To-sprogsvejleder27. 09.2011

Tårnby

Lektor Sofia Esmann, UC Sjælland

Kommunikation og vejledning

Vejlederfunktion

Hvordan bruge vejlederfunktionen i forhold til kollegaer, ledelse og forældre?

• I skal lave en øvelse i forhold til ”testene og sprogvurdering”

• Hvordan kan I bruge nogle af dagens opmærksomheder i vejledningssituationen og observationen

Inddrage

Jeres erfaringer fra den forrige undervisningsgange og hverdagen på skolen

Oplæg vedr. kommunikative opmærksomheder

Par-drøftelserØvelserGruppe-drøftelser

Fokus for i dag:

Susanne Roesdahl, UCSJ

• Kommunikationen i vejledningssituationen”Kontrakten”Samtalen; spørge og lytte

Hvad skal en tosprogsvejlederDrøft to og toInformereRådgive/vejledeInspirereArbejde forebyggende LytteUnderstøtteUnderviseSpørge

Vær nyttig – ikke hjælpsom

”Man skal bruge sin personlighed og professionalisme i et spændingsfelt mellem kolleger. Det indebærer også at være faglig ekspert og kollega, kunne arbejde med relationer i et læringsmiljø og at være en støtte for kolleger i deres praksis.” (Hilling, s. 57)

Den interne vejleder i spændingsfeltetProfessionel arbejdsrelation mellem kollegaer:

Kan have kontakt med eleverne Procesansvarlig Næsten frivilligt! Ledelse og kontrol

Udfordringen: Muligheder eller begrænsninger som præger

relationen og skolen og synet på de to-sprogede elever.

VejledningsrelationenPasspilleren: Den vejledte vil have vejlederen

til at ændre den eller de personer, som den vejledte ser som problemet.

Modspilleren: Vejledningssøgende mener ikke at han/hun selv har et problem.

Medspilleren: Produktive i forhold til at finde løsninger.

Har I mødt nogle af dem??

KONTRAKTFORHOLD,gensidig forventningsafklaring• Formål:(hvorfor og hvad man er sammen om og den

helt konkrete anledning til vejledningen)Mål: Forventede resultatIndhold og form (hvad skal vi tale om hvordan)TidTavshedspligtEr der evt. andre som skal inddrages?AftalerSige nej/italesæt evt. konflikter

TesteneHvordan bruges testene hos jer?Hvordan samarbejder I omkring testeneHvordan iværksættes yderligere hjælp til

eleven på baggrund af testene – hvordan vejledes der om det?

Hvordan vil I skriftliggøre dette vejledningsforhold?

Faser i vejledningen1. Afklaringsfasen ”Detektiv”2. Undersøgelsesfasen ”Forsker”3. Håndteringsfasen ”Guide”4. Evalueringsfasen

• Gensidige forventninger til hvorfor, hvad, hvordan, hvem og hvornår er vigtige punkter.

• Overvej også hvor I samtaler.

Hvad kan gå galt?Manglende eller uklar forventningsafklaring og

relationsafklaring (kontrol)”Aftalte” handlinger og aftaler gennemføres ikkeModsigelsesfyldt kommunikationTidspres i forhold til at udføre opgaven med

kvalitetSælger-kunde forhold (hvor står I?)Tillid-mistillid i kommunikationen Uvedkommende

vejledning/grænseoverskridendeLav målrealiserbarhed og vær realistiskFor formelt og opleves for stiftSagt ting man efterfølgende fortryderFå ikke øje på de forskellige

perspektiver/kulturelle forskelle

Manglende fokusHav et klart fokus for vejledningen og

observationer (kontrakten er med til at afklare dette)

Prøv at observere neutralt, dvs. ikke fortolkende

Hav fokus på ”problemet”/vejledningens omdrejningspunkt

Ikke observere alt! Fører til uvedkommende og evt. grænseoverskridende vejledning

Grundkontrakten• Opretholdelse af positionen som intern

vejleder. Kollegaer, ledelse og forældre

• Afklaring af ansvarsforhold herunder en evt. kontrolfunktion

• Og evt. uklarheder/interessemodsætninger/ konfliktpotentialer mellem andre opgaver/ funktioner på skolen.

Rammekontrakten og proceskontrakten

Mål, midler og evaluering (observation i klassen, video etc.)

OBS på relationen og forpligtigelser for den interne vejleder

Vejlederens redskab i den løbende justering og regulering af selve processen

Overvej: Hvem ejer henholdsvis problemet, processen og løsningen??

Formelle og uformelle samtaler

Drøftelser: Drøft nogle situationer hvor

problemet/konflikten/dilemmaet kunne tilskrives uklarheder vedr. kontraktforholdene?

Overvej:Hvornår har du sidst ført en uformel samtale, som

burde have været en formel samtale- og omvendt?

Hvad er dine tre vigtigste principper for en god samtale?

Operationalisere???VejledningskontraktenDato: Lærer: (evt. kontaktoplysninger)Vejleder • Anledningen: Mål: Hvordan:  Andre personer i processen:• Tavshedspligt:Aftaler:

En samtale• 7% ord!!!LytteKropssprog

Meta:KommunikationBudskab

KommunikationBudskab ??????????????????????????????????

??????????????? Forståelse

Hvor er de sorte huller?? Lærertyper/personlighed/behov

Kulturelle forskellePraksisteori

Formidlingsorienteret vejledning- den sikre lærer

Gives til den direkte og pågående lærer, der skal have nogle ting på plads, med fx materialer, og som derefter er selvhjulpen

Der overføres viden (information og kundskaber)

Den vejledte ønsker at være objekt for vejledning

Faktuel viden eller informationerVejledning er resultatorienteretSpørg evt. til hvordan det gik

Procesorienteret vejledning- den usikre/søgende lærer

Den lærer der undervejes afslører, at der er et problem/et barn der har brug for relevant hjælp

LyttendeVejledning som refleksionAlternativerFokusområder og prioritering vægtesDer er hjælp at henteOpsamling i konkluderende formStøt læreren og spørg gerne til hvordan det

går

Konfluent vejledning- den lærer der ikke selv mener han/hun har brug for vejledning

Opsøger vejledning på baggrund af andres opfordring

LytteItalesætteBevidst mangel på målstyringSkabe forståelse før faglig vejledning og

afklaring af hvad du kan bidrage med

Om mål

”En vigtig lærdom i hverdagslivet er, at der stilles tilpassede mål, så man ikke bestandig skuffes. Det tapper ens energi. Overskud får man, når de mål , der er sat og forsøg på at realisere dem, er i harmoni.”

Lars Erling Dale i Pædagogisk professionalitet.

Om kontaktHvordan indledes der?Hvilket psykisk rum skabes der?Inviteres den/de deltagende til at deltage?Bliver alle hørt?

Fører og følge. En vejleder skal både føre processen i vejledningen

og følge den vejledtes bud Indlevelse, empati, og opgivelse af ”talsmand”,

men fagligt input Vær obs. på den pædagogiske og psykologiske

sårbarhed

Kommunikative forholdemåderKommunikativ kongruens (analog/digital og

relation/indhold)verbal ( talen) -nonverbal ( kropssprog etc.)digital (konvention) –analog (analogi til tale)Metakommunikation (direkte/inddirekte)Refleksion (refleksiv/reflekterende)Perspektivbevidsthed (eget/andres)

Gensidig respekt og nysgerrighed

Alle gør det bedste ud fra deres perspektiv

Tolkninger har bund i livshistorier (praksisteori). Den stærkeste kraft i forståelser af situationer og dermed af stor betydning for de handlemuligheder man kan få øje på

Det betyder at man punktuerer/slår ned situationer vidt forskellige steder

Filosofien bag min praksis

Ens filosofi/praksisteori har betydning for hvordan man tilrettelægger sin praksis og for

hvordan man oplever situationen og relationen ????????

Hvordan tænker jeg egentlig selv?Hvordan tænker andre?Skærpe sin egen opfattelse og bedre forstå

de andres.

ØvelseCL-struktur: Hjørner

En struktur som støtter tanke- og

refleksionsprocesser.

Høre andres refleksioner, her i forhold til deres praksisteori

Hvad er væsentligt for mig i professionen?

Overblik Kreativitet

Hvilket hjørne vil du vælge? (1 min)Gå derhen

Gennemslagskraft Empati

I hjørnetFind sammen to og toForklar jeres tanker til hinanden5 min

Gentag med en fra et andet hjørne:

Hvad er væsentligt for mig i undervisningen/fritidssituationen?

Måltid Vandretur

Hvilket hjørne vil du vælge? (1 min)Gå derhen

Fodboldkamp Teaterstykke

I hjørnetFind sammen to og toForklar dine tanker

Gentag med en fra et andet hjørne, som du ikke har talt (meget) med.

I walk and talk 5 min.

Del dine tanker og bliv inspireret

Vi hører nogle refleksioner

Forskellige typer af spørgsmål

”De spørgsmål, vejlederen stiller, afhænger af de svar, han eller hun gerne vil høre.”

(Frit efter Karl Tomm)

Lineære spørgsmål

Indkredser og afklarer

Hvem gjorde hvad, hvor, hvornår, hvordan og hvorfor?

Hvilke problemer er der fx i en dansktime?Hvor ofte optræder problemerne??

Strategiske spørgsmål

Påvirke og stimulere ændringKunne det være sådan, at der var noget i

din måde at reagere på, der var medvirkende til at du…..

Hvad tror du, der ville ske, hvis du ændrede dine reaktioner?

Kunne du forestille dig fx at arbejde på følgende måde…..?

Cirkulære spørgsmål

Undersøgende og opfordrer til at se sin egen andel i problematikken

Udforske den pædagogiske situationHvad gør du, når problemet opstår?Hvem er mest påvirket?Hvad gør du, når eleverne viser dig, at de

er usikre?

Refleksive spørgsmål

Fremme ændringer ved at mobilisere den vejledningssøgendes ressourcer

At guideHvis du nu antog, at en del af klassen

faktisk gerne vil have arbejde, ville det så ændre din opfattelse af dig selv, når du bliver vred og råber op?

Sprogets betydningHjerneforskning har vist, at vores hjerne

ikke opfatter ordet ikke, men i stedet arbejder videre med de billeder, der bliver introduceret. Det er den viden, der anvendes, når en træner f.eks. får en idrætsudøver til at visualisere.

I stedet for at sige til en golfspiller: “Lad være med at skyde bolden ind i træerne” får man ham til at visualisere det perfekte slag og siger: “slå den direkte ned ad midten”.

FOKUSDer er stor chance for, at det vi fokuserer på, bliver

realitet. Hvis vi fokuserer på det negative, på fejl og mangler, vil vi se alting gennem det filter og knap få øje på de muligheder, som også eksisterer. Og det er netop en udbredt opfattelse i den vestlige verden, at det er vores fejl vi lærer af, og at udvikling kan planlægges logisk og stringent.

Dvs. at problemer skal analyseres (og helst beskrives i lange rapporter) for at vi derefter kan løse dem. En alternativ mulighed er at skabe stærke billeder af muligheder, håb og drømme - ikke for at negligere problemerne - men for at vi ikke lader dem styre vores adfærd.

Fokuspunkter: forskellige spørgsmål og dermed handlemuligheder

problemer muligheder

Identifikation af nøgleproblemer og mangler

Analyse af årsagerAnalysere mulige

løsningerOpstille

handlingsplaner

Undersøgelse af de bedste oplevelser og erfaringer med situationen

Skabe visioner for fremtiden

Dele værdier og ideer via dialog/samtale

Skabe nye muligheder sammen

Case 1

Susanne Roesdahl, UCSJ

Casen udleveres• Vis en vejledningssamtale ud fra jeres

viden om vejledning

Særligt i forhold til forældrene

• Barrierer

Kendskab til det danske sprogKendskab til det danske skolesystem Følelsen af en afstand mellem det at være

indvandrer eller flygtning og det danske samfund

Forskelle i kulturelle værdier og normer er blevet nævnt af enkelte

Sproglige muligheder og barrierer i samtalen Den sproglige barriere er lettere at overkomme i en direkte

kontakt på tomandshånd set i forhold til andre former for kontakt med skolen, fx skriftlig, telefonisk, via forældremøder og festlige aktiviteter

Forældrene føler sig ikke så generte over deres manglende sproglige kompetencer, som de beskriver, at de kan gøre til forældremøderne

Der er bedre tolkeforhold end til forældremøderne Der er for lidt tid til samtalerne En barriere for samtalerne kan være manglende viden om

samtalernes formål og form Hvad angår oplysninger om børnenes faglige niveau formidles

disse fra skolen i en række af IF forældrenes oprindelseslande via prøver eller karakterblade. En række af forældrene er således ikke vant til at bruge skole-hjem-samtaler til dette formål

Barrierer En manglende erfaring med skole-hjem-samtaler kan eventuelt

medføre, at den mundtlige dialogform, der ligger i samtalen, skaber tvivl hos personer, der er vant til en anden form

Lærere har selv peget på deres egen udtryksform som en eventuel kilde til misforståelse

Går langsomt og blødt til et eventuelt problem Lærere beskriver, at dette også kan gøre sig gældende i forhold

til lærernes vurdering af børnene: ”man kan være dygtig på mange måder”. Tvivlsomt om denne form for formuleringer er givtig i kommunikationen

Undersøgelsen giver anledning til overvejelser om samtalernes udtalelser kan være sværere forståelige for forældre, der er vant til andre formidlingsformer

Selvom samtalerne giver mulighed for en dialog ansigt til ansigt, kan nogle sproglige formuleringer eventuelt være svære at tyde, hvis man har et mindre kendskab til dansk

Barrierer• Den formidlingsform, der anvendes i de mundtlige

beskrivelser af eleverne, kan eventuelt også skabe tvivlsspørgsmål

Nuancerne i udtalelserne kan være svære at tyde, hvis man har dansk som andetsprog og har manglende danskkundskaber

Nogle interviewede lærere nævner, at forskelle i sproglige nuancer og forskelle i vaner mht. brug af fx bløde og stærke udtryksformer kan medføre uklarheder. Dette kan i sidste ende eventuelt føre til tvivl om værdien af samtalerne

Søge en konkret afklaring af eventuelle misforståelser, hvad angår fx oplysninger om barnets udvikling

Case 2

Læs casen og prøv at diskutere, hvad I gør dels i forhold til forældrene og fysik- og matematiklæreren.

Lytte

Aktiv lytning: Grundlæggende element i anerkendelsen. Ikke afbryde og vurdere.

Øvelse: Ikke lytte med munden fuld af ord!

Det kræver en lille indlagt tænke/refleksionspause.

Fremfør/lyt – pause - spørgØvelse i aktiv lytning og spørge ind (4 og 4,

på skift) En fremfører en case/situation 1 mins stilhed Den første spørger ind Den anden spørger ind Den 3. observerer OBS på spørgsmål:Giv ikke gode råd og vær ikke for forhørsagtigEn fremfører en case/situation

Take awayForberedelse af min observationsøvelse:Brainstorm og opmærksomhedspunkter

Del dine refleksioner med en relevant kollega og få nye opmærksomheder/ideer

Del jeres væsentlige refleksioner med resten af holdet

TAK FOR I DAGGod fornøjelse med vejledningen

Kom godt hjem.