28
JERES BÆREDYGTIGE GADE 10 FORSLAG TIL GRØNNE LØSNINGER

Jeres bæredygtige gade - 10 forslag til grønne løsninger

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Læs 10 forslag til, hvordan I sammen kan gøre jeres boligforening, gård eller gade grønnere og mere bæredygtig.

Citation preview

Page 1: Jeres bæredygtige gade - 10 forslag til grønne løsninger

JERES BÆREDYGTIGE

GADE10 FORSLAG TIL

GRØNNE LØSNINGER

Page 2: Jeres bæredygtige gade - 10 forslag til grønne løsninger

Udgivet af:Miljøpunkt Amager

Version 2, 2015

Redaktør: Lise Nygaard Christensen

Jemtelandsgade 3, 2. sal, 2300 København [email protected]

www.facebook.com/miljopunkt.amagerTlf. 82 32 58 10

Ønsker du flere kataloger, så henvend dig til Miljøpunkt Amager.

Fotos er taget af Miljøpunkt Amager, hvor intet andet er nævnt.

Page 3: Jeres bæredygtige gade - 10 forslag til grønne løsninger

I dette inspirationskatalog har vi samlet en række forslag til, hvordan I kan være med

til at gøre jeres boligforening, gård og gade grønnere og mere bæredygtige.

Miljøpunkt Amager har samlet eksempler fra København og omegn, på projekter der

har gjort boligforeningen eller gaden til et mere miljøvenligt sted at være. Eksem-

plerne har vi suppleret med forslag til, hvordan I selv kan komme i gang med jeres

egne bæredygtige projekter.

Inspirationskataloget henvender sig især til boligforeninger, men kan også bruges

til inspiration for husejeren, grundejerforeningen og andre der er interesserede i at

gøre deres lokal-område mere bæredygtigt.

I er altid velkommen til at kontakte Miljøpunkt Amager for råd, vejledning og for

mere information om de forslag, I finder her i kataloget.

Har I lavet et spændende projekt i jeres boligforening, gård eller gade, så vil vi også

meget gerne høre om det.

Med venlig hilsen

Miljøpunkt Amager

Page 4: Jeres bæredygtige gade - 10 forslag til grønne løsninger

Når I deler biler, bliver der færre af dems. 12-13

Giv cyklisterne bedre forhold s. 10-11

Grøn have i gaden og på taget s. 6-7

Bytte bytte købmand s. 8-9

Del i fællesskabs. 14-15

Page 5: Jeres bæredygtige gade - 10 forslag til grønne løsninger

Få bygningen til at blomstres. 20-21

Udnyt regnvandets. 18-19

Køb ind sammen og få mere ud af dets. 16-17

Brug solens energis. 22-23

Skab jeres eget grønne netværks. 24-25

Page 6: Jeres bæredygtige gade - 10 forslag til grønne løsninger

6

Drømmer du om at dyrke grøntsager, kryd-

derurter, bær og blomster? Ønsker du dig en

grøn plet uden for døren eller en smukkere og

grønnere gade og gård? Det kan du sagtens

få, selv om du bor i byen, hvis du tager

arbejdshandskerne på og finder en nabo, der

drømmer om det samme som dig.

DYRK URTER PÅ FORTOVET

I Ungarnsgade på Amager har en gruppe

beboere lavet plantekasser på et ubenyttet

gadehjørne. Med vand fra tagene dyrker de

krydderurter, bær og blomster på et sted, der

ellers ikke bliver brugt til noget. Og det er en

succes.

I Hessengade på Amager har beboerne lavet

både fælles og private havekasser i gården.

Det har vist sig, at nye og uventede bekendt-

skaber kan opstå, når fx ældre og børn

hjælper hinanden med de udfordringer, der

opstår, når man dyrker grønt.

Dyrker I i potter og havekasser, er det intet

problem at dyrke mad i byen. At dyrke jeres

egne grøntsager giver jer mulighed for at

spare penge og dyrke økologisk. Og fordi

maden gror lige uden for døren, er I med til

at spare transport og forurening til gavn for

miljøet og vores fælles sundhed.

GØR GADEN GRØN OG HYGGELIG

At dyrke grønt kan handle om meget mere

end at dyrke mad. Potter med blomster på

fortovet, træer i vejkanten, klatreroser op

ad bygningerne, en bænk i skyggen af et

æbletræ er alle tiltag, der kan gøre gaden og

gården mere grøn, tiltrækkende og levende.

Og til et sted, hvor I kan slappe af, møde

hinanden og være fælles.

Lav grønne haver i gaden og på tagetPlantedag i Ungarnsgade. Foto: Kristoffer Marslev.

Page 7: Jeres bæredygtige gade - 10 forslag til grønne løsninger

7

Få gang i det grønneHvorfor vil I dyrke? Skal det være spiseligt, behageligt at se på, eller er det attraktive at møde

andre og være fælles om det grønne? Hvis I vil dyrke grønt, så find ud af, om I vil dyrke grønt til

jer selv hver især, eller om I vil dyrke sammen og dele det, I dyrker.

Find et sted, hvor I gerne lave jeres have, og undersøg, om I må bruge det. Det kan være jeres

egen boligforening, en privat grundejer eller kommunen, I skal spørge. Skal det grønne være

fælles, så find nogle, der vil være med til at holde det ved lige. Find fx inspiration til organisering

og fælles dyrkning her: www.tagtomat.dk.

Byg jeres egen byhaveI skal bruge et godt sted at plante blomster eller at stille dine havekasser. Tænk over hvor der er

sol og skygge i løbet af dagen.

I skal have adgang til vand, I skal have

noget at plante i og noget at plante. Her

sætter kun fantasien og jeres egne evner

grænser. I kan plante blomster eller

dyrke grøntsager i alt fra en murerspand

til et bildæk.

I kan også bygge jeres plantekasser selv.

De kan bygges selvvandende eller helt

simpelt ved at samle dem af en palle

og minimum to pallerammer, som kan

findes brugt eller købes i fx Silvan.

I kan købe de planter, I vil dyrke eller

bytte jer til dem, og I kan forspire

planterne fra frø.

Husk at plante sikkertUanset hvad I vælger at dyrke i, så husk at fore jeres plantekasse med plastik. Så holder træet

i plantekasserne længere, og I undgår, at jorden i jeres plantekasser og det, I dyrker, kommer

i kontakt med forurenet jord eller forurening fra fx gummiet, murerspanden eller bildækket.

Husk at lave huller i plastikken, så regnvandet kan løbe ud.

Havekasser i Hessensgade.

Page 8: Jeres bæredygtige gade - 10 forslag til grønne løsninger

8

Vi skiller os ofte af med ting, der stadig virker

og som måske kan bruges af andre. Hvordan

kan de let gives videre? Byttehjørner, byt-

temarkeder og loppemarkeder er alle gode

måder at genbruge flere ting på og dermed

skabe mindre affald og bruge færre nye res-

sourcer. Det er både godt for pengepungen

og for miljøet. At lave bytte- og loppemar-

keder er også en hyggelig måde at møde

andre mennesker fra jeres gård og gade.

FÅ BYTTEHYLDER I EJENDOMMEN

Boligforeningen Ingolf på Islands Brygge har

fundet en løsning på, hvordan brugte ting

nemt kan finde en ny ejer. Beboerne fra de i

alt 330 lejligheder har adgang til bytterum i

gården, hvor de kan stille deres ting til gen-

brug og selv tage det med, de kan bruge.

De er indrettet med hylder til både tøj, bøger,

køkkengrej, elektronik, møbler, legetøj og

andre brugbare ting, hvor de kan lægge det,

de ikke længere bruger, men som alligevel er

for godt til at smide ud. Så kan tingene finde

nye ejere og undgå at blive til affald.

HOLD BYTTEMARKEDER SAMMEN

En anden mulighed er at arrangere både små

og større byttemarkeder, hvor endnu flere har

mulighed for at aflevere deres brugte ting og

tage nye brugte ting med hjem. Peder Lykke

Skolen holdt i 2014 et byttemarked, hvor der i

løbet af en dag blev byttet 800 kg tøj og ting.

TJEN PÅ GULDET I DINE GEMMER

Hvis I synes, at jeres ting er for værdifulde til at

blive givet væk, kan et loppemarked være en

god idé. I kan fx arrangerere ét hjemme i jeres

egen gård, gade eller ved den lokale skole.

Bytte bytte købmand

Foto: Miljøpunkt Østerbro.

Page 9: Jeres bæredygtige gade - 10 forslag til grønne løsninger

9

Lav et byttehjørne

Aftal med jeres gårdmand, ejendomsfunktionær eller vice-

vært, at I laver et byttehjørne. Det kan være alt fra nogle få

hylder til et helt rum, hvor I, der bor i ejendommen, kan aflevere brugbare ting og tage andres

brugte sager med, som I kan få glæde af.

Vær opmærksomme på at bytte ting, der har

en vis standard og stadig kan bruges. Bytte-

hjørnet skal ikke være en skraldeplads.

Hold orden – så fungerer byttehjørnet bedst.

Det er en fordel at aftale, at der er en eller

flere, der har ansvaret for at holde orden i

byttehjørnet og fjerne gamle ting, så det ser

pænt og ryddeligt ud.

Husk at sørge for tydelig skiltning, så tingene

i byttehjørnet ikke bliver forvekslet med

storskrald.

Hold et bytte- eller loppemarkedStart med at finde flere, der gerne vil være med til at arrangere markedet. Find inspiration til

hvordan det skal afholdes her: www.byttemarked.nu.

I skal have et sted at afholde markedet. Det kan fx være et lokale i din ejendom, ude på gaden,

på en skole eller i den lokale idrætshal. Holder I et byttemarked, er det en god idé at sørge for, at

det er tydeligt, hvor forskellige kategorier af ting skal lægges, så det er nemt at bevare overblik-

ket.

Invitér folk til at deltage på markedet. Lav plakater, flyers og eventuelt en side på Facebook, der

kan være med til at skabe opmærksomhed om jeres marked.

Det er især vigtigt ved byttemarkeder at sørge for, at de ting, der ikke får en ny ejer og derfor

efterlades, til slut bliver kørt til genbrugsstationen eller givet til andre, der kan bruge dem, som

fx en velgørende organisation.

Nemt projekt

Bog-byttehjørne.

Page 10: Jeres bæredygtige gade - 10 forslag til grønne løsninger

10

Der er mange af gode grunde til at cykle. Det

er langt billigere end andre transportformer. I

skal ikke bekymre jer så meget om parkering.

I får motion, og det er ofte hurtigere eller lige

så hurtigt at tage cyklen som andre transport-

former, specielt i centrum. Og så er det godt

for vores fælles miljø.

GIV CYKLERNE PARKERINGSPLADS

I København foregår over en tredjedel af al

transport på cykel. Hjemme i gården eller i

boligforeningen er der flere lette tiltag, I kan

gøre, hvis I ønsker at forbedre forholdene for

jeres cyklister. I kan fx skabe bedre cykelpar-

keringsområder. Det kan være særlige båse,

hvor det er let at låse cyklen fast – også til de

mange børnefamilier, der har en ladcykel.

HOLD CYKLERNE I FIN STAND

Hvis I sørger for , at jeres cykler er i god stand,

bliver det lettere at cykle længere. Hvor rart

kunne det ikke være at have adgang til en

cykelpumpe ude på gaden, når det haster om

morgenen? Eller hvad med et deleværksted

i ejendommen, hvor I selv kunne sætte jeres

cykler i stand?

FÅ FÆLLES CYKLER

Der er gode fordele ved at have delecykler.

Det kunne både være en almindelig cykel til

de dage, hvor ens egen er punkteret, eller til

når der kommer en gæst på besøg. Det kunne

også være en ladcykel, som kunne bruges til

udflugter, storindkøb eller ture til

genbrugsstationen.

Der er mange muligheder for at skabe gode

cykelforhold både i boligforeningen og i

gaden. Gode forhold for cyklister gør, at flere

cykler, og at de cykler længere. Jo flere der

cykler, des færre biler og parkeringspladser

har I brug for, og des mere plads kan I få til

alle de ting, I også gerne vil have i gaden.

Giv cyklisterne bedre forhold

Page 11: Jeres bæredygtige gade - 10 forslag til grønne løsninger

11

Gør det let at parkereNår I skal lave cykelparkering, er det en god idé at være

opmærksom på følgende:

Lav parkeringen sådan, at cyklen kan låses fast.

Giv mulighed for, at cyklen kan parkeres i læ.

Sørg for, at cyklen kan holde det mest belejlige sted.

Overvej, hvordan I kan parkere andre cykeltyper, som fx

ladcykler og elcykler. Københavns Kommune har lavet

en tjekliste til cykelparkering, som kan downloades på

deres hjemmeside: www.kk.dk.

En god cykel virkerHvis I vil forbedre forholdene for cyklister i jeres boligforening eller gård, kan følgende etableres

uden de store udgifter:

En fælles pumpe: enten en god håndpumpe eller trykluft placeret i cykelkælderen eller ved

cykelstativet.

Cykelophæng til reparation af cykler i cykelkælderen, deleværktøj og fælles lappegrej.

Lav en fælles forårsklargøring, og hjælp hinanden med at holde gårdens cykler i god stand, så I

slipper for, at de bliver til cykelvrag.

Få en god cykelkælderMed en god cykelkælder kan I flytte cykler fra gaden og gården:

Sørg for, at cyklisten har god adgang med en rampe og døre, der er lette at åbne med en cykel

i hånden.

Sørg for, at der er cykelstativer, cykelkroge i loftet, gode muligheder for at låse cyklen fast,

afmærkede cykelparkeringsområder og en god belysning.

Det er en god idé at gøre oprydning til en fælles opgave, så alle hjælper med at forhindre

skrammel og cykelvrag.

Gør det klart, hvad der må opbevares i cykelkælderen, så den ikke forvandles til et pulterkam-

mer.

Sørg for, at der er tænkt på plads til både cykler, børnecykler, ladcykler og barnevogne, og at

der oprettes en særlig plads ved stikkontakten til opladning af elcykler.

Ladcykelparkering i Ørestad.

Page 12: Jeres bæredygtige gade - 10 forslag til grønne løsninger

12

De fleste, der bor i København, har ikke brug

for en bil hver dag. En almindelig personbil

holder stille ca. 23 timer i døgnet. Alligevel

er der mange, der ejer en. En privatejet bil

giver fleksibilitet og muligheder. Men den er

desværre også dyr i drift, fylder i gaden og

forurener luften.

DEL EN BIL

Med en delebil slipper I for de sædvanlige

udgifter og pligter ved at have en bil. I stedet

betaler I hver måned en abonnementspris

for at have en køreklar bil til rådighed samt

leje, når I bruger bilen. Jeres benzinforbrug er

inkluderet i lejen.

I kan også helt slippe for benzinen ved at få

stillet en elbil op i gaden.

MELD JER IND SAMMEN

I boligforeningen Bispebjerg Bakke har otte

beboere fået rabat ved at melde sig ind i

delebilsordningen LetsGo samtidig. De kan

frit benytte sig af alle de delebiler, som står

placeret i København, hvoraf to står placeret i

gåafstand fra boligforeningen. Med delebilen

følger en reserveret parkeringsplads, som kun

må bruges til at stille delebiler på. Det gør det

let og gratis at parkere.

FÅ ADGANG TIL FORSKELLIGE BILER

I stedet for hver især at have en bil til at stå og

fylde i gaden kan I spare pladsen og samtidig

få adgang til både minibiler, familiebiler,

kassevogne og elbiler. Den ekstra plads kan

bruges til andre interessante og rekreative

formål som legepladser eller grønne områder.

Når vi deler biler,bliver der færre af dem

Foto: Rune Johansen.

Page 13: Jeres bæredygtige gade - 10 forslag til grønne løsninger

13

Bliv medlem af en delebilsordning

Kontakt en eksisterende delebilsordning.

I København findes der en håndfuld ordninger, herunder LetsGo, Hertz Delebil, Move About,

Grønne Delebiler og Bryggens Delebil.

Forsøg at opnå rabat ved at melde jer ind samtidig.

Der kan være fordele i, at I på boligforenings- eller gadeniveau går sammen om at lave en

koordineret indmeldelse i en delebilsordning.

Miljøpunkt Amager har etableret et samarbejde med LetsGo om opstilling af delebiler på

Amager. LetsGo garanterer, at hvis der kan findes 10 medlemmer i samme opgang eller bolig-

forening, bliver der stillet en delebil i gaden. Samtidig vil der mulighed for at opnå rabatter på

medlemskontingenter og indmeldelsesgebyrer. Miljøpunkt Amager hjælper jer gerne i denne

proces. Læs mere på: www.letsgo.dk.

Hvad skal I være opmærksom på?

Delebiler er ikke en løsning for alle, men hvis bare en håndfuld beboere i en gade skifter fra

privatbil til delebil, vil der blive bedre plads til de beboere, der dagligt kører og har brug for

egen bil.

En delebilparkeringsplads vil være reserveret til delebiler. Der må ikke skelnes mellem de en-

kelte ordninger, hvilket betyder, at biler fra andre deleordninger kan bruge samme

parkeringsplads.

Delebiler kan holde gratis på alle offentlige parkeringspladser i Københavns og Frederiksberg

Kommune.

Page 14: Jeres bæredygtige gade - 10 forslag til grønne løsninger

14

Jer, der bor i lejlighed, deler til daglig opgang,

gård og adresse. Mange boligforeninger deler

også vaskemaskiner og tørretumbler, måske

endda tagterrasse, grill eller festsal. Men

hvorfor stoppe der? Der er mange andre ting

og faciliteter, I med fordel kan dele.

DELECYKLER OG FÆLLESVÆRKSTED

I boligforeningen Husumly på Nørrebro er

beboerne i 15 lejligheder gået sammen om

at købe to andelscykler, som de kan låne, når

deres egen er flad, til reparation, eller hvis de

får en gæst på besøg. Samtidig har de lavet

et fælles værksted i kælderen med tilhørende

værktøj. Værkstedet er en stor succes, som gør

det lettere at lave fælles projekter, som fx at

reparere sandkassen frem for at udskifte den.

Når I deler i stedet for at eje, sparer I både

penge, plads og ressourcer. Hvis boligfor-

eningen allerede deler en ting, er der ikke det

store arbejde i at dele flere ting.

ALT KAN DELES

Hvad kan I så dele? Svaret er, at I kan dele

stort set alt! Nogle ting er selvfølgelig mere

oplagt at dele end andre, som fx ting I kun

skal bruge en gang og derfor ikke skal bruge

hver især i dagligdagen.

Der er boligforeninger i København, der deler

hjemmebiograf, kajakker, sommerhus, biler

og cykler. Men det behøves ikke kun være

ting. Der er også boligforeninger, hvor

beboerne deler deres viden og hjælper

hinanden med det, de hver især er bedst til.

Del i fællesskabVærkstedet i Husumly. Foto: Simon Post.

Page 15: Jeres bæredygtige gade - 10 forslag til grønne løsninger

15

Gode råd, hvis I vil lave en deleordning

Undersøg, hvad der er brug for i jeres boligforening. Vil I gerne have cykler, haveredskaber,

spil eller andet, I alle kan få glæde af? Hvad står der og fylder i jeres kælderrum og skabe, som

måske kunne bruges fælles?

Find ud af, hvem i boligforeningen der har forstand på netop det, I gerne vil dele, så kan de

hjælpe med at holde tingene ved lige. Det kan for eksempel være vedligehold og reparation

af delecykler, havemøbler eller værktøj. Når I deler, har I råd til at købe ting af kvalitet, så de

holder længere.

Aftal, om deletingene skal have et fast sted at bo, hvor de altid skal afleveres tilbage til eller

om tingene skal ligge hos den, der bruger dem lige nu.

Lav en lånemappe, en hjemmeside eller en facebook-gruppe, hvor I kan reservere og se, hvem

der har tingene.

Sørg for at have klare aftaler

Sørg for at aftale, hvad der sker, hvis en ting går i stykker. Er den dækket af jeres fælles

forsikring? Skal den erstattes af låneren?

Det er vigtigt at have klare regler og aftaler.

Det er lettest at starte i det små.

Det kan være med en lånehylde, hvor I kan dele

de bøger, film eller spil, I er trætte af at have

stående.

Det kan være en god cykelpumpe, der bor i

cykelkælderen eller en deleladcykel, hvis nøgler

bor hos viceværten.

Nemt projekt

Få en delecykel.

Page 16: Jeres bæredygtige gade - 10 forslag til grønne løsninger

16

Dagens indkøb kan være en udfordring for

enhver familie at planlægge. Især hvis ønsket

er at sikre sig gode, sunde og miljøvenlige

varer. Det kender vi alle. Det kender din nabo

og din underbo. Og det bør udnyttes.

KØB GRØNT SAMMEN

De fleste kender til ordninger som fx ”Aarsti-

derne”, der leverer økologiske fødevarer lige

til døren.

I København er foreningen ”Københavns

Fødevarefællesskab” skudt op. Det er en

indkøbsforening, der er styret af foreningens

medlemmer og har lokale afdelinger i byen.

Her køber de økologiske og biodynamiske

varer fra hovedstadsområdet, som udleveres

til foreningens medlemmer en dag om ugen.

KØB DE FASTE VARER FÆLLES

Indkøbsforeninger behøver ikke kun at

handle med fødevarer. Det kan også være

tørvarer som for eksempel kaffe, mel, sukker,

toiletpapir, rengøringsmidler osv.

Fordelen ved at være del af en indkøbsfor-

ening er, at større indkøb giver lavere priser.

Det giver også adgang til varer, som det

normalt kan være vanskeligt at finde.

Dette gælder især på fødevareområdet, hvor

supermarkedernes udbud ofte er begrænset

til større fødevarevirksomheders produkter.

Det kan gøre det svært at få adgang til niche-

varer eller varer, der produceres lokalt.

Køb ind sammen og få mere ud af det

Københavns Fødevarefællesskab. Foto: Dennis Brandbyge, aNatura.dk.

Page 17: Jeres bæredygtige gade - 10 forslag til grønne løsninger

17

Kom med i en forening

Der er forskellige måder at komme i gang på. En mulighed er at melde sig ind i en eksisterende

indkøbsforening. Læs fx mere på www.kbhff.dk eller www.aarstiderne.com.

Det er også muligt, at I laver jeres egen lokale indkøbsforening i boligforeningen eller i gaden.

Her vil I så helt selv kunne bestemme, hvad der skal købes, og hvor ambitiøse I er.

Gode råd til selv at lave en forening

Det er en god idé at have et lokale, hvor I kan opbevare og udlevere de varer, I har købt. Her skal

I selvfølgelig være opmærksomme på, om I har kølervarer eller varer med høj værdi. Det stiller

ekstra krav til lokalet.

Det er en fordel at lave en lokal arrangørgruppe, som står for kontakten med producenter,

bestilling af varer og koordinering af vareudlevering.

For at få en velfungerende indkøbsforening er det en god idé at få alle medlemmer til at

del-tage aktivt. Det behøves dog ikke at tage meget tid hver måned. I Københavns Fødevare-

fællesskab lægger medlemmerne ca. tre timer om måneden.

Få styr på økonomien

I en indkøbsforening vil der naturligt være

økonomi indblandet, hvilket altid kan give

anledning til konflikter.

I den sammenhæng kan det være relevant at

lade sig inspirere af andelsboligforeninger, der

ofte håndterer meget store økonomiske spørgs-

mål på ofte frivillig basis.

Miljøpunkt Amager hjælper jer gerne med at

komme i gang.Foto: Aarstiderne, Colombus Leth.

Page 18: Jeres bæredygtige gade - 10 forslag til grønne løsninger

18

De seneste års skybrud viser desværre

tydeligt, at vi fremover kan forvente øgede

regnmængder. Det giver øgede omkostning-

er til sikring af kældre, haver og bygninger

mod skader. Den mest normale løsning er

at aflede regnvandet til kloak og herfra til

vandløb og hav. Det er en praktisk, men også

en stadig mere omkostningsfuld løsning. En

anden mulighed er at bruge regnvandet på

stedet. Dette kaldes også for lokal afledning af

regnvand (LAR).

BRUG REGNVANDET

I virkeligheden kan regnvandet gøre langt

mere nytte i byens rum og i boligen, end

den gør nu. Regnvandet kan fx bruges til

toiletskyl, tøjvask, havevanding og i en grøn

gårdhave.

På Østerbro, i Skt. Kjelds Kvarteret, er der i

foråret blevet lavet en fortovshave på hjørnet

af Ourøgade og Bryggervangen i et tæt

samarbejde mellem beboere og TagTomat.

Her er 30 selvvandende højbede blevet koblet

på nedløbsrøret. Det gør, at de ikke skal

vandes så ofte, og at regnvandet bruges

lokalt. Beboerne har samtidig fået en dejlig

have på den fortovsplads, der før var tom.

GÅ SAMMEN OM PROJEKTER

I gader med mange etagebygninger er LAR-

projekter noget I kan lave fælles i boligfor-

eningen eller hele gaden sammen. Sammen

kan I gå skridtet videre og gøre regnvandet til

en ressource.

I bygninger og de asfalterede vejarealer kan

regnvandet bruges aktivt og være med til

at gøre større områder grønnere – og mere

modstandsdygtige over for regnvejr i

fremtiden. For eksempel kan I arbejde med

grønne tage på ejendommen, samle vand i

regntønder, vandløb i gården eller sænkede

regnbede mellem fortov og vejbane.

Udnyt regnvandet

Foto: TagTomat.dk Fortovshaven har skabt et nyt, grønt og inspirerende mødested for områdets beboere.

Page 19: Jeres bæredygtige gade - 10 forslag til grønne løsninger

19

Giv jer tid til forberedelseFor at komme godt i gang med et større LAR-projekt, er det

vigtigt at være velforberedt. Det gælder både i forhold til

beslutningsproces, planlægning, økonomistyring og

selve anlæggelsen. Bestyrelserne i de enkelte bolig-

foreninger skal derfor tidligt engageres i processen.

Meget af arbejdet handler om at få lokal

opbakning, da LAR-projekter ofte medfører større

ændringer i selve boligen, gården eller på gaden.

Kontakt Miljøpunkt Amager eller Københavns

Kommune tidligt i projektet, hvis I vil lave noget i gaden.

Få kontakt på www.miljopunkt-amager.dk eller www.kk.dk.

Undersøg mulighederne

Inden I for alvor går i gang med et LAR-projekt, skal I have undersøgt de fysiske forhold:

Hvor løber vandet hen?

Kan der nedsives regnvand lokalt?

Hvor meget regnvand skal I håndtere?

For at få svar på disse spørgsmål bør I tale med fagkyndige, der har kendskab til lokalområdet.

Sørg for god vejledningEn fordel ved at bruge regnvandet lokalt er, at det

er med til at aflaste kloaknettet. En overbelastning

af kloaknettet giver risiko for, at kloakvandet stiger

op i gaderne og i værste tilfælde til kældre.

I den sammenhæng er det vigtigt at være opmærk-

som på, at LAR-projekter, der ikke er ordentligt

etableret, eller som ikke holdes ordentligt ved lige,

kan medføre store skader på bygningerne. Derfor

er det vigtigt at få god rådgivning. Har I dette på

plads, vil I kunne få stor glæde af regnvandet.

Regnvandsrende og sænket legeplads til opsamling af regnvand i Malmø.

Regnvandsbed i Malm

ø.

Page 20: Jeres bæredygtige gade - 10 forslag til grønne løsninger

20

En grøn bygning er ikke kun en køn bygning.

De grønne planter på tag eller vægge kan

hjælpe med at isolere bygningen, spare på

energiforbruget og gøre luften renere.

GRØNNE TAGE

Taget på boligen eller cykelskuret i gården

er ofte kedeligt at se på. Ved at få et grønt

tag kan I forvandle en trist og gold tagflade

og gøre den mere interessant og til en del af

byens natur.

Et grønt tag ser ikke kun godt ud. Det er også

både en billig og god løsning, hvis I vil

forlænge jeres tags levetid med op til 10 år.

Et grønt tag kræver ikke den store vedlige-

holdelse, da det yderste lag består af

vegetationsmåtter med blandt andet

stenurter, som passer sig selv. Et grønt tag

isolerer og mindsker behovet for opvarmning

om vinteren og nedkøling om sommeren.

Med et grønt tag kan I også gøre jeres til at

sikre kælderen mod regnvand på afveje. Det

kan på årsbasis optage omkring halvdelen af

det regnvand, som rammer det.

GRØNNE FACADER

Har I en velholdt mur, kan klatreplanter være

en både flot og nyttig tilføjelse til jeres hjem.

De kan hjælpe med at dæmpe støjen fra

gaden, forhindre graffiti, isolere bygningen

og opfange støv fra luften. Vælger I de rette

planter, er den grønne facade let at holde ved

lige.

Få bygningen til at blomstre

Grønt tag ved Peblinge Dosseringen. Foto: Jann Kussisaari.

Page 21: Jeres bæredygtige gade - 10 forslag til grønne løsninger

21

Sådan får I smukke planter på taget

Få en professionel til at undersøge konstruktio-

nen og hældningen på jeres tag. Grønne tage

kan normalt kun etableres på flade tage med en

hældning op til 30-32 grader. Det er også vigtigt

at få undersøgt, om tagkonstruktionen og de

bærende vægge kan bære et grønt tag. Det

vejer typisk mellem 50 - 120 kg pr kvadratmeter.

Et grønt tag består af miljøvenligt materiale, og

er derfor stort set CO2- neutralt, da det kræver

meget lidt energi at producere. Stenurterne på

tagets yderste vegetationsmåtter indeholder

desuden en del vand, som gør taget mere

brandsikkert. Læs mere om grønne tage på

www.bolius.dk.

Gør muren grøn

For at kunne have klatreplanter op ad ydermuren er det vigtigt, at muren er sund og velholdt.

Det er dog kun, hvis muren er i dårlig stand, at beplantning er en dårlig idé.

Undersøg, hvad der gror bedst med den

mængde sol, skygge og læ, som facaden har.

Og overvej, hvor nem planten skal være at

vedligeholde. Spørg fx om råd i et plantecenter.

Sørg for at sætte planten tilstrækkeligt langt ude

fra muren, så det er muligt at komme til at

vedligeholde soklen og muren uden at fælde

planten. Det kan være nødvendigt at lave et

espalier eller lignende op ad muren, som

planterne kan fæstne sig ved. Det er oplagt at

tænke i grønne mure. hvis I alligevel skal have

renoveret facaden. Læs mere om beplantning på

facaden på www. bolius.dk. Beplantede mure er en flot måde at gøre gaden grøn.

Stenurter er både hårdføre og fl otte.

Page 22: Jeres bæredygtige gade - 10 forslag til grønne løsninger

22

Solceller giver grøn energi i stikkontakterne,

er støjfri og kræver et minimum af vedlige-

holdelse. Og med en velovervejet og kreativ

placering kan de tilmed give jeres ejendom et

friskt, æstetisk pust.

VASK TØJ MED SOLENS KRAFT

Andelsforeningen Vejrøgade/Manøgade har

opsat 40 m2 solceller på deres tag. Sol-

cellerne giver strøm til foreningens fælles-

vaskeri, varmecentral og lyset i opgangen.

Det har i løbet af det første år produceret

nok strøm til at dække de ca. 5.000 kWh som

foreningen bruger på fællesarealerne.

At have fået solceller på taget betyder, at

for-eningen fremover forventer at spare

omkring 10.000 kr. på strøm om året.

BLIV JERES EGEN ENERGIKILDE

Står jeres boligforening over for en

omfattende tag- eller en facaderenovation,

er det nærliggende at overveje solceller.

At have solceller på taget er godt for

økonomien og for miljøet. Hvor stor en miljø-

gevinst I kan opnå, afhænger af kapaciteten af

anlægget. Med et anlæg på 30 kW vil I kunne

reducere jeres årlige CO2-udledning med op

mod 15 tons, hvilket svarer til at køre ca.

85-90.000 km i bil.

RENOVERING MED ØJE FOR ENERGI

En anden måde at arbejde med energiforbru-

get er at energieffektivisere ejendommen. Det

kan fx være at efterisolere taget, facader og

gulve eller at skifte ældre ruder ud.

Giv hjemmet god energi

Solceller på andelsforeningen Vejrøgade/Manøgades tag. Foto: Kristian Sylvester-Hvid.

Page 23: Jeres bæredygtige gade - 10 forslag til grønne løsninger

23

Er jeres ejendom egnet til solceller?

I får mest ud af at opsætte et solcelleanlæg, hvis I har et stort, frit tilgængeligt, sydvendt

tagareal. Tagarealet anbefales at være mindst 200 kvadratmeter og uden skorstene eller andre

tagelementer, der kan kaste skygger på solcellerne. Få en ekspert til at vurdere, om jeres tag er

egnet til solceller.

Solceller kan også placeres på husets væg eller som

skyggepaneler over vinduer. Læs mere om solceller

på fx www.energitjenesten.dk.

Hvis jeres ejendom er fredet eller bevaringsværdig,

eller hvis I bor et område med særlig arkitektonisk

egenart, skal I kontakte Kulturstyrelsen for at få

tilladelse til at etablere et solcelleanlæg.

Spar udgifterne til stillads og tagbelægning og

anlæg solceller i forbindelse med en forestående

tagrenovation.

Vær OBS på, at solcelleområdet og priser på solceller ændrer sig løbende. Orienter jer derfor om

den gældende lovgivning for solceller på fx www.energitjenesten.dk.

Kan I have glæde af en energirenovering?

En anden måde at arbejde med energi kan være at energirenovere. Selvom I ikke kommer til at

producere jeres egen strøm, kan der være både en økonomisk besparelse og en miljømæssig

gevinst at hente.

Formålet med energirenovering er at sørge for, at samtlige bygningsdele holder på varmen og

dermed får gode overfladetemperaturer om vinteren. Den varme, radiatoren eller gulvvarmen

har afleveret, skal sætte sig i væg og rude og bliver der. Omkring en tredjedel af vores boligers

energiforbrug til opvarmning forsvinder i dag gennem utætheder i bygningernes klimaskærm.

Ved at tætne ejendommen, kan I spare på varme og energi og få en bedre komfort i

hjemmene. Læs mere om energirenovering på fx www.energitjenesten.dk.

Foto: Kristian Sylvester-Hvid.

Page 24: Jeres bæredygtige gade - 10 forslag til grønne løsninger

24

De forskellige eksempler i dette katalog er

udført af ganske almindelige borgere, der er

gået sammen om fælles interesser.

Det er boligforeninger, der gerne ville have

byttehylder og deleværksteder. Det er naboer,

der er gået sammen i et gårdlaug om at dyrke

tomater. Det er frivillige, der på lokalt plan

køber økologiske varer i fællesskab.

Og der er mange flere eksempler på beboere

i boligforeninger, gader og lokalområder, som

er gået sammen om at gøre deres omgivelser

bedre og mere miljøvenlige.

GADENETVÆRK SKABER LIV

Sammen er det lettere at få vores ønsker til

at ske. Det er også tanken bag Ungarnsgade-

netværket der består af interesserede

beboere fra Ungarnsgade. Sammen har de

taget initiativ til at lave en fortovshave,

afholde loppe- og byttemarked og arbejde

med nye løsninger for affald og trafik.

GÅ SAMMEN I NETVÆRK

Vi i Miljøpunkt Amager oplever, at det er en

stor fordel at arbejde sammen på tværs af

boligforeninger. Det giver mulighed for at

dele erfaringer, blive inspirerede og starte

fælles projekter på gadeplan. Det er et sam-

arbejde, vi gerne vil hjælpe jer på vej med.

Skab jeres eget grønne netværk

Arbejdsdag i Ungarnsgadenetværket.

Page 25: Jeres bæredygtige gade - 10 forslag til grønne løsninger

25

Få en hånd til at gøre gaden grønnere

Miljøpunkt Amager arbejder for en grønnere og mere miljøvenlig bydel. Vi vil gerne hjælpe

Amagers beboere og boligforeninger med det helt nære miljøarbejde. Vi har kontakterne og

ekspertisen og vi kan hjælpe på stort set hvilket som helst miljørelateret område. Det er blot op

til jer, at finde ud af, hvad I gerne vil arbejde med.

I de grønne beboernetværk kan vi sammen arbejde med miljø, bæredygtighed og klima ud fra

jeres ønsker og behov. Vi i Miljøpunkt Amager kan bidrage med viden og idéer, men i sidste

ende skal det være jeres ønske om at gøre en forskel og en indsats i lokalområdet, der skal drive

netværket. Læs mere på www.miljopunkt-amager.dk.

En grøn gade giver naboskab

En gade med et velfungerende netværk er en gade,

det er rart at bo i. Godt naboskab kan begynde på

mange måder, men i sidste ende er fællesskab med

til at gøre vores dagligdag og kvarter bedre.

Snakken over hækken, gårdens børn, der leger på

legepladsen, at hilse på sin nabo, at dyrke haven

sammen med hende på 5. og ungerne fra 3. kan

betyde forskellen på bare at bo et sted eller faktisk

at føle sig hjemme.

Når man føler sig hjemme, får man lyst og overskud

til at engagere sig i sit kvarter, hvilket i sidste ende

gør hele vores by til et bedre sted at leve.

Start et grønt beboernetværk

Kontakt os fra Miljøpunkt Amager på [email protected] hvis I i boligforeningen,

i gården eller i gaden ønsker at gå sammen om projekter i jeres nabolag. Vi vil så i fællesskab

finde ud af at tage kontakt til de relevante beboergrupper i netop jeres lokalområde og finde

ud af, hvilke emner I ønsker at arbejde med.

Page 26: Jeres bæredygtige gade - 10 forslag til grønne løsninger

Et af Amagers netværk gennem flere år, var de frivillige havedyrkere i Prags Have på Prags Boulevard 43. Haven er nu nedlagt, men dens redskaber og planter er givet videre til lokale kræfter. Foto: Majken Hviid.

Page 27: Jeres bæredygtige gade - 10 forslag til grønne løsninger
Page 28: Jeres bæredygtige gade - 10 forslag til grønne løsninger

Når vi deler biler, bliver der færre af dem

få bygNiNgeN til at blomstre

del i fællesskab

UdNyt regNvaNdet

køb iNd sammeN og få mere Ud af det

brUg soleNs eNergi

giv cyklisterNe bedre forhold

skab jeres eget grøNNe Netværk

grøN have i gadeN og på taget

bytte bytte købmaNd

I DETTE INSPIRATIONSKATALOG HAR MILJØPUNKT AMAGER SAMLET

EN RÆKKE FORSLAG TIL, HVORDAN DU, SAMMEN MED DINE NABOER,

KAN VÆRE MED TIL AT GØRE JERES BOLIGFORENING, GÅRD OG GADE

GRØNNERE OG MERE BÆREDYGTIGE.

GØR JERES GADE BÆREDYGTIG