34
Klasseanalyse Marxismens metode i anvendelse på Danmark 2010 Af Kasper Bjering Jensen, medlem af SF’s Landsledelse For SFU’s sommerlejr 27. juli 2010

Klasseanalyse Marxismens metode i anvendelse på Danmark 2010

  • Upload
    said

  • View
    24

  • Download
    0

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Klasseanalyse Marxismens metode i anvendelse på Danmark 2010. Af Kasper Bjering Jensen, medlem af SF’s Landsledelse For SFU’s sommerlejr 27. juli 2010. Overblik over oplægget. Hvad er marxisme Begreber og teorier Eksempler på klassetilhørsforhold Generiske eksempler - PowerPoint PPT Presentation

Citation preview

Page 1: Klasseanalyse Marxismens metode i anvendelse på Danmark 2010

KlasseanalyseMarxismens metode i anvendelse på Danmark 2010

Af Kasper Bjering Jensen, medlem af SF’s LandsledelseFor SFU’s sommerlejr 27. juli 2010

Page 2: Klasseanalyse Marxismens metode i anvendelse på Danmark 2010

Overblik over oplægget

• Hvad er marxisme– Begreber og teorier

• Eksempler på klassetilhørsforhold– Generiske eksempler

• En klasseanalyse af dagens Danmark– Analysemetode og -resultat

Page 3: Klasseanalyse Marxismens metode i anvendelse på Danmark 2010

Hvad er marxisme: Om begrebet

• Marxisme kan være (mindst) tre ting:– Et samfunds-filosofisk standpunkt– En videnskabsteoretisk retning– Et analyseredskab for politisk handling

• Marxisme bør ikke være:– Læren om hvad Karl Marx m.fl. skrev og mente– En samling af indiskutable analyser, sætninger, mv.

Page 4: Klasseanalyse Marxismens metode i anvendelse på Danmark 2010

Hvad er marxisme: Filosofisk grundlag

• En filosofisk set en materialistisk anskuelse– Modsat synspunkt af idealisme.– Verden findes uafhængigt af os – også samfundet.– Menneskets ideer formes af omgivelserne.

• Tilfører dynamik via dialektikken– Historien drives frem af iboende modsætninger– Menneskets ideer kan forme omgivelserne.

Page 5: Klasseanalyse Marxismens metode i anvendelse på Danmark 2010

Hvad er marxisme: Samfundsanalyse

• Samfund konstitueres af økonomisk basis– Udspændes af de aktuelle produktiv kræfter– Karakteriseres af de gældende produktivforhold– Modsætningen mellem disse skaber udviklingen.

• På basis rejser sig en ideologisk overbygning– Politiske ideer, kultur, institutioner, religion, mv.– Skabes indenfor rammerne af basis.

Page 6: Klasseanalyse Marxismens metode i anvendelse på Danmark 2010

Hvad er marxisme: Historieanalyse

• Jæger-samler stenalder: Urkommunisme• Bondestenalder: Produktionsforhold opstår• Antikke samfund

– Herre-slave-forhold som bærende produktivkræft– Første rigtige adskillelse af ”ånden” og ”hånden”

• Feudal samfund:– Feudalherre-livegen samt et stort netværk af lag.– Magtkampe inden for adelsstanden om magten.

Page 7: Klasseanalyse Marxismens metode i anvendelse på Danmark 2010

Hvad er marxisme: Vareudveksling

• Om Karl Marx’ metode: At finde essensen• Analyserer menneskeproduktet varen

– Brugsværdi der skal udveksles med andre:VA VB F.eks.:

– Varens bytteværdi afgør udvekslingsforholdetx af VA = y af VB F.eks.: 200 lys = 1 klokke

– Dette forhold dækker reelt over forholdet:Arbejdstid for 200 lys = Arbejdstid for 1 klokke

– Som bytteværdi er varen ”størknet arbejde”

Page 8: Klasseanalyse Marxismens metode i anvendelse på Danmark 2010

Hvad er marxisme: Penge

• Bytteværdi for mange varer kan sammenlignesx af VA = y af VB = z af VC = w af VD = …

• Simpel- og almen ækvivalentform:

A

D

C

B

D

C

B

A Vafx

Vafw

Vaf z

Vafy

Vafw

Vaf z

Vafy

Vafx

Page 9: Klasseanalyse Marxismens metode i anvendelse på Danmark 2010

Hvad er marxisme: Kapital

• Den oprindelige vareudveksling forandres:VA VB VA VC VB

• Den mellemliggende vare bliver til pengeV1 P V2

• Pengenes kredsløb bliver med tiden tilP V P

• Dette kredsløb giver kun mening i tilfældetP V P’ hvor P’ = P + M

• Dermed er penge forvandlet til kapital

Page 10: Klasseanalyse Marxismens metode i anvendelse på Danmark 2010

Hvad er marxisme: Arbejdskraft

• Kræver varer som ved forbrug skaber mere værdi, end den selv kræver: Arbedskraft

P Arbejdskraft P’

• Arbejdskraften findes i den frie arbejder og dens pris er dækning af livsfornødenheder– Biologiske behov: Restituering og reproduktion– Kulturelle behov: Aktuelt leveniveau

Page 11: Klasseanalyse Marxismens metode i anvendelse på Danmark 2010

Hvad er marxisme: Kapitalisme

• Den kapitalistiske produktionsproces:

• Merværdien set fra kapitalistens synspunkt:– Investering = Løn + Produktionsmidler– Varens værdi er lig investeringen.– Merværdien fordi varen sælges over dens værdi.

• Set fra arbejderen er merværdien et resultat af den af ham leverede arbejdskraft.

M P P'VftArbejdskra

smidlerProduktionP cesArbejdspro

Page 12: Klasseanalyse Marxismens metode i anvendelse på Danmark 2010

Hvad er marxisme: Udbytning

• Kapitalistens tilegnelse af merværdien kalder vi for udbytning.

• Kapitalisten vil i konkurrence med andre kapitalister søge at maksimere merværdien.

• Den afgørende faktor er arbejdsdagenEkstensivt: a--------b----c eller a--------b------------cIntensivt: a----b------------c eller a------------b----c

Page 13: Klasseanalyse Marxismens metode i anvendelse på Danmark 2010

Hvad er marxisme: Klassekamp

• Kapitalisme skaber to samfundsklasser:– Borgerskabet: Vil forrente sine penge mest muligt– Arbejderklassen: Vil have bedre livsvilkår

• Denne modsætning er uløselig =>Hvor ret møder ret, opstår politik!

• Klassekampen er økonomisk og politisk• Karl Marx forestillede sig løsningen som en

revolution, hvor borgerskabet afskaffedes.

Page 14: Klasseanalyse Marxismens metode i anvendelse på Danmark 2010

Hvad er marxisme: Mellemlagene

• Teknisk udvikling skaber behov for et uddannet mellemlag af teknikere og ledere.

• Mellemlaget deler sig mellem klasserne.

• Småborgerskabet udgør en særlig klasse af produktionsmiddelejere uden ansatte.

• Pjalteproletariatet står udenfor produktionen

Page 15: Klasseanalyse Marxismens metode i anvendelse på Danmark 2010

Klasser og lag i et kapitalistisk samfund

Hovedklasserne:• Borgerskabet

– Finans, industri, jord.• Småborgerskabet

– Jordbrug og håndværk• Arbejderklassen

– Faglært og ufaglært– Offentlig og privat

Vigtige lag:• Mellemlagene

– Øvre: Ledelse– Øvre: Teknisk– Nedre: Administration– Nedre: Service

• Pjalteproletariatet

Page 16: Klasseanalyse Marxismens metode i anvendelse på Danmark 2010

Generisk eksempel:Østjysk Elektronik A/S

Virksomheden ”Østjysk Elektronik A/S”er et tænkt eksempel!

Page 17: Klasseanalyse Marxismens metode i anvendelse på Danmark 2010

Generisk eksempel:Vestjysk Rengøring

Virksomheden ”Vestjysk Rengøring”er et tænkt eksempel!

Page 18: Klasseanalyse Marxismens metode i anvendelse på Danmark 2010

Generisk eksempel:Børnehaven ”Blomsterbedet”

”Børnehaven Blomsterbedet”er et tænkt eksempel!

Page 19: Klasseanalyse Marxismens metode i anvendelse på Danmark 2010

Generisk eksempel:Murermester Lars Petersen

Virksomheden ”Murermester Lars Petersen”er et tænkt eksempel!

Page 20: Klasseanalyse Marxismens metode i anvendelse på Danmark 2010

Generisk eksempel:Progressive Communication ApS

Virksomheden ”Progressive Communication”er et tænkt eksempel!

Page 21: Klasseanalyse Marxismens metode i anvendelse på Danmark 2010

Makroanalyse:

• Begrænses af den statistik vi har til rådighed– Alt statistik er trukket fra Danmarks Statistiks

”Statistikbanken” og er tal fra 2007, 2008 eller 2009.

• Vi ser som udgangspunkt på de 30-54 årige– Denne aldersgruppe er mest repræsentativ for det

faktiske arbejdsmarked.– Noget statistik kan ikke laves aldersopdelt.– Gruppen har 1,9 millioner medlemmer– Heraf er ca. 1,6 millioner på arbejdsmarkedet.

Page 22: Klasseanalyse Marxismens metode i anvendelse på Danmark 2010

Makroanalyse: Brancher

• 1. Landbrug, gartneri og skovbrug• 2. Industri• 3. Energi og vandforsyning• 4. Bygge og anlæg• 5. Handel, hotel og restauration• 6. Transport, post og tele• 7. Finansiering og forretningsservice• 8. Offentlige og personlige tjenester

Page 23: Klasseanalyse Marxismens metode i anvendelse på Danmark 2010

Makroanalyse: Uddannelse

Grundskole

Alm. Gym.

Erhv. Gym

EUD KVU MVU Bach. LVU p.hd. ?

30-54 åriges højest gennemførte uddannelsesniveau

Grundskole

Alm. Gym.

Erhv. Gym

EUD KVU MVU Bach. LVU p.hd. ?

21% 4% 2% 37% 7% 16% 2% 9% 1% 3%

Ufaglært Faglært Teoretisk Akademisk Uoplyst

27% 37% 22% 11% 3%

Sammenskrivning til 4 grupper

Page 24: Klasseanalyse Marxismens metode i anvendelse på Danmark 2010

Makroanalyse: Uddannelse

Handel og kontor 39%Jern og metal 18%Bygge og anlæg 13%Sundhed 10%Levnedsmiddel og husholdning 8%Teknik og industri i øvrigt 3%Jordbrug og fiskeri 3%Service 3%

Detaljeret præsentation af gruppen ”Faglærte”

Page 25: Klasseanalyse Marxismens metode i anvendelse på Danmark 2010

Makroanalyse: Uddannelse

Pædagogisk 47%Sundhed 22%Teknisk 13%Samfundsvidenskabelig 9%Formidling og erhvervssprog 4%Transport mv. 3%

Detaljeret præsentation af gruppen ”MVU”

Page 26: Klasseanalyse Marxismens metode i anvendelse på Danmark 2010

Makroanalyse: UddannelseDetaljeret præsentation af gruppen ”LVU”Samfundsvidenskabelig 35%Humanistisk og teologisk 19%Teknisk 14%Sundhed 12%Naturvidenskabelig 10%Jordbrugsvidenskabelig 3%

Teknisk 25%Sundhed 24%Naturvidenskabelig 20%Humanistisk og teologisk 10%Samfundsvidenskabelig 10%Jordbrugsvidenskabelig 9%

Detaljeret præsentation af gruppen ”Forskerudd.”

Page 27: Klasseanalyse Marxismens metode i anvendelse på Danmark 2010

Makroanalyse: Socioøkonomisk statusSelvstændige 6%Medarbejdende ægtefælle 0%Topledere 3%Lønmodtagere højeste niveau 13%Lønmodtager mellemniveau 19%Lønmodtagere grundniveau 29%Andre lønmodtagere 6%Lønmodtagere u.n.a. 8%Arbejdsløse 1%Midlertidigt uden for arbejdsstyrken 4%Tilbagetrækning fra abejdsstyrken 0%Pensionister 5%Andre uden for arbejdsstyrken 6%

Page 28: Klasseanalyse Marxismens metode i anvendelse på Danmark 2010

Makroanalyse: Socioøkonomisk statusSelvstændige 6%Elite Lønmodtagere 16%Almindelige Lønmodtagere 62%Udenfor arbejdsmarkedet 16%

Ufaglært Faglært Teoretisk Akad. UoplystSelvstændige 26% 42% 19% 11% 2%Elite Lønm. 8% 12% 38% 41% 1%Alm. Lønm. 26% 45% 21% 4% 2%Udenfor arb.mark. 48% 27% 11% 6% 9%

Page 29: Klasseanalyse Marxismens metode i anvendelse på Danmark 2010

Makroanalyse: Branche

Ufagl Fagl Teo. Aka. ? I alt1. Landbrug, gartneri og skovbrug 3% 2% 3% 1% 4% 2%2. Industri 20% 18% 11% 10% 19% 16%3. Energi og vandforsyning 0% 1% 1% 1% 0% 1%4. Bygge og anlæg 7% 10% 3% 1% 7% 7%5. Handel, hotel og restauration 17% 20% 8% 7% 17% 15%6. Transport, post og tele 11% 7% 3% 3% 10% 6%7. Finansiering og forretningsservice 15% 14% 14% 29% 21% 16%8. Offentlige og personlige tjenester 27% 28% 58% 48% 20% 37%9. Uoplyst aktivitet 0% 0% 0% 0% 1% 0%

Danskernes fordeling efter uddannelse på brancher

Page 30: Klasseanalyse Marxismens metode i anvendelse på Danmark 2010

Makroanalyse: Indkomst

Skole Gym EUD KVU MVU LVU

Indkomst i alt 183438 236180 304029 360676 357507 535776

Renteindtægt 3694 3085 5174 7263 5243 8670

Lejeværdi af egen bolig 12118 15084 26548 32583 32570 49604

Løn 92044 173697 210451 258940 265893 391619

Virksomhedsoverskud 8772 11518 21300 41772 12843 59706

Fradrag i alt 26966 38584 60033 84080 65952 99861

Aktieindkomst 1955 4985 5188 7056 6300 12756

Gennemsnitlig indkomst for uddannelses-grupper (alle)

Page 31: Klasseanalyse Marxismens metode i anvendelse på Danmark 2010

Makroanalyse: Indkomst

Selvst. Topled. Lønm. H Lønm. M Lønm. G Lønm. Øv. Løn. U.n.a.

Indkomst i alt 531451 69590145212

2 372993 287017 261845 343564Renteindtægt 20186 4833 3929 2779 2068 1544 4194Lejeværdi 38875 52592 39628 31022 19128 14023 24588Løn 28644 587956 415437 345691 264525 238232 281512Virks.overskud 387373 6664 4600 1558 1090 909 3296Fradrag i alt 173985 100908 74618 64857 51051 41339 58613Aktieindkomst 28021 79400 9269 4925 1879 982 26985

Gennemsnitlig indkomst for socioøkonomiske-grupper (alle)

Page 32: Klasseanalyse Marxismens metode i anvendelse på Danmark 2010

Konklusion på klasseanalyse

• Myte: Arbejderklassen findes ikke længere – danskerne har næsten alle lange uddannelser

• Fakta: ca. 10% er akademikereFakta: ca. 2/3 er uden teoretisk uddannelse.

• De teoretisk uddannede er overrepræsenteret i den offentlige sektor.

• De praktisk uddannede er mest i det private.

Page 33: Klasseanalyse Marxismens metode i anvendelse på Danmark 2010

Konklusion på klasseanalyse

• Klassernes størrelse:– Borgerskabet: Ukendt!– Småborgerskabet: ca. 6%– Øvre mellemlag: ca. 16%– Arbejderklasse og nedre mellemlag: ca. 75%– Pjalteproletariat: <5%

• Borgerskabet udgør formentlig 1-2% som tages fra ”småborgerskab” og ”øvre mellemlag”.

Page 34: Klasseanalyse Marxismens metode i anvendelse på Danmark 2010

Konklusion på klasseanalyse

• Vores politiske projekt må tage udgangspunkt i arbejderklassen og de nedre mellemlag.

• Vores politik må formes i samspil med grundige analyser af disses forestillinger og livssituation

• Vores agitation, organisation, kampagner, profil og lignende må målrettes denne klasse!