I

KORTFATTET VEJLEDNING

I

DET SP ÆD·E BARNS

PLEJE OG ERNÆRING

UDGIVET AF

SUNDHEDSSTYRELSEN

ENHVER MODER OG PLEJEMODER VIL VED SAMVITTIGHEDSFULDT AT FØLGE DENNE VEJLEDNING KUNNE BIDRAGE MEGET TIL, AT DET SPÆDE BARN IKKE BLOT TRIVES OG UDVIKLES NORMALT,

MEN OGSAA UNDGAAR MANGE SYGDOMME.

._;qf

. /

DET SPÆDE BARNS

.PLEJE OG ERNÆRING

KORTFATTET VEJLEDNING

UDGIVET AF

SUNDHEDSSTYRELSEN

KØBENHAVN

BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI

r925

TRYKT IALT I

185,000 EXEMPLARER

*

l

t I

t I

Barnets Plej

Badning oI{]ædedrag Barnets SBarneværeBarnevogn Barnets LE

Barnets Ernc

DiegivninJBlandet E1 Kunstig iMælkens PatteflaskEPattetolde1Naar BarnMælkens�Regler for Ernærings; AfvænningMadebarnsNaar Barn

IALT I

MPLARER

t

1

INDHOLDSFORTEGNELSE

Barnets Pleje . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Badning og Hudpleje .................................. .

Klædedragt .......................................... .

Side

.5

5

6

Barnets S ng . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6

Barneværelset . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 Barnevogn,,r1 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 Barnets Leje og Bevægelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8

Barnets Ernæring. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9

Diegivning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 Blandet Ernæring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . IO

Kunstig Ernæring (Opflaskning) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . IO

Mælkens Kogning og Afkøling. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ro

Patteflasken . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . r r

Pattetolden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . r 1

Naar Barnet skal have Flaske .......................... 11

Mælkens Fortynding og Sødning........................ 12

Regler for Opflaskningen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12

Ernæringsskala . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . I 3

Afvænning fra Flaske .......................... : . . . . . . 14

Madebarns Kost . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14

Naar Barnet bliver sygt ............................... r5

1 I

_t i

I I I

BARNETS PLEJE

I de første tre Levemaaneder trænger Barnet til megen Søvn, skal derfor have Ro og maa navnlig ikke idelig tages op, bæres omkring og underholdes.

Barnet skal lige fra Fødslen vænnes til Regelmæssighed og derfor have Mad, pusles og bades til bestemte Tider.

Endelig er det af stor Betydning, at man til enhver Tid gen­nemfører den størst mulige Renlighed, ikke blot med Barnet selv, men ogsaa med alt, hvad der kommer i Berøring med Bar­net. Man maa derfor huske altid at vadske sine Hænder og rense sine Negle, inden man pusler og bader Barnet eller tilbereder dets Mad og giver det Flaske (eller Bryst).

Barnet skal hver Dag vadskes over hele Kroppen med varmt Vand eller, hvis man har et Badekar, have et varmt Bad af et Par Minutters Varighed; dog maa man ikke begynde med Karbad, førend Navlesnoren er falden af. Vandets Varmegrad skal være 28-26 Grader Reaumur (35-33 Grader Celsius); har man intetTermometer, kan man ved at dyppe sin nøgne Albu i Vandetaltid nogenlunde finde den passende Varmegrad.

Til Badning og Afvadskning benyttes en mild (overfedet) Sæbe og rene Vadskeklude (Frotterstykker); disse maa aldrig benyttes til anden Vadsk.

Ved Rensningen maa man særlig huske alle Hud/alder: bag Ørene, Halsfuren, Armhulerne, Albubøjningerne, Laarfolderne, Knæhasene samt Partiet omkring Kønsdelene og Endetarms­aabningen.

Hos Pigebørn maa man ved Rensningen 0-f $ædepartiet og

Ro.

Regelmæssig, hed.

Renlighed.

Badning og Hudpleje.

6

Kønsdelene huske altid at vadske forfra og bagtil, men aldrig omvendt.

Efter Badet eller Afvadskningen skal Huden tørres omhyg­geligt med et rent, varmt Haandklæde, og dette maa kun bruges til Barnet. Huden maa ikke gnides, men skal trykkes tør, da den ellers let revner.

For at undgaa Hudløshed er det godt efter Aftørringen at ind­gnide Sædepartiet med Zinksalve.

Barnets Næsebor og Øregange skal renses omhyggeligt, men forsigtigt, og hertil bruges snoede Vat- eller Gazestykker, men ikke Tændstikker, Haarnaale eller lignende.

Barnets Negle, saavel paa Hænder som paa Fødder, skal lige­ledes holdes rene og maa jævnligt klippes.

Foruden den daglige Afvadskning skal Barnet selvfølgelig ren­ses hver Gang det har kastet op, har gjort sig vaad, har haft Afføring eller paa anden Maade er bleven snavset.

Klædedragt. Barnets Klædedragt skal være simpel og varm. Som Regel er følgende tilstrækkeligt: en Undertrøje af Uld eller Linnedtrikot, en Skjorte, en langærmet Trøje af Bomuld eller Flonel, en Ble af godt vandsugende Lærred eller Frotterstof og et stort firkan­tet Svøb af Uld eller Bomuldsflonel. Undertrøjen, Skjorten og Trøjen bindes eller knappes i Halsen, Trøjen tillige om Haand­leddene; Ble og Svøb fastholdes ved Hjælp af et Par Sikker­hedsnaale. For at spare paa Tøjet kan man lægge et Stykke Gummilærred udenpaa Bleen - dog ikke hos Børn, der er til­bøjelige til Hudløshed.

Listen kan ganske undværes. Knappenaale maa aldrig anven­des i Klædedragten.

Naar Barnet er omkring et halvt Aar gammelt, kan Uldsvø­bet ombyttes med Buxer og Strømper.

Alle Klædningsstykker skal være rene og godt afdampede. Af Vigtighed er det, at Bleerne vadskes omhyggeligt og koges; benyttes Soda til Vadsk af Bleer, maa disse skylles godt, inden de tørres.

Navlebind, som Barnet skal have paa i de sex første Leveuger, skal helst være af Flonel, 2 Meter lange og 7 Centimeter brede; de fastholdes ved Hjælp af en Sikkerhedsnaal. Bændler er over­flødige.

S•n�•n, Barnet skal altid have sin egen Seng og maa aldrig sove hos Mo-dere,i,

t

Den bedste BarnesE eller Kurvefletning. \ sættes i gyngende Be·

· Barnevognen bør al Som Sengeklæder er

stoppet Madras af K1 blød Hovedpude, en to Lagener, samt et ' anbringes mellem Un denne mod Fugtighed

Er Soveværelset me at holde sig varmt, I et Uldtæppe) ovenpac

Sengklæderne skal , lig udluftes.

Luften i det Være! frisk og ren, hvorfor c ud, ogsaa om Vinteren ikke derved udsættes kold Luft.

Støv, Røg og Duns og lignende) bør saa'° koges Mad eller tørres Barnet ligger.

V armegraden i V ær mur (IJ Grader Celsi] dig i de første to Ug og svagelige Børn.

Barneværelset maa være meget Dagslys i 'I

skinner lige paa Barn Om Natten maa de Barnets Ansigt og l

Tæpper og lignende. For at skærme Ba1

om Sommeren an bri!i ledes over Barnevogn

N aar Barnet er oml at komme i Luften, og eller flere Timer alt

rfra og bagtil, men aldrig

kal Huden tørres omhyg­:, og dette maa kun bruges ten skal trykkes tør, da den

t efter Aftørringen at ind-

renses omhyggeligt, men tt- eller Gazestykker, men nende. ;om paa Fødder, skal lige­ippes. :al Barnet selvfølgelig ren­. gjort sig vaad, har haft oven snavset.

el og varm. Som Regel er af Uld eller Linnedtrikot, muld eller Flonel, en Ble tterstof og et stort firkan­Undertrøjen, Skjorten og Trøjen tillige om Haand­Hjælp af et Par Sikker-

an man lægge et Stykke ikke hos Børn, der er til-

)enaale maa aldrig anven­

,ar gammelt, kan Uldsvø­

:ene og godt afdampede. :es omhyggeligt og koges; t disse skylles godt, inden

l i de sex første Leveuger,�e og 7 Centimeter brede;:edsnaal. Bændler er over-

,g maa aldrig sove hos M o-

t

l _,

7

Den bedste Barneseng er en faststaaende Seng af Træ, Jærn eller Kurvefletning. Vugger og Senge, der let 'kan køres eller sættes i gyngende Bevægelse, fraraades.

Barnevognen bør aldrig benyttes som Seng. Som Sengeklæder er følgende som Regel tilstrækkeligt: en fast­

stoppet Madras af Krølhaar, Tang eller Hø, en tynd, ikke for blød Hovedpude, en let Dyne (Vattæppe eller Uldtæpper) og to Lagener, samt et Stykke Gummilærred (eller Voxdug), som anbringes mellem Underlagenet og Madrassen for at beskytte denne mod Fugtighed.

Er Soveværelset meget koldt, eller har Barnet vanskeligt ved at holde sig varmt, kart man lægge en tynd Underdyne (eller et Uldtæppe) ovenpaa Madrassen.

Sengklæderne skal være rene og godt afdampede og maa dag­lig udluftes.

Luften i det Værelse, hvor Barnet opholder sig, skal være frisk og ren, hvorfor der mindst to Gange om Dagen maa luftes ud, ogsaa om Vinteren, idet man selvfølgelig sørger for, at Barnet ikke derved udsættes for Træk eller for direkte Paavirkning af kold Luft.

Støv, Røg og Dunst (Os fra Ildsteder og L_amper, Tobaksrøg og lignende) bør saavidt muligt undgaas, ligesom der ikke maa koges Mad eller tørres Tøj ved Kakkelovnen i det Værelse, hvor Barnet ligger.

Varmegraden i Værelset skal være omkring 14 Grader Reau-1pur (17 Grader Celsius). Stærkere Opvarmning er kun nødven­dig i de første to Uger efter Fødslen, samt hos for tidlig fødte og svagelige Børn.

Barneværelset maa nødigt ve11de mod Nord, og der maa gærne være meget Dagslys i Værelset, blot man sørger for, at Solen ikke skinner lige paa Barnets Ansigt.

Om Natten maa der ikke være fdr lyst i Værelset. Barnets Ansigt og Hoved maa ikke tild_ækkes med Tørklæder,

Tæpper og lignende. For at skærme Barnet mod Fluer, Myg og deslige, kan man

om Sommeren anbringe et stort Fluenæt over Sengen (og lige­ledes over Barnevognen).

Naar Barnet er omkring r Maaned gammelt, kan det begynde at komme i Luften, og det skal derefter helst ud hver Dag, i en eller flere Timer alt efter Vind og Vejr.

Barneværel,, set.

Barnevog11 n�11,

Barnets Leje og Bevæge\,

ser.

8

Barnevognen, dt;r skal være · forsynet med Kalesche,. redes som Sengen og maa være saa lang, at Barnet kan ligge udstrakt.

Naar Barnet skal ud, maa det selvfølgelig klædes varmt paa og dækkes med et let Tæppe, men det maa ikke pakkes ned i Dyner og Puder.

Er Barnet saa gammelt, at det kan sidde op, maa man give det en Sele paa, for at det ikke skal falde ud. De Baand, hvor­med Selen fastgøres til Vognens Sider, maa ikke være elastiske, og de maa aldrig fastgøres til de øverste Kanter af Vognens (eller Sengens) Sider, men altid til de nederste Kanter eller til selve Bunden.

Under Kørslen maa man sørge for, at skærme Barner mod stærk Blæst og passe at Solen ikke falder lige i Ansigtet paa Barnet.

Det er ikke nødvendigt at køre Barnet i den Tid, det er ude, og det gør ikke noget, at Barnet sover, medens det er i Luften.

I de første Maaneder efter Fødslen skal Barnet altid ligge ned og maa kun tages op, naar det skal pusles, bades eller have Mad.

Barnet maa ikke altid ligge i samme Stilling, hvorfor man af og til skal skifte dets Leje fra den ene Side til den anden eller til Rygleje.

Man maa sørge for, at Barnet aldrig ligger saa meget om paa Siden, at det ikke kan faa Luft gennem Næse og Mund.

N aar Barnet er 5-6 Maaneder gammelt, kan man begynde at lade det sidde lidt op; man skal dog aldrig gøre Forsøg herpaa, førend Barnet selv kan bære Hovedet oppe og holde Ryggen stiv.

Man skal ikke prøve at lade Barnet staa og gaa, førend det selv viser Lyst dertil og gør Forsøg derpaa.

Naar Barnet er 3-4 Maaneder gammelt, kan man begynde at holde det frem for at vænne det til at blive renligt.

B

Det er enhJ sit Barn.

Diegivninge1 hvilede efter ]

I de første ] gør man beds senere, naar l\i hver tredje ellei ten.

Minutter og Hvis Moder

en halv Time. Barnet skal

det er 6 a 8 1 Afvænninge1

saaledes at Ea fra. Afvænnin haanden ombJ Vælling, Tvel:J beredelsen af

Af Frygt fu i Juli, Augus

At fortsætt­en Uskik.

forsynet med Kalesche, redes g, at Barnet kan ligge udstrakt. t selvfølgelig klædes varmt paa 1en det maa ikke pakkes ned i

!t kan sidde op, maa man give,skal falde ud: De Baand, hvor-

-;. 'Sider, maa ikke være elastiske,de øverste Kanter af Vognenstil de nederste Kanter eller til

e for, at skærme Barnet mod kke falder lige i Ansigtet paa

Barnet i den Tid, det er ude, r sovec, medens det e> i Lu[ten.

flen skal Barnet altid ligge ned �l pusles, bades eller have Mad. ramme Stilling, hvorfor man af

f

n ene Side til den anden eller

aldrig ligger saa meget om paa gennem Næse og Mund.

rr gammelt, kan man begynde I dog aldrig gøre Forsøg herpaa, ovedet oppe og holde Ryggen

�arnet staa og gaa, førend det jsØg derpaa. :r gammelt, kan man begynde 1 t til at blive renligt.

BARNETS ERNÆRING

Det er enhver }.,1 oders Pligt at gøre sit yderste for selv at op amme Diegivning.

sit Barn. Diegivningen skal begynde, saa snart Moder og Barn er ud­

hvilede efter Fødselen. I de første Dage, inden Mælkeafsondringen er kommen i Gang,

gør man bedst i at lægge Barnet til Bryst hver anden Time, men senere, naar Mælken er falden til, skal Barnet kun ha ve Bryst: hver tredje eller fjerde Time om Dagen og en eller to Gange om Nat­ten.

Det er som Regel tilstrækkeligt at lade Barnet patte i ro-20

Minutter og kun af eet Bryst til hvert Maaltid.Hvis Moderen kun har lidt Mælk, eller hvis Barnet er svage­

ligt, kan man lade det patte lidt hyppigere og af begge Bryster til hvert Maaltid, men det enkelte Maaltid maa aldrig vare udoveren halv Time.

Barnet skal, saa vidt muligt, udelukkende have Bryst, indtil det er 6 a 8 Maaneder gammelt.

Afvænningen bør ikke ske pludselig, men gradvis og langsomt, Afvænningen.

saaledes at Barnet er en Maaneds Tid om at blive vænnet helt fra. Afvænningen foregaar paa den Maade, at Moderen efter-haanden ombytter flere og flere Brystmaaltider med Skemad:Vælling, Tvebaksmad, Kærnemælkssuppe og lignende (om Til­beredelsen af disse se Side 14).

Af Frygt for Kolnine bør Afvænningen helst ikke finde Sted i Juli, August og September.

At fortsætte Diegivningen udover :S,arnets · første Leveaar er en Uskik.

Blandet Ernæring.

Kunstig Ernæring (Op!lask•

ning).

10

Kan Moderen paa Grund af Svagelighed, Arbejde eller andre tvingende Omstændigheder ikke ernære sit Barn udelukkende ved Bryst, _maa hun ikke derfor helt opgive Diegivningen, menhuske, at lidt Modermælk altid er bedre end slet ingen.

I s3:a Tilfælde skal hun derfor forsøge blandet Ernæring, idet hun giver Barnet Bryst to eller tre Gange i Døgnet og erstatter de øvrige Maaltider med kunstig Føde, som afpasses efter Bar-1:ets Alder: til Børn i de første 3-4 Maaneder gives alminde­lige Mælkeblandinger; til ældre Børn: Vælling, Tvebaksmad, Kærnemælkssuppe, og lignende.

Kan Barnet slet ikke faa Bryst, maa det flaskes op. Hertil maa kun anvendes Komælk (eller Gedemælk), og det maa paadet bestemteste fraraades at opflaske spæde Børn med Havre­suppe, Tvebaksmad, Børnemel eller lignende stivelseholdige Fødemidler.

Til Opflaskning skal bruges frisk Sødmælk eller bedre: Børne­mælk.

. Pasteuriseret Mælk, skummet Mælk og Centrifugemælk maaikke benyttes uden efter Lægens Anvisning.

Da den kunstige Ernæring let baner Vej for alvorlige Sygdommehos Barnet: Kolerine, Tarmkatar, Tæring, engelsk Syge, Krampe

· og Blodmangel, og da disse Sygdomme som oftest skyldes Fejleller _Skødesløshed ved Opflaskningen (Overernæring, Mangel paaRenlighed), er det af største Vigtighed at overholde følgendeRegler:

Mælkens Kogning og

Afkøling.

Saasnart man. har faaet den friske Mælk i Huset, fortynder man!''lælken med Sukkervand, Bygvand eller Havrevand (se Side rz)1 det Forhold, Barnet skal have (se Skalaen Side 13). Derefterkoges Mælkeblandingen i I-2 Minutter i en ren Kasserolle somaldrig maa �ruges til andet. Umiddelbart efter Kogningen hældesMælkeblandmgen over i en ren, nylig skoldet Kande, dækkesmed et rent Klæde for at beskyttes mod Smuds og Fluer, ogafkøles ved at sættes ned i koldt Vand. Efter Afkølingen anbrin­ges Kanden paa det koldeste Sted i Huset, om Sommeren i enSpand koldt Vand, som jævnlig skiftes.

Mælken maa aldrig koges mere end een Gang. Skulde det hænde,at Mælkeblandingen bliver sur i Løbet af Dagen, skal den kastesbort, og man maa da nøjes med at give Barnet kogt Sukkervandsaalænge, indtil man kan skaffe frisk Mælk til Veje.

Patteflasken skal , Indside skal være gh skal kunne rumme z helst ha ve flere Flas1

Af største Vigtighed efter Maaltidet skal ] under Vandhanen), d vand, efterskylles me, Bunden i Vejret elle1

Pattetolden skal maa kun have eet litSynaal, ikke lige paa

Er Hullet under I sammen, men Pattet

Af største Vigtighed hvert Maaltid skal dE (bedst under Vandha hvortil er sat lidt Ki Kop, som er fyldt m

N aar Barnet skal (og Negle) omhyggeligi dingen, som Barnet s flaske og sætter Patt at tage om den nedl sine Fingre at berøre Munden. Derefter sa varmt Vand (c. 40 ( har den passende V mod sin Kind eller h siden af sin Underarm ved at drikke af Fla

Under Drikningen skal helst hele Tiden drikker for hurtigt e som Regel ikke vare i:

Hvad Barnet levner. M aaltid, men skal ka

Strax efter Maaltid, renses paa den oven�

N aar Barnet ikke d i Munden. Det er li mellem Maaltiderne.

:ied, Arbejde eller andre f sit Barn udelukkende �give Diegivningen, men end slet ingen.

blandet Ernæring, idet e i Døgnet og erstatter

som afpasses efter Bar-aaneder gives alminde­V ælling, Tvebaksmad,

det flaskes op. Hertil ælk), og det maa paa

æde Børn med Havre­ignende stivelseholdige

rælk eller bedre: Børne­og Centrifugemælk maa

g. j for alvorlige Sygdomme

g, engelsk Syge, Krampe som oftest skyldes Fejl

verernæring, Mangel paa I at overholde følgende

f i Huset, fortynder man!Havrevand (se Side rz)alaen Side 13). Derefter

en ren Kasserolle, som . efter Kogningen hældes skoldet Kande, dækkes od Smuds og Fluer, og

fter Afkølingen anbrin­tset, om Sommeren i en

[;ang. Skulde det hænde,[ Dagen, skal den kastes

arnet kogt Sukkervand ælk til Veje.

t

11

Patteflasken skal være af klart gennemsigtigt Glas, og densIndside skal være glat, da den ellers ikke er let at rense. Den skal kunne rumme 21/2 Deciliter (250 Gram, r Pægl). Man maa helst have flere Flasker at skifte med. Af største Vigtighed er det, at Pattefiasken altid holdes ren. Straxefter Maaltidet ·skal Flasken skylles med rent koldt V and (bedst under Vandhanen), derefter renses omhyggeligt med hedt Sæbe­vand, efterskylles med koldt kogt V and og henstilles enten med Bunden i Vejret eller fyldt med koldt kogt Vand.

Pattetolden skal være stor og af god, hærdet Gummi. Denmaa kun have eet lille Hul, som bores udefra med en glødendeSynaal, ikke lige paa Spidsen af Pattetolden, men lidt ved Siden.

Er Hullet under Brugen bleven for stort, maa det ikke sys sammen, men Pattetolden skal da kasseres. Af største Vigtighed er det, at Pattetolden altid holdes ren. Efterhvert Maaltid skal den derfor først skylles godt i rent koldt Vand (bedst under Vandhanen), derefter koges et Par Minutter i Vand hvortil er sat lidt Køkkensalt, og hensættes i en ren, tildækket Kop, som er fyldt med kogt Vand.

Naar Barnet skal have Flaske, renser man først sine Hænder (�g Negle) omhyggeligt, hælder derefter saa meget af Mælkeblan­dmgen, som Barnet skal have til et Maaltid, paa den rene Patte­flaske og sætter Pattetolden fast paa; man maa her huske altid 3:t tag� om den nederste Ende af Pattetolden og undgaa med sme Fmgre at berøre den øverste Del, som Barnet skal have i Munden. Derefter sættes Patteflasken i nogle Minutter ned i varmt Vand (c. 40 Grader Celsius). For at afgøre, om Mælken har den passende Varmegrad, kan man enten holde Flasken op rr_iod sin �ind eller hælde nogle Draaber af Mælken ud paa Ind­siden af sm Underarm. Man maa aldrig prøve Mælkens Varmegradved at drikke af Flasken.

Under Driknin_gen skal Barnet ligge i halvt Sideleje, og mansk�l helst hele Tiden holde Flasken for at passe, at Barnet ikke drikker for hµrtigt eller sluger for megen Luft. Maaltidet maa som Regel ikke vare under ti Minutter og ikke over en halv Time. Hvad Barnet levner i en Flaske, maa aldrig bruges til et senereM aaltid, men skal kastes bort.

Strax efter Maaltidet skal saavel Patteflasken som Pattetolden renses paa den ovenfor omtalte Maade. . Naar Barnet ikke drikker, maa det ikke ligge m.ed Pattetoldeni Munden. Det er ligeledes en Uskik at give Barnet Narresutmellem Maaltiderne.

PatteAasken.

Pattetolden.

Naar Barnet skal have Flaske.

Mælkens Fortynding

og Sødning.

Regler for Opflasknin,

gen.

12

Man maa aldrig bruge Pattetolde, cier er forsynet med Gummi­slange og Glasrør, da disse er umulige at holde rene.

Da Komælken er en Del forskellig fra Kvindemælk, maa den fortyndes og sødes, inden den kan bruges til Opflaskning af spæde Børn.

Nemmest og billigst er det at fortynde Mælken med Sukker­vand, som tilberedes saaledes: z strøgne Dessertskefulde (zo Gram) stødt Melis opløses i ¼ Liter (¼ Pot) frisk Vand og koges 1 Minut i en ren Kasserolle.

Har Barnet Vanskelighed ved at fordøje Mælken, eller tri-,res det ikke tilfredsstillende, kan man forsøge i Stedet for Sukkervand at fortynde Mælken med Bygvand, som tilberedes saaledes: 1 Des­sertskefuld (IO Gram) grove Byggryn til ¼ Liter (¼ Pot) frisk Vand, koges i 15 Minutter, under Laag og ved svag Ild; mod Slutningen af Kogningen tilsættes en let toppet Dessertskefuld (13 Gram) stødt Melis. Sies gennem en fin Haarsigte; maa ikke presses gennem Sigten.

Har Barnet Tilbøjelighed til Forstoppelse, er det oft� bedre i Stedet for Bygvand at bruge Havrevand, som tilberedes saaledes: 1 Dessertskefuld (IO Gram) hele Havregryn til ¼ Liter (¼ Pot) frisk Vand, koges i IO Minutter, under Laag og ved svag Ild; mod Slutningen af Kogningen tilsættes 1 let toppet Dessertskefuld (13 Gram) stødt Melis. Sies gennem en fin Haarsigte; maa ikke presses gennem Sigten.

Hvor meget Mælken skal fortyndes, og hvor store de enkelte Maaltider skal være, retter sig efter Barnets Alder, og man kan her som Regel følge den Skala, som findes Side 13.

De fleste sunde Børn kan opflaskes efter denne Skala; dog maa man huske, at store og meget livlige Børn ofte kræver mere Føde end smaa_ og stille Børn.

Saalænge et Barn trives godt og er tilfreds ved den Blanding, det faar, skal man ikke gøre Blandingen stærkere, men roligt af­vente det Tidspunkt, da Barnet ikke længere tager til i Vægt og viser umiskendelige Tegn paa Sult.

Ligeledes maa man aldrig gøre Blandingen stærkere, hvis Barnet kaster meget op eller har grimme Afføringer. Et sundt Barns Afføring skal være bleggul, jævn, salveagtig og maa ikke indeholde hvide Klumper eller Slim.

Vedbliver et Barn at have grimme Afføringer, eller trives det ikke ved den Mælkeblanding, der svarer til dets Alder, skal !Jlan

C (� H

...;

0 0 (Y')

0 lf') H

H

N

p., ro

@

;i,.

:: �

-

-0

. >-'

..,

CL 5·

(1) aq

,-+-

ro (fl

_..,

>ro

s: i=: ro ro

,;

,;

-,-+-

� ::?

. p.,

< >-'

(1)

(fl

· 3

p_. p.,

(1)

t j

M

-

p -w ,,

� a -

;,;-.�::

< - 3· to

;:.-ro �

rt­?

� ......

::s:::.;

(fl

3 0

1\3 (fl

::t'

i,,rop_.

O rt-

C"!>

< >

5·

� �

��

��

@ 8

< aq

�o

rt- @C"!>

�-5·

p

... p_.

_aq

aq ;4.

� 3

p_. o

ro?,3

'"'ro

ro

aq;i

,; 0

0

;,-;-

;::::.

>-,-;

3 t"r1�

...-8

�

pr+-

(D

.......

...... p:,

I"

-- ·

0 (fl

..-<

(JQ p_.

....... �;:::r'

;:.---.

rt-.,.... .

;,-;-0

< 1\3

p., O

;,-;-p_.

--(JQ

>-+,

(JQ

(Dr+

UJ

rt-1

... ...

:t �

-3

ro �

0; :et>

� _Cfl

ro ro

O ,;

0 ..,_,

....,p_.

Oaq

v..;r+

roro

�

�(fl

uf�

o o.

W.>

o

oro

o..-

'"'

��

(D

��

C"!>;;

H."1

0

;,-;-�

0@

�

�

(JQ

p _.

;eg i:'...

3 ro

'"1 I"

I" 0 ro 0 :,-;-"

�

p_. '"1

0

(1)

(JQ

-..,-.

. ;,-;-(1)

I"

�;:l

(t)

tv-

c-=

(i)

H

I-i

;;

�-

�

O,_.

r<ro

;:so

:et> ro

p., aq :;:i...

>-cJ o

,....c?i;

�:,,

15

ri-�

01---"

::i::

0

0

3 (fl

i,,::gaq

;::.,....

.ro P.,

ro<

......

...... ·

ro

�rt-

(T)�

c:?1-1

-

· P..

t-:i

(1)

�t:J

Cflr<@

p_.ro (l)

<: .......

p_.�

--�

�s-

(1)

!:1 ro

'"1 ,,,

0

�

,_,

�

1/)

�p

ur-

5:-;:::.

p

,(D

p.,

�--

-;;

--�

��

3 >-rj

/5.,�

;,s;-S

oo

C1>0.

('D

p_. p...�

:': @

ro g;

�-a

� �

0 �

---�

c-. c-

.�

a� �

__.

s== -- 3

. 0

,....�---':'.

� (f;

ro 0

t.:i

(i)

r+

::r::tl <

r< p_.

/5., �

I" >-cl ro

--C1>

ro· 1\3

e;

�P..

(ti�

n-�

�

-H

CfJ

'"1

P., 0

(1)

�2o'

�-;:::.

�,;

-- �

ro �

IJ'Q;;--

8_.�

ro

s�

��

[g�

fi?p., uf

:S:�

--8'"1

p

�..,.

,....__..

H

>--i

rt-

- · �

3 ::t'

tJ �

;:J.

��

......

. ('1)

:::J�

?r

o:&

�cr

o.0i

��

�

'"d� 0

0 0

p_ .

0 (1)

(i)

>-+, H

�

� -?ri'

Po �

��

<

� g;

I" uf 3

0 ;,s;"

p_.

ro (1)

0 8'

p_. (JQ

5:

V) �

(i)

�

0

"'"'

(JQ

�

"'"'

ro N

<I>

U1 0

1

�

(JQ�

ro

,; (fl

I"

rt- �::,:::

0

:S .

>-cl 0

. ::n

p_. I" ro

�3

::l

1\3 5· � (JQ

-

�3

(fl I"

>-cl I"

1\3 p_.

p_. (1)

(1) 0

I .,..

ER

NÆ

RIN

SS

KA

LA

F

OR

S

UN

DE

F

LA

SK

EB

ØR

N

Bar

nets

· Ald

er I

Mæ

lken

s F

orty

ndin

g

I M

aalt

ider

nes

_

Stø

rrel

se

] A

nta

l T

il h

vert

Døg

n ta

ges

omtr

entl

ig -- ·

o.::.aq

(1)

(1)

,;

I" "'

rt-...,

::ro

0

,;

>-'

Cfl0..'-<: ro

::l (t)

'"1 rt­

(1)

� 3

•

(1) p_. 0 i:: 3 §. I

r .Le

veug

er

Del

Mæ

lk t

il z

Del

e V

and

30 g

r 9

rco

Gra

m 1

\-!ælk

og

200

Gra

m V

and

---

-2.

)) l

))

))

)) 2

>) ))

50

>) 8

150

>) >)

))

300

>) >)

---

--

--

---

---

3.))

2))

)) ))

3 ))

>)

75

>) 7

225

>)

>) ))

3·0

)

)) ))

--

---

---

-

- - - -

4.

> )

---

-2.

Yfaa

ncd

3.•

--

4.

>)

5.> )

---

---

-6.

))

l

))

---

-3

))

2))

--

3))

4

)),

>) ))

l

)) ))

IO

O

))

)) ))

2

)) ))

125

)) ->)

)) l

))

))

150

))

)) >)

l

))

)) 1 7

5 ))

))

)) l

))

>) 20

0 ))

ufor

tynd

et M

ælk

2

00

>)

7 ---

7 7 6 6 6

375

))

>)

---

----

550

725

825

1000

--

-12

00

)) ))

)) ))

>) >)

>) ))

)) ))

roo

Gra

m -=

l D

ecili

ter;

125

Gra

m =

¼

P

ægl

.

>) 37

5 ))

))

----

--))

37

5 >)

))

))

375

))

))

,)

2 75

., ))

--

)) 25

0 ))

>)

)) 0

))

>)

I de

n an

ført

e D

øgnm

æng

de e

r be

regn

et,

at c

a. 5

0 G

ram

gaa

r ti

lspi

lde

ved

Kog

ning

og

Om

hæld

ning

.

- -

\A

Regelmæs, sige Maa],,

tider.

Afvænning fra Flaske.

Madebams Kost.

14

strax søge Lægehjælp og ikke begynde at behandle det paa egen Haand.

Af største Vigtighed er det strax fra Begyndelsen at vænne Barnet til regelmæssige Maaltider.

Om Dagen skal Barnet have Flaske hver tredje Time og maa, om fornødent, vækkes for at overholde de regelmæssige Tider. Om Natten skal det have Flaske en eller to Gange, og disse Nat­maaltider kan nogenlunde rettes efter Barnets Søvn.

Husk altid, at et Barn kan skrige og være uroligt af mange andre Grunde end af Sult.

·Naar Barnet er 6-8 Maaneder gammelt, kan man begyndeat vænne det fra Flaske. Afvænningen skal altid ske gradvis, idet man begynder med at made Barnet een Gang daglig og først efterhaanden erstatter flere Flasker med Skemad, naar det viser sig, at Madningen gaar nogenlunde let, og Barnet taaler den ny, uvante Kost.

For at skaffe Ro om Natten, kan det undertiden være nød­vendigt at vedblive med en Aftenflaske i ret lang Tid, men fuld­stændig Afvænning bør dog som Regel kunne gennemføres i Løbet af 6-8 Uger. Det er en Uskik at lade raske Børn faa Flaske udover det første Leveaar.

Under Afvænningen og i den første Tid, efter at Barnet er vænnet helt fra Flaske, skal Barnets Kost bestaa af følgende Retter, som man kan vexle mellem, alt efter Barnets Smag og efter den Lethed, hvormed de fordøjes.

Semoulevælling: 2 Dessertskefulde fin Børnesemoule udrøres i ½ Liter (½ Pot) frisk, kold Sødmælk, koges i 3 Minutter og sødes med I strøgen Dessertskefuld stødt Melis.

Foretrækker man Sagovælling, som skal koge 15-20 Minutter, maa man koge Sagogrynene i Vand og først sætte Mælken til mod Slutningen af Kogningen, da Mælken lider for meget ved langvarig Opvarmning.

Kærnemælkssuppe: I Dessertskefuld fint Rismel eller Hvedemel udrøres i ½ Liter (½ Pot) frisk Kærnemælk, koges under stadig Omrøring i 2-3 Minutter og sødes med 2 strøgne Dessertskefulde stødt Melis.

Havresuppe: 4 Dessertskefulde hele Havregryn koges under Laag en halv Time i I Liter (I Pot) Vand, sies og sødes med 2 strøgne Dessertskefulde stødt Melis. Kan tilsættes lidt Hindbærsaft.

Tvebaksmad tilb Vand, Mælk eller E lidt Sukker.

Rismelsvælling: z (½ Pot) frisk kold r strøgen Desserts!; der har TilbøjeligH

Har Barnet Tilbi een Gang om Dag<

Øllebrød: en tyk Vand, koges en h (tilsammen ¼ Lite1 skefuld stødt Melis

Naar Barnet er 1 Afvexling med ove

Tvebakker og F1 grød, Kartoffelmoc supper.

Fra I Aars Aldei senere i andet Lev:

Smaa Børn maa

Viser Barnet Tegi og ikke spilde Tide

Man bør kun gi� Bestaar Sygdomn

man - allerede im Barnet Mælk eller a Sukker.

Saafremt Adgang i bør man i Tide sørge behandling fra en S

de at behandle det paa egen

jx fra Begyndelsen at væ�ne

�ke hver tredje Time og maa, holde de regelmæssige Tider. f eller to Gange, og disse Nat­ter Barnets Søvn. e og være uroligt af mange

gammelt, kan man begynde en skal altid ske gradvis, idet et een Gang daglig og først med Skemad, naar det viser let, og Barnet taaler den ny,

n det undertiden være nød­. ske i ret lang Tid, men fuld­�el kunne gennemføres i Løbet lade raske Børn faa Flaske

rste Tid, efter at Barnet er ets Kost bestaa af følgende t efter Barnets Smag og efter

e fin Børnesemoule udrøres

rælk, koges i 3 Minutter ogstødt Melis.

n skal koge 15-20 Minutter, i:l og først sætte Mælken til Mælken lider for meget ved

Id fint Rismel eller Hvedemel memælk, koges under stadig ed 2 strøgne Dessertskefulde

Havregryn koges under Laag sies og sødes med 2 strøgne !sættes lidt Hindbærsaft.

i 15

Tvebaksmad tilberedes af fint knust Tvebak, som udrøres i Vand, Mælk eller Havresuppe, koges til en Vælling og sødes med lidt Sukker.

Rismelsvælling: 2 Dessertskefulde fint Rismel udrøres i ¼ Liter (1/ Pot) frisk kold Sødmælk, koges i 3 Minutter og sødes med r �trøgen Dessertskefuld stødt Melis. Egner sig særligt for Børn, der har Tilbøjelighed til løse Afføringer. . Har Barnet Tilbøjelighed til Forstoppelse, er det ofte gavnligteen Gang om Dagen at give: ..

Øllebrød: en tyk Skive Sigtebrød (ca. 25 Gram) opblødes i lidt Vand, koges en halv Time i lige Dele Hvidtøl Nr. r og Vand (tilsammen ¼ Liter eller en Pægl), sies og sødes med r Dessert­skefuld stødt Melis.

Naar Barnet er bleven 9-IO Maaneder gammelt, kan man til Afvexling med ovenstaaende Retter give: . . Tvebakker og Franskbrød med Smør, Maizenagrød, Rismels­grød, Kartoffelmos, Spinat, Gulerodsmos, Æblemos og Saft-supper. . .

Fra I Aars Alderen tillige: Æg, Fiskefars og kogt Fisk samt senere i andet Leveaar: Kødfars og fint hakket Kød.

Smaa Børn maa aldrig f aa Kaffe eller Alkohol.

Viser Barnet Tegn til Sygdom, bør man strax søge Lægehjælpog ikke spilde Tiden med at forsøge forskellige Husraad.

Man bør kun give Barnet Medicin efter Samraad me� Lægen. Bestaar Sygdommen i Opkastning og Diarre (Kolerine) s�al

man - allerede inden Lægens Komme - ophøre med at give Barnet Mælk eller anden Føde og kun give det kogt Vand uden Sukker.

Saafremt Adgang til Lægehjælp ikke er ordnet paa anden M�ade, bør man i Tide sørge for, at Barnet faar Ret til Læge- og Hospitals­behandling fra en Sygehasse.

Naar Barnet bliver sygt.