32
Konsekvenser af ny tekno- logi på FTF-området Notat udarbejdet af New Insight NR. 6 - 2009

Konsekvenser af ny tekno- logi på FTF-området · 2009-09-14 · Resume 6 1. Indledning 8 2. Generelle tekno-sociale tendenser 8 2.1. Social informationsteknologi 9 2.2. IT i alting

  • Upload
    others

  • View
    3

  • Download
    0

Embed Size (px)

Citation preview

Page 1: Konsekvenser af ny tekno- logi på FTF-området · 2009-09-14 · Resume 6 1. Indledning 8 2. Generelle tekno-sociale tendenser 8 2.1. Social informationsteknologi 9 2.2. IT i alting

Konsekvenser af ny tekno-logi på FTF-området

Notat udarbejdet af New Insight

NR. 6 - 2009

Page 2: Konsekvenser af ny tekno- logi på FTF-området · 2009-09-14 · Resume 6 1. Indledning 8 2. Generelle tekno-sociale tendenser 8 2.1. Social informationsteknologi 9 2.2. IT i alting

2

Ansvarshavende redaktør: Flemming Andersen, kommunikationschef i FTF Foto: Colourbox Layout: FTF Kommunikation Tryk: FTF 1 oplag 100 eksemplarer Juni 2009 ISBN-nummer: 978-87-7356-123-2 Bestilling: Telefon 33 36 88 00 eller [email protected] Pris medlemmer: kr. 20,- Pris ikke-medlemmer: kr. 50,- FTF – Hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte Niels Hemmingsensgade 12 – Postboks 1169 – 1010 København K Tlf: 33 36 88 00 – Fax: 33 36 88 80 – E-mail: [email protected] – www.ftf.dk

Page 3: Konsekvenser af ny tekno- logi på FTF-området · 2009-09-14 · Resume 6 1. Indledning 8 2. Generelle tekno-sociale tendenser 8 2.1. Social informationsteknologi 9 2.2. IT i alting

3

FORORD

Ny teknologi skal være med til at sikre vækst og

velfærd

Kvalificeret arbejdskraft er altafgørende for, at

virksomhederne kan levere vækst og de offentlige

institutioner velfærd af høj kvalitet. Det er imidlertid en kendt

sag, at store dele af FTF-områderne – krise eller ej - mangler

kvalificeret arbejdskraft, og at manglen kun ser ud til at stige i

de kommende år. Det er derfor en kæmpe

samfundsudfordring at finde veje, der kan være med til at

afhjælpe arbejdskraftsmanglen. En af disse er anvendelse af

nye, arbejdskraftsbesparende teknologier, som vi uundgåeligt

må forholde os konstruktivt til, hvis vi vil være med til at

skabe holdbare løsninger på arbejdsmarkedet.

Det er selvfølgelig langt fra noget nyt fænomen, at

”maskinerne overtager arbejdet”. Men i takt med, at

teknologien bliver stadig mere avanceret, er der også flere og

flere grupper på arbejdsmarkedet, som kan have stor gavn af

at anvende ny teknologi. Det gælder hvad enten der er tale

om redskaber, der kan hjælpe medarbejderne med tunge løft,

eller IT-systemer, der kan lette administrative sagsgange eller

gøre brugeren mere selvhjulpen. Teknologiudviklingen kan

dog mange gange også opleves af medarbejderne som

værende så hastig, at man føler sig kastet af i svinget – fx

hvis der ikke er tilstrækkelige muligheder for at efteruddanne

sig til at anvende ny teknologi. Det kan da også synes umuligt

at være på forkant med den teknologiske udvikling. Ikke

desto mindre er det vigtigt for os at gøre forsøget, så vi kan

blive bedre til at formulere krav og løsninger, inden

teknologitoget er kørt.

I et forsøg på at skue nogle få år frem i tiden har vi derfor

bedt konsulentfirmaet New Insight om at give deres bud på

teknologiudviklingen på FTF-områder. New Insight beskriver

nogle udvalgte, dominerende tendenser og rejser desuden en

række væsentlige spørgsmål til debat i den fagpolitiske

verden: Hvad betyder social IT for arbejdsmiljøet? Hvordan

kan medarbejderne involveres tættere i udviklingen af ny

teknologi? Og hvordan kan teknologien blive re-kvalificerende

for medarbejderne frem for de-kvalificerende?

Jeg vil gerne sige tak til New Insight for et spændende

debatoplæg, som jeg samtidig håber kan være afsæt for

nogle gode og vigtige diskussioner i FTF, der yderligere kan

styrke vores position i samfundsdebatten om sikring af

fremtidens vækst og velfærd.

Bente Sorgenfrey

Formand

Page 4: Konsekvenser af ny tekno- logi på FTF-området · 2009-09-14 · Resume 6 1. Indledning 8 2. Generelle tekno-sociale tendenser 8 2.1. Social informationsteknologi 9 2.2. IT i alting
Page 5: Konsekvenser af ny tekno- logi på FTF-området · 2009-09-14 · Resume 6 1. Indledning 8 2. Generelle tekno-sociale tendenser 8 2.1. Social informationsteknologi 9 2.2. IT i alting

5

INDHOLDSFORTEGNELSE

Forord 3

Resume 6

1. Indledning 8

2. Generelle tekno-sociale tendenser 8 2.1. Social informationsteknologi 9 2.2. IT i alting 10 2.3. Bioteknologi 11 2.4. Overvågning, synlighed og sikkerhed 12 2.5. Ressourcepres 13 2.6. Opsamling 14

3. Konsekvenser af tekno-sociale tendenser på fire FTF-fokusområder 15 3.1. Det pædagogiske område 15 3.2. IT 16 3.3. Sundhed 18 3.4. Finans 20

4. Kompetencekrav 22 4.1. Det pædagogiske område 22 4.2. IT 23 4.3. Finans 23 4.4. Sundhed 24

5. Policy-forslag 25 5.1. Arbejdsmiljø og privatlivets fred 25 5.2. Demokratisk innovation 26 5.3. Forsknings- og innovationspolitik 27 5.4. Kompetenceområdet 28 5.5. Ny normalitet 28

Litteratur 31

Page 6: Konsekvenser af ny tekno- logi på FTF-området · 2009-09-14 · Resume 6 1. Indledning 8 2. Generelle tekno-sociale tendenser 8 2.1. Social informationsteknologi 9 2.2. IT i alting

6

Konsekvenser af ny teknologi på FTF-området

Debatoplæg af New Insight August 2009

RESUMÉ

Formålet med analysen er at vurdere teknologiudviklingens konsekvenser i forhold til FTF’ernes arbejdsområder samt at pege på nye kompetencekrav - set i lyset af manglen på arbejdskraft. Derudover præsenteres en række policy-for-slag, som kan styrke FTF’s interessevaretagelse i lyset af

teknologiudviklingen og de udfordringer og muligheder, den fører med sig.

I løbet af de næste ti år vil FTF’erne opleve ændringer i arbejdsopgaver, kompetencekrav og arbejdslivet som hel-hed som følge af udbredelsen af nye teknologier. Indenfor fokusområderne: det pædagogiske område, IT-branchen,

sundhedsområdet og finanssektoren, er det de følgende tekno-sociale tendenser, som vurderes at medføre de vig-tigste sociale forandringer.

Social informationsteknologi Tendenserne fra webtjenester som Wikipedia, Facebook og Youtube, hvor brugerne både skaber og forbruger indhold, spreder sig til stadig flere områder - også i arbejdslivet (fx med virksomhed 2.0). Det betyder, at medarbejderne i

fremtiden skal være rustede til at bruge IT, der i stigende grad kræver social deltagelse med mulighed for øget græn-seløshed til følge.

IT i alting Stadig mindre og billigere computere finder vej ind på nye områder af hverdags- og arbejdslivet og smelter sammen til et allestedsnærværende IT-miljø. Det betyder, at stadig flere områder af arbejdslivet kan overvåges. Den øgede synlighed betyder, at nye områder også kan gøres til gen-

stand for ledelsesinitiativer.

Bioteknologi Ny bioteknologisk viden om hjernen bruges i stoffer til at regulere social adfærd og øge menneskets kognitive yde-evne og hermed ændres på begreber om normalitet og social inklusion. Gentests giver viden om vores sundheds-mæssige risikoprofil, og den kan bruges i personlig medicin og til at levere nye pensions- og forsikringsydelser.

Overvågning, sikkerhed og privatlivets fred Der opstår muligheder for overvågning i kraft af den tekno-logiske synlighed og ny viden om kroppen. Derudover er

der en stigende fokus på sikkerhed bl.a. som resultat af ny teknologi.

Ressourcepres og optimering Generel tendens på tværs af fokusområderne til øget pres på ressourcer betyder, at de nye teknologier implementeres sådan, at de kan spare arbejdskraft og optimere arbejds-gange.

Konsekvenserne af disse tekno-sociale tendenser udfolder

sig forskelligt på de enkelte fokusområder og giver anled-ning til en række kompetencemæssige krav, samt andre arbejdslivsrelaterede konsekvenser.

Det pædagogiske område Børn og unges behov for at udvikle kompetencer til den nye IT er det afgørende fokus, både hvad angår IT som indhold

og som redskab i undervisningen, hvor IT-redskaber vil indgå som arbejdskraftbesparende teknologi. Kompetence-mæssigt opstår der øget behov for kompetencer i den nye IT og IT-didaktik. Når der spares arbejdskraft ved e-baseret undervisning, kommer udvikling og planlægning af (e-)un-dervisningsforløb i fokus som arbejdsopgave. Teknologise-

ringen medfører øget synlighed i forhold til arbejdsgivere og forældre. Bioteknologiens nye muligheder betyder øget behov for at udvikle ny forståelse af normalitet og social inklusion.

Page 7: Konsekvenser af ny tekno- logi på FTF-området · 2009-09-14 · Resume 6 1. Indledning 8 2. Generelle tekno-sociale tendenser 8 2.1. Social informationsteknologi 9 2.2. IT i alting

7

ITIT-branchen Som følge af stigende konkurrencepres og tendensen til brug af IT på nye områder, opstår der behov for øget for-ståelse af bruger- og kundebehov, markedsføring og forret-ningsmodeller blandt IT-medarbejderne. Ligeledes bliver

kompetencer inden for sikkerhed og risikovurdering cen-trale. Der åbner for mere tværfaglige arbejdsformer og kræver samarbejdskompetencer og andre sociale færdighe-der.

Sundhedsområdet Den ny gør-det-selv-sundhed, hvor patienterne overvåges

og medicineres af små trådløse apparater, betyder, at de mindre krævende patienter kan klare sig selv. Der spares også arbejdskraft ved indførelse af robotter, fx til blod-prøvetagning. Derfor refokuseres fagligheden på pleje af de tungeste patienter, og der opstår en central arbejdsopgave i at uddanne patienter til den nye teknologi.

Finanssektoren Tendensen til automatisering af transaktioner fortsætter med nye mobile betalingsformer, som reducerer brugen af kontanter. Fokus ligger på udviklingen af ”den levende netbank”, som bygger på social IT, hvilket stiller krav om kompetencer indenfor online kundeservice. Ny viden om

kundernes sundhed inddrages i arbejdet og stiller krav om tværfaglighed og samarbejde i forhold til sundhedsområdets betydning for forsikrings- og pensionsydelser. Sikkerhedsfokus betyder, at der kræves kompetencer til at støtte kunderne i sikker adfærd i den nye levende online-finanssektor.

Page 8: Konsekvenser af ny tekno- logi på FTF-området · 2009-09-14 · Resume 6 1. Indledning 8 2. Generelle tekno-sociale tendenser 8 2.1. Social informationsteknologi 9 2.2. IT i alting

8

1. INDLEDNING

Formålet med analysen er at vurdere teknologiudviklingens konsekvenser i forhold til FTF’ernes arbejdsområder samt at pege på nye kompetencekrav – set i lyset af manglen på

arbejdskraft. Derudover præsenteres en række policy-for-slag, som kan styrke FTF’s interessevaretagelse i lyset af teknologiudviklingen og de udfordringer og muligheder, den fører med sig.

I løbet af de næste ti år vil FTF’erne opleve ændringer i arbejdsopgaver, kompetencekrav og arbejdslivet som hel-

hed som følge af udbredelsen af nye teknologier. Den aktuelle finansielle og økonomiske krise Den nuværende økonomiske og finansielle krise vil præge udviklingen i de kommende år, men det indarbejdes som en præmis, at den aktuelle situation ikke udvikler sig til et brud

med den historiske tendens til stigende velstand og økonomisk udvikling. Med andre ord ses krisen som en forbigående tilstand. Selvom den økonomiske nedgang ses som midlertidig, vil den påvirke de beslutninger og investe-ringer, der skal fortages i næstkommende år og på den måde lægge en grundtone for teknologianvendelsen i frem-

tiden. Teknologi som arbejdskraftbesparende faktor Helt overordnet betyder det, at der vil være fokus på, hvor-dan teknologien kan bruges til at optimere ressourceudnyt-telsen, især i den private sektor, men i tilfælde af en læn-

gerevarende krise også i den offentlige økonomi. Der vil i så fald være et sammenfald mellem den private sektors inte-resse i teknologisk at ressourceoptimering på arbejdskraft-siden og den offentlige sektors mangel på arbejdskraft, hvor der politisk lægges op til anvendelse af arbejdskraftbe-sparende teknologi. Det ses blandt andet med ABT-fonden,

som uddeler 3 mia. kr. til teknologi, der kan træde i stedet for nogle af de personer, der er så hårdt brug for.

Når der tales om arbejdskraftbesparende teknologi, skal det ses i lyset af den arbejdskraftmangel, som opleves på flere af medlemsorganisationernes områder. På trods af den aktuelle tendens til stigende ledighed skal det bemærkes, at

arbejdskraftmanglen er betinget af demografiske dynamik-ker, som vi slå igennem i hvert fald de ti år frem i tiden, som denne analyse fokuserer på – og vil derfor på mellem-langt sigt overskygge den aktuelle lavkonjunktur.

I en situation med stærk arbejdskraftmangel er der både på arbejdsgiver- og medarbejderside en interesse i at dække behovene – ad teknologisk vej, for at undgå stigende ar-bejdspres, at opgaver ikke kan varetages på tilstrækkeligt fagligt niveau eller at de flyttes til udlandet.

2. GENERELLE TEKNO-SOCIALE TENDENSER

Notatet beskriver udvalgte, vigtige teknologiske og sociale udviklingstendenser og deres fremtidige konsekvenser for

FTF-medlemmerne. Det tager udgangspunkt i en overord-net vurdering af fem markante tendenser inden for tekno-logi og samfund. FTF’s medlemsorganisationer spreder sig over en række helt forskellige brancher, og for at tegne et præcist billede koncentrer analysen sig om fire fokusområ-der: det pædagogiske område, IT-branchen, sundhedsom-

rådet og finanssektoren.

Først beskrives fem udvalgte tendenser, som påvirker alle fire områder bredt. I de følgende afsnit bliver beskrivelsen specifikt rettet mod hvert af de fire områder, og der præ-senteres specifikke konsekvenser for de pågældende områ-der.

Som opsamling på analysen udledes en række kompeten-cebehov, som følger af tendensernes sociale konsekvenser – både specifikt for de enkelte fokusområder og for FTF-medlemmerne generelt.

Valget af de overordnede tendenser bygger på fremsyn og analyser foretaget af anerkendte institutioner inden for

fremtidsforskning som IPTS, NIC, OECD og the Institute for the Future m.fl.1

Tidsperspektiv Tidsmæssigt ligger fokus på det mellemlange sigt. Det vil sige ca. ti år frem i tiden. De teknologier, som indenfor den

tidsramme vil vinde tilstrækkeligt indpas til at påvirke FTF-medlemmernes arbejdsliv, eksisterer over en bred kam allerede. Fokus rettes mod disse eksisterende teknologier, fordi teknologier der i dag er på udviklingsstadiet, sandsyn-ligvis ikke vil kunne opnå tilstrækkelig gennemtrængnings-

1 IPTS - Institute for Prospective Technological Studies er et videnskabeligt institut, som rådgiver den Europæiske Kommission og Europaparlamentet i teknologispørgsmål. OECD - Organisationen for økonomisk samarbejde og udvikling, foretager bl.a. fremadrettede fremsyn og analyser af forskellige brancher. NIC – National Intelligence Council foretager strategianalyser og fremsyn for USA forskellige sikkerhedsorganisationer og forsvar.

Page 9: Konsekvenser af ny tekno- logi på FTF-området · 2009-09-14 · Resume 6 1. Indledning 8 2. Generelle tekno-sociale tendenser 8 2.1. Social informationsteknologi 9 2.2. IT i alting

9

grad inden for tidsrammen til at have en hverdagslig betyd-ning i arbejdslivet eller samfundet generelt. I historien er der eksempler på overraskelser, men inddragelsen af så-danne alternative scenarier er ikke i fokus for dette notat. Dog peges på enkelte mere langsigtede teknologitendenser

inden for bioteknologi. De aktuelle tekno-sociale tendenser På baggrund af tidshorisonten og den økonomiske bag-grund er der identificeret fem tekno-sociale tendenser, som vurderes at være de mest betydningsfylde i forhold til FTF’s

medlemmers arbejdssituation. De udgør grundlaget for vurderingen af de fremtidige socialkonsekvenser og kom-petencekrav, samt FTF’s politiske handlemuligheder i for-hold til teknologipolitikken og andre politikområder.

Når der opereres med tekno-sociale tendenser, er det fordi teknologiens sociale konsekvenser ikke kan ses adskilt fra

den politiske, økonomiske, sociale og miljømæssige kon-tekst, teknologien indgår i. Spørgsmålet er ikke, hvilke teknologier der vil blive tilgængelige i fremtiden, men hvor-dan de sociale, økonomiske og politiske rammevilkår vil forme anvendelsen af de teknologier, der er til rådighed i dag. En tekno-social tendens skal derfor ses som en kombi-

nation af tekniske og sociale forhold som tilsammen for-ventes af have konsekvenser for FTF-medlemmerne. Tek-nologiens konsekvenser vurderes således ikke med ud-gangspunkt i teknologien i sig selv, men i samspillet med den sociale verden omkring den i form af implementering, organisering og ledelse.

De tekno-sociale tendenser er:

• Social informationsteknologi • IT i alting • Bioteknologi • Overvågning, sikkerhed og privatlivets fred • Ressourcepres og optimering

Tekno-sociale tendenser ses i det følgende i et sprednings-perspektiv. Hvorvidt en teknologi kan forventes at have konsekvenser for arbejdslivet på et givet område, afhænger af, hvorvidt den er ny i den givne kontekst. Derfor er det nødvendigt at se på, i hvilket mønster teknologierne er udbredt i samfundet og om teknologierne i fremtiden vil

brede sig til nye områder, fordi en gammel teknologi, som anvendes på et nyt område, kan have ligeså stor betydning som en teknologi, der er helt ny.

2.1. Social informationsteknologi

Den første tekno-sociale tendens er social informationstek-nologi (social IT) eller Web 2.0. Web 2.0 fænomener som Wikipedia, blogging, Facebook, eBay, YouTube, MySpace, LinkedIn er ikke længere pionerer, der udforsker nettets

grænseland, men etablerede hverdagsredskaber for hund-rede tusindvis af danskere. Brugerne har vænnet sig til at være til stede og have en dagligdag på nettet, hvor de har droppet tilskuerrollen for i stedet at deltage aktivt. Brugeren som skaber og forbruger af viden Deltagelsen i social i IT er markant anderledes end brugen af traditionelle medier og IT-redskaber. Alvin Toffler brugte allerede i 80’erne betegnelsen ”prosument”, som en sam-mentrækning af producent og konsument2. Som deltager i

social IT er man på én gang medskaber og forbruger af viden. Her er der tale om aktiviteter, som typisk ligger uden

for arbejdslivet – for eksempel blogging, brug af sociale netværkstjenester og deling af fotos, video etc. I en OECD-rapport om det deltagende web fastslås det, at disse typer af brugergenereret indhold er kraftigt stigende på nettet, og at de hurtigst voksende webtjenester har med brugerge-nereret indhold at gøre.3

Social IT i arbejdslivet Virksomheder ser store muligheder i den sociale IT, og det sociale web breder sig til også at foregå på arbejdspladser og i skolen. Det viser sig for eksempel ved, at ca. en tredje-del af de europæiske virksomheder – ifølge en undersøgelse af McKinsey – planlægger at indføre sociale IT-systemer4.

Det gælder for eksempel virksomhedsblogs, sociale net-værk, wikier etc. Pointen er, at Web 2.0, som hidtil har været knyttet til fritidsaktivitet og brugt af privatpersoner, i fremtiden vil blive brugt af medarbejdere i en arbejdskon-tekst. Udover virksomhedernes anvendelser – der benæv-

nes enterprise 2.0, eller på dansk virksomhed 2.0 – forsøger offentlige institutioner sig med social IT under overskriften government 2.0.5

2 Alvin Toffler: Den tredje bølge. 1981. 3 OECD: Participative Web and User-Created Content: web 2.0, wikis and social networking. 2007. (http://www.biac.org/members/iccp/mtg/2008-06-seoul-min/9307031E.pdf) 4 How businesses are using Web 2.0: A McKinsey Global Survey (http://www.finextra.com/Finextra-downloads//featuredocs/hobu07.pdf) 5 I New Zealand inviterede regeringen borgerne til at udarbejde forslag til ny lovgivning på politiområdet ved hjælp af den teknologi som bruges af Wikipedia se http://www.policeact.govt.nz/. Og i dansk kontekst kan man tænke på Skats tilstedeværelse i den virtuelle verden Second Life.

Page 10: Konsekvenser af ny tekno- logi på FTF-området · 2009-09-14 · Resume 6 1. Indledning 8 2. Generelle tekno-sociale tendenser 8 2.1. Social informationsteknologi 9 2.2. IT i alting

10

Tendensen til web 2.0 har længe været på dagsordenen inden for IT-området, men hvad er konsekvenserne i et bredere perspektiv og i forhold til arbejdslivet?

Konsekvensen af denne udvikling er, at man både som privatperson, borger og medarbejder i stigende grad vil

bruge web som en udfoldelsesarena. I forhold til rollen som medarbejder er det særligt væsentligt, fordi det kan opstå som et arbejdsgiverkrav, at medarbejderne deltager aktivt i virksomhedernes web 2.0-aktiviteter. Det afføder kompe-tencemæssige krav. Udover de velkendte krav om IT-kom-petencer opstår der et nyt krav om evnen til at navigere i IT

som en social arena og som medproducent. Rollen som medproducent i virksomhed 2.0 betyder også en accelere-ring af kendte tendenser i retning af decentralisering, selv-organisering og selvledelse. Grænseløshed som følge af social IT Brugen af web 2.0 i en arbejdssammenhæng kan også medføre en konvergens mellem arbejdsidentitet og privat identitet, især på de sociale netværkstjenester. I en over-vågnings- og trendrapport6 fra IPTS udpeges en række

konsekvenser af det sociale net for arbejdslivet. Her er balancen mellem familie og arbejdsliv i fokus, hvor det

pointeres, at den øgede brug af online samarbejdsformer og den øgede tilgængelighed af IT betyder, at der potentielt sker en sammensmeltning af arbejde og fritid som følge af de nye teknologier.

Et eksempel på denne tendens kan være brugen af online sociale netværk som LinkedIn og Facebook, hvor der sker

udveksling af både private og arbejdsrelaterede sociale relationer. Det betyder, at brugen af disse tjenester ikke kan defineres entydigt som enten arbejde eller fritid. Selvom der i Danmark er en tendens til, at Facebook ses som et privat redskab og LinkedIn som mere professionelt, er denne opdeling langt fra entydig.

Tendensen til grænseløshed som følge af social IT inter-agerer med og forstærker de allerede kendte og beskrevne former for grænseløshed i arbejdslivet. Helt oplagt fremmes grænseløshed i tid og rum, men også organisatorisk og kulturel grænseløshed styrkes7. Organisatorisk grænseløs-

6 European Perspectives on the Information Society: Annual Monitoring Synthesis and Emerging Trend Updates 2008. http://ftp.jrc.es/EURdoc/JRC47923.pdf 7 De forskellige typer af grænseløshed, som her anvendes stammer fra “Øje på det psykiske arbejdsmiljø i grænseløst arbejde”, 2007. Henrik Lund og Helge Hvid. http://www.lo.dk/upload/LO/Documents/4/4402_OPA_april_WEBrapport1_3818.pdf

hed er tendensen til, at ansvar decentraliseres med ud-gangspunkt i selvorganisering og selvledelse – dette ligger i høj grad i rollen som medproducent. Kulturel grænseløshed som primært handler om arbejdsidentitet kan også komme i spil, i kraft af at medarbejderens personlige relationer brin-

ges i spil på en ny måde – hvor bl.a. arbejde og privatliv blandes.

Ligesom det er tilfældet med grænseløshed i andre sam-menhænge, er der her en dobbelt konsekvens: der er både fordele og ulemper ved grænseløsheden. Det betyder, at nogle medarbejdere oplever den som en forringelse, og den

kan medføre marginalisering af nogle grupper, mens den for andre ses som en fordel. Dette paradoks minder om den dobbelthed, der også ligger i fleksibilitetsbegrebet - sådan som det er dokumenteret i FTF-Dokumentation nr. 7: ”Flek-sibilitet på godt og ondt”.8

Hvorvidt social IT (og andre teknologier) medfører margina-

lisering, afhænger også af den måde, teknologien anvendes på, hvilket også dokumenteres af Teknologirådet i en rap-port om emnet9. Det betyder, at der for nye teknologier

altid er en risiko for, at nogle medarbejdere får dårligere betingelser for at deltage i samfundet og opnå de samme goder som andre. For at imødegå denne risiko er det nød-

vendigt at fokusere på anvendelsen og implementeringen af den givne teknologi frem for teknologien i sig selv.

2.2. IT i alting

Så længe vi har kendt til computerteknologi, er computere bliver stadig billigere, mindre og hurtigere. Faktisk har det

vist sig, at hastigheden på computerprocessorer er blevet fordoblet hver 18. måned, altså en eksponentiel stigning siden midt i 60’erne og frem til i dag. Det er en tendens, som forventes at fortsætte.10

Computere spredes over hele samfundet og ud i menne-

skers dagligliv, når de bliver mindre og billigere. Ikke bare som faste arbejdsstationer og centrale servere, men som små maskiner, der kan passes ind over alt og i alle mulige funktioner. Vi er på vej til at få ”IT i alting”.

8 Lund m.fl.: ”Fleksibilitet på godt og ondt” FTF dokumentation nr. 7 http://www.ftf.dk/fileadmin/Bruger_filbibliotek/Arbejdsmarked/Beskaeftigelse/Fleksibilitet.Samletversion.3.pdf 9 Teknologirådet. ”Teknologi og marginalisering - Er der en sammenhæng?” http://www.tekno.dk/pdf/projekter/teknologisk_marginalisering/p09_teknologi_og_marginalisering.pdf 10 http://en.wikipedia.org/wiki/Moore%27s_law

Page 11: Konsekvenser af ny tekno- logi på FTF-området · 2009-09-14 · Resume 6 1. Indledning 8 2. Generelle tekno-sociale tendenser 8 2.1. Social informationsteknologi 9 2.2. IT i alting

11

Danmarks 6,6 millioner mobiltelefoner (i 1997 var der 1,4 mil.)11 er et eksempel på, hvordan de billige chips spreder

sig til at være allestedsnærværende. Også netforbundne videokameraer til overvågning har spredt sig både i antal inden for kendte anvendelser (overvågning af butikker og

det offentlige rum) og til nye områder f.eks. skoler.

I bogen Netværkssamfundet skrev Manuel Castells om en fremtid, hvor et netværk af millioner af bittesmå enheder spredt verden over er forbundet i ét stort netværk og på den måde flyder sammen som ”pigment i maling på væg-gen”12. Udviklingen siden da har kun bekræftet tendensen.

IT i alting i fremtiden I internationale fremsyn foretaget af NIC13 og DCDC14 bliver

tendensen til IT i alting betragtet som meget sikker og som havende stor betydning for ændringer samfundet. DCDC konkluderer, at den hurtige udvikling i global telekommuni-

kation vil resultere et allestedsnærværende informations-miljø, hvor meget af den globale befolkning vil være ’altid på’.

Foresight (et program under det britiske videnskabs- og teknologiministerium) påpeger i et andet teknologisk frem-syn,15 at vores interaktion med det digitale ikke vil være

igennem én enhed, sådan som vi kender det fra fx mobiltelefoner, men vi vil befinde os i et såkaldt ”personligt digitalt miljø”, hvor alle ting omkring os er koblet sammen på samme måde, som elektriske apparater i dag er koblet til el-nettet. Mange af de enheder, der vil indgå i fremtidens personlige digitale miljø, kender vi i dag, men forskellen er,

at de vil være flere, mere intelligente og mere forbundne.

De områder, der udpeges som de mest centrale for udvik-lingen af IT i alting, er sundhed og logistik, men i nogle scenarier forudses en spredning til hele samfundet, inklu-sive hverdagslige opgaver i husholdningen.

11 http://www.itst.dk/statistik/Telestatistik/halvarsstatistik/2008/ & http://www.itst.dk/statistik/Telestatistik/halvarsstatistik/1999/1-h-1999/ 12 Manuel Castells: The Rise of the Network Society. 2000. s. 53. 13 Disruptive Civil Technologies, Six Technologies with Potential Impacts on US Interests out to 2025. http://www.dni.gov/nic/PDF_GIF_confreports/disruptivetech/disruptive_tech_main.pdf 14 The DCDC Global Strategic Trends Programme 2007-2036. Third Edition. http://www.dcdc-strategictrends.org.uk/viewdoc.aspx?doc=1. Development, Concepts and Doctrine Centre DCDC er en tænketank under det britiske forsvarsministerium. 15 Foresight Cyber Trust and Crime Prevention Project: Technology Forward Look http://www.foresight.gov.uk/Cyber/Technology_Forward_Look.pdf

Synlighed med IT i alting Efterhånden som flere og flere af de ting, vi omgiver os med, bliver netforbundne, opstår der muligheder for at indsamle informationer fra mange kilder samtidig, så vi får mulighed for at se mere af verden fra ét punkt. Data ind-samlet fra det nye ”tingenes internet”16 kan bruges til at

overvåge og fjerne risici.

Tendensen til IT i alting giver også lettere og mere alle-stedsnærværende adgang til at indgå i sociale – herunder arbejdsrelaterede – relationer online. Vores online liv ikke længere er noget virtuelt - noget kunstigt - men det over-

lapper med vores arbejde og sociale relationer i real life. Kombinationen af den sociale IT og IT i alting betyder ikke, at vi får et parallelt ”second life”, men et hybridt hverdagsliv understøttet og gennemtrængt af IT. Det er en gennem-trængning, der betyder, at det teknologiske i stigende grad bliver så selvfølgeligt og usynligt, at grænsen mellem ”det

virtuelle” og ”det virkelige” ikke bemærkes, når den kryd-ses.

2.3. Bioteknologi

Det er ikke kun IT, som i de kommende ti år kan have betydning for arbejdslivet. Bioteknologi er et område i kraf-

tig vækst, og konsekvenserne af bioteknologien er ikke kun begrænsede til sundhedsområdet. Kemi ændrer social adfærd Foresight beskriver en udvikling i retning af langt mere avanceret hjerneteknologi, som vurderes at have afgørende

virkning på en række områder i samfundet. Vigtigst er her tendensen til brug af psykofarmaka, som i fremtiden ikke alene vil have til formål at helbrede sygdomme, men også at forbedre menneskets hjernefunktioner. Fremsynet vur-derer, at brugen af kognitive forbedringsteknologier vil stige, hvilket bekræftes af følgende eksempel: Tidsskriftet

Nature fandt i en ikke-videnskabelig internetundersøgelse, at 20 pct. af 1.400 respondenter havde benyttet sig af kognitivt forbedrende lægemidler, der er beregnet til pati-enter med søvnsygdommen narkolepsi eller med ADHD. Undersøgelsen indikerer, at der er efterspørgsel på læge-midler, som kan skærpe hukommelsen, indlæringen og

opmærksomheden.

Lægger man hertil den hurtige udvikling i hjerneforsknin-gen, kan man på mellemlangt sigt forvente et større udbud

16 Se: http://www.ted.com/index.php/talks/kevin_kelly_on_the_next_5_000_days_of_the_web.html

Page 12: Konsekvenser af ny tekno- logi på FTF-området · 2009-09-14 · Resume 6 1. Indledning 8 2. Generelle tekno-sociale tendenser 8 2.1. Social informationsteknologi 9 2.2. IT i alting

12

og forbrug af mentalt præstationsfremmende midler. Det kan have en række konsekvenser på arbejdsmarkedet, hvor konkurrencen om jobs og forfremmelser vil ændre sig mar-kant.

Et andet billede på udviklingen af bioteknologi til hjernen er

den stærke stigning i brugen af anti-depressiver og midler mod ADHD - også til børn og unge. Brugen af Ritalin i Danmark er fordoblet over de sidste tre år17. Midlerne har

det til fælles, at de sigter til at regulere menneskets sociale adfærd fx i skolen. De nye stoffer kan bruges på to måder: enten til at normalisere adfærd i udkantsområderne af det

normale (som det sker i tilfælde af depression og ADHD) eller til at forbedre mennesker der opfattes som normale, sådan at de får en adfærd, der opleves som optimeret (som det er tilfældet med kognitiv forbedring). Hjernen taler direkte med computeren Den nye bioteknologiske viden om hjernen bruges også sammen med andre teknologier, for eksempel forskes der i, hvordan mennesker kan styre computere direkte med tan-kerne. Sammen med de to øvrige tendenser til IT i alting og social IT er der på langt sigt mulighed for at integrere men-neske og teknologi på en måde, så IT i alting også betyder

IT inden i mennesket. Det forudses også, at det i fremtiden – men ikke i tiårs-perspektivet – vil være udbredt at for-binde mennesket direkte til det altfavnende netværk af IT i alting, for eksempel ved at forbinde menneskets nervebaner trådløst til et IT-netværk.18

Disse og andre neurointerfaces har mange anvendelsesmu-

ligheder, men i forhold til arbejdslivet er det anvendelse til effektivisering af input til computere, der er mest relevant, hvilket kan ændre alle computerrelaterede opgaver radikalt. Gentests giver viden om vores livsløb og personlig medicin Som en anden bioteknologisk tendens skal det fremhæves, at det bliver stadig billigere at få foretaget gentests, og der afdækkes løbende ny viden om genernes betydning for vores risiko for sygdomme i løbet af livet. Dermed bliver vores genetiske information interessant for vores livsplan-lægning af uddannelse, karriere, børn osv. Derfor er den

også værdifuld for pensions- og forsikringsselskaber, som

17 Lægemiddelstyrelsen: Lægemiddelforbrug: Udvikling i lægemiddelforbruget - 1. kvartal 2008. http://www.laegemiddelstyrelsen.dk/statistik/overvaagning/udgifter/udv08-1.asp#6 18 IPTS http://ftp.jrc.es/EURdoc/JRC47923.pdf

kan skræddersy produkter og tilpasse præmier efter vores individuelle risici for sygdomme.

Denne individuelle viden kan også bruges i den medicinske behandling, som ifølge NIH’s direktør Elias A. Zerhouni i stigende grad tilpasses patienten ved brug af nye teknolo-

gier til at kortlægge gener og hjerne. Det er udgangspunk-tet for NIH’s strategi for det amerikanske sundhedsvæsen, at behandlingen bliver mere personlig19 Strategien bygger

på en forventning om at medicin i fremtiden vil blive præget af ”de fire P’er”20, der på dansk bliver til: forudsigende,

personaliseret, forbyggende og deltagende. Den forudsi-

gende del dækker over nye muligheder for gentests, som også gør det muligt at individualisere behandlingen og forebygge risici.

Bioteknologien rummer potentiale til at revolutionere mange områder af samfundslivet også uden for sundhedsområdet, men de mest vidtgående teknologier befinder sig – som de

her nævnte – på udviklingsstadiet. Det betyder, at tidsperspektivet er noget længere end ti år frem, før man kan se dem anvendt i bred hverdagssammenhæng.

2.4. Overvågning, synlighed og sikkerhed

Med tendenserne til IT i alting og social IT er der åbnet for

en ny synlighed og flere muligheder for overvågning. Koblet med risikosamfundets optagethed af risiko og sikkerhed (som det også kommer til udtryk i bioteknologiens gentests) bliver overvågning, synlighed og sikkerhed centrale temaer omkring udfoldelsen af de nye teknologier. Det japanske NISTEP-fremsyn finder en klar sammenhæng mellem sam-

fundets ønske om sikkerhed og udviklingen af IT til sikker-hedsformål21.

Teknologidrevet sikkerhed rummer et indbygget paradoks, som det er vigtigt at holde sig for øje. På den ene side bruges ny teknologi som redskab til at eliminere risici (for

eksempel i forbindelse med overvågning). På den anden side er ny teknologi også med til at introducere nye risici, efterhånden som nye opgaver betros teknologien.22

Begge disse effekter er i spil omkring anvendelsen af ny teknologi på FTF’s områder og har på hver sin måde konse-

kvenser for medlemmernes arbejdssituation.

19 http://www.nih.gov/about/director/interviews/NLMmagazinewinter2007.pdf Interview med Elias A. Zerhouni 20 Predictive, personalised, preemptive, partcipatory 21 http://www.nistep.go.jp/index-e.html. Science and Technology Foresight Survey NISTEP 2005. 22 Hvilket er en grundpointe i Ulrich Becks tanker om risikosamfundet.

Page 13: Konsekvenser af ny tekno- logi på FTF-området · 2009-09-14 · Resume 6 1. Indledning 8 2. Generelle tekno-sociale tendenser 8 2.1. Social informationsteknologi 9 2.2. IT i alting

13

Teknologisk synlighed og overvågning IT i alting betyder øget synlighed for eksempel med udbre-delsen af netforbundne videokameraer. Brancheorganisatio-nen SikkerhedsBranchen vurderer, at der findes ca. 300.000 og at tallet stiger med 50-60.000 om året23. Tendensen

vækker bekymring bl.a. hos DI og Forbrugerrådet, der i bogen ”De overvågede” advarer om, at retten privatlivets fred bliver udfordret både i det offentlige rum og online.

Et andet eksempel er idéen om at udstyre medarbejdere med GPS, så det løbende er synligt, hvor de befinder sig. Det kan bruges, når man gerne vil i kontakt med en given

medarbejder, medtænkes også brugt i forbindelse med opsporing af smittespredning på sygehuse.

Potentialet i de nye synlighedsteknologier er øget sikkerhed på områder, hvor det ikke tidligere har været muligt at overvåge. Men vigtigst er, at der åbnes for nye arbejdsde-linger mellem mennesker og teknologi. Arbejdsopgaver der

primært handler om overvågning af menneskelig adfærd, kan overlades til software, der kan give besked, hvis der sker noget, der kræver et menneskes opmærksomhed. Disse systemer er udviklet til kriminalpræventive formål, men vil også kunne finde anvendelse på sundhedsområdet og andre velfærdsområder.

IPTS og Foresight udpeger i et fremsyn om social IT og IT i alting - i forhold til overvågning, synlighed og sikkerhed - en række risikoområder, hvoraf de vigtigste er:

• IT-kriminalitet forudses at stige især på finansområ-det, hvor de digitale pengestrømme er i fokus for IT-kriminelle.

• Digitale spor. Jo flere relationer, der bliver udfoldet på nettet, jo flere af dem bliver synlige og efterlader spor fx i søgemaskiner – det gælder både for medarbejdere og virksomheder. Det er ikke nødvendigvis muligt at kontrollere eller slette informationer, der en gang er kommet på nettet.

• Læk. Risikoen for at der sker fejl eller kriminelle hand-linger, som lækker følsom information, stiger med mængden af information, som deles over elektroniske netværk. Særligt relevant er risikoen for identitetsty-veri som følge af lækkede informationer, men også skader på virksomhedens brand kan være en risiko.

I en verden hvor vores færden sker i webbaserede sociale netværk, bliver spørgsmålet om databeskyttelse i stigende grad aktuelt – også i arbejdssammenhæng.

23 Politiken, 2. januar 2009

Problemet har også en kompetencedimension, hvor det centrale spørgsmål er, hvilke kompetencer der er brug for, så man kan navigere sikkert i en verden, hvor vigtige infor-mationer spreder sig over stadig flere platforme. Sikkerhe-den kan ikke kun garanteres teknisk, men har også en

blødere social og adfærdsmæssig side.

I forhold til rekruttering betyder den nye synlighed også, at der kan hentes mere information om potentielle ansøgere, end de selv opgiver i f.eks. en jobansøgning eller til en samtale. Den britiske hovedorganisation TUC har udtrykt bekymring24 for, at disse informationer giver mulighed for at

diskriminere i forhold til etnicitet, alder eller andet.

Et andet område hvor synligheden kan få konsekvenser er i forhold til monitorering og optimering af arbejdsprocesser. Call centre står som et symbol på det overvågede arbejde, bl.a. fordi alle arbejdsprocesser er digitaliserede og derfor genstande for overvågning og performancemålinger. Spred-

ningen af den digitale verden til flere områder af arbejdsli-vet gør, at porrer i arbejdsdagen der tidligere var skjulte, bliver synlige og kan gøres til genstand for ledelsesinitiati-ver.

2.5. Ressourcepres

Helt afhørende for betydningen af den teknologiske udvik-ling er den sociale, politiske og økonomiske situation, som teknologierne anvendes i. De formål som søges opnået med teknologisk hjælp bestemmer, hvordan teknologien bliver udformet og implementeret. Det er vanskeligt at udlede en samlende tendens for hele

FTF-området, men ser man på de fire fokusområder, er der en fælles strømning i retning af øget pres på ressourcer. Det betyder, at teknologianvendelsen vil ske inden for en ramme, hvor der er fokus på effektivisering, optimering og besparelser på arbejdskraft.

På det pædagogiske område som på sundhedsområdet er

der arbejdskraftmangel som følge af en høj andel medar-bejdere i højere aldersgrupper og vigende tilgang til uddan-nelserne som pædagog og lærer i de seneste år. Der er dog en indikation af, at optaget er stigende som følge af den aktuelle krise. Området er også udfordret af en stigning i antallet af børn med diagnoser som ADHD og Aspergers,

med øget ressourceforbrug til følge.

24 TUC Briefing on online social networking and Human Resources. August 2007. http://www.tuc.org.uk/extras/facinguptofacebook.pdf

Page 14: Konsekvenser af ny tekno- logi på FTF-området · 2009-09-14 · Resume 6 1. Indledning 8 2. Generelle tekno-sociale tendenser 8 2.1. Social informationsteknologi 9 2.2. IT i alting

14

IT-branchen oplever stigende konkurrence fra udlandet,

hvor der er tendens til, at konkurrenter på nye markeder bevæger sig højere op i værdikæden og også leverer IT-relaterede services. Der forventes pres på IT-beskæftigel-sen i OECD-landene på grund af denne konkurrence25. Disse

tendenser er allerede velkendte i Danmark, hvor der er sket omfattende outsourcing og offshoring af IT-funktioner.

I finanssektoren er det åbenlyst, at den aktuelle finanskrise har stor betydning for virksomhedernes situation og priori-teter. Selvom krisen er et forbigående fænomen for sam-fundet som helhed, forventes det, at den netop i finans-sektoren vil sætte dagsordenen i det meste af de kom-mende ti år. Krisen betyder blandt andet økonomiske van-

skeligheder, øget konkurrence om de mest attraktive kun-der og øget offentlig regulering.

På sundhedsområdet opstår der et ressourcepres som følge af den demografiske udvikling. Antallet af heldøgnsindlæg-gelser skønnes at stige med ca. 230.000 til knap 1,4 mio. indlæggelser i 2020, og antallet af ambulante kontakter

forventes næsten fordoblet fra 2005 til 2020 og omfatte ca.

25 Information Technology Outlook 2006 & 2008

fem mio. i 2020, altså en markant stigning i aktiviteten. Antallet af kronikere forventes at stige til ca. 2 millioner26.

Samtidig er der en udbredt mangel på arbejdskraft på alle niveauer i sundhedssystemet, både nu og i fremtiden.

Tendensen til ressourcepres og den deraf følgende effektivi-sering, optimering og besparelser på arbejdskraft skal ses som en ramme for fortolkningen af teknologiens konse-

kvenser. De konklusioner der drages i forhold til de enkelte fokusområder, bygger på en kombination af alle fem tekno-sociale tendenser.

2.6. Opsamling

Tabellen (2.1) ovenforfor giver en oversigt over de nye

temaer, der som følge af tendenserne vil blive særlig vigtige i fremtiden på de enkelte områder og de præsenteres i detaljer i de enkelte afsnit. Der er anført eksempler på teknologier, som viser, hvordan tendenserne kommer til udtryk og får konsekvenser på de enkelte fokusområder.

26 Statens Institut for Folkesundhed (2007): Folkesundhedsrapporten

Tabel 2.1: Oversigt over tekno-sociale tendensers betydning på de fire fokusområder

Pædagogiske område IT Sundhed Finans

Social informations-teknologi

Automatisering Eks.: Interaktive assistenter

Nyt IT som arbejdsredskabEks.: Telecare

Bruger og kundefokusEks.: Den levende Netbank

IT i altingNy IT som arbejdsredskabEks.: Smartboard

Gør-det-selv sundhedEks.: E-plaster

Ny IT som arbejdsredskabEks.: Intelligente betalingskort og mobilbanking

BioteknologiNy normalitet og inklusionEks.: Ritalin

EffektiviseringEks.: Neurointerface

Overvågning af raske med gentestEks.: Individualiseret medicin

Sundhedstilpasset, pension forsikringEks.: gentest

Overvågning, sikkerhedog privatlivets fred

Øget synlighed (fx i forældresamarbejdet)Eks.: Google latitude

Den ansatte som trusselog blød sikkerhed

Overvågning af raskeEks.: forebyggende overvågning

Den ansatte som trussel og blød sikkerhed

Ressourcepres ogoptimering

AutomatiseringEks.: Fjernundervisning

UdflytningEks.: virtuelle teams

AutomatiseringEks.: Blodprøverobotter,gør-det-selv

AutomatiseringEks.: tinglysning

Bruger og kundefokusEks.: Piipl

Page 15: Konsekvenser af ny tekno- logi på FTF-området · 2009-09-14 · Resume 6 1. Indledning 8 2. Generelle tekno-sociale tendenser 8 2.1. Social informationsteknologi 9 2.2. IT i alting

15

3. KONSEKVENSER AF TEKNO-SOCIALE TEN-

DENSER PÅ FIRE FTF-FOKUSOMRÅDER

De valgte tekno-sociale tendenser har på hver deres måde specifikke konsekvenser for de forskellige branche- og

arbejdsområder, der er udvalgt som fokusområder i analy-sen. Beskrivelsen af konsekvenser på de specifikke områder fokuserer på nye temaer – så den skal ikke ses som en totalbeskrivelse af det enkelte område. Derudover ligger fokus på konsekvenser af de generelle tekno-sociale ten-denser, så der kan på de enkelte fokusområder også være

andre tendenser, der har en specifik påvirkning, men som ikke er medtaget.

3.1. Det pædagogiske område

Unge som IT-brugere Den helt afgørende tendens på området er den store op-

mærksomhed på unge som IT-brugere og skolens rolle i at uddanne dem til at deltage i fremtidens videnssamfund præget af ny IT - dvs. IT i alting og social IT. Temaer om-kring lærernes og pædagogers IT-kompetencer samt mængden og kvaliteten af skolers IT-udstyr er kendte og velbeskrevne.

Ser man dem i lyset af de nævnte tendenser, skal fokus rettes imod de nye former for IT og mulighederne for at integrere dem i arbejdet med børn og unge – både som indhold og redskab. I fremtiden er det ikke nok, at en sko-leelev kan bruge Microsoft Officepakken. IPTS skriver i en

rapport om deltagende IT: ”Den stigende brug af social IT lægger pres på uddannelsesinstitutioner for at tage elever-nes deltagende kultur uden for skolen i betragtning”.27 Her

kan man tænke på det sociale netværk Arto, som er Dan-marks mest brugte hjemmeside (næst efter Google), på trods af at den kun henvender sig til unge.28

Synlighed, forældresamarbejde og overvågning Den synlighed som teknologien medfører, har stor betyd-ning for forældrenes rolle i forhold til deres børn. Det bed-ste eksempel på IT i alting kommer til udtryk i Googles ”Latitude”-funktion, som gør det muligt via en GPS-udstyret

mobiltelefon at sende sin position til andre, som kan holde

27 Social Computing: Study on the Use and Impacts of Collaborative Content, http://ftp.jrc.es/EURdoc/JRC47511.pdf#page=64 28 Hvis man måler på antallet af sidevisninger. Sitet har langt færre besøgende, men de der bruger sitet, gør det i stort omfang. Kilde: Foreningen af Danske Internetmedier: Danskernes brug af internettet 2008. http://www.fdim.dk/downloads/Dansk%20internetbrug%202008_web.pdf#page=15

overblikket på et Google-kort. I forbindelse med lanceringen fortalte Steve Lee, der er produktchef hos Google, at tjene-sten for eksempel kan bruges af forældre, der gerne vil vide, hvor deres børn befinder sig. Forældrenes muligheder for at følge deres børns dagligdag

vil i det hele taget blive langt bedre med det nye teknolo-gier, og ønsket går hånd i hånd med stigende krav og for-ventninger om kvalitet i den offentlige service. På sigt kan forældre i endnu højere grad følge med i børnenes hverdag og kvaliteten af den service, de får ved hjælp af IT i alting, som børnene har på sig.

I tilfredsstillelsen af forældrekravet om bedre service bruges også IT-kommunikationsplatforme som ekstranet. Kravet om at medarbejderne deltager og bruger disse platforme aktivt, må forventes at stige kraftigt, ligesom udbredelsen af dem til daginstitutionsområdet må forventes at stige. Hertil kommer, at de også bliver integreret med andre

webtjenester – for eksempel sociale netværk. Denne tendens og tendensen til unges brug af social IT kan medføre en øget grad af teknologidrevet grænseløshed i lærernes arbejde. Hvordan skal lærere være forbundet med elever og forældre via sociale tjenester, når de i fremtiden bliver en større del af arbejdslivet?

Offentlige arbejdsgiveres ønske om at optimere velfærds-serviceydelser igennem evaluering og effektmålinger får også nye muligheder. I undervisning, hvor der er en stærk tradition for at evaluere på undervisningsforløb og metoder, men hvor det kan være vanskeligt at indsamle data, vil en realtidsovervågning af undervisningen og elevernes arbejde

på IT-platforme være gode datakilder. Selvom overvågning ikke er formålet med teknologien, opstår det som en mulig-hed, når arbejdsprocesserne bliver digitale. Normalitet og individualitet Den kraftige vækst i antallet af børn med diagnoser som

ADHD og Aspergers medfører et ressourcepres i form af udgifter til specialundervisning og anden støtte. Samtidig er der strømninger i retning af større grad af inklusion, hvor børn med særlige behov skal kunne rummes inden for de normale rammer.

Det aktualiserer to vigtige teknologitendenser. For det første betyder diagnoserne også øget brug af psykostimu-lerende medicin, hvilket afslører en villighed til at bruge medicinsk behandling for at tilpasse børns sociale adfærd til normalområdet. I dag findes der kun et begrænset antal stoffer på denne front, men udviklingen i hjerneforskningen

betyder, at der i fremtiden vil være flere stoffer, som kan

Page 16: Konsekvenser af ny tekno- logi på FTF-området · 2009-09-14 · Resume 6 1. Indledning 8 2. Generelle tekno-sociale tendenser 8 2.1. Social informationsteknologi 9 2.2. IT i alting

16

bruges til at ændre enten social adfærd eller mentale kom-petencer som koncentrationsevne. Hvordan disse mulighe-der bliver udnyttet, er et åbent spørgsmål, som ikke er

genstand for politik i dag, men konsekvenserne for uddan-nelsessystemet kan være store. For det andet forstærkes det allerede eksisterende behov for differentieret undervisning. På mange måder er evnen til at tilpasse undervisningen den hellige gral i organiseringen

af skolesystemet, både ressourcemæssigt og i et lærings-perspektiv. Her åbner IT også for nye muligheder i kraft af individuel tilpasning. Et eksempel er interaktive assistenter, hvor læreren har mulighed for at lave små læringsforløb, der kan bruges individuelt29. Her falder opmærksomheden

igen på lærerens IT-didaktiske kompetencer.

Organisering De organisatoriske tendenser på området skal i høj grad ses i lyset af det krydspres, som især skolen befinder sig i. På den ene side er der stor politisk interesse i at forbedre kvaliteten, både hvad angår faglighed og i forhold til inte-

gration af socialt udsatte. På den anden side er det et om-råde, som står over for arbejdskraftmangel både nu og i fremtiden.

29 www.it-didaktik.dk/ia/ & http://design.emu.dk/artikler/0906-interaktiveass.html

Det bliver en drivkraft for generel effektivisering, og anven-delsen af nye teknologier skal ses i forhold til denne kon-tekst. Det betyder, at der vil være en politisk og økonomisk interesse i at indføre teknologier, som har effektiviserings-potentiale. Denne drivkraft forventes at forstærke tenden-

serne til IT-baseret undervisning og brugen af IT-redskaber til at effektivisere arbejdsprocesser. Der er for eksempel et stort potentiale i at dele og i fællesskab udvikle IT-baseret undervisningsmateriale. Tendensen til teamorganisering, som er slået bredt igennem

på skoleområdet (men ikke har den samme betydning på daginstitutionsområdet), betyder, at der i fremtiden vil komme øget fokus på det virtuelle team, hvor samarbejdet også skal foregå IT-baseret. Her ser IPTS’ rapport en ten-dens til, at teamet ikke nødvendigvis behøver at være på samme skole, ligesom elever kan deltager i e-baseret un-dervisning fra andre skoler30. Det åbner for stordriftsfordele,

som kan være politisk fristende for at løfte de nævnte udfordringer.

3.2. IT

Udviklingen i IT-branchen peger i ifølge OECD’s 2008 Out-

look for den globale IT-industri i retning af afmatning, med væsentligt dårligere udsigter end i 200631. Det skyldes især

den aktuelle krise, men der er også udfordringer på læn-gere sigt. Konkurrencepres fra udlandet I modsætning til FTF’s offentlige områder er IT-branchen i høj grad konkurrenceudsat, og OECD peger på en tendens til, at de nye markeder i BRIC-landene32 i stigende grad

leverer IT-relaterede tjenesteydelser udover rollen som producenter af IT-varer. Derfor vil tendenserne til outsour-cing og offshoring fortsætte på området for tjenesteydelser

som svar på stigende konkurrencepres.

Heller ikke når det gælder det hurtige udviklingstempo i kompetencekravene, er der udsigt til forandringer. Nye teknologier afløser gamle, og virksomhederne skal også i fremtiden have vedholdende fokus på kompetenceudvikling i forhold til de faglige kompetencer.

30 http://ftp.jrc.es/EURdoc/JRC47511.pdf#page=65 31 http://browse.oecdbookshop.org/oecd/pdfs/browseit/9308041E.PDF#page=58 32 BRIC er en forkortelse for Brasilien, Rusland, Indien og Kina.

Interaktiv assistent

Interaktive assistenter lader læreren forberede et IT-baseret undervisningsmateriale som eleverne kan bruge individuelt, for eksempel i projektarbejde.

Page 17: Konsekvenser af ny tekno- logi på FTF-området · 2009-09-14 · Resume 6 1. Indledning 8 2. Generelle tekno-sociale tendenser 8 2.1. Social informationsteknologi 9 2.2. IT i alting

17

Fra teknik til kunden og brugeren Den vigtigste langsigtede ”nye” tendens er et skift fra ensi-digt fokus på teknikken til også at fokusere på kunden og brugeren. Den slår igennem i en række forskellige forhold. For det første er den stigende fokus på brugervenlighed en

tendens, som forventes at fortsætte i takt med tendensen til IT i alting. Jo mere sammenflettet teknologien bliver med brugerens hverdagsliv, jo vigtigere bliver kravet om bruger-venlighed og forståelse for brugskonteksten.

For det andet betyder konkurrencepresset fra udlandet, at virksomheder ser det som nødvendigt at bevæge sig højere op i værdikæden og tilføje produkterne værdi på nye må-der. Det kan ske på to måder: ved at udvikle stærk specia-listviden om selve teknologien eller ved at levere relaterede ydelser tæt på kunden. Deraf følger nye tværfaglige snitfla-

der til marketing, brugerundersøgelser og forretningsudvik-ling, både i egen virksomhed og hos kunderne. I de tilfælde hvor den samme medarbejder skal have flere kompetence-områder, rejser der sig derfor nye problemstillinger i forhold til faggrænser.

I Nordisk Innovations Centers fremsyn om IT i Norden

udpeges oplevelsesøkonomi som et vigtigt område for de nordiske lande, fordi der allerede er etablerede klynger bl.a. i forbindelse med spilindustrien33. Særligt i forhold til

33 http://www.nordicinnovation.net/_img/nordic_ict_foresight_-_summary_report.pdf

oplevelsesøkonomien er forståelsen for markedets efter-spørgsel og kundernes behov essentielt, hvilket for Nordens vedkommende skærper kravene til IT-branchens kompeten-cer på dette punkt.

Et eksempel på mulighederne for at komme tættere på

brugerne med social IT er brugerinnovationsredskabet Piipl, som giver et fingerpeg om de fremtidige muligheder og det online landskab, fremtidens IT-medarbejder skal bevæge sig i for at komme tæt på brugerne.

Set i lyset af en udvikling i retning af outsourcing af rutine-prægede opgaver - og muligvis også specialistopgaver - vil

der i fremtiden være et stort omstillingspres på mange medarbejdere i branchen for at kunne varetage de nye arbejdsopgaver.

Sikkerhed Tendensen til øget fokus på sikkerhed betyder, at IT-bran-chen indholdsmæssigt vil beskæftige sig mere med IT-sikkerhed i fremtiden. Dette bekræftes også af det nordiske

Piipl: Brugerinnovation med mobilen i hånden

Brugerne sender deres billeder og videoer af deres oplevelser med og brug af et bestemt produkt eller en service ind til en online platform. Her kan de udvikle og diskutere nye idéer og løsninger.

Kilde: Piipl

Computere ser hvad øjet ser

De øverste linjer viser, hvad forsøgspersonen så og den nederste viser billederne, som forskerne genskabte ved at scanne personens hjerne.

Kilde: Trends in Japan

Har du tænkt med din PC i dag?

”Berlin Brain-Computer Interface” gør, at man kan styre computeren med tankens kraft.

Kilde: PC World

Page 18: Konsekvenser af ny tekno- logi på FTF-området · 2009-09-14 · Resume 6 1. Indledning 8 2. Generelle tekno-sociale tendenser 8 2.1. Social informationsteknologi 9 2.2. IT i alting

18

fremsyn, som påpeger, at alle de nordiske lande har høj grad af fokus på IT-sikkerhed i de nationale IT-dagsorde-ner, fordi det ses som en forudsætning for at udrulle IT på nye områder34. Fokus på IT-sikkerhed indebærer ikke kun

tekniske løsninger. Med sammensmeltningen af offline og

online som resultat af IT i alting og social IT, vil brugernes sociale adfærd også få indflydelse på sikkerhedsniveauet. Derfor vil der også opstå nye opgaver i forhold til at forstå brugernes sikkerhedsadfærd og i at ændre den, f.eks. igen-nem uddannelse. Det betyder også, at opmærksomheden rettes imod den ansattes adfærd som en sikkerhedsrisiko.

På forkant med arbejdsredskaber IT-branchen er i dag blandt de arbejdsområder, hvor arbej-det udføres mest computeriseret, både hvad angår de kon-krete arbejdsprocesser og de relaterede samarbejdsopga-ver. Virtuelle teams har været comme il faut siden midten

af halvfemserne og har blandt andet været en drivkraft bag tendensen til outsourcing. Der er ingen grund til at antage, at IT-branchen ikke også i fremtiden vil gå forrest i anvendelsen af nye teknologier i arbejdsprocesserne. For eksempel vil det sandsynligvis

være inden for IT (og handicapområdet), at de nævnte nye neurointerfaces. Som et eksempel har japanske forskere udviklet en metode til ved hjælp af hjerneskanninger at aflæse de billeder, som øjet ser. Perspektiverne ved teknologien er mange, men der

åbnes for helt nye muligheder for at bruge synsindtryk i computersystemer (se boksen ovenfor).

Andre teknologier på samme område tillader fx handi-cappede at styre en computermus med tankens kraft (fx Berlin Brain-Computer Interface)og den britiske forsker Kevin Warwick har sågar koblet en robothånd direkte til

nerverne i armen, så den kan styres på samme måde som en biologisk hånd, hvilket selvfølgelig sker over internettet.

Resultatet af disse teknologier er en generel effektivisering af arbejdets kerneopgaver, hvilket frigør ressourcer til andre opgaveområder, fx det nævnte fokus på kunder og brugere.

3.3. Sundhed

Sundhedsområdet er ligesom de øvrige sektorer præget af ressourcepres. De vigtigste ingredienser er: mangel på

34 http://www.nordicinnovation.net/_img/nordic_ict_foresight_-_summary_report.pdf#page=19

arbejdskraft på alle uddannelsesniveauer fra læger, over sygeplejersker til SOSU-medarbejdere, øgede forventninger og krav fra sundhedssystemets brugere, samt flere og tungere patienter i fremtiden35.

En anden konsekvens af disse tendenser er, at regionerne (og tidligere amterne) har haft det som en aktiv strategi at gennemføre en opgaveglidning, hvor for eksempel en del af sygeplejerskernes opgaver varetages af andre faggrupper, patienter og pårørende. Det er en strategi, som arbejdsgi-versiden vil have interesse i at videreføre i fremtiden.

Gør det selv sundhed På denne baggrund kan den teknologiske og organisatoriske udvikling på området samles under overskriften ”Gør-det-selv-sundhed” – et princip som vil sætte dagsordenen på området i de næste ti år, bl.a. fordi det imødegår de

nævnte udfordringer. IT i alting gør, at der på en række områder udvikles tekno-logier, som gør det muligt ved hjælp af biosensorer at overvåge patienters og raskes sundhedstilstand, permanent og i realtid. Et godt eksempel er det danske konsortium e-plaster36, der er ved at udvikle et elektronisk plaster, som

kan overvåge hjerterytme, iltning i blodet og kropstempe-ratur og sende de indsamlede data trådløst til sundhedssy-stemets IT-systemer, f.eks. den elektroniske patientjournal. Det kan for eksempel bruges til hjertepatienter, hvor pla-

35 Statens Institut for Folkesundhed (2007): Folkesundhedsrapporten 36 www.eplaster.dk

E-plaster overvåger din sundhed

Plasteret kan trådløst overvåge hjerterytme, temperatur og iltning i blodet.

Kilde: e-plaster.dk

Page 19: Konsekvenser af ny tekno- logi på FTF-området · 2009-09-14 · Resume 6 1. Indledning 8 2. Generelle tekno-sociale tendenser 8 2.1. Social informationsteknologi 9 2.2. IT i alting

19

steret kan indstilles til automatisk at ringe efter hjælp i tilfælde af, at patientens tilstand forværres. Lignende teknologier udvikles til at sidde i tøj, som ”arm-båndsur” og til indoperation i kroppen, og der spekuleres i

måling af allehånde bioindikatorer. Perspektivet er, at den allestedsnærværende sundheds-IT også bliver i stand til at medicinere automatisk. Fx vil en indopereret mekanisme kunne måle og registrere blodsukkerniveau og automatisk give den nødvendige insulin til diabetespatienter. Teknolo-gien betyder, at patienterne i stigende grad kan ”gøre det

selv” og ikke er bundet til hospitalet for at få foretaget målinger og check, når apparaterne er så intelligente og individuelt tilpassede, at de selv kan kontakte sundhedsfag-ligt personale, når det er nødvendigt. I et fremsyn vurderer Nordisk Innovations Center, at det teknologiske potentiale i biosensorer er ”enormt”.37

Konsekvensen af gør-det-selv-sundheden er, at de lettere patienter og kronikere vil kunne nøjes med kontakt til pri-mærsektoren og at hospitalerne kun skal behandle de mest krævende tilfælde. Arbejdsopgaver omkring observation og prøvetagning vil blive overtaget af teknologien, hvilket på

den ene side betyder, at arbejdsopgaverne på hospitalerne vil blive mere krævende og koncentrere sig om de svære tilfælde, og på den anden at mange patienter vil få brug for ekstra støtte i hjemmet til brug af teknologien fx fra sygeplejersker i hjemmeplejen. Det betyder, at teknologien ikke udelukkende sparer arbejdskraft, men også medfører

nye opgaver – og at det stigende antal kronikere bidrager til at holde arbejdsmængden oppe – trods nye teknologiske muligheder. Når monitorering og behandling bliver teknologimedieret, opstår der også et behov for at overføre kommunikationen

mellem patient og det sundhedsfaglige personale til IT-platforme. Der vil altså være mindre ansigt-til-ansigt inter-aktion og mere online forbindelse igennem den såkaldte telecare. Så også her bliver der behov for at tilpasse sig nye arbejdsredskaber. Den stærkeste grupper af patienter har gode kompetencer i brugen af ny IT og bruger aktivt social

IT (herunder fx Netdoktor som har nogle træk i den retning) til at oparbejde viden og er blevet stærkere med-spiller til det sundhedsfaglige personale.38 Eksemplet indike-

37 Nordic Innovation Centre: Foresight Biomedical Sensors http://www.nordicinnovation.net/_img/fobis_final_report_web.pdf 38 IPTS: Social Computing: Study on the Use and Impacts of Collaborative Content. http://ftp.jrc.es/EURdoc/JRC47511.pdf#page=66

rer noget af potentialet ved at koble gør-det-selv-teknolo-gier med det sociale web. Overvågning af raske De nye sundhedsteknologier er ikke kun anvendelige på

patienter, men vil også kunne bruges til at overvåge sund-hedstilstanden hos raske for at forebygge og muliggøre tidlig intervention i tilfælde af unormale udsving. På dette område vil der være nye muligheder for private aktører, der tilbyder denne form for overvågning som sup-

plement til offentlige sundhedsydelser, for eksempel som led i en forsikringspakke. Overvågningen kan også indebære aflæsning af DNA med det formål at bestemme risici for sygdomme - det er et afgørende redskab i bestræbelserne på at bruge individuelt

tilpasset medicin. Derudover kan gentesten i sidste ende forudsige sundhedsmæssige risici frem i tiden, hvilket også kan bruges i forhold til forsikring og økonomisk planlæg-ning. Konsekvensen af disse teknologier vedrører FTF-medlemmerne både som borgere og medarbejdere. I et medarbejderperspektiv betyder det, at der vil ske en inten-

sivering af samarbejdet mellem private og offentlige aktører i forhold til overvågning og udveksling af sundhedsinforma-tion. Privatisering og sundhedsturisme En anden konsekvens af manglen på arbejdskraft og det

generelle ressourcepres er, at der vil opstå et øget behov for alternative leverandører. Hidtil har det primært været den private sektor, som har udfyldt behovet for reserveka-pacitet. Men i fremtiden kommer udenlandsk arbejdskraft til at spille

en afgørende rolle i sundhedssystemet, men sandsynligvis ikke i form af indvandring. Det er mere sandsynligt, at flere sundhedsydelser vil blive ydet i udlandet i det omfang, der ikke er kapacitet i Danmark; enten som en del af tillægsfor-sikringer eller fordi det offentlige system køber ledig kapa-citet i udlandet. I USA er der arbejdsgiverbetalte sund-

hedsforsikringer, som konkurrerer på pris ved at henlægge behandlinger til udlandet. Det er især lande som Indien og Thailand, der kan tilbyde sundhedsserviceydelser på niveau med vestlige landes, men til ca. en tredjedel af prisen39.

39 Josef Woodman: Everybody’s Guide to Affordable, World-Class Medical Tourism, 2007

Page 20: Konsekvenser af ny tekno- logi på FTF-området · 2009-09-14 · Resume 6 1. Indledning 8 2. Generelle tekno-sociale tendenser 8 2.1. Social informationsteknologi 9 2.2. IT i alting

20

I denne udvikling spiller teknologien også en vigtig rolle i kraft af overvågning af patienter i udlandet samt i kommu-nikationen mellem leverandørerne af sundhedsydelser. Sundhedsturismen kan betyde, at tendensen til udflytning af opgaver ikke kun er et anliggende på den private sektor,

men også flytter ind i det offentlige sundhedssystem. For eksempel kan patienters frie bevægelighed i EU have denne konsekvens. Den private sektor vil også spille en rolle i forhold til nye gør-det-selv-løsninger, som vil blive tilbudt af private udby-

dere i samarbejde med forsikringsselskaber, der har en klar forebyggelsesinteresse i udbredelsen af sundhedsovervåg-ningsteknologier.

Robotiserede hospitaler Som et udsalg af tendensen til ressourcepres og optimering

arbejdes der på at indføre robotter til rutineopgaver i sund-hedsvæsenet. Et vigtigt område er blodprøvetagning, hvor der i dag testes automatiserede løsninger. Også andre rutineopgaver vil i fremtiden kunne erstattes af robotter i fremtiden. Automatiseringen betyder, at nogle opgaver forsvinder og at tiden i stedet kan bruges på de faglige

kerneopgaver fx pleje. Dog er også den mulighed, at ny teknologi betyder nye administrative og tekniske opgaver med at servicere robotter og behandle og overføre data

mellem enheder – hvis ikke de er integrerede med fx EPJ (se boks ovenfor).

3.4. Finans

I finanssektoren er den afgørende tendens, at værdiskabel-

sen er flyttet ud i forkontoret. Det betyder, at der er fokus på kunderelationen frem for den tekniske udvikling af pro-dukter. Det skriver Boston Consulting Group i et papir om dynamikker på området.40

Rationalet er, at bankernes produkter i vidt omfang er ens,

og at forskellen skal gøres i forhold til distribution og slag. Det bliver også aktualiseret med tendenserne til et friere bankmarked, hvor det er lettere at skifte bank og det at der er opstået helt netbaserede finansserviceydelser, som foku-serer på priskonkurrence.

Den levende netbank Tendensen til et mere levende og socialt internet betyder, at tilnærmelsen til kunderne i fremtiden også vil ske online. Især når man tager i betragtning, at webbankernes funktio-nalitet grundlæggende ikke har udviklet sig udover de ba-sale transaktioner og værdipapirhandelsfunktioner, som de

blev født med i 90’erne. Finansområdet er et af de områder, hvor det sociale net er slået dårligst igennem og i fremtiden vil tendensen med stor sandsynlighed også præge dette område. Der er med andre ord et uudnyttet potentiale for at skabe

en levende netbank – hvilket flere banker har fokus på i dag. Det kommer til udtryk, når 63 procent af finansvirk-somhederne i McKinseys survey forventer at investere i web 2.0-teknologier inden for de næste tre år.41 Hvilken form de

nye onlinebanker får, kan være svært at vide, men hoved-fokus vil ligge på at gøre banken mere tiltrækkende og

dække flere behov direkte online. Et eksempel er Sydbank, som satser på at videreudvikle netbanken til at være det primære interaktionspunkt mel-lem bank og kunde og ikke bare være et transaktionsred-skab.

Det betyder nye krav til medarbejderne. For det første betyder den sociale IT i denne sammenhæng, at bankens

40 Boston Consulting Group: Opportunities for Action in Financial Services - Banking’s Changing Dynamics 41 How businesses are using Web 2.0: A McKinsey Global Survey (http://www.finextra.com/Finextra-downloads//featuredocs/hobu07.pdf)

Blodprøverobot

På sygehusene i Vejle og Odense testes en robot til blodprøvetagning, der er under udvikling i samarbejde med SDU.

Page 21: Konsekvenser af ny tekno- logi på FTF-området · 2009-09-14 · Resume 6 1. Indledning 8 2. Generelle tekno-sociale tendenser 8 2.1. Social informationsteknologi 9 2.2. IT i alting

21

personale vil være mere aktivt i online tilstedeværelse og interaktion med kunderne. For det andet vil der i takt med at arbejdsprocesser bliver digitaliserede (som det fx. er sket med tinglysningen) være mere fokus på kundeservice end på administration.

Præcis den samme tendens forventes inden for forsikrings- og pensionsområdet, hvor der heller ikke er en udbredt brug af web 2.0-teknologier og ny online kundeservice. I denne sammenhæng er det vigtigt at understrege, at ten-densen til online kundeservice ikke skal forstås som øget

brug af mail eller hotlines, men som en reel menneskelig online tilstedeværelse med fokus på kunden. I Storbritannien har banker oplevet øget behov for perso-nale med færdigheder der kombinerer marketing og IT i promovering og udvikling af online løsninger42 som følge af

disse udviklinger.

Automatisering Tendensen i retning af online kundeservice skal ses i forhold til den stadigt pågående automatisering af finansielle trans-aktioner, hvilket har med ført en afkobling af personalebe-hov fra stigende transaktionsvolumen. Det er en tendens, som forventes at fortsætte. IBM forudser i en analyse, at 90 pct. af alle jobs inden for værdipapirhandel kan blive over-

flødiggjorte inden for de næste 20 år på grund af udviklin-

42 http://www.fssc.org.uk/impact_of_online_trading.pdf#page=63

gen af IT-baseret kunstig intelligens til at varetage hand-ler43.

De britiske banker efterspørger også i stigende grad perso-nale, som kan vejlede kunderne og træffe beslutninger frem

for personale med indblik i selve forretningsprocesserne. Mobileteknologier og nye betalingsformer På finansområdet betyder tendensen til IT i alting helt nye muligheder i forhold til betalingsformer og mobile finansak-tiviteter. Den vigtigste teknologitendens på dette område er

udviklingen af nye og mere intelligente betalingskort. I dag er der mulighed for at lave kort med skærm, fingeraftryks-læser og trådløs kommunikation. Kortene rummer mulighed for at integrere adgangskontrol, identifikation, kredit og betaling i ét enkelt kort, som kan aflæses trådløst.

Også mobiltelefonen er under udvikling til en betalings- og identifikationsplatform. Udbredelsen af disse teknologier i fremtiden betyder mange flere betalingsmuligheder og at direkte betalinger mellem privatpersoner kan blive mulige fx over mobiltelefon, mel-

lem to betalingskort eller via sociale onlinetjenester. På længere sigt betyder nye betalingsmuligheder, at kon-tanter vil falde i udbredelse i takt med, at det bliver lettere og mere sikkert at overføre penge elektronisk. Den første digitaliseringsbølge - med indførelsen af netbanker - redu-

cerede arbejdskraftbehovet i arbejdsfunktioner relateret til håndtering af kontanter markant. En lignende effekt kan forventes som følge af den anden bølge, der består i beta-linger i sociale netværk og mobile enheder. En mulig konse-kvens af en sådan anden automatiseringsbølge er, at ar-bejdsopgaverne vil koncentrere sig om opgaver ”udenom”

selve transaktionen, fx rådgivning, kundeservice, mersalg etc. Sikkerhed Som konsekvens af og forudsætning for at der åbnes flere betalingsmuligheder, vil der i fremtiden være øget fokus på

sikkerhed. I en analyse foretaget af internetsikkerhedsfir-maet McAfee vurderes det, at verdens virksomheder risike-rer at tabe 1 billion dollar pga. IT-kriminalitet, hvilket giver et fingerpeg om omfanget. Tendensen går i retning af, at

43 The Trader is Dead, Long Live the Trader! IBM Institute for Business Value, March 2006.

Det intelligente betalingskort

ID-kort med fingeraftrykslæser fra virksomheden Cardlab

Page 22: Konsekvenser af ny tekno- logi på FTF-området · 2009-09-14 · Resume 6 1. Indledning 8 2. Generelle tekno-sociale tendenser 8 2.1. Social informationsteknologi 9 2.2. IT i alting

22

IT-kriminelle bruger internetvira til at få adgang til føl-somme oplysninger. I samme undersøgelse vurderer ledere fra 800 virksomhe-der i otte lande, at den største enkeltstående trussel mod

sikkerheden er tidligere ansatte. Det er 42 pct. af dem enige i, så den øgede sikkerhedsfokus retter sig ikke alene imod de tekniske systemer, men også de ansattes adfærd. Det samme gælder i forhold til brugerne, hvor der i Dan-mark er taget initiativ til kampagnen Netsikker nu!, som fokuserer på at uddanne særligt trængende brugergrupper i

IT-sikkerhed (fx unge og ældre). Medarbejderen bliver altså et omdrejningspunkt for at sikre sig imod IT-kriminalitet både som sikkerhedsrisiko og i kontakten med kunderne, på samme måse som i IT-bran-chen.

Overvågning af sundhed Den ny viden om borgernes sundhed, som kommer med løbende overvågning vha. IT i alting og gentests, giver mulighed for at udnytte informationerne i finansielle pro-dukter - især i forhold til forsikring og pension. Det peger i

retning af øget samarbejde med offentlige og private sund-hedsaktører og øget sundhedsfaglig ekspertise i finanssek-toren, hvor der opstår nye opgaver i forhold til sundheds-mæssig risikovurdering og kreditværdighed. Hvorvidt det bliver muligt, afhænger i høj grad af den politi-ske regulering af området, men i de seneste år er der sket

et afgørende skred i den politiske og folkelige opfattelse af sundhedsproblemer som rygning og fedme. Ugebrevet A4 finder i en undersøgelse at 7 ud af 10 mener, at det i orden, at arbejdsgiveren tager svær overvægt op med medarbej-dere, eller at jobcentre opfordrer overvægtige arbejdsløse til at tabe sig. I en forlængelse af den udvikling er der også

muligheder for øget brug af sundhedsinformation i forsik-ring og pension, hvor forsikrings- og pensionsselskaber tilbyder bedre ydelser til kunder, som lever op til bestemte livsstilsmæssige eller genetiske krav. Det betyder, at sund-hed får en ny betydning i den finansielle verden, og at der bliver større brug for sundhedsrelaterede kompetencer og

samarbejde med sundhedssektoren.

4. KOMPETENCEKRAV

Den måde hvorpå de tekno-sociale tendenser kommer til udtryk inden for de enkelte fokusområder, medfører både ændringer i arbejdsopgaverne og i arbejdslivet i et bredere

perspektiv. I det følgende beskrives ændringer i kompeten-cekravene som følge af ændrede arbejdsopgaver for hvert af de enkelte fokusområder.

Nogle af kravene er specifikke for det enkelte område, men der tegner sig også mønstre på tværs af hele FTF-området. Disse mere generelle træk er opsummeret til sidst.

Hvad angår ændringer i arbejdslivet i bredere forstand, imødegås de i form af policytiltag i det efterfølgende afsnit.

4.1. Det pædagogiske område

Kompetencer til at uddanne børn og elever i brug af ny IT Udviklingen af ny IT i fremtiden gør det helt centralt, at pædagogisk personale har kompetencer til at uddanne børn og elever i en sikker, fagligt pålidelig og effektiv brug af den nye IT. I fremtiden er det ikke tilstrækkeligt at falde tilbage på

argumentet om, at unge lærer IT ”af sig selv”. For det første vil sociale IT-teknologier ikke længere alene være et spørgsmål om social interaktion i fritiden, men en platform, der skal bruges i sammenhæng med faglige kompetencer. For det andet vil det bidrage til at IT-svage ikke får mulig-heden for at tilegne sig de nødvendige kompetencer med

stigende ulighed i IT til følge. Kompetencemæssigt forudsætter det, at medarbejderne selv har IT-kompetencer på et højt brugerniveau inden for den nye IT, og derudover kræver det også IT-didaktiske kompetencer for at integrere teknologierne meningsfuldt i

undervisningen. Det er vigtigt at holde sig for øje, at der ikke (kun) er tale om kompetencer i de IT-programmer, vi kender i dag, men i det nye allestedsnærværende og sociale IT-miljø. Det betyder, at det ikke er tilstrækkeligt at vente på, at nye

unge medarbejder tager IT-kompetencer med ind i fx lærerfaget, fordi det til den tid vil være et nyt IT-miljø, eleverne skal uddannes til at agere i. Her er det især de nye IT didaktiske muligheder, som skal dækkes ind kompeten-cemæssigt.

Page 23: Konsekvenser af ny tekno- logi på FTF-området · 2009-09-14 · Resume 6 1. Indledning 8 2. Generelle tekno-sociale tendenser 8 2.1. Social informationsteknologi 9 2.2. IT i alting

23

Medarbejderne på det pædagogiske område vil i fremtiden møde nogle af de samme krav som IT-medarbejdere. Det vil sige krav om permanent kompetenceudvikling inden for de evigt omskiftelige IT-teknologier; dog ikke på udviklerni-veau som i IT-sektoren. Derfor kan det være relevant at

spørge, hvilke medarbejdergrupper der skal varetage de voksende og mere avancerede IT-opgaver i skolen, når eleverne i stigende grad bruger IT som en naturlig del af undervisningen. Kompetencer i udvikling og planlægning af (e-)undervisningsforløb Med tendensen til effektivisering af undervisningen med delvis individuelle IT-redskaber som de interaktive assi-stenter sker der et skift i fokus fra den aktive undervis-ningssituation til planlægning og udvikling af undervis-ningsforløb. Den direkte formidling af stoffet vil i højere

grad kunne ske igennem masse-fjernundervisning og indivi-duelle e-læringsprogrammer. Derudover vil fokus falde mere på den vejledende rolle end formidlerrollen. Kompetencer til inklusion og ny normalitet Brugen af bioteknologiske redskaber som påvirker børn og

unges sociale adfærd betyder, at der er brug for en pæda-gogisk udvikling af nye begreber om normalitet og inklu-sion. Disse ændringer kan lede til en helt ny forståelse af indsatsen over for svage elever som fx specialundervisning og støtteforanstaltninger, men også udfordre ambitionen om et demokratisk samfund med lige muligheder. Det kan

føre til ændringer i den professionelle identitet og forståelse af formålet med pædagogisk arbejde.

4.2. IT

Konsekvenserne af udviklingen af nye IT-teknologier i frem-tiden betyder, at der i IT-sektoren fortsat vil være behov for

stærk fokus på løbende læring af nye faglige kompetencer. Det gælder fx i forhold til internetteknologier, som skal bruges i (videre)udviklingen af social IT og IT i alting. Derudover vil der også være behov for specialist-kompetencer i forhold til teknisk sikkerhed. Disse krav er allerede kendte og opfyldes til dels allerede i branchen.

Som en konsekvens af tendenserne til outsourcing og udenlandsk konkurrencepres opstår der behov for at levere serviceydelser udenom de traditionelle produkter. Det kræ-ver kompetencer inden for bruger- og kundeforståelse - både i forhold til kunders forretningsmæssige behov og

forståelse af brugernes adfærd og behov i forhold til IT-

systemerne. I det første tilfælde er markedsføringskompe-tencer og markedsforståelse i forhold til kundernes forret-ningsområder. I det andet tilfælde er det kompetencer inden for brugervenlighed og menneskelige faktorer og evne til at udnytte denne viden både i forhold til produktde-

sign og markedsføring af produktet. Det er dog væsentligt, at disse funktioner ikke kan adskilles fra de tekniske kerne-opgaver. Udfordringer er derfor at integrere de forskellige arbejdsområder – især i de tilfælde hvor der er tale om underleverandørrelationer, hvor den udviklende virksomhed ikke er i direkte kontakt med slutbrugeren af produktet.

Tværfaglighed og sociale kompetencer Det rejser behov for tværfaglighed i organiseringen af ar-bejdet; enten ved at den enkelte medarbejder mestrer flere fagområder (forretningsforståelse, marketing, brugerad-færd) eller ved sammensætning af tværfaglige teams. I

begge tilfælde betyder det, at fokus ikke alene kan ligge på de IT-faglige kompetencer. I det første tilfælde er der brug for nye kompetencer inden for de nævnte områder. I det andet bliver der øget behov for samarbejdskompetencer og andre sociale kompetencer.

Sikkerheds- og risikokompetencer Den øgede fokus på sikkerhed i samfundet som helhed betyder også behov for specialistkompetencer inden for sikkerhed og risikovurdering. Også disse kompetencer skal kunne anvendes i en tværfaglig sammenhæng. Behovet for også at tage den menneskelige side af sikkerhed i betragt-

ning betyder, at der også på dette felt er behov for en indgående forståelse af brugeradfærd og for at kunne an-vende denne forståelse på kundernes forretningsområder.

4.3. Finans

I finanssektoren betyder kombinationen af automatisering

og outsourcing/offshoring, at der både kan ske en dekvalifi-cering og rekvalificering af arbejdet. Konsekvenserne ude-lukker ikke nødvendigvis hinanden, idet virksomhederne kan vælge forskellige kompetencestrategier.

I et rekvalificeringsperspektiv er muligheden, at fagligheden skifter fokus til kundernes behov og kundeservice generelt

frem for den praktiske udførelse af transaktioner, investe-ringsbeslutninger og kreditvurdering. Kundeservice og kundeforståelse Det betyder behov for kompetencer i forhold til kundeser-vice både i ansigt-til-ansigt-situationer, men på sigt især

Page 24: Konsekvenser af ny tekno- logi på FTF-området · 2009-09-14 · Resume 6 1. Indledning 8 2. Generelle tekno-sociale tendenser 8 2.1. Social informationsteknologi 9 2.2. IT i alting

24

online via social IT. Opgaverne vil koncentreres sig om at skræddersy og tilpasse produkter til kundernes sundhed, økonomi og præferencer. For erhvervskunder vil opgaven også kræve en (endnu) tættere forståelse af kundernes forretningsbetingelser og konkurrencesituation for at kunne

levere de rigtige ydelser. Disse kompetencer er i dag en stor del af fagligheden for medarbejdere i finanssektoren, og pointen er, at den tek-nologiske udvikling betyder øget fokus på denne del, hvilket så erstatter nogle af de mere traditionelle kompetencer,

især i forhold til den praktiske håndtering af transaktioner. Et alternativ til denne udvikling er et dekvalificeringscenario (som sandsynligvis vil udspille sig parallelt til en rekvalifice-ring), hvor der ikke udvikles tættere kunderelationer, end det kendes i dag, og hvor arbejdsfunktionerne i grove træk

reduceres til call center-lignende opgaver, hvor der leveres standardiserede, mere traditionelle produkter. I det første alternativ, hvor der sker øget brug af social IT, bliver spørgsmålet om teknologidrevet grænseløshed aktu-elt. Her er der behov for kompetencer til at udnytte de

positive sider af grænseløsheden for virksomheden og medarbejderen, uden at det får negative personlige konse-kvenser. Kompetencer til at støtte kunder i brug af ny IT Fordi det ikke kun er medarbejderne, men også kunderne,

som skal bruge den nye sociale IT, er konsekvensen, at ansatte i finanssektoren også skal være forberedt på at støtte kunderne i deres brug af mobile bankteknologier, den levende netbank og andre nye IT-serviceydelser. Kompetencer til at støtte kunderne i sikker adfærd Den kompetencemæssige konsekvens af øget fokus på

sikkerhed betyder også, at medarbejderne skal kunne hjælpe brugerne til sikker adfærd, når sikkerheden ikke alene kan garanteres igennem tekniske løsninger, men også kræver en sikkerhedsbevidst adfærd i det sociale IT-land-skab af kunderne. Denne støtte bliver en strategisk forud-sætning for at kunne indføre nye og mere sociale finanstek-

nologier. Opgaven kræver for det det første en sikkerheds-forståelse for de nye systemer af medarbejderne selv og for det andet formidlingskompetencer til at kommunikere det til brugerne på en måde, så de faktisk ændrer adfærd.

4.4. Sundhed

Ligesom det er tilfældet i finanssektoren, er der på sund-hedsområdet tendenser både i retning af dekvalificering og rekvalificering som følge af nye teknologier og substitution (opgaveglidning).

Refokusering på kernekompetencer? Nye teknologier til at overvåge patienternes sundhedstil-stand og udføre rutineprægede opgaver (fx blodprøvero-botten) kan have to konsekvenser som sandsynligvis ud-spiller sig samtidig. På den ene side kan det medføre en

refokusering på medarbejdernes kernekompetencer, fordi teknologien varetager de mere administrative og rutine-prægede opgaver og frigør flere ressourcer til plejeopgaver. På den anden side er der risiko for en dekvalificering af arbejdet, hvis implementeringen af ny teknologi betyder, at medlemmerne får nye opgaver i forhold til at administrere

teknologien eller kompensere for manglende integration af tekniske systemer. For eksempel er en seng, der automatisk overvåger patienternes tilstand, ikke en hjælp, hvis den ikke er integreret med den elektroniske patientjournal, fordi sundhedspersonalet så får opgaven med at overføre data mellem de to systemer.

Der er også eksempler på, at rekvalificering af sygeplejer-sker betyder, at de eksisterende arbejdsdelinger mellem professionerne forskydes. Det er for eksempel tilfældet, når teknologien gør det muligt, at sygeplejersker har såreksper-tisen, som det er tilfældet med tiltag som ”Sår i syd”44.

Kompetencer til at håndtere mere krævende pati-enter Tendensen til gør-det-selv-teknologi og større antal kroni-kere i fremtiden betyder, som nævnt, at der vil være flere mere krævende patienter, mens de lettere tilfælde vil blive

overladt til gør-det-selv-løsninger. Kompetencemæssigt betyder det et skift i retning af mere plejeintensive patienter og at mindre krævende opgaver som observation træder i baggrunden. Kompetencer til at uddanne patienter til at ”gøre det selv” Gør-det-selv-sundhedsteknologier betyder, at der lægges et større ansvar på den enkelte patient for egen behandling.

44 http://www.regionsyddanmark.dk/wm233651

Page 25: Konsekvenser af ny tekno- logi på FTF-området · 2009-09-14 · Resume 6 1. Indledning 8 2. Generelle tekno-sociale tendenser 8 2.1. Social informationsteknologi 9 2.2. IT i alting

25

Selvom teknologien er intelligent og automatiseret, skal patienten som minimum være i stand til at identificere og reagere på fejl. Derudover er der behov for at uddanne patienterne i teknologiens brugergrænseflade og skabe en tillid til teknologien.

Denne opgave kan i fremtiden blive en meget stor del af arbejdet i sundhedssektoren og vil kræve sundhedsfaglige kompetencer på et relativt højt niveau for at sikre, at pati-enterne er tilstrækkeligt uddannede.

Kompetencer til inklusion og ny normalitet I takt med, at der udvikles teknologier til forbedring af mennesket (som det fx er tilfældet inden for kemi til hjer-nen) kræves en forståelse for det nye sundhedsparadigme, hvor behandlingen ikke kun sigter til at gøre mennesket fri for sygdom, men også at forbedre kropsfunktionerne ud-

over det normale. Det kræver især kompetencer i forhold til at sikre den sociale inklusion af borgere, der er anderledes, ikke i kraft af et handicap, men af en forbedring. På dette punkt udfordres den etablerede forståelse af sygeplejerens rolle som en, der tager hånd om de syge.

5. POLICY-FORSLAG

Teknologiudviklingen og dens konsekvenser rummer nye politiske muligheder for FTF og FTF’s medlemsorganisatio-ner for proaktivt at sætte nye politiske dagsordner.

I den forbindelse skal det bemærkes, at mulighedsrummet for at diskutere teknologiudviklingen og konsekvenserne af den bliver stadigt snævrere, jo mere udbredte de bliver. Dermed indsnævres også rummet for at forme teknologi-erne og anvendelsen af dem. Teknologier, som allerede er i bred anvendelse, er sværere at diskutere, fordi de langsomt

begynder at blive opfattet som selvfølgelige og mister deres synlighed.

De fleste af de beskrevne tendenser er allerede tydelige på ét eller flere af fokusområderne, og i nogen grad allerede en selvfølgelighed – fx social IT. Men FTF har stadig god mulighed for, som en samfundsmæssig aktør, at deltage i

udformningen af de teknologier, som endnu er knapt så udbredte. I mange tilfælde vil det betyde, at teknologierne skal diskuteres, før deres konsekvenser er set i den sociale virkelighed. At vente til problemet er opstået, kan være for sent.

Når teknologierne ikke er problematiserede i den offentlige debat, er det også et resultat af, at de berører områder, som ikke er politikbelagt, hverken i Folketinget eller på det fagpolitiske område. Især her giver det en række mulighe-der for FTF for at markere sig og etablere nye dagsordener.

I forhold til diskussionen omkring teknologi og marginalise-ring påpeger Teknologirådet, at:

Det er en udfordring til fagforeningerne at klæde medarbej-derne på til at forsvare deres frirum og faglighed og tage konstruktivt ansvar for at kritisere dårlig teknologi og bi-drage til udvikling af en bedre. 45

For at ruste FTF og medlemsorganisationerne til den udfor-dring opridses i det følgende fem områder, hvor der enten er et behov for politisk handling for at sikre medlemmernes mere langsigtede interesser, eller hvor teknologiudviklingen kan bruges som afsæt for nye proaktive politiske initiativer.

5.1. Arbejdsmiljø og privatlivets fred

Diskussionen om arbejdsmiljøet i relation til nye teknologier centrerer sig om to spørgsmål: stigningen i teknologidrevet grænseløshed i arbejdet og tættere overvågning af arbejds-processer som følge af social IT og IT i alting.

Grænseløshed Grænseløshed i arbejdet er en velkendt problematik, som længe har været i fokus i arbejdslivsforskningen - og til dels også som politisk spørgsmål. Det er kendt, at ny teknologi kan medføre en acceleration af grænseløshed, og de ten-denser der er beskrevet i dette notat, vil givet have konse-

kvenser i den retning. Der er tale om en styrkelse af velbe-skrevne forhold, som der ikke er grund til at gentage her.

Dog giver notatets beskrivelse af teknologiudviklingen også anledning til nye perspektiver på spørgsmålet. Det gælder den sociale grænseløshed. Det er kvalitativt nyt, at tenden-serne til mere social IT og virksomhed 2.0 betyder en risiko

for sammenblanding af private og arbejdsrelaterede sociale relationer. Det er ikke nødvendigvis et problem for medar-bejderen. Men der er en risiko for, at den nye type af græn-seløshed kan give problemer – og det ligger som et indbyg-get paradoks i grænseløsheden, at den på én gang kan ses som en frihed og en belastning. Derfor er der et behov for

at sikre, at medlemmerne så vidt muligt høster fordele af udviklingen og at negative konsekvenser undgås. Paradok-

45 Teknologirådet. ”Teknologi og marginalisering - Er der en sammenhæng?” http://www.tekno.dk/pdf/projekter/teknologisk_marginalisering/p09_teknologi_og_marginalisering.pdf

Page 26: Konsekvenser af ny tekno- logi på FTF-området · 2009-09-14 · Resume 6 1. Indledning 8 2. Generelle tekno-sociale tendenser 8 2.1. Social informationsteknologi 9 2.2. IT i alting

26

set mellem frihed og belastning i den sociale grænseløshed gør den imidlertid vanskelig at regulere. I et medarbejder-perspektiv rummer grænseløsheden både fordele og ulem-per. Hvordan kan man sikre medarbejderen imod negative konsekvenser uden samtidig at forhindre udnyttelsen af nye

teknologiske frihedsrum?

Hvordan man på den enkelte arbejdsplads og blandt for-skellige medlemsgrupper besvarer dette spørgsmål på en god måde, vil givetvis være forskelligt. Overvågning De nye muligheder for overvågning, som følger med en mere computeriseret arbejdshverdag, rejser nye spørgsmål om medarbejdernes ret til privathed. Det bliver et centralt spørgsmål i en verden, hvor det virtuelle og det virkelige de facto smelter sammen og hvor hovedparten af vores gøren og laden efterlader sig elektroniske spor af den ene eller

anden art.

I modsætning til fx tv-overvågning er der ikke tale om teknologi, som udelukkende skal tjene til overvågning – men at overvågningen bliver mulig som et biprodukt af computerisering af arbejdet. Derfor er der en fare for, at etiske og juridiske spørgsmål om privatlivets fred og lig-

nende træder i baggrunden, når teknologierne implemen-teres.

HK og DI har for nylig indgået en aftale, der regulerer bru-gen af tv-overvågning i detailhandel og på lagerområdet. Den fastsætter en række rettigheder for medarbejderen, bl.a. ret til at have uovervågede områder på arbejdspladsen

og krav om information om overvågningen mv.

Det foreslås, at der indgås en lignende aftale enten for FTF-området som helhed eller på de relevante medlemsorgani-sationers områder – ikke i forhold til tv-overvågning, men for nye typer af IT-baseret overvågning. Med en sådan aftale er der for det første mulighed for at sikre medlem-

mernes interesser i privatlivssammenhæng på længere sigt ved at behandle spørgsmålene proaktivt. For det andet – og måske mere perspektivrigt – er der også mulighed for at forme den måde samfundet som helhed betragter teknolo-gien og dens muligheder for overvågning. Et vellykket initi-ativ i denne retning vil rumme mulighed for at forme tek-

nologien, som den udvikles og implementeres, fordi tekno-logierne på dette område endnu er i udviklingsstadiet og fordi overvågningspotentialet endnu kun udnyttes i meget begrænset omfang. Her er med andre ord et vindue for at påvirke medlemmernes teknologiske arbejdsvilkår, hvis der

allerede nu arbejdes for øget fokus på regulering af over-vågning af medarbejderne.

5.2. Demokratisk innovation

FTF arbejder allerede aktivt for at fremme brugen af med-arbejderdreven innovation - både i den offentlige og private sektor. På den måde har organisationen været med at styrke den strømning, der ser medarbejderen som en res-

source i forhold til at udvikle virksomhedens produkter og arbejdsgange til glæde for kunder, brugere, medarbejdere, virksomhed og samfundet som helhed.

Set i et teknologiudviklingsperspektiv rummer tilgangen også en vigtig mulighed for at åbne udviklingen og imple-menteringen af nye teknologier for medarbejdernes indfly-

delse.

Der kan peges på to måder, hvor demokratisk innovation46

kan bruges som løftestang for medarbejdernes indflydelse på deres teknologiske arbejdsvilkår. Arbejdsmiljø Det første forslag relaterer sig til arbejdsmiljø. Der findes i et vist omfang allerede krav om, at medarbejdernes inddra-ges i forbindelse med implementeringen af ny teknologi på arbejdspladsen, hvilket kan være med til at afbøde negative arbejdsmiljømæssige konsekvenser.

Forsalget er, at dette krav udvides med et krav om at med-

arbejderne også inddrages i selve udviklingen af teknolo-

46 Demokratisk innovation dækker i denne sammenhæng over både bruger- og medarbejderdreven innovation, idet medarbejderen i nogle kontekster også optræder som bruger.

Udfordring: Øget teknologidrevet synlighed betyder risiko for ringere arbejdsmiljø

• Hvordan kan de negative konsekvenser begrænses, uden at det også fjerner fordelene?

• Hvordan kan der tages hensyn til forskellige medarbejdergruppers behov? Hvor nogle ser fordele i grænseløshed, mens andre føler sig udsat.

• Hvilken rolle kan FTF og medlemsorganisationerne spille og på hvilke

politikområder? Er arbejdsmiljøpolitikken fx et egnet instrument?

Page 27: Konsekvenser af ny tekno- logi på FTF-området · 2009-09-14 · Resume 6 1. Indledning 8 2. Generelle tekno-sociale tendenser 8 2.1. Social informationsteknologi 9 2.2. IT i alting

27

gien. For at en given teknologi kan betragtes som arbejds-miljømæssigt forsvarlig, skal den virksomhed, der udvikler den, kunne vise, at medarbejdere (og andre brugere) har været involveret i udviklingsprocessen. Det sikrer, at tek-nologien rent faktisk passer til den aktuelle brugskontekst.

Udover arbejdsmiljømæssige gevinster kan det også betyde højere kvalitet og effektivitet.

Der er i dag stor fokus på brugerdrevet innovation fra tek-nologivirksomhedernes side – især inden for IT er der vok-set en stærk tradition for brugervenlighed frem. Så et så-dant krav vil i høj grad lægge sig op ad den måde virksom-

hederne tænker deres innovation og kundetilpasning.

Der ligger altså en mulighed for at høste fordele for både virksomheder og medarbejdere ved en tæt integration af medarbejdere, teknologileverandører og brugere i udvik-lingsprocessen.

Det forudsætter, at teknologien udvikles tæt på de virk-somheder der skal bruge den. På den ene side kan det

udnyttes som en konkurrencefordel af danske virksomhe-der. På den anden er der en risiko for, at teknologi udviklet i udlandet ikke kan gennemgå samme proces, hvilket bety-der, at medarbejderne kun kan inddrages i forbindelse med implementering af teknologien.

Formidlingsservice Det andet forslag er, at FTF udnytter den aktuelle fokus på brugerdrevet innovation ved at etablere en formidlingsser-vice for virksomheder, der ønsker at inddrage medarbejdere

i deres produktudvikling. Hvis en virksomhed ønsker at udvikle et produkt, der har FTF’ere som brugere, kan den henvende sig til FTF for at få hjælp til at finde arbejdsplad-ser og medarbejdere, der kan bidrage til demokratisk inno-vation. Ordningen kræver specifikke aftaler med arbejdsgi-

vere om kompensation og andre forhold.

Formålet er, at medarbejderne inddrages så tidligt som muligt, når de redskaber, de skal arbejde med, skal udvik-les. Det bidrager på den ene side til, at de nødvendige arbejdsmiljømæssige hensyn bliver taget og til mere effek-tive og brugevenlige produkter. Derudover vil ordningen

bidrage til fokus på fordele ved denne type af innovation generelt og på den måde lægge sig op ad FTF’s nuværende bestræbelser. Virksomhederne får en hurtigere og lettere adgang til at finde partnere i brugerdrevne udviklingspro-jekter. Områder som kan være særligt relevante er IT-systemer, IT-didaktik og sundhedsteknologi.

Samlet set rummer demokratisk innovation gode mulighe-der for fremadrettet at påvirke teknologiudviklingen i en retning, som er i medarbejdernes interesse. Og det skal bemærkes, at det er en tilgang, som har betydeligt mo-mentum i disse år, hvilket fx kommer til udtryk med etable-ringen af programmet for brugerdreven innovation under

Erhvervs- og Byggestyrelsen.

5.3. Forsknings- og innovationspolitik

Et andet område med gode muligheder for at påvirke tek-nologiudviklingen i en medlemsvenlig retning er forsknings- og innovationspolitikken. I takt med tendens til øget brug af

strategisk forskning bliver det i stigende grad relevant for fagbevægelsen at forholde sig til prioriteringerne på dette område, fx ved vurdere kriterierne for tildeling af de stra-tegiske midler.

Med udgangspunkt i de problemtikker, som her er blevet fremhævet, er der i hvert fald to forskningsområder, som

synes underprioriteret:

• Forskning i sikkerhed og privacy – især i arbejdslivet. • De samfundsmæssige konsekvenser af ny normalitet.

Også på europæisk niveau er der behov for at påvirke de strategiske forskningsinitiativer. Formuleringen af det næste rammeprogram, der starter fra 2013, foregår netop nu. Erfaringerne fra det nuværende program er, at der kun afsættes få procent til forskning i samfundsmæssige konse-kvenser af teknologierne, mens resten af forskningsmid-

lerne går til at udvikle dem.

Udfordring: Demokratisk innovation kan bidrage til at medarbejderinteresser bliver tilgodeset i teknologiudviklingen – men hvordan?

• Er det en del af fagbevægelsens rolle at være

sparringspartner i udviklingsprojekter med industrien?

• Hvordan sikres en reel inddragelse af medarbejderne, der går udover skåltalerne?

• Hvilke politiske initiativer kan understøtte demokratisk innovation?

• Er det altid i medarbejdernes interesse at deltage i innovation, eller stiller det bare yderligere krav i en allerede travl hverdag?

Page 28: Konsekvenser af ny tekno- logi på FTF-området · 2009-09-14 · Resume 6 1. Indledning 8 2. Generelle tekno-sociale tendenser 8 2.1. Social informationsteknologi 9 2.2. IT i alting

28

Et godt eksempel på et EU-baseret forskningsprojekt af denne type er PRISE, som har til formål at se på konse-kvenser af overvågningsteknologi i forhold til sikkerhed og privacy. Flere af denne type af initiativer vil bidrage til øget opmærksomhed og viden om de konsekvenser, der kan

ramme FTF’erne.

En anden mulighed for indflydelse er Fonden til investering i arbejdskraftbesparende teknologi (ABT-fonden), som ud-deler 3 mia. til investering i ny teknologi i den offentlige sektor. Formålet er at imødegå manglen på arbejdskraft i den offentlige sektor. Her består muligheden i at påvirke de

lokale projekter, som netop nu er under udarbejdelse.

5.4. Kompetenceområdet

Kravet om at mestre ny IT er det mest fremtrædende kom-petencekrav - på tværs af FTF-fokusområderne. Det kalder på politisk handling at sikre medlemmerne på dette område,

både fordi der aktuelt er store forskelle i IT-kompetencer, men i lige så høj grad, fordi det er et område, som bliver endnu mere centralt i fremtiden.

Det er vigtigt at holde sig for øje, at de kompetencekrav, der ses i dag, ikke er de samme som dem, der vil blive stillet af den nye IT, som er allestedsnærværende og social.

Det er med andre ord ikke nok at vente på, at de generati-oner af unge, som er vokset op med internettet, for alvor træder ud på arbejdsmarkedet. Der er behov for en ny måde at tænke IT ind i uddannelser og livslang læring på for at sikre, at den teknologiske udvikling ikke betyder, at den ældre del af arbejdsstyrken også i fremtiden skal be-

tragtes som IT-svage. Dekvalificering eller rekvalificering? Udover den konkrete problematik omkring IT-kompetencer rejser teknologiudviklingen også et bredere spørgsmål om kompetencekrav i arbejdet. Tendenserne til automatisering,

som dette notat udpeger, betyder sammen med udviklingen i retning af substitution og udflytning, at der kan være en udvikling undervejs, som over en bred kam udfordrer FTF’ernes rolle på arbejdsmarkedet.

I industrien har tendenser som disse længe gjort sig gæl-

dende, og medført en radikal ændring af de jobs, der fin-des. Jobindholdet er skiftet fra at handle om den konkrete fremstilling til processer, der ligger før, efter og ved siden af denne. I 80’erne og 90’erne diskuterede man derfor, om denne ændring var udtryk for en dekvalificering af arbejdet, eller om der var tale om en rekvalificering.

Dette notat peger på, at den samme diskussion kan blive relevant for FTF’erne i fremtiden. Når arbejdet – bl.a. på grund af arbejdskraftmangel – bliver automatiseret, hvilke opgaver skal FTF’erne så varetage? I et optimistisk scenario bliver der mere tid og rum til, at medarbejderne beskæfti-ger sig med fagets kerneopgaver. Men der kan også opstå

et scenario, hvor opgaverne i stedet bliver mere rutinepræ-gede, fordi arbejdet bliver at overvåge og administrere de nye teknologier. Sandsynligvis vil der blive tale om en blan-ding af de to muligheder, hvor forskellige medlemsgrupper vil opleve forskellige konsekvenser. Det bliver derfor cen-tralt for FTF og medlemsorganisationerne at sikre, at det er

rekvalificeringsscenariet, der bliver til virkelighed.

5.5. Ny normalitet

Der er to områder, hvor de nye bioteknologiske muligheder kan påvirke FTF’erne. Det ene er muligheden for kognitive præstationsfremmere i arbejdslivet, det andet er betydnin-

gen af den nye normalitet for velfærdsprofessionerne. Fælles for dem er, at de ikke i dag er genstand for politik. Bioteknologien og dens konsekvenser er et område, der

Udfordring: Dagens forsknings- og innovationspolitik har kun begrænset fokus på de samfundsmæssige konsekvenser af teknologi

• Hvilke teknologier skal fremmes, for at medarbejdernes interesser tilgodeses?

• Hvordan kan ABT-fonden udnyttes til at påvirke teknologianvendelsen på arbejdspladserne?

• Hvordan kan FTF blive en stærkere forskningspolitisk aktør?

Udfordring: Teknologiudviklingen rummer potentiale til både at medføre dekvalificering og rekvalificering af FTF’ernes arbejde – måske på samme tid. • Hvordan undgås dekvalificerende anvendelse af

teknologi?

• Hvordan skal de forskellige FTF-grupper positionere sig kompetencemæssigt for at undgå dekvalificering?

• Kan opgaveglidning understøtte rekvalificering FTF’erne?

• Hvordan sikres FTF’ernes kompetencer til at bruge en teknologi, der er i stadig udvikling?

Page 29: Konsekvenser af ny tekno- logi på FTF-området · 2009-09-14 · Resume 6 1. Indledning 8 2. Generelle tekno-sociale tendenser 8 2.1. Social informationsteknologi 9 2.2. IT i alting

29

påkalder sig meget lidt partipolitisk opmærksomhed, på trods af de potentielt store konsekvenser. Kognitive præstationsfremmere Det er allerede i dag muligt at forbedre sine arbejdsmæs-

sige præstationer ved brug af medikamenter. Det er uvist, hvor mange der gør brug af muligheden, men tallet vil sandsynligvis stige i fremtiden.

Er det snyd, hvis man tager koncentrationsfremmende midler til en jobsamtale? Kan der opstå et pres for at tage præstationsfremmende medicin, for at man kan yde det

samme som sine kollegaer? Det er spørgsmål, der skal besvares, hvis hjernedopingen i fremtiden vinder større udbredelse.

På den ene side kan medlemmerne have en interesse i at få mulighed for at bruge midler til at udføre arbejdet bedre, men på den anden kan bivirkninger betyde, at der skal

tages begrænsende forholdsregler. Hvilken rolle spiller fagbevægelsen i denne sammenhæng? Ny normalitet Med tendensen til en ny bioteknologisk normalitet udfordres også grundlæggende begreber og antagelser i velfærds-

staten. Det vil i høj grad berøre pædagoger, sygeplejersker og lærere. Begreber som differentieret undervisning, lighed, inklusion og socialisering får nye betydninger. Der opstår med andre ord et behov for at gentænke velfærdsprofessi-onernes faglighed på dette område.

Hvis mennesker har muligheden for at forbedre sig selv

med medicin, IT eller andre teknologier, er det så velfærds-statens opgave at hjælpe med at nå den maksimale yde-evne? Hvis ikke hvad så med dem, der ikke kan eller vil bruge de nye muligheder – falder de af vognen?

Udfordring: Bioteknologien giver i fremtiden nye muligheder for at ændre på mennesket - dermed også på vores forståelse af ord som ’præstation’ og ’lighed’ • Er det FTF’s og medlemsorganisationernes opgave

at forholde sig til bioteknologi? • Hvad er FTF’s holdning til præstationsfremmende

stoffer? Kan der opstå et pres fra ledere og kollegaer, hvis man ikke ønsker at bruge (lovlige eller ulovlige) præstationsfremmende stoffer?

• Hvis mennesker har muligheden for at forbedre

sig selv, er det så velfærdsstatens opgave at hjælpe med at nå den maksimale ydeevne? Hvad betyder det for de offentligt ansatte FTF’eres faglighed?

Page 30: Konsekvenser af ny tekno- logi på FTF-området · 2009-09-14 · Resume 6 1. Indledning 8 2. Generelle tekno-sociale tendenser 8 2.1. Social informationsteknologi 9 2.2. IT i alting
Page 31: Konsekvenser af ny tekno- logi på FTF-området · 2009-09-14 · Resume 6 1. Indledning 8 2. Generelle tekno-sociale tendenser 8 2.1. Social informationsteknologi 9 2.2. IT i alting

31

LITTERATUR

Castells, Manuel: The Rise of the Network Society. 2000.

DCDC: The DCDC Global Strategic Trends Programme 2007-2036. Third Edition. Financial Services Skills Council: The Impact of Online Trading - Understanding its Effects on Occupations and Skills. 2008. Foresight Cyber Trust and Crime Prevention Project: Technology Forward Look

Foreningen af Danske Internetmedier: Danskernes brug af Internettet. 2008. IPTS: European Perspectives on the Information Society: Annual Monitoring Synthesis and Emerging Trend Updates. 2008. IPTS: Social Computing: Study on the Use and Impacts of Collaborative Content

Lund, Henrik og Helge Hvid: Øje på det psykiske arbejdsmiljø i grænseløst arbejde. 2007. Lund, Henrik m.fl.: Fleksibilitet på godt og ondt, FTF dokumentation nr. 7. 2008 McKinsey: How businesses are using Web 2.0: A McKinsey Global Survey. 2007

NIC: Disruptive Civil Technologies, Six Technologies with Potential Impacts on US Interests out to 2025. NICe: Nordic ICT Foresight: Futures of the ICT environments and applications on the Nordic level. Summary Report NICe: Foresight Biomedical Sensors. 2007

NISTEP: Science and Technology Foresight Survey. 2005. OECD: Participative Web and User-Created Content: web 2.0, wikis and social networking. 2007. OECD: Information Technology Outlook 2006 & 2008

Statens Institut for Folkesundhed: Folkesundhedsrapporten 2007. Teknologirådet. Teknologi og marginalisering - Er der en sammenhæng? 2009 Toffler, Alvin: Den tredje bølge. 1981

Page 32: Konsekvenser af ny tekno- logi på FTF-området · 2009-09-14 · Resume 6 1. Indledning 8 2. Generelle tekno-sociale tendenser 8 2.1. Social informationsteknologi 9 2.2. IT i alting

FTF DOKUMENTATION udgives af FTF. Forfatterne i serien er uafhængige af FTF og deres holdninger afspejler ikke nødvendigvis FTF’s politiske holdninger

New Insight er et forskningsbaseret analyse- og rådgivningsfirma. New Insigt er specialiseret i analyser, evalueringer, proceskonsultation og råd-givning inden for - og på tværs af - tre vidensom råder:

- Arbejdsmarked og beskæftigelse- Kompetenceudvikling og uddannelse- Teknologi og erhverv

Læs mere på www.newinsight.dk