Introduktion til Kinesisk belejrings og krigskunst

http://www.skysite.dk/culturinfo/| Introduktion til Kinesisk belejrings krigskunst 1

Introduktion til Kinesisk belejrings krigskunst

Kina er et land der vælter sig i historie. I tusinder af år har Kina og det Kinesiske folk udviklet en helt fantastisk civilisation rig paa kunst, philosofi, kultur, traditioner, forskning, videnskab og krigskunst. Den Kinesiske historie melder om meget få langvarige fredstider – der var næsten konstant krig mellem krigsherrer, Generaler, konger, kejser, sønner af guderne og mange andre kombinationer - der alle gik efter at komme til at sidde på den berømte dragetrone.

Traditionel Xianggi (Kinesisk skak) viser opstilling af katapulter og kanoner


I Mellemøsten var Assyrierne ( 1170 – 612 f.v.t. ) blandt de første civalisationer til at skabe en systematisk og metodisk strategi til belejring af befæstede byer. Primært betod teknikerne af store stiger og kampvogns ligenede tårne og rambukker. En stor del af disse tekninger bredte sig til hele Mellemøsten og blev blandt andet brugt af de klasiske civilisationer som Grækenland og Rom. På samme tid som Assyrierne var Kina en kaotisk periode med voksende krigførelse mellem de forskellige stater og det svage Zhou kejserdømme, der var blevet begrænset til kun at have en cermoniel betydning, kunne ikke stoppe krigene. Det gav et magt vakum der gav staterne energi til at kaste

sig ud voldsomme kampe om hvem der kunne dominere hinanden. Krigsherrene styrede landet.

Kinas størelse for ca 3.000 år siden

Under perioden “forår og efterår” ( 770 – 476 f.v.t. ) skete der en kæmpe udvikling. Philosofier opstod og krigsførelse skiftede fra at være krigsherre i deres stridsvogne med fodfolk efter sig til at være regulære krige med regulære hære styret af generaler. To samtidlige skripenter, fra Han folket, Jia Kui og Xu Shen nævner en maskine der kunne kaste med sten ( Hui – ordet eksistere dog ikke mere ) i krigen mellem kongen af Zhou og oprørsgreven fra Zheng i 707 f.v.t.


Central kina under “forår og efterår”

Under perioden af “de bekrigene Stater” ( 475 – 221 f.v.t.) hvor en stor del af de mange små stater var blevet undertvunget dominans fra 7 store stater ( Qin, Qi, Chu, Wie, Han, Zhao og Yan ), var Kinesiske belejrings tekning allerede kendt som værene en højt udviklet sopfistikeret krigskunst og spillede en meget vigtig rolle i krigene fremover.

Centrale Kina under “de bekrigene stater”


Meget af det vi ved om belejrings teknologi i perioden af “ de bekrigene stater” kommer fra Mozi bøgerne 14 og 15 om belejringstekniker. Bøgerne er skrevet ca 300 f.v.t og er skrevet på bambus stykker. Desvære er rigtigt meget gået tabt. Det store spørgsmål mange har stillet sig er: Hvor kom disse kundskaber om belejring fra? Mange hælder til den teori at der er sket en form for ”kulturudveksling” fra Assyrierne. Stridsvognen f.eks menes at stamme fra de tidlige Mesopotamiske civiliationer. Muligvis en lignede udveksling af tekninger og know-how fra Assyrian i ”forårs og Efterårs” perioden. Sun Zi‟s ”krigskunst” der menes at være skrevet i 500 tallet f.v.t, nævner flere steder belejringstekninger og belejringsmaskiner. I 300 tallet f.v.t er der i Sun Pin‟s ”Militære metoder” referancer til katapulter som forsvarsartilleri. Fan Li Bingfa nævner også i ”krigskunst” i perioden af ”de bekrigene stater” en maskine der kan kaste en sten på 12 jin ( 2.6 kilo under Han Dynastiet ) ca 200 m.

Fotografi af en section af reliefet fra Ashunasirpal II palaset I Nimrud viser en Assyrisk angrebsvogn med taarn.

Det er meget sandsynligt at teknikerne og ideerne har spredt sig fra Assyriernes land til kina. Men med den tæthed der er på tidspunktet for indførelsen af belejringstekniker i både kina og Assyrian og i lyset af den isolation der var af pre-silkevejen Kina, så er det også meget sandsyndeligt at

der er tale om en parrel udvikling i begge områder.


Lin Chong Lu Gong Che "angrebs vogn”" fra Wubei Zhi

Mange forskellige og interessante beskrivelse af både defensivt og offensivte tekniker er bevaret fra de historiske kilder. Kineserne brugte mange forskellige tekniker, f.eks var det ikke ualmindeligt at den angribene hær byggede dæmlinger for at oversvømme befæstede byer. Selv ”vand-rambukker” blev brugt ved at man simpelt hen ”omdirigerede” floder der kom med en sådan kraft at murer blev væltet. Tekniknerne og metoderne var meget udviklet for deres tid, f.eks saa havde man tidligt udvilket en metode hvor man ved brug af en simple, men effiktiv metode kunne ekko-lokalisere fjendens tunneller ( tunnelbyggeri var også tidligt udviklet i Kina – dermed ogsaa minedriften ). Krig går jo også ud paa at ødelægge fjendens økonomi, - så når man via ekko tekniken havde fundet fjentlig tunneller, så pumpede man, via bambus rør, giftgas ned i tunnelerne – som regel blev alle i minerne dræbt. Man havde også angrebsbåde der blev brugt i de førnævnte oversvømmelser.


Der bliver også nævnt om en meget specielt forsvarsbetode hvor gigantiske silke / stof stykker blev gjort våde og dækket med mudder ( for ildbeskyttelse ). Dette gigantiske stykke stof blev så hængt op foran byporten – og strukket så stramt ud som muligt, saådan at kasteskyts af en vis størrelse ville blive kastet tilbage igen – som en gigantisk trampolin. Ved belejringen af en by brugte man ofte at grave brønde dybere end dem inde en belejerede by – for simplethen at tage vandet fra dem. Der er også eksempler på at bambusrør blev ført, under jorden ind under brøndene i den belejrede by – også kunne det livsvigtige vand stille og roligt ‟stjæles” fra de belejrede byer der jo ofte lå højt for at sikre en bedre beskyttelse. Når bambus rørene var på plads blev enderne antændte med ild – dette sætter gang i en naturlig ”pumpe effekt” – tyngekraften gjorde resten. De tidlige Kinesiske belejringvaåben og tekniker har helt klart en stor del af æren for Qin statens sejr over sine rivaler, en sejr der bragte en ende på perioden af ” de bekrigene stater”. I følge den store historiker Sima Qian‟s Shi Li, skrevet naesten 100 år efter Qin, er det skrevet at Qin Shi Huang ( den første kejser af Kina ) brugte en belejring armbrøst til at dræbe et havmonstre! Der er dog nogle der undre sig over hvorfor der ikke er nogen spor efter belejringsmaskiner i terrakotta hæren der jo er lavet efter kejser Qin‟s befaling. Qin kongen / kejseren brugte ihvertfald belejringmaskiner i stor stil da han gik gang med et gigantisk erobringstogt, hans tropper kom så langt syd som til kysten af nutidens Guandong province. Det var også Qin dynastiet der byggede store dele af ”den kinesiske mur”.

Her kan omfanget af Qin s Shi Huangdi ( den første kejser ) success fornemmes


Underlige nok så bliver det ikke nævnt ret meget om belejringvåben i det efterfølgene Han dynasti. Han dynastiet ( 206 f.v.t – 220 e.v.t ) udvidede yderligt rigets grænser betydelig, og etablerede de første officielle militære udposter langs den nordelige korridor der senere skulle blive kendt som silkeruten. Der findes dog enkelte beskrivelser, bla fra de næste opløste bambus stykker ”Shoufa Shouling Shi San Pian” – en manual for belejringstekniker fra Han dynastiet der nævner et mobilt våben kaldet ”Ji” der havde en rækkevide paa 50bu (75 meter ), og som var placeret på toppen af forsvarsmurer, - en Ji pr 200bu ( 300 meter ) for den version der havde en 5 mands besætning og en pr 50bu for den version der havde en 3 mands besætning. Den lille version blev kaldet for en ”Bei”

Med den forholdsvis korte rækkevide paa 50bu må vi formode at der er tale om små katapulter og ikke tale om en arcubalista, da selv de mindste arcubalista havde meget længer rækkevide. Den lille udgave der hedder ”Bei” ( skål ) referer formodentlig til at den brugte en ‟ske” til at kaste skytset mod fjenden modsat Ji‟en der formodentlig er en blide der slynger skytset mod fjende. Men som sagt sæ er der ikke meget information overleveret fra samtidlige kilder.

I ‟bogen” Huai Nan Zi skrevet af Wu Gang Che ca 120 f.v.t nævner han en ”militær beskyttelse vogn” – en af de få referancer til artillery fra Han perioden. ” antikke soldater var bevæbnede kun med buer og sværd, deres spyd havde ingen modhager og ingen sideøkse. Men soldater i senere tider var udstyret med armerede rambukke til angreb, og skjolde til beskyttelse mod pile, de skød med multi-bolte armbroeste” ( de havde faktisk en simiautomatiske armbrøst der kunne have op til 10 skud i magasinet ) ”de er bygget sådan at en enkelt soldat kunne bære og betjen våbnet”

Han Shu arkiverne nævner også brug af en mobil armbrøst der blev ført rundt på en vogn og som bla. blev brugt som defenstivt våben mod det angribene Shanyu rytteri.

Men tilbage til de manglede beskrivelse af belejringvåben i Han dynastiet – så kan årsagen være at der ikke var så kraftigt behov for belejringvåben i den periode. Kejser Qin havde før udvidet kinas grænser enormt. I Han Dynastiet forgik de fleste krige mod normade og rytterfolk der ikke havde befæstet byer. Dette underbygges også af at der i stedet bliver mere mobil former for krigskunst. Infanteriet og et højt mobilt rytteri bliver udviklet – det var nu de nordlige grænser der skulle beskyttes


Et tog brugt i minedriften under Han dynastiet ( 206 f.v.t – 220 e.v.t )

Med sammenbrudet af Han autoriterne i det andet åhundrede e..v.t kom også krigsherrene tilbage og det bragte mange selvstændige og magtfulde stater. Efter Han dynastiet kommer perioden af ”de 3 kongedømmer af Shu (Han), Wie og Wu”. Det medførte et nyt behov for brug af belejringmaskiner da de bekrigene nu havde store befæstede byer. Fra Sanguo Zhi eller arkivet fra de 3 kongedømmer som det også bliver kaldt, nævner pludseligt rigtig meget om belejringsmaskiner og om deres kommandosystemmer og hvilke generaler de var underlagt. Kampe bryder ud over alt i kejserdømmet lige fra det centrale område til de befæstede militære udposter. Der naevnes nye våben – en angrebsvogn til at vælte fæstningsmure og udviklingen af en semiautomatisk arcuballista er blandt nogen af de udviklinger der opstod i det våben kapløb der opstod. Der er også for første gang nævnt et navn på store katapulter der nu bliver kaldt for ”Pili Che” – Torden Vogne!

Kina under “de 3 kongedoemmer”


Angrebsvogn fra Wujing Zongyao" ca. 1044

Der er en beskrivelse af en typisk by-belejring i perioden hvor Zhuge Liang fra Shu ( Han ) angeb Chen Cang med 40.000 tropper i den tolvte månede i året 228 e.v.t. Zhuge Liang angreb fra alle 4 sider, de brugte mobile stiger bemandet med bueskytter der via deres høje placering kunne sende pileregn ned over de belejrede paa fæstningmurene, og derefter med ekstra stiger og reb forsøgte at komme ned på murene. Forsvaret, der blev ledet af Wie komandoeren Hao Zhao, svarede igen med kraftige opgående pileregn og fik slået angriberne tilbage. Zhuge Liang satte så et nyt angreb ind med mobile angrebsvogne – men de blev knust af store sten fra forsvarenes katapulter. Som modstykke byggede Zhuge Liang‟s styrker store jordvolde for bedre kunne skyde ind i byen. Forsvarene svarede igen med at forhøje deres bymurer tilsvarende. Frustrerede over den manglede udvikling i kampen prøvede Zhuge Liang så at grave tunneler for at underminere bymurene. Tunnelerne blev bygget tæt på hvor man havde hejst jordhøjene for at forsvarene ikke skulle kunne se hvad der foregik. Men forsvarene fandt ud af det da de jævntlig lavede ekko kontrol og de sendte giftgas ind tunnelerne. Efter 20 dages koncenteret og voldsome kampe trak Zhuge Liang sig tilbage. Dette giver et billede af brugen af belejringvåben i perioden med ”de 3 kongedømmer.


Med sejren over Shu (Han) endte det nordlige Wie perioden af ”de 3 kongedømmer” kun for selv at blive besejret af det vestlige Jin der forenede Kina under Jin dynastiet ved eroberingen af Wu i 280 e.v.t. Men på trods af foreningen så var riget svækket af århundres borgerkrig og kom hurtigt under press ude fra – specielt fra nord. Dynastiet forsøgte at holde sammen på riget men uden den helt store succes.

Kina under Jin

Disse lange kampe om magten fra de stridene dynastier i både Nord og Syd skabte nye metoder til krigsførelse, taktik og teknologi. Fremskridt som stigbøjlen gjorde det muligt at have tungt rytteri. De næste århundrer bød på både total kaos og store udviklinger i bl.a katapulter og arcuballistaer Forenede under Sui i år 581 blev Kina stabiliseret efter århundrer med krig. Under Sui skete der nogle store udviklinger i infrastukturen, såsom udgravningen af ”den store kanal” der forbandt det nordlige administrative Kina med det produktive jordbrugs SydKina og opførlsen af ”den kinesiske mur” syd for den ældre mur der var bygget af Qin Dynastiet.

Kina under Sui


På trods af højt udviklede belejring og angrebs tekniker under Sui tiden, og på trods af at mange områder specielt i nord var blevet ført tilbage til Kina og på trods af, at der blev udført enorme byggeprojekter så var dynastiet dømt til undergang. Oprør opstår igen og dette starter endnu engang store ændringer i forholdet mellen dynastierne – efter kun 36 års forening.

Illustration viser en Defensivt Formation for Artillery opstilling fra Tang dynastiet "Shen Ji Zhi Di Tai Bai Ying Jing”

Tang dynastiet i 600 tallet får grænserne tilbage – som de så ud under det tidlige Han Dynasti og dominerede faktisk hele Sydøst Asien og det mægtige rige gik ind i en periode med stabilitet.


Kina under Tang dynastiet

Faktisk var riget forholdsvis roligt indtil An Lushan‟s oprøret i 755 til 763. Fra dette tidspunkt og indtil faldet af Tang dynastiet i starten af 900 tallet skete der et markant skift i militære operationer. Fra at koncentrere sig om forsvar af grænser skiftede fokus nu på de mange fæstninger der var bygget rundt om i riget – fæstninger hvorfra governøre prøvede at svække centralstyrets magt. I denne periode bliver der specielt lavet udviklinger på de store katapulter. Tangs belejring af den oprøreske Huai Xi province i 815 – 817 beviste betydning af gode fæstninge og gode forsvarsvåben da de modstod 5 Tang armer i 3 lange år. Men på trods af dette er der ikke ret meget samtidlig matriale bevaret. Måske på grund af, at armerene var blevet meget mere mobile og mange modangreb forgik paa åbne slagmarker. De ødelæggende borgerkrige forsætter efter faldet af Tang Dynastiet og ind i kaosperioden af ”de 5 dynastier og 10 kongedømmers” periode.


Illustration af et krigsskib, barende katapulter fra "Gujin Tushu Jicheng"

(kejserlig Encyclopedia) 1726.


Ved foreningen af kejserriget igen i året 990 – under et banner, fik Song dynastiet, på trods af et ret voldsomt militært press fra stammer i nord, udviklet mange maritime handelsforbindelser med de tidlige kongedømmer der var under udvikling i sydøstasien. Song perioden stod for en explotion af nye ideer – mest kendt er jo nok udvilkingen af sortkrudtet. Fra 900 tallet til 1100 tallet var der en helt enorm udvikling i krigstekniker. Truslerne fra Jin, Liao, Xia og Mongolerne i nord skabte behovet for denne udvikling. Med økonomien fra den frugtbare maritime handel i SydøstAsien var Kina på forkant med sine fjender. Men i 1100 tallet var dynastiet dog ikke i stand til at holde sine nordlige grænser og måtte flygte til syd for Chang Jiang (Yangtze Floden )

Kina under Song dynastiet


Illustration af Song Dynasty ( 960-1279 ) flodbaade forsvarer Chang Jiang mod Mongolske tropper

Song Dynastiet befæstede sig selv langs floderne og kunne der stoppe de invaderene styrker. Nye teknologier blev ført ud i livet – lige fra kæmpe flodskibe, til landminer, marine raketter med dobbeltsprænghoveder. Under ‟Jurchen‟ belejringen i 1206 – 1207, byggede Song kommandøren for Xiangyang forsvaret, Zhao Zun, 98 ekstra katapulter for at forstærke forsvaret der bestod af 16 katapulter der var opsatte på selve bymuren.


Chen Gui, der sammen med Tang Shou, skrev ”Shoucheng Lu” ( forsvar af byer) var en meget aktiv deltager og var der for et aktivt øjenvidne af den tidliger belejring af De An i 1127 – 1132, han skriver at den største type af katapulter havde en besætning 250 mænd, mens den mindste type havde en besætning paa 40 mænd med 20 træktove. Rækkeviden for disse katapulter blev også nævnt. Af de store katapulter kunne en førsteklasses katapult skyde 270 bu ( i Song dynastiet var 1 bu ca 60 cm ), en anden klasses -260 bu og en trejde klasses - 250 bu, mens de små kunne smide en sten paa 1 kg 50bu. Det var også i den periode at man begynder at smide granater med sortkrudt i hovedet på sine fjender. I næsten 50 år med bitter kampe lykkes det at holde Mongolerne stangen, først da Mongolerne have taget Mellemøsten fik Mongolerne mere held med deres egne belejringstekniker, og det var i slutningen af 1200 tallet.

Kina under det oestlige Song dynastiet


Illustration af Zhanmadao tropper mod Mongolsk let rytteri der forsøger at ødelægge en artilleri formation

I 1268 havde de 2 Song holdte tvillingebyer Fancheng og Xiangyang været under en frustrende 4 år lang belejring. Mongolerne tilkalder 2 persiske eksperter for at finde en løsning på problemmet. Løsningen bliver at bygge de nye ”hængsel holdte katapulter” og med dem havde Mongolerne nu midlerne til endeligt at besejre Song dynastiet. Men inden det kom så langt. forsøgte Song kejseren et redningsforsøg – et forsøg på at komme de belejrede byer til undsætning. En styrke på 100 flodbåde, ledet af generalerne Zhang Shun og Zhang Gui, sejlede spidsrod mellem mongolske katapulter for at forsøge at bringe forsyninger til de uheldige byer. De meget manøvredygtige flodbåde formerede sig i rectangular formationer og var bevæbnede med – ikke overraskende – katapulter, ildspy ( sortkrudtvåben ), armbrøste og bomber. Med røde signallanter og under dække af mørket, lykkes det dem at bryde gennem Mongolernes artilleri. Men det var ikke uden tab – mongolernes nye våben skabte voldsome tab på Song flåden, sænkede både og dræbte mange ombord på de stadig


flydene skibe, inkl de 2 generaler. Selv om det lykkes at få nogle forsyninger frem, var det alt for sent og alt for lidt. Uden noget efftivt skyts var forsvarets artilleri ikke effektivt og efter det stor bombardment i 1273 faldt byerne. Song Dynastiet overlevede kun 6 år mere.

Intruktionen af den hængslede kontravægts katapult fra Persien til de Kinesiske krigsmarker viste sig at være det strå der knækkede kamelens ryg – og i dette tilfælde er kamelens så det uheldige Song Dynasti. På trods af at Song Dynastiet førte hvad angår udviklingen af Sortkrudts våben så kunne de ikke hamle op med Mongolernes nye våben.

Det mongolske Yuan Dynasti

Det Mongolske Yuan Dynasti strammede sit greb om Kina og drev håndværker og videnskabsmænd fra det vestlige af det enorme kejserrige ”af de 5 khanates” til det centrale kina. Sammenholdet mellem Yuan og de 4 andre ”Khanetes” skabte et forum der spredte nye ider og teknologier over hele det Euro-Asiske kontinent. Men – på trods af de store teknologiske fremskridt kollapsede det gigantiske Mongolske rige i midten af 1300 tallet.

I optakten til Mongolernes fald opstod der lokale oprør over hele Riget – de ville udfordre de fremmede hersker om retten til ”mandaten fra himlen til at herske”. Oprørene resulterede i bitter og hårde kampe om kontrollen af de befæstede byer i den centrale del – specielt på ”den store kanal” og Chang Jiang. Det skabte behovet for bedre flåder til indlandsbrug da langt de fleste af slagene stod på floderne ( specielt Chang Jiang ) og de tilhørene søer. En af de helt store udviklinger var udviklingen af direkte angreb på byer – fra flodsiden – af kæmpe flodebåde med mange dæk – altså i flere etager. Bådene var så store at der kunne sænkes broer – eller gangplanker direkte fra de øveste dæk og ud på bymurene. Dette medførte at mange byer rev murene ned og byggede dem op igen – et stykke væk fra floden – sådan at der var en bufferzone mellem floden og byerne.


Illustration af mindre Ming skibe der angriber 3-etages Han angrebs baade, 31 August, 1363

I 1360 – 1363 var der 3 store „slagsbrødere” der kæmpede for kontrollen over Kina imod de faldene Mongoske Yuan dynasti – det var Han, Wu og Ming der var i konfligt. Ved belejringen af Nanchang, lige før det berømte søslag ved Boyang lake, havde Han under ledelse af Chen Youliang, belejret Ming Garnisonen. Kanoner eller andre former for belejrings maskiner har været brugt – det første Han angreb skabte nemlig et hul paa over


30 ”chang” i bymuren og forsvarene havde med nød og næppe, efter meget voldsome kampe, fået bygget en midlertidlig palisade af træ på en jordvold. Han‟erne besluttede så at angribe fra flodsiden. Men Ming‟erne havde skjult en flåde af minde skibe – der meget heldigt for Ming, lå med medvind. Han‟ernes flåde af mægtige angrebsskibe blev smadret. De overlevede sluttede sig bagefter til Ming flåden. Og der med var startskuddet til Ming Dynastiet gået.

Illustration af en Ming skytte med den 5 loebede Xun Lei Chong eller "Rapid Thunder Arquebus" fra Shen Qi Pu "Aadelig Redskabs Manual"

Ming Dynastiet‟s militær var karakteriserede af den gradvise adoptions af kraftfulde sortskrudtvåben såsom, kanoner, håndvåben og raketter. Men ”de gamle‟ metoder blev stadig brugt. Zhu YuanZhang, der var beriget med ”himlens mandat” som den første Ming Kejser fortrak klart at bruge katapulter der var meget vigtige i hans felttog mod han rivaler. I 1388 skulle han have sagt: ”Den gamle type katapulter er meget mere bevendte. Hvis du har 100 af den slags maskiner, og du er klar til at marchere – så kan hver del bæres af kun 4 maend og når du går til din destination så er det bare at sætte dem og begynde at skyde” Det var dog i slutningen af 1300 tallet at sortkrudts våben for alvor bliver en del af den faste bevæbning i Mings militær. Da den store admiral Zheng He sejlede med hans skatteflåde på hans fantastiske eventyre fra 1405 til 1433, var hans skibe bevæbnede med de ny våbensystemmer. Kanoner, raketter og gevaerer. Mange af skibene var gigantiske - op til 122 meter lange og 52 meter brede – de var de største træskibe nogen siden. (Til sammenligning var Columbus‟s skibe 23 meter lange og 5 meter brede.) Faktisk har mange troet at de var en myte – intil man for få år siden fandt et ror paa 42 m2 – Dette var Ming Kejserens Flåde! Og stakkels de pirater hvis vej krydsede denne mægtige flåde. Zhenghe sejlede af sted i 1405 med 317 skibe og 27.870 mænd, ikke kun sømænd men også soldater, diplomater, skrivere, administratore, kunstner, oversætter, våbensmede, doktorer, astrologer, kortografer og meteologer og konkubiner til officerene. Zheng He etablerede baser og handelsstationer og diplomatiske forbindelser hele vejen til Afrikas kyster ( Swahili kysten). Mellemøsten blev også besøgt og efterfølgende var der 8 store stater der betalte skat til Ming kejseren.


Men tilbage til Belejringsteknikerne. Tilvæningen til sortkrudtsvåben revolutionerede belejrings teknikerne og skubbede de store katapulter og arcuballista‟erne ud af traditionel kinesiske krigskunst. Det sidste gang der nævnes brug at mekanisk artillery er fra Ming felttoget mod Annam i syd i 1421, da de Kinesiske Huihui Paos blev brugt side om side med gevære og kanoner. I midten af 1500 tallet da General Oi Jiguang kæmpede mod Marauding Wokou piraterne blev der kun brugt sortkrudts våben. Nye angrebs og forsvars strategier blev lagt for at tilpasse sig den nye krigskunst og

de nye ”droninger af slagmarken”.


Kina under Ming dynastiet

Ming dynastiet var også den periode hvor indflydelsen fra resten af verden bliver ‟forstærket” på trods af Ming kejser nummer 4‟s forbud mod at rejse rundt i verden samt lukningen af grænserne. De europæiske kanoner openede vejen for den europæiske kolonisation og handel. Hvilket resulterede i uforudsete forandringer i traditionelle forhold. Kinas politiske indflydelse på naboerne blev indskrænket kraftigt.

Illustration af Ming Dynasti Tropper I kamp med tidlige skydevåben


Manchu Qing Dynastiet, der afløste Ming dynastiet i 1600 tallet, vendte udviklingen og udvidede Kinas grænser, allerede i de tidlige år af Qing Dynastiet. Men Qing forudså ikke truslen – og da den var for døren ville de ikke anderkende den – trudselen fra det industraliseret vest – og Kinesisk våben teknologi kunne ikke følge med i udviklingen i 1800 og i det tidlige 1900 tallet. Qing artilleri viste sig igen og igen af være for langsome, tunge og upræsise til at kunne måle sig med Vestens sortkrudtsvåben. Det stillede Kina i en meget dårlig prosition og førte til at vestlige lande kunne tage land og politisk samt militært presse Kina. Det endte dog i 1911, efter en række meget alvorlige oprør der primært blev ledet af Dr. Sun Yat Sen fra hans base i det oversøiske Kinesiske samfund i Nanyang. Kejserriget faldt og en republik blev født. På dette tidspunkt var militæret i en sådan dårlig stand at man faktisk ikke havde andet end infanteri – der fandtes simplethen hen ikke nogen tunge enheder. Det førte til at man i vesten troede at Kina‟s hær altid havde været sådan – en samling af fattige bønder der skal forstille proffesionelle soldater og derfor var der ikke nogen der tog Kina‟s historie alvorligt. Men det kom de til senere!.

Kina under Qing Dynastiet ( i begyndelsen i hvertfald )



Illustration af Qing Kyst artillery der beskyder franske Skibe ved Fuzhou


Illustration af Franske skibe der beskyder Qing kyst artilleri ved Fuzhou

I 1000 år dominerede kineserne deres rivaler ved at have overlegen våbenteknologi. Deres udvikling var så succes fuld at kun naturens egen bariere kunne stoppe dem – Bjergene på det Tibetanske Plateau, ørknerne og de uendelige græsstepper i Nordvest og Stillehavet mod Øst. Lige siden de tidlige år af kinesisk civilisation har krig været en integreret del af og et parallel – til selve livet. Mange kampe er kæmpet i bjergpasserne, mange befæstede byer er blevet belejret, mange flåder har sejlet på de store floder. Udviklingen af Kinesiske Belejrings krigskunst er selvfølgelig kun et af mange interessante aspekter i dette udviklingen af dette mægtige rige. Den teknologiske udviklings højdepunkt under Song dynastiet, den Mongolske invasion, Ming og Qing Dynastierne og deres manglede evne til at se sortkrudtets betydning i fremtiden – dette er jo bare en lille del af en vanvittig interessant historie.


Reprint af Yuji Tu, Song Dynasti’s kort overKina, fra 1200 tallet.

Documents

Introduktion til Kinesisk belejrings og krigskunst