara som barn og ung. Og mousse til Marie, der er syg, og David, der har brug for hjælp til at spise.

Hvordan:Kost & Ernæringsforbundet har udviklet et særligt personasværk-tøj. Personas er fire opdigtede brugere, som følges livet igennem − fra børn over voksen til ældre. De fire personas, Marie, David, Hugo og Sara Elisabeth skal minde om, at brugerne er menne-sker med forskelligt i bagagen og dermed forskellige forventninger og ønsker til god betjening. Ved at være opmærksom på hver enkelts særlige behov øges chancen for, at hverdagsmaden bliver spist.

De fire personas kan bidrage til en fælles forståelse for brugernes ønsker og give jer et overblik over, om I har tilgodeset alle.

DEL DINE

TIPWWW.KOST.DK/KOST/APPS/

DIGITALMEAL


Moussen anrettet til Marie, der er patient 75 g laksemousse med ½ skive hvidt brød uden skorpe og 1 citronbåd. Energi: 600 kJ

Moussen anrettet til David, som er afhængig af hjælp til at spise1 skive fuldkornsformbrød smurt med laksemousse blendet med lidt mælk. 1 skive citron til at dryppe over pureen. Energi: 850 kJ

Blød mousse

Laksemousse1 portion

10 g gelatine250 g laks2 dl fiskebouillon1,5 dl fløde, 13 procent9 g dild15 ml citronsaft4 g salt0,29 g hvid peber135 g cremefraiche, 18%75 g mayonnaise6 g dild5 ml citronsaft2 g salt0,2 g hvid peber75 g røget laks

• Gelatinen skilles og sættes i blød i koldt

vand i 5-6 min. • Blend laks, vand,

bouillonkoncentrat, fløde og dild.

• Tag gelatinen op af udblødningsvandet, og smelt den over vandbad. Afkøl herefter til håndvarm.

• Tilsæt den smeltede gelatine til moussen under omrøring.

• Tilsæt citronsaft, salt og peber, og smag til.

• Fordel laksestrimler på bunden af en form, der er beklædt med bagepapir.

• Fordel laksemoussen forsigtigt i formen, så den røgede laks bliver på bunden.

• Stil moussen koldt i 4-5 timer.

• Rør cremefraiche og mayonnaise sammen, og tilsæt dild, citron-saft, salt og peber. Smag saucen til.

• Vend moussen ud, og fjern bagepapiret.

• Server saucen til moussen.

Tip1 kg laksemousse passer til én 1 1/2 l franskbrøds-form Kan serveres med flutes Fiskebouillon og vand kan erstattes med hvidvin

Flydende suppe

Karrysuppe, grundopskrift 1 portion

7,29 g karry36 g olie185 g løg180 g blegselleri1,50 l hønsebouillon14 ml citronsaft45 ml vand til jævning14 g maizena til jævning90 ml fløde, 38 procent2,7 g salt320 g kogt hønsekød

• Svits karryen i olie, tilsæt løg, og svits endnu 2 min.

• Tilsæt blegselleri, og svits dem med i 3 min.

• Tilsæt hønsebouillon og citronsaft ,og kog under låg ved svag varme ca. 20 min.

• Rør vand og maizena til en jævning, og tilsæt jævningen under omrøring.

• Tilsæt fløde og salt, og varm suppen igennem.

• Smag suppen til, tilsæt hønsekød, og varm den igennem.

• Suppler evt. med vand til den ønskede mængde.

TipÆbletern eller hvidløg kan evt. tilsættes, og hønsekø-det kan erstattes af kogte ris, ærter osv.


Det høje indhold af smør kombineret med uhærdet rapsolie giver den unikke smag. Fedtindhold: 75% - heraf 75% mælkefedt og 25% uhærdet rapsolie.

NATUREN LEVERER RÅVARERNE OG DEN GODE SMAG.

VI LEVERER BÆGERET.

www.arlafoodservice.dk

23944_Kaergarden_2kg_Liquid_Danish_ann_184x229.indd 1 05/09/11 15.23



INDEFRA

Kost & Ernæringsforbundet uddeler svende-prøveprisen til de elever, der har afsluttet uddannelsen til ernæringsassistent med karakteren 12 i alle svendeprøvens opgaver.Prisen er på 10.000 kr. og uddeles én gang årligt. Første gang i marts 2012.Du kan være med i konkurrencen ved at sende opgaven ind til forbundet senest 15. februar.Husk også bachelorprisen, hvor fristen for indsendelse er den samme.Læs om betingelserne for at deltage:

www.kost.dk/medlem/svendeproevepris www.kost.dk/medlem/bachelorpris

SVENDEPRØVEPRIS OG BACHELORPRIS

OK13 vinker forude. Da overenskomst- forhandlinger er en lang proces, er forbere-delserne allerede i gang i Kost & Ernærings-forbundet. Kravsindsamlingen, det vil sige indsamling af ønsker til den kommende overenskomst, starter dog først efter sommerferien (staten før sommer).

Krav til OK13

Hvis du er professionsbachelor i ernæring og sundhed og ansættes som underviser ved en professionshøjskole, så er Kost & Ernæringsforbundet den aftale- og forhandlingsberettigede organisation. Det betyder, at forbundet er med til at forhandle løn og ansættel-sesvilkår. Det gælder i de tilfælde, hvor undervisningen forudsætter en grunduddannelse som professionsba-chelor i ernæring og sundhed.

www.kost.dk – OK11

Overenskomst på professionshøjskolen

Fra 1. februar bliver det muligt, for de spisesteder, der opfylder kravene, at sætte Nøglehulsmærket på sunde madretter.

I en Nøglehulsmærket madret skal der være sparet på fedt, salt og sukker og skruet op for kostfibre, fuldkorn, frugt og grønt.

Kost & Ernæringsforbundet har været med til at kvalificere mærkningen af maden og uddannelsen af de medarbejdere, der arbejder på spisestederne. I samarbejde med Fødevareinstituttet og Fødevare-styrelsen har forbundet desuden været vært for otte praktikanter, der har arbejdet med udvikling af opskrifter og interviewet spisestederne for at finde frem til ønsker og barrierer for at indføre mærket. Læs mere i et kommende fagblad.

NØGLEHUL TIL SPISESTEDER

I december blev efterlønsreformen vedtaget. Den forkorter efterlønsperioden fra fem til tre år og forhøjer samtidig efterlønsalderen gradvist fra 60 til 64 år.Først i 2023 er den nye ordning gennemført. På det tidspunkt skal man være 64 år, før man kan gå på efterløn, som man så kan modtage i tre år.Er du født før 1954, får reformen ingen konsekvenser for dig.På ftf-a’s hjemmeside kan du læse mere om, hvad reformen betyder for dig. Er du medlem af ftf-a, vil du få information i løbet af februar.

www.ftf-a.dk − søg under nyheder

Efterlønsreformen vedtaget

Sæt kryds i kalenderenÅrstræf for tillidsrepræsentanter: 24. april. Konference for lederne: 24. maj.

PROCENT AF TILLIDS-REPRÆSENTANTERNE HAR ERFARING MED, AT DER I DE SENESTE TRE ÅR ER TILFØRT FLERE OPGAVER, MEN IKKE FLERE RESSOURCERFTF: CARMA-UNDERSØGELSE AF MEDARBEJDER-INDFLYDELSE.

www.ftf.dk – analyse. Læs lederen, side 5

Foto

: Hen

rik

Fryd

kjæ

r

2 0 KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET NR . 1 / JANUAR / 2012

ARTIKEL:Mette Jensen [ T E K S T ]

Envision [ D E S I G N P O S T K O R T ]

Fakta:Fokusgrupper om den kost- og ernæringsfaglige profession• 12 fokusgrupper med i alt 60 deltagere • i alt 45 timers samtale om kost, ernærings- og sundheds-

fagligt arbejde• deltagerne repræsenterer land og by, alle uddannelser,

forskellige aldre, arbejdspladstyper m.m.Alle informationer samles i en rapport, der udkommer i løbet af foråret.

De fem kerneværdierKost -og ernæringsfaglige sætter disse fem idealer højest i arbejdet:

AnsvarlighedFås ved at bidrage til at samarbejdet i service og produktion fungerer optimalt, levere til tiden og efter anbefalingerne

Bruger- og patientorienteretNår service og måltider stemmer med brugernes behov og forventninger

Faglig stolthed Fås ved at arbejde med gode råvarer, egenkontrol, men også ved at vejlede og bruge sin viden om ernæring. Giver synlighed og anerkendelse.

KvalitetsbevidsthedMåltider af kulinarisk, sensorisk, ernæringsmæssig og sikkerhedsmæssigt høj kvalitet

ProfessionalismeOpnås ved at udnytte sin faglighed til at se helheder, bevare overblik, kommunikere

KILDE: OPSAMLING FRA DE 12 FOKUSGRUPPER.

Ordforklaring: Profession Kost & Ernæringsforbundet har i forbindelse med projektet valgt at bruge begrebet profession om et erhverv, der har:• fælles faglige standarder for veludført arbejde• fælles uddannelse og fælles erfaringer, som giver autoritet• fælles faglig verdensanskuelse


Alle møder mindst én gang i livet omsorgen fra kost- og ernæringsfag-lige. Det kan være på hospitalet, i dag- eller døgninstitutioner, måske i skolen, i kantinen på arbejdspladsen eller sågar i fængslet. Eller når de som ældre har brug for hjælp til hverdagsmaden.

Den tanke, at der ikke var nogle i disse institutioner, der på professi-onel vis, tog sig af disse mange måltider, gør det tydeligt, hvilken ind-sats den kost- og ernæringsfaglige profession yder. Men der er for lidt opmærksomhed på indsatsen i omverdenen, blandt politikere og andre. Og det skal der ændres på, mener Kost & Ernæringsforbundet.

Der arbejdes for folkesundhedenForbundet er derfor sammen med medlemmerne i gang med et større brandingprojekt. Brandingen er rettet mod omverdenen, men også mod medlemmerne selv. Alle skal være bevidste om den kost- og ernæringsfag-lige indsats. Uanset om der arbejdes over gryderne, med indkøb, ledelse, planlægning og servering eller vejledning i sundhed og forebyggelse.

Som Ghita Parry, formand for Kost & Ernæringsforbundet sagde, på regionernes midtvejsmøder, hvor branding blev drøftet, så skal alle kost-, ernærings- og sundhedsfaglige have gjort sig tanker om, hvordan de via deres job indgår i arbejdet for folkesundheden. Uanset om de ar-bejder med madproduktion, undervisning, vejledning eller andet.

Det man siger, er man selv De tanker har medlemmerne haft lejlighed til at gøre sig i 12 fokusgrup-per, som forbundet inviterede til i foråret.

Her har medlemmerne fortalt om de vaner, normer og idealer, der kendetegner de måder som kost-, ernærings- og sundhedsfaglige udfø-rer arbejdet på. Eksempelvis hvor de arbejder, med hvem de samarbej-der, hvilke brugere de yder omsorg, hvordan de oplever sig selv som fag-personer. Og ikke mindst, hvilke udfordringer de ser i andres fordomme om det offentlige måltid. ( › )

Mestre i mad og sundhedProfession: Kost- og ernæringsfaglige tager an-svar for op mod en million måltider om dagen, og de gør det professionelt − de mestrer mad og sundhed. Forsvandt disse måltider fra det offentlige bord, ville det være et hårdt slag mod folkesundheden.


Perspektiv:Vi skal have blik for udfordringerne

Vi er i gang med at bygge en platform, hvorfra kost-, ernærings- og sundhedsfaglige kan skue ud over faget og få øje for, hvilken betydning faget har for offentligheden, siger Ghita Parry, formand for Kost & Ernæringsforbundet.− Jeg forventer, det vil forstærke processen, der gør os bevidste om, hvem vi er som professionelle fagpersoner. At det er os, der sørger for, at ældre ikke underernæres, at tykke børn bremses i vægtøgningen, syge får den vejledning, de har behov for osv.− Samtidig vil kerneværdier og branding give medlemmerne god rygstøtte til at gå ud og fortælle om fagets betydning og dermed skabe respekt om fagligheden. Det nye slogan, ’Mestre i mad og sundhed’, rummer et stort udviklingspotentiale. Men også udfordringer, mener formanden.− Det rummer en forpligtelse til at yde max. At have blik for at udfordre sig selv og kollegerne − og medarbejderne, hvis man er leder. Og til at erhverve sig nye kompetencer, hvis det kniber. Hvis man ikke er der, hvor professionen samlet set gerne vil være − så skal man gå efter det, opfor-drer formanden. − Der er brug for flere stærke holdninger, vove-mod og udmeldinger for at blive respekteret og for at påvirke omverdenen. Vi skal være de skarpeste knive i skuffen og bliver det, hvis vi udnytter vores faglighed til fulde. At være fagligt stolt, som medlemmerne taler om i de fem kerneværdier, betyder også at være villig til at vise en anden vej end den, politikerne har udstukket.− Man skal lytte, men ikke lade stå til. Som professionel i hjertet accepterer man ikke de hurtige løsninger, men bruger tværtimod sin faglighed til at vurdere, hvad der skal til for at forbedre folkesundheden, siger Ghita Parry. − Brug det ’værktøj’, som ligger i debatten om professionen og ikke mindst i udsagnet ’Mestre i mad og sundhed’. Se på dit tilbud, og spørg dig selv: lever det op til udsagnet? Lad det være lakmusprøven i fremtiden.

− Det viste sig, at uanset hvordan man arbejder med mad og sundhed, er der et fælles, fagligt udgangspunkt. Alle har nogle værdier eller mål, de arbejder på at indfri i det daglige arbejde. Det handler om faglig stolthed, kvalitetsbevidsthed, ansvarlighed, professionalisme, bruger- og patientoriente-ring, siger Judi Olsen, chef for kostfaglig afdeling i Kost & Er-næringsforbundet (se fakta).

Og præcis disse værdier har været udgangspunktet for for-bundets og medlemmernes nye brandingmateriale.

Mestre i mad og sundhedMålet er, at kost-, ernærings- og sundhedsfaglige såvel som forbundet fremover sætter massivt ind på at synliggøre de of-fentlige måltiders betydning og den professionelle omsorg og viden, der ligger bag hvert måltid.

Både de grundlæggende værdier i professionen og de pro-fessionelles to roller, rollen som eksperter og rollen som om-sorgsgivere, ligger bag udsagnet ’Mestre i mad og sundhed’.

− Så er det er op til hver enkelt at afgøre, om hun eller han er verdensmester eller lokal mester. Vidensmester eller hånd-værksmester, siger Judi Olsen.

Under alle omstændigheder er en mester den, der viser, hvad der skal til for at tilbyde sundhed og sanselige måltids-oplevelser. Og med det nye slogan ønsker forbundet at give medlemmerne et værktøj til at skabe et højt omdømme for kost- og ernæringsfagliges profession.

Billeder på kost-, ernærings- og sundhedsfagligeDer er foreløbigt trykt tre plakater og fire postkort med forskellige udsagn, der bakker op om det overordnede statement ’Mestre i mad og sundhed’. De øvrige finder du på hjemmesiden. Postkort og plakater fås hos Berith Lundberg, [email protected]

Kontakt vedrørende projektet: chef for kostfaglig afdeling, Judi Olsen, [email protected] og projektleder Karen Leth, [email protected]

( ‹ )


Det gode, danske morgenbord

består af både klassiske og nye brødtyper.

Vi sørger for, at din fryser er fyldt med noget for

enhver smag.

”Morgenbrød med krummer iDe nye grove morgenbrød fra Schulstad Bake-off skaber fornyelse i morgenbrøds-sortimentet og sikrer et moderne, konkurrencedygtigt udbud, der efterkommer mange forbrugeres ønske om groft brød.”

Håndværker

Håndværker mixkasse

Grov håndværker Gulerodshåndværker

Fuldkornshåndværker bagt med en ny fuldkornstype, der giver en meget flottere volumen på brødene og en rigtig sprød skorpe, som man kender det fra almindelig håndværker. Drysset er ændret til en blanding af hvide og blå birkes, for at skabe større variation.

Græskarkernehåndværker bagt med fuldkornsdurum, græskarkerner og malt

Vi har samlet 3 af vores bedst sælgende klassiske morgenbrød i en mixkasse, som indeholder flest af de traditionelle og velkendte håndværkere, da det stadig er det mest populære morgenbrød. Derudover indeholder mixkassen gulerodshåndværkere og grove håndværkere, så der kan skabes variation i brødkurven, uden at der skal købes flere forskellige varenumre.

bure

aufr

yden

sber

g.dk

Havrestykke bagt med grovvalsede havregryn og fuldkornsdurum

Udviklet i samarbejde med:

Du kan altid finde næringsværdier og læse mere om vores produkter på www.schulstadbakeoff.dk

En ordentligmundfuld

28777 LU Morgenbrød KostErnæringogSundhed 210x270.indd 1 16/11/11 14.41


Blå bog:Diana HierbækGjellebøl, 30 årUddannet kok hos Jan Hurtigkarl & Co. i 2002, professionsbachelor med speciale i sundhedskommunikation i 2006. I gang med Master of Public Management på Syddansk. Projektansat på Rigshospitalet indtil december 2011. Kontakt: [email protected]

Fordi verdenstår stilleikke


Hun er, hvad hun selv kalder ’tredjegenerationsbelastet’. Hendes mor-far var kok, hendes far og mor har altid drevet restaurant, og nu har hun selv svendebrevet stående på kaminhylden.

− Det har altid ligget lige for, at jeg også skulle være kok, og jeg lærte rigtig meget af Bo Beck, som var køkkenchef, da jeg var i lære. Men jeg vidste hele tiden, at jeg ville læse videre, fortæller 30-årige Diana Hier-bækGjellebøl.

Har reduceret madspildetHendes higen efter mere lærdom førte i første omgang til en professions-bachelor i sundhed og ernæring med speciale i sundhedskommunikation.

Drømmen var at arbejde med arbejdsmiljø, men der var ikke job at få som nyuddannet professionsbachelor. Alle veje kan dog som bekendt føre til Rom, og med et par afstikkere andre steder hen fik Diana via en tidsbegrænset projektansættelse på Rigshospitalet mulighed for at starte på endnu en uddannelse: Master of Public Management på Syddansk Universitet. Første semester til 50.000 kr. blev betalt af arbejdsgiveren mod at arbejde på fuld tid i stedet for 30 timer om ugen.

− De fandt ud af, at når jeg får en opgave, bliver den løst. Jeg har væ-ret projektansat til at minimere madspildet, og fra april til oktober i år sparede vi 700.000 kr. og reducerede madspildet på visse afdelinger med 50 procent via en holdningsbearbejdelse, som jeg har stået for, fortæller hun.

Vil skaffe ny videnRom eller ej, projektansættelsen udløb i december, og igen står Diana HierbækGjellebøl uden job og uden ide om, hvordan hun skal finansiere næste semester.

− Min drøm er at finde samarbejdspartnere, der vil være med til at skabe viden om fremtidens køkkendrift. Der findes ingen samlet viden om, hvilke produktionsmetoder, måltidsløsninger osv. der giver de bed-ste resultater, når det gælder om at få så meget mad som muligt i maven på patienterne og samtidig gøre det økonomisk fornuftigt. Den viden vil jeg gerne skaffe. Jeg tror, der ligger et besparelsespotentiale på 1-1,5 mia. kroner, hvis man tænker fremtidens måltidsløsninger ind allerede nu, hvor man er i gang med at planlægge de nye sygehuse. Og en sådan viden kræver uddannelse, mener Diana HierbækGjellebøl.

− Det er supervigtigt at videreuddanne sig, fordi man med viden kan agere i verden, og fordi verden ikke er statisk. Der sker hele tiden noget nyt. Mange af de tanker, jeg gør mig, f.eks. om fremtidens måltidsløs-ninger, hænger sammen med det strategiske overblik, jeg får via min uddannelse, siger hun og pointerer, at det handler om mere end videbe-gærlighed og indflydelse.

− Jeg føler mig forpligtet til at bruge mine evner, så de kommer mit fag og fremtidens patienter til gode. Det ville være tarveligt af mig ikke at gøre det, når jeg nu kan.

Profil: Diana HierbækGjellebøl er blevet siddende på skolebænken, siden hun forlod folkeskolen. Nu jagter hun fremtidens bedste måltidsløsning.

ARTIKEL:Tina Juul Rasmussen [ T E K S T ]

Sif Meincke [ F O T O ]

01

02

03

04

05

MIN HVERDAGMIN FAMILIE: Min mand har en dreng på 10, sammen har vi en søn på to år. Min mand er min bedste ven, han giver fantastisk opbakning.

MIN BIL: En Toyota Aygo, så det er ikke bilen i sig selv, men friheden, jeg værdsætter – jeg kunne jo fortsætte med at køre derudaf ...

VORES GÅRD: I sommer-huset er der højt til himlen og kort til vandet. Superfanta-stisk at kunne være udendørs det meste af tiden.

MIN KOKKEKNIV: Jeg købte den som kokkeelev og bruger den stadig. Det er vigtigt at få noget ordentligt, når familien samles.

MIN BUE: Det kræver ro og koncentration, når jeg skal ramme. Det er sindssygt svært, men jeg øver mig, så jeg kan få jagttegn − så skal jeg ud og skyde aftensmaden.

( ‹ )


ARTIKEL:Karen Witt Olsen [ T E K S T ]

Peter Sørensen [ F O T O ]

Fakta:Fedtafgift- omfatter mættet fedt, hvis indholdet

overstiger 2,3 procent i visse fødevarer- afgiften er 16 kr. pr. kilo mættet fedt i

fødevaren- gælder f.eks. for kød, mælk, fløde, smør

og margarine- køkkener afregner til leverandører- ingen undtagelser for ældresektor og

sygehuse- ingen midler afsat til økonomisk kompen-

sation- trådte i kraft den 1. oktober 2011.

Økologi - målsætning om min. 60 procent økologi i

de offentlige køkkener inden 2020 (sølvspisemærket)

- uklart om de 60 procent måles i kroner eller kilo

- 56 mio. kr. afsat til uddannelse, informa-tion og projektstyring

- udmeldt af fødevareministeren i novem-ber 2011.

Ny nordisk mad- Nordisk Råd har bedt Nordisk Ministerråd

revidere sin strategi for Ny nordisk mad, så den i fremtiden også omfatter offent-lige køkkener

- Nordisk Råd har særligt fokus på sygehus-køkkenerne

- udmeldt i november 2011.


Krav til menuen i de offentlige køkkener er der nok af: Et flertal af politikerne på Christiansborg vil have mindre fedt − og har indført en fedtafgift. Fødevareministeren vil have minimum 60 procent økologi inden 2020. Nordisk Råd vil have mere ny nordisk mad, mens sundheds- samt social- og inte-grationsministeren fortsat vil have fokus på næ-ringsrig kost til syge, småtspisende og underernæ-rede.

Stadig flere politiske krav− De seneste 10 år har særligt Christiansborg-poli-tikerne blandet sig stadig mere i, hvad der skal ser-veres fra de offentlige køkkener. Kravene er mulig-vis legitime, men detailstyringen er absurd. Det gør det svært for lederne af køkkenerne at navi-gere i hverdagen, siger professor i Statskundskab ved Syddansk Universitet (SDU), Kurt Klaudi Klau-sen.

De politiske krav strømmer til, uden at der sam-tidig følger penge med. Tværtimod. De fleste of-fentlige køkkeners budgetter er skåret ned. Kom-munerne udliciterer − og opskriften på at koordi-nere og prioritere de mange forventninger må le-derne i de offentlige køkkener selv opfinde.

Skal man som leder af et offentligt køkken undgå at blive blæst omkuld, skal man have en

Mange om menuenPolitik: Kravene til de offentlige køkkener stiger stadig: Mindre fedt, mere økologi og ny nordisk mad − men stadig tilpasset underernærede. Ekspert opfor-drer lederne af køkkenerne til at skære igennem og melde klart ud.

plan − og tale tydeligt, siger professor Kurt Klaudi Klausen.

− Jeg vil opfordre lederne til at få en strategi, skære igennem − og melde klart ud. Sig f.eks.: "in-den for de her økonomiske rammer prioriterer jeg sådan og vil gøre sådan".

Hvis strategien også meldes klart ud, hjælper hun eller han både sig selv, sine medarbejdere og brugere.

Og det er netop, hvad to offentlige ledere gør i Jylland.

De skal ha’ det, de vil ’haI Hjørring er Kirsten Holst leder af kommunens køkkenområde. Hver dag laver hendes køkkener mad til møde- og gæstebespisning samt 1.400 visi-terede brugere. Gennemsnitsalderen er over 80 år, og 70 procent af brugerne er småtspisende.

− Køkkenområdet er ansvarlig for, at de ældre indtager al den energi, der er mulig. Uanset om folketingspolitikerne med den nye fedtafgift me-ner, at vi alle skal spare på fedtet. Det er ikke hold-bart i ældrebespisningen, siger hun.

Kirsten Holst forklarer, at det i ældresektoren er vigtigt, at der serveres mad efter ønske, og at ma-den kan genkendes, lides og tygges. Og trods den nye fedtafgift på 16 kr. pr. kilo mættet fedt, bliver ( › )

2 8 KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET NR . 1 1 / DECEMBER / 2011

Synspunkt: Synspunkt:Redskaberne er klarSocial- og integrationsminister Karen Hækkerup (S) er opmærksom på de faglige udfordring i de mange krav til offentlige køkkener. Fagbladet har spurgt, hvordan hun mener, køkkenerne skal navigere, og om hun koordinerer ønsker og krav med øvrige mini-stre:

Hvordan kan offentlige køkkener holde fokus på f.eks. småtspisendes behov, når de samtidig skal bruge ressourcer på fedtafgift og økologi?

− Det er vigtigt, at de borgere, der har brug for madservice, får den kost og ernæring, de har behov for. Og den opgave kan spænde bredt for kommunerne, fordi nogle borgere har behov for en særlig indsats for at genvinde appetitten, mens andre får leveret maden, fordi de ikke selv kan stå i køkkenet. Sammen med nye anbefalinger og en fedtafgift, der skal indgå i regnestykket, er jeg opmærksom på, at opga-ven kan være en faglig udfordring for de mange køkkenmedarbejdere, som dagligt tilrettelægger, køber ind og laver maden til borgerne, siger social- og integrationsministeren.

Samarbejder ministeren med andre ministre, ministerier og politikere for at sikre koordinering og prioritering af de mange krav til menuen?

− Fødevarestyrelsen og Sundhedsstyrelsen har deltaget i arbejdet med at udvikle kvalite-ten af kommunernes madservice sammen med Social- og Integrationsministeriet. Med satspul-jeprojektet ”God mad − godt liv” har vi sikret de kommunale politikere og deres køkkenmedar-bejdere flere gode redskaber og metoder til, hvordan ressourcerne kan bruges bedst muligt. Nu sætter vi igen fokus på området med en national kosthandlingsplan for ældre. Både Fødevarestyrelsen, Sundhedsstyrelsen og Kost & Ernæringsforbundet inviteres snarest til at deltage i arbejdet, så vi kan finde et fælles fodslag, siger Karen Hækkerup.

Skarpere prioritering Ghita Parry, formand for Kost & Ernærings-forbundet, opfordrer politikerne til at koordi-nere de mange krav til offentlige køkkener:

− Det er dejligt med stor interesse og bevå-genhed over for offentlige køkkener. Og godt at mange ministre har høje ambitioner for den offentlige mad. Men hvis ikke kravene følges af flere ressourcer, tvinger det lederne af køkke-nerne til at prioritere. Skarpt endda. Hvis der skal nås resultater.

Økologi er fremsynet, når man ser på miljøet. Men økologi løser for eksempel ikke problemet med underernæring af syge og ældre. Og her virker fedtafgiften direkte modsat.

Bekæmpelse af underernæring kan derimod spare mange penge ved kortere indlæggelses-tid og færre genindlæggelser − penge, der kan gå til økologi, eksempelvis.

Jeg opfordrer ministrene til sammen at prioritere, hvad der skal stå øverst på menuen? Presses alt igennem på én gang, udfordres madkvaliteten såvel som arbejdsmiljøet i køkkenerne. Det vil gå ud over brugerne.

der ikke lavet om på menuen i Hjørring.

− Mine brugere er nordjyske landboer. De skal ha’ det, de vil ha’. F.eks. øllebrød med fløde-skum, kartoffelmos på smør og sødmælk, sovs med pandeafkog og frugtgrød med fløde. Der skal virkelig noget krudt til for at lokke de danske institutioners kostanbefalinger på 9.000 kilo-joule ned.

Regningen er klarSå snart Kirsten Holst fik nys om fedtafgiften, der trådte i kraft d. 1. oktober 2011, regnede hun merudgiften ud. Og de 500 - 600.000 kr. er nu indregnet i budgetterne for 2011 og 2012.

− De ældre i Hjørring Kom-mune får ikke anden mad og kommer ikke til at mærke fedt-afgiften. Det er udmeldt til for-valtning og politikere, siger le-deren af Hjørring Kommunes køkkenområde.

Kød skal der tilLidt længere mod syd − på År-hus Universitetshospital, Ris-skov, har cheføkonoma Ole Hoffmann Sørensen også haft regnemaskinen fremme. Som økonomisk ansvarlig for Cen-tralkøkkenet, der hver dag laver mad til ca. 850 sygehuspatien-ter og knapt 300 kantinebru-gere, har han regnet på fødeva-reministerens krav om min. 60 procent økologi inden 2020.

− Det er umuligt for os at ind-føre den ønskede økologi inden for de eksisterende budgetter. Økologiske varer koster ekstra, og vi kan ikke hente den merud-gift hjem ved at lave om i pa-tienternes kost. Vores kost er næringsberegnet og opfylder blandt andet syge og småtspi-

Ministre med indflydelse på ’menuen’

• Fødevareminister Mette Gjerskov• Sundhedsminister Astrid Kragh• Børn- og Undervisningsminister Christine

Antorini• Social- og integrationsminister Karen

Hækkerup• Skatteminister Thor Möger PetersenDertil kommer lokal- og regionalpolitikere samt nationale politikere, der er med til at vedtage f.eks. fedtafgift og finanslov.

2 9NR . 11 / DECEMBER 2011 KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET

HOVEDSTADENJobrotationsprojektons 8. februar, kl. 14-16Erhvervsskolen Nordsjælland, Lokale Leonora, Milnersvej 48, Hillerød

Ledigheden stiger både blandt nyuddannede og medarbejdere, der har haft job længe.Vi ønsker at fastholde lediges viden og samtidig give medarbej-derne på din arbejdsplads ny viden. For at afklare mulighederne for at gennemføre jobrotati-onsprojekter for ernærings-assistenter, økonomaer og professionsbachelorer indkaldes til møde. På mødet informeres om jobrotation, vikarer, øko-nomi og tidsplan samt det kost- og ernæringsfaglige indhold.Om din arbejdsplads vil deltage? Og hvilke behov du har for opkvalificering af medarbejdere?Læs mere på regionens hjemmeside.Pris: Gratis – kun for medlemmerOplysning: Regionsformand

Alice Linning, [email protected], 23 37 86 74Tilmelding: Stella Bangsbo, 33 41 46 75, [email protected]: 30. jan.

SJÆLLANDMærkningsreglerons 14. marts, kl. 15-17Holbæk Sygehus, Auditoriet, Gl. Ringstedvej Indgang L, 1. sal

Hvad skal der stå på etiket-ten, når køkkener pakker nødder, sandwich eller andre ting til salg?Lisa Lindsted, Fødevareregio-nens Rejsehold, forklarer, hvordan varerne skal mær-kes, fortæller om Fødevare-regionernes fokuspunkter og opdaterer os på de nyeste regler.Holbæk Sygehus byder på kaffe og stiller eftermiddags-sulten.Pris: Medlemmer: 50 kr., elever og studerende: 15 kr.Ikke-medlemmer: 100 kr.Elever og studerende: 15 kr.Betales på dagen.Oplysning: Carina Christie Pedersen, [email protected]

Tilmelding: Stella Bangsbo, 33 41 46 75, [email protected]: 5. mar.

Forandringer på arbejdspladserne– for tillids- og arbejds-miljørepræsentanterons 28. marts, kl. 14-16.30Selandia, Valbyvej 69, Sla-gelseForandringens vinde har blæst i mange år, og det ser ikke ud som om, de har tænkt sig at lægge sig. Forandringer skaber utryg-hed: Skal jeg arbejde på en anden adresse? Skal jeg løbe hurtigere? Ned i tid? Måske er der slet ikke brug for mig? Morten Seerup, arbejdsmar-kedskonsulent i forbundet, fortæller, hvad du kan gøre, når der er ændringer i sigte.Pris: GratisOplysning: Regionsformand Rikke Kristensen, [email protected], 23 37 85 07Tilmelding: Dorte Bjørn, [email protected] – oplys medlemsnummerFrist: 16. mar.

REGIONER

− og vi spiser alt, alt for meget. Så meget, at vi dør af det.Som kost-, ernærings- og sundhedsprofessionelle har vi et medansvar for at ændre brugernes vaner.

Og selvom det ikke er let, så kan vi skære mindst 15 procent af saltet bort, uden at gå på kompromis med smagen.

Levnedsmiddelingeniør Jacob Damgaard, partner i CPH Good Food, fortæller, hvordan salt påvirker smagen, metodikken og sundheden. Vi diskuterer, hvordan vi kan begrænse salt i hverdagsmaden og efterleve Saltpartnerskabets anbefaling.

REGION HOVEDSTADEN

tor 23. februar, kl. 14-17Restaurant Stævnemødet, Bystævneparken 3, Brønshøj

REGION SJÆLLAND

ons 22. februar, kl. 14.30-17.30Slagelse Sygehus, Ingemannsvej 18, Kantinen v/vandet, Slagelse

Vi elsker salt

REGION SYDDANMARK

ons 8. februar, kl. 14.30-17.30Syddansk Erhvervsskole, Boulevarden 36, 7100 Vejle

REGION MIDTJYLLAND

man 20. februar, kl. 14.30-17.30Regionskontoret, Marienlystvej 14, Virklund, Silkeborg

HUSKat tjekke hjemmesiden

i din region. Her er flere oplysninger:

region.kost.dk

Pris: Medlemmer 250 kr., elever og studerende dog kun 65 kr. Ikke-medlemmer: 500 kr.

Tilmelding: Stella Bangsbo, 33 41 46 75, [email protected]

Oplysning: hos regionsformanden, se side 31

( › )

sendes behov, og vi kan ikke ’bare’ udskifte f.eks. kød med råkost − uanset om det er øko, siger cheføkonomaen.

For at være på forkant er Cen-tralkøkkenet så småt i gang med at lægge om til økologisk. Startende med de billigste basis-varer som mel, gryn, ris, pasta samt mælk og er afventende over for de dyreste som kød og ost.

− Vores strategi er, at kvalitet og næring går forud for økologi. Det skal være 1. klasses varer, og patienterne skal have den nød-vendige energi hver dag. Vi skal bruge minimum 1 mio. kr. mere om året alene på basisva-rerne, og den regning bliver sendt videre til sygehusafdelin-gerne, der får mad fra os, siger han.

Vi kan og vilOle Hoffmann Sørensen forkla-rer, at det er muligt, at mindre køkkener, der primært bespiser raske børn, unge og voksne, kan omlægge til økologi ved at æn-dre menu og måltidsproduktion − uden ekstra penge. Men det går ikke i Centralkøkkenet. Dels kan køkkenet ikke uden videre ændre i kosten − og samtidig til-godese patienterne. Dels laver køkkenet i forvejen det meste selv, og endelig har køkkenet al-lerede i mange år haft fokus på madspild.

− Det handler ikke om, at vi ikke vil − eller ikke kan − kun at vi skal bruge flere penge og have leveringssikkerhed,” siger Ole Hoffmann Sørensen. ( ‹ )


3 0

gentager vi successen og debatterer med de to tillids-valgte i hovedbestyrelsen. Og vi tager hul på OK 13: hvad er der af krav og ønsker til den nye overenskomst?Mødet begynder med en let anretning.Pris: Gratis og kun for tillids-valgte medlemmer.Oplysning: Ulla Rosenfeldt, 21 34 18 76, [email protected]: Dorte Bjørn, [email protected] - Oplys medlemsnummerFrist: 12. mar.

MIDTJYLLANDKaffe, vin og suppeons 1. februar, kl. 15.30-19Hørkram, Torshøjvej 59, Kolt, Hørning

Vi skal høre om kaffekvali-tet: betyder det noget, hvilke bønner man brygger på, hvor meget får man ud af bønnerne, og er der sam-menhæng mellem pris og kvalitet?Vi får samtidig et bud på, hvilken vin der serveres til hvilke retter?Adgangsbilletten til mødet er en suppeopskrift. Mail den til regionsformanden ([email protected]).Obs: vi har brug for fire arbejdspladser, der leverer suppe til mødet. Se hjemme-siden.Pris: Gratis – kun for medlemmerAntal: højst 60Oplysning: Regionsformand Jette Nielsen, [email protected], 23 37 90 84Tilmelding: Stella Bangsbo, 33 41 46 75, [email protected]: Straks.

Ledelse af primadonnaer tor 9. februar, kl. 16-18FTF, Virklund

FTF Region Midjylland inviterer til fyraftensmøde med Helle Hedegaard Hein:Primadonnaer er virksomhe-dens største aktiv, fordi de er kloge, kreative og initia-tivrige. Men de er på for-hånd stemplet som ledelses-

fremmede, egenrådige og selvhøjtidelige - og hysteri-ske og barnlige, når de ikke får deres vilje! Men det er en misforståelse, og ledelsen af dem er ofte baseret på forkerte forestillinger om, hvad der driver dem.Oplysning: Jette Nielsen, [email protected], 23 37 90 84Tilmelding: Brug link eller www.ftf.dk,Frist: 2. feb.

Tilbagetræknings- reformen tir 28. februar, kl. 15.30-17.30Regionskontoret, Marienlystvej 14. Virklund, Silkeborg

Sammen med FTF-A invite-rer vi på et overblik over den nye tilbagetræknings- reform: Hvordan ser refor-men ud fra 2012, hvor lang tid udskydes efterlønsalde-ren, hvordan er dine mulig-heder for at gå på efterløn, og hvad er konsekvenserne, hvis du vælger at træde ud af ordningen.Antal: højst 60Oplysning: Regionsformand Jette Nielsen, [email protected], 23 37 90 84Tilmelding: Stella Bangsbo, 33 41 46 75, [email protected]: 22. feb.

Chokolademan 5. marts, kl. 15-18Djurs Mad, Industrivej 27, Auning

Helge Sørensen fra Odense Marcipan viser os de sidste nye produkter. Vi får også noget til den søde tand.Pris: Gratis – og kun for medlemmerAntal: højst 30Oplysning: Jette Nielsen, [email protected], 23 37 90 84Tilmelding: Stella Bangsbo, 33 41 46 75, [email protected]: 27. feb.

Trivsel, arbejdsglæde og vaner tor 8. marts, kl. 18-20.30Regionskontoret, Marienlystvej 14, Virklund, Silkeborg

Alle ved, at glæde, trivsel og motivation er altafgørende for både indsats og resultat. Men hvilke vaner har vi, når det gælder om at kalde smilet frem eller få et godt grin? Er vi bedre til at hente energi fra andre − end til selv at byde ind?Torben Wiese giver os værktøjer, ideer og svar på, hvad der skaber arbejds-glæde, trivsel og passion?Pris: Gratis – og kun for medlemmerAntal: højst 100Oplysning: Regionsformand Jette Nielsen, [email protected], 23 37 90 84Tilmelding: Stella Bangsbo, 33 41 46 75, [email protected]: 13. feb.

NORDJYLLANDStress, hvor sjovt er dettor 15. marts, kl. 19Selma Lagerløfsvej 2, Aalborg

Stress er blevet en folkesyg-dom, og det er jo ikke noget at grine af. Humoren kan dog alligevel være et godt redskab, når man vil undgå, at hverdagstravlheden sætter sig. Det fortæller Karen-Marie Lillelund om i et livsbekræftende foredrag. Hun giver også et bud på, hvordan man bruger humo-ren overalt.Pris: Gratis. For alle Sundheds-kartellets medlemmerAntal: højst 30Tilmelding: Marian Aagaard, 21 34 20 63, [email protected]: 26. feb.

KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET NR . 1 1 / DECEMBER / 2011

SYDDANMARKStormøde for tillidsvalgte – område Syd: Frederica, Haderslev, Kolding, Sønderborg, Tønder, Vejle og Aabenraatir 31. januar, kl. 13-15.30Othello Plejecenter, Herford- parken 1, Fredericia

Vi drøfter OK13 og arbejds-miljøarbejdet, hører nyt fra arbejdspladserne og regio-nen og drøfter forslag til arrangementer og stormø-der i regionen.Mødet begynder med en let anretning. Og slutter med en rundvisning på Othello.

Pris: Gratis og kun for medlemmerOplysning: Ulla Rosenfeldt, 21 34 18 76, [email protected]: Dorte Bjørn, Oplys [email protected]: hurtigst muligt.

Stormøde for tillidsvalgte – område Fyn og Øernetir 28. februar, kl. 12-15Kold College

Vi drøfter OK13 og arbejds-miljøarbejdet, hører nyt fra arbejdspladserne og regio-nen og drøfter forslag til arrangementer og stormø-der i regionen.Mødet begynder med en let anretning.Pris: Gratis og kun for medlemmerOplysning: Ulla Rosenfeldt, 21 34 18 76, [email protected]: Dorte Bjørn, [email protected]. Oplys medlems-nummerFrist: 22. feb.

Stormøde for Regionenons 21. marts, kl. 12-15Vejen Idrætscenter, Peters- mindevej 1, Vejen

Mange steder skæres der i vores stillinger, og frivillige bliver bedt om at hjælpe til i køkkenet eller cafeen efter behov. Hvad er rimeligt at bede frivillige om? Kom og vær med i debatten. På mødet

Hvis du ikke er medlem af forbundet, kan du kun deltage i aktiviteter, hvis: • du ikke kan blive medlem

af forbundet (ingen kost faglig uddannelse)

• du er kost- og ernærings-faglig, men medlem af anden forhandlingsberet-tiget organisation på grund af dit job.

NR . 10 / NOVEMBER / 2011 KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET 3 13 1

KOST, ERNÆRING & SUNDHEDFagblad for kost- og ernæringsfagligeUdgivet af Kost & Ernæringsforbundet89. årgang

Redaktør: Mette Jensen, journalistAnsvarshavende redaktør: Ghita ParryLayout: Jørn Thomsen/ELBO A/STryk: Jørn Thomsen/ELBO A/SForsidefoto: Sif Meincke

Næste nummer udkommer: 23. februar (nr 2)Næste frist for indlæg: 20. februar (nr 3)Regionsarrangementer: 2. februar (nr 2)

Oplag: 8.600Medlem af Dansk FagpresseISSN 2244-9167

ANNONCERFormater, priser og fristerwww.kost.dk/kokkenliv/annonceFrist for nr. 2 er 2. februar (udk. 23 februar)

Stillingsannoncer i bladetPrisen er 24 kr. pr. spaltemillimeter for sort-hvid og 33 kr. for farve. Priserne er ex moms.

Stillingsannoncer på nettetStillingsannoncer, der bringes i Kost, ernæring & sundhed, lægges gratis på hjemmesiden. Stillingernekan også annonceres alene på hjemmesidenpris 2.500 kr. ex. moms. Se mere på www.kostjob.dk

AnnoncesalgStibo ZoneLars Junker89 39 89 [email protected]

KOST & ERNÆRINGSFORBUNDETNørre Voldgade 901358 Kbh. K.33 41 46 60 Fax 33 41 46 70

mandag til torsdag kl. 8.30-15fredag kl. [email protected] eller brug den enkelte med- arbejders initialer (se listen) i stedet for ‘post’. www.kost.dk

FORMANDGhita Parry [gp] Formand / 33 41 46 62

REGIONSFORMÆND OG -KONTORERRegion Hovedstaden Alice LinningKornvænget 2053600 Frederikssund23 37 86 74,[email protected]

Region Sjælland Rikke Kristensen23 37 85 [email protected]: Kringelborg Alle 74800 Nykøbing F

Region Syddanmark Ulla RosenfeldtHolmegyden 4, Egeskov5772 Kværndrup21 34 18 76,[email protected]

Region Midtjylland Jette Nielsen23 37 90 [email protected]: Marienlystvej 14, Virklund8600 Silkeborg

Region Nordjylland Marian Aagaard21 34 20 [email protected]: Sofiendalsvej 39200 Aalborg SV98 18 16 56

Færøerne Bente Else Kjær(00298) 31 63 [email protected] Lagargardur(00298) 31 03 65Regionskontor: Jákup StovaJ. Paturssonar Gøta 24100 Tórshavn(00298) 21 90 41

GrønlandBirgitte NathanielsenBox 891. 3900 Nuuk(00299) 32 47 42,[email protected](00299) 26 65 33

SEKRETARIATETS LEDELSELars Pram [lpr] Direktør / 33 41 46 69Charlotte Knudsen [ck] Forhandlingschef / 33 41 46 98Judi Olsen [jo] Chef for kostfaglig afdeling / 33 41 46 71Morten Andersson [ma] Økonomichef / 33 41 46 88

FORHANDLINGSAFDELINGENCharlotte Knudsen [ck] Forhandlingschef / 33 41 46 98Christina Wilken [cwi] Sekretær / 33 41 46 85Dorte Bjørn [db] Sekretær / 33 41 46 95Elnaz Khodabanden [ekh] Jurist / 33 41 46 82Jorge Bombaci [jb] TR- og arbejdsmarkedskonsulent /33 41 46 89 Lykke Palmberg [lyp] Sekretær / 33 41 46 91Marina Zaar [mz] Sekretær / 33 41 46 83Monica J. Hovgaard [mjh] Jurist / 33 41 46 94 Sussi Castellani [sca] Jurist / 33 41 46 96Torben Weihrauch [tow] Jurist / 33 41 46 93

KOSTFAGLIG AFDELINGJudi Olsen [jo] Chef for kostfaglig afdeling / 33 41 46 71Berith Lundborg [bl] Sekretær / 33 41 46 81 Camilla Blicher Lærke [cbl] Mad- og måltidskonsulent / 33 41 46 67Gerda K. Thomassen [gkt] Uddannelseskonsulent / 33 41 46 73 Holger Pedersen [hp] Arbejdsmiljøkonsulent / 33 41 46 77 Kamilla Gehrt Eriksen [kge] Studentermedhjælper / 33 41 46 63 Karen Leth [kdl] Mad- og måltidskonsulent / 33 41 46 79 Karina Kyhn Andersen [kka]Mad- og måltidskonsulent / 33 41 46 84Mie Lauwersen [mia]Klinisk diætist / 33 41 46 72Morten Seerup [ms] Arbejdsmarkeds- og arbejdspladskonsulent / 33 41 46 78

KOMMUNIKATIONSAFDELINGENLars Pram [lpr]Direktør / 33 41 46 69Bo Simonsen [bs] Presse- og kommunikationskonsulent /33 41 46 18Lars Vestergaard [lv]Analyse- og dokumentation / 33 41 47 95Mette Jensen [mj]Redaktør på Kost, ernæring & sundhed / 33 41 46 68Stella Bangsbo [sb] Sekretær for formand og direktør / 33 41 46 75Toke Helmø [th]Studentermedhjælper / 33 41 46 86

ØKONOMIAFDELINGENMorten Andersson [ma] Økonomichef / 33 41 46 88Gitte Borup Hansen [gb] Sekretær / 33 41 46 99Vibeke Pedersen [vp] Regnskabsassistent / 33 41 46 90Jonas Bo Larsen [jbl]Studentermedhjælper / 33 41 46 65

kosternæring& sundhed

1/2012

Ministre Med kræve-Mentalitetside 26

Fremtidens bedste måltidsløsningside 24

diana hierbækgjellebøl jagter

tiphvis jobbet forsvinder

side 14

Afs

ende

r: K

ost

& E

rnæ

ring

sfor

bund

et, p

ost@

kost

.dk,

tlf.

33

41 4

6 60

Sort

eret

Mag

asin

post

SM

PID

-nr.

420

63

Særtilbud på lærebøger til uddannelsen til ernærings- assistent og ernæringshjælper

NY BOG Sans din mad

Kost & Ernæringsforbundet har en specialaftale med Erhvervsskolernes Forlag, der betyder, at medlemmerne kan spare ca. 25 procent på de tretten lærebøger, hvis de bestilles gennem forbundet.

Bestil og betal beløbet for de bestilte bøger plus porto. Derefter får du bøgerne tilsendt.

Forbundet tilbyder også en pakkeløsning med otte af bøgerne. De vil normalt koste 2.609 kr. hos boghandleren. Du kan købe dem for 1.788 kr.

Det er kun Kost & Ernæringsforbundets medlemmer, der kan bestille bøgerne gennem forbundet.

Hvis du vil være medlem eller købe bøger: www.kost.dk/medlem/indmeldelse

Kost & Ernæringsforbundet har indgået

en specialaftale med Erhvervs skolernes

Forlag, der betyder, at medlemmerne kan

spare ca. 25 pct på de tretten lærebøger,

hvis de bestilles gennem forbundet.

Rabatten er fra trukket prisen på kuponen.

Beløbet på de bestilte bøger plus forsen-

delse indbetales på nedenstående konto

til Kost & Ernærings forbundet. Bestil-

lingskuponen sendes til forbundet.

Forbundet tilbyder også en pakkeløsning

med otte af bøgerne. De vil normalt koste

2.609 kr. hos boghandleren. Du kan købe

dem for 1.788 kr.

Det er kun Kost & Ernæringsforbundets

medlemmer, der kan bestille bøgerne

gennem forbundet.

Hvis du vil være medlem: se på kost.dk

Priser pr 20. marts 2010Jeg bestiller hermed:

Ernæringslære à 315 kr.

Diætetik ny udgave à 315 kr.

Kostlære og -vurdering à 323 kr.

Fødevarelære à 330 kr.

Kulinarisk Sensorik à 315 kr.

Metodik og råvareanvendelse à 150 kr.

Produktionshygiejne ny udgave à 315 kr.

Sans din mad ny bog à 100 kr.

Bogpakke med de 8 ovenstående bøger à 1.788 kr.

Produktionsformer og kvalitetsudvikling à 262 kr.

Arbejdsplanlægning à 136 kr.

Kommunikation, psykologi og pædagogik à 125 kr.

Arbejdsmiljø og ergonomi à 235 kr.

Mad og mennesker à 140 kr.

Forsendelse 60 kr. 60

Bankkonto til betaling: i alt2191-4370 101 456

Særtilbud på lærebøger til uddannelsen til ernæringsassistent og ernæringshjælper

Navn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Adresse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Postnr. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

By . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Send kuponen til:

Kost & Ernæringsforbundet

Nørre Voldgade 90

1358 København K

Fax 33 41 46 70

laer

eboeg

er 2

010

320

Ny bog:Sans din mad

Documents

Kost, Ernæring og Sundhed 01 2012