DAG 4

Kommunikation

• At blive klogere på, hvad kommunikation er

• At bliver klogere på, hvad det vil sige at være en god lytter

• At blive inspireret til forskellige måder at stille spørgsmål på

• At blive mere bevidst om den måde, man kommunikerer med andre mennesker på

Formålet med dagen:

• Velkomst

• Velkomst – deltagerne

• Evaluering

• Opsamling siden sidst

• Kommunikation

• Aktiv lytning

• Spørgsmålstyper

• Afslutning på dagen

Dagens program

Opsamling fra sidst

Er der noget fra sidst, I har tænkt yderligere over?

Hvad er kommunikation?

• Det er grundlæggende for mennesker at kommunikere

• Kommunikation er noget, der sker mellem mennesker – at tale og lytte

• Hensigten med kommunikation er budskaber

• Kommunikation skaber forståelse

• Kommunikation skaber fællesskab

• Kommunikation foregår både bevidst og ubevidst

• Kommunikation påvirker mennesker

• Man kan ikke ikke-kommunikere

• Verbal og nonverbal kommunikation

• Modtageren bestemmer budskabet

Kommunikation

• Skriftligt, fx per brev

• Mundtligt – når vi taler sammen

• SMS

• Mail

• Andre?

Hvad betyder måden, vi kommunikerer på, for muligheden for tolkninger/misforståelser?

Kommunikationsveje

• Gå sammen to og to

• Tænk på en gang, hvor det, du sagde, blev misforstået

• Vedkommende reagerede helt anderledes, end du havde forventet

• Hvordan løste du op for misforståelsen – eller hvordan kunne du have løst op for den?

• Prøv at have ”det er modtageren, der bestemmer budskabet” med i dine overvejelser

• Fælles opsamling

Øvelse

Hvornår er man lyttende?

• Tag udgangspunkt i, at alle har noget vigtigt at sige, at alt er værd at lytte til

• Lyt til, hvad der bliver sagt, både verbalt og nonverbalt

• Vær aktiv, når du lytter. Nik, anerkend, opsummér og stil spørgsmål

• Prøv at acceptere den andens pauser, bryd ikke ind

• Acceptér udefrakommende distraktioner. Prøv at fokusere – og acceptér, hvis du ikke kan fokusere

(jf. grænser fra sidste undervisningsgang)

Aktiv lytning

• Gå i grupper a 3, hvor en er fortæller, en er lytter, og en er observatør

• Fortælleren fortæller den samme historie to gange, hvor lytteren først ikke lytter og derefter lytter aktivt

• Observatøren lægger mærke til, hvilken betydning det har for fortælleren, at lytteren henholdsvis ikke lytter og lytter aktivt. Hvordan er kropssprog, toneleje, kontakten mellem de to m.m.? Skriv gerne ned undervejs

• Derefter byttes roller, og alle skal prøve at have alle tre roller. Brug ca. 3 minutter til hver rolle

• Opsamling i plenum

Øvelse

• Lineære spørgsmål

• Cirkulære spørgsmål

• Refleksive spørgsmål

Spørgsmålstyper

• Hvor var I?• Hvad skulle I, hvad var formålet?• Hvornår var I der?• Hvem var I?• Hvad skete der?• Hvad sagde han så?• Hvad skete der bagefter?• Hvor gik I hen?• Hvornår gik I derhen?

Eksempler på lineære spørgsmål

• Hvilke tanker gjorde du dig?• Hvad tror du, de andre tænkte?• Hvad kunne du tænke dig, du havde gjort

anderledes?• Hvad er du glad for, du gjorde – hvorfor?• Hvordan reagerede du?• Hvordan reagerede de involverede?• Hvordan tror du, du vil håndtere en lignende

episode en anden gang?

Eksempler på cirkulære spørgsmål

• Interview hinanden to og to• Interviewpersonen fortæller en lille del af en

situation• Intervieweren spørger ind til historien, først med

lineære spørgsmål og derefter med cirkulære spørgsmål – brug gerne listen med hjælpespørgsmål

• Opsamling i plenum – hvilken forskel gjorde det for fortællerens historie, at der blev stillet henholdsvis lineære og cirkulære spørgsmål?

Øvelse

• Ændringsfremmende

• Løser op for fastlåste tænkemåder

• Neutrale spørgsmål (man holder sin egen mening for sig selv) med respekt for peers autonomi

• Udvikling, nytænkning, nye valgmuligheder

Refleksive spørgsmål

• Har du erfaring med noget, der er godt at gøre, når du har det skidt?

• Hvilke råd ville din bedste ven give dig?

• Hvad ville du sige til din bedste ven, hvis han eller hun stod i samme situation?

• Hvis du skulle prøve noget helt nyt, hvad skulle det så være?

• Har du selv nogle idéer til, hvad der kunne være godt at gøre? – hvis du gjorde det, hvad tror du så, der ville ske, og hvordan ville dem, du kender, opleve det?

Eksempler på refleksive spørgsmål

Refleksive spørgsmål kan bruges, hvis man synes, der er brug for et positivt

fokus, fx i forhold til:

• Fortidens succeser

• Hvornår det sidst gik godt

• Forklaring på fremskridt

• Forklaring på, hvorfor noget alligevel er muligt

• Ressourcer og evner

Spørgsmål, der kan være hjælpsomme i forhold til det positive fokus, er fx:

• Hvilke situationer i din hverdag fungerer allerede?

• Hvornår fylder problemerne mindst/slet ikke?

Undersøg successer

• Hvornår har du sidst gjort noget, du syntes var svært?

• Hvordan gjorde du det?

• Hvem hjalp dig?

• Tror du, der var noget, du gjorde ved den lejlighed, der kan hjælpe dig, næste gang du skal/vil gøre noget, du synes er svært?

Du er peer-mentor for Sofie. Hendes store drøm er at kunne genoptage de vandreture, som hun tidligere har dyrket rigtig meget. Sofie har i flere år ikke kunnet vandre pga. social angst og isolation, men er nu ved at få mod på det igen efter at have haft dig som mentor i nogen tid. I laver en aftale om en tur til Himmelbjerget, men på dagen melder Sofie afbud. Hun er ked af det, da hun meget gerne vil, men hun føler ikke, hun kan magte det.

Case

• Gå sammen to og to

• Den ene er Sofie, den anden hendes mentor

• Mentoren skal nu ud fra sin viden om cirkulære og refleksive spørgsmål prøve at hjælpe Sofie med at finde ud af, hvad der skal til, for at hun kan få sit ønske opfyldt

• Tænk på at have fokus på muligheder frem for forhindringer

• Tænk på at have fokus på ressourcer frem for begrænsninger

• Brug refleksive og cirkulære spørgsmål

Øvelse

Tak for i dag