Kontanthjælpsmodtagerneog kommunernes indsats

Oplæg på SFIs konference”Varme hænder og køligt overblik”

29. november 2007Anders Rosdahl, SFI, www.sfi.dk

Disposition

1. KontanthjælpsmodtagerneNogle tal om kontanthjælpsmodtagereHistorisk tilbageblikProblemer ud over ledighedHvor stor er arbejdskraftreserven?

2.Kommunernes indsatsHistorisk tilbageblik (socialreformundersøgelser mv.)Den aktuelle situation: BenchmarkingNogle kommuner er bedre end andreHvorfor er nogle kommuner bedre?

3. Konklusion

Helårsmodtagere 1985-2005Pct. af befolkning 20-59 år

0

5

10

15

20

25

1985

1989

1993

1997

2001

2005

Pro

cen

t

A-dagpenge

Orlov (ejbarsel)

Førtidspension

Sygedagpenge

Kontanthjælp

Modtagere af kontanthjælp i kortere eller længere tid i 2000-2005

fordelt efter samlet tid med kontanthjælpi 2000-2005

0

50.000

100.000

150.000

200.000

250.000

u 1 år 1-2 år 2-3 år 3-4 år 4-5 år 5-6 år

Samlet tid med kontanthjælp

An

tal

pers

on

er

Kontanthjælpsmodtagere i starten og slutningen af perioden 2000-2005

fordelt efter samlet tid med overførselsindkomst i perioden

0

10

20

30

40

50

60

u. 1 år 1-2 år 2-3 år 3-4 år 4-5 år 5-6 år

Samlet tid med overførselsindkomst

Pro

ce

nt

Kontanthjælp, uge 1, 2000 (118.000)Kontanthjælp, uge 50, 2005 (124.000)

Tilgang til og afgang fra kontanthjælp

Tilgang: Omkring 2/3 fra arbejde eller uddannelse

Afgang:Omkring ½ til arbejde eller uddannelse

Resultat:For en del er kontanthjælp led i en udstødningsprocesLængere tid med kontanthjælp - førtidspension

Historisk tilbageblik

SFI Publikation nr. 1 fra 1960:Langvarigt forsorgsunderstøttede.

Hovedspørgsmål:

Hvad er grunden til, at nogle mennesker i deres arbejdsdygtige alder, selv i en periode med gode konjunkturer, modtager

offentlig hjælp til forsørgelse i meget lang tid?

Historisk tilbageblik

Data i SFI Publikation 1 fra 1960:

• Interview med langvarigt understøttede• Forsørgelseshistorie (socialforvaltning)• ”Registeroplysninger” (kriminalitet mv.)• Somatisk/ psykiatrisk lægeundersøgelse (om

nødvendigt)

Historisk tilbageblik

Hovedresultat fra 1960:

De langvarigt understøttede har problemer ud over ledighed

Legemlige sygdomme Psykiske defekter Sociale problemer:

økonomiske og ikke-økonomiske

SFI-undersøgelser 1998-2007:Kontanthjælpsmodtageres

problemer ud over ledighed

• Langtidsledige i 3 kommuner: 1998• Kontanthjælpsmodtagere 2000: Survey• De svageste kontanthjælpsmodtagere• Kontanthjælpsmodtagerne 2006: Survey• Den korteste vej til arbejdsmarkedet 2007

Kontanthjælpsmodtageresproblemer ud over ledighed

• Socialt utilpasset• Familiemæssige problemer• Gæld• Psykiske problemer• Misbrug• Helbredsproblemer i øvrigt• Boligproblemer• Sprogproblemer

Kontanthjælpsmodtageres problemer ud over ledighed

• Komplekse problemer• Ikke pludseligt opståede• Svære at beskrive, forstå og håndtere• Noget er gået skævt i livet• Vedrører ofte noget centralt i menneskers liv• Barriere for beskæftigelse

Kontanthjælpsmodtagerne i dag

• De fleste af de personer, der på et givet tidspunkt modtager kontanthjælp, har problemer ud over ledighed

• Andelen varierer med konjunkturerne

• Omkring halvdelen af de personer, der på et givet tidspunkt modtager kontanthjælp, er i realiteten temmelig permanent offentligt forsørget

Større andel med problemer i dag:Kontanthjælpsmodtagere 2000 og 2006

0

10

20

30

40

50

60N

edsa

tar

bej

dse

vne

Dår

lig

th

elb

red

Ikk

e-ve

stli

go

pri

nd

else

Pro

cen

t

2000

2006

Rådighed og arbejdskraftreserve

Hvor mange kontanthjælpsmodtagere kan og vil arbejde?

Kontanthjælpsmodtageres ønske om arbejde og jobsøgning 2006

0

20

40

60

80

100

1 2 3 4 5 1-5

Matchkategori

Pro

cen

t

Ønsker arbejde

Søger arbejde

Rådighed 2006

Pct. af kontanthjælpsmodtagere der søger arbejde og kan tiltræde

inden for 2 uger

01020304050

TilmeldtAF

Ejtilmeldt

AF

Alle

Pro

cen

t

Oplyste grunde til ikke at søge arbejde

0

20

40

60

80

100

120

1 2 3 4 5 1-5

Matchkategori

Pro

cen

tSkal starte påuddannelse el.arbejde

Børn/barsel

Venter isystemet

Sygdom/handicap

Andet

Kunne De få et arbejde, hvis De søgte?

0

10

20

30

40

50

60

70

80

1 2 3 4 5 1-5

Matchkategori

Pro

cen

t

Ja, det tror jeg

Ja, helt sikkert

Ville De kunne passe et arbejde?

0

20

40

60

80

100

120

1 2 3 4 5 1-5

Matchkategori

Pro

cen

t Nej

Ved ikke

Ja

Arbejdskraftreserven blandt kontanthjælpsmodtagere

• Hvor mange kan og vil arbejde?

• Måske 40-60 pct. – ifølge kontanthjælpsmodtagerne

• Usikkert - Svært at give et fast svar på

• Afhænger bl.a. af om kontanthjælpsmodtagernesproblemer ud over ledighed kan løses/ mindskes

Kommunernes indsatsHistorisk tilbageblik

• Socialreformundersøgelser ca. 1970• Socialreformundersøgelser ca. 1980• Arbejde eller varig støtte 1988

Kommunernes indsatsHistorisk tilbageblik

Socialreformundersøgelserne ca. 1980:

• Det sociale system er utilstrækkeligt og fungerer mindre godt, når det drejer sig om komplicerede sager, hvor kontanthjælpsmodtagere har problemer ud over ledighed.

• Indsatsen er utilstrækkelig til at løse klienternes problemer. Utilstrækkelig rådgivning.

Kommunernes indsats i dag

Den samlede gennemsnitlige effekt på landsplan af kommunernes aktivering er lille (Brian vil sige mere om dette).

Det udelukker ikke, at nogle kommuner opnår gode resultater, dvs. over gennemsnittet, jf. det følgende.

Kommunernes indsats:Principper i benchmarking

Der vælges et succesmål, fx:

• Pct. af kontanthjælpsmodtagere der får ordinært arbejde senest efter 3 mdr. på kontanthjælp

• Varigheden indtil beskæftigelse for nye udlændinge

Kommunernes indsats:Principper i benchmarking

En kommunes placering på succesmålet afhænger af:

1. Kommunens rammevilkår

2. Kommunens indsats

Kommunernes indsats:Principper i benchmarking

Rammevilkår (givne på kort sigt):

1. Målgruppen: Køn, alder, uddannelse, helbred, familie, børn,

sprogkundkskaber, netværk, erhvervserfaring, flygtning.

2. Det lokale arbejdsmarked: Ledighed, jobåbninger, kvalifikationskrav,

beskæftigelsesudvikling mv.

Kommunernes indsats:Principper i benchmarking

Kommunens placering på succesmåletminusDen del af placeringen, der skyldes rammevilkårene

= Benchmarkindikator (udtryk for indsatsens betydning)

Benchmarking:Hovedresultat

Kommunale forskelle i succes med at få kontanthjælpsmodtagere og indvandrere i arbejde skyldes i meget høj grad (60-80 pct.) forskelle i kommunernes rammevilkår

Simple nøgletal for kommunernes succes er derfor ikke uden videre udtryk for indsatsen, dvs. for hvor dygtige kommunerne er

Simple nøgletal bør om muligt korrigeres for rammevilkår

Kommunernes indsats

Er nogle jobcentre bedre end andre til at få kontanthjælpsmodtagere i arbejde – givet at der tages hensyn til rammevilkårene?

Ja, formentlig.

Men hvorfor?

En tidlig integration af nye udlændinge hænger sammen med

(AKF)

• Høj politisk prioritering af integrationsindsatsen og klare målsætninger

• Høj prioritering af arbejdsmarkedsperspektivet

• Specialisering af integrationsindsatsen

• Indsats præget af tæt opfølgning, tæt kontant til samarbejdsparter, herunder private virksomheder, hurtig iværksættelse af praktik, individuel og systematisk sagsbehandling og krav til aktiv deltagelse i introduktionsprogrammet

Kommunernes indsats

• Stor variation i organisation, sagsbehandling, redskaber og prioriteringer mellem kommuner

• Er der nogle måder at organisere og håndtere indsatsen på over for de svageste kontanthjælpsmodtagere, der er bedre end andre?

• Emne for forskning og diskussion

Konklusion

• Vi har altid haft langvarige kontanthjælpsmodtagere• Vi har altid haft svært ved at håndtere og løse deres

problemer og få dem i arbejde• Der findes næppe evidensbaserede metoder• Men: Jobcentrenes indsats betyder noget.• Arbejde i lyset af formulerede mål • Beskæftigelsesorientering (”udadvendt indsats”)• Aktiv sagsbehandling: Opfølgning, krav, hjælp• Konkret og lokal dømmekraft