Embed Size (px)
Citation preview
Pisortat inissiaataanni tamani attartortut inigisaminniukiortaamit uumasuuteqarsinnaalissapput.Pisortat inissiaataanni ataatsimoorussanik isertarfilinnimaannamut attartortut uumasuuteqarsinnaanerat inerteqqu-taavoq. Tamannali ukiortaamit allanngortussanngorpoq.Naalakkersuisummi pisortat inissiaataani attartortakkaniuumasuuteqartarnermut malittarisassanut allannguutissatutsiunnersuutaat Inatsisartunit sapaatip akunnerani uani mar-lunngornermi akuerineqarpoq.Taamaalilluni pisortat inissiaataani attartortut januaarip aal-laqqaatani 2020-imit inigisaminni uumasuuteqarsinnaaler-put. Kisianni aamma tamanna piumasaqaateqarfiuvoq, taa-matullu aamma itigartitsiviusinnaalluni.Siullertut attartortut inigisaminni qimmiuteqarniartut ima-luunniit qitsuuteqarniartut inissiamik attartulernerminniqularnaveeqqutinut akiliutigisimasamik saniatigut aammaimmikkut ittumik qaammatini pingasuni ineqarnermut aki-liutip annertoqataanik qularnaveeqqutinik akiliuteqartussaa-titaassapput.Immikkut ittumik qularnaveeqqutit Naalakkersuisut naaper-torlugit inissiani uumasuutigineqartut aserfallassimasaannutaningaasartuutaasussanut atorneqartassapput, soorlu aammainissiaq kumaajarneqartussanngussangaluarpat.Kisianni immikkut ittunik qularnaveeqqusiisoqartartussaan-galuartoq aamma najugaqatigiiffinni ataasiakkaani uuma-suuteqartoqannginnissaa aalajangerneqarsinnaavoq.- Tamatumani sapigaqartut allallu tamatuma akuerisanngin-nissaanik kissaateqartut pisortat inissiaataanni attartortittak-kami najugaqaannarnissamut periarfissaqarnissaat qulakke-erniarneqarpoq, taama immikkut aalajangersagaqarnissamutNaalakkersuisut inatsissatut allannguut, Inatsisartuni mar-lunnngornermi akuerineqartoq, siullermeerlugu saqqum-miukkamikku tunngavilersuipput.Akisussaalluni aaqqissuisoq / Ansvarshavende redaktør:Ib BenjaminsenIlioqqarneqarnera naqiterneqarneralu / Tryk og layout:Q-offset v/Ib BenjaminsenTunniussiffissaq kingulleq:Sidste frist for indlevering:21. november 2019 Normu tulleq saqqummeqqissaaq:Næste nummer udkommer igen:28. november 2019kujataamlu NNuuttaaaaqqNaqiterisoq / Udgives af:Q-offsetBox 378 • 3920 QaqortoqTlf. 64 29 69 • Mob. 49 44 60e-mail: [email protected]
IInniissssiiaannii aattttaarr ttoorr ttaakkkkaannii ttaammaanniiuuuummaassuuuutteeqqaarr ttooqqaarrssiinnnnaaaall ii lleerrssooqq
På få år er landskassens indtægter fra fiskeriafgiftermangedoblet. Men det gør samtidig at økonomien ersårbar, skriver Nationalbanken i en analyse.De gode tider i fiskeriet kan ses på bundlinjen i landskas-sen.Fra 2010 til 2018 er indtægterne fra ressourceafgiften påfisk steget fra 22 millioner kroner til 425 millioner kroner.Det fremgår af en analyse fra Nationalbanken. Det vil sige,at indtægterne i dag er næsten 20 gange så høje som i 2010.Fremgangen skyldes, fiskeriet generelt har været godt; menikke mindst at priserne er gode.Sidstnævnte betyder imidlertid også, at det kan få ganskedramatiske konsekvenser for velfærden, hvis priserne skullefalde.- Økonomisk Råd har regnet på, hvordan det ville havepåvirket de offentlige finanser i 2018, hvis priserne havdeværet 20 procent lavere, end det var tilfældet, ved uændre-de fiskede mængder. Resultatet er, at de offentlige indtæg-ter ville have været 232 millioner kroner lavere, hedder deti analysen.Dette beløb omfatter både ressourceafgiften samt indtægterfra selskabs- og indkomstskatter. Det samlede tab vil dogblive endnu større, da lavere indtægter også vil føre til etlavere forbrug.Prisfald vil føre til underskud og økomisk opstramningSidste år endte Selvstyrets finanser med et overskud på 133millioner kroner. Dette ville således have været vendt til etbetydeligt underskud, hvis man havde oplevet prisfaldet påde 20 procent.- Den offentlige økonomi er derfor meget sårbar over forfangstmængderne eller udviklingen i priserne på fisk ogskaldyr. Denne afhængighed er helt enkelt et grundvilkårfor den grønlandske økonomi.- Hvis fiskeriet udvikler sig ugunstigt, er der betydelig risi-ko for, at den økonomiske politik skal strammes – entenved at hæve skatter og afgifter eller ved at skære ned pånogle af de store udgiftsposter.Nationalbanken skriver, at man bør bruge de gode tider tilat spare op til eventuelle dårlige tider.Nationalbanken understreger også, at det er vigtigt, at fiske-riet skal være bæredygtigt og følge de biologiske anbefalin-ger, hvis ikke det skal få økonomiske konsekvenser. Hersigter den især mod kovterne for det indenskærs fiskeriefter hellefisk, som, trods politiske erklæringer om detmodsatte, ikke er kommet tættere på de biologiske anbefa-linger.Tidligere på måneden meddelte Grønlandsbanken, at manstopper med udlån til jollefiskere, fordi fiskeriet ikke erbæredygtigt.
- elteknik for fremtiden- Siunissami innaallagisserineqEl-installationerIndustri-installationerServiceSkibs-installationerData-installationerKommunikationAntenneanlægElevatorerBelysningsteknik SikringsanlægPatient- og nødkaldBrandalarm anlægMaskinelektroTermograferingHvidevarerStorkøkkenerDøgnvagtEl butikStort udvalg i lamper og hårdehvidevarerQinigassaqarluartoq qullinik errorsiviitnillataartitsiviit allalluArssarnerit A/SJaraatooq B-13053920 QaqortoqTlf: 642030Fax: [email protected] Qaqortoq afd.Søren tlf. 494525
NNNNaaaatttt iiiioooonnnnaaaallllbbbbaaaannnnkkkkeeeennnn::::FFaalldd ii ff iisskkeepprriisseerr kkaann rr iivvee eett hhuullii llaannddsskkaasssseenn
I anledning af FN’s Børnekonventionen fylder 30 år den20. november, har Nakuusa og Unicef udarbejdet enpap-julekalender til alle børn i alderen tre til otte år.En ny pap-julekalender målrettet til børn mellem tre og otteår bliver uddelt gratis gennem Brugseni og Pilersuisoq frapå fredag.Historien om Miilu og Nissi har i 2015 været på banen medbudskabet om børns ret til et godt liv, tryghed og udvikling.Nu uddeler Nakuusa og unicef en julekalender i pap, somskal fortælle om børns rettigheder op til jul.- Vi håber kalenderen vil inspirere familier til at tale omdet gode og det trygge i ethvert barns liv. Julen er for osfællesskabets og glædens tid og kalenderen er udviklet til,at man kan være fælles om aktiviteterne og tale om tryghedog en god juletid, siger NAKUUSAs projektleder NajaaraqMøller i en pressemeddelelse.Et godt og trygt livFN’s Børnekonvention indeholder alle børns rettigheder.Men artikel seks i Børnekonventionen er omdrejningspunk-tet i Nakuusas julekalender.- Barnets ret til at leve, overleve og udvikle sig, og ikkemindst til at have et trygt liv, er en helt grundlæggende ret-tighed i FN’s Børnekonvention. I år, hvor konventionen fyl-der 30 år vil vi gerne mindeom denne vigtige rettighedved at uddele denne kalen-der til alle børn og familier,siger Sara Olsvig, program-chef i Grønland for UNI-CEF Danmark.Unicef oplyser, at 12.000julekalendere er trykt ogsendt til alle Pilersuisoq ogBrugseni i hele Grønland.Pilersuisoq, Brugseni harsponsoreret tilblivelsen afjulekalenderen, mens RoyalArctic Line har sponsorerettransport af kalenderne.Nakuusa er klar til at sendeet parti mere, hvis butikker-ne løber tør inden alle børni lokaliteterne har fået en.
Sydgrønlands El ApSV/ Per HolmAlt I El udføresPer Holm . . . . . . . . . . . . . . . 49 45 19Hans Mikaelsen . . . . . . . . . 49 46 50Jørgen Andreassen . . . . . . . 49 46 58Værksted . . . . . . . . . . . . . . 64 34 81Fax: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64 19 41E-mail: [email protected] 527 • 3920 Qaqortoq
NNyy ppaappjjuulleekkaalleennddeerr oomm bbøørrnnssrreettttiigghheeddeerr
Isertuunneqarsinnaanngilaq Nunatta Kujataani angala-niarneq kipiluttunartuusoq ukiorpaalunnilu isumagi-nerlutaaqisoq, sooq oqaqaat aamma oqallisaaqili.Tamatta isumaqatigiissutigisinnaagunarparput angalaniar-nermi pitsanngorsaasoqartariaqartoq angalanertaani misigi-saq nuannersunngortinneqassappat. Inuussutissarsiortuniitisigalugu nunap ataqatigiinnermut attaveqarfii pitsaasuusa-riaqarput inuussutissarsiornikkut inerisaalluassagutta.Tamannami qulakkeerpat atsaat inuussutissarsiutitigut ineri-saaneq aallartivissinnaavoq.Qanormi nunaqqativut misigisarsimassappat angalaniarner-mik periarfissartik atoraangamikku? Suna piviusuuvaaamma suna kissaatigineqarpa? Innovation SouthGreenland A/S tamanna pillugu ilisimasaqarusuppoq.Anguniagaq tassaavoq angalaniartut sinaakkusiukkamikqulakkeerneqassasut kissaatitik atorfissaqartitatillu aallaa-viussasut.Nunatta Kujataani najugallit tamarmik kajumissaarpagutpeqataaqqullugit aammalu arlaatigut nunatta immikkoortua-ni maani kujataani ilisimasaminnik tapeeqqullugit.Misissuinermi ilaatigut ullumikkut angalaniarnermi ingerla-atsimi atuisut qanoq ilorrisimaartiginersut paasiniarneqas-saaq, kiisalu angalaniarnermi pingaarnerpaamik kissaatigi-saat nunanut allanut toqqaannartumik angalaniarnikkutperiarfissat pingaartinneqarnerunersut imaluunniit angala-vissat nunatta iluani akunniliilluni mittariaqarneq perusun-neraat imaluunniit nunanut allanut angalavissanut naleqqut-tunut angalarusunnerunersut.Qaqortumi mittarfiliorniarnermik aalajangiisoqarnera nuan-nersuuvoq. Tamannami kujataamiunut tamanut iluaqutaas-saaq. Nanortalimmi innuttaasut sivikinnerusumik angalasa-lissapput. Narsarmiunut tunngatillugu aallaqqaammut taa-
maginnassaaq, siunissamilu inerisaanissamik pilersaarutaa-sut eqqarsaatigalugit, taava siunissami aammaNarsarmiunut sivikinnerulissaaq.Angalaniarnermi pissutsit taamattut annertusaavigineqaler-pata maani najukkami innuttaasunut iluaqutaassaaq aamma-lumi takornarianut iluaqutaassalluni, taakuami maangamisigisassariartorlutik takusassaqqissunik misigisaqalissap-put tamannalu najukkami aningaasaqarniarnermut iluaquta-assaaq. Sarah Woodall, Tourism Destination Manager InnovationSouth Greenland A/S, isumaqarpoq angalaniarnermi atuga-sarititaasut aaqqiivigisariaqartut unamminartut pakkersima-arniarlugit aallartiffigissallugu pissusissamisoormat, taman-narpiarmi pisuulluni maani Kujataani takornariartitsinermikinerisaaneq ajornakusoorsimaqaaq.” nunap ataqatigiinnermut attaveqarfii sukkanerpaamikeqqarsaatigeqqitassaapput. Ullumikkut angallannermi pissu-siviusut takornariaqarnermik inerisaaniarnermut akimmiffi-liinerpaapput. Mumisitsiniaraanni tamanna unnuaanerinnaa-ni pisinnaanngilaq, siunitsinnilu mittarfissamik sanaartuini-arneq erseqqiffaarissumik piffissaligaavoq, taamaammatmassakkut pilersaarusiortariaqarpugut mittarfissaq iluamikatorumallugu ilami massakkut pilersaarusiukkavut ukiut tal-limat qaangiuppata atsaat piviusunngussapput. Takorluugaqtassaavoq Nunatta Kujataa ukioq kaajallallugu tikinneqar-sinnaanngussasoq angalanissanillu tatiginartunik ataqati-giissunillu neqerooruteqartalersimassasut nunatta iluatigutnunanulluunniit allanut – sumukarumagaanni”, SarahWoodall oqarpoq.Nunatta kujataani angallanneq pillugu apersuilluni misissui-nissaq tallimanngornermi decemberip arfernani 2019ilanngullugu ingerlanneqassaaq. Una toortaruk: https://da.surveymonkey.com/r/TransportKujalleq
IInnnnoovvaattiioonn SSoouutthh GGrreeeennllaanndd AA//SS iinnnnuuttttaaaassuutt aannggaallaanniiaarrnneerrmmiinnnnii aattuuiissuuttuutt aattoorrff iissssaaqqaarr ttiittaaaatt mmiissiissssoorrppaaaaAss.:Mads Pihl / Visit Greenland
ANGAJOQQAANUT CAFEERTITSINEQAtaasinngornerit tamaasa nal. 10-12 atuagaateqarfimmiÅBENT HUS/FORÆLDRE CAFE hver mandag på biblioteket fra kl. 10-12Meeqqerisut / Sundhedsplejen
Nunatta Karsiata aalisarnermi akitsuutinit isertitarisar-tagai ukiualunnguit ingerlaneranni amerleriarujussuar-simapput. Tamatumali aamma aningaasaqarneq qajan-narnerulersissinnaavaa, Nationalbanki misissueqqissa-arsimalluni allappoq.Aalisarnermi isaatitsilluarneq Nunatta Karsiata imaatiguttakuneqarsinnaavoq.Aalisakkanut akitsuutitigut isertitarineqarsimasut 2010-miit2018-imut 22 millioner koruuniniit 425 millioner koruuni-nut amerleriarsimapput. Nationalbankip misissueqqissaarsi-manerani tamanna takuneqarsinnaavoq. Tassa ullumikkutisertitarineqartut 2010-mi isertitarineqarsimasut 20-riaatin-gajaannik amerlanerupput.Taamatut isertitaqarnerulersimaneq aalisarnerup ingerlallu-arsimaneranik pissuteqarpoq; minnerunngitsumik akigititatqaffasinnerannik pissuteqarluni.Kingullertut taaneqartoq, akigititat appassagaluarpata atu-garissaarnermut aamma kingunerlussinnaavoq.- Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit naatsorsorsima-vaat, 2018-imi aalisagartassat taamatut amerlatigitillugitaalisakkanut akigititat 20 procentimik appasinnerusima-suuppata pisortat aningaasaqarnerannut qanoq kinguneqar-simassagaluarnersoq. Naatsorsuinermi paasineqarpoqpisortat 232 millioner koruuninik isertitakinnerusimassaga-luartut, misissueqqissaarnermi taamatut allassimasoqarpoq.Aningaasat pineqartut isumalluutinut akitsuutineersuupputkiisalu ingerlatseqatigiiffiit isertitallu akileraarutaanner-suullutik. Annaasalli annerusimassagaluarput, tassa isertita-kinnerusoqaraangat atuisukinnerusoqartarmat.Akigitat apparnerat amigaartoornermik aningaasaqarner-millu sukaterinermik nassataqassasoq NamminersorlutikOqartussat siorna 133 millioner koruuninik sinneqartooru-teqarput. Akigititalli 20 procentimik appasinnerusimasuup-pata amigartooruteqangaatsiarnermik tamanna kinguneqar-simassagaluarpoq.- Taamaammat pisarineqartut amerlassusaannit imaluunniitaalisakkanut qalerualinnullu akigititat allanngorarnerannitpisortat aningaasaqarnerat sunnerneqariaannaavoq. Akigititanut taamatut pituttorsimaneq Kalaallit Nunaataaningaasaqarneranut tunngaviulluinnarpoq.- Aalisarneq ajortumik ingerlalissappat aningaasaqarner-mik aqutsineq sukateriffigineqariaannaavoq – tamannapisinnaavoq akileraarutinik akitsuutinillu qaffaanikkut ima-luunniit aningaasartuutaasartut annertuut ilaasa ikilisinneq-arnerisigut.Nationalbanki allappoq, maanna ingerlalluartoqarneraniullunut ajornerusunut ileqqaarisoqartariaqartoq.Nationalbankimit aamma erseqqissaatigineqarpoq, aningaa-saqarneq ajalusuussanngippat nungusaataanngitsumik aali-sartoqartarnissaa aamma biologit inassuteqaataat malillugitaalisartoqartarnissaa pingaaruteqartoq. Matumani pingaartu-mik pineqarput sineriammut qanittumi qaleralinniarnis-samut pisassiissutigineqartartut, nungusaataanngitsumikingerlatsisoqarnissaanik politikkikkut nalunaaruteqartoqar-taraluartoq, biologit inassuteqaatigisartagaat qanillattorneq-arsimanngillat.Qaammammi matumani siusinnerusukkut Grønlandsbankipumiatsiaararsorlutik aalisartunut taarsigassarsisitsisarniniunitsippaa, nungusaataanngitsumik aalisartoqannginneratassani pissutigalugu.
Kujataani Asaasoq ApSSydgrønlands Rengøring ApSPostboks 527, 3920 QaqortoqEmail: [email protected] • Mobil 49 31 32asaaqqissaarneq, Sullissilluarneq- Nuannisarneq IpiitsoqProffessionel Rengøring, God Service- En Ren Fornøjelse
NNNNaaaatttt iiiioooonnnnaaaallllbbbbaaaannnnkkkkiiii ::::AAaall iissaakkkkaatt aakkii ii aappppaarriiaarrppaattaa NNuunnaattttaaKKaarrssiiaa aammiinnggaarr ttoooorruutteeqqaalleerrssiinnnnaaaavvooqq
Det er ingen hemmelighed at trafikken i Sydgrønland erblevet forsømt gennem en årrække og er årsag tilmange diskussioner.Det de fleste nok er enige om er at der er brug for forbed-ring for at gøre rejse til en mere behagelig oplevelse. Serman det fra erhvervslivets side er en god infrastruktur for-udsætningen for at styrke erhvervsudviklingen. Først da kanerhvervsudviklingen begynde for alvor.Men hvordan oplever vores medborgere deres mulighed forat rejse? Hvad er fakta og hvad er ønsker? Det vil Innovation South Greenland A/S gerne vide mere om.Målet er at sikre nye rammer for rejsende med udgangs-punkt i borgernes ønsker og behov.Vi opfordrer alle med bopæl i Sydgrønland til at deltage ogbidrage med inputs til regionens infrastrukturelle tiltag.Undersøgelsen spørger om blandt andet tilfredshedsniveaumed den nuværende struktur, præference for direkte ruter tiludlandet i forhold til ruter med indenrigs mellemlanding ogrelevante destinationer i verden.Det er positivt at der nu er truffet beslutning om at byggeen lufthavn i Qaqortoq. Det vil gavne hele regionen.Borgerne i Nanortalik vil få mindre transporttid. ForNarsaqs vedkommende vil det i første omgang være nogen-lunde det samme, men med de udviklingsplaner der liggerforan os, vil dette også blive kortere i fremtiden.Udvidede transportforhold vil være til fordel for den lokalbefolkning såvel som turister, der skal komme og opleveseværdigheder og gavne den lokal økonomi. SarahWoodall, Tourism Destination Manager hos InnovationSouth Greenland A/S, synes at transportemnet er det nød-vendigt startpunkt for at tackle de udfordringer, der hidtilhar forhindret turismeudvikling i regionen.“Infrastrukturen er noget der skal genovervejes hurtigstmuligt. Der er en række barrierer til turismeudvikling der erforbundet i det nuværende trafikmønster. Revolution skerikke natten over men med det klart defineret tidsrum vi harforan os med hensyn til byggeri af den nye lufthavn, det erlige nu vi skal begynde hvis vi har nogen som helst drømom at bruge lufthavnen så fyldestgørende som muligt om 5år. Visionen er at Sydgrønland bliver tilgængelig hele åretrundt med et udbud af pålidelige og sammenhængendeindenrigs og internationale ruter,” siger Sarah Woodall.Spørgeundersøgelsen omkring trafik i Sydgrønland kørerindtil fredag den 6. december 2019. For at deltage i under-søgelsen, klik her:https://da.surveymonkey.com/r/TransportKujalleq
IInnnnoovvaattiioonn SSoouutthh GGrreeeennllaanndd AA//SSuunnddeerrssøøggeerr bboorrggeerrnneess ttrraannss--ppoorr tt bbeehhoovvKujataani PeqqinnissaqarfiupNapparsimaviaSundhedsregion KujataaAmbulance-t: 64 22 11Oqarasuaatikkut nuutsitsisarfik: 64 22 11Inniminniisarfiup normua: 80 11 22Akeqanngitsumik oqarasuaatikkut piffissamiinniminniineq: nal. 8.00 - 09.30 akornanni.Pingasunngornermi matoqqasarpoqpilaaviisarnera pillugu.Pulaarfiit:Nal. 14.00 - 17.00 aamma 18.00 - 20.00Ambulance: 64 22 11Telefonomstilling: 64 22 11Telefonnr. til tidsbestilling: 80 11 22Gratis tidsbestilling: 8.00 - 09.30Onsdag lukket p.g.a operationer.Besøgstider:Kl. 14.00 - 17.00 & 18.00 - 20.00Inussiarnersumik inuulluaqqusilluta / Med venlig hilsenNapparsimavik Qaqortoq / Sygehuset Qaqortoq
Foto: Mads Pihl / Visit Greenland
FN-ip meeqqat pillugit isumaqatigiissutaa novemberip20-ani 30-liinersiortinneqassaaq. Tassunga atatilluguNakuusa Unicefilu meeqqanut pingasuniik arfineq-pin-gasut tungaannut ukiulinnut juullip tungaanut ammar-tagaliortitsipput.Ammartagaq meeqqanut pingasuniik arfineq-pingasut tun-gaannut ukiulinnut tulluartoq Brugsenimi Pilersuisumilutallimanngorpamiit akeqanngitsumik agguaanneqalissaaq.Miilu Nissilu atorlugit 2015-imi meeqqat inuunerissaarnis-samut toqqissisimanissamullu pisinnaatitaaffeqarnerat pillu-gu oqartiartuutinik saqqummiisoqareernikuuvoq.Nakuusa Unicefilu ammartakkamik maanna saqqummersit-silerput, meeqqat pisinnaatitaaffitik pillugit juullip tungaa-nut ilisimasaqarnerulerniassammata.- Neriuppugut ammartagaq ilaqutariinnut inuunermi nuan-nersut meeqqallu inuunerani toqqisissimanartut eqqartornis-saannut isumassarsititsilluassasoq. Juulli uatsinnut tassaa-voq ataatsimoorfik nuannaarfillu ammartagarlu ataatsimo-orluni toqqissisimaneq juullillu qaammataa nuannersoq ata-atsimoorluni sammisaqarnikkut eqqartornissaannut sanaaju-voq, Nakuusami sulianik aqutsisoq Najaaraq Møller, tusa-gassiutinut nalunaarummi oqarpoq.Inuunerissaarneq toqqissisimanerluFN-ip Meeqqat pillugit isumaqatigiissutaa meeqqat pisin-naatitaaffiinik tamanik imaqarpoq. Nakuusalli ammartaga-liaani immikkoortoq 6 pingaarnertut inissisimatinneqassaaq.- Meeqqap inuunermut, inuuginnarnissaminut ineriartornis-saminullu pisinnaatitaaffeqarnera minnerunngitsumillu toq-qissisimanartumik inuuneqarnissamut pisinnaatitaaffeqarne-ra, Naalagaaffiit Peqatigiit Meeqqanut Isumaqatigiissuta-anni qitiulluinnarput. Ukioq manna, isumaqatigiissutipukiut 30-nngortorsiornerani, pisinnaatitaaffik taannaammartakkap meeqqanut ilaqutariinnullu agguaanneratiguteqqaasitsissutigerusupparput, Sara Olsvig, UNICEFDanmarik Kalaallit Nunaanni suliniutinut pisortaa oqarpoq.
Unicef ilisimatitsivoq ammartakkat 12.000-it naqiterneqar-simasut Pilersuisunut Brugseninullu nassiussuunneqareersi-masut. Ammartakkanik suliaqarnermi Pilersuisoq aammaBrugseni aningaasaliipput. Ammartakkallu angallanneran-nut Royal Arctic Line isumaginnilluni tapiilluni.Meeqqat tamakkerlutik suli pisaartinnagit niuertarfiit am-martakkanik nunguutsissagaluarpata, Nakuusa nassius-sueqqinnissaminut piareersimavoq.
AAmmmmaarr ttaaggaaqq mmeeeeqqqqaatt ppiissiinnnnaaaattiittaaaaff ff ii iinniikk iimmaaqqaarr ttooqqDANKORT, MASTERCARD AAMMA AKILIUTGrønlandsBANKEN A/Stapersiinerisigut Pisiniarfitsinni Dankort, Mastercardaamma Akiliut atorlugit akiliisoqarsinnaalerpoq.Nioqqutissanik akikittunik nassaarit. Tassunaluaamma Røde Kors pissakinnerusunut (soorluJuullimi nerisitsinarnernut, Juullilernermi gavekorti-nit tunissuteqarnernut il.il.), Nunatsinnut aammaNunarsuarmioqatitsinnut taperseeqqataasarneranutTakket være sponsorat fra GrønlandsBANKEN A/S,er det nu muligt at betale med de fleste betalings-kort (Dankort, Mastercard aamma Akiliut) i voresbutik.Gør et godt køb og støt samtidig op om Røde Korslokale (eksempelvis til bespisning op til Jul, udde-ling af gavekort til trængende familier), Nationaleog Internationale arbejder.Storesøvej B 26 – Pisiffiup saniani – ved siden afPisiffik
Namminersorlutik Oqartussat taakkulu inissiaatiliute-qatigiivisa ukiuni kingullerni sisamani inissiani oqunniknungusaanermut 86,5 millioner koruunit atorsimavaat. Nutarterilluni suliassarpassuarnut suli akissaqartitsisoqar-nersoq aningaasanut inatsisissap isumaqatiginninniutigineq-arnissaa apeqqutaavoqIneqarnermut Naalakkersuiosup Karl-frederik Danielseniperseqqissumik oqaatigisinnaanngilaa, siunissami Nammi-nersorlutik Oqartussa inissiaataanni oquiaanissamut anin-gaasanik qanoq amerlatigisumik immikkoortitsisoqartassa-nersoq.- 2020-mut aningaasanut inatsisissatut siunnerssuummisiullermi ilaapput, isumqatiginninniarnerit qanoq inerneqa-rumaarneri takoqqaalaariartigit, qanorlu aningaasat amerla-tigisut isumaqatigiissutigineqarnersut, Karl-Frederik Da-nielsen tusagassiortunik katersortitsinermi Naalakker-suisutineeqarnermut politikkiannik saqqummiussinermini ilisima-titsivoq.Ilisimasat katersorneqassasutIlisimatitsissutigisinnaavaali, ilisimasa pisariaqartinneqartutkatersorneqarnissaat ukkatarineqartoq, siunissami oquttartu-nik sanaartortoqartannginnissaa anguniarlugu.- 60-ikkuni 70-ikkunilu illuliortoqarmat sanariaaseq illulior-nermilu atortut Kalaallit Nunaanni pissutsinut naapertuu-tinngitsut atorneqartarsimapput, taanna ilisimatitsivoq.Anguniagaavoq, inissiat aserfallatsaalisassaavallaanngitsut,nukissamik sipaarsinnaasut avatangiisinullu mingutsit-sinngitsut, atortunik sivisuupilussuamik atasinnaasunikatorluni sananeqartarnissaat.Karl-Frederik Danielsenip ilisimatitsissutigaa, beton inger-laanaq kuinagu betonip ilaanik atuinissaq immikkut ukkata-rineqartoq.IsatigassatKujataani isatigassat sorliit aallartinneqarsimanersut naa-tsorsorneqarsimanerat saqqummiuppaat:NanortalikB-1216 isaterneqarnera – novembarimi aallartissaaq – april2020-mi naammassineqassaaqQaqortoqBlok J og K isaterneqarneri, 2020-p aallartinnerani isateri-sussarsiortoqassaaq, 2021-mi naammassineqassaaqNarsaqIllut, B-1013 aamma B-1014 isaterneqarneri. Novemberimiisaterisussarsiortoqassaaq, 2020-mi aasakkut naammassine-qassaaqOLIECOMPAGNIET ApSTelefon 64 21 80 • Fax 64 26 72ÅbningstiderMandag - Fredag 08.00 - 16.00Lørdag 09.00 - 13.00Søndag LUKKETUdbringning sker i alle hverdage mellem 08.00 - 17.00Bestilling til udbringning samme dag skal ske inden kl. 14.00Derefter betjening via automatPALBY-mi niivertoq
OOqquunnnniikk aakkiiuuiinniiaarrnneeqq qquullaarrnnaarr ttooqqaarr ttooqq
Qanoq ililluta inuuniutissaqassagatta inuuniarneqtaama akisoreertigisoq, Else Myry Qaqortumeersoqtaama aperaaq. Inissianimi qimmiuteqarniartunut ima-luunnit qitsuuteqarniartunut januaarip aallaqqaatanitimmikkut qularnaveeqqutitut akiliutigitinneqartalersus-sat annertupput.Pisortat inissiaataanni attartortakkani najugaqaruit, kiisalujanuaarip aallaqqaataanit inigisarni qimmiuteqarusukkutimaluunniit qitsuuteqarusukkuit, taava immikkut ittumikqaammatini pingasuni ineqarnermut akiliutip annertoqataa-nik qularnaveeqqutinik akiliuteqarnissarnut maannamiitsipaalereertariaqassaatit.Naalakkersuisut pisortat inissiaataani attartortakkani uuma-suuteqartarnermut malittarisassanut allannguutissatut siun-nersuutaat Inatsisartunit sapaatip akunnerani uani mar-lunngornermi akuerineqarpoq.Tamannalu isumaqarpoq pisortat inissiaataanni attartortut -najugaqatigiiffinni ataasiakkaani uumasuuteqartoqarnissaaakuerineqarsimappat - inigisaminni januaarip aallaqqaataaniuumasuuteqarsinnaalissasut. Kisianni qimmiuteqarniaraan-ni, qitsuuteqarniaraanni, marsviniuteqarniaraanii uumasul-luunniit allat pigerusukkaanni, taava inimut iserternermiqularnaveeqqutitut akiliutigineqartut saniatigut immikkutittumik qaammatini pingasuni ineqarnermut akiliutip anner-toqataanik qularnaveeqqutinik akiliuteqartoqassaaq.- Uummangaa taamaatoqarsinnaangilaq. Qanoq ilillutainuuniutissaqassagatta inuuniarneq taama akisoreertigisoq.Ingasappallaaqaaq taamatorujussuaq qaffaasoqassaguniuumasuuteqarneq piinarlugu, Else Myry Qaqortumeersoqoqarpoq.Taanna pisortat inissiaataanni attartortuuvoq qimmiuteqar-
lunilu. Aamma qimmiuteqarnissaminut akuerineqarsima-voq.- Qimmiuteqarluni nuanneqigami aamma qiimmassaataaqi-gami, oqarpoq.Else Myrylli qimmiuteqaqqissinnaanissani maanna qularuti-gileqqavaa.-Tassa qimmiutitaaqissanngikkaluarpugut, taama akisussati-gisoq, Else Myry oqarpoq.Inissiani INI-mit ingerlatsinikkut isumagineqartuni uuma-suuteqarnermut immikkut qularnaveeqqutit ataasiartumikakilerneqartarnissaat piumasarineqarpoq, taamaalilluni iser-ternermi qularnaveeqqutinut naafferarluni akilersorneqar-sinnaassanngillat.INI-mit KNR-imut ilisimatitsissutigineqarpoq inissiaatile-qatigiiffiup suli nalilersorsimanngikkaa ullumikkut attartor-tooreersut uumasuuteqartullu aamma immikkut qularna-veeqqutinik akiliisinneqassanersut, allappoq KNR.gl
AAttttaarr ttoorr ttooqq qqiimmmmiiuuttii ll ll ii ll lluu uuuummaassuuuutteeqqaarrnneerr--mmuutt qquullaarrnnaavveeeeqqqquussii iissaarrnniissssaammuutt iinnggaassaaggiinnnniittttooqqPasfoto - 120 kr.B-46 (Kujataamiu)JYSK akianiNal. 11.00 - 17.00Oqarasuaat 49 44 60
Kujataani nunaqarfiit pingasut, Aappilattoq, NarsaqKujalleq Eqalugaarsuillu Rotary aningaasaliisoralugupinnguartarfittaarsimapput. Atortut Danmarkimit tiki-sinneqarsimapput.Nunaqarfinni Aappilattumi, Narsaq Kujallermi Eqalugaar-sunnilu meeqqat nutaarsuarnik aasaq ikkussuunneqartunikpinnguartarfittaarsimanertik nuannaarutigisinnaavaat.Pinnguartarfinnik pingasunik taakkunannga pilersitsiniar-neq 171.000 koruuninik akeqarsimavoq, tassani Nuummi,Hørsholmimi, Humlebæk-Nivå-mi Københavnimilu Rotaryaamma E-Cluc One of Denmark kiisalu Distrikt 1470Grønlandsmidler aamma Rotary Danmarks Hjælpefondpinnguartarfinnik pilersitsinissamut ataatsimoorlutik anin-gaasaliissuteqarsimapput.Pinnguartarfiit atortussaat Køgemi suliffeqarfimmit UnoKoncept A/S-imit pissarsiarineqarsimasut, Rotary E-ClubOne of Denmark tusagassiorfinnut nalunaaruteqarnerminiilisimatitsivoq.Suleqatigiissitat siulittaasuat, civilingeniør, ph.d. Hans M.Janus, Hørsholm Rotary Klubimeersoq, rotaryp aningaa-saliiffigisaanik Avannaani siusinnerusukkut pinnguartarfi-liortoqarneranut aamma peqataasimavoq.Pinnguartarfiit pingasut nutaat taakku Kommune Kujalleqsuleqatigalugu pilersinneqarput, kommuni nunaminertamikatugassiisuuvoq aserfallatsaaliinissamillu isumaginnittussa-alluni.Tre bygder i Sydgrønland, Aappilattoq, Narsaq Kujal-leq og Eqalugaarsuit, har sponseret af Rotary fået lege-pladser. Udstyret er kommet fra Danmark.Børn i bygderne Aappilattoq, Narsaq Kujalleq og Eqalu-gaarsuit i Kommune Kujalleq kan glæde sig over helt nyelegepladser, som blev sat op her til sommer.Projektet for etablering af de tre legepladser har kostet171.000 kroner, hvor Rotary i Nuuk, Hørsholm, Humle-bæk-Nivå, København og E-Cluc One of Denmark, samtDistrikt 1470 Grønlandsmidler og Rotary DanmarksHjælpefond har sammen stået for finansiering af etablerin-gen af legepladserne.Legepladsmateriellet kommer fra firmaet Uno Koncept A/Si Køge, oplyser Rotary E-Club One of Denmark i en pres-semeddelelse.Arbejdsgruppens formand, civilingeniør, ph.d. Hans M.Janus fra Hørsholm Rotary Klub, står også bag fire rota-rysponserede legepladser, som tidligere er etableret iNordvestgrønland.De tre nye legepladser er etableret i samarbejde med Kom-mune Kujalleq, som stillede grundarealer til rådighed ogogså står for vedligeholdelsen.
KKuujjaattaaaannii nnuunnaaqqaarrff ii iitt ppiinnggaassuuttnnuuttaaaanniikk ppiinnnngguuaarr ttaarrff iittttaaaarr ttuuttNNyyee lleeggeeppllaaddsseerr ii ttrree ssyyddggrrøønnllaannddsskkee bbyyggddeerr
Nakorsat: Ulapaarneq nappar-simasut isumannaassusaannutsunniuteqarsinnaavoqNakorsat napparsimmaveqarfinni kukkuluttornerit nalunaar-sornissaannut piffissaqartoqannginneraanerannut suleqataatisumaqataapput.Peqqinnissaq pillugu kattuffik napparsimmavimmi isuman-naanneq pillugu siulliullutik ernumapput.Peqqinnissaq pillugu kattuffik peqqissaasut ernisussiortulluilaatigut peqatigiiffigaat. Kattuffik peqqissaanermi kukku-luttornerit nalunaarutiginissaat piffissaqarfigineqanngitsoqisumaqarpoq. Nakorsat peqatigiiffiat maanna aamma taamaernumassuteqarnerarpoq.Nakorsalli peqatigiiffiata sulisut siunertaqanngitsumik nalu-naarsueqquneqanngitsut tusarsimanngilaa.- Sulinermi ulapittarmata piffissaqarfigineq ajoraat, puigor-taraat nukinginnarnerusunilluunniit suliassaqartarmat naam-massipallaannartaraat takorloorsinnaavara. Kisianni siuner-tarineqanngitsumik kukkusoqarsimatillugu nalunaarsui-sannginnissamik suleqatiminnut oqartoqartassappat ernu-manartupilussuusoq isumaqarpunga, Nakorsat Peqatigiif-fianni siulittaasoq, Hans Christian Florian Sørensen oqar-poq.- Kukkuluttornermilli pisoqarneranik suleqatiminnut nalu-naarsueqqusisoqartanngippat tamanna ernumanartorujus-suusoraara, nakorsaq nangilluni oqarpoq.Nakorsiat sillimaniarfigineqarnerat annikinnerusoqSiunertaanngitsumik kukkunernik taaneqartartunik naluna-arsuinermi kukkussutit ilikkarfiginissaat siunertaavoq.Nalunaarsuisoqanngikkaangat taamaalillunilu siunissamikukkoqqinnginnisaq qulakkiinnngikkaanni, napparsimasutisumannarnerulersinnaasut, nakorsat peqatigiiffiannit isu-maqarput.- Kukkuluttornerit piffissami qaninnerusumi ungasinnerusu-milu ilikkagaqarfigineqartarniassammata ingerlatseriaatsillutaavalu suleriaatsit aaqqiiffigineqartarniassammata isuman-naassuseq eqqarsaatigalugu pitsanngorsaaniarluni kukkulut-tornerit nalunaarsorneqartalerput. Aaqqissuussinerlumalinngikkaanni nakorsiartut isumannaassusaat siunissamiajornerulersinnaavoq.Napparsimmaveqarfinni ulapinnerusoqartoqPeqqinnissaqarfiup Qullersaqarfiata peqqinnissaqarfimmiingerlatsineq akisussaaffigaa. Kukkunernik nalunaarsuineqqanorlu nakorsaasinnaanermut misissuineq ukiuni kingul-lerni pitsaanerulersimasut qullersaqarfik KNR-imut allap-poq.Nakorsalli tamanna annerusumik malugisinnaanngilaat.- Ukkatarineqarsoraara, sunniuteqarluarsimanersorli uuttor-taruminaappoq. Immaqa toqqaannartumik malugigunanngi-lara. Kisianni soorunami amerlasuunut pitsaanerulersima-sinnaavoq, nakorsialli amerlinerata malitsigisaanit iluaqutis-sartaa kataanneqarpoq, nakorsat peqatigiiffianni siulittaasoqHans Christian Florian Sørensen oqarpoq.Taassuma nunatsinni napparsimmavinni ukiuni kingullerniulapinnerusoqalersoraa. Peqqinnissaqarfillu politikerinitpingaarnerutinneqarnerusariaqartoq isumaqarpoq.
Læger: Travlhed risikerer atgå ud over patienternes sikker-hedLægerne er enige med deres kolleger i, at der ikke er tid tilat registrere fejl i behandlinger på sygehusene.Først var det Det Grønlandske Sundhedskartel, der varbange for sikkerheden på sygehusene.Sundhedskartellet er blandt andet sygeplejerskernes og jor-demødrenes organisation. Kartellet mener nemlig, at derikke er tid til at registrere fejl i behandlingerne. Og nu lydersamme bekymring fra lægernes fagforening.Modsat Sundhedskartellet har man i Lægeforeningen dogikke hørt om, at de ansatte er blevet bedt om bevidst ikke atlave registreringerne.- Jeg kan godt forestille mig, at der kan være så meget prespå arbejdssituationen, at man ikke har tid til at gøre det, atman ikke husker at gøre det, eller at man bare ikke får detgjort, fordi der er andre og mere presserende opgaver, sigerHans Christian Florian Sørensen, der er formand forGrønlands Lægeforening.- Men jeg synes, det er ret bekymrende, hvis der er nogen,der meddeler deres medarbejdere, at de ikke skal registrereutilsigtede hændelser, fortsætter han.Patientsikkerheden svækkesMeningen med at registrere såkaldte utilsigtede hændelser -altså fejl i behandlingen af en patient - er at tage ved læreaf fejlene.Og når man ikke registrerer fejlene og dermed får mulighedfor at undgå dem i fremtiden, kan det i sidste ende gå udover patienten, fortæller formanden for Lægeforeningen.- Systemet med utilsigtede hændelser er jo lavet, så man påden lange og mellemlange bane kan lære af sine fejl ogrette op på procedurer og arbejdsformer, så man optimerersikkerheden. Hvis ikke man vedligeholder systemet, risike-rer man, at det på sigt går ud over patientsikkerheden, sigerHans Christian Florian Sørensen.Mere travlt på sygehuseneDet er Sundhedsledelsen, som står for driften af sundheds-væsenet her i landet. Til KNR skriver Sundhedsledelsen, atnetop registrering af fejl og et bedre patientforløb er områ-der, som er blevet styrket i de seneste år.Det er dog ikke noget, som for alvor kan mærkes fra læger-nes synspunkt.- Jeg tror egentlig nok, at fokus er der, men om det såegentlig har haft nogen effekt, er vanskeligt at måle, sigerlægeforeningsformand Hans Christian Florian Sørensen.- Jeg synes måske ikke, at jeg har mærket det direkte. Mendet kan selvfølgelig være, at det rent faktisk er blevet bedrefor mange, men at det er druknet lidt i, at antallet af patien-ter er steget, og at gevinsten dermed er gået tabt, siger han.Faktisk mener han, at der kun er blevet mere travlt på lan-dets sygehuse i de seneste år, og dermed mindre tid til atudfylde registreringer af fejl.
Hvordan skal vi få råd til det mestlivsnødvendige, det er jo alleredeså dyrt, spørger Else Myry fraQaqortoq. For det er alt for dyrt atbetale det sær-depositum, som leje-re skal betale fra 1. januar, hvis devil have en hund eller kat.Bor du i en offentlig lejebolig og vilhave en hund eller en kat i din boligfra 1. januar, skal du allerede nuspare op til et såkaldt sær-depositum,der svarer til tre måneders huslejefor at have en hund eller kat i din bolig.Inatsisartut vedtog tirsdag i denne uge nemlig Naalakker-suisuts forslag om at ændre reglerne for husdyr i offentligeudlejningsejendomme.Det betyder, at lejere i offentlige lejeboliger - hvis deresboligafdelinger tillader det - fra 1. januar kan holde kæle-dyr. Men hvis man vil have en hund, kat, marsvin ellerandet dyr, så skal man betale et særligt depositum svarendetil tre måneders husleje ud over det normale depositum,som skal bruges til dækning af skader, som dyret kan lave iboligen.- Det kan da ikke passe. Hvordan skal vifå råd til det livsnødvendige, det er joallerede så dyrt. Det er alt for meget, hvisman skal betale så meget bare for at haveet dyr, siger Else Myry fra Qaqortoq.Hun bor i en offentlig lejebolig og har enhund. Og det har hun lov til i sin boligfor-ening.- Det er så dejligt at have hund, detopmuntrer en så meget, siger hun.Derfor er Else Myry nu i tvivl om hun skal have flerehunde i fremtiden.- Vi kommer nok ikke til at have hund igen, det bliver fordyrt, siger Else Myry.I boliger, som bliver administreret af INI, skal sær-deposi-tummet betales som et engangsbeløb. Det kan dermed ikkeafdrages som det normale depositum, der bliver krævet vedindflytninger.INI meddeler til KNR, at boligselskabet endnu ikke hartaget stilling til om nuværende lejere med kæledyr skalbetale sær-depositum, skriver KNR.gl
HHuunnddeeeejjeerr ii bbooll iiggbbllookk rr yysstteett oovveerrkkæælleeddyyrrss--ddeeppoossiittuummBiilimut allagartartaarniarpit?Kørekort til bil?Attavigiuk / [email protected]: 49 42 93
I de seneste fire år har Selvstyret og dets boligafdelingerbrugt 86,5 millioner kroner i kampen for at få udryddetskimmelsvamp i boligerne. Om der er penge til at fort-sætte det store renoveringsarbejde afhænger af finans-lovsforhandlingerne.Naalakkersuiosoq for Boliger Karl Frederik Danielsen kanikke kom med et klart svar på, hvor mange penge der frem-over bliver afsat til bekæmpelse af skimmelsvamp i deselvstyreejede boliger.- Der er i det første finanslovsforslag for 2020 afsat 20 mil-lioner kroner, men nu må vi se, hvordan forhandlingernearter sig, og hvor vi lander beløbsmæssigt, oplyser KarlFrederik Danielsen på et pressemøde, hvor han ridsedeNaalakkersuisuts boligpolitik op.Viden indsamlesHan kunne imidlertid oplyse, at der var stort fokus på at fåindsamlet den nødvendige viden, så fremtidigt byggeri ikkeender som en skimmelsvamp-bombe.- Tilbage i 60erne og 70erne byggede vi boliger, hvor meto-den og materialevalget har vist sig ikke at være optimalt tilde grønlandske forhold, oplyste han.Visionen er boliger, der både er energi- og miljøvenligesamtidig med at materialerne har en lang levetid med etminimalt vedligeholdelsesbehov.Karl Frederik Danielsen oplyste, at der var særligt fokus på,at der blev anvendt betonelementer i stedet for at støbe påstedet.Nedrivninger i SydgrønlandHan kom med en opgørelse over, hvilke nedrivningsopga-ver der var igangsat:NanortalikNedrivning af B-1216 – opstart i november – afsluttes april2020QaqortoqNedrivning af Blok J og K, udbydes i starten af 2020,afsluttes 2021NarsaqNedrivnining af Illu huse, B-1013 og B-1014. Licitation inovember, afsluttes sommeren 2020Udfører alt arbejdeinden for:JordarbejdeBorearbejde & SprængningsarbejdeVandledningsarbejde & KloakarbejdeTerrænarbejde & BelægningsarbejdeVVS & SmedearbejdeBetonarbejdePostboks 420, 3920 QaqortoqTlf.: 64 20 44 - Fax 64 20 25Mobil: 49 38 69E-mail: [email protected]
ApS
UUssiikkkkeerrhheedd oomm bbeekkææmmppeellssee aaffsskkiimmmmeellssvvaammppQaqortormiunut tamanut qujassutNuna tamakkerlugu 28.-29. september 2019katersuinitsinni 32.293 kr. katersorsimavarput. Neriuffiip kattuffianut nassiupparput, tapersersuisunut tamanut qujangaarpugut. Ikinngutinnersumik Neriuffik Qaqortoq.
