Kom godt igang med Klassetrivsel.dk

Kom godt i gang med www.Klassetrivsel.dk 1

Kom godt i gang med Klassetrivsel.dk

Hvad er Klassetrivsel.dk

Indhold Hvad er Klassetrivsel.dk....................................................................................................................... 1

Hvad siger brugerne generelt? .............................................................................................................. 2

Lærerne siger generelt ...................................................................................................................... 2

Lederne siger generelt ...................................................................................................................... 2

Konsulenten siger generelt ............................................................................................................... 2

Hvordan bruges klassetrivsel.dk som redskab på skoler? .................................................................... 2

Hvordan bruger lærerne Klassetrivsel.dk? ........................................................................................... 3

Skole/hjem-samtaler ......................................................................................................................... 3

Forældremøder ................................................................................................................................. 3

Teammøder ....................................................................................................................................... 4

Hvad er AKT-bladet? ........................................................................................................................... 4

Hvad skal jeg gøre for at komme i gang? ............................................................................................. 4

Nu har jeg lavet en undersøgelse, og hvad så? ..................................................................................... 4

Trekant-relationer ............................................................................................................................. 5

Elever, der ikke bruger deres svarmuligheder .................................................................................. 6

Stærke grupperinger ......................................................................................................................... 7

Opsamlende søjler ............................................................................................................................ 8

Diagrammer ...................................................................................................................................... 9

Eksempel på en artikel fra vores bibliotek ......................................................................................... 10

Har du en Thomas i din klasse?.......................................................................................................... 12

Klassetrivsel.dk er en hjemmeside, der kan give dig et svar på dette spørgsmål!

Trives alle elever i din klasse?


Hvad siger brugerne generelt?

Lærerne siger generelt • ”Det er et super redskab, som også skaber en ”ny” og mere specifik sproglighed

kolleger imellem. Bl.a. har vi brugt sociogrammerne som grundlag for vores

klassekonference til at tale om elevernes trivsel og indbyrdes relationer.”

• ”Du føler dig mere sikker og præcis, når du sidder til forældresamtaler og fortæller om deres barns trivsel og deres barns relationer i klassen. Og der kan forældrene godt

mærke, at vi ved, hvad det er vi taler om, og at det ikke er en fiks idé, vi har grebet ud af

luften.”

Lederne siger generelt • ”Vi har stort fokus på elevernes trivsel, da god trivsel er forudsætningen for at fungere

i skolen. Et af de tiltag, som vi bruger, er redskaberne på hjemmesiden klassetrivsel.dk,

som kan vise den enkelte elevs netværk og status i klassen.”

• ”Vi er på forkant med elever, der ikke trives i klassen, da lærerne laver trivsels-

undersøgelser forbyggende.”

• ”Klassetrivsel er nemt og enkelt at gå til for lærere og elever. Det er hurtigt at sætte en undersøgelse op selv for lærere, der ellers ikke beskæftiger sig meget med computere.”

Konsulenten siger generelt • ”Gennem mine observationer på Kristrup Skole - helt tæt på et LP-team og på distance

ifht. andres brug af Klassetrivsel.dk - kan jeg se, at Klassetrivsel - selv for erfarne

lærere - bringer nyt indhold på teamets dagsorden. Klassetrivsel bringer elevens eget

udsagn og elevens situation op på teamets dagsorden og ind i forældresamarbejdet.

Alle bliver derfor nødt til at forholde sig hertil. Klassetrivsel er altså med til at

kvalificere teamets arbejde - ingen tvivl herom.”

Hvordan bruges klassetrivsel.dk som redskab på skoler? Flere skoler bruger hjemmesiden til at sikre sig at ingen elever bliver tabt eller overset i det

sociale liv i klasserne. Rapporterne kan fange og vise elever der er i mistrivsel.

Skolerne bruger bl.a. klassetrivsel.dk som et redskab på teammøder, hvor lærerne ser

hinandens klasserapporter, og giver hinanden sparring på rapporterne.

Flere skoler bruger også deres AKT personale, til at give sparring og derved også skabe en

mere faglig og konkret dialog mellem teams, lærere, pædagoger og AKT personalet.


Hvordan bruger lærerne Klassetrivsel.dk? Herunder har vi samlet en række udsagn fra vores brugere.

Skole/hjem-samtaler • ”En mindre kritisk tilgang til samtalen fra i forvejen skeptiske forældre -

det er meget svært at anfægte data.”

• ”Hvis der har været problemstillinger om det enkelte barn, har det været nemt og kon-

kret at tale med forældrene om det, specielt hvis det er noget, eleven selv har skrevet

som kommentar.”

• ”Jeg synes, at forældrene tager det alvorligt og ikke bare tror, at det er en "dille" hos

læreren.”

• ”Der er nu mulighed for at være helt specifik vedr. den enkelte elevs sociale liv, derfor

kortere vej til løsning af eventuelle problemer.”

• ”Forældrene har kunnet se de steder, hvor der har været problemer. I og med at det er

elevernes egne besvarelser, kan de godt se, at det ikke blot er lærerenes tolkninger af situationen.”

Forældremøder • ”I forbindelse med at jeg gerne ville introducere legegrupper i min 3. klasse, viste jeg

forældrene cirkeldiagrammerne, der i anonymiseret form viste, at vi har børn i klassen,

som er ret isolerede fra de andre børn.”

• ”Forældrene har en oplevelse af, at skolen gør noget aktivt for at ændre klassens

trivsel.”

• ”Forældrene kan bedre forholde sig til konkrete eksempler frem for "synsninger".

Rapporterne var med til at understøtte de konkrete eksempler og var derfor med til at

sørge for et godt udgangspunkt for en dialog med forældrene.”


Teammøder • ”Vi har i teamet fx brugt dem i forhold til, at forældre/børn her 'hænger lidt udenfor'.

Rapporterne er med til at gøre det meget åbenlyst og let at gennemskue.”

Hvad er AKT-bladet? AKT-bladet er bladet for alle, der arbejder med trivsel hos børn og unge.

Kai Pedersen, der er redaktør på AKT-bladet, laver hver måned et omfattende blad med artikler, vidensdeling, inspiration, boganmeldelser, kursusoversigt og meget mere.

Bladet udgives på hjemmesiden cirka en gang om måneden.

Hvad skal jeg gøre for at komme i gang?

1. Log ind på hjemmesiden med dit UNI-login og prøv følgende: a. Åben Demoundersøgelsen under ”Andre undersøgelser” på din lærerforside –

herefter kan du afprøve siden ”Grupper og pladser” og under ”Adgang” kan du give dine kolleger adgang til denne undersøgelse

b. Åben siden ”Bibliotek” og prøv at lave nogle søgninger i vores bibliotek c. Læs det sidste AKT-blad, som du finder i vores bibliotek

2. Sæt en undersøgelse op til din klasse 3. Prøv at gennemføre en undersøgelse i en eller flere klasser.

Nu har jeg lavet en undersøgelse, og hvad så? På de næste sider kan du læse om nogle generelle tendenser, som kan vise sig i undersøgelserne – se efter, om nogle af disse tendenser passer på din klasse! Vejene er mange, når du læser en undersøgelse, så der kan være brug for en vejledning, som kan hjælpe dig på vej.


Trekant-relationer

I dette eksempel har klassen 3 trekant-relationer (i cirklerne ovenover). En trekant-relation er

kendetegnet ved, at tre elever alle peger på hinanden.

Betydningen af en trekant-relation er, at de tre elever ofte har en stærk gruppe, som andre elever har

svært ved at komme ind i. Jo flere trekant-relationer, jo sværere er det for de elever, som står i

yderkredsen at komme ind i kammeratskabet.

I ovenstående tilfælde er (pige 04) og (dreng 01) isolerede, men de kan have svært ved at komme

ind i kammeratskabet, da resten af klassen er opdelt i stærke grupperinger med mange, gensidige

relationer.

Arbejdet i denne klasse skal i høj grad handle om at inkludere andre elever i allerede eksisterende

grupper.

Søg evt. i vores bibliotek på Klassetrivsel.dk om ”Grupperinger i klassen”, og læs om, hvordan

andre lærere har arbejdet med problemstillinger som denne.


Elever, der ikke bruger deres svarmuligheder

Spørgsmålet ovenover lyder: ”Hvem fra klassen vil du kunne fortælle en personlig hemmelighed

til?”

Alle elever kan til hvert spørgsmål vælge tre klassekammerater. Ovenover kan man se, at flere

elever kun vælger en eller to klassekammerater, som de kan stole på – Hvorfor det?? (vær

nysgerrig).

Det samme kunne gøre sig gældende i andre rapporter, og også her ville det være relevant at se

efter, om alle eleverne i klassen bruger deres tre svarmuligheder. Hvis der er elever, der ikke bruger

alle tre muligheder, må der være en årsag, som man kan være nysgerrig på.

Opsamling: Se efter, om alle elever bruger deres tre svarmuligheder – gør de ikke det, så vær

nysgerrig på hvorfor.


Stærke grupperinger

Ovenover er der skitseret to drengegrupper. Værd at bemærke er, at:

1. imellem de to drengegrupper er der ingen valg, det vil sige, at ingen drenge i de to grupper vælger drenge fra den anden gruppe.

2. drengene i de to grupper vælger kun drenge inden for deres egen gruppe, altså ingen drenge søger ud af grupperne.

Eksemplet viser to meget lukkede drengegrupper, som ikke vælger andre elever i klassen end dem,

de normalt går sammen med.

Det kan være hensigtsmæssigt at se efter, hvor lukkede grupperne er i klassen, da lukkede grupper

kan gøre det svært for andre elever at komme ind i fælleskabet.


Opsamlende søjler

Ovenover er vist et søjlediagram, som samler op på 4 forskellige spørgsmål. Spørgsmålene kan

læses under søjlerne.

Søjlerne kan generelt:

1. hurtigt give et overblik over, hvilke elever der har følt sig overset eller mobbet i klassen

2. fortælle, hvilke elever der skal være særligt fokus på (i eksemplet Pigerene 06 og 03)

3. fortælle om, hvordan problemerne fordeler sig på klassen. I denne klasse har over halvdelen

af eleverne næsten ikke oplevet at blive mobbet eller overset i klassen

4. fortælle, hvilket spørgsmål eleverne ofte oplever som et problem i klassen. I denne klasse er

det den lyseblå farve, som optræder oftest, og derfor kunne man arbejde videre med

mobning og drillerier i klassen.

De opsamlende søjler kan give flere relevante oplysninger, som kan give anledning til at arbejde

videre.


Diagrammer

De søjler, som afspejler et spørgsmål, kan give et overblik over elevernes svar, og i tabellen

nedenunder kan man se, hvad den enkelte elev har svaret.

I eksemplet ovenover kan man se, at:

1. de fleste drenge gerne vil lege store lege 2. de fleste piger gerne vil lege små lege

Oplysningerne kan bruges til at sammenligne med andre diagrammer i undersøgelsen.

Hypotese: Det kunne være, at de drenge, der gerne vil lege små lege, samtidig er socialt isolerede i

klassen, fordi de ikke leger de samme lege som resten af drengene i klassen.

Ved at bruge søjlediagrammerne kan man måske finde nogle svar på nogle af de spørgsmål, som

opstår i rapporterne. Også hvis fokus ligger på en bestemt elev i klassen, kan man finde nyttig

information om denne elev i diagrammerne.


Eksempel på en artikel fra vores bibliotek

Socialt marginaliserede elever

Indledning

I en klasse, hvor der var tydelige grupperinger i pigegruppen og lidt i drengegruppen, var der elever,

der blev klemt. De kunne ikke komme ind i grupperne. Eleverne, der var klemte, var enten meget

stille og indadvendte, eller også reagerede de ved en larmende og forstyrrende adfærd. Det var

tydeligt for mig, at specielt de sidstnævnte søgte en masse opmærksomhed fra de andre.

Tiltag

Jeg lavede et sociogram og fik dermed et tydeligt billede af grupperingerne i klassen. Det var

tydeligt, at der var elever, der var marginaliseret fra klassens fællesskab, og der var tydelige

grupperinger i klassen.

Jeg gjorde eleverne opmærksom på, at jeg kunne se, at nogle elever ikke var en del af klassens

fællesskab. Jeg stillede mig ikke tilfreds med dette og havde som mål, at dette billede skulle ændres.

Jeg startede med at inddele tavlen i to felter med et spørgsmål i hver:

1. Hvad er det vigtigste for en elev i folkeskolen?

2. Hvad er der værste for en elev i folkeskolen?

Jeg bad eleverne komme med inputs og skrev samtidig på tavlen – der kom mange inputs, men jeg

trak tre frem fra hvert spørgsmål. Tavlen så således ud:

Hvad er det vigtigste for en elev i folkeskolen?

Hvad er der værste for en elev i folkeskolen?

A. At have venner og kammerater B. At blive mødt positivt C. At blive set af andre

B. Ikke at have venner og kammerater C. At blive ignoreret D. At være alene


Derefter spurgte jeg klassen: ”Hvis man er en elev, der ingen venner har, bliver ignoreret og går

alene, hvem kan så hjælpe denne elev, og hvad kan eleven selv gøre?”

Eleverne var gode til at komme med forslag, og forslagene noterede jeg på tavlen. Det vigtige var at

få gjort eleverne handlingsorienterede på deres forslag, fx sagde en elev: ”Vi skal bare holde en

klassefest!” – Dette input var ikke handlingsorienteret nok for mig, og derfor gjorde jeg meget ud af

at spørge eleverne om:

• Hvem kan holde denne fest?

• Hvem skal med?

• Hvordan sikrer I jer, at de ”oversete” i klassen ikke føler sig overset til denne fest?

• Hvordan sikrer I jer, at alle synes, at det bliver en sjov og god fest?

Eleverne fik gennem denne samtale en række konkrete idéer til, hvordan den enkelte elev kunne

søge fællesskabet, og hvad klassen kunne gøre for at inkludere de svage. Jeg spurgte også: ”Hvad

kan jeres forældre gøre, og hvad kan lærerne gøre?” Eleverne kom med mange gode idéer, som jeg

bragte videre på et forældremøde, hvor jeg præsenterede elevernes forslag for forældrene. Elevernes

idéer blev positivt modtaget af forældrene, og der var god opbakning til idéerne.

Erfaringen viste, at eleverne fik ejerskab over for de punkter, som de fandt frem til, og de blev

skrevet ned og sat op i klassen. Det vigtigste i hele forløbet var, at både forældre og elever blev

involveret i processen, og forældrene fik øjnene op for, at der var andre elever i klassen end deres

eget barn.

Jeg evaluerede med eleverne efter en måned, tog deres punkter frem og spurgte om, hvordan det

gik, og om klassen havde lavet de fælles arrangementer, som de sagde de ville. Eleverne og

forældrene havde lavet en del af de tiltag, der var blevet besluttet.

I dag har jeg en klasse, som generelt er blevet mere opmærksomme på hinanden, og forældrene er

begyndt at spørge meget mere til, hvordan klassens elever har det sammen.

Min erfaring er, at det har hjulpet på alle i klassen at lave disse tiltag. Det har givet en bedre

stemning, og jeg kan se, at nogle elever er blevet meget bedre til at integrere andre elever og tage et

initiativ overfor de ”svage”.


Har du en Thomas i din klasse?

• Har du grupperinger i din klasse? • Er der elever i din klasse, som ikke er med i en gruppe? • Hvilke grupper søger de marginaliserede elever ind i? • Hvad er forklaringen på at ingen klassekammerater peger på Thomas? • Få hjemmesiden til at udregne nye grupper og siddepladser på baggrund af oplysningerne!

Prøv Klassetrivsel.dk og find ud af hvordan

eleverne er placeret i din klasse!

Spørgsmål: ”Hvem går du sammen med i frikvarterne?”

Documents

Kom godt igang med Klassetrivsel.dk