Klub- og Frit netværket i MDI

Debatoplæg d. 13. november 2013

Dagsorden

Netværkskaffe og morgenbrød kl. 8:30 – 9:00 9:00 – 9: 10 Velkomst og rammesætning for formiddagens program9:10 – 10:00 Vi sætter fokus på folkeskolereformens aftaletekst om

pkt. 2.6 om ”Fokus på udvikling af undervisningen”10:00 – 10:50 Vi sætter fokus på folkeskolereformens aftaletekst om

pkt. 2.5 om ”Den åbne skole”10:50 – 11:00 Formiddagens program afrundes

Rammesætning for drøftelse af udviklingsmål

To faggrupper der historisk set altid har defineret sig i forhold til hinanden

-Hvordan nærmer vi os hinanden endnu mere med afsæt i stærkt samarbejde-Fokus på faglighed, på effekt, metodik og artefakter

Pædagogik for alle

”Jo mere viden er løsrevet fra hverdagen – jo mere professionel fremstår det”Charlotte Højholt

Fokus på pædagogik som det specielle – defineret som det problematiske der adskiller sig fra det normale

og

Fokus på pædagogik som det normale – defineret som børns almindelige liv sammen med hinanden

Fritid

Fritidsinstitutionen hvor der sker mange ting på en gang:Forskellige aktiviteter, grupperinger, relationer, steder, samtaler og konflikter, sjov, opstrater, afbrydelser, opløsninger, nye begyndelser

Kalder på at børn organiserer, strukturer, tager initiativ, tager valg, gennemfører deres formål, prioriterer, forhandler….

Børn flytter sig mellem forskellige steder og aktiviteter med løbende udskiftning i konstellationerne. Det foregår glidende og ”ubemærket”.

Viden og forståelse Skal have udviklingsbaseret viden om praksis og anvendt teori og metode inden for ledelsesområdet. Skal kunne forstå praksis, anvendt teori og metode samt kunne reflektere over ledelsesprofessionens praksis og anvendelse af teori og metode.

Færdigheder Skal kunne anvende metoder og redskaber og skal kunne anvende de færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for ledelse. Skal kunne vurdere praksisnære og teoretiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante løsningsmodeller. Skal kunne formidle praksisnære og faglige problemstillinger og løsninger til medarbejdere, resten af organisationen og til øvrige interessenter.

Kompetencer Skal kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i ledelsesmæssige sammenhænge. Skal selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig ledelsesansvar inden for rammerne af en professionel etik. Skal kunne udvikle egen ledelsespraksis.

Studieordning for diplom i ledelse, UCC

2.6. Fokus på udvikling af undervisningen

Sikre læringsmål, som sætter elevernes læringsudbytte tydeligere i centrum, og som understøtter skolens arbejde med målstyret undervisning. Tydelige mål for elevernes læring skal bidrage til at øge det faglige niveau for både fagligt stærke og svage elever.

Målbeskrivelser i folkeskolen

§ 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling.

Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.

Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.

-Folkeskoleloven § 1

Målbeskrivelser i folkeskolereformen

1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis.

- Formålet med folkeskolereformen

Læringsmål i skolen (dansk som case)

1) Med afsæt i formålsbeskrivelserne for folkeskolen, formuler da læringsmål der indeholder en pædagogisk faglighed (der beskriver både det normale og det specifikke) 2) Overvej om det er givtigt kun at have læringsmål på individniveau eller også på gruppeniveau3) Overvej om læringsmålene spiller sammen med det pædagogiske arbejde der sker i fritidsinstitutionen4) Læringsmål som metode – hvordan spiller det samme med den pædagogiske faglighed. Hvad skal man være opmærksom på, hvilke udfordringer er der ved et sådant styringsværktøj og hvilke fordele er der? Ift. børnene, forældrene, lærerne, ledelsen og succesen om en folkeskole i udvikling

Gensidig breefing – hvad hører vi rundt i byen

1) Hvad fortæller kommunen (f.eks. Tobias Stax til dialogmødet): skolens selvforståelse skal ændres hen mod en ny undervisningsform2) hvad fortæller BUPL3) Hvad siger områdecheferne?

Artefakter i det pædagogiske og lærerfaglige arbejde

Hvad definerer pædagogen? Hvad definerer læreren?

Hvad definerer et læringsrum og hvad definerer et pædagogisk rum? Hvad definerer det fælles rum?

2.5. Den åbne skole

Skolerne skal i højere grad åbne sig over for det omgivende samfund. Der skal skabes en større inddragelse af det lokale idræts-, kultur- og foreningsliv i skolen, ved at kommunerne forpligtes til at sikre et samarbejde. Udover folkeskolens fag og formål generelt skal dette samarbejde fremme den lokale sammenhængskraft og bidrage til, at eleverne i højere grad stifter bekendtskab med foreningslivet og de muligheder, som foreningslivet rummer.

2.5. Den åbne skole – KK budgetaftaleKommunen indgår aftaler med læringsmiljøer – herunder Nationalmuseet, Den Blå Planet, Experimentariet

Kommunen har lanceret en Kulturmotorvej, som er et sammenhængende koncept for organisering og formidling af tilbud. Bemandet af en 2 ambassadører pr. skole + en ambassadør fra hvert netværk/klynge. Ordningen er understøttet af et centralt sekretariat

2.5. Den åbne skole – muligheder for fritidstilbuddene

Hvordan kan kulturmotorvejen være en drivkraft for fritidstilbuddene?

Hvordan har de selvejende institutioner nogle muligheder i forhold til kulturmotorvejen?