of 24/24
KLINISK FARMACI ANNO 2019

KLINISK FARMACI ANNO 2019 - amgros.dk2 KLINISK FARMACI ANNO 2019 Klinisk farmaci er det sidst tilkomne fagområde på sygehusapotekerne, og er det fagområde, hvor sygehusapotekernes

  • View
    0

  • Download
    0

Embed Size (px)

Text of KLINISK FARMACI ANNO 2019 - amgros.dk2 KLINISK FARMACI ANNO 2019 Klinisk farmaci er det sidst...

  • KLINISK FARMACI ANNO 2019

  • 2 KLINISK FARMACI ANNO 2019

    Klinisk farmaci er det sidst tilkomne fagområde på sygehusapotekerne, og er det

    fagområde, hvor sygehusapotekernes lægemiddelfaglige kompetencer bringes i

    spil overfor og i tæt samarbejde med læger, sygeplejersker og patienter.

    Fagområdet er og har været i rivende udvikling. Udviklingen drives af mange fakto-

    rer. Hele sundhedsvæsenets fokus på patientsikkerhed og kvalitet har været dri-

    vere for udviklingen, ligesom ressourcemangel indenfor andre faggrupper eller et

    lokalt ønske om jobglidning mellem faggrupper bidrager til forandringer.

    Sygehusapotekerne og Amgros ønsker både at følge og påvirke udviklingen inden-

    for klinisk farmaci. Derfor dokumenterer vi hvert femte år den seneste udvikling,

    ligesom perspektiverne for fagområdet vurderes.

    Der er lavet nationale afdækninger i hhv. 2008 og 2013. Denne rapport beskriver

    udviklingen af klinisk farmaci siden den seneste afdækning i 2013. Derudover for-

    søger sygehusapotekerne at spotte nogle af de tendenser, der forventes at tegne

    den nærmeste fremtid og udvikling af klinisk farmaci i Danmark.

    Tak for deltagelse til de otte sygehusapoteker

    KFFU & Marianne Brøndum Jensen

    FORORD

  • 3 KLINISK FARMACI ANNO 2019

    Inden for dansk sygehusfarmaci har klinisk farmaci været det primære udviklingsområde i de sidste 10 år. Det

    danske sundhedsvæsen er i konstant udvikling og det vurderes, at klinisk farmaci fortsat vil være et vigtigt ele-

    ment i at støtte op om nye initiativer i sundhedsvæsenet.

    Sygehusapotekerne og Amgros ønsker at følge og påvirke udviklingen af klinisk farmaci i Danmark. Hvert femte

    år bliver det aktuelle billede og den seneste udvikling inden for klinisk farmaci i Danmark derfor afdækket og do-

    kumenteret. Denne afdækning er den tredje af sin slags.

    Der er udarbejdet to spørgeskemaer til at indsamle henholdsvis generelle data om klinisk farmaci samt oplysnin-

    ger om patientnære ydelser indenfor klinisk farmaci. Spørgeskemaerne blev sendt til alle otte sygehusapoteker i

    Danmark. Spørgeskemaerne blev suppleret med semistrukturerede interviews. Alle sygehusapoteker deltog i un-

    dersøgelsen.

    I alt er 169 farmaceuter og 405 farmakonomer involveret i klinisk farmaci på de danske sygehusapoteker i 2019.

    Fra 2013 - 2019 er antallet af farmakonomer steget 32%, og antallet af kliniske farmaceuter er steget med 78%

    fra 2008 - 2019. Generelt har klinisk farmaceutiske ydelser udviklet sig fra logistiske opgaver til mere patient-

    nære ydelser. Den samlede mængde af leverede patientnære ydelser er steget 123% fra 2013 - 2019.

    De mest udbredte patientnære ydelser, der leveres af farmaceuter, er medicingennemgang og rådgivning af an-

    dre sundhedsprofessionelle. De hyppigste patientnære ydelser, der leveres af farmakonomer, er dispensering af

    medicin til patienterne og ordinationsgennemgang. Begge faggrupper optager medicinanamnese og udfører pa-

    tientsamtaler.

    Data viser, at personalet i klinisk farmaci arbejder med mindst to forskellige patientnære ydelser.

    Patientnære ydelser er det område indenfor klinisk farmaci, der har gennemgået den mest markante ændring i

    de sidste 10 år. Klinisk farmaci personale er nu mere involveret i patientbehandling end tidligere, men rationel

    farmakoterapi og tværfagligt samarbejde er fortsat af stor betydning.

    I takt med at sygehusapotekerne varetager flere patientnære ydelser, stiger efterspørgslen på nye kompetencer

    hos de ansatte i klinisk farmaci. Der bliver i høj grad kaldt på fleksibilitet og det at kunne være generalist på syg-

    domme og specialist på lægemidler – snarere end at være specialist inden for et terapeutisk område.

    RESUME

  • 4 KLINISK FARMACI ANNO 2019

    Introduktion 5

    Formål 7

    Metode 7

    Resultater og diskussion 8 Klinisk farmaci lige nu 8 Udvikling af klinisk farmaci 10

    Patientnære ydelser 10 Klinisk farmaci som konsulent i rationel farmakoterapi – sikring af korrekt lægemiddelvalg og anvendelse 16

    Jobglidning 18

    Konklusion 19

    Perspektivering 20 Udvikling inden for klinisk farmaci kalder på nye kompetencer 20 Nye tendenser – hvor er klinisk farmaci på vej hen? 20 Sektorovergang 22 Ikke det samme behov for specialisering 23 Autorisation – får det nogen betydning? 23 Finansiering 23 Begrænsninger 23

    INDHOLD

  • 5 KLINISK FARMACI ANNO 2019

    INTRODUKTION Det danske sundhedsvæsen er i konstant udvikling, og i disse år er det især de ”8 nationale mål for sundhedsvæ-senet” og ”Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen” som sætter retningen for udviklingen. Målet med disse er et mere sammenhængende lokalt sundhedsvæsen, der i endnu højere grad end nu tager afsæt i patien-ternes behov og ønsker.

    Klinisk farmaci er tilsvarende et fagområde i konstant udvikling på sygehusapotekerne, og det formodes, at kli-nisk farmaci også fremover vil være en vigtig brik i at understøtte de nye tiltag i sundhedsvæsenet.

    Sygehusapotekerne har traditionelt tilgået den kliniske farmaci på 3 niveauer, nemlig som:

    1. Patientspecifik klinisk farmaci, hvor der er fokus på den enkelte patients medicin. Opgaverne er fokuseret på gennemgang af patientens medicinering med det formål at optimere præpa-

    ratvalg og dosering samt hindre eller mindske interaktioner og bivirkninger for f.eks. nyindlagte patien-

    ter, for patienter med høj forekomst af medicineringsproblemer eller ved indlæggelse og udskrivelse af

    patienter

    2. Klinisk farmaci på afdelingsniveau, hvor der er fokus på optimering og kvalitetssikring af medicinerings-

    processen i den enkelte afdeling. Opgaverne er fokuseret på udvikling og vedligeholdelse af systemer og redskaber, der understøtter me-

    dicineringsprocessen. Det kan være protokoller og behandlingsvejledninger, sikker ordination af højfre-

    kvente, højrisiko eller kostbare præparater eller udvalgte terapiområder.

    3. Klinisk farmaci på ledelsesniveau, hvor der er fokus på aktiviteter, som understøtter ledelsesmæssige

    beslutninger vedrørende lægemiddelanvendelse på et center, et sygehus eller en hel region. Opgaverne er her fokuseret på planlægning, analyse, monitorering og koordinering af beslutninger vedr.

    generelle forhold omkring lægemiddelanvendelse som f.eks. lægemiddelpolitik og retningslinjer omkring

    lægemiddelanvendelse, generelle lægemiddelforbrugsanalyser, arbejde med elektronisk medicinmodu-

    ler, samarbejde med kvalitetsorganisationer og patientsikkerhedsarbejde.

    I dag er tilgangen til klinisk farmaci snarere centreret om begreberne ”patientnære ydelser” og ”klinisk farmaci i den rationelle farmakoterapi”. Af sammenligningshensyn vil der i denne rapport blive refereret til klinisk farmaci på de 3 tidligere niveauer, da det var inddelingen, der blev anvendt i rapporterne ”Klinisk farmaci anno 2013” og ”Klinisk farmaci anno 2008”. Ligeledes vil information og data vedrørende faggrupperne farmakonom og farma-ceut være opdelt, for at kunne sammenligne med tidligere data. KFFU er det faglige forum for klinisk farmaci samt forskning og udvikling, som bl.a. arbejder ud fra en fælles sa-marbejdsstrategi for sygehusapotekerne og Amgros, og varetager faglige og koordinerende opgaver inden for klinisk farmaci og forskningsaktiviteter. KFFU skal være en proaktiv medspiller i denne udvikling. Derfor fokuserer KFFUs eksisterende strategi f.eks. på ”sammenhængende patientforløb”, ”patientinddragende ydelser”, ”udlevering af vederlagsfri medicin” og ”eget hjem ydelser”. I 2019 skal KFFU via en ny strategi sætte retningen for klinisk farmaci de kommende år. Med det afsæt ønskes et 2019-snap-shot af klinisk farmaci indenfor sygehusapotekssektoren. Denne viden skal

    KLINISK

    FARMACI

  • 6 KLINISK FARMACI ANNO 2019

    dokumentere den udvikling, som klinisk farmaci er gennemløbet de sidste 5-6 år, og hvilke aktiviteter, der aktu-elt er under udvikling. Dette skal sammen med de nationale trends for sundhedsvæsenet danne afsæt for de kommende års fælles strategiske arbejde i samarbejdet mellem sygehusapotekerne og Amgros.

  • 7 KLINISK FARMACI ANNO 2019

    FORMÅL Formålet med denne undersøgelse er at afdække samt skabe et øjebliksbillede af kliniske farmaci på de danske sygehusapoteker med særligt fokus på de patientnære ydelser, der udføres af klinisk farmaci for klinikken for at sikre den bedste patientbehandling. Fokus er lagt på patientnære ydelser, da det er hypotesen, at der er sket og vil ske en stor udvikling inden for dette område, da det har stor fokus i Den nationale kvalitetsdagsorden. Derud-over vil udviklingen af klinisk farmaci fra 2008-2019 blive beskrevet i det omfang, det er muligt.

    METODE Der er udarbejdet to spørgeskemaer, som er blevet udsendt til de otte danske sygehusapoteker i april 2019. Det ene spørgeskema havde til formål at indsamle generel viden og data vedrørende klinisk farmaci såsom antal an-satte, normeringer og opgaveområder på mere administrativt niveau. Dette spørgeskema tog udgangspunkt i spørgsmål fra spørgeskemaet, der blev anvendt til rapporten ”Klinisk farmaci anno 2013”. Det andet spørge-skema havde til formål at afdække de patientnære ydelser, som udføres af farmakonomer og farmaceuter i kli-nisk farmaci. Det var muligt at besvare samlet for hvert sygehusapotek eller opdelt for hver enhed for klinisk far-maci. I denne undersøgelse er de patientnære ydelser blevet defineret som en afgrænset arbejdsopgave og føl-gende opgaver er der blevet spurgt til: - administration af medicin, - dispensering, - medicinafstemning, - medicinanamnese, - medicingennemgang, - notat i forbindelse med udskrivelse, - ordinationsgennemgang, - patientsamtale, - tjek på inhalationen (TPI), - udlevering af medicin f.eks. i doseringsæsker, - udlevering af vederlagsfri medicin, - undervisning af patienter, - andet. Respondenterne har også skulle angive hvor i patientforløbet, at de patientnære ydelser bliver udført. Patient-forløbet er blevet underopdelt på følgende måde: - i ambulatoriet, - inden indlæggelse, - ved indlæggelse, - under indlæggelse, - ved udskrivelse, - efter udskri-velse/i hjemmet. Spørgeskemaerne er blevet opfulgt af og suppleret med et semistruktureret interview på de fem største syge-husapoteker (Region Hovedstadens Apotek, Region Sjælland Sygehusapoteket, Sygehusapotek Fyn, Hospitals-apoteket Region Midtjylland, Sygehusapoteket Region Nordjylland), med en defineret spørgeramme, hvor fokus bl.a. har været på den generelle udvikling i klinisk farmaci, mærkbare forandringer, kompetencer og tendenser, suppleret med afklarende spørgsmål til besvarelserne på spørgeskemaerne.

    Det indsamlede data er blevet gjort op, og sammenlignet med tal fra rapporterne ”Klinisk farmaci anno 2013” og ”Klinisk farmaci anno 2008”, hvor det har været muligt, samt hvor det har givet mening. Data er også blevet sam-menlignet på tværs af sygehusapoteker og arbejdsopgaver.

    AFDÆKKE

    UDVIKLINGEN

  • 8 KLINISK FARMACI ANNO 2019

    RESULTATER OG DISKUSSION

    Klinisk farmaci lige nu

    Der blev i alt modtaget 24 besvarelser af det generelle spørgeskema og 21 besvarelser af spørgeskemaet vedrø-rende de patientnære ydelser. Dette svarer til en svarprocent fra de otte sygehusapoteker på 100 %. Flere sygehusapoteker valgte at sende en besvarelse fra hver enhed med klinisk farmaci, selv om de organisato-risk hører under det samme sygehusapotek.

    AnAnAnAntaltaltaltal ansatteansatteansatteansatte 2013201320132013 2019201920192019

    Sygehusapotek Farmakonom Farmaceut Sygehusapotek Farmakonom Farmaceut

    Region Hovedstadens Apotek

    91 50 Region Hovedstadens Apotek

    122 70

    Region Sjælland, Sygehusapoteket

    32 17 Region Sjælland, Sygehusapoteket

    63 26

    Sydvestjysk Sygehusapotek, Esbjerg

    11 3 Sydvestjysk Sygehusapotek, Esbjerg

    14 4

    Sygehus Lillebælt, Apo-teket

    19 11 Sygehus Lillebælt, Apo-teket

    12* 9*

    Sygehus Sønderjylland, Apoteket

    16 5 Sygehus Sønderjylland, Apoteket

    18 5

    Sygehusapotek Fyn 42 12 Sygehusapotek Fyn 64 15

    Hospitalsapoteket Her-ning

    10 5

    Hospitalsapoteket Re-gion Midtjylland

    86

    33 Hospitalsapoteket Aarhus

    52 16

    Hospitalsapoteket Viborg

    12 5

    Sygehusapoteket Region Nordjylland

    21 12 Sygehusapoteket Region Nordjylland

    26 7**

    I alt 306306306306 136136136136 405405405405 169169169169

    Total antal medarbej-dere i Klinisk farmaci

    442442442442 574574574574

    Differencen i antal medarbejdere

    99 33

    Tabel 1. Antal kliniske farmaceuter og farmakonomer ansat på de enkelte sygehusapoteker i henholdsvis 2013 og 2019. Medarbejdere på orlov eller barsel er ikke inkluderet i opgørelsen. *På Apoteket Sygehus Lillebælt er opgjort antal farmaceuter og farmakonomer med hovedfunktion indenfor klinisk farmaci. Yderligere 3 farmaceuter og 5 farmakonomer bidrager til klinisk farmaci.

    UDVIKLING AF

    KLINISK

    FARMACI

  • 9 KLINISK FARMACI ANNO 2019

    **På Sygehusapoteket Region Nordjylland er der sket organisatoriske ændring, da Lægemiddelinformationen ikke længere hører sammen med Klinisk farmaci, hvilket svarer til en reduktion på 7 farmaceuter.

    I 2019 er antallet af farmaceuter og farmakonomer i klinisk farmaci på de danske sygehusapoteker opgjort til 574 fordelt på 405 farmakonomer og 169 farmaceuter (Tabel 1). Derudover er der også på nogle enheder af klinisk farmaci ansat andre professioner, som ikke indgår i dette tal.

    Figur 1. Total antal farmakonomer og farmaceuter i klinisk farmaci i 2008, 2013 og 2019.

    I 2008 er der ingen opgørelse af antal farmakonomer i klinisk farmaci, hvorfor der ikke fremgå et tal.

    I 2013 var der 442 farmakonomer og farmaceuter i klinisk farmaci på sygehusapotekerne, hvilket svarer til en samlet stigning på 30 % fra 2013 til 2019 (Tabel 1 og Figur 1). Der er således ansat 32 % flere farmakonomer og 24 % flere farmaceuter i klinisk farmaci siden seneste opgørelse i 2013. I 2008 var der 95 kliniske farmaceuter på landets sygehusapoteker, hvilket svarer til en stigning på 43 % fra 2008 til 2013 og en stigning på 78 % fra 2008 til 2019 (Figur 1). Opgørelsen fra 2008 indeholder ikke data i forhold til antal farmakonomer i klinisk farmaci, hvorfor det ikke er muligt at beskrive denne udvikling.

    AnAnAnAntal tal tal tal ansatteansatteansatteansatte og normeringerog normeringerog normeringerog normeringer 2019201920192019

    Sygehusapotek 2019 Ansatte Normeringer

    Region Hovedstadens Apotek 192 171,5

    Region Sjælland, Sygehusapoteket 89 83

    Sydvestjysk Sygehusapotek, Esbjerg 18 8

    Sygehus Lillebælt, Apoteket 21 19,7

    Sygehus Sønderjylland, Apoteket 23 5,9

    Sygehusapotek Fyn 79 75,3

    Hospitalsapoteket Region Midtjylland 119 112,8

    Sygehusapoteket Region Nordjylland 33 13,6

    I alt 574574574574 489,8489,8489,8489,8 Tabel 2. Total antal farmakonomer og farmaceuter i klinisk farmaci samt totalt antal

    normeringer i klinisk farmaci på de 8 sygehusapoteker

    Det totale antal farmakonomer og farmaceuter i klinisk farmaci i Danmark er 574, og det totale antal fuldtids normeringer af kliniske farmaceuter og farmakonomer i 2019 på nationalt niveau er 489,8, hvilket vil svare til, at hver medarbejder i klinisk farmaci i gennemsnit arbejder 85 % svarende til 31,5 timer pr. uge (Tabel 2). Dog skal der tages højde for medarbejdere på eksempelvis nedsat tid samt at der på nogle sygehusapoteker, som f.eks. Sydvestjysk Sygehusapotek, Esbjerg og Sygehus Sønderjylland, Apoteket, er medarbejdere i klinisk farmaci som også varetager andre arbejdsfunktioner på sygehusapoteket. Det kan bl.a. være produktion af cytostatika.

    95136

    169

    306

    405

    0

    100

    200

    300

    400

    500

    600

    700

    2008 2013 2019

    Antal farmaceuter og farmakonomer i klinisk farmaciAntal farmaceuter og farmakonomer i klinisk farmaciAntal farmaceuter og farmakonomer i klinisk farmaciAntal farmaceuter og farmakonomer i klinisk farmaci

    Farmaceut Farmakonom

  • 10 KLINISK FARMACI ANNO 2019

    Udvikling af klinisk farmaci

    I både 2008 og 2013 blev arbejdsopgaverne indenfor klinisk farmaci opdelt på tre niveauer; patientniveau, afde-lingsniveau og ledelsesniveau. I dag anvendes disse niveauer og definitioner ikke længere så stringent i klinisk farmaci, da arbejdsopgaverne bliver anskuet og løst i et mere sammenhængende forløb. Det resulterer i, at det i højere grad er selve opgaven, specialet, den enkelte patient eller lægemiddel, der definerer arbejdet fremfor niveauerne. Det betyder dog ikke, at sygehusapotekerne og klinisk farmaci ikke løser arbejdsopgaver på patient-niveau, afdelingsniveau og ledelsesniveau.

    Patientnære ydelser

    Patientnære ydelser Patientnære ydelser Patientnære ydelser Patientnære ydelser i i i i antal timer pr. ugeantal timer pr. ugeantal timer pr. ugeantal timer pr. uge Farmaceut 2019 Farmakonom 2019

    Sygehusapotek Drift Projekt Drift Projekt

    Region Hovedstadens Apotek 777 208 1266 16,45

    Region Sjælland, Sygehusapoteket 191 0 618 0

    Sydvestjysk Sygehusapotek, Esbjerg 0 0 30 30

    Sygehus Lillebælt, Apoteket 52 10 77 37

    Sygehus Sønderjylland, Apoteket 15 0 92 0

    Sygehusapotek Fyn 157 18 618,5 0

    Hospitalsapoteket Region Midtjylland 216 0 417,5 86

    Sygehusapoteket Region Nordjylland 76 0 41,75 10

    I alt 1484,0 236,0 3160,8 179,5

    I alt per profession 1720172017201720 3340,23340,23340,23340,2

    Procentdel som er projekt 13,7 5,4 Tabel 3. Patientnære ydelser udført i 2019 af enten kliniske farmaceuter eller farmakonomer i antal timer

    pr. uge, udført henholdsvis på projektbasis eller som drift

    Kliniske farmaceuter brugte i 2008 samlet set 435 timer pr. uge på klinisk farmaci på patientniveau (patientnære ydelser), hvilket svarer til 4,6 timer pr. uge pr. klinisk farmaceut (Figur 2). Dette svarer til 12 % af arbejdstiden. I 2013 brugte kliniske farmaceuter samlet set 772 timer pr. uge på klinisk farmaci på patientniveau (patientnære ydelser), hvilket udgjorde 5,7 timer pr. uge pr. farmaceut svarende til 15 % af arbejdstiden. I 2019 bruger farmaceuter i klinisk farmaci samlet set 1720 timer pr. uge til patientnære ydelser (Tabel 3). I gen-nemsnit arbejder hver klinisk farmaceut 10,2 timer pr. uge med patientnære ydelser svarende til 28 % af ar-bejdstiden.

    Figur 2. Patientnære ydelser i antal timer pr. uge udført af kliniske farmaceuter eller farmakonomer i år 2008,

    2013 og 2019.

    435772

    1720

    0

    1506

    3340,2

    0

    500

    1000

    1500

    2000

    2500

    3000

    3500

    4000

    2008 2013 2019

    Patientnære ydelser i antal timer pr. ugePatientnære ydelser i antal timer pr. ugePatientnære ydelser i antal timer pr. ugePatientnære ydelser i antal timer pr. uge

    Farmaceut Farmakonom

  • 11 KLINISK FARMACI ANNO 2019

    Denne udvikling af patientnære ydelser (klinisk farmaci på patientniveau) udført af kliniske farmaceuter svarende til en stigning på 123 % fra 2013 til 2019, og en stigning på 295 % fra 2008 til 2019. I 2013 brugte farmakonomer i klinisk farmaci samlet set 1506 timer pr. uge på klinisk farmaci på patientniveau (patientnære ydelser), hvilket udgjorde 4,9 timer pr. uge pr. farmakonom svarende til 13 % af arbejdstiden (Figur 2). I 2019 bruger farmakonomer i klinisk farmaci samlet set 3340,2 timer pr. uge til patientnære ydelser (Tabel 3). Dette er en stigning på 122 % fra 2013 til 2019. I gennemsnit arbejder hver farmakonom 8,2 timer pr. uge med patientnære ydelser svarende til 22 % af arbejdstiden. I forhold til de angivet normeringer på 489,8 for 2019 svarende det til, at 28 % af alt tid i klinisk farmaci gå med patientnære ydelser. I de semistrukturerede interviews fremhævede lederne af klinisk farmaci, at de patientnære ydelser har gen-nemgået en rivende udvikling og vurderer, at området er steget mærkbart. Tendensen fremgår også i tabel 3 og figur 2, hvor det bl.a. ses, at patientnære ydelser udført at kliniske farmaceuter er næsten firedoblet over de se-neste 10-11 år.

    ””””

    ”Klinikken har opdaget, at vi er generalister i sygdomme, men specialister i lægemidler.”

    På landets sygehusapoteker er hovedparten af alle de patientnære ydelser, uanset om de udføres af farmakono-mer eller farmaceut, faste ydelser, da de er angivet som drift. Kun 13,7 % af patientnære ydelser udført af farma-ceuterne er på projektbasis, og 5,4 % af patientnære ydelser udført af farmakonomer bliver drevet som projekt (Tabel 3). Dette kan være et udtryk for, at klinisk farmaci generelt er blevet mere integreret på hospitalerne og arbejdsopgaverne leveret af klinisk farmaci bliver tænkt ind i klinikken, og indgår som en naturlig del af driften, hvilket kom frem af interviewene.

    Bemanding Bemanding Bemanding Bemanding tiltiltiltil patientnære ydelserpatientnære ydelserpatientnære ydelserpatientnære ydelser i 2019i 2019i 2019i 2019 Farmaceut Farmakonom

    Sygehusapotek Ansatte Bemanding Ansatte Bemanding

    Region Hovedstadens Apotek 70 109 122 226

    Region Sjælland, Sygehusapoteket 26 19 63 73

    Sydvestjysk Sygehusapotek, Esbjerg 4 0 14 3

    Sygehus Lillebælt, Apoteket 9 14 12 45

    Sygehus Sønderjylland, Apoteket 5 1 18 14

    Sygehusapotek Fyn 15 43 64 186

    Hospitalsapoteket Region Midtjylland 33 38 86 209

    Sygehusapoteket Region Nordjylland 7 11 26 14

    I alt 169 235 405 770

    Antal ydelse pr. profession 1,41,41,41,4

    1,91,91,91,9 Tabel 4. Farmaceuter og farmakonomer i klinisk farmaci på sygehusapotekerne samt det nødvendige antal personer, der skal

    til for at kunne bemande de patientnære ydelser.

    For at kunne opretholde en stabil drift og bemanding af de patientnære ydelser, er det som oftest nødvendigt, at flere personer kan varetage den enkelte ydelsen. I tabel 4 er der angivet henholdsvis hvor mange farmaceuter og farmakonomer hvert sygehusapotek reelt har ansat samt hvor mange personer det enkelte sygehusapotek har behov for, for at kunne bemande de patientnære ydelser. Dette betyder, at i gennemsnit skal en farmaceut vare-tage 1,4 patientnær ydelse og en farmakonom 1,9 patientnær ydelse. Dette understøtter, at ansatte i klinisk far-maci har et mangfoldigt job, hvor det er en nødvendighed at kunne mestre mange forskellige opgaver. Lederne ser, at det kalder på en bred pallette af kompetencer hos den enkelte medarbejder, hvor fagligheden bliver bragt i spil, og taler ind i ledernes udsagn om, at kliniske farmaceuter og farmakonomer skal være generalister på sygdomme og specialister på lægemidler. Samtidig er der behov for fleksibilitet og omstillingsparathed.

  • 12 KLINISK FARMACI ANNO 2019

    PPPPatientnære ydelser udført af farmaceuteratientnære ydelser udført af farmaceuteratientnære ydelser udført af farmaceuteratientnære ydelser udført af farmaceuter

    Sygehusapotek Antal gange der bli-ver ud-ført ydelser i drift

    Antal ydelser som projekt

    Hvor i patientforløbet ud-fører klinisk farmaci hyp-pigst deres ydelser

    Hyppigste udførte ydelse

    Region Hovedstadens Apotek

    66 12 Under indlæggelse (42) Medicingennemgang (20) Medicinanamnese (19) Patientsamtale (15)

    Region Sjælland, Sygehusapoteket

    9 0 Ved indlæggelse (5) Under indlæggelse (1)

    Medicingennemgang (6) Medicinanamnese (2) Patientsamtale (1)

    Sydvestjysk Sygehusapotek, Esbjerg

    0 0

    Sygehus Lillebælt, Apoteket

    7 5 Under indlæggelse (5) Ved udskrivelse (5)

    Medicingennemgang (3) Andet (3) Patientsamtale (2)

    Sygehus Sønderjylland, Apoteket

    2 0 Under indlæggelse (2) Medicingennemgang (1) Medicinanamnese (1)

    Sygehusapotek Fyn 22 3 Under indlæggelse (13) Medicingennemgang (12) Notat i forbindelse med udskrivelse (5) Patientsamtale (5)

    Hospitalsapoteket Region Midtjylland

    17 0 Under indlæggelse (10) Medicingennemgang (13)* Patientsamtale (2) Medicinanamnese (1)

    Sygehusapoteket Region Nordjylland

    8 0 Under indlæggelse (8) Medicingennemgang (4) Medicinafstemning (4)

    I alt 111131313131 20202020 Under indlæggelse (8Under indlæggelse (8Under indlæggelse (8Under indlæggelse (81111)))) Medicingennemgang (59)Medicingennemgang (59)Medicingennemgang (59)Medicingennemgang (59) Patientsamtale (25)Patientsamtale (25)Patientsamtale (25)Patientsamtale (25) Medicinanamnese (2Medicinanamnese (2Medicinanamnese (2Medicinanamnese (23333))))

    Tabel 5. Antal patientnære ydelser udført af farmaceuter, hvor i patientforløbet farmaceuter hyppigst udfører ydelser samt hvilke ydelser

    farmaceuter oftest udfører.

    *Hospitalsapoteket Region Midtjylland har på et hospital en aftale om at lave medicingennemgang på hele hospitalet

    I 2019 udfører kliniske farmaceuter patientnære ydelser rundt på landet hospitaler fordelt på forskellige specia-ler samt på forskellige tidspunkter i patientforløbet (Tabel 5 og 6). Af de patientnære ydelser laver farmaceuter oftest medicingennemgang, svarende til 39 % af alle ydelser og optager medicinanamneser, svarende til 15 % af alle patientnære ydelser. Farmaceuterne kommer hyppigst ind i patientforløbet ”under indlæggelse”, hvor hele 54 % af farmaceuternes patientnære ydelser bliver udført, på hvad der svarer til 41 lokaliteter. I patientforløbet ”inden og ved indlæggelse” er farmaceuter på 11 lokaliteter, hvor de udfører 17 % af den totale mængde at pati-entnæreydelser, og farmaceuterne optager primært medicinanamnese (9 gange) og laver medicingennemgange (7 gange). Her er det ydelser til Akutmodtagelserne og kirurgiske specialer med elektive operationer, som er hyp-pigst aftager af ydelserne. Ligeledes er farmaceuterne på 6 lokaliteter i patientforløbet ”ved og efter udskrivelse”, hvor de oftest laver me-dicingennemgang (4 gange), notat i forbindelse med udskrivelse (3 gange) og medicinafstemning (3 gange). Det er i denne del at patientforløbet, hvor de fleste projekter finder sted. Ud af den totale mængde patientnære ydelser udført af kliniske farmaceuter indgår 13 % af ydelserne i projekt.

  • 13 KLINISK FARMACI ANNO 2019

    Patientnære ydelser udført af farmaceuter fordelt over patientforløbPatientnære ydelser udført af farmaceuter fordelt over patientforløbPatientnære ydelser udført af farmaceuter fordelt over patientforløbPatientnære ydelser udført af farmaceuter fordelt over patientforløb

    Patientnære ydelser I ambu-latoriet

    Inden indlæg-

    gelse

    Ved indlæg-

    gelse

    Under indlæg-

    gelse

    Ved udskri-velse

    Efter udskri-velse/

    i hjem-met

    Andet I alt Antal syge-hus-

    apote-ker

    Administration af medicin

    Dispensering 1 1 2222 2

    Medicinafstemning 4 3 7777 3

    Medicinanamnese 3 4 5 11 23232323 4

    Medicingennemgang 9 7 39 4 59595959 7

    Notat i forbindelse med udskrivelse

    3 3 6666 2

    Ordinationsgennem-gang

    1 1111 1

    Patientsamtale 6 2 14 3 25252525 5

    TPI 2 2222 2

    Udlevering af medicin f.eks. i doseringsæsker

    1 1111 1

    Udlevering af vederlagsfri medicin

    Undervisning af patient

    1 1 2222 2

    Andet 2 4 1 8 1 7 23232323 2

    I alt 20202020 8888 17171717 81818181 18181818 7777 151151151151

    Antal sygehusapote-ker

    4 1 3 7 3 1

    Tabel 6. Antal patientnære ydelser udført at farmaceuter i 2019 fordelt over patientforløb

    Kategorien ”andet” er den tredje største ydelse blandt de kliniske farmaceuter (tabel 6). Denne indeholder admi-nistrative opgaver og roller for farmaceuterne. Det kan bl.a. være antibiotika-indsats på hospitalsniveau, vareta-gelse af regionale opgaver, deltagelse i lægekonferencer og andre specialopgaver for afdelingerne.

  • 14 KLINISK FARMACI ANNO 2019

    PPPPatientnære ydelseatientnære ydelseatientnære ydelseatientnære ydelser udført af farmakonomerr udført af farmakonomerr udført af farmakonomerr udført af farmakonomer

    Sygehusapotek Antal gange der bli-ver ud-før ydel-ser i drift

    Antal ydelser som projekt

    Hvor i patientforløbet ud-fører klinisk farmaci hyp-pigst deres ydelser

    Hyppigste udførte ydelse

    Region Hovedstadens Apotek

    92 3 Under indlæggelse (79) Dispensering (22) Udlevering af medicin f.eks. I doseringsæsker (21) Administration af medicin (19) Patientsamtale (18) Medicinanamnese (7)

    Region Sjælland, Sygehusapoteket

    24 0 Under indlæggelse (16) Dispensering (10) Administration af medicin (4) Udlevering af medicin f.eks. I doseringsæsker (3) Medicinanamnese (2) Ordinationsgennemgang (1)*

    Sydvestjysk Sygehusapotek, Esbjerg

    2 0 Ved indlæggelse (2) Medicinanamnese (1) Medicinafstemning (1)

    Sygehus Lillebælt, Apoteket

    7 8 Under indlæggelse (11) Dispensering (5) Medicinanamnese (4)

    Sygehus Sønderjylland, Apoteket

    6 0 Inden indlæggelse (3) Ved indlæggelse (3)

    Medicinanamnese (2) Medicinafstemning (2) Patientsamtale (2)

    Sygehusapotek Fyn 52 0 Under indlæggelse (24) Medicinanamnese (15) Patientsamtale (15) Ordinationsgennemgang (15) Dispensering (6)

    Hospitalsapoteket Region Midtjylland

    36 4 Under indlæggelse (25) Ordinationsgennemgang (18)* Medicinanamnese (15) Dispensering (1)

    Sygehusapoteket Region Nordjylland

    7 1 Inden indlæggelse (4) Under indlæggelse (3)

    Ordinationsgennemgang (3) Medicinafstemning (2) Medicinanamnese (2) Dispensering (1)

    I alt 222222226666 16161616 Under indlæggelse (15Under indlæggelse (15Under indlæggelse (15Under indlæggelse (158888)))) Medicinanamnese (48)Medicinanamnese (48)Medicinanamnese (48)Medicinanamnese (48) Dispensering (45)Dispensering (45)Dispensering (45)Dispensering (45) Ordinationsgennemgang (3Ordinationsgennemgang (3Ordinationsgennemgang (3Ordinationsgennemgang (37777)*)*)*)*

    Tabel 7. Antal patientnære ydelser udført af farmakonomer, hvor i patientforløbet farmakonomer hyppigst udfører ydelser samt hvilke

    ydelser farmakonomer oftest udfører.

    *På Hospitalsapoteket Region Midtjylland og Region Sjælland, Sygehusapoteket er ordinationsgennemgang en fast ydelse i forbindelse

    med medicinservice.

    I 2019 udfører farmakonomer i klinisk farmaci også patientnære ydelser rundt på landet hospitaler fordelt på forskellige specialer samt på forskellige tidspunkter i patientforløbet (Tabel 7). Af de patientnære ydelser opta-ger farmakonomer oftest medicinanamnese, svarende til 19 % af alle ydelser og dispensering af patientens me-dicin, svarende til 18 % af alle patientnære ydelser. Farmakonomerne kommer hyppigt ind i patientforløbet ”un-der indlæggelse”, hvor hele 63 % af farmakonomernes patientnære ydelser bliver udført, på hvad der svarer til 69 lokaliteter. I patientforløbet ”inden og ved indlæggelse” er farmakonomerne på 28 lokaliteter, hvor de udfø-rer 23 % af den totale mængde at patientnæreydelser, og den hyppigste ydelse er optagelse af medicinanam-nese (25 gange).

  • 15 KLINISK FARMACI ANNO 2019

    Ligeledes er farmakonomerne på 11 lokaliteter i patientforløbet ”ved og efter udskrivelse”, hvor de oftest foreta-ger dispensering af medicin (4 gange), udlevering af medicin (4 gange) og udlevering af vederlagsfri medicin (3 gange). I denne del af patientforløbet ligger 5 % af alle de patientnære ydelser udført af farmakonomer.

    PatientnærPatientnærPatientnærPatientnære ydelser udført af farmakonomer fordelt over patientforløbete ydelser udført af farmakonomer fordelt over patientforløbete ydelser udført af farmakonomer fordelt over patientforløbete ydelser udført af farmakonomer fordelt over patientforløbet

    Patientnære ydelser I ambu-latoriet

    Inden indlæg-

    gelse

    Ved ind-læg-gelse

    Under indlæg-

    gelse

    Ved ud-skri-velse

    Efter udskri-velse/ i hjem-met

    Andet I alt Antal syge-hus-

    apote-ker

    Administration af medicin

    23 23232323 1

    Dispensering 2 39 4 45454545 6

    Medicinafstemning 3 2 1 6666 4

    Medicinanamnese 8 13 12 15 48484848 8

    Medicingennemgang 1 1111 1

    Notat i forbindelse med udskrivelse

    Ordinationsgennem-gang

    4 1 3 28 1 37373737 4

    Patientsamtale 5 3 5 26 1 40404040 6

    TPI 1 1 2222 2

    Udlevering af medicin f.eks. i doseringsæsker

    1 19 4 24242424 3

    Udlevering af vederlagsfri medicin

    2 3 5555 3

    Undervisning af patient

    Andet 2 4 5 11111111 4

    I alt 22222222 24242424 25252525 158158158158 10101010 3333 242242242242

    Antal sygehusapote-ker

    4 6 7 6 4 2

    Tabel 8. Antal patientnære ydelser udført at farmakonomer i 2019 fordelt over patientforløb

    Tabel 6 og 8 tegner et tydeligt billedet af, at medicingennemgang og notat i forbindelse med udskrivelse er far-maceutforbeholdte ydelser. Ligeledes er ordinationsgennemgang, dispensering, administration af medicin og udlevering af medicin farmakonomforbeholdte ydelser. Derimod deles farmakonomerne og farmaceuterne om at optage medicinanamneser og have patientsamtaler. Det er dog usikkert om tabellerne givet et helt reelt bil-lede af ydelsen patientsamtale, da nogle sygehusapoteker har defineret at patientsamtale eksplicit indgår i ek-sempelvis i ydelsen medicinanamnese, og andre anskuer det som to separate ydelser. I 2013 havde alle sygehusapoteker en eller flere farmaceuter til at udføre klinisk farmaci på patientniveau. Det er mere eller mindre det samme billede, der tegner sig for 2019, dog har Sydvestjysk Sygehusapotek pt. ikke farma-ceuter til at udføre patientnære ydelser. For farmakonomernes vedkommende udførte farmakonomer i 2013, der var ansat på Sydvestjysk Sygehusapotek, Esbjerg, Sygehusapoteket Region Nordjylland og Sygehus Sønderjyl-land, Apoteket, ikke klinisk farmaci på patientniveau, hvilket svarede til 70 % af sygehusapotekerne. I 2019 har alle sygehusapoteker farmakonomer til at udføre patientnære ydelser. I 2013 blev der udført klinisk farmaci på patientniveau i Akutmodtagelser på 14 lokaliteter og på Ortopædkirurgi-ske afdelinger på 7 lokaliteter. Det var disse to specialer, som hyppigst havde samarbejde med klinisk farmaci.

  • 16 KLINISK FARMACI ANNO 2019

    Antal lokaAntal lokaAntal lokaAntal lokalilililitttteteteteter af er af er af er af etetetet speciale, hvor speciale, hvor speciale, hvor speciale, hvor klinisk farmaciklinisk farmaciklinisk farmaciklinisk farmaci ud-ud-ud-ud-fører patientnære ydelserfører patientnære ydelserfører patientnære ydelserfører patientnære ydelser

    Speciale Farmakonom Farmaceut

    Akutmodtagelse 17 15

    Kardiologisk 8 2

    Medicinsk 9 5

    Ortopædkirurgisk 16 6

    Psykiatrisk 3 14 Tabel 9. Antal lokaliteter/ hospitaler af et speciale, hvor farmakonomer

    og/ eller farmaceuter ansat i klinisk farmaci udfører patientnære ydelser

    I 2019 er de fem specialer, der hyppigst modtager patientnære ydelser udført af klinisk farmaci; Akutmodtagel-ser, Kardiologiske, Medicinske, Ortopædkirurgiske og Psykiatriske specialer (Tabel 9). Der er sket stigninger af lokaliteter for både Akutmodtagelserne og Ortopædkirurgiske afdelinger fra 2013 til 2019. Samtidig har Psyki-atrien haft stor interesse i at modtage patientnære ydelser. I dag udfører alle sygehusapotekerne patientnære ydelser på en eller flere af Akutmodtagelserne på de hospita-ler, som sygehusapotekerne servicerer.

    Klinisk farmaci som konsulent i rationel farmakoterapi – sikring af korrekt lægemiddelvalg

    og anvendelse Som ved opgørelsen i 2013 ses det, at klinisk farmaci på afdelingsniveau fortsat er etableret og udbredt til alle sygehusapoteker. En af årsagerne til dette er, at de traditionelle opgaver i klinisk farmaci er klassificeret og grup-peret inden for klinisk farmaci på afdelingsniveau. Hovedopgaven inden for denne kategori er medicinservice. Lederne af klinisk farmaci understreger i interviews, at medicinservice fortsat er klinisk farmacis kerneopgave og fundament, da klinisk farmacis øvrige arbejdsopgaver primært er udsprunget af medicinservice. Dette er bl.a. et resultat af det strukturerede arbejde med implementering af rekommandationer via styret sortiment i afdelin-gerne samt medicinservices synlighed. Der findes mange varianter af medicinservice rundt på landet sygehusapoteker, da ydelsen er tilpasset behovet og fokus hos den enkelte region, det enkelte hospital og den enkelte afdeling. Men overordnet set er medicin-service en ydelse, hvor sygehusapoteket i tæt samarbejde med den enkelte hospitalsafdeling varetager optimal lagerstyring af afdelingens lægemidler under hensyntagen til det aktuelle forbrug og rekommandationer samt kvalitetssikring af lægemiddelhåndteringen. Medicinservice er drevet af klinisk farmaci via et samarbejde mellem klinisk farmaceut og farmakonom. I tekstboks 1 er der listet de arbejderopgaver, som bliver løst af medicinservice på alle landet sygehusapoteker.

    OPGAVER SOM MEDICINSERVICE LØSER LANDET OVER

    • Vedligeholdelse af afdelingernes standardsortiment

    • Overvågning af afdelingernes medicinforbrug

    • Besvarelse af lægemiddelrelaterede spørgsmål fra kliniske personale

    • Undervisning af det kliniske personale

    • Bestilling og lagerstyring af medicin

    Tekstboks 1. Fælles arbejdsopgaver som alle klinisk farmaci enheder varetager i 2019

    Ud over de listede opgaver varetager og bidrager klinisk farmaci også hyppigt med vedligeholdelse af protokol-ler, instrukser mv. for klinikken, support af elektroniske journaler og andre IT-systemer til klinikken. Som i 2013 tilkendegiver de fleste klinisk farmaci enheder på sygehusapotekerne, at de bidrager aktivt til hospitalernes kvali-tetsarbejde og patientsikkerhedsarbejde. Arbejdsopgaverne varierer dog fra sted til sted.

  • 17 KLINISK FARMACI ANNO 2019

    Lederne af klinisk farmaci fremhæver, at en af de mest markante forandringer der er sket i klinisk farmaci fra 2013 til 2019 er, at klinisk farmacis arbejdsopgaver er gået fra meget logistik præget opgaver i medicinservice til flere patientnære opgaver og ydelser, der som oftest udføres i klinikken. Det er bl.a. sket ved, at arbejdsopgaverne fra medicinservice fylder mindre både volume- og tidsmæssigt, grun-det at opgaverne nu bliver løst mere rationelt. F.eks. er logistikdelen blevet effektiviseret, og hyppigheden af medicinskabseftersyn blevet reduceret. Der tales om, at klinisk farmaci er gået fra skrivebordsfarmaci til ”bed-side” farmaci. Der er hos lederne i klinisk farmaci bred enighed om, at det er farmakonomerne arbejdsopgaver, der har gen-nemgået den største forandring i perioden. Store dele af farmakonomernes arbejdstid er nu anvendt på patient-nære ydelser, såsom dispensering og administration af patienternes medicin samt optagelse af medicinanam-nese fremfor medicinservice.

    ””””

    ”Vi har flyttet fokus fra medicinrummet til patientens medicin.”

    I 2013 udførte klinisk farmaci på alle landets sygehusapoteker arbejdsopgaver på ledelsesniveau. Dette gør sig også gældende i 2019. Lederne af klinisk farmaci understreger, at klinisk farmaci er blevet dybere involveret i løsning af opgaver på ledelsesniveau. Der er bl.a. kommet en større bevågenhed på rationel lægemiddeløko-nomi, grundet en presset økonomi i sundhedsvæsnet, samt at Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS) er blevet erstattet af Medicinrådet, hvilket har afledt flere opgaver. Flere farmaceuter er også begyndt at betjene sekretariaterne for de regionale lægemiddelkomitéer. Opgaveløsningen på ledelsesniveau er varierende, da opgaverne kan være regionalt bestemt samt være af-hængig af hvilket hospital den enkelte klinisk farmaci enhed er tilknyttet. På de større hospitaler indgår klinisk farmaci i følgende opgaveløsning:

    • Bidrage til Lægemiddelkomitéarbejdet samt i nogle tilfælde at indgå i Lægemiddelkomitéen

    • Indgå og bidrage til Medicinrådets fagudvalg

    • Understøtter implementering af Medicinrådets behandlingsvejledninger

    ””””

    ”Farmaceuternes opgaver på ledelsesniveau og indenfor lægemiddeløkonomi er blevet mere udtalt. De er

    derved blevet mere datadrevne og specialiseret.”

    Mange af arbejdsopgaverne fra afdelingsniveauet og ledelsesniveauet er smeltet sammen og bliver nu løst som perler på en snor, hvor medicindata og rationel farmakoterapi er nogle af nøgleordene. Arbejdsopgaverne spæn-der bredt, og kan f.eks. være at følge og håndtere lægemidlets vej fra det indgår i en behandlingsvejledning med de overordnede beslutninger på hospitalsniveau, implementering, monitorering, opfølgning, lagerstyring og un-dervisning af klinisk personale og patienter. Der er stort politisk og administrativt fokus på rationel farmakote-rapi, hvilket kalder på farmaceutiske administrative kompetencer til klinisk farmaci. Andre mærkbare forandringer, som lederne af klinisk farmaci fremhæver er, at enhederne for klinisk farmaci på sygehusapotekerne er blevet større, da der er sket en stigning i antal medarbejdere. Farmaceuter er gået fra projektbaseret arbejde til driftsarbejde med løbende udvikling. Enkelte kliniske farmaceuter er blevet ansat på direktionsniveau, hvor de bl.a. har til opgave at løse kvalitetsarbejde eller laver overordnede indsatser for hospi-talet eller regionen.

  • 18 KLINISK FARMACI ANNO 2019

    Jobglidning

    Fordelingen af opgaverne mellem farmakonomer og farmaceuter varierer fra sygehusapotek til sygehusapotek. Det bunder bl.a. i traditioner og forskellige strategier på de enkelte sygehusapoteker og hospitaler, efterspørgs-len fra klinikken, personalemangel i klinikken f.eks. mangel på sygeplejersker, økonomi og selve arbejdsflowet der er forbundet med arbejdsopgaverne (bliver opgaverne udført i forlængelse af hinanden eller eksempelvis over flere dage). Det kom tydeligt frem i interviewene med lederne af klinisk farmaci, at der i de seneste år er sket en jobglidning, hvor nogle af farmaceuternes arbejdsopgaver er overgået til farmakonomerne, hvor de er kompetenceudviklet til at varetage nye opgaver. Dette har frigivet tid hos farmaceuterne, da de bl.a. bruger min-dre tid på kvalitetssikring og supportering af farmakonomernes arbejde i medicinservice. Dette er også i tråd med, at der fortsat vil være fokus på udvikling og effektivisering af medicinservice-konceptet, så der skabes rum for varetagelse af andre arbejdsopgaver i klinisk farmaci, dog med stor respekt for, at medicinservice fortsat er klinisk farmacis kerneydelse. Nogle dele af de patientnære ydelser og opgaver fra medicinservice vil ude i klinik-ken smelte sammen og blive udført i en og samme arbejdsgang. En anden gennemgående tendens er, at farmakonomerne er begyndt at varetage nogle af sygeplejerskernes ar-bejdsopgaver, og farmaceuterne supplerer lægernes arbejdsopgaver. Dette som et resultat af ressourcemangel og prioritering af at udnytte de enkelte faggruppers faglighed bedst muligt. Lederne af klinisk farmaci er alle enige om, at det er sygehusapotekernes relationer til klinikken, som er altafgø-rende for, hvilke specialer og afdelinger, der indgår kontrakt med klinisk farmaci vedrørende patientnære ydel-ser. Spektret af specialer er bredt, udover akutmodtagelsen, psykiatrien og ortopædkirurgisk afd. ses der ikke en klar tendens i, hvilke specialer der modtager patientnære ydelser udført af klinisk farmaci. Det styrker teorien om, at det er relationerne samt hospitalerne samt afdelingernes individuelle behov og viden om hvad sygehus-apotekerne kan bidrage med, som er styrende for, hvilke ydelser der vælges og specialer, der modtager klinisk farmaci. Der er også bred enighed om, at nye ydelser og tiltag i klinikken ofte starter som projekter, der bliver skabt og drevet af farmaceuter. Når ydelserne overgår til drift bliver de overdraget og varetaget af farmakonomer og far-maceuter alt afhængig af kompetencebehov og -niveau.

    En følgevirkning af at området med patientnære ydelser er vokset er, at klinisk farmaci i endnu højere er blevet en mere integreret del af medarbejderne i klinikken. Der er også sket jobglidning mellem nogle af de forskellige faggrupper som f.eks. sygeplejersker og læger. I forlængelse heraf vil det fremadrettet også være naturligt, hvis der begynder at komme andre professioner ind i klinisk farmaci, da det i endnu højere grad bliver en tværgående funktion, som skal række langt ud i klinikken. Derudover vil der også i endnu højere grad end i dag blive set på at beskæftige andre faggrupper i klinisk farmaci, så farmakonomer eksempelvis ikke længere vil have ansvaret for at sætte medicin på plads i medicinrummene. Seks ud af de otte sygehusapoteker har på nuværende tidspunkt tilknyttet flere professioner i klinisk farmaci end farmakonomer og farmaceuter. Det drejer sig om portører, serviceassistenter, hospitals- og apoteksmedhjæl-pere. Disse faggrupper varetager bl.a. nogle af de mere logistisk prægede opgaver fra medicinservice, hvilket kan være udbringning af medicin, påpladssætning af medicin i medicinrummene og bestilling og håndtering af væ-sker (væskeservice). Derudover bliver der også ansat andre akademikere end farmaceuter. De varetager bl.a. administrative opgaver, dokumentation, driver udviklingsprocesser og rekrutteringsarbejde, som der i disse år bliver større krav til.

  • 19 KLINISK FARMACI ANNO 2019

    KONKLUSION I forhold til både 2008 og 2013 er antallet af farmaceuter og farmakonomer i klinisk farmaci på de danske syge-husapoteker steget betydeligt. Der ses en samlet stigning på 29,9 % i antallet af kliniske farmaceuter og farmako-nomer fra 2013 til 2019. Lederne af klinisk farmaci havde umiddelbart forventet at stigningen i antal medarbej-dere var større end hvad der reelt ses, dog er de enige om, at især effektiviseringen og rationaliseringen af medi-cinservice har skabt rum for, at det har været muligt at tage nye arbejdsopgaver ind i klinisk farmaci uden umid-delbart at skulle ansætte flere. Alle otte sygehusapoteker er fortsat involveret i klinisk farmaci på alle 3 niveauer, og medicinservice og de hertil knyttede arbejdsopgaver er fortsat klinisk farmacis kerneydelse. Der er på national plan kommet et øget fokus på lægemiddeløkomoni, hvorved klinisk farmaci er blevet dybere involveret arbejdet med rationel farmakoterapi. Fra 2013 til 2019 er der sket mere end en fordobling af patientnære ydelser (klinisk farmaci på patientniveau) udført af både farmakonomer og farmaceuter i klinisk farmaci, hvilket stemmer overens med både hypotesen og forventningen hertil. Det er det område indenfor klinisk farmaci, som har gennemgået den mest markante foran-dring, og som er vokset mest de seneste år. Lederne af klinisk farmaci bekræfter også, at de har oplevet en mærkbar stigning af patientnære ydelser, hvilket har afledt krav om, at alle medarbejdere i klinisk farmaci, skal kunne varetage en eller flere patientnære ydelser i klinikken. Dette er en markant forandring i forhold til under-søgelsen i 2013. Dog er der fortsat stor diversitet i både arten og udførelsen af opgaver i klinisk farmaci rundt i landet. Der ses også tendenser i, hvilke patientnære ydelser kliniske farmaceuter og farmakonomer udfører. De mest udbredte patientnære ydelser, der varetages af farmaceuter er; medicingennemgang og optagelse af medicin-anamnese. Farmakonomernes hyppigste patientnære ydelser er; optagelse af medicinanamnese, dispensering af patientens medicin samt ordinationsgennemgang. Det er altså kun ydelsen optagelse af medicinanamneser og patientsamtale, som varetages af begge professioner. I takt med at sygehusapotekerne varetager flere patientnære ydelser, stiger efterspørgslen på nye kompetencer hos de ansatte i klinisk farmaci. Der bliver i høj grad kaldt på fleksibilitet at kunne være generalist på sygdomme og specialist på lægemidler, at kunne jonglere med flere bolde på én gang samt have empatiske og gode kom-munikative egenskaber. Denne ændring af krav til medarbejderne er noget, der fylder meget i hverdagen i klinisk farmaci.

    PATIENTEN

    I FOKUS

  • 20 KLINISK FARMACI ANNO 2019

    PERSPEKTIVERING

    Udvikling inden for klinisk farmaci kalder på nye kompetencer

    I takt med at arbejdsopgaverne inden for klinisk farmaci har ændret sig fra mere logistik prægede opgaver til de mere individuelle og patientnære ydelser, bliver der kaldt på nye kompetencer samt stillet nye krav til medarbej-dere i klinisk farmaci. I tekstboks 2 har lederne af klinisk farmaci fremhævet nogle af de nye kompetencer, som nu bliver efterspurgt hos medarbejdere i klinisk farmaci, udover de allerede stærke faglige kompetencer. Der efterspørges på en blan-ding af nye faglige kompetencer og ønskede personlige kompetencer.

    NYE FAGLIGE KOMPETECER

    Patientkontakt

    Patientkommunikation

    Tværfagligt samarbejde

    Have tæt dialog med klinikken

    Trives med større fagligt ansvar

    God til skriftlig og mundtlig kommunikation

    Begå sig i en omskiftelig verden

    Håndtere liv og død situationer

    ØNSKEDE PERSONLIGE KOMPETENCER

    Fleksibel

    Serviceminded

    Omstillingsparat

    Nysgerrig

    Initiativrig

    Udadvendt

    Kunne undervise

    Skabe relationer

    Etiske kompetencer

    Tekstboks 2. Oversigt over de hyppigst efterspurgte kompetencer hos farmakonomer og farmaceuter i klinisk farmaci i 2019.

    Klinisk farmaci har udviklet sig til, at farmaceuter og farmakonomer skal kunne favne mere og bredere, end hvad de hid til har været van til.

    ””””

    ”Vi ved og forventer at fagligheden hos farmaceuterne og farmakonomerne er i top, men nu har vi også

    brug for de ”bløde” kompetencer forhold til vores opgaveløsning.”

    Nye tendenser – hvor er klinisk farmaci på vej hen?

    I rapporten ”Klinisk farmaci anno 2013” havde sygehusapotekerne en forventning om, at de opgaver der ville præge fremtiden ville omfatte yderligere udvikling og implementering af eksisterende opgaver inden for især medicingennemgange og medicinservice. Dette var også i tråd med den udvikling, der var set fra 2008 til 2013. Sygehusapotekerne forventer denne gang, at det vil være mere markante forandringer, der vil tegne den nær-meste fremtid. Den politiske intention om, at skabe Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen kommer til at sætte de helt overordnede rammer for klinisk farmacis kommende arbejdsopgaver.

    TENDENSER

  • 21 KLINISK FARMACI ANNO 2019

    Det forventes, at der vil komme yderlig fokus på ydelser i forbindelse med sektorovergange samt at det sam-menhængende patientforløb og øget behandling af patienten i eget hjem vil sætte dagsordenen for den kom-mende fremtid. Behandling i eget hjem var et af de områder, der blev set i krystalkuglen i rapporten ”klinisk far-maci anno 2013”. Alle otte sygehusapoteker er enige om, at de største nye arbejdsopgaver og forandringer, der venter klinisk far-maci i den nærmeste fremtid, handler om sektorovergange og udflytning af behandlinger til patientens eget hjem. Behandling af patienten i eget hjem vil betyde, at de sundhedsprofessionelle og behandlingen, herunder lægemidlerne, kommer til patienten, og at patienten vil blive en mere aktiv medspiller ift. sin egen behandling. Denne udvikling kan komme til at påvirke hele organiseringen af den kliniske farmacis opgaver og forankring. I fremtiden vil det vigtigste behandlingssted være i patientens eget hjem, og patienten vil samtidig blive mere styrende i forhold til eget behandlingsforløb. Dette bevirker bl.a. at flere ydelser udført af klinisk farmaci vil fo-regå i patientens hjem. Hovedfokus bliver således, at få patienterne så sikkert igennem hele deres behandlings-forløb som muligt. Disse ændringer stiller nye krav til personalet i klinisk farmaci, og der vil i særdeleshed blive kaldt på kompetencer som fleksibilitet og omstillingsparathed. Sygehusapotekerne er allerede i dag involveret i behandling af f.eks. dialyse og TPN-patienter i eget hjem, og de erfaringer der er opnået her, kan måske med fordel bringes i spil indenfor andre terapeutiske områder. Nedenstående er liste nogle af de arbejdsopgaver, som lederne af klinisk farmaci forventer komme til at præge og tegne klinisk farmaci i fremtiden (tekstboks 3).

    KOMMENDE ARBEJDSOPGAVER I KLINISK FARMACI

    • Følge patienten hele vejen gennem sit behandlingsforløb

    • Være den gennemgående funktion og bindeleddet på patientens lægemiddelbehandling

    • Have endnu større fokus på det patientnære, hvilket bl.a. vil betyde større direkte kontakt med patienterne, når de ikke er indlagt på hospitalerne, hvor klinisk farmaci bl.a. kan bidrage

    med udskrivelse, opfølgning og rådgivning

    • Have den motiverende samtale med patienten samt større inddragelse af de pårørende.

    • Tilbyde udskrivelsespakker, hvor patienten bl.a. bliver klargjort til udskrivelse på hospitalet samt med opfølgende samtaler og gennemgang f.eks. 14 dage efter udskrivelse for at sikre

    bedst mulig behandling

    • Blive en del af de udegående funktioner, som går på tværs af alle hospitalsafdelingerne samt i følgehjem teams, som rækker ud i primærsektoren, eller Velkommen hjem teams, som henter

    patient hjem

    • Blive inddraget i polyfarmaci klinikker

    • Vil i endnu højere grad blive en rådgivende funktion ikke blot for sundhedsprofessionelle men i særdeleshed også for patienterne og pårørende

    • Få en endnu større rolle i forhold til forebyggelse

    Tekstboks 3. Eksempler på arbejdsopgaver, der forventes at komme i klinisk farmaci indenfor den nærmeste fremtid.

    Et andet område, som har og fortsat vil have stort fokus, er vederlagsfri udlevering af medicin. Der er lige nu økonomisk bevågenhed på området samt et stort ønske om at reducere spild af medicin. Lederne af klinisk far-maci er sikre på, at vederlagsfri udlevering af medicin bliver en arbejdsopgave, der kommer til at fylde meget mere i klinisk farmaci, da området fremadrettet skal være meget mere styret. Klinisk farmaci kan i fremtiden komme til at stå for alt vederlagsfri udlevering af medicin, dokumentation, kommunikation med og undervisning af patienter samt bidrage til reduceret spild af medicin. I fremtiden vil patienterne selv komme til at bestemme hvor og hvordan udleveringen af deres vederlagsfri medicin skal foregå. Dette som et led i at gøre området mere patientnært, inddragende og fleksibelt. De fleste regioner er så små ved at få taget hul på denne store arbejds-opgave og ændring, dog bliver opgaven grebet meget forskelligt an. Nedenstående er liste nogle af de arbejdsforhold, som lederne af klinisk farmaci forventer at komme til at præge og tegne klinisk farmaci i fremtiden (tekstboks 4).

  • 22 KLINISK FARMACI ANNO 2019

    ÆNDREDE ARBEJDSFORHOLD I KLINISK FARMACI

    • Arbejdsfunktionen får større betydning frem for ansættelsesstedet, hvilke kan betyde større rotation af arbejdsopgaver

    • Hospitalerne vil ikke længere være den primære arbejdsplads, da arbejdet i fremtiden vil fo-regå væk fra hospitalsmatriklerne

    • Tænke integration af primærapotek og sygehusapotek, og der i den forbindelse vil opstå nye arbejdsfunktioner

    • Stillinger med delt ansættelse i kommune, på hospital og hos praktiserende læge

    • Klinisk farmaci er til rådighed døgnet rundt

    • Kan evt. give problemer med rekruttering, da kommunerne kommer i skarp konkurrence med sygehusapotekerne

    Tekstboks 4. Eksempler på ændrede arbejdsforhold, der forventes at få indflydelse på klinisk farmaci indenfor den nærmeste fremtid.

    Lederne af klinisk farmaci kan ikke udelukke, at personalet i klinisk farmaci vil komme til at arbejde endnu tæt-tere på patienten og derved længere væk fra hospitalsmatriklerne. De er spændte på, hvordan det rent organisa-torisk vil komme til at lande. Samtidig understreger de, at der skal etableres et langt højere samarbejde med far-maceuter og farmakonomer ansat på primærapotek eller i kommunen, da alle skal have det fælles fokus om, at få patienten så godt og sikkert igennem hele behandlingsforløbet som muligt. I forbindelse med at klinisk farmaci vil bidrage til udbygningen af det nære og sammenhængende sundhedsvæ-sen, regner lederne af klinisk farmaci også med at se en opblødning af faggrænser og i højere grad jobglidning. Det vil hovedsageligt være opgaver fra sygeplejersker og læger, som vil overgå til klinisk farmaci. Det forventes, at farmaceuterne vil supplere og varetage flere af lægernes arbejdsopgaver, og at farmakonomerne supplerer og varetager endnu flere af sygeplejerskernes arbejdsopgaver. Her nævner lederne af klinisk farmaci følgende ar-bejdsopgaver: dispensere, administrere og udlevere patientens medicin, ændre doseringstidspunkter, seponere uaktuelt medicin, opblande iv-præparater, og derved udfordre den klassiske GMP, give vaccinationer, udlevere af vederlagsfri medicin, have udskrivelsessamtaler, instruere patienterne i håndtering af medicin/ devices. I kølvandet af den større involvering og integration af farmakonomer og farmaceuter i klinikken, stilles der også nye krav til åbningstider i klinisk farmaci, så de kan matche patientflow og hospitalernes behov. Sygehusapote-kerne har eller er i gang med at imødekomme dette ønske og krav med udvidet åbningstid og weekendvagter.

    Sektorovergang

    I 2013 blev der set i krystalkuglen, at sektorovergangsydelser ville forventes at opnå yderligere fokus, i det der på daværende tidspunkt blev gennemført projekter på området. Hvis disse viste positivt resultat, var forventningen af disse ydelser muligvis kunne implementeres i drift. Klinisk farmacis patientnære ydelser, der bliver udført ”under indlæggelse” i patientforløbet, ligger indenfor in-tervallet fra 57 % til 65,1 % ud af den totale mængde af ydelser i 2019. Dette indikerer, at der stadig er mange muligheder indenfor samt fortsat behov for at have et større fokus på sektorovergange, både i patientforløbet ”inden og ved indlæggelse” samt ”ved og efter udskrivelse”. På nuværende tidspunkt bliver der udført flere pati-entnære ydelser ”ved indlæggelse” end i udskrivelsesfasen. Der er altså plads til forbedring og udvidelse vedrø-rende patientnære ydelser ved overgangene til sektorerne. Lederne af klinisk farmaci er enige om, at det har væ-ret mere besværligt og problematisk at få slået hul på klinisk farmaci opgaver i forbindelse med sektorovergange end forventet. De gode intensioner er der både i klinikken og på sygehusapotekerne, men det er udfordrende at finde finansiering. Man kan formode at en af årsagerne til, at ydelser i disse dele af patientforløbet endnu ikke for alvor er slået igennem er, at hospitalerne ikke oplever et her og nu resultat af ydelserne, hvilket kan være et afgørende argument for at ydelserne fravælges. Det er som hovedregel også hospitalet selv eller hver afdeling, der skal finansiere ydelsen.

  • 23 KLINISK FARMACI ANNO 2019

    Ikke det samme behov for specialisering

    I Klinisk farmaci anno 2008 står der følgende under perspektivering: ”Specialisering indenfor bestemte terapeuti-ske områder er en nødvendighed, for at den kliniske farmaceut kan være kompetent sparringspartner for specia-liserede sygeplejersker og læger”. Det samme gjorde sig gældende i ”Klinisk farmaci anno 2013”. Sådan anskuer klinisk farmaci ikke længere tingene samt det at være sparringspartner til andre sundhedsprofessionelle. Der op-leves en stor respekt omkring de forskellige sundhedsprofessioners faglighed, og der er kommet en større udnyt-telse af farmaceuternes og farmakonomernes lægemiddelfaglige kompetencer. Jobglidning formodes også at være et resultat heraf. Denne udvikling taler i mindre grad for behovet for specialisering af farmaceuterne og farmakonomerne, da efterspørgslen gå i retningen af, at sygehusapotekspersonalet skal have forståelse i det en-kelte speciale, og være generalist på sygdomsområdet men specialist på lægemiddelområdet. Farmaceuterne skal være sparringspartner og rådgivere for hospitalslægerne, hjælpe med medicingennemgang, seponering, opfølgning og forebyggelse hos de praktiserende læger. I kommunerne vil det primære fokus være patienternes compliance og lægemiddelhåndtering og -rådgivning. Der vil dog fortsat være behov for efterud-dannelse af kliniske farmaceuter og farmakonomer.

    Autorisation – får det nogen betydning?

    Det er en forventning, at farmaceuterne på sygehusapotekerne får en autorisation indenfor en overskuelig frem-tid. Ved at farmaceuterne bliver autoriseret vil de bedre kunne arbejde på lige fod med og på samme vilkår som, det øvrige kliniske personale i sundhedsvæsnet. Umiddelbart forventer lederne for klinisk farmaci ikke, at der vil blive tilføjet markante og anderledes arbejdsopgaver til farmaceuterne opgaveportefølje, men i stedet at farma-ceuternes arbejdsgange vil blive mere formaliseret, da de f.eks. ikke længere skal arbejde som lægens medhjæl-pere, men bl.a. får selvstændige adgange til de elektroniske patientjournaler og FMK (Fælles MedicinKort). Dette kan også bevirke, at farmaceuterne får flere rettigheder i de elektroniske systemer. På sigt kan autorisation af farmaceuterne få større konsekvenser for farmaceuternes arbejdsopgaver, da det måske kan blive muligt at få delvisordinationsret. Derudover forventer lederne af klinisk farmaci også, at en autorisation vil få stor betydning for farmaceuternes selvopfattelse, da de vil blive betragtet som en ligeværdig sundhedsprofessionel og samarbejdspartner. Der er også øje for en autorisation af farmakonomerne. Aktuelt afventes resultatet af farmaceuternes arbejde for at opnå autorisationen og effekten af dette.

    Finansiering

    Som i ”Klinisk farmaci anno 2013” rapporten findes der fortsat ikke nogen entydig honoreringsmodel for klinisk farmaci, men flere forskellige honoreringsmodeller rundt omkring på landets sygehusapoteker. Ofte indgår syge-husapoteket kontrakt med hospitalsafdelingen, hvor afdelingen betaler sygehusapoteket for de ønskede ydel-serne. En anden model er, at midlerne kommer til sygehusapoteket fra et regionalt budget. Forudsætningerne for at indgå kontrakter eller aftaler med eksempelvis afdelingerne er blevet sværere, da hele økonomien i hospi-talssektoren er presset. Samtidig er en af udfordringerne ved at være honoreret via afdeling, at det kan være relativt nemt at spare den kliniske farmaci væk, hvis afdelingen skal spare. Dette bevirker, at klinisk farmaci fort-sat er en udsat og sårbar funktion i sygehusvæsnet, når besparelser rammer de enkelte afdelingsbudgetter hårdt.

    Begrænsninger

    Da metoderne og indholdet i spørgeskemaerne for undersøgelserne i 2013 og 2019 ikke har været helt identiske samt at den anvendte terminologi inden for klinisk farmaci har ændret sig, er resultaterne fra 2008, 2013 og 2019 ikke fuldstændig sammenlignelige. Der er også en risiko for, at respondenterne af spørgeskemaerne og in-formanterne i interviewene har forstået spørgsmålene forskelligt. Dette kan bidrage til en variation i besvarel-serne og resultaterne.

  • REGIONERNES

    LÆGEMIDDELORGANISATION

    AMGROS I/S

    DAMPFÆRGEVEJ 27-29

    2100 KØBENHAVN Ø

    TLF: 8871 3000

    WWW.AMGROS.DK

    AMGROS 2019

    Foto: Anne-Li Engström

    Design: BGRAPHIC

    Tryk: PrinfoHHK.dk

    Kontakt: [email protected]