1

Introduktion til EU’s adgangsprøve

Udenrigsministeriet, maj 2014

2

Indholdsfortegnelse

1. Indledning p. 3

2. Baggrund. Rationale for adgangsprøverne. EPSOs rolle p.3

3. Præsentation af de forskellige former for adgangsprøve p.4

4. Adgangsprøvens første del – kognitive evner p.7

5. Adgangsprøvens anden del – faglige og personlige kompetencer p. 10

6. Forberedelse til adgangsprøven p. 12

7. Efter adgangsprøven – EU's karrieremuligheder p. 13

Bilag

I. Eksempler på adgangsprøvens kognitive del p. 15

II. Nyttige links p. 22

3

1. Indledning

Den prøveform, EU anvender til udvælgelse af kandidater til fast ansættelse i sine institutioner, er

ikke vel bekendt i Danmark; og danske kandidater har traditionelt vanskeligt ved at bestå prøven.

Formålet med denne introduktion – der er rettet både til centraladministrationen, universiteterne,

interesseorganisationerne, samt de enkelte kandidater med interesse for en EU-karriere - er

derfor at beskrive baggrunden for adgangsprøverne og de enkelte skridt heri fra tilmelding til

faktisk tilbud om ansættelse i EU. Dette kan bidrage dels til at lette potentielle kandidaters

beslutning om eventuel deltagelse i EU's adgangsprøve, og dels til at fremme en mere effektiv

forberedelse.

Fremstillingen afspejler situationen på indeværende tidspunkt (maj 2014), og der må derfor tages

højde for en mulig senere udvikling. For adskillige af de nedenfor gennemgåede punkter er da

også henvist til kilder for den løbende opdatering.

Efter sagens natur ligger fremstillingens fokus på EU. Det er imidlertid væsentligt at erindre, at

mange andre internationale organisationer – og en række større private firmaer – i deres

evaluerings- og rekrutteringsprocedurer anvender prøveformer, der har mange lighedspunkter

med EU's adgangsprøver. Forberedelse til disse prøver kan således være til nyttige også i andre

sammenhæng i en karriereudvikling.

2. Baggrund

Det overvejende flertal af EU’s stillinger – knap 40.000 ud af knap 48.000 (2014) - er besat med

fast ansatte funktionærer (”tjenestemænd”), der som betingelse for ansættelsen har bestået en

adgangsprøve. De øvrige stillinger – hvoraf langt de fleste findes i EU’s mange specialiserede

agenturer – besættes uden formel adgangsprøve ved et mere ”klassisk” udvælgelsesforløb på

grundlag af ansøgning, CV, interview, og i sjældnere tilfælde en kort skriftlig prøve. Disse

ansættelser er til gengæld tidsbegrænsede, normalt til fire år, dog med mulighed for forlængelse.

Formålet med at udvælge EU’s fast ansatte funktionærer ved en adgangsprøve er især at sikre, at

institutionerne hermed får adgang til de mest kvalificerede af ansøgerne. Lige så tungt vejer dog

hensynet til at stille alle ansøgere ens, uanset nationalitet og uddannelsesmæssig baggrund.

Siden 2002 har adgangsprøverne være gennemført af EU's Kontor for Personaleudvælgelse

(EPSO), der er en del af EU-Kommissionen, og har mandat til at identificere kandidater til

ansættelse i de 10 største EU-institutioner. Disse omfatter først og fremmest Kommissionen selv,

tilligemed Europa-Parlamentet, Ministerrådets Sekretariat, EU's Fælles Udenrigstjeneste,

Domstolen, Revisionsretten, Ombudsmanden, Den Økonomiske og Sociale Komité,

Regionskomiteen, samt det Europæiske Datatilsyn. Adgangsprøven er fælles for alle disse

institutioner, og har til formål at identificere en gruppe kandidater, der i almindelighed er fundet

egnet til ansættelse i EU. Først efter fuldt gennemført adgangsprøve kan kandidaterne selv opsøge

4

individuelle stillingstilbud, eller modtage sådanne tilbud fra en eller flere af institutionerne, idet

disse får adgang til listen over de beståede kandidater, og deres CV’er. Det er altså først i denne

fase, at den enkelte kandidat interviewes til en konkret stilling med den deraf følgende vægt på

specifikke faglige kvalifikationer.

Indtil 2010 var EU's adgangsprøver i alt væsentligt vidensbaserede, og krævede dermed en ganske

omfattende forberedelse for at tilegne sig den nødvendige paratviden. Eftersom denne viden ikke

nødvendigvis var relevant for det senere arbejde i EU – og denne form for adgangsprøve i øvrigt

ikke nødvendigvis sikrede valget af de bedst egnede kandidater – indledtes i 2008 et større

reformarbejde med sigte på en prøveform, der først og fremmest tester kandidaternes

kompetencer med hovedvægten på kognitive – analytiske - evner, og dermed evnen til

problemløsning. Andre formål med reformen var at reducere udvælgelsesforløbets varighed – fra

tilmelding til adgangsprøven til faktisk ansættelse – fra mere end to til ¾ år, og at sikre, at de

valgte kandidater i antal og profil svarer til institutionernes faktiske behov for nyt personale inden

for et givet år.

For hvert enkelt adgangsprøve etableres et særligt panel, der bl.a. består af nuværende eller

tidligere medlemmer af EU's personale, og af repræsentanter for personaleorganisationerne. I de

seneste år har EPSO i stigende grad ”professionaliseret” disse paneler, således at medlemmerne

modtager målrettet uddannelse i udvælgelsesprocessens indhold og teknik.

3. De forskellige former for adgangsprøver

Siden reformen i 2010 gennemfører EPSO som udgangspunkt årlige generelle adgangsprøver for

tre hovedkategorier af personale: akademisk uddannet personale (administratorer) (marts

måned); sprogfolk (oversættere, tolke, sprogrevisorer, og sprogkyndige jurister) (juli), og

kontorfunktionærer (december).

Herudover gennemføres punktuelle adgangsprøver for specialister, når behovet opstår. Det kan

f.eks. handle om makro- eller finansøkonomi, konkurrenceret, fødevaresikkerhed, sundhed,

bygningssikkerhed, eller nuklear overvågning. Indholdet af disse prøver har mange fællestræk med

de generelle adgangsprøver. Men da ansøgerfeltet normalt er langt mindre, slås de to nedenfor

beskrevne faser af adgangsprøverne ofte sammen.

Såvel de generelle som de specifikke adgangsprøver er som udgangspunkt efterspørgselsdrevet.

Forud for hver adgangsprøve har EPSO således kortlagt den enkelte EU-institutions

personalebehov inden for den pågældende personalekategori inden for en vis tidshorisont,

normalt et års tid. Dette sikrer en høj grad af sandsynlighed for, at EU's institutioner altid har det

personale, de har behov for – og at kandidater, der består det samlede udvælgelsesforløb, også

rent faktisk får hurtig ansættelse i EU.

5

Adgangsprøven udskrives altid ved en formel meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (EUT),

der anfører antallet af de kandidater, der søges identificeret ved den pågældende prøve, og i

detaljer beskriver både kvalifikationskrav, og selve prøvens indhold og forløb. Samtidig vil EPSO

normalt på sin hjemmeside lave et indslag omkring prøven, der både beskriver proceduren for

tilmelding og det videre prøveforløb, og gennemgår EU's karrieremuligheder for de beståede

kandidater. Alle væsentligere adgangsprøver averteres på Udenrigsministeriets nyhedsportal om

internationale stillinger.

De konkrete kvalifikationskrav til kandidaterne vil fremgå af den officielle meddelelse om

adgangsprøven. Det er altid et krav, at kandidaterne er statsborgere i et EU-land, og at de

behersker mindst to officielle EU-sprog. Heraf vil det ene normalt være modersmålet, mens det

oftest kræves, at det andet er et af EU's hovedsprog (engelsk, fransk eller tysk). For sprogfolk vil

kravene til de sprog, der beherskes, selvsagt normalt være større. For prøver på indgangsniveau

(AD 5 for akademisk uddannet personale, herunder sprogfolk, og SC 1, SC 2 og AST 1 for ”klassiske

sekretærer” samt kontorfunktionærer med nogen sagsbehandling) stilles normalt krav om

afsluttet uddannelse af mindst tre års varighed (bachelorer for akademisk personale), men ikke

om erhvervserfaring. For adgangsprøver på lidt højere niveau – henholdsvis AD 7 og AST 3 – vil

kravene til uddannelse og anciennitet normalt være højere. Såfremt der kræves diplom i særlige

studieretninger, eller fra særlige uddannelsesinstitutioner, vil dette være specificeret i den

officielle meddelelse om adgangsprøven. Adgangsprøven for AC-generalister vil ofte tilbyde flere

forskellige faglige spor – f.eks. jura, økonomi, statistik, administration, diplomati og

kommunikation - men kan også (som det f.eks. er tilfældet i 2014) udskrives alene inden for den

generelle kategori ”europæisk offentlig administration”. Også for kontorfunktionærer på AST 3-

niveau udbydes som oftest flere forskellige spor for den enkelte adgangsprøve.

Meddelelsen om adgangsprøven – og EPSOs hjemmeside – vil altid angive datoen for åbning og

lukning for tilmelding, der normalt strækker sig over en måneds tid. Der er som udgangspunkt

ingen mulighed for dispensation i forbindelse med eventuel tilmelding efter fristen. Tilmelding til

en given adgangsprøve skal ske elektronisk på EPSOs hjemmeside i overensstemmelse med de

der beskrevne procedurer. Tilmelding starter med oprettelse af en konto – profil – hos EPSO, der

kan genanvendes ved eventuel tilmelding til senere adgangsprøver, og som er den eneste

kommunikationskanal mellem EPSO og kandidaterne. Med udgangspunkt i EPSO-kontoen kan

kandidaten tilmelde sig en given adgangsprøve. Denne proces kan være ganske tidskrævende –

flere timer har været nævnt – fordi der stilles spørgsmål til kandidatens motivation og interesse

for en EU-karriere, ligesom der ofte vil blive givet en række prøvespørgsmål af samme art, som

den PC-baserede indledende del af adgangsprøven stiller. Disse test-spørgsmål er ikke

eliminerende, men skal hjælpe kandidaten til at vurdere sine chancer for at bestå selve prøven, og

sine behov for eventuel kompetenceudvikling.

De generelle adgangsprøver falder normalt i to dele. Første – kognitive – del er PC-baseret, og

sigter på at identificere de kandidater, der efterfølgende skal prøves i EU's evalueringscenter med

6

hovedvægten på faglige og personlige kvalifikationer. Antallet af kandidater, der indkaldes til

prøven i evalueringscentret, svarer normalt til 2½ til 3 gange det antal kandidater, der skal

udvælges ved den pågældende adgangsprøve. Denne væsentlige begrænsning indebærer, at det

ikke er tilstrækkeligt at bestå den indledende PC-baserede prøve, hvilket normalt (kun) kræver

mindst 50 % rigtige svar. Som oftest vil tærsklen for indkaldelse til den videre prøve i

evalueringscentret ligger så højt som 90 til 95 % rigtige svar. Det er derfor vigtigt at erindre, at

adgangsprøven ikke blot er en eksamen, der skal bestås, men en konkurrence, hvor kun de

absolut bedste kandidater går videre.

Indbydelse til adgangsprøvens enkelte dele sker altid pr. mail i kandidatens EPSO-konto. Det er

derfor nødvendigt at tjekke denne konto løbende i ugerne efter tilmelding til selve adgangsprøven,

og ligeledes nogle måneder efter aflæggelse af den PC-baserede del af prøven.

Som ovenfor anført har de specifikke adgangsprøver en række træk til fælles med de generelle

prøver. Men som følge af det langt lavere ansøgerantal vil det ofte være muligt at foretage

udvælgelsen til evalueringscentret alene på grundlag af CV og ansøgning, eventuelt suppleret med

en kort PC-baseret ”talent screening”. Den kognitive PC-baserede prøve gennemføres så for disse

kandidater som en del af prøven i evalueringscentret. Den skal i denne fase blot bestås, mens

selve resultatet ikke er afgørende for kandidatens beståelse af prøven i evalueringscentret.

Ved adgangsprøverne – såvel de generelle som de specifikke, og i begge faser af prøverne –

vurderes kandidaterne i forhold til EU's nedenfor gengivne otte hovedkompetencer. De enkelte

elementer i adgangsprøven – især i evalueringscentret, men også i første del af prøven – vil belyse

en eller flere af de efterspurgte kompetencer. Prøverne vil normalt være tilrettelagt således, at

kandidaternes standpunkt inden for hver enkelt kompetence belyses gennem flere af prøvernes

enkeltdele, således at der kan gives et retvisende samlet billede af kandidaten.

Analyse og problemløsning: Evnen til at identificere de vigtigste elementer i en kompleks

situation, og udvikle kreative og praktiske løsninger

Kommunikation: Evnen til at udtrykke sig klart og præcist både mundtligt og skriftligt

Resultatsorientering: Evnen til at tage personligt ansvar for at levere konkrete resultater af

tilstrækkelig kvalitet, og med respekt for de givne rammevilkår

Læring og udvikling: Evnen til løbende at udvikle og forbedre sine personlige kompetencer,

og sit kendskab til organisationen og dens kontekst

Prioritering og organisation: Evnen til at prioritere vigtige arbejdsopgaver, til at udvise

fleksibilitet, og til at tilrettelægge sine arbejdsopgaver effektivt

Råstyrke: Evnen til at forblive effektiv selv under stort arbejdspres, til at håndtere

organisationsmæssige frustrationer positivt, og til løbende at tilpasse sig et skiftende

arbejdsmiljø

Samarbejde: Evnen til at samarbejde med andre i mindre grupper, og på tværs af

organisationen, og under respekt for forskelle i personligheder

7

Lederskab: Evnen til at lede og motivere andre mennesker med henblik på at opnå fælles

resultater

Tidslinjen for forløbet af de enkelte elementer i adgangsprøven kan garfisk fremstilles således

(kilde: EPSO):

4. Adgangsprøvens første del – kognitive evner

Som ovenfor anført gennemføres adgangsprøvens kognitive del på PC. Det sker i særlige

prøvecentre i alle EU's medlemslande, samt i en række lande uden for EU. Indbydelse til at

vælge prøvested og -dato sker pr. mail i den enkelte kandidats EPSO-konto, normalt inden for

nogle uger efter udløb af tilmeldingsfristen til den pågældende adgangsprøve, og normalt med

et par ugers frist til at svare. Indbydelsen vil normalt også indeholde en række oplysninger

både om prøvecentret, og især om selve prøvens indhold og forløb, herunder antallet af

spørgsmål, den tid, der er til rådighed for prøvens enkelte dele, f.eks. mulighed for pauser

undervejs. Det er derfor nyttigt at tage sig tid til at læse indbydelsen grundigt. For Danmarks

vedkommende finder prøven normalt sted i København (oftest på Stamholmen i Hvidovre);

men danske kandidater kan også vælge at tage prøven på et hvilket som helst prøvecenter i

udlandet. Der vil på prøvecentret blive stillet en PC til rådighed for den enkelte kandidat, tillige

med en (primitiv) regnemaskine, samt blyant og kladdepapir. Der må ikke medbringes

hjælpemidler.

Den kognitive PC-baserede prøve omfatter som hovedregel fire dele. Hver del afsluttes

særskilt inden for den fastsatte – snævre! - tidsramme, der løbende vises på skærmen. Inden

for hver del kan kandidaten gå tilbage til tidligere spørgsmål, og eventuelt foretage rettelser.

Efter afslutning af hver enkelt del af prøve kan der ikke længere vendes tilbage. Det er vigtigt

at erindre, at et forkert svar ikke tæller negativt, men – som et manglende svar – blot ikke

giver points. Mens der selvsagt altid skal stræbes efter et svare korrekt på alle spørgsmål, er

det altså i tvivlstilfælde bedre at gætte, frem for slet ikke at svare.

8

Verbalt ræsonnement sigter på at teste kandidatens evne til at læse og forstå en kort tekst.

Tre eksempler herpå er medtaget i bilag I. Teksten – der ikke nødvendigvis handler om et EU-

emne – vil normalt fylde 10-15 linjer. Hertil er knyttet fire forskellige svarmuligheder –

”multiple choice” - hvor kandidaten skal vurdere, hvilket udsagn, der mest korrekt afspejler et

eller flere budskaber i teksten. De enkelte opgaver er normalt ikke i sig selv svære. Men

formatet – med både tekst og svarmuligheder på skærm – vil ofte volde vanskeligheder,

ligesom der er tale om et betydeligt tidspres; som hovedregler omfatter denne del af prøven

20 spørgsmål med 1 ¾ minut til besvarelse af hvert enkelt. Det vil normalt være en god teknik

at løbe teksten hurtigt igennem og herved identificere et eller flere nøgleord. Herefter

studeres svarmulighederne én for én for at finde et match. Det er vigtigt at erindre, at

ordlyden i svarmulighederne ikke nødvendigvis vil være identisk med selve teksten, men at

budskabet skal være det samme.

Den bedste kilde til forberedelse – udover de konkrete prøvepakker og lærebøger, der er

beskrevet nedenfor – er målrettet træning i hurtig læsning af korte tekster med fokus på at

identificere de vigtigste budskaber.

Numerisk ræsonnement sigter på at teste kandidatens evne til at analysere tabeller og grafer,

der indeholder forskellige tal og oplysninger. Der gives i bilag I to eksempler på denne

opgavetype. Til hver tabel/graf stilles et spørgsmål; og der gives som regel fire svarmuligheder.

Tabellen/grafen vil som oftest indeholde en lang række oplysninger, der ikke er relevante for

besvarelse af selve spørgsmålet. Det er derfor vigtigt hurtigt at læse, og især præcist at forstå,

det stillede spørgsmål, og med det samme identificere de oplysninger, der er relevante, og se

bort fra resten. Enkelte spørgsmål kan besvares med hovedregning; men i de fleste tilfælde

kræves anvendelse af regnemaskine. Opgaverne omfatter især de gængse regnearter – lægge

sammen og trække fra, gange og dividere – men der vil også ofte være tale om procentregning

(hvor der også skal kendes forskel på procenter, og procentpoints!), ligesom der kan

forekomme ligninger med en enkelt ubekendt.

Som for det verbale ræsonnement er de enkelte opgaver ikke i sig selv særligt vanskelige. Men

den typiske kandidat vil have sin gymnasielærdom i matematik på afstand; og både

skærmarbejdet, og tidspresset – der er normalt afsat to minutter til hvert af de 10 spørgsmål –

kan gøre løsningen af opgaverne ganske vanskelig. Det er derfor vigtigt at genopfriske de

enkelte regneteknikker, herunder også navigation mellem størrelsesforhold – f.eks. tusinder,

millioner og milliarder - og forståelse af begrebet reciprocitet, f.eks. ved skift mellem

forskellige valutakurser.

Abstrakt ræsonnement sigter imod at teste kandidatens evne til at ”opløse” en kompleks

problemstilling, se et mønster heri, og analysere sig frem til løsningen. Bilag I gengiver tre

eksempler på denne opgavetype. Opgaverne vil normalt bestå i en række med fem figurer,

hvor ”der sker noget” mellem hver figur. Ved analyse af disse bevægelser skal kandidaten,

9

blandt fem andre figurer, vælge den, der logisk følger efter den oprindelige række. I enkelte

tilfælde kan opgaven dog bestå i at vælge den blandt flere figurer, der ikke hører til i rækken.

Tidspresset er stort – der gives normalt ét minut til løsning af hver af de 10 opgaver – og der

kan i mange af opgaverne være tale om et ganske stort antal elementer, der skifter plads.

Opgaverne vil altid være i sort/hvidt (eventuelt skraveret); og kun to-dimensionale. Der vil

normalt være tale om geometriske figurer – trekanter, firkanter, cirkler, pile, ruder – eller

mere abstrakte former. Bevægelserne kan bestå i skift i farve (sort/hvid/skraveret), størrelse

og placering; elementer, der tilføjes eller forsvinder; samt f.eks. i spejlvending eller rotation

med eller imod uret.

Selv om det ikke er indlysende, hvordan sådanne øvelser kan have betydning for det daglige

arbejde i EU's institutioner, er den underliggende antagelse, at abstrakt ræsonnement er den

bedste kilde til belysning af en kandidats evne til hurtigt at forholde sig til ukendte og

komplekse situationer; analyse optionerne; og finde en løsning. Der er ingen enkel opskrift på

forberedelse til prøverne i abstrakt ræsonnement, bortset fra gentagne øvelser på grundlag af

de nedefor beskrevne prøvepakker og lærebøger.

Faglig dømmekraft (situational judgment) er et relativt nyt element i EU's adgangsprøver, og

sigter på at teste kandidaternes evne til at håndtere typiske arbejdssituationer. Der er i bilag I

gengivet tre eksempler på denne opgavetype. I hver opgave – der vil normalt være 20, med 1

½ minut til besvarelse af hver – beskrives en arbejdssituation, hvor kandidaten blandt fire

svarmuligheder skal vælge henholdsvis den mest, og den mindst, hensigtsmæssige reaktion.

Der er intet objektivt korrekt, eller forkert, svar på den enkelte opgave; og kandidaten vil ofte

have lyst til at svare ”det kommer an på”. Det er ikke desto mindre på forhånd besluttet,

hvilken reaktion, der skal anses for henholdsvis mest, og mindst, effektiv i den givne situation;

og bedømmelsen af opgaven afspejler dette. Der gives således 1 points for hvert rigtigt svar

(der er som nævnt to spørgsmål til hver opgave); 0 for et forkert – men ½ point for et

”neutralt” svar, i.e. de to af de fire reaktionsmuligheder, der ikke anses for hverken mest eller

mindst effektivt.

Ved adgangsprøver for sprogfolk vil prøven i faglig dømmekraft normalt være erstattet af

udvidede prøver i sprog, som hovedregel en prøve i oversættelse til modersmålet, samt en

prøve i sprogforståelse i første fremmedsprog. For SC- og AST-prøver vil prøven i faglig

dømmekraft normalt være erstattet af en eller flere prøver i ”sekretariatsopgaver”, f.eks.

organisation, nøjagtighed, og præcision samt håndtering af elektronisk post.

Siden 2011 afholdes prøverne i verbalt, numerisk og abstrakt ræsonnement på kandidatens

modersmål, mens prøven i faglig dømmekraft afholdes på første fremmedsprog. Det vil i den

officielle meddelelse om adgangsprøven være specificeret, hvordan prøverne bedømmes, og

hvad der kræves til beståelse. Normalt gives 1 point for hvert rigtigt svar, og 2 for hvert rigtigt

svar under faglig dømmekraft. Det er normalt et krav, at hver enkelt af de fire dele af prøven

10

bestås, hvilket for de tre første kræver mindst 50 % rigtige svar, mens der for faglig

dømmekraft kræves 60 %. Ved enkelte adgangsprøver er det dog gennemsnittet af to eller

flere dele af prøven, der tæller i det endelige resultat. Som ovenfor nævnt er beståelse alene

normalt ikke tilstrækkeligt til at blive indkaldt til anden og sidste del af adgangsprøven i

evalueringscentret. Kun de bedste indkaldes i et antal, der svarer til 2½ til 3 gange det antal

kandidater, der skal findes i alt. Ved denne bedømmelse ses på det samlede resultat af de fire

dele af prøven.

5. Adgangsprøvens anden del – faglige og personlige kompetencer

Anden og sidste del af EU's adgangsprøver finder sted i et evalueringscenter i Bruxelles (eller

Luxembourg). EU betaler rejseomkostninger og tilskud til ophold. Prøven varer normalt en dag

eller halvanden. Ved visse adgangsprøver gennemføres prøvens tungeste del – et skriftligt case

study – særskilt forud for de tre øvrige dele. Som for første del af prøven sker indkaldelse i

kandidatens EPSO-konto, og omfatter en række oplysninger om prøvens indhold og praktiske

forløb.

Prøven i evalueringscentret sigter i langt højere grad end den indledende kognitive prøve på

at teste kandidatens faglige og personlige kvalifikationer, især målt i forhold til EU's ovenfor

beskrevne otte hovedkompetencer. Der er dog fortsat tale om en prøve, der ”i almindelighed”

tester kandidaternes potentiale for at blive gode og effektive EU-funktionærer, idet selve den

job- og fagspecifikke udvælgelse først finder sted ved de konkrete interviews i den enkelte EU-

institution efter fuldt bestået udvælgelsesforløb.

Ifølge EU’s egen oversigt (som her taget fra den officielle meddelelse om AC-generalistprøven i

foråret 2014) efterprøves de enkelte kompetencer som følger under de respektive dele af

prøverne i evalueringscentret:

11

Prøven i evalueringscentret finder sted på kandidatens første fremmedsprog, der normalt

skal være et af EU's hovedsprog. Prøven omfatter fire dele:

Et skriftligt case study, der er prøvens tungeste del, og afspejler en typisk EU-arbejdsopgave

inden for det område, kandidaten har meldt sig til ved adgangsprøven. Den foregår på PC, og

vil normalt bestå i en skriftlig besvarelse i essayform af et eller flere hovedspørgsmål, der

stilles på baggrund af et ganske omfattende materiale – retsakter, memoer,

pressemeddelelser, mails, statistikker og avisartikler, der alt sammen præsenteres elektronisk

på skærmen – om et givet EU-emne. Dokumenterne gives som hovedregel i PDF-form; og der

er derfor ingen mulighed på PCen for f.eks. at kopiere dele af teksten, og bruge den som en del

af den skriftlige besvarelse. Kandidaten vil normalt have 90 minutter til at løse opgaven, der

også omfatter forberedelsestid.

En mundtlig præsentation, hvor kandidaten på kort tid skal sætte sig ind i et ganske omfattede

skriftligt materiale (der udleveres på papir) inden for et givet EU-område, og på dette grundlag

forberede en mundtlig præsentation, eventuelt ledsaget af et flip-chart. Præsentationen finder

sted over for et panel, der vil stille uddybende spørgsmål, og ofte udfordre kandidatens

argumenter, og den prioritering af det skriftlige materiale, som præsentationen er udtryk for.

Den samlede øvelse varer normalt en lille time; men den kan veksle.

En gruppeøvelse, der selvsagt tjener til at belyse kandidatens evne til at samarbejde og

kommunikere med andre. Der stilles en konkret opgave til gruppen – f.eks. at nå til enighed

om en tekst til en pressemeddelelse eller en kommunikationsstrategi, eller om prioritering

blandt en række forslag, der skal videresendes til en generaldirektør eller en kommissær til

behandling – men kandidaterne bedømmes på processen, og ikke på selve resultatet. Gruppen

vil normalt være sammensat af seks personer, der alle er kandidater til samme adgangsprøve,

og vil forud for selve øvelsen blive givet tid til forberedelse på grundlag af en række

dokumenter (på papir). Disse kan omfatte retsakter, memoer, pressemeddelelser, mails, eller

statistikker. I visse tilfælde vil alle i gruppen få udleveret samme materiale; i andre vil de

enkelte medlemmer, ud over det fælles materiale, have adgang til yderligere materiale, og skal

i sådanne tilfælde vise deres evne til at vurdere den vægt, der i gruppens drøftelser og

beslutning skal lægges på netop dette materiale. Under gruppeøvelsen vil medlemmer af

panelet – assessorer – være til sted i rummet, og bedømme de enkelte kandidaters optræden.

Et struktureret interview, der normalt varer mellem en halv og en hel time, og – efter en

generel præsentation – følger et fast mønster, der tjener til at bedømme kandidatens

personlighed, motivation, faglige profil, og generelle egnethed til EU-ansættelse. Panelet vil

normalt stille nogle få uddybende spørgsmål til CV, erfaring og motivation, men fokus ligger på

kandidatens sandsynlige reaktion i typiske arbejdssituationer, som skitseres af panelet – f.eks.

en vanskelig prioritering, eller en konflikt med en kollega eller en chef. Der kan også blive

spurgt til konkrete eksempler på kandidatens tidligere optræden i arbejds- eller andre

12

situationer, f.eks. hvornår man har følt, at man har gjort en forskel for andre, eller hvordan

man har håndteret et alvorligt problem, eller et voldsomt arbejdspres, og hvilken erfaring, det

har bibragt. Som ovenfor nævnt tager det strukturerede interview ikke sigte på en konkret EU-

post, men på kandidatens generelle egnethed for EU-ansættelse. Det forventes ikke desto

mindre, at kandidaten har solidt kendskab til EU's institutioner, væsentlige politikker og

instrumenter, og f.eks. nylige initiativer inden for et givet område.

Resultatet af prøverne i evalueringscentret vil blive meddelt kandidaten gennem EPSO-

kontoen, normalt efter nogle måneders forløb. Uanset resultatet vil kandidaten modtage et

”kompetence-pas”, hvori redegøres for den stedfundne bedømmelse af kandidatens evner i

forhold til EU's otte hovedkompetencer. Dette pas kan gøre nytte i kandidatens egenvurdering

af fremtidige chancer for at bestå en EU-adgangsprøve, eller et udvælgelsesforløb til andre

institutioner eller virksomheder, og kan især afspejle behovet for kompetenceudvikling i

forhold til mulige svage sider i profilen.

6. Forberedelse til adgangsprøven

Som ovenfor anført sigter især første del af adgangsprøven på at afprøve kandidaternes

kognitive – analytiske – evner, og anses derfor i vidt omfang for at være en intelligensprøve.

Dette har givet anledning til forestillinger om, at man ikke kan forberede sig målrettet til

prøven. Tværtimod viser erfaringen at man med stort held forberede sig på adgangsprøvens

indhold, format og teknik, og det dertil knyttede tidspres, og dermed i hvert fald sikre sig, at

man kan gå direkte til de enkelte spørgsmål, og ikke spilder tid med forvirring.

Som ligeledes beskrevet for de forskellige dele af adgangsprøven er de enkelte opgaver i sig

selv ikke nødvendigvis overvældende vanskelige. Men tidspresset er stort; og det er vanskeligt

at arbejde udelukkende på skærm, som det kræves både for den indledende kognitive del, og

for case study i evalueringscentret. Det er derfor væsentligt at afsætte den nødvendige tid

forud for selve adgangsprøven til at øve sig i de forskellige opgaveformer. Dette kan –

udover de generelle tiltag som beskrevet ovenfor under de enkelte prøveelementer - først og

fremmest ske ved anvendelse af EPSOs prøveeksempler, der til stadighed (i hvert fald på

hovedsprogene), er tilgængelige på EPSOs hjemmeside. I forbindelse med udskrivelse af den

enkelte adgangsprøve vil EPSO normalt stille prøvepakker til rådighed for kandidaternes

forberedelse og egenvurdering af styrker og svagheder. Disse prøvepakker udbydes

elektronisk på EPSOs hjemmeside på alle officielle EU-sprog, herunder dansk, og ligner dermed

i høj grad den egentlige adgangsprøve (idet de dog typisk omfatter færre spørgsmål).

Hjemmesiden giver ikke de korrekte svar, endsige en forklaring herpå; men kandidatens

samlede resultat inden for hver enkelt prøvedel meldes ud, og giver et fingerpeg om behovet

for yderligere træning.

Der findes også en række kommercielle udbydere af øvelsesmateriale. Udenrigsministeriet

har i 2013 i samarbejde med firmaet Arboreus fået udarbejdet en dobbelt prøvepakke - med

13

to gange 60 spørgsmål inden for de fire områder i adgangsprøvens indledende del – hvortil der

kan købes en elektronisk adgangskode. Opgaverne kan løses i øvelsesformat – uden tidspres,

og med tilbagemelding af det korrekte svar med forklaring for hvert spørgsmål – eller i

prøveformat, hvor alle spørgsmål skal besvares under samme tidspres som for den egentlige

adgangsprøve, og hvor det samlede resultat gives ved afslutningen. Arboreus har også udgivet

en lærebog – The Ultimate EU Test Book – der udover en nyttig gennemgang af

adgangsprøvernes rationale og format, samt EU's karrieremuligheder, giver en lang række

eksempler på de enkelte i opgaver med tilhørende svar og forklaring.

Både Arboreus og andre kommercielle udbydere tilbyder også prøvepakker og egentlige kurser

i hovedelementerne i anden og sidste del af adgangsprøven i EU's evalueringscenter. Da denne

del af prøven som ovenfor nævnt er væsentligt mere EU-fokuseret end den indledende del, er

det under alle omstændigheder væsentligt at bruge tid – især ved læsning af hjemmesider og

avisartikler – på at tilegne sig et solidt kendskab til EU's struktur og institutioner, de

væsentligste politikker og instrumenter, nøglepersoner, samt de vigtigste nyere EU-

initiativer inden for det område, kandidaten har valgt ved adgangsprøven.

Udenrigsministeriet har 2013/2014 i samarbejde med den franske forvaltningsskole ENA

udbudt konkrete kurser forud for den indledende elektroniske del af adgangsprøven. I lyset af

erfaringerne herfra - og ikke mindst finansieringsmulighederne – vil denne kursusvirksomhed

muligvis blive udstrakt også til anden del af adgangsprøverne i evalueringscentret, og udbudt

på permanent basis i tilslutning til fremtidige adgangsprøver.

7. Efter adgangsprøven – EU's karrieremuligheder

De kandidater, der består det fulde udvælgelsesforløb, placeres på en ”reserveliste”, der stilles

til rådighed for de enkelte EU-institutioner med henblik på rekruttering til ledige stillinger. Som

ovenfor nævnt er reservelisten som udgangspunkt efterspørgselsdrevet; og de beståede

kandidater kan derfor forvente ansættelsestilbud fra en eller flere EU-institutioner inden for en

kortere tidshorisont. EU opererer i denne forbindelse med et uformelt system, hvorefter den

enkelte institution kan ”flage” sin interesse i en given kandidat inden for en given tidsperiode.

Den pågældende kandidat er således ”reserveret”, og bør ikke kontaktes af andre institutioner.

Mens initiativet som udgangspunkt således ligger hos de rekrutterende institutioner, kan

kandidaterne selv være proaktive. Det er således vigtigt, at man – senest efter prøven i

evalueringscentret – gør sig klart, hvor man i givet fald har lyst til at arbejde, og hvor ikke.

Udenrigsministeriet (intstill@um.dk), og især EU-Repræsentationen, bistår gerne med råd og

vejledning, og med formidling af kontakter til de EU-kontorer, der har kandidatens interesse.

Som noget relativt nyt har kandidaterne på reservelisten adgang til de enkelte institutioners

interne stillingsopslag. Der er delte meninger om hensigtsmæssigheden af at søge på sådanne

opslag, frem for at vente på konkrete tilbud. Mange kontorer foretrækker at afsøge

muligheden for interne rokeringer og forfremmelser, inden der ses på reservelisten. Andre ser

14

positivt på kandidater, der selv tager initiativet. Der synes dog at være enighed om, at

uformelle kontakter til de EU-enheder, der har kandidatens interesse, normalt er nyttige.

En kandidat har selvsagt ret til at afslå et stillingstilbud. Det bør dog højst ske en gang eller

to, og helst med en god begrundelse. Hvis en kandidat på forhånd – f.eks. af familiemæssige

årsager, eller et ønske om at tage hensyn til sin nuværende arbejdsplads – foretrækker EU-

ansættelse så sent som muligt efter bestået adgangsprøve, kan det være en god strategi at

opsøge den ønskede institution, og forhandle et sent tiltrædelsestidspunkt, frem for at dukke

sig i håb om ikke at blive opdaget. En kandidat på reservelisten kan imidlertid ikke ”gemme”

sin beståelse af adgangsprøven, og blive flyttet til næste års reserveliste.

I princippet udløber reservelistens gyldighed, når et nyt hold kandidater har bestået den

tilsvarende adgangsprøve året efter. EPSO har imidlertid hidtil rutinemæssigt forlænget den

enkelte reservelistes gyldighed indtil ansættelse af det store flertal af de beståede

kandidater.

Udviklingsmulighederne inden for EU-systemet er – alene som følge af posternes talrighed, og

den meget store spredning i EU’s aktiviteter – meget betydelige. Det gælder både forflyttelse

og forfremmelse blandt de 10 institutioner, der er omfattet af det fælles udvælgelsessystem –

herunder EU’s godt 140 oversøiske kontorer og delegationer – og almindelig

kompetenceudvikling og efteruddannelse, f.eks. i form af sprogkurser, informationsteknologi,

og lederudvikling.

Ansættelse som EU-funktionær er i princippet livsvarig indtil pensionsalderen, der fra 2014 er

66 år for nyansatte med (begrænset) mulighed for en vis yderligere forlængelse. Det er

selvsagt muligt at opsige sin stilling – eller at søge tjenestefrihed for en årrække med henblik

på at vende tilbage til EU-systemet. I bilag II gives links til EU's Personalevedtægt, samt til en

oversigt over internationale løn- og ansættelsesvilkår.

15

Bilag I

Eksempler på opgaver fra den indledende PC—baserede del af EU's adgangsprøve

(Kilde: EPSOs prøvepakke til adgangsprøven for AC-generalister i 2014)

Verbalt ræsonnement

16

Numerisk ræsonnement

17

Abstrakt ræsonnement

Hvilken figur er den næste i rækken?

18

Hvilken figur er den næste i rækken?

19

Hvilken figur er den næste i rækken?

20

Faglig dømmekraft

21

22

Bilag II

Nyttige links

Teksten indeholder allerede link til

EPSOs hjemmeside: http://europa.eu/epso/index_en.htm.

Udenrigsministeriets nyhedsportal om internationale stillinger: http://um.dk/da/om-

os/stillinger/internationale/nyt-om-internationale-stillinger/.

EU-Repræsentationen: http://eu.um.dk/en/.

Andre nyttige links er

Internationale løn- og ansættelsesvilkår: http://um.dk/da/om-

os/stillinger/internationale/loen-og-ansaettelsesvilkaar/.

EU's Personalevedtægt: http://eur-

lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=CONSLEG:1962R0031:20140101:DA:PDF.

Oversigt over EU's personalekategorier; http://ec.europa.eu/civil_service/job/index_da.htm.

Eksempel på en officiel meddelelse om en adgangsprøve (AC-generalister 2014). http://eur-

lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=OJ:C:2014:074A:FULL&from=EN.

EU-Kommissionens hjemmeside: http://ec.europa.eu/index_da.htm.

Rådssekretariatets hjemmeside: http://www.consilium.europa.eu/homepage.aspx?lang=da.

Europa-Parlamentets hjemmeside: http://www.eeas.europa.eu/index_da.htm.

Den Fælles Udenrigstjenestes hjemmeside: http://www.eeas.europa.eu/index_da.htm.

EU-Domstolen hjemmeside: http://curia.europa.eu/jcms/jcms/j_6/.

Revisionsrettens hjemmeside: http://www.eca.europa.eu/da/Pages/ecadefault.aspx.

Hjemmesiden for EU-Kommissionens repræsentationskontor i København:

http://ec.europa.eu/danmark/index_da.htm.

Hjemmesiden for Europa-Parlamentets repræsentationskontor i København:

http://www.europarl.dk/.

Hjemmesiden for Folketingets EU-oplysning: http://www.eu-oplysningen.dk/.