Kommunikation Og Kultur Noter

[Wählen Sie das Datum aus]

Ons. 15.04.09

1. UGE 16: Introduktion → Hvad er kommunikation? (AHMS s. 43-46)

Hvordan kan man kommunikere?

- Kropssprog + mimik: ansigt, bevaegelse af haender etc. kan udtrykke man er selvsikker/utryg. - Sprog : Mundtligt

Skriftligt- Billeder : ikoner (trafikskilt), karrikatur, farvevalget (hvis i vesten: uskyld, renhed. I asiatiske

lande: sorg), symboler- Musik - Paaklaedning - Indretning : et billede som en virksomhed vil sende udadtil, hvordan vil vi have at vores hjem

ser ud. Den maade vi vaelger at praesenterer os/hjem/virksomhed udadtil, siger noget om hvem vi er. Indretning + paaklaedning: FRONT STAGE → hvilket billede vil jeg have folk faar af mig. Hvad vil man opnaa? Det billede man gerne vil vise af sig selv. Virksomhed: vi vil gerne vaere ansvarlig virksomhed. BACK STAGE → hvad foregaar der egentlig bag facaden?

- Bevidst VS Ubevidst kommunikation: Hvordan laeser afsenderen kropsproget af modtageren. - Eksternt / internt kommunikation: - Gyldighed for privatperson som virksomhed. Samme overvejelser der gaar igen.

Uoverenstemmelse mellem hvad man siger og goer. Forskel i den maade man kommunikerer til forskellige personer/de mennesker man har om sig uden for familien/privatsfaeren.

Eksternt kommunikation: alt den kommunikation en virksomhed har udadtil Internt kommunikation: kommunikation mellem medarbejdere, forskellige afdelinger

↓

= Vi kan ikke ikke kommunikere! Alt hvad vi foretager os, er kommunikation → forudsaetter interaktion / at man aggere. Bevidst / ubevidst kommunikationl. Eksternt / internt kommunikation.

- Kommunikation kraever en interaktion. Monolog (hvis man holder samtaler med sig selv) er ingen kommunikation.

- Hvis man udsender en brochure, er det kommunikation i det oejeblik der er nogle der laeser brochuren.

- Skelne mellem direkte og massekommunikation (radio, tv, aviser)- Brev, Email & SMS: videreudvikling af den skriftlige kommunikation. Nemmere at distancere

sig i denne form for kommunikation, mulighed for taenke over paa hvilken maade man kan reagere paa. Interaktion. Problem/udfordringer: Er det mundtligt eller skriftligt kommunikation? I princippet er SMS og Email langt mere mundtligt kommunikation. Man udtrykker / skriver som man taler. Det formelle niveau i en email er lavere end i et brev. I en brevveksling opretholde man et formelt niveau – hoeflighed.

4. Semester 1


Man skelner mellem 3 former for kommunikation:

1. Indholdskommunikation- Emner, sagens forhold. Afsenderen vil gerne fortaelle om et emne, ved at fortaelle om

indholdet af emnet.2. Relationskommunikation- Relationer mellem modtager og afsender. Den kommunikation der foregaar omkring i hvilket

forhold man har til hinanden. ”Tie stille!” ”Er du ikke blevet klippet”. Det indbyrdes forhold. Relationskommunikation kan fungere paa mange maade og udtrykke indirekte. Mennesker man kender godt, har man en kortere afstand til end mennesker man ikke kender godt → Samtaleafstsanden indikerer om to mennesker kender hinanden godt. I nogle kulturer er samtaleafstanden meget mindre bl.a. i de arabiske kulturer.

3. Metakommunikation- Kommunikation om selve kommunikationen. Den kommunikation der foregaar uden om

emnet, afsenderen har forklaret et eller andet, og det modtageren stiller spoergsmaal som: ”hvad mente du med det? Vil du forklare det naermere?”

Konklusion:

kommunikation er interaktion. Man kan ikke ikke kommunikere, det betyder at der baade er en bevidst og en ubevidst kommunikation. Der er en front stage og back stage. Man skelner mellem 3 kommunkationer.

4. Semester 2


22.04.09

2 Uge 17: Kommunikation fra et afsenderperspektiv (s. 46-57)

Afsenderperspektiv / processkolen / transmissionsparadigme :- Hvordan afsenderen skal skrive sit budskab for at modtageren forestaar budskabet paa den

mest rigtigr/hensigtsmaade - Kotler: Marketing benytter sig af modellen- Modellen vil vaere praeg af at indeholde:

→[Kode: afs. Opg. Kode budbuskabet, mt. Afkode budskabet]Afsender/Kilde | → transmitter (a. Tlf) → budskab STOEJ → transmitter (m. Tlf) → |modtager

mundtlig eller skriftlig overfoerelse tv, telefon, brev, avis Man kan ikke ikke kommunikere

Afsender ← Feedback ← modtager

hvor effektivt har afsenderen formodet at kode sit budskab. Det kan maales f.eks. paa kundenstilfredshed.

Kulturfilter: - forudsaetningen afsenderen/modtageren har faar at laese/aflaese buskabet. Afsenderen kan

ikke forvente at modtageren har samme kulturel baggrund / erfaring/ viden / opdragelse/socialisering er den samme som afsenderen. Carlsberg reklamerede for deres oel i asian – ikke vellykket. Deres logo: 2 elefanter, der betyder ulykke i carlsberg.

- Linear model: Afsenderen sender et budskab via et medium til modtageren

- Vigtig at vide hvordan modellen er opstaaet:o Den blev udviklet under 2. Verdenskrig af Shannon og Weaver. De skulle finde ud af

hvordan man bedst kunne faa informationer fra USA til tropperne i Europa.o Hvad er kommunikation? o De erkendte at der var stoej – informationer kunne ikke naa frem.o Stoej: det der faar kommunikationen til at gaa i stykker

1. fysisk / tekniske problemer: radioen der skratter, tv signalet der falder ud2. betydningsproblemer: fortolkninger, ingen forstaaelse, kulturforskelle

= REDUNDANS (gentagelse). Reklame fra McD bliver gentaget mange gange – selve ordet, forskellige begreber for det ene ord (gummistoevler, praktisk fodtoej, smart fodtoej) – ord der daekker samme begreb / synonymer.

4. Semester 3


Budskabet naar bedre frem selv hvis der er stoej. Jo flere gange tingene bliver gentaget, jo bedre naar budskabet frem.

3. effektivitetsproblemer: hvor effektiv er afsenderen i stand til at paavirke modtageren. F.eks. hvordan kan saelgeren paavirke kunden til at koebe sit produkt?

→ Hvad hjaelper det at der er tekniske/betydningsproblemer, naar man ikke effektiv kan naa modtager

→ Stoejproblemersom afsenderen har:

- hvis modtageren ikke forstaar budskabet, er afsenderen ikke god nok til at kode sit budskab. Man kan vaelge et andet medie, istedet for telefon brug email, brev etc. som Afsender skal man finde ud af hvad man alternativt kan goere, for at faa modtagere til at forstaa budskabet.

- Find ud af: hvorfor forstaar modtageren ikke budskabet – find andre ord. - Hvorledes man kan goere dette paa: Redundans - Shannon og Weaver: en almengyldig kommunikationsmodel?

Laswell: forsoegte at goere Shannon og Weavers model sproglig → → →”Hvem siger hvad til hvem med hviken effekt”

- Shannon & Weaver + Laswell: baggrunden for kommunikationsmodeller i dag. - Udgangspunkt i transmissionsparadigme = hvis modellen er linear

→ kulturelle forskelle indegaar maksimalt som noget udefinerbar som filter

→ indholdet af kulturforskelle: reklame for babymad i arabien (omvendt laeseretning)

→ modtager ens fortolkning: man interesserer sig ikke for hvordan modtageren laeser indholdet.

4. Semester 4


29.04.09

3. uge 18: Kommunikation fra et modtagerperspektiv (s. 57-68)

Transmissionsparadigmet:

Afsender → Transmitter → Budskab → transmittter → modtager

Stoej:

teknisk, betydning, semantik, effektivitet

FEEDBACK

Interaktionsparadigme:

Et tegn:- viser hen til noget andet end sig selv. Som udgangspunkt er der ingen tegn som er

naturgivent / bestemt.- Kulturel konsensus: vi er blevet enige om hvilken betydning tegn har- vi omgiver os med en masse tegn, som har betydning fordi vi har besluttet at de har ”denne”

betydning. Vi har en sproglig kommunikativ konvension. - Tegn er forestillinger / ideer som vi har dannet i hovedet Semotik:- laeren om tegn ( Semio = tegn, tik=laeren)- Et tegn bestaar altid af 2 ting:

1. Fysisk udtryk 2. Indhold Naar man ser f.eks. ser et bogstav som OE, saa vil mennesket

indholdsmaessigt taenke paa noget – en oen. Det indhold

som tegnet skaber, foregaar inde i hovedet.

Udtryk: symbol – KAT, Makak→ tegnet er vilkaarligt

Indhold (mentalt billede) referenten (virkelighedens KAT)

4. Semester 5


- Reference: mentale billede af symbolet kat er stort set varieret fra person til person. - Indhold: betydningen skabes

Koder1. Kobler indhold +udtryk 2. Hvordan kombineres tegnene3. Kulturafhaengig;

Denotation /faelles grundbetydning:Blomser

Konnotationer / Medbetydninger: forskellige med betydninger- Roser → kaerlighed- Tidsler → ukrudt...- Maelkeboetter → ukrudt... - Erantis → foraar

Hunkoensvaesen: Denotation- Dame → konnotation- Heks → konnotation

1. Paradigme: lodrette, Vertikale forbindelseslinier

- Ord med mange betydninger- Hvilke muligheder har jeg for at skabe medbetydninger

Grundbetydning: denotation

Medbetydning: konnotation

2. Syntagme: vandrette, horisontale forbindelseslinier- Det ”sproglige” forloeb – hvilken raekkefoelge tingene kan staa i. Den acceptable

raekkefoelge af tegn som man kan bringe ord i en saetning- Jeg elsker blomster >< blomster / roser jeg elsker

Forskel mellem Interaktionsparadigmet og transmissionparadigmet?

- TP: Det vi opfatter i transmissionsparadigmet som stoej, der leder til misforstaaelse- IAP: kigger paa betydninger og fortolkninger

4. Semester 6


06.05.09

Kobling af Kommunikation og kultur

Kommunikation- Udveksling af information- Min. To personer til at kommunikere - Budskab kan ”misforstaaes”: tegn kan altid misforstaaes- Faelles interesse i at forstaa modparten + villighed til at forklare modparten- Enige om at kommunikere

Kontekst → kommunikationssituation- alt det der ligger uden om det der bliver sagt og udtrxk- det der ikke bliver sagt, som vi kan saette ord paa- svaer at aflaese andre

Edward Hall

Kontekstafhaengige lande (hoej kontekst)Japan Arabiske lande alt det der ikke bliver sagt, har betydning for forstaaelsen

DK

DE

Kontekstuafhaengige lande (lav kontekst)

- Saglighed – hvad der bliver sagt- Budskabet ligger i sproget ”hvad der bogstavlig talt bliver sagt”

4. Semester 7


kontekst:

- formelle rammer → hilsen- uformelle rammer → kropssprog- 1+1 = 3 → plus noget mere indirekte/udefineret kontekst. Det man siger, det man hoere +

det man laegger oveni. ”Fejre blaa mandag”- Ens kulturelle bagage saetter os i stand til at forstaa konteksten

Interkulturel kommunikation- Faelles kontekst og forstaaelse

Naeste gang: Kulturbillede

13.05.09

Stereotyper og fordomme

Perception:- Maaden vi ser og fortolker paa- En maade at selektere de sanseindtryk vi faar hele tiden- Hvis man ikke havde evnen til at selektere skulle man forholde sig til hvert detalje, og det kan

hjernen ikke rumme → vi kan ikke forholde sig til hvert individ- Vi er stand til at gruppere ting – i stand til at se ting i en helhed- Mange af de syn- og sanseindtryk man faar, kan man ikke forholde sig til → kun hvis man har

interesse. Det vi laegger maerke til styrer vores oplevelser af indtryk- Forskellige input dels afhaengig af vores interesse/behov og dels vores evne til at danne

indtryk- Der er ingen universielle koder- Perception → Afhaegig af de erfaringer vi har gjort os

Hvordan foregaar perceptionen:

Perception → Eksponering (faar oeje paa det) ↓Erfaring (linker til erfaring) ↓Bekraeftelse / aendring (kombinere eksponering + erfaring)

(assimilering) /(Akkomodering)

- Vi eksponere / ser /laekker maerke til informationen - Man kombinere f.eks. et skilt med en is → vi kombinerer det vi ser og bliver bekraeftet i at

man kan koebe is

4. Semester 8


- Perceptionere → Grunden til at holde styr paa sin verden paa → man gaar efter at blive bekraeftet i sin opfattelse. F.eks. den turist der synes danmark er et hyggeligt eventyland, gaar efter alle de sevaerdigheder som kan bekraefte ham i at Danmark er et eventyrland.

- Man leder efter at bekraefte den forestilling man har! Hvis man har forestillinger, vaelger man at ”glemme” de andre ting der ikke bekraefter sin forestilling → har ikke noget med virkeligheden at goere

Stereotyper:1. Orienteringsfunktion

o Reducering af virkeligheden – kigger paa helheden2. Selvforstaalsesfunktion

o Man kan opnaa en sikkerhed ved at reducere usikkerheden → for at skabe den noedvendige selvtillig i en usikker situation

3. Identifikationsfunktiono Vi >< Deo Ingroups >< outgroupso ”Man er med i en VI-gruppe” – igennem ”vi-gruppen” faar man en foelse af at ”VI”

kan styrke gruppen- Stereotyper svarer ikke til virksomheden!! - Man kan ikke generalisere → hvis stereotyper var virkeligheden, saa ville det betyde at f.eks.

har et ekstra gen ”tyskere for at vaere grundlige” – ”danskere for at have et hyggegen”- VIGTIGT!!! IKKE GENERALISERE!- Stereotyper er ikke biologisk og genetisk – men mentale billeder vi skaber, der ikke har noget

at goere med den virkelighed vi skaber!!- Resistente over for forandringer: vi holder fast i det billede vi har og stopper resten ind i

”undtagelse”

Hvorfra har vi sterotyper?- Det er ikke noedvendigvis forestillinger der bygger paa vores egne erfaringer, men til dels

billeder som vi har samlet sammen med foreskellige steder!- Media, filmklip- Foraeldre, skoletid- De forestillinger vi har om forskellige mennesker

GRUPPE OPGAVE

Tyske fordomme:

- Formelle- Bureaukratiske - Ordentlige- Flittige- Regelrette

4. Semester 9


- Konservative- Reserverede- Manglende humor, sarkasme/ironi- Koerer staerkt – store biler- Titel-fanatisk- Gammeldags- Daarligt klaedt- Traditionelle- Rettidigt - Strukturet

Tyskerene VS Danskere:- Modsaetninger → dvs. Stereotyper er det man ser hos andre, som man ikke selv har/er- Udgangspunktet i at ”doemme” andre: opfattelse af os selv. - Stereotyper er bundet op i vores egen opfattelse / forestilling af os selv. Derfor vil f.eks.

franskmaend have en anden opfattelse af danskerne end tyskerene har

Type af stereotyper: SPEJLBILLEDER- Autostereotyp = det billede vi har af os selv- Heterotyp = det billede vi har af de andre → fremmedbillede

20.05.09

KULTUR OG KULTURBEGREBER

- Foer dette emne var temaet kommunikation: forstaelse for indholdet

Kulturteori:

To overordnede tilgange til kultur: 1. I stand til at se hvad der sker naar en amerikaner moeder en dansker... → i stand til at

opfatte hvordan den anden → Kompetenceforskning: at laese den andens kultur2. Ikke i stand til at generalisere eller forudsige, alting er afhaengig er den situation som

man moedes i. Situationen / konteksten / det rum man moedes i vil vaere den

4. Semester 10


afgoerende faktor for hvordan kulturen opfattes – der er en masse variabler som der skal tagers hensyn til.

Situation:

Nordafrika, flygtningelejr: hvilke kulturvaerdier fra min kultur vil vi give videre til vores boern?

o Sprogo Madkulturo Traditioner omkring hoejtider og festdageo Julemanden bor paa Groenlando Vores struktuerede hverdago Humor-sproglige udtryko Demokrati → individets ukraenkelighed

Vurder/diskuter: hvilke kulturtraek tror vi vi kan bevare 200 aar- Sproget

KulturvaerdierDanske kulturvaerdier Tyske kulturvaerdier

- Sproget- Madkultur- Demokrati-opfattelse- Individets ukraenkelighed- Traditioner vdr. hoejtider og festdage- Humor - Religion

- Digtere + taenkere + klassisk musik- Sproget - Paaklaedning- Discpilin + praecision- Multikulturelt- Julekalender (chokolade)- Foedselsdage- Madkultur- Beskedenhed

Kulturelbagage:- Det der kan ses og hoeres; det er den nemmeste maade at forholde sig til kultur paa- Lige meget hvilken kultur, saa vil der vaere en masse vaerdier som gaar igen - Kultur er noget grundlaeggende noget der stiller os samme spoergsmaal. Ligeglydigt hvilken

kultur er der 5 grundlaeggende universielle spoergsmaal omkring sin kultur

5 universielle kulturspoergsmaal:

4. Semester 11


1. Mennesket + nauturen: Vil vi beherske eller underlaegge os naturen?vi har behov for at vide, hvordan vores forhold er til naturen. Hvilken grundholdning har vi til naturen. Mennesket forsoeger at beherske naturen.

2. Mennesket + mennesket: Hvordan ser vi vores medmennesker?Ser vi mennesker som onde eller gode?

3. Mennesket + tiden: Hvordan er vores relation til fortiden, nutiden og fremtiden?Antagelse om at visse kulturer er bundet meget paa fortiden f.eks. traditionerHvad spiller en rolle for vores tidsopfattelse? Forskellige kulturer ser forskelligt paa tidsbegrebet → To modpoler: USA ser f.eks. paa fremtiden VS Japan er bundet meget op i fortiden

4. Mennesker +aktivitet : Hvad er vigtigt i lievet?Maalet er ikke ikke at lave noget for os i den vestlige kultur – det vigtige er at vi goer noget / at vi skal lave noget. Buddister maaler f.eks. livet paa hvor dyb erkendelse de er naaet - mediterer i lang tid uden at lavet noget andet.

5. Mennesket + sociale relationer: Er det mig som individ eller familien der er det vigtigste?

Hvad kan man bruge de overordnede 5 spoergsmaal til?

- Faa en bedre kulturforstaaelse- De fem spoergsmaal kan bruges til faa en bedre kulturforstaaelse for den anden kultur, men

den er for bred til at man reelt kan bruget det i praksis.

Kultur og kulturbeskrivelser- Kan aldrig vaere objektiv!! - Det vil altid afhaenge af vores erfaring og kultur

Funktionalisme Kritisk tolkende kulturteori- Funktionalismen er foedt i

transparationsparadigmet

- Kultur bliver set som vaner + traditioner → Adfaerd. Kultur ses som et afvaerdsstyrende system, hvor maalet er at kunne forudsige hvordan personer fra en givende kultur vil reagere

- Kulturen bestemmer hvordan et individid reagere i en bestem situation

- Kan kulturvaerdiesystemet blive afdaekket → saa kan man forstaa hvorfor

- Man kan ikke generalisere og sige at alle individer i samme land ligner hianden, da vi kommer med forskellige erfaringer

- Man kan ikke generalisere at alle reagere paa samme maade

- Det giver ingen mening at forudsige et menneskets adfaerd. Det er afhaengigt af hvilke erfaringer mennesket har haft.

4. Semester 12


at et individ reagerer som det goer.

- Taxonomier: lovmaessigeheder → man inddeler kulturen i forskellige grupper – i karaktertraek. Dette goer os ogsaa i stand til at forudsige

- Nationalkultur: selvom at der er subkulturer vil funktionalisterne mener at vi har grundlaeggende samme kulturvaerdier

- Kultur skal ses som en paraply, som man putter over hovedet og giver os den sikkerhed som paraplyen giver os – vi har allesammen en faelles paraply som vi er en del af.

- Guldskrup Kultur som tragt: Man skal se kulturen som en tragt – at vi i DK f.eks. fejrer foedselsdag ved at hejse flag – alt det synlige vi kan obsevere (tragtens oeverste lag) → tragten bliver snaever naar man stiller spoergsmaal / lytte til den anden kultur. I bunden af tragten = vaerdier i kulturen som man ikke kan se eller overvejer at det er en del af kulturenFunktionalisme

- Kultur som et loeg: yderste lag kan man umiddelbart se → skraelle loeget af dybere ind i kulturen → kulturens kernevaerdier som udgoer alt det vigtige paa den maade vi aggere paa

- Kultur som isbjerg: 10% af kultur er synlig, 90% af de kulturelle vaerdier kan man ikke se (den nederste og stoerste del af isbjerget er ikke synligt)

→ ligegylgdigt hvilken af disse teorier, saa bestaar kulturen af lag, hvor nogle lag er dybere end andre. Maalet med kulturforskning er at komme saa lagt ned i kulturen som hovedmuligt.

→ Problem: paaberaabe sig en generalitet som man ikke kan finde! Kulturforstaaelse er ikke objektiv.

-

Positivisme:- Videnskabelig objektivitet

4. Semester 13


- Maalet er at udelukke min egen kulturelle baggrund- Vigtigt er validet – kan jeg foere bevis- Reliabilitet – er det paalideligt- Repraesentativitet

27.05.09

Eksamenstilmelding

Flensburg: 6 etcs – november seminar. Afleveringsfrist i oktober Udland: 3 etcs

UGE 23: Praktiske ting omkring opgaveskrivning

- Emner - Tidsfrist - Problemformulering

Funktionalismen:

- Posivisme : funktionalismen er bundet til posivismen, hvor vi forsoeger at maale validiteten af vores undersoegelser og fastlaegger realiabiliteten(=paalidelige maalinger)

- Taxonomier - Kompentence : maalet er kulturel kompetence, viden om forskellige folkefaerds kulturer

4. Semester 14


- Kultur som paraply – isbjerg – tragt : faelles; individuel del der er forskellige – mentale bagage gennem socialisering og gennem det vi laerer hvad rigtig og forkert er.

- Kommunikation = transmissionsparadigmet → Afsender – budskab-transmitter-modtager → Den kommunitive tilgang maa vaere med udgangspunkt i afsenderen, hvordan kan jeg med min kulturel viden afkode budskabet af afsenderen

(Funktionalismen) Hall: ”hvad kan jeg stille op som faellesnaevner for forskellige kulturer – taxonomier”?

- Kultur og kommunikation haenger sammen: vi kan ikke kun interesserer os for kultur. Kommunikation skal forstaaes bredt – Hall tager udgangspunkt i spoergsmalet: ”hvad er kommunikation”

- Tidsopfattelse : vigtig er hvordan forskellige kulturer opfatter tid 1. Monokron: at goere én ting faerdig ad gangen - systematisk2. Polykron: at goere tingene paa samme tid – klare alt sammen

”usystematisk”(sydeuropäisk)

- Kontekstopfattelse Japan: indirekte sprog - alt det der ligger uden om kommunikationssitationen – hvad der ikke bliver sagt – er ”vigtigst” Arabiske lande

DK + S + N: forstaar ”kun” det der bliver sagt DE

- Rumopfattelse: indbefatter ”Bubble of Space” – varierer fra kultur til kultur. skandinavier, tyskere har brug for et stort eget rum – plads til os selv → afstand. Hvorimod i andre kulturer opfattes det uhoefligt hvis man skaber afstand f.eks. i de arabiske lande – mindre afstand mellem folk.

- Fast / slow messages: hurtige og langsomme beskeder er bundet sammen paa mange maade til rumopfattelsen → hvor hurtigt skaber man kommunikationen med samtalepartneren man forhandler med. Nemt at skabe kontakter – hurtigt at faa en forbindelse til produktet (Fast message i USA)Japan og de arabiske lande er praeget af ”slow messages” – her er relationen og kulturen vigtigst

→ Halls kultur tilgang: Hovedforskellene i kultur og kommunikationsforstaaelse er:

1. Tidsopfattelsen: monokron, polykron2. Konteksopfattelsen3. Rumopfattelsen4. Fast / Slow messagens

4. Semester 15


Hofstedes kulturtilgang : Spoergsmaal: ”er der nogle fundamentale ting der er forskellige fra kultur til kultur, land til land?”

- Analyse af en virksomhed med udgangspunkt i IBMs medarbejdere. Han forsoegte at stille universielle spoergsmaal og konkluderede paa baggrund af spoergeskemaerne: at der er 4 vaerdiindektser

1. Magtdistance: i hvor stor grad accepterer jeg ulighed - Lande med lille afstand (ringe magtdistance) ligger nederst – stor afstand (oeverst)

o mindre magtdistance: Danmark (nederst)o stoerre magtdistance: Tyskland hiaraki (hoejere)

2. Usikkerhedsundvigelse: Hvor meget goer man for at undgaa en usikker situation – jo flere regler der er, jo mindre risiko er der for at havne i en situation som man ikke kan se konsekvenserne af.o Lande med svag usikkerhedsundvigelse (nederst): Danmarko Lande med stor usikkerhedsundvigelse (hoejere): Tyskland

3. Individualisme / kollektivisme: Udgangspunkt individualisme (identiteten individet ”jeg” → kontekstopfattelse: det der bliver sagt er vigtigst) VS kollektivisme (identiteten skabes af den gruppe man tilhoerer ”os, vi” - udvidet familie, onkler, tanter osv. → kontekstopfattelse: det indirekte er det vigtigste)o Indivualistisk: Danmark (oeverst) - Tyskland (laengere nede) = begge individualistiskeo Kollektivisme: indonesien (nederst)

4. Maskulinitet (vaerdidominansen gaar i retning af materiel succes og fremskridt) / feminitet (vaerdiedominansengaar i retning af omsorg for andre)o Feminitet (nederst): Danmark ligger i den nedre del – det er et feminint praeget lando Maskulinitet (oeverst): Tyskland ligger hoejere oppe

5. Livsorientering: kortfristet / langfristet

Kulturkort for Hofstedes fire kulturdimensioner:

- Paa baggrund af sine spoergsmaal har Hofstedes lavet kategorier og plottet disse 4 vaerdier ind i et kulturkort.

- Hofstedes har lavet opstillinger af lande, hvor han grupperer lande i indekser - kulturkort

Kritikpunkter af Hofstedes kulturtilgang:

1. Hvorfor de fire indekser?2. Universel gyldighed?

4. Semester 16


3. Engelsk – undersoegelsen er foregaaet paa engelsk, vaerdiladning som er forskellig fra kultur til kultur? Der er forskel paa hvad man kan udtrykke og sige paa forskellige sprog –forskellige sprog har forskellige world realties

- Spoergsmaalene er stillet med europaeisk skultur – kulturbundede spoergsmaal

4. KRITIK AF FUNKTIONALISMEN OG HOFSTEDES:- Kritik: udgangspunktet for funktionalismen er at kultur er en statisk stoerrelse – den aendrer

sig ikke- Inglehart: bekender sig til funktionalismen. - Jo mere velhaven et samfund er, jo mere individualistisk bliver det og jo ringere

magtdistancen

03.06.09

Studieordning

Projekt: proeveform a - en normalside 2100 anslag- 1 studerende: 13-18 normalsider (indledning – sidste kapitel)- 2 studerende: 18-24 normalsider- 3 studerende: 24-28 normalsider- Internetsider / aviser / broschure: vedlaegges elektronisk eller som papirform

Undervisningsdeltagelse - Kombination mellem skriftlig og mundtlig udover opgaven- Mundtlig forhandling- Opponentbidrag: kritik – godt / hvad kunne vaerde bedre ca. 2 normalsider

4. Semester 17


- General kritik: problemformulering, struktur, roed traed. Udleveres til forfattergruppen- Specifik kritik: logik, argumentation, manglende kildehenvisninger i opgaven

Dato for projektopgave:- 23. Juni 2009: afl. Problemformulering 2 eksemplarer- Uge 27-29: tilbagemelding af problemformulering- 15 juli 2009: kl. 10-12- 21 oktober: afl. 4 eksemplarer + cd - 28. Oktober: kl. 10-12, udlevering af opponentgruppe- 11. November: kl. 10-12 afl. Opponentindlaeg sa,ft afhentning 4 eksemplarer- Uge 47/48/49: mundtligt seminarbehandling (obl. Deltagelse under hele forloebet)- 21.-22. Juli 2009: Reeksamen

Problemstilling:

- Overordnet tese- ”kan jeg forvente at besvare den overordnet tese” – stil et sproergsmaal som problemstilling- Inkluderer hvilke teorier man vil bruge → funktionalismenetc. - % stereotyper: maa ikke generalisere at bruge stereotyper, men maa godt arbejde med

stereotyper

Opbygning af analyse:

- Beskrivelse (maelkekartonen – reklamen etc.)- Tolkning/karakteristik (hvorfor er danske danske maelkekartoner er blaa?)- Vurdering (faglig og saglig vurdering → er det hensigtsmaessigt? Vurdering af teoriens

anvendelighed)

Emner:

- Analyse af en global reklame – findes den og virker den? Fx Coca Cola- Sammenligning af dansk/tyks reklame – forskelle / ligheder?- Sammenligning af danske/tyske forskelle / ligheder

o Jobannoncero Boligannoncer o Kontaktannoncer

- Sammenligning af en dansk/tysk avisforside- Sammenligning af firma x’ danske/tyske hjemmeside – forskelle/ens hvorfor?- Sammenligning af danske/tyske karikaturer, forskel i brugen af karikatur (trekant,

betydningsskabelse der er det vigtigste ”kat”)- Sammenligning af dansk/tysk reklame (tv reklamer)

4. Semester 18


- Dansk/tysk emballage – hvad kommunikeres gennem denne – og er der forskel?- Analyse af danske feriehus/sommerhuskateloger – Fx sol & strand – danske kateloger

beregnet til det tyske marked – synes vi at det er ok, hvad har man gjort over i blaavand for at tiltraekke tyskere til blaavand? Rammer vi den maalgruppe? Hvad goer man i sydschleswig for at tiltraekke danske turister?

- Kommunikation gennem design – uden kulturelle forskelle? F.eks. dansk designede stol, hvordan ser man paa de dyre stole – design som papbaerer

- Sammenligning af div. Universiteters broschuremateriale –f.eks. SDU/UF - Analyse af broschurer/reklamemateriale fra danske virksomheder paa det tyske marked. Hvis

en dansk virksomhed er paa det tyske marked, er kommunikationen som virksomheden foretager – hensigsmaessig til den tyske forbruger? Udarbejde hvad burde man have gjort? F.eks. Faetter BR – rammer de den forstaaelse som tyskere har om legetoejskaeder?

- Eller fra tyske virksomheder paa det danske marked- Hvad udtrykker visitkort? Kan der konstateres kulturbetingede forskelle?

1 OPGAVE - spoergsmaal

- Idé: noget om dansk tysk reklame- Emne: forskelle mellem dansk tysk reklame - Problemstilling: paastand ”hvorfor er der forskel paa dansk/tysk reklame?

→ baseret paa traditioner, forskelle i hvordan vi kommunikerer Kritisk tolkning – hvordan skaber man betydning

- Tese: fordiDer er forskel paa vore forventninger til produktetDer er forskel i vores kommunkationsmaade ( f.eks. brug af humor)Reklamer rettes mod forskellige maalgruppe

2 OPGAVE: sammenligning

- Idé: Noget om dansk tysk reklame- Emne: forskellige danske og tyske reklamer paa maelkekartoner - Problemstilling: sammenligning af Aas og BBs anvendelse af reklame paa maelkekartoner- Tese:

Aas og BBs reklame paa maelkekartoner viser,At de reklamer for forskellige omraader / produkter At de anvender forskellige virkemidlerAt de har forskellige maal

10.06.09

4. Semester 19


Kritisk tolkende kultureteori: Hermeneutik – modsat funktionalismen

→ forstaaelse – kontekst – situation – sprog – kultur skabes!

- Modsaetning til den funktionalistiske tradition (=positivistiske videnskabsteori – hvad sker der hvis en enlaender moeder en kineser)

- Udgangspunktet: vi kan ikke bare betragte kultur isoleret set. Kultur indgaar i en kontekst / sammenhaeng, og hvis vi skal forsoege at forklare og forstaa hvad der gaar galt i kommunikationsforstaelsen f.eks. mellem en englaender og kineser – men situationen / forventningen indgaar paa ligefod som kulturforskelle.

- Videnskabsmaesige rod: Hermneutik – ”vi kan ikke forstaa en helhed uden at kigge paa helhedens enkle dele” → Forstaaelsen af kultur skal man iagtage individer etc. faktorer der indgaar. F.eks. hvis man laeser en tekst vil man laese teksten med den forstaaelse man har af teksten – efter laest teksten er forstaaelsen blevet en ny forstaaelse.

Hermeneutik:

Forstaaelse – udtrykkes i en cirkel. For at forstaa hele cirklen skal man forstaa en lille bitte del af den store cirkel kraever at man skal forstaa hele cirklen. Alle de bitte smaa dele i cirklen er afgoerende for at forstaa hele cirklen.

→ Derfor noedvendig at kigge paa en masse faktorer, der spiller ind.

Maalet for Hermeneutik = forstaaelsen. Maalet er ikke at opstille taksonominer som inden for funktionalismen. Formaalet for den kritisk tolkning, er at forstaa hvordan kultur og kommunikation paavirker det enkelte individ – ved at inddrage de forskellige faktorer –

Kontekst (=formelle: som man kan se /informelle rammer: som man ikke umiddelbart kan laere sig frem)

Situation: konkrete kommunikationssituation – dér hvor samtalen foregaar. Sprog: kommunikative udgangspunkt i trekanten fra interaktionsparadigmet – semiotiske

trekant → hvad sker der i trekanten? Udtrykket, indholdet og forstaaelsen.

Skriftligt udtryk → K A T

Indhold Referent

Kritiske tolkning / Hermenuetik:

- Forstaaelsen af kulturen → vi har skabt en kulturel incensus for mange ting (tegn, symboler etc.)

- Kultur skabes - Modsat funktionalismen (paraplyen)!→ kulturen skal forstaaes indenfra – man maa ikke tage sin egen kulturforstaaelse med og tolke f.eks. dannebrog som at danskerne er nationalister → men de flager pga. at de f.eks. har noget at fejre)

- Noedvendig at kiggge paa enkelte individer

4. Semester 20


- Kritiske tolkning: Vi er alle en Edderkop med sit eget spind → nettet ser saadan ud paa grund af de erfaringer man har tilegnet sig gennem livet. Et andet individ vil paa mange maade have et spind der minder om mit eget – men der findes intet ensartet spind! → Cliford Geerte: man kan aldrig skabe en situatioan, der er identisk to gange i streg ”Man kan ikke forestille sig at den samme mand kan ikke gaa over floden to gange i traek” – manden er blevet en erfaring rigere/klogere efter foerste gang – ikke den samme person som foerste gang han gik over (vandet i floden er heller ikke det samme)

Kultur er dynamisk: tingene aendrer sig

Kritisk tolkende kulturteoretiske begreber:

Konstruktivisme: samspil som foregaar mellem kultur + kommunikation → hverdagsliv

Pragmatisk kulturforstaaelse: Gumperz hvordan vi ser og tolker tingene → forskellige forventninger til adfaerd i forskellige tale/handlesituationer – vigtigt at kende hvilken adfaerd man forventninger ! o Inuition: kan ogsaa vaere afgoerende for at misforstaaelser opstaar. F.eks. naar

stemmen gaar ned – saa er det den andens tur til at tale. Indisk er anderledes – man har ikke denne inuition.

o Raekkefoelgen af informationer

Diskursteori: Reban → Hvad sker naar forskellige kulturer kommunikerer? Sproglige problemer.

o Rebans teori: Kultur, kommunikation og instituitioner → kigger paa instituionero Knapp og knapphof: Kombinerer organisation paa Rebans teori → kigger paa

virksomheder

Det nationale og globale (Ark)

- Instituitoner kan bruges til at skabe en nationalforstaaelse, men samtidig skabes det globale - IKEA reklame fra sverige, kina: viser at de er med paa globaliseringsboelgen – saleger de

samme i kina som de vil goere i sverige.

4. Semester 21


- Det der har vaeret med til at skabe nationalstaten, i dag gennem den globaliserede verden er med til at ”nedbryde” nationalstaten → men man forsoeger at bevare det nationale ved at bevare de radikale partier som dansk folkeparti og BZÖ?

17.06.09

IMK-Modellen: international markedskommunikations model4. Semester

22


- Modellen har sit udgangspunktet i interaktionsparadigmet ud fra teksten (de ord der bliver benyttet)

- Tv-reklamer; tag udgangspunkt i det man ser og hoerer

Kontekst + kultur

Medie

Tekstintern/ekstern Genre tekstintern / tekstekstern

Afsender → teksten← Modtager

Primaer/sekundaer Retoriske strategier primaer / sekundaer

sproglige ordvalg, konnotativ betydning, dialekt/sociolekt, fremmedsprog, slogans, klassiske retoriske strategier Referenten

Afsender: paavirker teksten med sit budskab Teksten: det man hoerer og ser Referenten: det man oensker at informere om. F.eks. produkt, reklamerer for virksomheden

og hvad den staar for, saa virksomheden faar et positivt image → hvad er maalet for kommunikationen? Image eller produkt reklamer? Produktet er i lige saa stor grad en paavirkning til hvordan man vil formulere sin tekst.

Kontekst + kultur: bundet til en situation konkret til tiden, hvad er der behov for at goere opmaerksom paa? Faktorer uden om, der paavirker kommunikationen. Hvilke faktorer kan vaere medvirkende til at virksomheden goer praecis, som virksomheden goer? De ting / faktorer der adskiller sig, der er forskellig er vigtig at traekke paa.

- Kontekst: F.eks. Arla foods er kendt af ca.90% af den danske befolkning, anderledes ser det ud naar Arla foods forsoeger at reklamere i tyskland, da Arla foods er blandt mange mejerifabikanter → derfor er man noedt til at formulere sig anderledes og mere bemaerkelsesvaerdigt i tyskland.

- Kultur: afhaengig af traditioner f.eks. groedris er bundet til juletiden Medier: valget af medie vil vaere bundet til kontesten og traditionen → vil ogsaa vaere

bestemmende for hvilke medier man vil anvende til bestemte produkter. Hvor kommer reklamer traditionelt?

Genre: man har sat sig ned og undersoegt 1000 vis af tekster –som udviser en raekke faelles karakteristika og traek. Vi kan ikke lave genreanalyse!! Validiteten er ikke god nok. Naar vi selv skal ind og analysere hvis man vaelger at sammenligne en dansk og tysk reklame, hvor relevant er at kigge paa genren?! Noedvendigt saa konstatere at det er samme genre.

Retoriske strategier: indbefatte teksten, farvevalg, ord, ordvalg, saetningskonstruktioner, virsuelle elementer og ikoner, naturbilleder → hvad er det for en fortolkning? Beskr. – fortolkning - vurdering

Modtageren: i ligesaa afgoerende faktor i forstaaelsen af budskabet Tekstintern/ekstern afsender: intern er afsenderen sproglig eller virsuel tilstede? Hvis

afsenderen ikke er → tekstekstern Tekstintern/ekstern: intern tiltaler modtager direkte du, i .Ekstern tiltaler modtager

4. Semester 23


Primaer og sekundaer afsender:- Primaerafsender:colgate tandpaste, virksomheden der har interesse i at folk skal koebe

produkte. - sekundaer afsender: person som formidler produktet - har ekspertise anbefaler produktet →

trovaerdighed Primaer og sekundaer modtager / segmentgruppe:- Primaermodtager: boern til feks. Legos produkter- Sekundaermodtager: foraeldre Sproglige ordvalg: ved at medtage faglige ord → stoerre trovaerdighed - Konnotative betydning: - Dialekt / sociolekt- Fremmedsprog- Slogans- Klassiske retoriske strategier- Saetninger: aktiv / passiv +substantivering = syntaks- Fremstillingsform Ikke sproglige elementer: - Virsuelle - Taktile (det man kan roere/foele sig frem til)- olfaktoriske: vedroerer duft, parfume, kaffe

Teskt Retoriske strategier: s. 54 i kompediumet

- Kerneindhold - Stoetteindhold: vi sksal ikke tage udgangspunkt i de 4 stoette indhold men laese videre! De

er ikke dybtgaende nok til at analysere. - Uge 28 retoriske strategier maa vi godt bruge

4. Semester 24

Documents

Kommunikation Og Kultur Noter