of 23/23
Klinisk studiemappe - et værktøj til læring og vejledning i praksis Studiemetoder og studieredskabe r Administrative plejeplaner Dagbogen Det eksemplariske princip Instruerende undervisning Klinikker Praksisbeskrivelser Pædagogiske plejeplaner Refleksion Studiebesøg Forord & Indledning Klik he r Studiemappens anvendelse Den studerende Vejlederen Struktureringen af uddannelsesperio den De medicinske afdelinger på Fredericia og Kolding Sygehuse

Klinisk studiemappe

  • View
    28

  • Download
    4

Embed Size (px)

DESCRIPTION

De medicinske afdelinger på Fredericia og Kolding Sygehuse. Klinisk studiemappe. - et værktøj til læring og vejledning i praksis. Studiemetoder og studieredskaber Administrative plejeplaner Dagbogen Det eksemplariske princip Instruerende undervisning Klinikker Praksisbeskrivelser - PowerPoint PPT Presentation

Text of Klinisk studiemappe

  • Klinisk studiemappe - et vrktj til lring og vejledning i praksisStudiemetoder og studieredskaberAdministrative plejeplanerDagbogenDet eksemplariske principInstruerende undervisningKlinikkerPraksisbeskrivelserPdagogiske plejeplanerRefleksionStudiebesgStudiegrupper ReferencerForord & IndledningKlik herStudiemappens anvendelseDen studerendeVejlederenStruktureringen af uddannelsesperiodenDe medicinske afdelinger p Fredericia og Kolding Sygehuse

  • ForordI 1998/ 99 blev der udviklet en flles studiemappe til anvendelse under praktikuddannelsen i sygeplejestudiet. Studiemappen er siden implementeret og har vundet stor udbredelse. Siden frste udgave udkom er der imidlertid kommet en ny bekendtgrelse om sygeplejerskeuddannelsen som professionsbacheloruddannelse, og der er udviklet en ny studieordning samt nye kursusbeskrivelser for de kliniske perioder.Det har derfor vret ndvendigt at foretage en revision af studiemappen, som nu foreligger med titlen Klinisk studiemappe et vrktj til lring og vejledning i praksis, 2. udgave 2004.Den nye udgaves opbygning og indholdskomponenter er i overensstemmelse med bekendtgrelsen, studie ordningen og de kliniske kursusbeskrivelsers forml og indhold. Terminologien er bragt i overensstemmelse med bekendtgrelsen og studieordningen. Mappen er suppleret med pdagogisk og fagligt relevante afsnit, ligesom referencerne er opdaterede.

    Revisionen er foretaget af:Afdelingssygeplejerske Hanne Skov, Fredericia SygehusAfdelingssygeplejerske Else Blokager, Vejle SygehusUdviklings- og uddannelseskonsulent Britta Starup, Brkop KommuneUddannelsesleder Dorthe Jrgensen/ Praktikansvarlig Inge Meier, Kolding KommuneSygeplejelrer Dorthe Strange, Sygeplejeskolen i Vejle AmtVicerektor Lone Hougaard, Sygeplejeskolen i Vejle AmtSygeplejelrer Peder Ohrt, Sygeplejeskolen i Vejle Amt, har bidraget med enkelte afsnit

    Januar 2004Vicerektor Lone Hougaard

    Indledning Klik her Tilbage til forsiden

  • IndledningDen kliniske studiemappe er et pdagogisk redskab til brug for svel de studerende som de kliniske vejledere med henblik p at planlgge, dokumentere og evaluere studieforlb i alle sygeplejeuddannelsens kliniske perioder. Mappen skal medvirke til at optimere den studerendes personlige, faglige og lringsmssige udvikling.Den kliniske studiemappe indeholder en vejledning i mappens anvendelse, og et afsnit om den overordnede strukturering af de kliniske uddannelsesperioder, samt et udvalg af studiemetoder og redskaber til lring og undervisning i praksis. Den indeholder desuden en rkke bilag, som kan tjene som redskaber i forbindelse med planlgning og afvikling af lringen og vejledningen. Bilagene er beregnet som masters til kopiering langs ad vejen i den kliniske del af sygeplejerskeuddannelsen.Den kliniske studiemappe prsenteres og udleveres p Sygeplejeskolen forud for den frste kliniske uddannelsesperiode. Den findes desuden p Sygeplejeskolens hjemmeside www.vas.dk/ uddannelse. De kliniske vejledere introducerer de studerende til brugen af mappen i starten af den kliniske periode. Mappen skal flge den studerende gennem hele uddannelsesforlbet. Den anvendes af de studerende og af vejlederne til at beskrive forudstninger og forventninger, samt til planlgning, dokumentation og evaluering af de kliniske perioder. Tilbage til forsiden

  • Den kliniske studiemappes anvendelseDen studerende anvender den kliniske studiemappe til

    At planlggestrukturen for hele den kliniske periode, s egen udvikling svel personligt, fagligt og lringsmssigt fremmes bedst muligt (tid, indhold, aftaler mm.)valg af studiemetoder og studieredskaber for lring i praksis i samrd med vejlederenAt dokumentere og evaluereegen studieaktivitet samt ansvarlighed for lring i praksisegen udvikling svel personligt, fagligt og lringsmssigtopfyldelse af egne mleget standpunkt i forhold til den kliniske periodes formlbrug af metoder og redskaberdet kliniske uddannelsessteds undervisningstilbud

    Tilbage til forsiden

  • Den kliniske studiemappes anvendelseVejlederen anvender den kliniske studiemappe til

    At planlggestrukturen for hele den kliniske periode, s den studerendes udvikling svel personligt, fagligt som lringsmssigt fremmes bedst muligt (tid, indhold, aftaler mm.)vejledning til den studerende ved valg af studiemetoder og studieredskaber for lring i praksisAt dokumentere og evaluere egen indsats i planlgning og varetagelse af de uddannelsesmssige opgaverden tilbudte vejledningvejledning til den studerendes brug af studiemetoder og studieredskaberden studerendes udvikling svel personligt, fagligt og lringsmssigtden studerendes studieaktivitet og ansvarlighed for lring i praksisden studerendes standpunkt i forhold til den kliniske periodes forml

    Tilbage til forsiden

  • Den overordnede strukturering af den kliniske uddannelsesperiodeFr starten af den kliniske uddannelsesperiode

    Introduktionsperioden

    Oplringsperioden

    Selvstndighedsperioden

    Ved slutevalueringen Tilbage til forsiden

  • Fr starten af den kliniske uddannelsesperiode

    Den studerende fr tilsendt velkomstmateriale mindst fire uger fr starten af den kliniske uddannelsesperiode, og kan derudover orientere sig om afdelingen eller kommunen/ omrdet p skolens bibliotek (afdelingsprofiler), besge sygehusenes, afdelingernes og kommunernes hjemmesider, kontakte det kliniske uddannelsessted direkte. Tilbage til forsiden Tilbage til strukturen

  • IntroduktionsperiodenIndenfor de frste to uger af introduktionsperioden afholdes der en forventningssamtale, hvor den studerende svel som den kliniske vejleder har forberedt sig skriftligt.Vejledende disposition til forberedelsen findes i bilag 1.Forventningssamtale: Med udgangspunkt i den studerendes forudstninger og forventninger samt formlet for den kliniske uddannelsesperiode planlgger den studerende sammen med vejlederen uddannelsesforlbet indtil midtvejsevalueringen.Der drftes og vlges relevante studiemetoder. Det anbefales at anvende planlgnings- og evalueringsarket.

    I lbet af introduktionsperioden planlgges tidspunktet for midtvejsevaluering. Tilbage til forsiden Tilbage til strukturen

  • OplringsperiodenI oplringsperioden arbejder den studerende med de aftaler, der er indget ved forventningssamtalen.Selvstndigheden ges gradvist i lbet af perioden.Ca. halvvejs i den kliniske uddannelsesperiode afholdes der midtvejsevaluering. Der evalueres i forhold til formlet for den kliniske periode, samt i forhold til studiemetoder og de aftaler, der er indget undervejs. Vejledende disposition til forberedelse og skriftlig udformning af midtvejsevaluering findes i bilagene 3.1, 3.2 og 3.3Der formuleres nye aftaler om indhold og studiemetoder for resten af perioden under hensyntagen til den studerendes nsker og behov, samt mulighederne p det kliniske uddannelsessted. Det anbefales at anvende planlgnings- og evalueringsarket i bilag 2. Tilbage til forsiden Tilbage til strukturen

  • SelvstndighedsperiodenI denne periode arbejdes der videre med aftalerne fra midtvejsevalueringen. Den studerende skal i stigende grad vise selvstndighed i udfrelsen af sygeplejeopgaverne set i forhold til formlet for den aktuelle kliniske periode samt de personlige, faglige og lringsmssige ml, der er formuleret for perioden.Ved afslutningen af perioden afholdes der slutevaluering, eventuelt intern klinisk prve, og den studerende evaluerer den kliniske undervisning. Hvis der gennemfres intern klinisk prve, afvikles slutevalueringen og den studerendes evaluering af den kliniske undervisning efter prven. Tilbage til forsiden Tilbage til strukturen

  • SlutevalueringenVed slutevalueringen, evalueres den studerendes udvikling i forhold til formlet med det kliniske kursus og de individuelle ml, som er formuleret p planlgnings- og evalueringsarkene i lbet af perioden. Desuden tages der stilling til, i hvilken udstrkning den studerende er p vej mod mestring af de generelle kompetencer for en nyuddannet sygeplejerske (jf. Studieordningen).Slutevaluering afvikles som en samtale mellem den studerende og den kliniske vejleder, som i fllesskab udformer den skriftlige evaluering p slutevalueringsarket (bilag 4).Kriterier for de interne prver er beskrevet i beskrivelsen af de kliniske kurser (Kursuskatalogerne).Den studerendes evaluering af den kliniske undervisning sker p det dertil indrettede skema. Evalueringen drftes med vejlederen og/ eller den praktik- og uddannelsesansvarlige i forbindelse med slutevalueringen. Tilbage til forsiden Tilbage til strukturen

  • Studiemetoder og studieredskaber til lring og vejledning i praksis Valget af studiemetode(r) og studieredskab(er) tager udgangspunkt i den studerendes og den kliniske vejleders forudstninger, de gensidige forventninger, samt hvilke situationer den studerende nsker at fordybe sig i. Vejlederen har en vigtig rolle i at vejlede den studerende i valg af studiemetode. Metoderne, der er beskrevet nedenfor, er tnkt som inspiration, og er ikke udtmmende.Det kan for nogen vre en fordel at lave en slags tidslinie for den kliniske periode, hvor man kan opn overblik over og struktur p svel tiden som emnerne, der skal arbejdes med, og de metoder og redskaber, som tages i anvendelse. Tilbage til forsiden

  • Administrative plejeplaner/ Elektroniske Patient Jounaler (EPJ)En administrativ plejeplan, som kan vre en del af EPJ, er et arbejdsredskab anvendt i praksis i forhold til den enkelte patient for at sikre en individuel pleje og kontinuitet i plejeforlbet, samt for at dokumentere den udfrte pleje.At udarbejde en administrativ plejeplan kan give den studerende velse i at anvende sygeplejeprocessen i praksis i forhold til en konkret patients sygeplejeproblemer.Problemformuleringen kan vre mere overordnet og bredere formuleret i modstning til den pdagogiske plejeplan. Analysen er ikke synlig (6, II s. 53-61).Det er vigtigt, at den studerende gres bekendt med tavshedspligten i forhold til omgangen med personflsomme data, der i EPJ rkker udover de oplysninger, der er direkte ndvendige for at pleje patienten. Tilbage til forsiden

  • DagbogenDagbogen er et pdagogisk redskab, der kan styrke lringen ved en skriftlig bearbejdning af oplevelser i praksis.Den studerende kan nedskrive sine erfaringer, tanker og flelser. Den studerende kan distancere sig fra oplevelsen, hvilket kan resultere i et strre overblik.Dagbogsnotaterne kan anvendes som grundlag for diskussion og refleksion over handlinger, og som grundlag for feedback og vejledning. Notaterne kan desuden rumme temaer, problemstillinger eller opgaver, som den studerende senere nsker eller har brug for at arbejde mere specifikt i dybden med (1, 2, 6 I s. 345-346). Tilbage til forsiden

  • Indholdsvalget og det eksemplariske principAt anvende det eksemplariske princip som grundlag for udvlgelse af indholdet i studierne i praksis betyder, at den kliniske vejleder udvlger nogle illustrerende eksempler dvs. nogle patientsituationer, hvor patienten har nogle behov/ problemer, som er typiske for faget, den praksis, som den studerende befinder sig i og typisk i forhold til formlet med uddannelsesperioden. At arbejde med handle i forhold til disse patientsituationer konfronterer den studerende med nogle problemer, oplevelser og vanskeligheder. Det er gennem lsning af disse problemer og vanskeligheder, at den studerende erhverver sig personlige kundskaber og egenskaber det vi ogs kalder praksisteori.Det er gennem udbygningen af sin praksisteori, at den studerende kvalificerer sig til at lse andre og lignende problemer. Det er af hensyn til overfringsvrdien, at vi hele tiden skal sge det eksemplariske og typiske for vores praksis og faget sygepleje.Det betyder ogs, at det ikke handler om, at den studerende ser s meget som muligt. Tvrtimod handler det om, at den studerende fr mulighed for, over tid og i dybden, at beskftige sig med eksemplariske situationer, opgaver og funktioner (8). Tilbage til forsiden

  • Instruerende undervisningVed instruerende undervisning forsts demonstration, instruktion, afprvning og konstruktiv tilbagemelding kombineret med reflekterende drftelser mellem studerende og vejleder (2).Metoder som demonstration og instruktion kan med fordel tages i anvendelse, nr den studerende skal oplre i procedurer og teknikker. Det er vsentligt, at procedurer og teknikker begrundes fagligt under/ efter udfrelsen. Tilbage til forsiden

  • Klinikker Klinikker er en undervisningsform, der rummer mulighed for, gennem planlgning af eller deltagelse i et undervisningsforlb, at lre at koordinere teori og praksis, tvrfaglighed, fagintegration og fokusering p helhedsopfattelse.Klinikundervisningen kan vre koncentreret og struktureret om en konkret patient/ klientsituation, og vil da sigte imod en eksemplarisk og problemorienteret indlring.Klinikundervisningen kan endvidere vre opbygget omkring et bestemt emne.Det er en oplagt mulighed, at der i den erfaringsudveksling og diskussion, der flger efter en afholdt klinik, kan deltage kliniske sygeplejelrere/ praktik- og uddannelsesansvarlige fra praksisstedet, andre fra plejegruppen, tvrfaglige samarbejdspartnere foruden selvflgelig medstuderende (2). Tilbage til forsiden

  • Praksisbeskrivelse/ Sygeplejefortlling En praksisbeskrivelse er en skriftlig fortlling om et betydningsfuldt hndelsesforlb eller en begivenhed. Praksisbeskrivelsen har til hensigt at fortlle om og forklare en bestemt situation eller hndelse, som den blev oplevet af den fortllende person p det givne tidspunkt. Praksisbeskrivelsen formuleres som en helhed, og indeholder de elementer, der er ndvendige for at forst helheden og hndelsesforlbet. Praksisbeskrivelsen er en rekonstruktion af hndelsesforlbet, og er derfor altid den fortllende persons oplevelse. Praksisbeskrivelser er derfor altid konstruerede fortllinger, de bygger p oplevede hndelsesforlb, men vil aldrig vre fuldstndig identiske med selve situationen. Handlingerne, der blev udfrt i hndelsesforlbet, beskrives, som de reelt blev udfrt. Den sproglige form i praksisbeskrivelsen vil vre personlig og nuanceret.Hensigten med at udarbejde praksisbeskrivelse er at ve sig i at stte ord p oplevelser, og herved reflektere over de udfrte handlinger samt den medmenneskelige relation i situationen. praksisbeskrivelsen giver mulighed for refleksion og fortolkning, og hermed ny forstelse og nye handlemuligheder (4, 5, 6). Tilbage til forsiden

  • Pdagogisk plejeplanEn pdagogisk plejeplan er en velse i at anvende sygeplejeprocessen i en patientsituation.Den studerende skal anvende sine kundskaber om menneskets kompleksitet og interaktion med omgivelserne i udfrelsen af sygeplejen.Den studerende kan opve evnen til at tnke systematisk samt ge sin omsorgskompetence, idet den pdagogiske plejeplan rummer udvlgelse, analyse, vurdering, planlgning og udfrelse af handlinger, samt evaluering af disse (6, s. 21-45). Tilbage til forsiden

  • Refleksion Refleksion er en mental proces, der gerne forbindes med at tnke et sagsforhold roligt og grundigt igennem (6, s. 339).Man kan reflektere alene, men det kan vre en fordel, at den kliniske vejleder hjlper ved at stille sprgsml. Vejlederen styrker refleksionen ved at stille refleksive sprgsml, fordi de dermed inspirerer den studerende til at analysere, rsonner og argumentere. Ved hjlp af sprgsml kan vejlederen medvirke til, at den studerende bevger sig fra det mere konkrete plan til det generelle, og omvendt.(Se bilag 5 om refleksive sprgsml). Tilbage til forsiden

  • StudiebesgBesg i andre relevante afdelinger eller hos tvrfaglige samarbejdspartnere kan have stor vrdi for fordybelsen og forstelsen for et omrde. Tilbage til forsiden

  • StudiegrupperEn studiegruppe er en gruppe af studerende, som aktivt kan sttte hinanden i lreprocessen.Kreativiteten blomstrer ofte i grupper. Socialt fllesskab, samhrighed og samarbejde giver gode muligheder for personligt engagement (7).Der kan typisk vre tale om diskussion af faglige problemstillinger og refleksion over praksisoplevelser, udveksling af studiemssige erfaringer, og trning i udfrelse af procedurer og teknikker. Tilbage til forsiden

  • ReferencerHeering, Margrethe: Dagbogsstyring. Klinisk sygepleje, nr. 6. december 1998 p. p. 361-368. At vre sygeplejestuderende i praksis et debatoplg. Sygeplejeskolen i Vejle Amt, marts 1997.Vejledning til udarbejdelse af praksisbeskrivelser i sygeplejerskeuddannelsen. Sygeplejeskolen i Vejle Amt. Ukast (?) juni 2002.Bedholm, Kirsten og Frederiksen, Kirsten: Narrativers rolle i sygeplejen. Sygeplejersken nr. 17, 2001 p. p. 33-36.Kirkevold, Marit: Fortellingens plads i sykepleiefaget. I: Klogskab og kyndighed. Ad notam Gyldendal AS 1993.Kristoffersen, Nina Jahren, Almen Sygepleje, Gads Forlag 1998, Bind I p. p. 339-346, Gads Forlag1996 Bind II p. p. 53-61.Hilde Hiim og Else Hippe, Lring gennem oplevelse, forstelse og handling. Gyldendal 1997.Laursen, Per Fibk: Faglighed i de videregende uddannelser. http://pub.uvm.dk/2000/ur/7.htm Tilbage til forsiden

    ***********************