Kapitel 8: Trusler mod ferske enge -

hvad er tilladt og hvad erforbudt?Ud fra en histemedeiieve navngivnetruslermod engebiev handetsamtsbiologerved et rundsporgebedtom at angive,hviiken af disse trusier, dervar den storste.De resterendetrusherblev derefter phaceretsomnreststorst,tredjestorstosv.Truslernes vigtighed skuihe vurderesud fra forholdenei det pitghdende amt.

RoskiideAmt hardesudenieveret en liste overkonstateredeindgreb i amtetsenge,dervar foretagetfer naturbeskyttelsesioyen tritdte i kraft.

3-beskyttelsen Dette kapitei tagerudgangspunkti listen udarbejdetaf iandetsamterover trusiermodenge,og kapitiet indledesmed en omtale af den storstetrusseiset pit iandsplan;Forhver enkelttrusseler det anfort, hvorvidt det tilgrundiiggendeindgrebertiiladt eller forbudt i henhohdtil naturbeskyttehsesiovens§ 3, se

Indgreb Omfattet af Ikke omfattet afnaturbeskyttelseslovens § 3 naturbeskyttelseslovens § 3

Titgroning +Gedskning og katkning 1

Omtgning og opdyrkningSprejtning 1

Tilptantning +DrningVandindvindingOpfyldning +

Grsningsintensitet +Vatg af grsningsdyr +Gravning af vandhutter +

Tilladt i samme omfang og med samme hyppighed scm fer 1. juti 1992.2 Ferske enge som indtil 1. juli 1992 er blevet regeImssigt omlagt, kan fortsat omIgges med samme

tidsinterval som tidligere.Vedligeholdelse af eksisterende drn tilladt.Reguteret af vandforsyningsloven og krver derfor normalt ikke seIvstndig tilladelse efter

naturbeskyttelseslovens § 3.Opfyldning med sten, jord og affald pa beskyttede enge er ikke tilladt, men deponering af materiale fra

vandlebsrensning nr vandkanten er tilladt.

Tabel 8.1: Overs/gtoverhv/lke /ndgreb de ferskeengeer beskyttet/modefter naturbeskyttelseslovens5 3.

KAPITEL 8: TRUSLER MOD FERSKE ENGE 137

tabei 8.1. En nrmere beskriveiseaf hviike enge,derer beskyttet findes i kap. 9.

Det mit understreges,at det i nogie tiifreide kan vrere svrertat trrekke kiare skiiiehinjermehhemtrusherne,bi.a. fordi flere afdem ofte folges ad,og fordi virkningenaf nogie trusherer forskeiiig, athrengigtaf om de optrtederaheneehiersammen.

Tug ron i ngTiigroning er udensammenhigningdenstorstetrusseimodengene,hvilket angivesaf ii af de fjorten amter.

marginalisering

F/gur 8.1. Ophererdriften pa engene,gror de t/l / rer- ogskovsump.Foto: TomChristensen.

hoj vandstand

ikke stotte tilgrcesning og

sleet

Tiigroning er det veikendteresuhtataf engenesmarginaiiseringi detteitrhundrede,hvor engenefra at vre denvigtigste kiide131 husdyrfoder- og dermediii godning- erbievet overfiodige,hvorefterdriften erophort, se figur 8.1.

Driftsophorkan ogsit skyhdesen stigendevandstand,f.eks. somfoige af at drien forfaider, ehieraflob sander131. Meget hojvandstandpit en engkanbesvieriig- eller umuiiggore griesningog shiet. I de flestetilfreide vih en hrevningaf vandstandenvreet plus for en eng,men detteer altsit ikke altid tiifreidet. Et afamternepitpegerdesuden,at kravet om athegningaf vandiob ivandlobslovenfitr mangeiodsejereiii at opgive grresningenismahleitdahe, somderfor gror ill.

Et andetproblem udspringeraf iandbrugetsstotteordninger,somi nogle tiiftehde betyder,at der ikke kan gives stotte131 atoprethoidegrresningelier sliet af hidtil ugodskedeengeogoverdrev,se boks i kap. 9.

138 KAPITEL 8: TRUSLER MOD FERSKE ENGE

neeringsstatus Omfangetaf en tiigroning er i hoj gradrelateretiii jordbundensneeringsstatus.Pit f.eks. strerktkahkhohdigeller sandetbund,hvor tihgngehighedenaf nitrat eller fosfat kan vrere me-get ringe, er problemetofte mindre. Modsat fremmestihgroning ved nringsberigeisesomf.eks. ved kvrehstoftiiforseisomfoige af huftforureningog ved nedbrydningaf tory eftervandstandssnkning.Tiigroningpit iireringsrigeengebestitr ofte ikraftig vrekstaf ide/den dueurt,stor nceide og tagrer. Seneregrorengeniii i gre/-pil, red-eim.v., se kap.5.

forvildede Sierhiguonsketer den omsiggribendetilgroning med forvildedeplanter prydpiantersomkcempe-bjernekio,siid/g gyidenr/sog forskellige

arteraf asters.Disse arterhorer ikke 131 den naturiige, danskeflora, og der er derfor knyttet langt frerre dyreartertil dem endtil hjemmehorendearter.De neevntearterkiarer sig fortrinhigtherhjemmeog udkonkurrererhurtigt sitvei eng- somhojstaudevegetationen.

md og ud Naturbeskytteisesioventagerhensyniii, at et omritde kanvokse sig md og ud af beskyttelsen- dvs. at den naturiigesuccessionforhober - og derfor ertihgroning en af de trusler,hovenikke beskytterimod.

GodskningBlandt de truslermodengene,der kan karakteriseressomaktive indgreb, er godskningden storst. Kviehstofgodskninggiverden mestdrastiskeeffekt pit dyre- og phantelivet,menogsit tilforsel af kaiium og fosfor har store skadevirkninger- fosfor pitvirker isrer svampefloraen.Det mit understreges,at der i dennesammenhiengikke kan skeinesmehlemnatur- og kunstgodning,da dennegativeeffekt pit flora og faunaaf en given mrengdekvrehstof,fosfor eiler kalium ernogenlundedensamme.

dyrs godning Sammenlignetmed godskningskaderde griessendedyrs efterhadenskaberikke engen.Dette skyldesforst og fremmest,atgodningstilforslenfra de griessendedyr koncentrerespit rehativt fit og smit steder.Pit disse stederkan man faktisk konstatere en effekt somaf godskning- f.eks.vokserder ofte mangeeksempiareraf stor nceide,som er en nreringselskendeart, pitsitdannesteder.Den veesenthigsteforskel pit de griessendedyrstilforsel af nreringsstofferog en direkte godskninger imidlertid,at derved grsning ikke skeren nettotilforsel af nairingsstoffer, men snarereen omfordeling.Tabel 8.2 viser forskehhigegrresningsdyrsgodningsproduktion.

KAPITEL 8: TRUSLER MOD FERSKE ENGE 139

Hvis graissendedyr fodres,skerder en netto-nairingsberigelseaf graisningsarealet.Seerligt ved foderstederneses derkraftigegodskningseffekter,fordi dyreneopholdersig sit megether ogpga.spiidfoderetsnedbrydning.Fodring af graissendedyr borderfor undgits pit engemed vierdifuid vegetation.

samme Den danskenaturbeskyttehsesiovtihlader, at en enggodskesihyppmghed sammeomfangog med sammetidsintervaiier,som denbiev

ved lovens ikrafttraidenden 1. juhi 1992. Det vii sige,at eneng,derbiev godsketitriigt, fortsatmit godskesitrligt, doghojst medsammemrengdegodningsomhidtil. En eng,der senestbiev godsketi 1977 og 1987, mit ikke godskesigen for1997, og hojst med sammemeengdesomsidst. Enge, deraidrig har fitet godning, skah fortsat heniiggeugodskede.

Tabel 8.2.Gedn/ngsprodukt/onen Type af dyr Produktion af Kvaelstof- Fosfor

godning 09 ajle produktion produktionhosforskelligetyper [tons/ar] [kg/ar] [kg/ar]af grcessendehusdyrfodring. Fra Malkeko af tung race 15,6 106,5 13,6Landbrugets Jerseykotit opdrait 3,3 24,4 3,0Informat/onskontor Hest pa 4-500 kg 10,0 55,0 1 2,0

1994Moderfar med tam 0,7 9,8 1,4

Omlaegning og opdyrknungVed omliegning forstitsenhver jordbehandiing,der bryderordoverfiaden,eksempehvispiojning, friesning og harvning,

mens tromiing falder udenfor, se figur 8.2. Omleegningkanforetagessom et éngangsindgrebelier med itrs mehlemrum,f.eks. medhenbhikpit udsitningaf kuhturgrresserog/elier k/ever.Den kan ogsit vaire optakt iii en vedvarendedyrkning afénitrigeafgroder.I alle tiifreide udryddeshovedpartenaf denhidtidige flora og fauna,isair nitr jordbehandlingenkombineresmed anvendeiseaf herbicider.

omkegnmng Omliegningog enhverandenform for jordbearbejdning,herunder tromling, er tiiladt, nitr den ikke foretageshyppigereendmed det tidsinterval,der foriob meiiem de to senestebearbejdninger for den 1. juli 1992.

140 KAPITEL 8: TRUSLER MOD FERSKE ENGE

aftagetopdyrknmng

stopfor

Opdyrkninghargennemde sidste200 itr vreret denstorstetrussei modde ferskeengesomomtait i kapitel 2 og 3. Faidendekornpriserog bortfaldaf drreningstilskudharveeretstrerktmedvirkende131, at opdyrkningenaf engeer aftageti de senereitr; iRoskildeAmts opgoreiseudgjordeopdyrkningsitiedeskun 3%af de konstateredeindgrebi amtetsengefor ikrafttrredenafnaturbeskytteiseslovenden 1. juii 1992.

Med naturbeskyttelseslovenikrafttrredenmit egentiigopdyrkning af ferskeengeformodesat viere standset.

Figur 8.2. Enge, der/kke er omfattetafnaturbeskyttelsesloven,

ma gerneomlcegges

til agerjord.Elbodalen,Vejle Amt,september1994.

nedbrydnmngstmd

Efter ophoretaf MFO-ordningen,se boks i kap. 9, kan dearealer,dervar omfattet herafinden et itr, plojes op og indgit idenahmindeiigeomdrift. Hvis landmandenvrelgeratterat udlaiggeomritdet somengeiler grresmarkkan der ydes stottefradennye SFL-ordningfor srerligt folsommelandbrugsomritder.

SprojtningSprojminger en andentrusseiaf en vis betydning.Det er forstog fremmestkulturenge,der sprojtesmod angrebaf isierfritfluer og stankeiben;desudensprojtesdermoduonskedeplanteartersom skrceppe,stor nceide,tidsei, iyse-s/vog mose-bunke,somhar ringe nreringsvrerdifor de griessendehusdyr.Engesprojtestillige mod ranunkei, burre-snerre,reiiike, kamiiie ogmceikebette.Ved sprojtning af naboareaierkanvinddrift af sprojtemiddeiogsit pitvirke naturengene.

Generehtogesproblemetsomfang med sprojtemidlernesnedbrydningstid,higesomproblemeter storre,jo mindreartsspe

KAPITEL 8: TRUSLER MOD FERSKE ENGE 141

cifikke midierne er. Kulturengesprojtes oftest med bredspektredemidher som f.eks. mechiorprop,et sitkaidt ,,totaiukrudtsmiddel", der er op mod to mitnederom at nedbrydes.Sitdannemidler hevner ikke denvihde flora mangeoverieveisesmuligheder.

Sprojtning af engeer kun tilhadt i det omfang,derbievsprojtet for naturbeskytteisesiovensikrafttraidenden 1. juhi1992.

TulplantningTilphantninger ogsit en trusseiaf en vis betydning.I RoskiideAmt var tihplantningdet naisthyppigstregistreredeindgrebogudgjorde 17,5% af samtiigeindgreb.

De mestaktueiieformer for tihpiantninger aniaigaf vildtremiser, juietrais-og pyntegrontkuiturerog egentiig skovrejsning,se figur 8.3. Aile former for tiiplantning, men isair granpiantning, truer engensiyskraivendedyre- og pianteiiv, og enhverform for tiiplantning pit enge,der er udpegetsom beskyttedekraiver amtetsdispensationfra naturbeskytteisesioven.

DraeningDraining af engekan foretagesmed itbne grofter og medunderjordiskevandgennemtraingeiigephasticrori op tii 1 meters dybde.Abne grofter bortleder stitendevand mesteffektivt,mensunderjordiskeplasticrori hojeregrad drainervandmaittetjord. Beggeformer for drainingpitvirker dog engenssamiedevandforsyningog -maitning,hvorvedfugtighedsyndendepiante- og dyrearterfortraingesiii fordei for arter fra torrerebund.

mltnmng Desudenmedforerdraining ihtning - og dermednedbrydning-

af torven,hyis ophobedeindhoid af nairingsstofferhermedbliver tihgaingeiigtfor planterne.Engenbuyersitiedesudsatfor enpitvirkning nairmestsvarende131 normaigodskning.En sitdannairingsfrigiveisebegunstigerikke mindst de konkurrencestairke,hojtvoksendeurter, derudgor det vigtigste elementitilgroningsprocessen.

omtanke Hvor vandstandenaf forskehiigeitrsagerbuyerpermanenthojerepit en eng,kan det som naivnt besvairliggoreengdriften.Isitdannetilfailde kan drainingmedomtankevaire nodvendigforat oprethoidedriften, se figur 8.4.

vedligeholdelse Hovedpartenaf nutidensengeer eiier har vairet drainet.Nitr

vildtremmserogndletrceer

V/be

142 KAPITEL 8: TRUSLER MOD FERSKE ENGE

Figur 8.3.Energ/skov/ Skane.T/lplantn/ngmedf.

eks. energ/skovpaengekrceverdispensation fra naturbeskyttelsesloven.Foto: Kare Fog.

draineneforfalder, hvihket tager15-40 itr, ophorerdrainingengerne.Ophorethaingerofte sammenmed ophoraf engdrift.Nydrainingeren trusselaf en vis betydning;i RoskildeAmtudgjordeden 4,5% af de registreredeindgreb. Naturbeskyttelsesloventiilader saidvanhigvedhigeholdeiseaf bestitendedrain,mender er en grainsefor, hvor haingeet forfaldentdrain kankahdes,,bestitende".Nydraining, omphaceringaf drain samtaimdringeraf eksisterendedrainsdiameterer ikke tihiadt i beskyttedeenge.I sairhigetiifaihde kan ogsit drainingaf naboarealer,der ikke er omfattetaf naturbeskyttelseshovens§ 3, kraive dispensationherfra,hvis drainingenskonnesat kunne andreiiistandenaf en tiistodendeengvaisenthigt.

Figur 8.4. Deferske

enge kan dog ogsa

b//yefor vade til at

grcesn/ngmed krea

turer er forsvarl/gt.Her han drcen/ng

med omtankeanvendes,hvis man

vilforhindre driftsop

her pd lokaliteten.

KAPITEL 8: TRUSLER MOD FERSKE ENGE 143

Vand indvu nd u ngVandindvindinger den sidsteaf de trusier,somhar en vis betydming.Den har en virkning svarendeiii virknimgen af draining. I storbyomritdersamtomritdermed begrainsededrikkevandsressourcerervandimdvindingsom trusseiisair aktuei. IRoskildeAmt udgjordevamdindvindimg7,5% af de konstateredeindgreb i engeme.

regulermng Trushemfra vandindvimdingved boring i en engeiler densophandreguieresvia vandforsymingslovem.

I udstrakteitdale vil en vamdboringi em vamdlobsnairdyndengpraigetaf oversvommelserskadeitdalens flora og faunamindre enden boring i itdaiens ophand,hvor indvinding viidrainevandforsyningeniii dalsidensvaiid.

OpfyldningOpfyidning er denforsteaf en raikke trusier, dergenereitmitansesfor at vaire af mindrebetydning,mensom dog i RoskiideAmt udgjordehele 17,2% af de registreredeimdgreb.Opfyldming foretagessomregelmed stem, jord eiler affald og kanudoverdirekte at kvaile engvegetationenmedfore en betydelignairingsberigelsemedhvad deraf folger.

oprensnmng Et andeteksempeipit opfyidning, der medforernairingsberigelse, forekommerved grodeskairimgog vandiobsoprensning.Vamdpiamterhar et reiativt iavt torstofindholdog er derfor letnedbrydeiige.Deponeringaf oprensetvandhobsgrodepit engeharderfor em godendevirknimg. Ved grodeskairinger det tiiladtifoige vandlobsiovemat laigge det afskitrnephantemateriahepitde tilstodemdeemgeareaierhen ad vejen, mensstorreopsamlinger af vamdiobsgrodeskal fernes.Vamdlobsreguhativerpitbyder ofte, at aflejrededynd- og samdbamkerog stemskai fjermesfra vandlobet,og det er tiiiadt ifoige vamdlobsiovemat sprededet optagnesedimentoveremgomritdet,idet det kan sidestihiesmed folgerne af det ureguleredevamdiobsitriige oversvommeiseraf de ferskeenge.

Ligeledeshar efteriadeiseaf athostetpiamtemateriaieengodendevirkmimg pit hosiaitemge;i vairstefaid kan dethavevirknimg som amdemopfyldnimg.

forbud Opfyhdmimgaf engemed stem, jord og affaid erforbudt eftermaturbeskytteisesioven.

144 KAPITEL 8: TRUSLER MOD FERSKE ENGE

Overgraesningvmntergrcesnmng Overgraisninger genereitikke nogenstorre trusselmod en

gene.Hvor overgraisningforekommer,kan den imidiertid vaireyderst problematisk,hvis bumdenermegetfugtig, se figur 8.6.I TryggevaildeAdal pit Stevmsbhev em megetfugtig kahkemgmed knoidkair i 1994 graissetaf 2 kreaturerpr. ha. Graisningstrykket var tydehigvis for hojt her, idet det meste af jordbundenbiev biottet, og knohdstrukturenforsvandt.Sjaihdnearter somse//neog orkidéemsump-huiicebeoverhevededog.

Selv en kort periodemed overgraisningkan true engensphamte-og dyreliv, hvis dettefinder stedi vinterhalvitret.Et eksempelpit dette er en kaikemgi Urupdampit Nordostfyn, sombiev overgraisseti vinteren 1993-94.Her gik der kun 1,25kreaturerpr. ha,men da dyrenegik herheie vimterenigemmem,kom engemiii at ligme en plojemark;imgen af engensfemorkidéarterbhomstrededen efterfolgendesommer,og bestanden af den sjaiidnesteorkidé, iangaksettrd c/spore,var reducerettii hojst ét eksemplar.Et amdetproblemved vintergraisnimger,at dyremenormait skal fodres.

heste Graisnimgmedhestekam genereitikke anbefaiespit fugtigbund,da hestevia deresaktive adfaird hurtigt blotter jordem ogtramperen eventuelknohdstrukturi stykker. Pit em kalkengiVasbyMose vest for Kobemhavm,somrummerden eneaf landets sidsteto bestamdeafhahvgraissetrust-skc.ene,formitedeblottre hestepit fem itr medderestritd og atbidmingat odelaiggeca. 200 tuer af artem.

svmn Et amdet "problematisk"dyr pit engeer svim, da disse stort setfjermer al urtevegetatiomog "piojer" jorden op. Graisnimgmedsvin bor begrainsesill arealeruden botaniskvairdi.

Uønskede dyr og planterHerundermedtageskum uomskedepiamter og dyr, der kan iiiyes pit egentligenaturenge.Den ligeledesuonskedeindvandrimg, dersker f.eks.ved driftsophorelhervandstandssainkning, er omtalt underoverskrifterne"tilgroming" og "draining".

argumenter Af flere itrsagermit der tiistraibesen flora og faunaaf naturligtindvandredephante-og dyrearterpit engeme:1 Naturhigt indvandredearterog former tilpassesievestederog

deresovrige orgamismergemnemiaimgeretid, hvorvedsitdanmearterog former udvikheren vis egenart,dergiver hevemuhighederfor merespecialiseredearter fra andreorgamismegrupper.

KAP1TEL 8: TRUSLER MOD FERSKE ENGE 145

2 Artssammensaitmingenaf de naturiigt imdvandredeorgamismer pit en lokaiitet giver opiysningerom stedetsjordbundsog vamdforhold,mikroklima, historie med mere.Dette er afbetydmimgfor forskmimgog undervisnimg.

3 Det kan vaireaf betydmingfor menneskersnaturopievelse,atden natur,der opleves,er indvamdrettii iokaliteten af sigseiv.

4 De ressourcer,dermittte git 131 udsaitming,udsitningog udplantmingaf hjemmehoremdearterpit hokahiteter,hvor deikke selv har imdfumdetsig, er oftest givet bedreud tih forbedringaf artermeslevestederog spredmimgsveje,hvis kvahitet er en forudsaitningfor arternesfortsatteforekomst.

mndforte og At amvendemangeressourcerpit imdforsei af arter, former ogmndsleebte individer 131 iokaiiteter,hvor de ikke selv er spredttil, er sithe

des em ditrhig ide. Indsiaibtearterer iigeledesuomskede,mendet kan vaire svairt at traikkegrainsen.Dette vil biive belystved em raikke botaniskeeksempher:A Naturengeindeholderofte et isiait af graisser,der tiilige

dyrkesherhjemme,f.eks. eng-svingei,aim. rajgrces, engrapgrcesog eng-rottehaie.Det er umuligt at afgore, om dissegamiekulturgraisserogsit harhaft en naturiig piads i landetsflora for dereskuitivering. Deresherkomstvii aitid vairetvivisom.

B Indforte og indslaibtephanteartersomsiangeurt, eng-saivie,eng-kiokke,hest-tidiesog vibecegspredeseller spredtessommetidertil enge,somi deres syd- og osteuropaiiskehjemegneudgornaturlige voksesteder.Dissearterer ikke imdvandrether iii landetved egenhjailp og er derfor uonskedeiengene.Et sairhigt problemudgor f.eks. orkidéerme,hvisbittesmit fro vimdspredesover store afstande.Efterhitmdensomdyrknimgenaf orkidéerbliver merealmindeiigi pianteskolerog haver,grundeten stigendeeftersporgsel,vil frokunnespredesherfraiii bl.a. emgeog etabieresher.

C Frobhamdimgerkaldet ,,biomsteremgbiandimger"buyerstadigmereahmindeligei piamteskoherog supermarkeder.Imdhoidet i disse engblandingerkam bestit af en raikke ikke hjemmehorendearter, og for de,der erhjemmehoremde,erfromateriaietsjaildentaf damsk oprimdeise.Hvadentemimdholdetaf en ,,blomsterengblanding"er udemiandskeiierej, betyderudsitningaf sitdanmebiandingeri beskyttedenaturtyperen aindringaf denoprimdeligefloras artssammensaitningog gempuije.Emgblamdingermeer - forelobig -

primairt beregmetiii udsitningi haver,vejrabattero.lign.

forbud I henhold iii naturbeskyttelseslovenkraivesdispensationfra

146 KAPITEL 8: TRUSLER MOD FERSKE ENGE

Figur 8.5. Gravedeandedammekanudferesmere el/ermindre elegant.Dennekan’ betegnessomen ,,vanillekrans"

udfra udseendet,oger /kkeen cestetiskber/gelseaf dette ellerstypiskeestdanskekulturlandskabvedNyborg.

Miljo- og Emergiministerietfor udsaitmingaf ikke-hjemmehorendedyr. For plantererder ikke fastsaten ligmende dispemsationsordmimg,men naturbeskyttehseslovembemyndigerministeren131 ogsit at fastsaitteen sitdan.Udsitmimg og phantnimgibeskyttedeferske engeer endviderereguheretsom omtahtunder ,,opdyrkmimg"og ,,tilphantmimg".

Rekreativ brugDen rekreativebrug af engemeer primairt kmyttetill jagt- oglystfiskerinteresser.Jagteni sig selv kan maippeopfattessom engemereltrusselmodengemesplante-og dyrehiv. Men omsketomat grave andedamme,fodre vildtet og hignemdekam imidiertidmedfore,at maturtihstandeni den pitgaildemdeemg aimdres.Gravmimgaf hystfiskersoer,de sitkaldte ,,put-and-take"-soeronskesofte foretageti enge,se figur 8.5. Forudemdenaindring afnaturtihstandemem sitdamso i sig seiv vil medfore,vil der ogsitforekommeem del shitagepit grundaf oget fairdsei.

loven siger Naturbeskyttelseshovenforbyderaimdrimg af de beskyttedenaturtyperstilstamd, det vii ogsit sige gravnimg af vamdhuhieriemge. Dispensationkam i sairlige tihfaihde opmits,hvis det kamsamdsymiiggores,at vandhulletvii foroge emgemsmaturimdhohd.Detteervel at mairke ikke tiifaildet medande-og fiskedamme.Opstillimg af skureog skjuh med rekreativeformitl er higeledesforbudt.Vildtfodring er tilladt i sammeomfang,somfamdt stedimdtii maturbeskyttelseshovemsikrafttraidenden 1. juli 1992.

fcerdsel Fairdseltil fods og i korestolsamtophohder tilhadt pit offenthigtejede emge,hvis ikke andeter amgivetved skiltming. Fairdsehpitprivateengeertilladt fra ki. 7 til solmedgamg,hvis engenikke

KAP1TEL 8: TRUSLER MOD FERSKE ENGE 147

F/gur 8.6. Kunfasteder/ Danmarkf/ndessa store ogsammenhcengende

eng-og moseomradersomherfra Tystrup

BavelseseerneogSusaenpa Sjcelland.Naturomradetfungerersom etkerneomradefor vildedyr og planter, og v/aaenkan arternespredesig ud dl mere/soleredeengeogmoser. Foto: OleMall/ng.

er forsvariigt hegnetehierhukket ved skiitning og i ovrigt stoderop iii en offemtiig vej ehieret andetareal,hvortih der er ioviigadgang.Ophoid mit dog ikke finde stedmairmereend 150 meter fra ejerensbeboeises-og driftsbygninger.Hunde skai fores1 snor.

Andre truslerkalkning Kaikning af sureengefor at haive pH har vairet forsogt i Sve

rige. Kalkningenhavdedog ofte sammeeffekt som kvaihstofgodskning,fordi det kvaiistof, som er utiigaingehigt for planter-me under sure forhoid, frigives, nitr pH haives. Kaikming afengeer tiihadt i sammeomfang,somindtil naturbeskytteisesiovensikrafttraidenden 1. juhi 1992.

forurening Forureminger en trussehmod mangeenge.Drainrorstiliobudgjordegamskevist kun 1,2% af indgrebeneved RoskiideAmtsregistrerimg,men kanparadoksaitnok biive af stigendebetydming, hvis engeoverrisiesmed drainvandfor at mindskeforureningenaf vamdiob af soer. For at overrisiimg ikke skal biiveen trusseimodnaturengene,bor den kum finde stedpit kuitur

148 KAPITEL 8: TRUSLER MOD FERSKE ENGE

engeog nyudlagteengareaher.Luftforurening truer isair de nairingsfattigeenge,hvis artssammensaitningforskydespga.nedfald af kvaihstofog i mindre’mitlestok fosfor fra atmosfairen.

isolation Endehigudgor isolation en heht specieltrusselmod engenesdyre- og plantehiv,se figur 8.6. Efterhitndemsom engeneer bievet fairre og mindre, er deresgennemsnitiigeindbyrdesafstandoget.Det er derfor blevet svairerefor de flesteaf engensorganismer at spredesig og udvekshegenermed amdrebestande.Bestandenekan hereftersvaikkesahvorhigt som foige af imdavl,iigesom deresoverievelsestitr og faider medhyppighedenogomfamgetaf matur- og kulturbetingedeomvaihtningerpit denenkeltehokahitet.

LitteraturDjurhuus,J., 1987: Landbrugsmaissig

udmyttelseaf vandiobsnaireareaier.Afgroder og saidskifter- forudsaitningerog konsekvemser.Marginaljorder og mihjointeresser,tekmikerrapport mr. 23. Miljoministeriet, Miljostyrelsen,Kobenhavn.

Hohme,M., 1990: Skitnsomvandlobspieje ud fra storrebiohogisk forstitelsevimder indpas.Grøntmiljo 7: 6-19.

Kristensen,H., Permin, 0., Nielsen,G.C. & Jorgensen,L.N. eds., 1993:Vejledning i phantevairn.LandbrugetsImformatiomskontor.

Miljostyrehsen,1993: Oversigt over godkendtebekaimpeisesmidher.Orienterimg fra Miijostyreisen 9 1: 1-223,Kobenhavn.

Moeshumd,S., 1993: Skal Rust-SkaimeSchoenusferrugineus forsvindefra

dendanskeflora? Urt 17 3: 79-83.Pehrson,I., 1994: Naturbetesmarker.

Jordbruksverket.Jonkoping.Skov- og Naturstyrelsenshovgruppe,

1993:Vejhedningom maturbeskytteisesloven.Miijoministeriet, Skov- ogNaturstyrelsen,Horsholm.

Skov- og Naturstyrelsen,1995: Biohogiskmangfohdighedi Danmark- Statusogstrategi.Mihjo- og Energiministeriet,Skov- og Naturstyrelsen,Kobemhavn.

Svart,H.E. & Lyck, G., 1991:Introduceredeplanter. Forviidedeogadventivearter.KobenhavnsUniversitet, Institut for økologiskBotanik &Miljoministeriet, Skov- og Naturstyreisem,Horshohm.

Thorsen,E., 1994: Miljoveniigejordbrugsforamstaltninger,1-6.Landbonyt5: 10-17.

KAPITEL 8: TRUSLER MOD FERSKE ENGE 149