Click here to load reader

Klasseanalyse Marxismens metode i anvendelse på Danmark 2010

  • View
    21

  • Download
    0

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Klasseanalyse Marxismens metode i anvendelse på Danmark 2010. Af Kasper Bjering Jensen, medlem af SF’s Landsledelse For SFU’s sommerlejr 27. juli 2010. Overblik over oplægget. Hvad er marxisme Begreber og teorier Eksempler på klassetilhørsforhold Generiske eksempler - PowerPoint PPT Presentation

Text of Klasseanalyse Marxismens metode i anvendelse på Danmark 2010

Dias nummer 1

KlasseanalyseMarxismens metode i anvendelse p Danmark 2010Af Kasper Bjering Jensen, medlem af SFs LandsledelseFor SFUs sommerlejr 27. juli 2010Overblik over oplggetHvad er marxismeBegreber og teorier

Eksempler p klassetilhrsforholdGeneriske eksempler

En klasseanalyse af dagens DanmarkAnalysemetode og -resultatHvad er marxisme: Om begrebetMarxisme kan vre (mindst) tre ting:Et samfunds-filosofisk standpunktEn videnskabsteoretisk retningEt analyseredskab for politisk handling

Marxisme br ikke vre:Lren om hvad Karl Marx m.fl. skrev og menteEn samling af indiskutable analyser, stninger, mv.Hvad er marxisme: Filosofisk grundlagEn filosofisk set en materialistisk anskuelseModsat synspunkt af idealisme.Verden findes uafhngigt af os ogs samfundet.Menneskets ideer formes af omgivelserne.

Tilfrer dynamik via dialektikkenHistorien drives frem af iboende modstningerMenneskets ideer kan forme omgivelserne.Hvad er marxisme: Samfundsanalyse Samfund konstitueres af konomisk basisUdspndes af de aktuelle produktiv krfterKarakteriseres af de gldende produktivforholdModstningen mellem disse skaber udviklingen.

P basis rejser sig en ideologisk overbygningPolitiske ideer, kultur, institutioner, religion, mv.Skabes indenfor rammerne af basis.Hvad er marxisme: Historieanalyse Jger-samler stenalder: UrkommunismeBondestenalder: Produktionsforhold opstrAntikke samfundHerre-slave-forhold som brende produktivkrftFrste rigtige adskillelse af nden og hndenFeudal samfund:Feudalherre-livegen samt et stort netvrk af lag.Magtkampe inden for adelsstanden om magten.Hvad er marxisme: VareudvekslingOm Karl Marx metode: At finde essensenAnalyserer menneskeproduktet varenBrugsvrdi der skal udveksles med andre:VA VB F.eks.: Varens byttevrdi afgr udvekslingsforholdetx af VA = y af VB F.eks.: 200 lys = 1 klokkeDette forhold dkker reelt over forholdet:Arbejdstid for 200 lys = Arbejdstid for 1 klokkeSom byttevrdi er varen strknet arbejdeHvad er marxisme: PengeByttevrdi for mange varer kan sammenlignesx af VA = y af VB = z af VC = w af VD =

Simpel- og almen kvivalentform:

Hvad er marxisme: KapitalDen oprindelige vareudveksling forandres:VA VB VA VC VBDen mellemliggende vare bliver til pengeV1 P V2 Pengenes kredslb bliver med tiden tilP V PDette kredslb giver kun mening i tilfldetP V Phvor P = P + MDermed er penge forvandlet til kapital

Hvad er marxisme: ArbejdskraftKrver varer som ved forbrug skaber mere vrdi, end den selv krver: ArbedskraftP Arbejdskraft P

Arbejdskraften findes i den frie arbejder og dens pris er dkning af livsforndenhederBiologiske behov: Restituering og reproduktionKulturelle behov: Aktuelt leveniveau

Hvad er marxisme: KapitalismeDen kapitalistiske produktionsproces:

Mervrdien set fra kapitalistens synspunkt:Investering = Ln + ProduktionsmidlerVarens vrdi er lig investeringen.Mervrdien fordi varen slges over dens vrdi.Set fra arbejderen er mervrdien et resultat af den af ham leverede arbejdskraft.

Hvad er marxisme: UdbytningKapitalistens tilegnelse af mervrdien kalder vi for udbytning.Kapitalisten vil i konkurrence med andre kapitalister sge at maksimere mervrdien.Den afgrende faktor er arbejdsdagenEkstensivt:a--------b----cellera--------b------------cIntensivt:a----b------------cellera------------b----c

Hvad er marxisme: KlassekampKapitalisme skaber to samfundsklasser:Borgerskabet: Vil forrente sine penge mest muligtArbejderklassen: Vil have bedre livsvilkrDenne modstning er ulselig =>Hvor ret mder ret, opstr politik!Klassekampen er konomisk og politiskKarl Marx forestillede sig lsningen som en revolution, hvor borgerskabet afskaffedes.Hvad er marxisme: MellemlageneTeknisk udvikling skaber behov for et uddannet mellemlag af teknikere og ledere.Mellemlaget deler sig mellem klasserne.

Smborgerskabet udgr en srlig klasse af produktionsmiddelejere uden ansatte.

Pjalteproletariatet str udenfor produktionenKlasser og lag i et kapitalistisk samfundHovedklasserne:BorgerskabetFinans, industri, jord.SmborgerskabetJordbrug og hndvrkArbejderklassenFaglrt og ufaglrtOffentlig og privat

Vigtige lag:Mellemlagenevre: Ledelsevre: TekniskNedre: AdministrationNedre: ServicePjalteproletariatetGenerisk eksempel:stjysk Elektronik A/S

Virksomheden stjysk Elektronik A/Ser et tnkt eksempel!Generisk eksempel:Vestjysk Rengring

Virksomheden Vestjysk Rengringer et tnkt eksempel!Generisk eksempel:Brnehaven Blomsterbedet

Brnehaven Blomsterbedeter et tnkt eksempel!Generisk eksempel:Murermester Lars Petersen

Virksomheden Murermester Lars Petersener et tnkt eksempel!Generisk eksempel:Progressive Communication ApS

Virksomheden Progressive Communicationer et tnkt eksempel!Makroanalyse:Begrnses af den statistik vi har til rdighedAlt statistik er trukket fra Danmarks Statistiks Statistikbanken og er tal fra 2007, 2008 eller 2009.

Vi ser som udgangspunkt p de 30-54 rigeDenne aldersgruppe er mest reprsentativ for det faktiske arbejdsmarked.Noget statistik kan ikke laves aldersopdelt.Gruppen har 1,9 millioner medlemmerHeraf er ca. 1,6 millioner p arbejdsmarkedet.

Makroanalyse: Brancher1. Landbrug, gartneri og skovbrug2. Industri3. Energi og vandforsyning4. Bygge og anlg5. Handel, hotel og restauration6. Transport, post og tele7. Finansiering og forretningsservice8. Offentlige og personlige tjenesterMakroanalyse: UddannelseGrundskoleAlm. Gym.Erhv. GymEUDKVUMVUBach.LVUp.hd.?30-54 riges hjest gennemfrte uddannelsesniveauGrundskoleAlm. Gym.Erhv. GymEUDKVUMVUBach.LVUp.hd.?21%4%2%37%7%16%2%9%1%3%UfaglrtFaglrtTeoretiskAkademiskUoplyst27%37%22%11%3%Sammenskrivning til 4 grupperMakroanalyse: UddannelseHandel og kontor39%Jern og metal18%Bygge og anlg13%Sundhed10%Levnedsmiddel og husholdning8%Teknik og industri i vrigt3%Jordbrug og fiskeri3%Service3%Detaljeret prsentation af gruppen FaglrteMakroanalyse: UddannelsePdagogisk47%Sundhed22%Teknisk13%Samfundsvidenskabelig9%Formidling og erhvervssprog4%Transport mv.3%Detaljeret prsentation af gruppen MVUMakroanalyse: UddannelseDetaljeret prsentation af gruppen LVUSamfundsvidenskabelig35%Humanistisk og teologisk19%Teknisk14%Sundhed12%Naturvidenskabelig10%Jordbrugsvidenskabelig3%Teknisk25%Sundhed24%Naturvidenskabelig20%Humanistisk og teologisk10%Samfundsvidenskabelig10%Jordbrugsvidenskabelig9%Detaljeret prsentation af gruppen Forskerudd.Makroanalyse: Sociokonomisk statusSelvstndige6%Medarbejdende gteflle0%Topledere3%Lnmodtagere hjeste niveau13%Lnmodtager mellemniveau19%Lnmodtagere grundniveau29%Andre lnmodtagere6%Lnmodtagere u.n.a.8%Arbejdslse1%Midlertidigt uden for arbejdsstyrken4%Tilbagetrkning fra abejdsstyrken0%Pensionister5%Andre uden for arbejdsstyrken6%Makroanalyse: Sociokonomisk statusSelvstndige6%Elite Lnmodtagere16%Almindelige Lnmodtagere62%Udenfor arbejdsmarkedet16%UfaglrtFaglrtTeoretisk Akad. UoplystSelvstndige26%42%19%11%2%Elite Lnm. 8%12%38%41%1%Alm. Lnm. 26%45%21%4%2%Udenfor arb.mark.48%27%11%6%9%Makroanalyse: BrancheUfaglFaglTeo.Aka.?I alt1. Landbrug, gartneri og skovbrug3%2%3%1%4%2%2. Industri20%18%11%10%19%16%3. Energi og vandforsyning0%1%1%1%0%1%4. Bygge og anlg7%10%3%1%7%7%5. Handel, hotel og restauration17%20%8%7%17%15%6. Transport, post og tele11%7%3%3%10%6%7. Finansiering og forretningsservice15%14%14%29%21%16%8. Offentlige og personlige tjenester27%28%58%48%20%37%9. Uoplyst aktivitet0%0%0%0%1%0%Danskernes fordeling efter uddannelse p brancherMakroanalyse: IndkomstSkoleGymEUDKVUMVULVUIndkomst i alt183438236180304029360676357507535776Renteindtgt369430855174726352438670Lejevrdi af egen bolig121181508426548325833257049604Ln92044173697210451258940265893391619Virksomhedsoverskud87721151821300417721284359706Fradrag i alt269663858460033840806595299861Aktieindkomst1955498551887056630012756Gennemsnitlig indkomst for uddannelses-grupper (alle)Makroanalyse: IndkomstSelvst.Topled.Lnm. HLnm. MLnm. GLnm. v.Ln. U.n.a.Indkomst i alt531451695901452122372993287017261845343564Renteindtgt20186483339292779206815444194Lejevrdi38875525923962831022191281402324588Ln28644587956415437345691264525238232281512Virks.overskud38737366644600155810909093296Fradrag i alt1739851009087461864857510514133958613Aktieindkomst280217940092694925187998226985Gennemsnitlig indkomst for sociokonomiske-grupper (alle)Konklusion p klasseanalyseMyte: Arbejderklassen findes ikke lngere danskerne har nsten alle lange uddannelserFakta: ca. 10% er akademikereFakta: ca. 2/3 er uden teoretisk uddannelse.

De teoretisk uddannede er overreprsenteret i den offentlige sektor.De praktisk uddannede er mest i det private.Konklusion p klasseanalyseKlassernes strrelse:Borgerskabet: Ukendt!Smborgerskabet: ca. 6%vre mellemlag: ca. 16%Arbejderklasse og nedre mellemlag: ca. 75%Pjalteproletariat: