København - sådan vil vi arbejde

FOLK VIL BO I BYEN – ARBEJDE I BYEN OG LEVE I BYENRASMUS FRIIS, TETRIS A/S

K O L O F O N

Fremtidens arbejdsplads er udarbejdet af fireball for Tetris A/S

Indeholdte artikler er blevet til på baggrund af kvalitative interviews med mennesker, der på forskellig vis repræsenterer den moderne erhvervsaktive københavner.

Interviews er suppleret med:

• Interview med arkitekt Kasper Danielsen

• Interview med arkitekt og kgl. bygningsinspektør, Jens Bertelsen

• Interview med koncerndirektør i Gyldendal, Elisabeth F. Nøjgaard

• Interview med CEO i Chimney Group, Nikolaj Kronborg

• Research via diverse hjemmesider, artikler, beretninger, rapporter m.m.

• Tal fra statistikbanken på www.danmarksstatistik,dk

Oplag: 500 stk.

Trykkeri: Grafisk Forum

Papir: Munken Lynx

Redaktion: Pia Korneliusen og Rasmus Friis, Tetris A/S. Sille Børgesen og Alexandra A. Reeslev, fireball.

Art Director: Simon Larsen, fireball.

Fotografer: Claus Bjørn Larsen, Marie Louise Munkegaard, Torben Åndahl og Jens Lindhe

Udgiver: Tetris A/S og Nordic Real Estate Partners

Februar 2014

OPGØRET MED

INDUSTRI-KVARTERET

INDHOLD:

side 6 Fremtiden flytter til byen

side 18 Sådan vil vi arbejde i fremtiden

side 30 God mad gir’ en sund bundlinje

side 40 Fortidens – og fremtidens byggeri

side 48 5 vigtige overvejelser, når du vælger nye lokaler

4

Der var engang, vi skulle bo ét sted, arbejde et andet og forlyste os et helt tredje.

Den funktionsopdelte byplanlægning.

Inspireret af store arkitekter som Le Corbusier, formede dette ideal storbyerne og fødte begreber som forstaden, industrikvarteret og ikke mindst pendleren, der hver dag brugte timer bag rattet og i toget på at

skabe sammenhæng mellem arbejde, privatliv og sociale aktiviteter.

Men nu er opgørets time kommet.

På tværs af USA oplever byerne en såkaldt ‘great inversion’, hvor befolkningen ikke længere flytter til forstaden, men strømmer til byerne og bliver der. Drømmen om hus, hæk og have er udskiftet

med håbet om en lejlighed i midtbyen, hvor indkøb, kultur og arbejde ligger lige ved hånden.

Herhjemme er historien den samme. Ifølge Danmarks Statistik vil København have 100.000 flere indbyggere allerede i 2025.

Københavnere, der ønsker at bo, leve – og ikke mindst arbejde i byen.

I Tetris A/S tror vi ikke længere på industrikvarteret.

Vi tror ikke på, at attraktive medarbejdere fremadrettet vil bruge lang tid på transport. Ej heller bruge størstedelen af deres vågne

tilværelse i et kontorbyggeri i omgivelser, der ligger øde hen efter klokken 16.

I Tetris tror vi på, at fremtidens kontor skal retænkes, så det møder nye krav om bedre rammer og en mere attraktiv placering.

Men vi nøjes ikke med at tro. I Tetris er en væsentlig del af arbejds-processen at forstå målgruppens behov. Om vi bygger boliger eller kontorer, bruger vi tid og ressourcer på at læse, lytte og iagttage, så vi ikke bare skaber boliger og arbejdspladser, men også løsninger

til københavnernes daglige udfordringer.

Den udgivelse, du sidder med i hånden, er et godt eksempel. I den har vi inddraget eksperter og københavnere og stillet dem

spørgsmålet: Hvordan vil vi arbejde i fremtiden?

Svaret kan du læse på de følgende sider. Vi håber, de vil inspirere dig, så du – sammen med os – kan være med til at gøre de københavnske

arbejdspladser endnu mere innovative og attraktive.

Rasmus Friis, Tetris A/S

Tetris A/S udvikler boliger og erhvervslejemål til københavnerne. Vores mission er at skabe optimale rammer for københavnerne, hvad enten de er hjemme eller på arbejde,

og realisere drømmen om en attraktiv tilværelse i byen.

5

F O R O R D

Fremtiden flytter til byen

KØBENHAVN HAR ALDRIG VÆRET MERE ATTRAKTIV. FREM TIL 2025 VIL BYEN OPLEVE MARKANT VÆKST OG

FÅ 100.000 FLERE INDBYGGERE.

UNGE SOM ÆLDRE, SINGLER SOM BØRNEFAMILIER VÆLGER BYEN TIL – OG FORSTADEN FRA. EN TENDENS, DER IKKE BARE SES I DANMARK, MEN

OVER HELE VERDEN, HVOR BYERNE VÆKSTER OG TILTR ÆKKER DE DYGTIGSTE OG MEST INNOVATIVE MENNESKER.

MENNESKER, DER KOMMER FOR AT BO, LEVE OG IKKE MINDST ARBEJDE FOR DE VIRKSOMHEDER, SOM BEDST INTEGRERER SIG

I BYENS NYE FÆLLESSKAB.

6

D E N Y E K Ø B E N H A V N E R E


Verdens bedste by – igenMagasinet, Monocle, har for nyligt kåret København som

den bedste by at leve i. I verden. For anden gang.

Det nye København er blevet et pragteksempel på en levende by, der, gennem fysiske tiltag og målrettede fokusområder, har skabt gunstige rammer for, at beboerne kan interagere

med byen og dens tilbud. Det være sig flere pladser og grønne områder, flere og bedre cykelstier eller støtte til det utal af

festivaler, der popper op hvert eneste år, og som samtidigt gør byen til indehaver af en anden verdensrekord; nemlig som det

sted med flest udendørs festivaler pr. indbygger.

Det sociale liv i København er generelt rykket fra Ilva-sofaen og ud på fortovet. Der bliver i stigende grad drukket cortardo i solen på de københavnske broer – og knap så meget stem-pelkande i stuerne. Som Monocle konstaterer, så lader det

til, at københavnerne endelig har forkastet deres lutheranske mistro til livsnydelse. At de i stedet udviser både selvtillid og

entusiasme i forhold til at udnytte byens muligheder.

Monocle er ikke alene om at have opdaget byens potentiale. Hovedstaden vokser med rekordfart, og det er en udvikling,

der hverken kommer til at aftage i morgen eller de kommende år.

Ifølge Danmarks Statistik forventes det nuværende befolkningstal i København at stige med 100.000 personer

frem til 20252.

“COPENHAGENERS SEEM FINALLY TO HAVE SHRUGGED OFF THEIR LUTHERAN MISTRUST OF SENSORY PLEASURE AND INDULGENCE; THEY’VE DISCOVERED A

SELF-CONFIDENCE AND AN ENTHUSIASM FOR WHAT THEIR CITY CAN BE.”1

8


“For 20 år siden var højhusbyggeri for de

underbemidlede, og man talte om storbyens forfald og

forslumring.

Dengang havde ingen lyst til at bo i København, New York

eller Stockholm.

Sådan er det ikke mere! Udviklingen er vendt,

og nu er der mere fokus på alle fordelene.”

NIELS BØT TGER-RASMUSSEN,

INSTITUT FOR FREMTIDSFORSKNING

9


“DEN STØRSTE FORDEL VED BYEN ER FRIHEDEN TIL AT KUNNE VÆLGE!

AT JEG IKKE SKAL INDORDNE MIG UNDER DE MULIGHEDER DER ER, MEN AT KUNNE VÆLGE NOGET, DER PASSER TIL MIG OG MINE BØRN”

CAMILLA KINCH, SOFT WAREUDVIKLER


I CPH 4-EVERStorbyen er blevet større, men også blevet et sted for de mindre. I København bor der nu knap 16.000 flere børnefamilier end i 1995, hvilket dels skyldes, at der er kommet flere større og bedre boliger3, dels at forældre i dag ser byen som et godt og trygt sted at lade deres børn vokse op.

Tidligere var storbyen farlig og provinsen det trygge valg. I dag er det lige omvendt. Niels Bøttger-Rasmussen fra Institut for Fremtidsforskning påpeger: “De problemer, man før flyttede væk fra, som for megen trafik og større krimi nalitet, de ulemper er flyttet med ud i forstæderne. Børnene skal køres i skole, fordi der er for meget trafik og ingen cykelstier eller mu-lighed for offentlig transport.”

Samtidig virker provinsens skoler og fritidstilbud fattige sammenlig-net med byens, hvor forældre kan håndplukke netop den skole og de aktiviteter, der passer til deres barns evner og egne livsværdier. I provin-sen går man til fodbold. I byen kan man også vælge børne- sushi-kokkeskole, fægtning, parkour eller noget helt fjerde.

I byen har det moderne menneske alt ved hånden. Jobmuligheder og pasningstilbud. Kulturudbud og idrætsaktiviteter. Parker og strand. Butikker og cafeliv. Hvor man i provinsen risikerer at begrænse sig, holder man i København alle sine muligheder åbne.

Byen er det sikre valg for det fremadstormende, selvudviklende individ at slå sig ned. Unge som ældre.

“HVIS MAN VIL HAVE DE SPÆNDENDE JOBS OG OPGAVER, BLIVER MAN ALTSÅ NØDT TIL

AT BLIVE I BYEN.

KØBENHAVN HAR BARE FEDERE PROJEKTER.”

FENJA LYNG, STRATEGISK KONSULENT, MEDIACOM

11


“Det er ligesom en lille landsby her i

andelsforeningen.

Vi spiser sammen om sommeren, og vi passer

hinandens børn og kæledyr på

kryds og tværs.

Vi har en fælleshave, hvor man altid kan finde en lille plet.

Så møder man nogen af de andre, og børnene

leger sammen.”GERTRUD BAUN, JOURNALIST

1212


Byens fede fællesskab Tiden, hvor det handlede om at være i fred og fri fra andre folks indblanding, er slut. Fællesskabet er igen blevet attrak-tivt. Københavnerne er villige til at ofre freden i forstaden til fordel for det store, fede fællesskab i byen. Vi bytter glædeligt alene-tiden i bilen, i rosenbedet bag hækken eller på det lukkede kontor, ud med fælleshave, delebil, kontorfællesskab og ugentlig fællesspisning.

Som fremtidsforsker Niels Bøttger-Rasmussen udtrykker det: “Tidligere var det de fattige, der skulle ‘deles om ting’, sådan er det ikke mere. Nu vil vi gerne dele. Fordi der ikke er plads til alle de ting, vi gerne vil have adgang til. Fordi det er bedre for verden og miljøet, fordi vi er imod over produktion, overforbrug og ressourcespild. Fordi det er mere praktisk for os, fordi det er mere økonomisk, og fordi det også er sjovere.”

Tidligere nøjedes folk med at shoppe eller gå på café i byen. Sådan er det heller ikke mere. Grænsen mellem privatsfæren og det offentlige rum udviskes og udvides konstant. Køben-havnere tager arbejdet med på café, inviterer til fødselsdags-fest i parken, dyrker fitness i Søndermarken og mødes på broer og bænke, når de skal ses med vennerne. Storbyens manglende plads kompenseres af en stadig mere kreativ udnyttelse af de fælles rammer.

Den fattige forstadI takt med at byen stortrives, går glansen af de omkring-liggende forstæder.

Anne Skovbro, direktør for planlægning og udvikling i Køben havns Kommune, forklarer, at villaen i forstæderne ikke har så høj prioritet længere, fordi vi i stigende grad prioriterer at bo tæt på arbejdspladsen med kort afstand til butikker og andre tilbud3.

Sådan er tendensen i lille Danmark, og sådan er det globalt. Financial Times går så vidt som at erklære forstaden for død4

og henviser til en amerikansk ejendomsmægleranalyse, hvor kun 12% af de fremtidige amerikanske boligkøbere ønsker sig et hus i forstaden.

Der er altså sket et grundlæggende strukturelt skift. Ud-viklingen er vendt 180 grader, siden de velhavende brød ud af 50’er og 60’ernes farlige storbyer og flokkedes til ‘private house parties’ bag forstadens trygge ligusterhæk. Globalt, og særlig tydeligt i USA, blomstrer store og mellemstore byer i takt med, at flere forstæder forfalder med affolkede gader og et stigende antal fattige. For første gang nogensinde i USA’s historie, bor der således flere fattige i forstæderne end i de amerikanske byer5. Forstaden dør. Storbyen lever.

13



“Vi købte en 4-værelses i Ørestaden,

og selvom vi føler, vi er flyttet på landet,

får vi byen på samme tid.

Man er på Nørreport på et øjeblik.

Og så kan vi begge cykle

på arbejde.”SANNE-MARIA BJERNO JAKOBSEN,

JOURNALIST

15


Erhvervslivet blomstrer også i byenErhvervslivet har gode vilkår i Køben- havn. Byen ligger i top i forhold til antallet af etablerede virksomheder og oplevede økonomisk vækst i 2010 og 2011, mens det øvrige Danmark halte-de langt bagefter. Og udviklingen skal ikke stoppe her. På kommuneplan er der fortsat et erklæret mål om at få byen til at blomstre endnu mere ved at skabe gunstige rammer for erhvervslivet. Som overborgmester Frank Jensen erklærer: “Pladsen er trang i København, men der skal være plads til både håndværkere, handel og service og produktionsindustri. Det er grundlaget for, at København også i fremtiden kan være en af verdens bedste byer at bo og leve i.” 6

Allerede fra 2011 har kommunen haft som mål at fremme de fysiske rammer for en række vækstklynger som clean-tech, science og logistik, og på samme tid at sikre gode fysiske vækstvilkår for kreative erhverv, detailhandel og kom-munikation.7

For erhvervsledere er der således god grund til at placere virksomheden i hoved staden. Kommunen gør sit for at skabe de optimale rammer, og den voksende, unge befolkning udgør en enorm pulje af topkvalificeret, poten-tiel arbejdskraft.

Opgøret med industrikvarteret For de fleste ligger et trist og øde industrikvarter ikke øverst på listen over steder, man har lyst til at til bringe størstedelen af sin tid. Især ikke i en virkelighed, hvor både aftener og week-ender henlægges til kontoret.

For mange københavnere er dette alligevel realiteten, fordi de tvinges til at pendle til de mange industrikvarterer omkring København. De kommende år vil denne realitet blive udfordret.

De nye københavnere vil være ua f-hængige og fleksible. De vil ikke bruge værdifuld tid bag et rat eller i et tog. Og de vil have lov til at nyde den by, de så aktivt har valgt til – også når de er på arbejde.

Verdens bedste by – også i fremtidenVi bliver flere. Vi bliver yngre. Vi slår rødder i byen. Vi lever i byen. Vi arbejder i byen. Vi deles om byen. Strømninger-ne er alle brudstykker af den samme historie. Københavnerne flytter daglig-stuen ud i byens rum i takt med at pladsen bliver trang, og deres kærlighed til byen synes kun at vokse i takt med, at de tvinges til at deles om byens mange attraktive tilbud.

Byen er blevet en del af københavnernes identitet. Det er ikke et sted, man er. Det er en del af den, man er. Køben-havnerne elsker at bo her, og hvis de i fremtiden også kan få lov at arbejde her, bliver byen svær at skubbe af pladsen som verdens bedste.

Denne artikel er baseret på følgende kilder:1 Monocle Magazine, 2013, Issue 652 Statistik fra Københavns Kommune3 Anne Skovbro (direktør for planlægning og udvikling, Københavns Kommune). Politiken 20104 Financial Time artikel, “The Death of the fringe suburb”, 20115 FT Weekend Magazine, “Where does the American dream live now?”, 20136 Frank Jensen i Berlingske Tidende, “Bedre Vilkår for erhvervslivet i København”, 2013 7 Kommuneplan 2011

BYEN ER BLEVET EN DEL AF KØBENHAVNERNES IDENTITET. DET ER IKKE ET STED, MAN ER.

DET ER EN DEL AF DEN, MAN ER.

16


“PLADSEN ER TRANG I KØBENHAVN, MEN DER SKAL VÆRE PLADS

TIL BÅDE HÅNDVÆRKERE, HANDEL OG SERVICE OG PRODUKTIONSINDUSTRI.

DET ER GRUNDLAGET FOR, AT KØBENHAVN OGSÅ I FREMTIDEN KAN VÆRE EN

AF VERDENS BEDSTE BYER AT BO OG LEVE I.”

FRANK JENSEN,OVERBORGMESTER I KØBENHAVN

17


SÅDAN VIL VI ARBEJDE I FREMTIDEN

Glade medarbejdere er et must have Glade og tilfredse medarbejdere giver et bedre slutprodukt – og det kan mærkes på bundlinjen. At være et godt sted at arbejde er både vigtigt i forhold til at tiltrække de bed-ste medarbejdere, flest kunder og ikke mindst investorer. Det konkluderer Robert Levering, grundlægger af den verdensomspændende organisation Great Places to Work, der årligt måler medarbejdertilfredshed i 45 lande.

Faktisk er selve kvaliteten af arbejdspladsen, efter Robert Leverings mening, mere afgørende for en virksomheds langsigtede succes end mange af de rent finansielle kriterier.

Som Great Places to Work’s undersøg-else understreger, bruger topledere i sti-gende grad tid og ressourcer på at finde nye måder at tiltrække og fastholde de bedste med arbejdere på. “De arbejds-pladser, som får de bedst kvalificerede medarbejdere, er dem med ry for at have de bedste arbejdspladskulturer.”

Den tilfredse medarbejder er altså blevet et mål i sig selv. Ikke kun i de danske virk-somheder, men også i samfundet, hvor blandt andet Branchearbejds miljørådet rådgiver virksomheder om at skabe sunde og udviklende arbejdsforhold, fordi glade medarbejdere i sidste ende øger produktiviteten i samfundet.

“PÅ NUVÆRENDE TIDSPUNKT BETRAGTER VIRKSOMHEDER DET AT VÆRE EN GOD

ARBEJDSPLADS SOM NICE TO HAVE. MEN JEG TROR, AT OVER DE NÆSTE TO ÅRTIER VIL DENNE

HOLDNING ÆNDRE SIG, OG DET VIL BLIVE ET MUST HAVE, DA EN GOD ARBEJDSPLADS ER

AFGØRENDE FOR ENHVER VIRKSOMHED, DER VIL HAVE SUCCES.”

ROBERT LEVERING, GRUNDLÆGGER AF GREAT PLACES TO WORK®

KØBENHAVNERNE FORLANGER ATTRAKTIVE OG FLEKSIBLE ARBEJDSRAMMER I NÆRHEDEN AF HJEMMET.

I DEN EVIGE SØGEN EF TER BALANCE MELLEM FAMILIE- OG ARBEJDSLIV ER EN CENTRAL PLACERING AFGØRENDE FOR VORES LIVSKVALITET

– OG DERMED FOR VORES VALG AF ARBEJDSPLADS.

I FREMTIDEN KOMMER KAMPEN OM DE GODE MEDARBEJDERE I HØJ GRAD TIL AT HANDLE OM AT VÆRE PÅ DET RIGTIGE STED!

19

F R E M T I D E N S A R B E J D S P L A D S

Byen – en praktisk og mental nødvendighed Mantraet – og det evige paradoks – for den moderne københavner synes at være opnåelsen af balance mellem familie- og arbejdsliv. I en hverdag, hvor flere timer i døgnet står øverst på ønske listen og stress synes at være blevet et grundvilkår, kan pend-ling og lange transporttider hurtigt føles som spild af værdifuld tid. At kunne gå, cykle eller tage metroen til arbejdet er et grønnere, sundere og langt mere fleksibelt alternativ til de mange timer bag rattet eller i toget. Kort sagt giver et job i byen en meget værdifuld fleksibilitet i privatlivet for københavnerne.

Endvidere giver det meget lidt mening for de selvvalgte københavnere at skulle forla-de byen for at tage på arbejde. Byen er til for at blive brugt. I fritiden, men så sandelig også i arbejdstiden. Det skal være muligt at udnytte pauserne i ar-bejdsdagen til at ordne daglige gøremål og ikke mindst nyde byens inspirerende puls.

“NÅR VI HAR VALGT AT BO I BYEN, ER DET BLANDT ANDET FORDI, VI VIL KUNNE CYKLE TIL ALT. SAMTIDIG NYDER JEG CYKELTUREN HVER MORGEN. DET ER GRATIS MOTION OG

TUREN ER SÅDAN EN GOD TRANSFORMATION FRA DET ENE STED TIL DET ANDET STED.”

HENRIET TE WILLERUP GREIFFENBERG, ARKITEKT, SELVSTÆNDIG

“For mig er det at bruge byen ensbetydende med at være i byen. Bo i byen, arbejde i byen,

købe ind i byen, transportere mig gennem byen på cykel eller med

metroen. I det hele taget at kunne færdes i byen på byens præmisser.”

JOACHIM RUBOW, MARKETINGCHEF

“BELIGGENHED ER CENTRAL. DET SKAL VÆRE ET STED, JEG KAN CYKLE TIL.

ARBEJDS TIDERNE SKAL VÆRE FLEKSIBLE, SÅ MAN IKKE ER BUNDET TIL STEDET.

ELLERS FUNGERER MIT LIV IKKE. JEG HAR 4 BØRN.”

CAMILLA MILSTED KARSTAD, CHEFSEKRETÆR, LANDBRUG & FØDEVARER

20


Særligt for medarbejdere, hvor virksomheden for-venter lange arbejdsdage, bliver byen den ramme, der gør, at de kan holde det ud. Både rent praktisk, men i lige så høj grad mentalt. Hvor byen i høj grad føles levende efter klokken 17, kan kontorlokalerne i Her-lev hurtigt føles øde og ikke inspirere nær så meget til lange aftener eller weekend arbejde.

Hvis man som virk-somhed skal gøre sig håb om fremadrettet at begejstre den københavnske talentmasse, skal man nødvendigvis integrere sit arbejdsmiljø i de attraktive rammer, der i forvejen eksisterer i byen.

“JEG SER DET SOM ET ENORMT PRIVILEGIUM

AT ARBEJDE I BYEN. MIT KONTOR HAR STORE

VINDUER, DER VENDER UD MOD PILESTR ÆDE OG MØNTERGADE, HVOR AL

DET DAGLIGE LIV FOREGÅR. DET ER FANTASTISK, AT MAN I FROKOSTPAUSEN

KAN GÅ NED OG INDSNUSE STEMNING OG LIV OG PÅ

DENNE MÅDE VÆRE EN DEL AF BYENS PULS.”

ELISABETH F. NØJGAARD, KONCERNDIREKTØR, GYLDENDAL

“Jeg arbejdede i Hellerup, hvor jeg også bor og fik forstadskuller. Jeg ville gerne ind, hvor der skete noget mere. Komme ind et sted, hvor der er lidt puls. Jeg lever småbørns livet, hvor man er fastlåst,

så byen er ligesom det interessante input i tilværelsen.”

MILLE STÆHR, KOK, ZAHLES SEMINARIUM

“Det gode ved byen er, at man føler, at man er en del af noget. Der er noget liv. Mine medarbejdere arbejder mere eller mindre 24 timer i døgnet, så det

er praktisk at ligge inde i byen, hvor de kan få ordnet nogle af deres private

ting i løbet af dagen.”

NIKOLAI KRONBORG, CEO & PARTNER, CHIMNEY GROUP

21


Færre bindinger til skrivebordet Udover den gode placering, skal der t ilbydes et fleksibelt arbejdsmiljø med tilbud om skif-tende skrivebord og mulighed for at ar bejde fra hjemmet, cafeen eller et tredje sted.

Resultater fra en global rapport om fremtidens arbejdsplads, udarbejdet for firmaet Citrix, slår fast, at: “new ways to improve business productivity, flexibility and agility are no lon-ger nice to have; they are essential for the work-place of the future.” Helt konkret udpeger rap-porten fire specifikke medarbejderfordele ved mindre stationært arbejde: mere fleksibi litet, øget personlig produktivitet, mindre trans-porttid og bedre work/life balance. Fordele for medarbejdere, såvel som virksomheder.

En attraktiv placering i byen med fleksible arbejdspladser bliver derfor afgørende for at tiltrække og fastholde de mest kvalificerede medarbejdere i fremtiden.

Arbejdet skal gøre hverdagslivet lettereVirksomheders vilje til at lette hverdagslivets pligter er noget andet, der i høj grad efterspør-ges af fremtidens medarbejdere.

Madordninger med take-away, motionsrum og børnepasning får hverdagen til at hænge bedre sammen for de travle københavnere. Det er de danske virksomheder da heller ikke sene til at opdage, og mange af de medarbejder goder,

der lokkes med på virk-somhedernes hjemmesider, hører netop til denne genre. Fra Toms chokoladefabrik, der tilbyder sundhedstjek, motionspauser og motions-stier, til Bech-Bruun advo-katfirma, der tilbyder ned-sat arbejdstid efter barsel, aftensmad i kantinen og ren-seriordning.

“VI HAR OMKLÆDNINGSFACILITETER OG BADEFACILITETER, SÅ MAN

KAN LØBE PÅ ARBEJDE. DET GØR JEG EN GANG IMELLEM. PÅ DEN MÅDE

SPARER JEG TID I HVERDAGEN.”

SUSANNE AAMANN, SPECIALKONSULENT, KONKURRENCE- OG FORBRUGERST YRELSEN

“DET KUNNE VÆRE FEDT MED EN ORDNING, HVOR MAN KUNNE KØBE MAD MED

HJEM. ELLER MULIGHED FOR AT FÅ INDKØB LEVERET PÅ ARBEJDET, SÅ MAN BARE KUNNE

SMIDE DET DIREKTE PÅ CHRISTIANIA-CYKLEN. OG ET STED, HVOR MAN KUNNE SÆTTE SINE

BØRN, HVIS DE VAR LIDT SLØJE OG IKKE KUNNE KOMME I INSTITUTION … ARBEJDSPLADSEN SKAL

FØLGE LIDT MED TIDEN.”


22


“DET ER VIGTIGT FOR MIG AT ARBEJDE ET STED, HVOR DER ER RART AT VÆRE. AT HAVE ET KONTOR MED EN GOD UDSIGT. EN KOMBINATION AF LIV, LYS OG LUF T. DET ER SELVFØLGELIG ET PRIVILEGIUM, MEN FOR MIG

OGSÅ EN NØDVENDIGHED.”

JOACHIM RUBOW,MARKETINGCHEF

“NÅR MAN ARBEJDER SÅ MEGET, SOM VI GØR, BETYDER RAMMERNE I ARBEJDET ENORMT MEGET.

MAN VIL IKKE BRUGE ALT SIT BLOD, SVED OG TÅRER ET STED, MAN IKKE HAR DET RART.”

NIKOLAI KRONBORG, CEO & PARTNER, CHIMNEY GROUP

23


“MAN VIL IKKE VÆRE ET STED, HVOR DER ER ALT FOR KONTORAGTIGT. DÅRLIGE KAFFEMASKINER OG VÆG-TIL-VÆG TÆPPER. DET VILLE VÆRE TRIST, HVIS MAN GIK SÅ MANGE TIMER PÅ ET STED,

DER VAR GRIMT.”




“AT BLIVE I BYEN ER EN LANGSIGTET

INVESTERING.”ELISABETH F. NØJGAARD,

KONCERNDIREKTØR, GYLDENDAL

“De sidste år har vi været igennem en proces, hvor vi har fusi-oneret et af vores datterselskaber ind i koncernen. Det kunne være en overvejelse at f lytte ud af byen. Dels fordi, der er rigtig meget vedligeholdelse i gamle bygninger, dels fordi, der kan være meget lidt f leksibilitet, når man skal skabe plads til et halvt hundrede nye medarbejdere. Men fordelene ved at blive, er langt større end ulemperne. Det er et pragtfuldt hus med sjæl at være i og komme i, og det er både vigtigt for medarbejderne og vores forfattere. Vi er enige om, at både husets ‘sjæl’ og byen er vigtig for medarbejderne, forfatterne og Gyldendals identitet.

Vi stod derfor med et valg: Skal vi placere de tilf lyttende medar-bejdere på tilfældige pladser, eller skal vi tænke det hele forfra. Vi satte penge af til en istandsættelse, der skabte sammenhæng mel-lem de forskellige forretningsenheder og et bedre arbejdsmiljø, og næsten 300 medarbejdere er f lyttet rundt. En modernisering, der er foregået med stor respekt for, at det er et gammelt hus. Vi tænker, at det er en langsigtet investering.”

26


En global rapport om fremtidens arbejdsplads, udpeger fire specifikke

medarbejderfordele ved mindre stationært arbejde

MERE FLEKSIBILITET

ØGET PERSONLIG

PRODUKTIVITET

MINDRE TRANSPORTTID

BEDRE WORK/LIFE

BALANCE

Fordele for medarbejdere,såvel som virksomheder

CITRIX, 2012

27


BALANCE Mulighed for at arbejde hjemme

og f.eks. mødes med kolleger på et satellitkontor, hvis man bor

langt fra arbejdspladsen.

FÆLLESSKAB Det sociale sammenhold på

arbejdspladsen er det vigtigste.

SYMBOLERVi vil sætte vores eget præg

på omgivelserne.

KREATIVITET Vi sætter pris på, at arbejdspladsen

er indrettet, så den inspirerer til nye tanker og gode idéer.

I FOR HOLD TIL INDRETNING AF KONTORER PEGER

BR ANCHEAR BEJDSMILJØR ÅDET FOR FINANS, OFFENTLIG KONTOR

& ADMINISTR ATION PÅ FIRE V IGTIGE TENDENSER, DER BØR

IMØDEKOMMES.

28


Arbejdspladsen skal være mere end et kontorFordi vi bruger flere vågne timer på arbejde end hjem-me er det essentielt, at arbejdspladsen er lige så attrak-tiv som hjemmet. Københavnerne ønsker rammer, de nyder at være i – og frem for alt rammer, der ikke føles alt for institutionelle og kontoragtige.

Fremtidens arbejdsplads er et fleksibelt, personligt arbejdsrum, hvor arbejdsliv og fritid flyder sammen. Ikke nødvendigvis i relation til timetal og arbejdstider, men i forhold til den stem-ning og følelse vi har, når vi er på vores arbejdsplads. De fysiske rammer skal ska - be en følelse af hjemlighed – og samtidig ind gyde til kreativ tænkning, uformelle fællesskaber og godt kolle-gialt sammenhold.

Arbejdspladsen er med til at skabe vores identitet og skal derfor være et sted, vi kan stå inde for – hvad end det gælder virksomhedens produkter, medarbejdere eller de fysiske rammer. Fremtidens medarbejdere køber hele pakken og ønsker at være et sted, der afspejler værdier, de kan stå inde for.

Arbejdspladsen er ikke kun et sted, man er. Arbejdspladsen er en del af den, man er.

“ZAHLES SEMINARIUM HAR HISTORIE OG KARAKTER. DET ER IKKE INSTITUTIONSAGTIGT,

MEN EN FLOT GAMMEL KØBENHAVNERBYGNING. DET BETYDER RIGTIG MEGET FOR MIG,

OG SÅ LIGGER DET GODT I FORHOLD TIL TORVEHALLERNE OG ISRAELS PLADS.”

MILLE STÆHR, KOK, ZAHLES SEMINARIUM

Baggrundskilder:Tale af Robert Levering, grundlægger af Great Places to Work®, 2012, www.arbejdsmiljoweb.dkRum – Visioner om fremtidens arbejdsplads, Branchearbejdsmiljørådet, 2013Workspace of the future, report by Citrix 2012www.sundarbejdsplads.dk, udarbejdet af Branchearbejdsmiljørådet og Sundhedsstyrelsen WebTV: “Camilla Kring om den svære balance”, sundarbejdsplads.dk

29


God mad gir’ en sund bundlinje

God mad gir’ en sund bundlinje

Uden mad og drikke, duer arbejdspladsen ikke. Det kunne godt være konklusionen, når man taler med københavnerne, der, ligesom den danske stat, hungrer efter sund kvalitetsmad på arbejdspladsen.

Kantinemaden er blevet et samfundsanliggendeVi bruger mindst en tredjedel af vores tid på arbejdet, og 25-40% af vores daglige kost spiser vi her. Derfor er kantinemaden et stadig større fokusområde, og står det til Fødevarestyrelsen, bør en moderne arbejdsplads servere mad til sine ansatte, der både lever op til krav om sundhed og velsmag.

Konklusionen er entydig. Sundere medarbejdere er mere effek-tive, trives bedre, har lavere sygefravær og giver således virk-somheden en bedre bundlinje. På denne måde vinder alle, og gennem en lang række tiltag bakker staten op om virksomheder, der opgraderer medarbejdernes adgang til bedre mad.

Alle vinder, når maden bliver bedreEt af disse tiltag er “Kantineprisen”, som årligt uddeles som anerkendelse til de kantiner i Danmark, der løfter og fremmer den gode håndværksmæssige og gastronomiske kvalitet. Med i bedømmelsen indgår også kantinens evne til at skabe værdi for brugerne. Som de kan gøre med fx tilbud om måltidsløsninger uden for arbejdstiden.

At vinde Kantineprisen er derfor ikke bare en hæder til kokken og kantinen, men i høj grad også til den virksomhed, der doku-menteret har gjort arbejdslivet bedre for deres medarbejdere. Og dermed også gjort arbejdspladsen mere attraktiv for nye ansatte.

“EN GOD KANTINE HAR BETYDNING FOR ARBEJDSGLÆDEN. AT FÅ ET

ORDENLIGT OG SUNDT MÅLTID MIDT PÅ DAGEN NYDER JEG RIGTIG MEGET.

OG TIT HAR MAN SÅ HELLER IKKE BEHOV FOR VARM MAD OM AF TENEN,

NÅR MAN HAR FÅET DET TIL FROKOST.”

SUSANNE AAMANN, SPECIALKONSULENT, KONKURRENCE- OG FORBRUGERST YRELSEN

I EN TID, HVOR INTERN SYNERGI PRIORITERES HØJT, ER KANTINEN IKKE BARE ET FÆLLESRUM, MEN OGSÅ ET

VIGTIGT ARBEJDSRUM, HVOR DET TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDE

FÅR SIN NÆRING.

32

S U N D M A D

Kantinen som vigtigt arbejdsrumEn velbesøgt fælleskantine øger ikke kun den personlige sundhed og trivsel, men bidrager også til at skabe et større fællesskab i virksomheden. Kantinen er det sted, man mødes med kollegaer fra andre af-delinger, og er dermed det perfekte sted til uformelle møder og vidensdeling. I en tid, hvor intern synergi prioriteres højt, er kantinen ikke bare et fællesrum, men også et vigtigt arbejdsrum, hvor det tværfaglige samarbejde får sin næring.

“GOD MAD ER RIGTIG VIGTIG. VORES ISTANDSATTE FROKOSTSTUE,

TRYKKERIET, LIGGER I HJERTET AF VORES BYGNING. DET ER HER, VI MØDES PÅ TVÆRS AF AFDELINGERNE. HER KAN VI SIDDE VED LANGBORDENE OG HÆGE

OM DEN UFORMELLE STEMNING, VI SÆTTER SÅ STOR PRIS PÅ.”

ELISABETH F. NØJGAARD, KONCERNDIREKTØR, GYLDENDAL

3333

S U N D M A D

S U N D M A D

25-40 % af den daglige mad spiser vi på arbejdet.

Sund mad giver ny energi

til arbejdet og trivsel.

Sund mad forebygger på sigt en lang række livsstils-

sygdomme og kan medvirke til at mindske sygefraværet.

Sund mad fremmer et bedre og sundere arbejdsmiljø ligesom

trivsels-, ryge- og alkohol- politik, motion m.m.

En arbejdsplads, der vægter sundhed og trivsel, er mere

attraktiv. Sund mad er med til at fastholde medarbejdere og gør det nemmere at rekruttere nye.

KILDE: SUND MAD PÅ ARBEJDET – ET LEDELSESANSVAR. FØDEVAREST YRELSEN, 2010

LEDERNE SK AL PR IOR ITERE SUND M AD FOR DI:

35

S U N D M A D

S U N D M A D

Har det ikke betydet øgede omkostninger for Kræftens Bekæmpelse?Det er paradoksalt, men vi har faktisk sparet penge ved at hæve kantinens kvalitetsniveau. Det hænger selvfølgelig sammen med, at vi køber billigt ind efter årstiden. Så det har selvfølgelig også den konsekvens, at folk i december er ved at blive sindssyge af knoldselleri.

Hvilke reaktioner har du fået fra medarbejderne?I starten er folk virkelig glade. Jeg fik fan mails hver dag med tak for mad. Som det altid sker, så bliver folk vant til standarden. Så det er slut med at skrive autografer, men jeg kan konstatere, at der er mange, der kommer ind og spiser på hjemmearbejds dagen. Og er de ude til møder, sørger de for at komme hjem inden frokost. Helt konkret er antallet af spisende i kantinen steget med 100 mennesker, så der er færre, som tyer til madpakken.

Udover kvalitet, hvilke kriterier arbejder I så ud fra?Sundhed er meget vigtigt. Især hos et sted som Kræftens Bekæm pelse. Vi har et kantineudvalg, hvor en deling af dem, der arbejder med sygdomsforebyggelse, sidder med. De skal komme med deres input til maden. Vi er i gang med at lave en madpolitik. Det betyder, at de store kager er væk. Sodavand er erstattet af danskvand. Og skal det være sødt, så laver vi vores egne naturlige sirupper med fx hyldeblomst og ingefærcitron.

Som tidligere professionel restaurationskok, er udfordringerne i en kantine så tilfredsstillende?Jeg vil ikke sige, at jeg aldrig kunne finde på at gå tilbage til restaurationsbranchen, når børnene bliver store, men kantinen er noget, der bliver taget mere og mere alvorligt. I foråret udgiver vi en ny kogebog, og herudover er vi begyndt med torsdagsretter, som folk kan tage med hjem. For 50 kroner får man et ordentligt måltid mad, lavet helt fra bunden. Så forskellen på restauranten og kantinen er helt klart blevet mindre, i takt med at ledelsen har fået øjnene op for, hvad god mad kan gøre for en virksomhed.

Hvordan går det til, at man i dag finder stjernekokke som dig i et kantinekøkken?Det hænger meget sammen med mit ønske om at have et familieliv. Jeg har tre børn, og for os fungerede det ikke, at jeg var væk 4 aftener om ugen. Det hang simpelthen ikke sammen. Samtidig var det et stort offer aldrig at kunne se sine venner. Var man inviteret til fest, kom man først klokken et om natten. Pinligt ædru og træt.

Hvilke ændringer har det betydet for Kræftens Bekæmpelse?Jeg har lavet alt om. Tidligere blev meget købt færdigt. Mayonnaise, færdige hård-kogte æg i spande osv. Nu laver vi det hele selv og køber kun friske råvarer efter årstiden. Vi bespiser omkring 400 men-nesker, men vi prøver at gøre os umage og lave mad, vi kan være stolte af at servere. Det er klart, at vi har mere travlt, men det er også sjovere at lave mad på denne måde.

STJERNEKOK I KANTINENKVALITET BETALER SIG

Jens Jepson er tidligere kok fra Oubæk og én af de stadig relativt få danske kokke, der har haft fingrene i en af de attraktive Michelin-stjerner. I dag er han køkkenchef hos Kræftens Bekæmpelse, hvor han dagligt bespiser 400 mennesker.

37

S U N D M A D

DYRE MADORDNINGER

KALDER PÅ NYTÆNKNING AF

FIRMAFROKOSTENEN MADORDNING KOSTER LET

EN MINDRE VIRKSOMHED 200.000 KR., FØR DER ER LEVERET SÅ MEGET

SOM ÉT MÅLTID.

MINDRE VIRKSOMHEDER HAR BRUG FOR NYTÆNKNING,

SÅ DE KAN FÅ ORDENTLIG MAD TIL EN RIMELIG PRIS.

EN LØSNING KUNNE VÆRE AT ETABLERE EN INTEGRERET

RESTAURANT ELLER CAFÉ I CENTRALT PLACEREDE KONTORHUSE MED MANGE MINDRE VIRKSOMHEDER.

EN RESTAURANT, DER FORPLIGTER SIG TIL AT LEVERE GOD FROKOST

TIL EN FAST LAV PRIS, SOM SÅ TIL GENGÆLD FÅR EN FAST

OG LOYAL FROKOSTSKARE.

UDEN FOR FROKOSTTID KAN CAFEEN DRIVES SOM ENHVER ANDEN OG DERMED BIDRAGE

TIL AT SKABE ET MERE DYNAMISK ARBEJDSMILJØ FOR

KONTORHUSETS MEDARBEJDERE.

38

S U N D M A D

Mindre virksomheder med op til 50 medarbejdere har i kraft af deres størrel se ikke mulighed for at drive en kantine. Derfor vælger de ofte at få mad leveret udefra. En sådan løsning kan synes både nem og relativt billig, men regner man lidt på det, bliver en madordning som denne i virkeligheden en ret omkostningstung affære. Hvis flere virksomheder kunne gå sammen om en fælles kantine, ville der være mange penge at spare.

200.000 kr. eksklusiv madEn virksomhed med 40-50 medarbej-dere afsætter typisk 80-100m2 til spise- plads. Med københavner-m2 priser løber pladsen alene hurtigt op i 100-150.000 kr. Hertil kommer, at maden, der leveres udefra, ikke bare er lige til at smække på bordet. Den skal pak-kes ud, sættes frem og efter spisning, skal der ryddes væk og ryddes op.

Arbejdstimer, der hurtigt løber op i 100.000 kr. om året, hvad enten, man ansætter én til at gøre arbejdet eller lader medarbejderne deles om arbejdet.

I København er frokosten lavet om morgenenMange madordninger skal have maden færdig meget tidligt, hvis det skal lykkes dem at pakke og levere den rettidigt til deres kunder. Det betyder uundgåeligt, at den ret dyre frokost, man spiser klokken 12, sandsynligvis har en del timer på bagen.

Er man ikke til madpakke, er alterna-tiverne dog ret begrænsede i Køben-havn. Trods al sin modernitet er byen ikke i front, når det gælder attraktive måltidsløsninger til det arbejdende folk. Tager man over sundet, hvor madpakken aldrig har haft samme ophøjede status, er billedet et helt

andet. I de store svenske byer har arbejdspladserne typisk ikke kantiner. Her er det en tradition, at man i stedet går i byen og spiser dagens ‘lunch’, som det hedder, som gerne fås til en rimelig pris.

Fremtidens frokoststed: KontorhuscafeenFremtiden kalder på et tilbud, der kombinerer danskernes fællesspisning i kantinen med svenskernes friske frokost til rimelige priser. Så køben-havnske virksomheder og medarbej - dere kan få god, frisk mad på arbejds pladsen.

39

S U N D M A D

Fortidens – og fremtidens byggeriJens Bertelsen er arkitekt, kongelig bygningsinspektør og forfatter til en række præmierede bøger om historiske bygninger og arkitektur.

Han fortæller her, hvordan kontorbyggeri har udviklet sig i København igennem de sidste 100 år og kommer med sit bud på, hvordan fremtidens kontor bør bygges og indrettes.

F O R T I D E N S – O G F R E M T I D E N S B Y G G E R I

Alle kontorhuse til alle tider afspejler den måde, vi arbejder og kommunikerer på. Når arbejdet foregår oppe fra og ned, så er husene også tydeligt klassedelt fra direktør til laveste kontormedarbejder – direktørens kontor er imposant, mens kontormedarbejderens er simpelt funk-tionelt. Når arbejdet foregår i en flad organisation, så har direktøren måske ikke et kontor, og alle medarbejdere sidder i store åbne rum.

Når al kommunikation foregår på papir, så er der masser af plads til skrivestuer og enkeltmandskontorer, og man løber rundt i gange med alle papirerne. Når kommunikationen fore - går på internettet, så er der langt min-dre funktionel trafik i et kontorhus. Der slentres i stedet under en pause i arbejdet.

Power Play huseDe første kontorbygninger opstår helt tilbage i 1700-tallet, hvor man for første gang opfører bygninger til kontorbrug til ministerier og den offentlige forvalt-ning. Finansministeriets røde bygning ved siden af Børsen i København er måske den første kontorbygning i Kø-benhavn. Bygningen ligner alle andre bygninger, som den enevældige kon-gemagt byggede: et hus i palæstil - her dog bygget pragmatisk i røde mursten. Det var kongen, der viste sin magt uden at pakke det hele ind i dyre stensorter.

I dag ville vi kalde det for et Power Play hus, for det er bygget med sådan nogle koder, der siger ‘vi har styr på det’.

For mange virksomheder har målet med en kontorbygning ikke kun været at etablere rum til at arbejde i, men om at

vise sin magt og sin rigdom. I slutningen af 1800-tallet miksede man historiske stilperioder eller tilsatte noget, der for-talte om det, firmaet lavede. Derfor fik en kontorbygning som ØK’s hovedsæde eksotiske, fremmedartede elementer, og rum blev iklædt træ fra Fjernøsten, så enhver gæst i huset var helt skarp på, at ØK havde været ude i verden og havde styr på handel med Østen.

Arbejdet var dengang organiseret hie-rarkisk – oppefra og ned – og det afspej-les i bygningens hierarki: store rum med flotte dekorationer til cheferne og små munkeceller til menige medarbejdere.

Idag kan kontorbygninger stadig være vældig hierarkisk opbygget. Det hand-ler om, hvordan den enkelte virksomhed organiserer arbejdet.

41


Modernismens første betonbyggerierI 1930’erne ændrer arkitekturen sig, så alt får et funktio-nalistisk udgangspunkt. Den hvide kubiske funktionalisme opstår i Tyskland, og ornamenter og dekorationer eller anek-dotiske henvisninger renses ud, og i stedet fokuserer man på rationelle indretninger baseret på behov. I kontorbyggeriet – som i boligbyggeriet – gælder det om at etablere lys og luft og sundhed på arbejdspladsen. Beton bliver det foretrukne byggemateriale, og med sine armerede konstruktioner giver den nye muligheder for at etablere fleksible kontorbygninger.

Overformynderiet i Holmens Kanal blev bygget færdigt i 1937 og er en stor betonbygning, opført med enkelte faste ker-ner og trappe opgange - alt andet kan flyttes rundt. Hvilket betyder, at man kan indrette sig, som man vil. Udvendigt var bygningen beklædt med grønlandsk marmor, så den borgerlige ambition om at bygge for evigheden var stadig ak-tiv. Man forestillede sig ikke at skulle fraflytte bygningen, hvor-for fleksibiliteten inden for var en investering for fremtiden, så huset kunne ændres, hvis der opstod nye behov.

Fleksibiliteten var også et mantra, da modernismen op gennem 1960’erne for alvor satte ind. Det moderne samfund er et service-samfund, og behovet for flere kontorer steg voldsomt, både i private virksomheder og offentlige myndigheder.

En moderne kontorbygning i 1960’erne var modulbyggeri, hvor hvert mindste modul bestod af ét kontor med ét skrive-bord og ét eller to vinduer. Det gav et monotont byggeri. De ameri kanske kontor-skyskrabere fra denne periode ses som den mest ekstreme form. De havde i bunden en hall og på toppen måske et imposant bestyrelseslokale, og deropad etageplaner så dybe, at det kun var dem, der havde de yder-ste kontorer, der havde vinduer og fik lys. Som medarbejder rykker du langsomt ud, hvis du er dygtig. Den dag, du får et hjørnekontor, er du blevet en stor kanon. Men vejen dertil kan hurtigt blive lang.

De kønsløse kontorbyggerier1970’ernes og 1980’ernes kontorbyggeri blev ofte bygget på en flad mark i forstadsområderne, hvor infrastruktur i form af motorveje var det store skifte. Privatbilismen var et nyt, funktionelt skridt, og biler skulle parkeres i arbejdstiden, så der opstod parkeringsørkener mellem kontorbygningerne.

Det er en særlig bygningstype, der opstår: store beton klodser i 2-3-4 etager. Der er typisk et vindfang og en hall, hvor man tager imod folk. Samtidig var det neutralt, så det kunne passe til alle firmaer, der måtte leje sig ind. Det måtte ikke være så specielt, at det ikke kunne “tage farve” af det firma, der rykkede ind. Alt var fladt og funktionelt: der skulle

bare være effektiv plads til mange medarbejdere.

En både berømt og berygtet byg - ning af denne type er Boye Niel-sens kontorhus ved Avedøre Hol-me. Den næsten 300 meter lange bygning fra 1982 er hele 22 meter dyb. Hvilket, ret paradoksalt, gør hele kernen af bygningen uegnet til kontorbrug i dag, fordi vi i dag har fået arbejdsmiljølove, der kræ-ver dagslys på alle kontorpladser.

Firmadomicilerne fra denne tid er kønsløse og ligegyldige, og de er som regel ikke en del af et bymiljø, for det havde man som virksom-

hed ikke brug for. De er heller ikke del af et gademiljø, fordi der skulle være plads til en masse parkeringspladser, og derfor ligger de som øer ved siden af hinanden med rigtig meget space omkring.

I Høje Taastrup opstod der midt i 1980’erne en kontorby omkring den nye station. Byggestilen var klassicistisk, og der blev bygget gader og små pladser. Men de virksomheder, der flyttede ind, var så store, at der aldrig kom liv i gaderne. De nye kontorhuse, der blev bygget omkring Københavns Havn i 1990’erne, dannede hverken by eller gade, og var blot forstadens kontorhusmodel midt i storbyen. Måske endda investeringsprojekter, hvor penge blev anbragt, mens den egentlige udlejning var mindre væsentlig.

FIRMADOMICILERNE FRA DENNE TID ER KØNSLØSE OG LIGEGYLDIGE, OG DE ER SOM

REGEL IKKE EN DEL AF ET BYMILJØ, FOR DET HAVDE MAN SOM VIRKSOMHED IKKE BRUG FOR. DE ER HELLER IKKE DEL AF ET GADEMILJØ, FORDI DER SKULLE VÆRE PLADS TIL EN

MASSE PARKERINGSPLADSER, OG DERFOR LIGGER DE SOM ØER

VED SIDEN AF HINANDEN MED RIGTIG MEGET SPACE OMKRING.

42


43


Cellekontorets dødI starten af 1990’erne udfordrer Oticon cellekontoret. Firmaet lancerede et princip om, at man ikke skal have faste pladser, men i stedet have hvert sit mobile skab. Det blev der talt meget om, og Oticon blev berømte for tankerne. I realiteten var det kun deres udviklingsafdeling, der var opbygget sådan, resten havde cellekontorer. Men princippet introducerede noget helt nyt: den fleksible arbejdsplads, der med internettet er blevet en realitet.

I samme periode begynder der også at opstå en ny type kontorbygninger. Hvor vi før så massive betonblokke, begynder man nu at bygge huse med hul i midten. MT Højgaards kontorbygning i Søborg er en af de første bygninger, hvor centrum er en have, hvor bl.a. firmaets kantine ligger. En type kontorbygning, der stadig i dag er en attraktiv type, fordi det store, indre gårdrum giver mere dagslys til medarbejderne og samtidig skaber et nyt sjovt, grønt sted, hvor man kan mødes og holde uformelle møder.

44


3XNs kontorhuse i Tuborg Havn til advokatfirmaet Horten og til Saxo Bank er begge eksempler på, at denne kontorhus-type fortsat er populær efter år 2000. Ligesom Axel Springers nye Media Campus, som bl.a. Bjarke Ingels/BIG har leveret et konkurren-ceprojekt til i Berlin, er et eksempel på den nye generations kontorbygning her i 2014.

Et kontor, der afspejler internettetDet, der til alle tider har været karakteristisk for alle kontorbygninger, er, at de afspejler, hvordan vi kommunikerer med hinanden og organiserer vores arbejde.

Internettet har givet os en frihed, hvor vi ikke er bundet af tryk på papir og ledninger til vores vigtigste arbejdsredskab – computeren. Internettet har gjort det muligt for folk at vælge, hvad de vil engagere sig i. De zapper selv til og fra. Man kan uploade, rundsende og hente det, man har brug for, og man kan holde sig orienteret og holde øje med, hvad andre laver og blive inspireret heraf.

45


Det åbne kontorI dag handler det derfor om at etablere et kontormiljø, der kan det samme. Det optimale kontorrum er derfor et stort rum, hvor man kan deltage eller lukke sig inde ved at tage lyttebøffer på, hvis man skal koncentrere sig. Et miljø, der giver folk muligheden for selv at vælge til og fra. Hvor man hurtigt kan få fat på hinanden. Og møde hinanden uformelt på tværs af faggrænser. Det åbne kontor.

DR’s flytning fra Rosenørns Allé til Ørestaden er et godt eksempel på denne transformation. Det gamle Radiohus på Rosenørns Allé hav-

de en lang række cellekontorer til hver produktionsleder eller redaktør. De sad alle sammen på rad og række, helt isoleret ved siden af hinanden. De nye bygninger i Ørestad har åbne kontormiljøer. Før de flyttede ud i de nye lokaler, kan man forestille sig, at hele banden overvejede at sige op. Efter flytningen har der bredt sig en tydelig erkendelse af, at det har nogle helt andre fordele. Fx at man får snakket med hinanden, og at man ser man-ge flere mennesker. Man får de her uformelle møder, som

gør, at det faktisk er en federe arbejdsplads, end det var før. De store rum forudsætter en række helt naturlige leveregler og hensyn til, hvordan den enkelte skal opføre sig. Der er en tilvænningsperiode til alt nyt.

DET OPTIMALE KONTORHUS ER DERFOR EN FORM FOR KONTORFÆLLESSKAB. GERNE ET STED, HVOR MANGE FORSKELLIGE FIRMAER ER SAMLET OG UDVEKSLER VIDEN. ET STED,

HVOR VIRKSOMHEDER MED GENSIDIGE FAGLIGE UDFORDRINGER KAN ARBEJDE SIDE

OM SIDE MED MERE FLYDENDE GRÆNSER, END MAN SER I DAG. HVOR MAN KAN GÅ

PÅ BESØG HOS HINANDEN ELLER MØDES PÅ GANGEN ELLER I KANTINEN. OG PÅ

DENNE MÅDE BLIVE INSPIRERET OG AFPRØVE NYE IDEER.

46


Mere fleksibilitet og mindre spild af pladsEn fordel ved det åbne kontor er, at man kan spare meget plads. Store skriveborde fra den tid, hvor computeren var på størrelse med en Kalundborg færge, er overflødige. Vi kan klare os med små bærbare computere. Vores arkiv ligger på en central server. Alt er i princippet elektronisk, og de uendelig mange hyldemeter mapper med A4-papir er på vej ud.

Bertelsen & Scheving sidder i øjeblikket og tegner nye kontorer for statens arkiver, som netop har en hel masse uudnyttet plads, fordi de har kæmpestore skriveborde. Et kontorhus, hvor der i dag sidder 6-7 personer og arbejder, kan optimeres til at rumme 30 medarbejdere. Det kræver, at man skubber lidt til folk, så de finder ud af, at de fint kan nøjes med små borde. Gå på nettet og ha’ det hele i skyen. Det er lidt skræmmende, men også lidt fedt, og de ved godt, at med 30 medarbejdere i samme hus, så kan arkivet få samlet alle de medarbejdere, der i dag sidder forskellige steder i byen. Det gør, at medarbejdere rent faktisk kommer ind og får snakket sammen og får udvekslet erfaringer på mere uformelle måder.

JENS BERTELSEN (F. 1956) ER DANSK ARKITEKT OG FORLÆGGER, DER DRIVER ARKITEKTFIRMAET

BERTELSEN & SCHEVING ARKITEKTER APS.

UDOVER SIT VIRKE SOM ARKITEKT ER JENS BERTELSEN EN ANERKENDT FORMIDLER, BOGFORLÆGGER

OG UDSTILLINGSKURATOR OG STÅR BAG EN R ÆKKE PR ÆMIEREDE BØGER OM BL.A. HISTORISKE BYGNINGER

OG ARKITEKTUR.

I JANUAR 2012 BLEV JENS BERTELSEN UDNÆVNT TIL KONGELIG BYGNINGSINSPEKTØR.

Man skal indrette kontorbygninger, ligesom man indretter en byDet handler selvfølgelig ikke bare om at rive vægge ned og smide skriveborde ud, når man skal skabe frugtbare fællesrum. Principperne for at indrette en kontorbygning er de samme, som man bruger, når man indretter en god by. I et byrum skal du altid føle dig inviteret inden for, og der skal være nogle forsinkelser, der gør, at du bliver der længere. ‘Forsinkelser’ kan være nogle bænke, du kan sidde på, eller et hyggeligt kaffehjørne placeret strategisk på din vej. På samme måde skal et kontorrum indrettes med uformelle møderum eller kantinerum, hvor man kan mødes, fx med et højt bord i hjørnet, hvor man kan holde øje med, hvad der sker i rum-met, og samtidig være lidt alene. Og selvfølgelig rolige pletter i form af mødelokaler, som man kan trække sig tilbage til, hvis der bliver for meget larm.

De fleste mennesker søger en arbejdsplads med en stærk virksomhedskultur. Hvor man taler sammen og hjælper hinanden. Moderne kontor-byggeri og indretning handler om at skabe de rammer og vilkår, der netop understøtter en sådan kultur.

47


Når man som virksomhed skal

ud og finde nyt domicil, er der flere aspekter, der

er væsentlige at tage med i betragtningerne. Her er

de vigtigste

ARKITEKT, KASPER DANIELSEN

5VIGTIGEOVERVEJELSER, NÅR DU VÆLGERNYE LOKALER

48

5 V I G T I G E O V E R V E J E L S E R


1. Moderne kontorer har færre spildte m2

Kvadratmetre er dyre og en mangelvare i byen. Derfor ar-bejder moderne kontorhuse med at blive mere pladseffektive.

Hvor man i traditionelle kontor-bygninger finder meget spildplads brugt på gange, trapper, i cellekontorer og kantinefaciliteter, har moderne konto-rer større og mere fleksible rum. Her er man fritaget for bærende vægge, der ikke kan rives ned, og svære opkoblinger, der låser medarbejderne fast på en bestemt plads. I stedet får man et dynamisk arbejdsrum, hvor arbejdspladser bliver flydende, og medarbejderne hurtigt kan tilpasse sig nye måder at arbejde og samarbejde på.

Firmakantinen, der kun bliver brugt enkelte timer omkring middag, er sløjfet. I stedet tilbydes en caféløsning, der kan deles af flere mindre virk-somheder, og desuden er indrettet således, at den kan udnyttes i løbet af dagen til arbejde og møder af mere uformel karakter.

Alt sammen tiltag, der sikrer virksomhe-der, der flytter til nyt, en pladsbesparelse på op mod 35%.

OF TEST SER VI, AT OP MOD 30% ARBEJDSAREAL STÅR UBRUGT – HVIS MAN VIL DEN TIL LIVS, SÅ ER MAN NØDT TIL AT ARBEJDE MED DELE ARBEJDSPLADSER. DET GIVER MÅSKE IKKE MENING I BOGHOLDERIET, MEN I SALGS - AF DELINGEN, HVOR MAN OF TE ER UDE AF HUSET, GIVER DET IKKE ALTID MENING, AT MAN HAR SIT EGET SKRIVEBORD.

Der er stor forskel på pladsudnyttelsen i nye

og gamle kontorbygninger. Ældre kontorhuse har meget spildplads, og som virksomhed skal man derfor bruge mange

flere kvadratmeter her end i en moderne kon-torbygning. At sammen holde sin husleje med,

hvor mange kvadratmeter man får, giver derfor ikke mening. Det er mere relevant at

se på, hvor mange arbejdspladser, man får for pengene.

50


2. En by-placering gør det mere attraktivt at være på arbejde

‘Central beliggenhed’ betød tidligere, at folk kunne pendle let mellem arbejde og hjem. I dag betyder det, at folk skal kunne pendle let mellem arbejde og fritid. Så hvor det tidligere var nok at ligge tæt ved en station, så skal en virksomhed i dag ligge i et område, hvor folk nyder at være.

Skal medarbejderen bruge meget tid på arbejds-pladsen, ja så skal arbejdspladsen også være et spændende sted at opholde sig og desuden tilbyde let adgang til indkøb, sport, familie og venner.

En beliggenhed i byen imødekommer dette og giver samtidig også københavnerne mulighed for at nyde deres by, mens de er på arbejde.

FØR SKULLE MENNESKER TILPASSE SIG KONTORET. I DAG

SKAL ET INNOVATIVT KONTORMILJØ TILPASSE SIG DE MENNESKER,

DER SKAL BRUGE DET.

3. Virksomhedsfællesskaber har mange fordele

Flere og flere virksomhedsejere ser fordelen ved at deles om lokaler, fitnessrum og endda medar-bejdere. Ikke bare er der penge at spare, der er også inspiration at hente, hvis man tør udviske faggrænserne og samarbejde på nye måder.

Og medarbejderne sætter også pris på det. Et godt netværk er afgørende i dag, så muligheden for

at møde andre mennesker og knytte nye forbindelser føles attraktiv.

I flere moderne kontorhuse er fællesskabet – og dermed for-delene – indbygget. Det kan være gennem fælles fitness-rum, have, mødelokaler eller en fælles restaurant, som hele bygningen kan benytte. Disse

indbyggede fælleskaber giver identitet til kontor-huset, langt mere end en fornem og dyr bygning gør, og fortæller en historie om en virksomhed, der forstår fremtidens udfordringer.

KASPER DANIELSEN ER ARKITEKT OG EJER AF

DANIELSEN ARCHITECTURE A/S. ET DANSK BASERET ARKITEKT-FIRMA MED SPECIALE I SPACE

PLANNING OG PROGRAMMERING. KASPER DANIELSEN HAR STÅET I SPIDSEN FOR MANGE KONTOR-

PROJEKTER.

51


SPAR 12.800 PR. MEDARBEJDER ÅRLIGT

I ÆLDRE KØBENHAVNEREJENDOMME GÅR DER MEGET SPILDPLADS PÅ CELLEKONTORER, TRAPPER, GANGAREALER OG KANTINE.

MODERNE KONTORBYGNINGER ER MERE PLADSEFFEKTIVE. FLYTTER MAN LEJEMÅL FRA EN GAMMEL KØBENHAVNEREJENDOM

TIL ET NYBYGGET KONTORBYGGERI, SKAL MAN BRUGE 20-25% FÆRRE KVADRATMETER.

Eks: 1.400 m² ældre kontorbyggeri koster typisk kr. 1.250,-/m² + 425 i drift svarende til kr. 2.345.000,-

i årlig nettoleje.

I et sådan lejemål kan der overslagsmæssigt etableres 40 arbejdspladser svarende til ca. en

arbejdsplads pr. 35 m². Årlig omkostning pr. headcount ca. kr. 58.600,-

I et nybyggeri ses ofte mulighed for etablering af en arbejdsplads pr. 22 m². Omregnet giver

dette et samlet kontorplads behov på ca. 880 m², svarende til en arealbesparelse på godt 37%.

Et nyt lejemål på f.eks. Adelgade koster kr. 1.550,- + 525 kr. i drift pr. m², hvilket giver ca. kr. 1.826.000,-

i årlig nettoleje. Årlig omkostning pr. headcount ca. kr. 45.800,-

Holdt op mod hinanden får man en besparelse på 22% pr. medarbejder i forhold til den årlige husleje ved at flytte i nybyggeri. En kontant

besparelse på kr. 12.800,- pr. medarbejder årligt.

52


12.800

4. Bæredygtigt byggeri betaler sigGamle huse bliver overophedede om sommeren og kolde om vinteren. Varme og el koster og bliver betydningsfulde poster på budgettet. Lavenergihuse derimod er isolerede, så varmen både kan holdes ude og inde. Det giver væsentlige besparelser året rundt og desuden en grøn profil, der både bidrager til virksomhedens eksterne og interne branding. Det er logik for de fleste virksomhedsejere.

Men bæredygtighed rækker videre end miljømæssig og øko-nomisk fornuftstænkning. I byggesektoren handler bæredyg-

tighed også om at skabe et klima, der får medarbejderne til at føle sig godt tilpas. Skabe omgivelser, der øger

deres livskvalitet. Når medarbejderne ikke sidder i træk og skiftevis fryser og sveder, bliver de

mindre syge. Når lysforholdene og akustikken er i orden, får de mindre hovedpine og mere energi. Når kantinen tilbyder sund mad og social kontakt, skaber den en sundere og sjovere hverdag. Bæredygtighed er alle dis-se faktorer, og tilsammen giver de større arbejdsglæde, færre sygedage og dermed uundgåeligt en mere bæredygtig økonomi for virksomheden.

5. Vi skal føle os hjemme på arbejdetFør skulle medarbejderne tilpasse sig kontoret.

I dag skal et innovativt kontormiljø tilpasse sig de medarbejdere, der skal bruge det – både funktionelt

og æstetisk.

Arbejdspladsen er identitetsskabende. Så helt i tråd med de krav, vi stiller til vores private bolig, kræver vi nu arbejdsram-mer, vi trives i, og med stolthed kan vise frem for omverden. Det gælder naturligvis både inde- og udearealer.

Det betyder, at standardkontorer ikke længere er acceptable. Alt, hvad der føles institutionelt, er kedeligt og uinspirerende. I stedet søger folk mod steder med personlig atmosfære og sjæl – selvfølgelig uden at gå på kompromis med lys, luft og god akustik.

Der er et krav i dag om en overensstemmelse mellem

virksomhedens brand og deres lokaler. Indretningen skal afspejle virksomhedens

uniqueness og kompetencer. Uagtet hvilken branche du er i. Hvad der før kun betød noget i kommunikationsbranchen,

gælder nu også i kommunen.

53


BÆREDYGTIG HELHEDSTÆNKNING

BÆREDYGTIGHED DEFINERES I BRUNDTLANDRAPPORTEN SOM EN INDSATS

I TRE DIMENSIONER:

Hvidbog om bæredygtighed i byggeriet, april 2013, bygherreforeningen, Viegand Maagøe og Innobyg.

• SOCIAL BÆREDYGTIGHED – i byggesektoren handler det

om at reducere sygdom, sikre højere produktivitet og skabe hensigtsmæssige byer og bygninger, som får os til at føle os godt tilpas og giver os livskvalitet.

• MILJØMÆSSIG BÆREDYGTIGHED – i byggesektoren handler det

om at bygge og renovere byer og bygninger med så lille et carbon footprint som muligt.

• ØKONOMISK BÆREDYGTIGHED – i byggesektoren handler det om

at sikre langvarige økonomiske interesser og investering for byer og bygninger og etablere hensigtsmæssige rammevilkår for ressourceoptimering.

54


Frikvarteret er et nyt, intimt boligkvarter i forlængelse af Århusgade i Nordhavn med både rækkehuse, gårdhavehuse og lejligheder. Se mere på frikvarteret.nu

F R I K VA R T E R E T

Du skal da bo ved vandet

Documents

København - sådan vil vi arbejde