Indtryk nr. 58

1

indtryk

Nr. 58Septemper / 2012KTS’ personaleblad

Portrætter:Mød 10, du (måske) kender

FOKUSInterview med KTS’ nye direktør

FORSIDESamarbejde på tværs

TEMA:

Kend din kollega

2 3

8

24

Indtryk bliver fordelt til alle ansatte på Københavns Tekniske Skole. Desuden

bliver det sendt til skolens samarbejdspartnere, udvalgte dag- og ugeaviser og

relevante fagblade. Man vil også kunne finde en pdf-udgave af personalebladet

på skolens hjemmeside på adressen : www.kts.dk/omkts/personaleblad.

Næste nummer:

Deadline for indlevering af materiale til næste nummer er torsdag den 1.

november 2012. Send materialet til [email protected]

Oplag 1100 eksemplarer.

Trykkeri Chronografisk as

Direktør Ole Heinager

Direkte: 3586 3535

Mobil: 2172 9588

Mail: [email protected]

Redaktør Line Riis

Direkte : 3586 3553

Mobil : 2085 2475

Mail : [email protected]

Layout

GrafiSKP

Mediegrafikere :

Marie Boel Nielsen

Magnus Barkman

Sia von Bülow

Tina Sørensen

Magnus Ring

René Degn Sørensen

Mats Ulrik Krüger

Niclas Mortensen

Forsidefoto Mikkel Østergaard

Skribenter Ole Heinager, Line Riis, Camilla Saebel, Thomas

Sørensen, Marit Nykjær Rasmussen, Kim Benny Larsen

Indhold

Kolofon

Det faste03 Leder27 Goddag og farvel

Artikler04 Samarbejde på tværs06 En øjenåbner at producere i træ08 Entreprenør og rollemodel11 Farvel til den dynamiske duo12 Efterårets arrangementer13 Kend din kollega14 Interview med Jimmie Thomsen15 Interview med Karina Usbeck16 Interview med Kate Mikkelsen17 Interview med Søren Haugaard Engel18 Interview med Lone Jørgensen19 Interview med Mattias Bierring Andersen20 Interview med Michael Pelt21 Interview med Kirsten Magnussen22 Interview med Torben Vestergaard Andersen23 Interview med Ulf René Chabert24 KTS-dagen 201226 Tak for kanoturen på Mølleåen, Fantastiske dage på Langelandsfestivalen28 Miljøprisen 2012 til den bedste ide

3

Da jeg søgte jobbet som direktør for KTS, sørgede jeg natur-ligvis for at sætte mig ind i skolen med alle til rådighed stå-ende midler – det manglede bare andet. Læsning og mange samtaler gav utvetydigt et indtryk af KTS som en særdeles stærk og veldrevet erhvervsskole, og væsentligst af alt, med et højt engagement hos medarbejderne og med mas-ser af rigtig gode initiativer i skoleområderne.

Selv om en stor stak ”Indtryk” satte mange billeder og an-sigter på, hvad skolen er, kunne det på ingen måde matche den fantastiske start, det var at møde alle medarbejderne på én gang på KTS-dagen. Nok er skolens bygninger af gode grunde spredt ud over København, men det forhindrede ikke, at vi kunne stå der alle sammen, hele KTS, i et eneste telt og med et eneste formål: At udveksle viden, erfaringer og per-spektiver for yderligere at udvikle vores fælles skole.

Den åbenlyse energi og det engagement og humør, jeg mødte helt fra morgenstunden, viste sig at holde hele da-gen igennem. Da jeg cyklede hjem, kunne jeg derfor kun konkludere, at KTS rigtig nok er meget velfungerende og veldrevet, men hvad der er skolens største styrke, kan der overhovedet ikke være tvivl om – den havde jeg jo lige mødt for fuld udblæsning en hel dag igennem.

Samarbejd et skal styrkes

Derfor er jeg stolt over at være blevet del af KTS og over nu fuldtonet at kunne sige ”vi”, når jeg omtaler skolen. Med det, jeg allerede har set og mærket, er der for mig slet ingen tvivl om, at vi har de bedste muligheder for i fællesskab yderli-gere at styrke vores skole. Hvis vi nemlig, helt i KTS-dagens vinkel, sætter vores engagement, erfaringer og viden yder-

ligere i spil med hinanden, vil vi kun kunne få tingene til at vokse. Det gælder glæden over vores arbejde, nytten for vores elever og det, vi er her for – og med det også de typer af udfordringer, vi sammen vil kunne løse, for de unge og for samfundet.

Med det udgangspunkt ser jeg en vigtig opgave for direk-tionen i at skabe rammer for yderligere at styrke videndeling, erfaringsudveksling og samarbejde på tværs af hele KTS. I den kommende virksomhedsplan for 2013 vil der derfor kun-ne ses en række direktionsinitiativer, der alle sigter netop mod dette mål.

Skarp styring

Når vi gerne vil øge det tværgående samarbejde og opnå synergieffekter, er det til gengæld også vigtigt, at vi ikke fastholder eventuelle økonomiske eller styringsmæssige incitamenter, der unødigt kan trække i den modsatte ret-ning. Under fastholdelse af skolens gode og skarpe styring ser jeg derfor også en opgave for direktionen i at rydde de hindringer af vejen, der måtte virke som en hæmsko for den ønskede udvikling.

Sluttelig synes jeg også, det ligger lige for, at det store potentiale, vi har som en samlet skole, ikke kun skal nyttig-gøres og udvikles internt. Med alt det, vi har at byde på, har vi rigeligt overskud til også at øge engagementet i vores mange forskellige eksterne partnerskabs- og samarbejdsre-lationer. Den berettigede stolthed over KTS skal da på ingen måde bremse os i også udadtil at øge vidensdeling og sam-arbejde. Det vil kun kunne gavne og inspirere os selv såvel som dem, vi samarbejder med.

Skolens største styrke

Af Ole Heinager,

direktør

Vi har de bedste muligheder for i fællesskab yderligere at styrke vores skole

”

4 5

Ja tak, siger lærerne bag tværfagligt projekt til at udvikle lærerkompetencer og undervisnings- metoder på tværs af skoleafdelingerne. Det kan gøre KTS til landets bedste tekniske skole.

Af Line Riis

Én skole, tre typer ungdomsuddannelser, 600 lærere med hver deres viden. Hvorfor ikke trække på hinandens kompe-tencer og erfaringer på kryds og tværs af fagligheder og ud-dannelser – til gavn for både undervisere og elever? Det ville da være oplagt, tænkte lærer Gitte Krogh Frederiksen fra Htx Vibenhus og kolleger fra KTS Nørrebro, som i flere år havde samarbejdet om værkstedsforløb på tømrer/snedker.

„Der er jo ingen grund til at opfinde den dybe tallerken hver gang, når nu vi har kompetencerne under samme tag og kan udnytte hinandens faglige ressourcer på kryds og tværs,“ siger Gitte Krogh Frederiksen, som selv har prikket kolleger på skulderen for at få hjælp, da hun skulle begynde at undervise i et helt nyt fag.

Dengang vidste hun, hvem hun skulle spørge, men det kan være svært at vide, når man sidder ude på en skoleafdeling, og der er meget langt til KTS’ øvrige afdelinger og til alle de andre lærere. Det kræver overblik og indsigt i fag og under-visere – og frem for alt penge.

Initiativtagerne til det nye, tværgående samarbejde søgte centrale midler til et projekt om faget teknologi og design. Faget stiller både akademiske og håndværksmæssige krav til eleverne og kunne derfor profitere af viden fra både htx og eud. Samtidig skulle de nye eux-uddannelser til at intro-ducere faget og havde brug for grundlæggende viden.

Metoder forgrenede sig

Omdrejningspunktet for samarbejdet var et htx-projekt om at bygge bænke til et belastet kvarter på Østerbro. 2.v på Htx Vibenhus skulle udvikle prototyper – en proces, der indebar alt lige fra innovativ ideudvikling, til en realiserbar udformning, håndværksmæssig kvalitet og kundeforståelse.

Hvor Gitte Krogh Frederiksen kunne levere viden om plan-lægning, innovation og eksamensfremlæggelse, kunne kol-legerne på Nørrebro bidrage med faglig viden om materialer, design og holdbarhed m.m. Men efterhånden som projektet

skred frem, begyndte parterne at lære af hinanden.„Jeg er blevet klogere på nogle ting og har f.eks.

suget viden om at arbejde med hårdt træ til mig,“ siger Gitte Krogh Frederiksen og

fortæller, at eleverne til eksamensbrug printede nogle to meter lange visuali-

seringsplancher af deres projekter på en printer (plotter), som hun

ikke anede, at Nørrebro havde, og som hun gerne vil bruge

en anden god gang. Til gengæld blev Nørrebro-lærer Henrik Pedersen inspireret til at erstatte sine elevers rapport-skrivning med nogle lignende plancher, fordi flere af dem har nem-mere ved at visuali-sere en proces frem for at beskrive den med ord.

(Selv)respekt voksede

Generelt vurderer lærerne, at eleverne fik rigtig meget ud af

samarbejdet på tværs af fagligheder, uddannelser og

afdelinger. Det var især htx-elevernes møde med skp-

elever fra Nørrebro, der deltog som assisterende instruktører under møbelfremstillingen, som gjorde indtryk. Eleverne fik respekt for hinandens fagligheder, fortæller Gitte Krogh Frederiksen:

„Det har været rigtig sundt for mine elever at opleve, hvor fagligt dygtige SKP-eleverne er, og forstå at man kan have forskellige kompetencer alt efter faglighed.“

Snedkerlærer Arkadiusz Kulon, som underviste og vejledte htx-eleverne under processen i værkstederne på Nørrebro, oplevede den positive udvikling, eleverne gennemgik, da de fik nedsmeltet deres ideer og blev coachet til at genskabe dem.

„Skp-eleverne fra Nørrebro fik den oplevelse lige pludse-lig at skulle formidle en viden til htx-eleverne og at kunne bidrage med noget, som de egentlig tog som en selvfølge. Men de fandt ud af, de faktisk kan noget, som andre ikke kan,“ fortæller han.

Slut med outdated skolesystem

Fagligt var samarbejdet altså med til at støtte og udvikle læring og undervisning, og eleverne fik nedbrudt nogle fordomme om, hvad henholdsvis gymnasieelever og hånd-værkere kan. Også lærerne fik meget ud af samarbejdet på det personlige plan. De fik en større forståelse for orga-nisationen og fik skabt relationer til nogle kolleger, de ikke kendte i forvejen. Det vil alt andet lige kunne bane vejen for fremtidige samarbejder.

„Jeg synes personligt, at projektet var meget givende. Jeg opdagede, at der ligger så mange ressourcer andre steder på skolen, og det, synes jeg, man burde udnytte. Tit sidder man i sin egen lille gruppe og kan ikke se ud over sin egen næse, men vi kunne sagtens gøre nytte af hinandens res-sourcer. Hvorfor skal htx-lærere komme haltende til under-visningen i praktiske fag, hvis vi kan hjælpe – og omvendt i de teoretiske fag?“ siger Arkadiusz Kulon.

Gitte Krogh Frederiksen er helt enig.„Traditionelt set har vi ikke samarbejdet så meget på

tværs af KTS-afdelinger, og det er rigtig ærgerligt set i lyset af den enorme mængde kompetencer og undervisningser-faring, som mine kollegaer repræsenterer.

Jeg ved godt, at der er en masse problemer med timer og pengestrømme, men det må være et logistisk problem, der kan løses. Jeg er helt sikker på, at vi ved et udvidet internt samarbejde vil få en konkurrencemæssig fordel i forhold til de gymnasier og erhvervsskoler, vi er oppe imod, og jeg me-ner, at vi på den måde imødegår en outdated indstilling, hvor vi holder os i hver vores lejr,“ siger hun.

Derfor blev Gitte Krogh Frederiksen rigtig glad, da hun læste fokuspunktet om en styrket intern kommunikation i direktionens udspil til VP 2013.

„Hvis vi skal blive ved med at vokse og tiltrække elever, bliver vi nødt til at tænke anderledes og kommunikere på tværs af afdelinger. Gør vi det, mener jeg, at vi har mulighe-den for at blive landets bedste erhvervsskole.“

kan blive KTS’ styrke

Samarbejde på tværs

CUP-projektet „Teknologi, design og værksted“CUP-projektet er et tværfagligt samarbejde mellem Htx Vibenhus,

Nørrebro og eux-uddannelserne på KTS. Ideen til projektet opstod på bag-

grund af et mangeårigt samarbejde mellem Htx Vibenhus og Nørrebro om

værkstedsforløb for htx-elever. De to skoleafdelinger kunne se et poten-

tiale i at udvide samarbejdet til også at omfatte erfaringsudveksling og

undervisningsudvikling.

Htx Vibenhus havde behov for at udvikle faglige kompetencer på studie-

retningen ”teknologi og design” og for at få adgang til tekniske faciliteter.

Det kunne Nørrebro tilbyde i form af værksteder og faglærere med indsigt i

materialer og teknisk design. Nørrebro havde til gengæld brug for støtte til

at udvikle og strukturere faget teknologi og design i eux-regi og for input til

innovative undervisningsforløb. Her kunne Htx Vibenhus hjælpe med under-

visning og sparring.

Med tilskud fra Den Centrale Udviklingspulje (CUP) gik projektet i gang i

foråret 2012 med udgangspunkt i undervisningen af 2.v på Htx Vibenhus.

Det indebar:

• et undervisningsseminar for alle undervisere

• en undervisningsdag for lærerne fra Nørrebro i ideudvikling (KIE)

• fire dages undervisning på Nørrebro i materialer og teknisk design

• fem dages undervisning på Nørrebro i tømrer-/snedkerarbejde med skp-elever

• evalueringsseminar for alle underviserne

Foto: Mikkel Østergaard

Foto: Mikkel Østergaard

6 7

Af Line Riis

Det lød som et stort og næsten lidt overvældende projekt, da 2.v på studieretningen teknologi og design fik at vide, at de skulle deltage i det lokale byfornyelsesprojekt i Skt. Kjelds Kvarter på Østerbro. Deres opgave var at ideudvikle og pro-ducere nogle møbler, der kunne være med til at skabe bedre sammenhold i kvarteret. Hvordan gør man lige det, når man er 17-18 år og aldrig har haft et stykke ubearbejdet træ mel-lem hænderne?

Heldigvis var klassen godt hjulpet af deres lærer Gitte Krogh Frederiksen, som er skrap til at idegenerere efter KIE-modellen (kreativ/innovativ/entreprenant). En af de gode ideer, hun selv havde fået, var at bruge 2.v’s projekt som prøveklud for et tværfagligt samarbejdsprojekt mellem Htx Vibenhus, Nørrebro og skolens eux-uddannelser. Derfor kunne eleverne se frem til at få faglig support til møblerne af faglærere på KTS Nørrebro.

Fra krydsfiner til ædeltræ

Først skulle de dog finde på den gode ide, der passede til målgruppen. Valget faldt – vist nok med lærernes hjælp, for-tæller eleverne – på at skabe dialogbænke. Dvs. bænke, som kan fremme den positive dialog mellem beboerne i kvarteret. Skulle man kunne sidde ved siden af hinanden eller over for hinanden, skulle der være plads til to eller fire på bænken?

Kubilay, Morten, Usama og alle de andre fik hjælp af lære-re fra Nørrebro til at tegne deres bænke op på krydsfiner, og så var det ind i værkstederne og gå i gang. Her fik de mange gode råd om, hvordan man arbejder med træ, og hvordan man laver samleteknikker. Bagefter skulle de forbedre deres prototyper og udføre dem i ædeltræ.

Det var et stort benspænd for nogle af projektgrupperne, da de skulle overføre ideen fra prototypen til ædeltræ. Fx stødte en af grupperne på det grundlæggende problem, at sædet i deres prototype var så bredt, at der ikke fandtes så brede planker i ædeltræ.

Elever fra 2.v på Htx Vibenhus har udviklet dialog-bænke i samarbejde med KTS Nørrebro

En øjenåbner at producere i træ

„En bænk koster mange penge at fremstille, for den kan ikke produceres på en maskine, men skal laves i hånden. Det har åbnet manges øjne at finde ud af det,” fortæller Usama Mir.

Support fra skp-elever

Eleverne rykkede atter ind i værkstederne på Nørrebro og fik hjælp til at tegne møblerne op og lave 3D-modeller. Da snedkerarbejdet skulle i gang, fandt lærerne på at hente support fra Nørrebros skp-elever, som kom med gode råd og vejledninger og hjalp til med at skære træet ud og styre de store maskiner.

„Nørrebro-eleverne var søde, de roste os og bakkede vores ideer op, og der var i det hele taget meget god energi. Vi lærte om holdbarhed og om, hvilke materialer der er mod-standsdygtige over for hærværk og billige at reparere og udskifte. Vi er også blevet rigtig åbne over for forandringer,” fortæller Morten Westermann.

Om beboerne i Skt. Kjelds Kvarter en dag vil kunne sætte sig i en bænk produceret af elever fra 2.v på Htx Vibenhus og hjælpere fra KTS Nørrebro, må tiden vise.

„Fagligt har vi haft en kæmpe indflydelse på produkterne gennem idegenerering, design og prioritering. Det har virke-lig været interessant at være med, fordi vi har fået chancen for at skabe noget, der måske skal bruges ude i virkelighe-den. Det havde jeg ikke troet,” siger Cubilay Cigdem.

Det konkrete omdrejningspunkt for CUP-projektet er en række bænke, som eleverne fra 2.v har fremstillet til Skt. Kjelds Kvarter på Østerbro tæt på skolen. Kvarteret er ved at blive områdefornyet, og Københavns Kommune ønsker at give det nedslidte kvarter et fysisk og socialt løft. Htx-eleverne er blevet inviteret til at komme med deres bud på en forbedring af byrummet. Deres bænke blev udstillet i Skt. Kjelds Kvarter den 18. august 2012.

Bænkene til Skt. Kjelds Kvarter

Morten Westermann, Usama Mir og Cubilay Cigdem fra Htx Sukkertoppen fik meget ud af at samarbejde med snedkerelever fra KTS Nørrebro.

8 9

KTS’ nye direktør Ole Heinager er ambitiøs på skolens vegne. Den må gerne få vokseværk, både hvad angår uddannelsestilbud, kvalitet og arbejdsglæde

Af Line Riis

Fra den hyggelige villavej i Brønshøj ser det gule hus ud som så mange andre huse fra 1930’erne: pænt, or-dentligt og uprangende. Som manden i den gulternede skjorte, der kommer ud og tager imod, efter at treårige Frode har åbnet døren.

Bag entreen folder hjemmet sig ud med rare rum, man har lyst til at opholde sig i. Her hænger en sydafri-kansk hjort, som Ole Heinager selv har skudt, på væggen. Hvad, er direktøren jæger? Ja, såmænd – og han er også viking, styringshaj, græsrod og cam-pist blandt meget andet.

Det er hos familien, Ole Heinager tanker op til arbejdslivets udfordringer. Samværet med de fire børn er ikke til besvær for legebarnet Ole, der bl.a. dyrker rollespil og vikingetiden med drengene.

„Folk spørger tit: Får du ikke stress af at have fire børn? Tværtimod. Jeg ville få stress, hvis jeg ikke havde fire børn at komme hjem til. Det er to modpoler – hvis jeg ikke havde fami-lien herhjemme, ville jeg sikkert være en dårlig chef, for det er her, jeg får energien.“

Fra græsrod til leder

Ole Heinager er familiemenneske med stort F, men han er samtidig også leder med stort L. Skulle nogle være bekymret for, om han kan løfte byrden som direktør for en af landet største erhvervsskoler, kan de tilsy-neladende roligt ryste tankerne af sig. Manden er ambitiøs på KTS’ vegne og allerede godt inde i sagerne, og han har en kæmpe ledelseserfaring

og kendskab til både læringsmiljøer, politik og unge med udfordringer.

Undervisning har han fået ind med modermælken, for begge hans forældre er lærere. Ole Heinager voksede op i et parcelhus i Albertslund og siden på en gård på Vest-sjælland. Som ung overvejede han at læse til bibliotekar eller dyrlæge, men i gymnasietiden blev han interesseret i politik. Det førte ham både ude i verden, bl.a. til Sydame-rika hvor han arbejdede med politiske fanger, og ind på Københavns Universitet, hvor han læste til cand.scient.pol. Parallelt med studiet arbejdede han med skoletrætte ele-ver og indvandrerdrenge på en ungdomsskole.

„Det var en verden præget af engagement og ildsjæle, og jeg oplevede, hvad det betød for de unge rødder at møde nogle voksne, der kunne hjælpe dem videre, så de f.eks. kunne starte på en erhvervsuddannelse og få en læreplads. Det var en verden, der betød så meget for mig, at jeg troede, jeg skulle lave noget mere i den retning.“

Det første job som nyuddannet fandt han imidlertid i den politiske verden, men da ungdommens illusioner om at frelse verden og påvirke samfundet gennem politik brast, valgte Ole Heinager at søge faglige udfordringer som klassisk embedsmand i Direktoratet for FødevareEr-hverv. Uden egentlig at have planlagt det klatrede han de efterfølgende år stille og roligt op i organisationens hie-rarki og dermed op ad karrierestigen.

„Jeg har hele tiden vidst, at jeg ville og kunne mere. Jeg har en drivkraft, der gør, at når jeg har været på et niveau og har styr på jobbet, så vil jeg have nogle nye udfordringer. Jeg har aldrig lagt karriereplaner, men måske har mit eneste karrieremål været at vente med at blive herre i eget hus, til jeg var parat.“

I spidsen

Parat var Ole Heinager i efteråret 2011 efter at have gen-nemlevet en jobmæssig brydningstid pga. af en stor fusion, og han satte sig ned og skrev nogle ønsker til sin kommende arbejdsplads. Det var et kriterium, at ”biksen” havde en vis volumen, og at arbejdet havde en samfundsmæssig betyd-ning og nogle indre værdier, som han havde savnet siden ungdommens græsrodsarbejde.

„Jeg var nået dertil, hvor jeg godt kunne tænke mig at være i spidsen. Det falder mig meget naturligt at være leder, og jeg tror, jeg er god til mit håndværk. Mine med-arbejdere fremhæver i hvert fald, at jeg formår at inspi-rere og motivere og samtidig har en professionel og ikke mindst samarbejdende tilgang til opgaveløsningen, men det må jo stå sin egen prøve på KTS.“

På Ole Heinagers liste over mulige arbejdspladser stod der faktisk „en selvejende institution inden for uddannelsesverdenen“.

„I skoleverdenen er der større mulighed for at bevæge og sætte retning på tingene end i det bureaukratiske system, jeg kommer fra, og det betyder meget for mig, at jeg kan være med til at bygge en organisation op, forme den og gøre den endnu bedre. Jeg er lidt af en entre-prenør og kan lide at få ting til at vokse både udad og i kvalitet.“

Da han så jobbet som direktør på KTS, opfyldte det alle hans kriterier for et drømmejob. En velkonsolideret selvejende institution med en volumen, et fundament og nogle lærerressourcer, som giver mulighed for udvikling og vækst. Og endda med en beliggenhed inden for cykel-afstand. Hvilken luksus.

Ambitioner og dagsorden

Ole Heinager fik direktørjobbet – samtidig med at han blev far til sit fjerde barn. Lige siden han underskrev kontrakten, har han glædet sig til at begynde på sit nye job. Og efter at have deltaget i KTS-dagen har han slet ikke kunnet få armene ned. Han har ikke lyst til at sætte ord på sine visio-ner for KTS endnu, for dem vil han at udvikle sammen med sine nye medarbejdere, bestyrelsen og omverdenen i den kommende strategiproces. Men han vil gerne tale om sine ambitioner for skolen:

„Min egen ambition er, at hvis vi ikke allerede er det, skal vi blive den bedste erhvervsskole i landet. Vi skal være en rollemodel til efterlevelse for de andre skoler og være til inspiration for politikerne. Vi skal se, hvilke andre uddannelsesretninger, vi kan udvide med, men kun hvis det giver mening i forhold til vores visioner og strategi. Samtidig er det min ambition, at KTS er et super fedt sted at arbejde, og at medarbejderne trives, for jeg ved bare, at alt godt kommer ud af, at folk er engagerede og er ildsjæle.“

Direktøren har allerede nogle mærkesager, fx innovation, som han synes skal anvendes mere systematisk i under-visningen på hele skolen. Han synes også, vi i højere grad skal formidle den faglige stolthed ved at være håndværker ved at fortælle alle de gode historier om skolens elever. Og så skal vi satse mere på talentpleje uden dog at glemme de svage, bruge mere krudt på brobygning både før og efter EUD/htx, sætte fokus på kundeorientering, og vi skal blive bedre til at samarbejde på tværs af faglige og geo-grafiske skel.

„Jeg kommer fra en organisation, der var ekstremt søjle-opdelt, og hvor afdelingerne konkurrerede mod hinanden.

Oles blå bog42 år, gift med Anne-Dorthe (uddannelseskonsulent i Danske Regioner) og far til fireUddannelse: Cand.scient.pol. fra KU 1999Tidligere job: Ressourcedirektør i NaturErhvervstyrelsen 2011-2012 Vicedirektør i FødevareErhverv 2009-2011Økonomi- og kontorchef i FødevareErhverv 2006-2009Budgetchef i FødevareErhverv 2004-2006Controller i Direktoratet for FødevareErhverv 2001-2004Organisationssekretær i Enhedslisten 1999-2000Albertslund Ungdomsskole 1991-1998Interesser: Familien, friluftsliv (campere, ro i kajak, fiske, jage), vikingetiden, bøger (krimier og fortællinger fra før år 1500)

10 11

Den 1. september 2012 var det store skiftedag på KTS’ direk-tionsgang. Direktør Mogens Nielsen og vicedirektør Flemming Brandt holdt op efter 18 ½ års dynamisk samarbejde om at bygge KTS op som en af landets største og mest veldrevne erhvervsskoler.

Da duoen tiltrådte i 1994, hang skolens økonomi i laser. Un-derskuddet var på 28 mio. kroner, og der var behov for en ge-valdig ledelsesmæssig saltvandsindsprøjtning for at få vendt skuden. Kombinationen af en økonom-uddannet direktør og en vicedirektør, som var uddannet automekaniker og gennem en årrække havde været ansat på KTS som faglærer og in-spektør, betød en ledelse med den bredest mulige indsigt.

Direktionen iværksatte en proces – KTS 2000, der skulle sikre økonomien og fælles mål. Det eksterne konsulentbu-reau Ankerhus blev sat på opgaven med at styre skolen igennem en udvikling, som skulle gøre erhvervsskolen til en god forretning. Løsningen var en stram administration og vækst, når skolen blev stillet over for krav om besparelser og nedskæringer.

Vækst på alle fronter

KTS havde hidtil været centralt styret, men nu overgik sty-ringen af skoleområderne til at blive decentral for at sikre, at alle tog ansvar og arbejdede mod det fælles mål for området. Samtidig gennemgik skolen en holdningsændring, så medar-bejderne i højere grad betragtede eleverne som kunder. Det blev blandt andet afspejlet i bygningernes indretning, hvor administrationsafdelingerne blev lagt tæt på indgangen og gjort synlige med glasvægge.

Indsatsen lykkedes - bøtten blev vendt. KTS er i dag den

erhvervsskole, der ejer flest kvadratmetre, og skolen ejer til-lige alle sine bygninger. Men det er ikke kun økonomien, som vækstede. Den pædagogiske udvikling tog også fart under duoens virke. En masse nye uddannelser fandt vej til KTS, fx struktør, ejendomsservicetekniker, multimediedesigner og individuel tandtekniker, og skolen fik ét af landets største tek-niske gymnasier (htx).

I 2000 fik skolen forhandlet en unik lokal aftale om fast fæl-les forberedelsestid, der sikrede pædagogisk videndeling i de små teams ude på afdelingerne. Sidst i 2003 fusionerede KTS med AMU, og skolen voksede igen, både hvad angik bygnin-ger, kolleger og uddannelsestilbud.

En god arbejdsplads

Medarbejdernes ve og vel lå Mogens Nielsens og Flemming Brandt på sinde, og de opbyggede en stor personaleforening med fokus på sport og kultur. Samtidig lagde de vægt på medarbejderes sundhed og velbefindende gennem en aktiv personalepolitik med tilbud om blandt andet krisehjælp.

I 2007 var det igen tid til at sætte fælles KTS-mål, og KTS 2012 blev skudt i gang. Medarbejderne blev samlet på tværs af skolens afdelinger og udformede visionen om en skole med et bredt udbud og en stærk faglighed. En skole, der ska-ber stolthed, er nytænkende og tager initiativer.

Det var netop det, den dynamiske duo Mogens Nielsen og Flemming Brandt formåede, og KTS 2012 landede med et flot resultat, som vi alle kan være stolte over og takke dem for i dag.

/Team

FARVEL TIL DEN DyNAMISKE DUOEfter mere end 18 år stopper KTS’ direktør Mogens Nielsen og vicedirektør Flemming Brandt

Konkurrence er sundt til en vis grad, men jeg tror, vi skal finde nogle incitamenter, så samarbejde også er attraktivt – og nogle styremekanismer, så det ikke er økonomi, der afgør, om en lærer eller andre ressourcer kan lånes ud.“

„Endelig kommer vi ikke uden om, at vi fortsat har en enorm udfordring i at fastholde eleverne og sikre, at flere gennemfører deres uddannelse. Det har for mig topprioritet at få knækket koden til at mindske frafaldet blandt vores elever.“

Forandring, ikke revolution

Under alle omstændigheder er det Ole Heinagers mantra, at det, der virker i dag, ikke nødvendigvis virker i morgen. Og her når vi frem til noget af det, han anser for at være én af KTS’ væsentligste udfordringer: fornyelse, så skolen kan blive ved med at gøre sig gældende som uddannelsesinstitution.

„Udfordringen bliver at eksistere i den virkelighed, der hele tiden forandrer sig, og at gøre os gældende. Det er vigtigt, at vi er på forkant, så vi kan være med til at påvirke og håndte-re forandringerne. KTS må gerne få mere slagkraft og politisk indflydelse, og jeg er ikke bange for fusioner og den slags,“ siger direktøren, der mener, at det fx er vigtigt, at KTS hele tiden scanner, hvilke erhvervsuddannelser der efterspørges om fem år. Vi må ikke hvile på laurbærrene.

Trods hans revolutionære fortid behøver KTS’ medarbej-dere dog ikke frygte, at Ole Heinager har planer om en revo-lution på skolen.

„Nej, det vil jeg ikke, men jeg vil til enhver tid sammen med jer lave en evolution – udvikling – af KTS. En revolution er al-mindeligvis topstyret, hvor bossen mener, at han er klogere end alle andre, og det, synes jeg ikke, er smart. Jeg kommer ikke ind og rydder hele bulen, men dermed ikke sagt, at der ikke kommer forandringer. Det kan folk godt forvente, at der gør,“ siger han og understreger, at forandringerne er nød-vendige for at klæde KTS på til det vokseværk både i bred-den og dybden, som han stiler mod.

„Tingene udvikler sig i dag så hurtigt, så hvis jeg skal være lidt flabet, vil jeg sige, at jeg forventer at lave den ud-vikling, som Mogens og Flemming med stor succes har gen-nemført på 18 år, på fem år,“ smiler manden, der har takket nej til et ridderkors og stiler mod et helt andet ridderslag:

„Det, der betyder noget for mig, er at arbejde et sted, hvor det, vi laver, er af afgørende betydning for samfundet. Hvad er mere vigtigt end at være med til at sikre, at mindst 95 procent af vores unge får ikke bare en uddannelse, men en uddannelse af høj kvalitet? Det er i min optik uddannelse, uddannelse og mere uddannelse, der skaber vækst, velfærd og udviklingsmuligheder både for det enkelte menneske og for samfundet som helhed. Vi gør en forskel, husk det, også når det regner.“

Oles ledelses-ABCDer er fire elementer, som betyder noget for Ole Heina-ger i ledelsesarbejdet. Elementerne kan geares op og ned afhængigt af, hvilket ledelsesniveau man befinder sig på:Lederskab: En leder skal gå foran og være en rollemodel for sine medarbejdere, vise sammenhæng mellem ord og handling, have visionerStyring: En leder skal have styr på sin afdeling, øko-nomi, m.m., så der er plads til at udviklePersonaleledelse: En leder skal motivere og inspi-rere, hjælpe og tage eventuelle konflikter med sine medarbejdereFaglig ledelse: En leder skal være fagligt klædt på til sit job

Innovation, talentpleje og samarbejde er blandt direktør Ole Heinagers mærkesager. Og så er det vigtigt for ham, at KTS er et fedt sted at arbejde.

12 13

Personaleafdelingen præsenterer:

Efterårets arrangementer

Oktober

December

November

Fisketur med MS Skipper Den 14. oktober 2012 kl. 7.30 i Kalkbrænderihavnen. Medbring madpakke eller køb mad om bord. Turpris: 180 kr. Tilmelding til Per Ludvig eller Susanne Willer senest den 5. oktober 2012.

Dracula Den 11. oktober 2012 kl. 19.30 i Tivolis Koncertsal. Verdenspremiere på musicalen om grev Dracula med teater- og musicalgruppen Mastodonterne. Billetpris: 180 kr. pr. person. Tilmelding til Per Ludvig.

Vinsmagning med osteorgie Den 26. oktober 2012 kl. 18 i Emdrup. Foredrag ved vinskribenten Jørgen Mønster Pedersen om vine, der passer til ost (der er også mad til dem, der ikke spiser ost). Pris: 150 kr. (vinklubmedlem), 200 kr. (ledsager og seniormedlem), 450 kr. (gæst). Tilmelding til [email protected] senest den 19. oktober 2012.

Familiedag/Store Bowledag Den 4. november 2012 kl. 9.45 i World Cup Hallen, Rødovre Centret. Hyggedag for børn og voksne med tre timers bowling og efterfølgende frokostbuffet. Pris: 125 kr. (voksne), 60 kr. (børn op til 12 år).Tilmelding til Susanne Willer eller Per Ludvig senest den 28. oktober 2012 (husk at oplyse børnenes alder).

Nøddeknækkeren Den 23. november 2012 kl. 19.00 i Tivolis Koncertsal. Juleforestillingen Nøddeknækkeren i Peter Bo Bendixens iscenesættelse med scenografi af dronning Margrethe. Pris: 300 kr. pr. person. Tilmelding til Eva Andersen.

Sikke mange klokken slår Den 2. december 2012 kl. 13.00 i elevkantinen på Rebslagervej 11, bygning E, 1. sal. Julefest for store og små med julelækkerier, juleklip og besøg af julemanden. Pris: 110 kr. (voksne), 50 kr. (børn 0-12 år). Tilmelding til Per Ludvig eller Susanne Willer senest den 15. november 2012.

Hey Jude Den 21. december 2012 kl. 19.30 i Forum. Teaterkoncert med 30 Beatles-klassikere sunget af bl.a. Pernille Rosendahl, Cecilie Stenspil, Troels Lyby og Jimmy Jørgensen. Pris: 300 kr. pr. person. Tilmelding til Per Ludvig.

?

?

?

Kend din

kollegaDu har 700 kolleger på KTS’ ni adresser i København : unge kontorelever og garvede håndværkere, praktiske pedeller og belæste htx-lærere, fastansatte og timelønnede.Men hvor godt kender du egentlig dine kolleger?

Ved du, hvilke erfaringer de har, og hvad der motiverer dem i det daglige arbejde? Find svaret på de kommende sider, hvor Indtryk har interviewet 10 forskellige medarbejdere.

Af Line Riis

14 15

Alder : 53Uddannelse : Bygningsstruktør og kloakmester

Afdeling : GlostrupÅr på KTS : 18

Hvad er væsentligt ved netop dit fag?

Det er at arbejde udendørs. Det frie liv udenfor og den friske luft er fantastisk. I dag, hvor jeg mest arbejder inde, er jeg så til gengæld udendørs i mit privatliv.

Hvad har du lavet før KTS?

Jeg arbejdede 15 år på byggepladser i store virksomheder som Monberg & Thorsen, MT Højgaard og NCC.

Hvorfor søgte du job på KTS?

Jeg kendte nogle faglærere, der var ansat her. De spurgte, om jeg havde lyst til at søge et ledigt job som faglærer på struktøruddannelsen, som dengang lå under AMU. Jeg kunne godt tænke mig at undervise og give den viden, jeg havde fra byggepladserne, videre til unge mennesker. Og så er struktøruddannelsen noget, jeg brænder for.

Hvad var det for en arbejdsplads, du kom til?

Det var en helt anden verden end den, der er på byggeplad-serne. Det skulle jeg vænne mig til, og jeg syntes, at omstil-lingen var svær. Der er mange nye ting, man ikke kender. Ord og tekst er meget brugt som underviser i modsætning til på byggepladserne, hvor det er hænderne, der tæller. Så hvis jeg skal give et råd til nye lærere, er det vigtigt at få nogen at sparre med i starten. Til gengæld var det fantastisk at få frie tøjler til at komme frem til målet i forhold til de unge mennesker og nærmest at kunne gøre, hvad jeg havde lyst til. På et tidspunkt fusionerede AMU med KTS, og for seks år siden fik jeg jobbet som uddannelsesleder.

Hvad laver du i det daglige, og hvad er din vigtigste opgave?

Det, der fylder mest, er at sikre, at vores elever har under-visere, og at de får de rigtige undervisere. Dernæst er det vigtigt, at skemaerne bliver lagt og er, som de skal være. Jeg ansætter lærere til afdelingen og ved præcis, hvilke kompe-tencer den enkelte lærer har, og dem anvender jeg, hvor jeg synes, det er mest fornuftigt. Jeg lægger også budgetter, indkøber materialer og laver markedsføring. Der er rigtig me-get tryk på, og det har overrasket mig. Da jeg arbejdede på byggepladserne, holdt jeg fri, når jeg gik hjem. I dag fylder arbejdet også i fritiden, og det skal man styre mentalt.

Hvad, synes du, er mest interessant ved dit arbejde?

Det er den indflydelse, som man har, på hvilken retning ud-dannelsen skal dreje, og på hvad er det for et produkt, vi får ud i den sidste ende. Det er også fedt at være med til at trække i trådene og at være en toneangivende person på struktør- og brolæggeruddannelsen.

Fortæl om en vigtig oplevelse, udfordring eller erfaring?

Det er en stor tilfredsstillelse at stå med et hold elever, der er færdige og har fået nogle gode resultater, og så se

hvor glade og lykkelige de er, og hvor stor pris de sætter på, at man har støttet dem undervejs. Så tænker man bare : Yes.

Hvad sætter du pris på ved din arbejdsplads?

At der er så mange muligheder. Hvis man vil noget med sit arbejde og kommer med nogle gode ideer, har man også mulighed for at sætte noget i gang. Her er udviklingsmu-ligheder i lange baner. Som uddannelsesleder vil jeg også gerne understrege, at det er super værdsat, at vi har nogle engagerede faglærere.

Hvad er i dine øjne en god kollega?

Det er én, der gider lytte, hvis man har brug for at sparre eller fortælle noget.

Hvis du kunne bestemme, hvad skulle der så ske på arbejdspladsen inden for de næste par år?

Jeg kunne godt tænke mig, at sammenholdet bliver styrket, og at man arbejder på en bedre forståelse af hinanden på alle niveauer. KTS-arrangementet den 10. august var en super måde at gøre det på, fordi man fik snakket med rigtig mange på tværs af niveauer og fag. Jeg kunne også godt tænke mig, at personaleforenin-gen og de mulig-heder, der ligger i den, blev styrket, for jeg tror, det er meget vigtigt med de sociale arrangementer.

Jeg har måttet tage de hvide arbejds-bukser på i en periode, og det giver respekt hos faglærerne, at jeg som uddannelsesleder tager en tørn med„

Jimmie Thomsenuddannelsesleder (brolægger, struktør, tømrer)

Alder : 30Uddannelse : Cand.scient. i biokemi

Afdeling : Htx VibenhusÅr på KTS : 1½


Der er ikke noget, der ikke er væsentligt. Det er væsentligt, at du præsenterer tingene på en rigtig måde, og at undervis-ningen er innovativ. Det handler om at få en masse forskel-lige læringsstile ind over, for eleverne lærer på forskellige måder. Vi går også i laboratoriet, det kan man jo med mine fag, som er kemi og biologi.


Fordi jeg elsker at undervise, jeg elsker eleverne, jeg elsker mine fag. Det var også, fordi det var fedt, at det var på et htx – det er en fantastisk ide med et naturvidenskabeligt gym-nasium. Jeg har selv gået på et alment gymnasium, men det er lidt ærgerligt, at jeg ikke havde øje for htx, når nu jeg elsker de naturvidenskabelige fag.


Fantastisk. Jeg er ikke blevet skuffet, tværtimod, vi har fan-tastiske elever, de har humor, de er passionerede og dyg-tige. Jeg har også fantastiske kolleger. Vi har det vildt fedt og samarbejder rigtig godt på kryds og tværs. Her er god struktur og orden.


Det er at undervise, men en del af at undervise er ikke kun at sige : „Kemi er det og det.” Det er også at yde omsorg over for de unge, at hjælpe, se og mærke efter, bruge sin empati, for hvis elever ikke trives, går det jo ud over det faglige. Jeg har selvfølgelig også forberedelse og rettearbejde. Jeg har to 1.g klasser, to 2.g klasser, brobygning og 10. klasse.

Hvad er mest interessant ved dit arbejde?

Det hele er fedt, det synes jeg. Det er både noget kreativitet, noget faglighed, noget medmenneskelighed, noget empati. Og arbejdsdagene er aldrig ens.

Hvordan er det at arbejde med eleverne?

Det er både enormt givende og krævende. Der er kontant afregning. Man ved med det samme, om de er med eller ej.

Man skal differentiere, og det gør det også mere spændende og udfordrende for én som lærer. Når man så får alle med, er det en succesoplevelse.


En vigtig erfaring eller oplevelse for mig er nok det med, hvor stor indflydelse omsorgen har. Omsorg er lig med trivsel er lig med læring. Det SKAL man have som lærer. Hvis man yder omsorg, giver noget af sig selv og gider eleverne, giver de meget tilbage.


Det er helt sikker mine kolleger, vi er et rigtig godt team. Jeg sætter også meget pris på min leder, det betyder meget at have nogen at vende tingene med. Og så sætter jeg pris på, at vi kører et højt niveau, og at man forventer, at vi gør det.


Det er én, der accepterer sine kolleger. Vi er meget, meget forskellige her på Htx Vibenhus, men vi trives med hinanden. Der er ikke noget fnidder i hjørnerne, tingene bliver sagt, og vi diskuterer. Her er en god stemning, vi passer på hinanden og spørger : „Har du haft en god dag, dårlig dag?” Og så bru-ger vi hinanden vildt meget, for som lærer har du også brug for at dele oplevelser og vende tingene. Vi har en støtteord-ning, der hedder „Føl og hest”. Den går ud på, at man bliver knyttet til en erfaren lærer det første år, man er her. Det er en kæmpe hjælp, hvis der f. eks. er noget administrativt, man ikke kan finde ud af i starten.


Så ville jeg ønske, at elevtallet blev ved med at stige. Og at udviklingen aldrig gik i stå – jeg vil blive rigtig ked af det, hvis man bare gik i dvale, både som lærer, som menneske og som arbejdsplads. Det er vigtigt at kunne ændre ting, men det behøver ikke være nogle vilde forandringer. Det vig-tigste er, at vi følger med tiden.

Det er at lidt taknemmeligt at være kemi- og biologi-lærer på en htx, fordi eleverne har valgt jo valgt gymnasiet, fordi det vægter det naturvidenskabelige„

Karina UsbeckAC-lærer (kemi og biologi)

16 17

Alder : 47Uddannelse : Kontoruddannet, statonom

Afdeling : FællesadministrationenÅr på KTS : 10


Det er administration. Jeg har lige læst et interview med en kontoransat, som beskrev vores faglighed meget godt : Når det kører godt, er vi egentlig ret usynlige. Det væsentlige i min stilling i dag er, at folk får løn til tiden, og at de får den rette løn. Men der ligger meget andet arbejde bag ved det beløb, man kan se på bankkontoen.

Hvor har du været ansat før?

Jeg har arbejdet på Nationalmuseet i 10 år – først i regnskab, siden i løn og personale. Efter det var jeg fem år på Hoved-stadens Pædagogseminarium, hvor jeg både lavede løn og regnskab som den eneste medarbejder.


Jeg søgte jobbet i KTS’ regnskabsafdeling, fordi det var et fagområde, jeg gerne ville arbejde med. Dengang havde jeg en datter på 1½ år, så jeg trængte til at være et stort sted med flere kolleger. Jeg ville gerne have noget sparring med andre, for man behøver ikke opfinde den dybe tallerken selv hver gang. Efter ca. tre år i regnskab skiftede jeg til løn- og personaleafdelingen.


Det var en arbejdsplads i udvikling. Til at begynde med sad vi med kreditorbilag, som folk havde udfyldt i hånden, og lige pludselig kørte det hele i BatchFlow. Der sker hele tiden en udvikling og optimering, og heller ikke i dag får man lov til at døse hen. Det skal man jo heller ikke, man skal være glad og stå op om morgenen og glæde sig til at gå på arbejde.


Min vigtigste opgave er at køre løn til medarbejderne og skp-

eleverne, og der er også telefonopringninger hver dag. Men der er mange andre opgaver, som man kommer igennem i løbet af en måned. Vi skal afstemme e-indkomst, kontrollere alt, der tastes i løn, oprette personale i Easy og søge syg-doms-, barsels- og fleksjobrefusion.

Hvad, synes du, er mest interessant?

Det er at være med til alt det nye og i udviklingen af måder-ne, vi arbejder på. Der sker mange sjove ting, f. eks. har vi kørt et nyt personalearkiv og testet på det for at få det til at køre godt. Tingene bliver hele tiden mere automatiserede. For et par år siden udfyldte vi f. eks. skemaer om sygdomsrefusion på skærmen og sendte dem til kommunen. Nu foregår det hele over Virk, hvor adressen automatisk kommer op, når vi taster folks navn. Det får tingene til at flyde nemmere. Jeg synes også, det er spændende at efteruddanne sig. Der er masser af muligheder her, hvis man har lyst til og brug for det.


Jeg er ekstremt glad for at være her, og det smitter jo også af, når jeg omtaler mit arbejde. Hvis jeg skal pege på en aha-oplevelse, er det, at vi har arbejdet med kundetilfredshed og har sat ind på nogle områder, hvor vi ville have en højere score. I starten tænkte jeg : „Sådan nok pjat, hvorfor det, vi gør det jo så godt, vi kan”. Men det har faktisk haft en effekt, og det, synes jeg, er utrolig morsomt at opleve. Hvis man gør en indsats, så gør det også en forskel.


Mine kollegaer. Jeg synes, vi er et godt team hos os. Vi får lov til at bruge vores kompetencer og lave de arbejdsopgaver, vi byder ind på. Vi er også gode til at hjælpe hinanden og spørge rundt, om der er nogen, der har brug for hjælp.


Det er én, der er med til at løfte i flok, så man ikke er alene.


Så skal vi blive ved med at udvikle os – være 100 %, først og puls. Det, synes jeg, allerede vi er, og det skal vi blive ved med. Man kan altid blive lidt bedre.

Jeg synes, at vi yder en god service, men man kan altid blive bedre„

Kate Mikkelsenkontorfunktionær

Alder : 36Uddannelse : Snedker fra KTS, projektleder,

uddannelses- og erhvervsvejlederAfdeling : Rødovre

År på KTS : 8

Hvad er væsentligt ved netop dit job?

Det er nærvær og engagement. Eleverne skal føle, at man ikke bare er en faglig skikkelse, der læsser på med viden, men at der også er et menneske bag, som tager dem seri-øst. De har behov for, at man er en slags rollemodel for dem.


Jeg arbejdede i fem år som faglært snedker og kørte samti-dig nogle projekter i Greve Kommune for overvægtige børn.


Jeg søgte et job som faglærer, fordi jeg så en mulighed for at koble det fag, jeg holder rigtig meget af, med at have med mennesker at gøre. Jeg har altid dyrket meget sport bl.a. som fodboldtræner, og jeg kan rigtig godt lide den men-neskelige kontakt. Efter syv år som faglærer ville jeg gerne have noget mere styring og ansvar, og det fik jeg mulighed for i et job som vejleder. Her er jeg min egen herre, og jeg el-sker at arbejde struktureret. Min outlook-kalender er plastret til, og det er også nødvendigt, for jeg er samtidig projektle-der og arbejder med markedsføring.


Ud over mig selv var der kun én anden ung lærer. Mange af lærerne havde jeg selv haft, da jeg gik på skolen. Det var den dybe tallerken, der skulle opfindes, for der var ikke en fælles undervisningsbank dengang, men de andre lærere var flinke nok til at dele ud af deres eget materiale.


Jeg er vejleder for alle elever på afdelingen, og den del af mine ansvarsområder fylder langt mest. Der er mange ting, man skal vide : aftalemuligheder i forhold til kontrakter, hvad gør man med elever, der ryger for meget hash eller har post-traumatisk stress, hvordan søger man midler, hvordan kører man ordblindetest?


At det er så varieret, og at jeg føler, at jeg har nået det hele, og at alle er glade og tilfredse, når vi når frem til fredag. Det meget tilfredsstillende for mig at have mange bolde i luften og at gøre en forskel for nogle unge mennesker – at være med til at sætte lidt struktur på deres tilværelse og give dem lidt lys i øjnene, fordi man har haft nogle samtaler med dem eller har skaffet dem støttetimer.


Det er både skræmmende, rørende og fedt at arbejde sam-men med eleverne. Der kan være glade historier, men der kan også være elever, vi ikke kan hjælpe mere, fordi de har et højt fravær og har fået tusind chancer. Så er man til sidst

nødt til at hive stikket ud - det skal bare gøres på den rigtige måde. Man får mange ting at vide, om alt det, de slæber rundt på i så ung en alder.


Det største, jeg har oplevet i min tid her, var, da jeg opda-gede, at jeg var god til at undervise. Det er fedt at føle, at man er god til det, man laver, at eleverne er glade, så man får skabt holdånd og fællesskab.


Jeg har stort set ikke andet. Det er nok én, der spørger til dig og kan huske noget, man har talt om for et stykke tid siden. Det betyder jo, at man er oprigtigt interesseret i hinanden ud over at arbejde i team sammen. En god kollega er også én, der kender dig for lidt mere end den faglige titel, du har.

Hvis du kunne bestemme, hvad skulle der så ske inden for de næste par år?

Så skulle vi få sat struktur på vores projektledelsesar-bejde og arbejde mere pro-jektorienteret. Vi har mange projekter her i Rødovre, og vi er gode til det, men vi kan blive bedre. Hvis man arbejder med projektledel-se, skal hele afdelingen være med, ellers nytter det ikke noget.

De unge vil gerne ud og bidrage til arbejdsmarkedet, men de oplever, at der ikke er brug for dem, og det påvirker dem utrolig meget„

Søren Haugaard Engeluddannelses-/erhvervsvejleder

18 19

Alder : 50Uddannelse : Næsten bachelor i samfundsfag,

økonoma, toårig lederuddannelseAfdeling : Valby

År på KTS : 3


Jeg går meget op i faglig stolthed og har skrevet projekt om det på PG. Faglig stolthed inden for rengøring er, at folk godt kan lide at levere et godt stykke arbejde, at de har fulgt planen, og alle kan se, at de har været der. At de kan vende sig om og se sig i spejlet og sige, det var godt nok, det jeg gjorde. Der er mange inden for rengøringsbranchen, der gør meget ud af deres arbejde og bliver kede af det, fordi deres faglige stolthed kolliderer med de meget stramme program-mer, de kører efter.


Jeg har arbejdet inden for køkkenfaget i 14 år, primært på plejehjem og hospitaler. Her lærte jeg en masse om ernæ-ring og hygiejne, som er et væsentligt område inden for rengøring. Jeg skiftede branche til rengøring, fordi jeg elsker at gøre rent.


Jeg søgte jobbet, fordi rengøring var et stort fag på KTS, og fordi jeg gerne

ville arbejde med formidling. Jeg kom fra et job som driftstræner

i et privat firma, hvor det var min opgave at tage imod alle nyansatte og lære dem op. Det med at formidle har altid interesseret mig, og der er en synergief-fekt i, at jeg skal levere noget godt for også at få noget godt tilbage.


Det er selvfølgelig en del af mit arbejde at undervise

kursisterne i det givne stof, men helt oprigtigt synes jeg,

at min vigtigste opgave er at tage imod folk, at formidle faglig

stolthed, at hæve det faglige niveau i branchen og at give noget til de her mennesker, som stort set ikke har nogen uddannelse.


Det er voksne mennesker på 30 og derover, og hovedparten har et arbejde. De fleste kommer af egen interesse og er derfor motiverede, hvilket er en fordel. Til gengæld er deres sproglige og faglige niveau ofte ret lavt, og det stiller store og spændende krav til, hvilke læringsstile jeg skal brug for at trænge igennem. Jeg har derfor fundet nogle metoder til at lære dem det teoretiske stof, bl.a. andet ved hjælp af visualisering.


Jeg tænker rigtig ofte på, at mange tror, at mennesker, der gør rent, ikke kan så meget. I virkeligheden har de så mange ressourcer, som vi ikke ser, og som vi ikke drager nytte af. I stedet for at have fokus på det, de ikke kan, skal vi måske have fokus på det, de kan. Det bruger jeg meget krudt på her. Bare fordi Selima er meget stille, betyder det ikke, at hun ikke kan noget.


Jeg sætter meget stort pris på, at man får lov til at prøve nogle ting af. F. eks. var min chef meget hurtig og god til at sige ja til et forslag om at oprette rengøringskurser på en-gelsk. På mange af de virksomheder, kursisterne arbejder i, taler man engelsk, så hvorfor skulle rengøringsfolkene ikke også gøre det? Så kan vi samtidig tilgodese nogle af de sprogsvage grupper.


En god kollega er den, der er der for dig fagligt og til tider også personligt. Én, som du kan trække på, som kommer med skæve indspark, som stiller spørgsmålstegn ved det, du siger, og som du udvikler dig sammen med. Det har vi været ekstremt gode til i faggruppen her. Vi kan noget for-skelligt, men den ene er ikke bedre end den anden, og den accept, kan jeg godt lide, er til stede.


Så skulle vi satse på markedsføring af uddannelser inden for rengøring. Jeg vil gerne booste faget, så vi får kursisterne tilbage og måske også uddannelserne til rengøringstekniker og serviceassistent, som vi har haft på skolen tidligere.

Det fede ved rengøring er, at der altid er et undervisningslokale i nærheden, for der er altid noget snavs, vi kan tale om„

Lone Jørgensenfaglærer (AMU-kurser rengøring)

Alder : 38Uddannelse : Bygningskonstruktør, tømrer

Afdeling : KastrupÅr på KTS : 2

Hvad har du lavet inden KTS?

Jeg har arbejdet som tømrer, byggeleder og som bygnings-konstruktør på en tegnestue. Så kom jeg til at sige et job op og blev benhårdt ramt af krisen. Jeg var ude i nogle al-ternative job i tre - fire år. Mit sidste job inden KTS var som gårdmand på en lille daginstitution. Det var den ufaglærte udgave af det job, jeg har i dag, og det var fint nok, men langt under målet.


Det passer meget godt til mit temperament. Jeg kan godt lide at lave en masse forskellige ting og at snakke med en masse mennesker fra forskellige miljøer. Jeg svinger bedre sammen med de typer, der er på en skole, end med folk i en skurvogn.


Udfordringer. At der sker noget nyt og noget, der udvikler og gør én klogere.


Det, der fylder mest i dagligdagen, er klargøring af lokaler og opsætning af inventar. Jeg servicerer lærerne med det, de ikke selv kan finde ud af. F. eks. har jeg lige sat nogle borde sammen, for det får lærerne aldrig selv gjort — de har ikke tid til det. Jeg er en slags bagspiller, der hele tiden skal gøre nogle ting, så de andre kan komme til at undervise. Jeg arbejder i afdelingens serviceteam sammen med finmeka-nikeren og it-manden. Det kan jeg godt reklamere for – det er rart, at der er nogle andre mennesker omkring én, og at vi kan lappe ind over hinandens opgaver.


Jeg kan godt lide driften af en stor skole og at have kontakt til håndværkere, bestille varer, løse de problemer vi bliver stillet over for, så godt jeg kan, og få ting til at virke. Det er sjovt.


Det er rigtig fint, fordi eleverne er voksne. De opfører sig generelt eksemplarisk og gør det, de får besked på. Hvis de ikke opfører sig ordentlig, er det fordi de voksne ikke har informeret dem ordentligt. Selv om jeg er en social og huma-

nistisk type, synes jeg, der skal være konsekvens, hvis man ikke gør det, man skal.


Jeg har lært i højere grad, end da jeg var håndværker, at holde min mund og lade være med at reagere på mine første instinkter. Konflikthåndtering kunne man også kalde det. Det handler om, at vi også skal være her i morgen, og vi skal kunne snakke sammen. Det betyder ikke, man ikke kan blive sur, men man skal afmåle sin situation. Jeg har stille og roligt fundet ud af, at det er alt for hårdt at gå rundt og være sur og gal. Et sted som det her kan man faktisk få lov til at være i godt humør, hvis man har lyst til det, vi er utroligt pri-vilegerede, for her er mange søde mennesker.


Jeg sætter pris på friheden til selv at styre min arbejdsdag og i vidt omfang selv bestemme, hvilke opgaver jeg laver først. Der er ikke nogen, der hundser med mig eller kigger mig over skuldrene. Så længe ledelsen kan se, at tingene fungerer, og at folk er tilfredse, så blander de sig ikke. Jeg sætter også pris på at have tid til at gøre tingene ordentligt og finde nogle gode løsninger efter at have vendt det med lærerne. Og jeg sætter pris på, at vi griner hver dag – det gør jeg i hvert fald.


Det er en, der gør det, han skal. Han tænker sig om, udfylder sin plads og tænker på holdet i stedet på sig selv. Jeg har nogle sjove og søde kolleger, som giver plads til, at man kan være, som man er.


Jeg ville ønske, at folk blev bedre til at rydde op. Det er klart noget, jeg ser og mærker i mit arbejde.

Hvis mit arbejde var at spille fodbold, ville jeg være én af de bageste (spillere), som sender bolde op ad banen„

Mattias Bierring Andersenejendomshåndværker

20 21

Alder : 52Uddannelse : Offset-trykker, grafisk lederuddannelse,

kvalitet og styringAfdeling : Frederiksberg

År på KTS : 8


Jeg har altid været stolt af mit fag. Det er et skægt fag, fordi vi producerer noget konkret. Jeg har været involveret i alt fra at trykke cigaretpakker til kunstplakater, og jeg har været med i en udvikling fra et industrihåndværk til et egentligt håndværk.


Jeg blev uddannet i 1981 og har arbejdet hos både små og store virksomheder, blandt andet som arbejdsleder hos Schultz.


For en del år tilbage arbejdede jeg sammen med én, der havde undervist i faget, og jeg syntes, det lød spændende. Jeg havde meget med lærlinge at gøre ude i virksomheder-ne, først som svend siden som leder. Da jeg så jobopslaget som lærer på KTS sagde jeg til min kone : „Det er det her, jeg vil – jeg har lyst til at være underviser.”


Det var en meget anderledes type virksomhed, end jeg tidli-gere havde været i. Der var ikke længere fokus på produktio-nen, men på at arbejde med eleverne.


Jeg føler ikke, at mine hverdage er ens. Jeg har selvfølgelig

den daglige undervisning, og så er jeg kontaktlærer for nogle af eleverne. Jeg besøger de virksomheder, eleverne er i praktik hos, og snakker med dem om uddannelsesplanen. Når eleven skal til sven-deprøve, er det vigtigt for mig at vide, hvilket udstyr eleven har brugt, og hvad han har lavet i praktikken. På den sid-ste del af uddannelsen er jeg mere vejleder end

egentlig underviser. Jeg

har også været aktiv i Skills-sammenhæng i fem år og været dommer tre gange.


Jeg kan godt lide at se, at det nytter noget at give de unge en uddannelse. Det er både udfordringen og belønningen som lærer. Det er et spændende arbejdsmiljø at være i. Vi diskuterer mange ting, og det kan tage lang tid at få nogle forandringer igennem, men der er hele tiden bevægelse, for vi har alle medindflydelse.


I starten var det en omvæltning, for det var en helt andet måde at formidle på. Men det er enormt spændende og stærkt udfordrende, for som lærer er man nødt til at læse noget op på teorien. Når man bliver bombarderet med spørgsmål, er man nødt til at kunne svare fagligt korrekt på alting. Det er en stor tilfredsstillelse at se eleverne starte og i princippet ikke kunne ret meget og så gå smilende ud ad døren efter en uge, fordi de har prøvet noget, som de ikke havde drømt om. På hovedforløbet møder jeg elever, jeg havde på grundforløbet, og ser et resultat, det er bare ikke et produkt, men et menneske, der flytter sig. Det er i sig selv en belønning og en glæde ved arbejdet.


Det har overrasket mig, at arbejdsopgaverne er meget mere afvekslende, end jeg havde regnet med. F. eks. har jeg har været med til at formgive den nye uddannelse. Der er hele tiden nye opgaver, man skal sætte sig ind i, og der sker hele tiden en udvikling og opdatering af en selv.


Jeg synes generelt, vi har et godt hus at være i og en skæg og udfordrende arbejdsplads.


Det er én, man kan arbejde sammen med om eleverne, ud-styret, faget og de forløb, vi har. Det er også én, man kan lære noget af.


At der er en fortsat positiv udvikling og bevægelse, der pas-ser til erhvervet. Jeg er da bekymret for, om vores fag er der

om nogle år, men jeg har en tro på, at skolen fortsat vil udbyde en uddannelse i det grafiske fag, fordi

vi kan give eleverne noget, som virksomhe-derne ikke alene kan give dem.

Jeg føler en stolthed og glæde ved at være på KTS og ved den udvikling, jeg selv gennemgår„

Michael Peltfaglærer (grafisk tekniker)

Alder : 62Uddannelse : Klinisk tandtekniker

Afdeling : Emdrup (sidder fysisk på Nørrebro)År på KTS : 6½ år


Som SKP-instruktør er det væsentlig for mig at lære eleverne at fremstille proteser, der kan bruges i virkeligheden.


Jeg har været hos en privat tandlæge i Roskilde og hos en klinisk tandtekniker i Valby.


Jeg havde ikke været medlem af en A-kasse længe nok til at gå på efterløn og vidste derfor, at jeg skulle være på arbejdsmarkedet, til jeg bliver folkepensionist. Jeg så joban-nonce og tænkte, at jeg da altid kunne prøve at søge. Jeg var 56, da jeg søgte jobbet, og det er jo lidt svært for folk i den alder. Men jeg har altid syntes, det har været spændende at lære mit fag videre til unge mennesker, og har altid godt kunnet lide at være sammen med unge. Så jobbet lød spæn-dende. Jeg blev ansat som vikar i tre måneder, og derefter blev jeg fastansat, så det var jo dejligt.


Det var noget anderledes end at arbejde i det private er-hvervsliv. Dér skal man producere noget selv, samtidig med at man har to elever. Her på SKP har vi alt fra 10 til 30 elever, men til gengæld skal jeg ikke producere noget, der skal sæl-ges og tjene penge ind. Det var spændende i starten, for det havde jeg aldrig prøvet. Det er et spændende miljø, der er ikke to elever, der er ens, og der er hele tiden noget at tage sig til, så man keder sig ikke.


Min vigtigste opgave er at lære fra mig. Når eleverne sidder og arbejder med tænder og proteser, kan jeg vise dem, hvor-dan tingene skal være. Jeg skal ikke lave arbejdet for dem, men vise hvad de kan gøre, og så skal de gå ned og selv prøve. Vi får nogle aftryk fra tandlæger, så eleverne arbejder med modeller af tænder fra rigtige patienter. Vores elever er også så heldige at få lov at lave proteser til hjemløse. Det er meget interessant for eleverne frem for at lave noget, de godt ved, bare bliver smidt ud. Ud over undervisningen har jeg noget forberedelse og papirarbejde med f. eks. registre-ring af elevernes fravær.

Hvad er det mest interessante ved dit job?

Det er interessant at give eleverne en opgave og se, hvor-dan de vokser, når de klarer det og laver noget, der er rigtig godt, og som de får ros for. Det er meget tilfredsstillende at

lære fra sig og føle, at eleverne får noget ud af det.


Det er spændende også, fordi vi har så mange nationaliteter, der er ikke så mange danskere her, de fleste er af anden etnisk herkomst. Man lærer mange ting af ele-verne. F. eks. drikker det hold, jeg har nu, arabisk kaffe hver dag, og de bliver så glade, når jeg siger ja til at drikke en kop med.


Det er dejligt, når eleverne bliver glade for at blive rost for et godt stykke arbejde. Og det er dejligt, når de kommer med den indstilling, at de vil lære noget.


Der er så mange ting. Jeg sætter pris på, at jeg skal på kur-sus i Tyskland, hvor jeg skal ud og se en fabrik og prøve pludselig selv at være elev igen. Det er også rart at have en leder, der lytter til mig, når jeg har brug for hjælp.


Det er én, der er der for én, som man kan grine og have det sjovt med, men som også har tid til at lytte, hvis man har nogle problemer f. eks. med en udfordrende elev.


Jeg håber, at SKP-afdelingen får lov til at fortsætte, men må-ske skal formerne ændres og udvikles hen ad vejen, selvom udviklingen inden for vores fag går rimelig langsomt. Den måde, man laver proteser i dag, er ikke meget forskellig fra den, vi brugte, da jeg var elev sidst i 60’erne.

På KTS-dagen kunne man stå og se en masse mennesker og tænkte: Gud, er det mine kolleger alle sammen?„

Kirsten MagnussenSKP-instruktør (tandtekniker)

22 23


Det væsentligste er at få lov til at præge de unge og få dem til at forstå, at det at møde til tiden og lave noget – ofte i fællesskab, er vigtigt.


Jeg har haft egen forretning som slagter. Da jeg blev

færdig som tømrer i 2006, var der ikke grundlag for at starte

egen virksomhed op. Så jeg tog job både i min gamle og nye bran-

che, og det var hårdt, for tit fik jeg kun 2-3 timers søvn.


En af mine venner, som arbejdede her, foreslog, at jeg søgte ind som vikar på introduktion og brobygning. Det har jeg ikke fortrudt, og der blev hurtigt brug for mig som fastansat. Jeg har 10. Plus i to værkstedsdage om ugen, hvor vi gen-nemgår en masse ting for at klargøre dem til et eventuelt kommende grundforløb. Det skal ikke være nogen hem-melighed, at vi sigter efter, at de bliver på KTS. Vi leger med sproget og med materialerne og udvikler hinanden, og jeg har en enorm fornøjelse i at se de her lidt generte unge mennesker udvikle sig.


Det var en god arbejdsplads med en masse søde kolleger. Der var en masse åbenhed, man fik lov til at udfolde sig, og der blev stolet på én. Det kunne jeg godt lide.


Det vigtigste er undervisningen, hvor man binder trådene sammen. Jeg tilrettelægger en sammen med matematik-læreren, så den matematik, som eleverne sidder og træner teoretisk oppe i klasselokalet, udfolder sig til noget praktisk og brugbart nede i værkstedet. Det er også vigtigt at være der for de unge på en anden måde end som lærer. Hvis man

samtidig kan være kammerat, skaber det respekt, og det giver et ordentligt grundlag for undervisningen.


Når ungerne begynder her, går de og gemmer sig lidt. Det mest interessante ved mit arbejde er at se, hvor meget un-gerne udvikler sig på et år, og hvor meget vi kan få puttet i dem af kvaliteter og lærdom. Det, synes jeg, er helt fantastisk.


Det er super dejligt, men kan også være udfordrende. Vi ud-vikler hinanden, og de holder især gang i mig.


Min vigtigste erfaring er, at jeg kan bruge min empati og evne til at sætte mig ind i, hvordan andre mennesker har det. Jeg har stor situationsfornemmelse og er god til at se tin-gene, inden de kommer. Det er noget, som jeg nok mere eller mindre har arbejdet med hele mit liv, og som virkelig kommer til udtryk nu og betyder, at jeg kan være der for andre – både kolleger og elever.


Det er de gode kolleger, som hjælper hinanden, og det er en god dialog og åbenhed – også på chefgangen. Det er vig-tigt, at det kommer frem, hvis der foregår noget, der ikke er i orden. Det skaber en gensidig respekt, som også sikrer KTS fremadrettet.


Én, der ikke er bange for at gå hen til en ny kollega og sige dav og spørge, om man har brug for hjælp. Det er én, man kan snakke med, og som kigger efter ens elever, hvis der er brug for det.


Det er super fedt, at man træffer beslutning om at renovere de ydre rammer, så studiemiljøet er i orden. Jeg kunne godt tænke mig, at der også var styr på de indvendige : lokaler, værktøjer, borde, høvlebænke, maskiner, elektronikken i teo-rilokalet, etc. Der er nok at tage fat på, vi er på vej, men der kan gøres meget mere.

Alder : 43Uddannet : Tømrer, slagter

Afdeling : NørrebroÅr på KTS : 4


Jeg har arbejdet som bygningskonstruktør i Tyskland, lavet indeklimaundersøgelser for Dansk Bygningsanalyse, været projektchef i Søtoftegård og været selvstændig tømrermester.


Jeg kendte en lærer, der var ansat på KTS, og han fortalte, hvor godt han havde det her. Jeg havde på det tidspunkt mit eget firma, men da jeg hørte, at KTS søgte en lærer til den nye eux-uddannelse, søgte jeg jobbet. Det lød spændende selv at kunne være med til at forme uddannelsen.


Jeg fik pludselig kolleger, hvor jeg før havde været vant til at være chef og udstede ordrer. Det var rigtig rart at få nogen, jeg kunne få hjælp af til de mange nye procedurer.


Jeg underviser blandt andet i at tegne i hånden, i auto-cad, klasse- og værkstedsundervisning, og så har jeg også tek-nologi med eux-eleverne, fordi jeg er bygningskonstruktør. Jeg skal gøre dem klar til at blive nogle små konstruktører, ingeniører og arkitekter ved at differentiere undervisningen fra den almindelige tømrerdel og give dem et bredere kend-skab til f. eks. bygningsreglementet. Jeg har været med til at forme uddannelsen og deltaget i en del møder og seminarer, hvor vi skulle finde ud af, hvad vi skulle med eux.


Jeg synes, det er sjovt. Jeg har trænet unge i håndbold i mange år, så på den måde kender jeg godt motivationsfak-toren. Men nogen gange kan man ikke forstå, at de ikke er motiverede og måske har brug for bare at sidde, og så gæl-der det om at tage fat i dem på den rigtige måde.

Hvad er det mest interessante ved dit arbejde?

At have tid til at granske og udvide sin viden. Der er nogle lovmæssige ting, som du har bedre tid til at sætte dig ind i, end når du er ude i branchen. Det er spændende, at man kan tilegne sig noget viden og prøve at putte det på de her drenge, som de kan tage videre med ud til deres mestre, som så kan se hvilken vej, udviklingen går.


Jeg har da fortalt andre om, hvordan jeg nogle gange har oplevet, at der går et lys op for eleven, når man viser ham nogle ting. Så bliver man glad, fordi eleven har taget undervisningen til sig. Det er meget værd og meget givende.


Jeg sætter pris på at have kolleger. Jeg har været vant til at se nyt hver dag, men her er forholdene, det de er.

Det, der gør forskellen, er at få snakket med de andre, det har jeg ikke været vant til.


Én, som er ærlig, og som jeg kan få hjælp af, hvis jeg har problemer. Det er rart at have nogen at snakke og sparre med fagligt, hvis jeg f. eks. synes, der er en tegning, der ikke ser rigtig ud.


Jeg synes, det er vigtigt, at vi inddrager de forskellige fag i nogle fælles opgaver. At vi på tømrerdelen hiver elektrikerne ind, når vi skal lave et hus, så de kan smide nogle kabler igennem føringsvejene. Hvis vi lærer eleverne at koordinere tingene med andre faggrupper, får vi også ude på arbejds-pladserne nogle medspillere i stedet for modspillere.

Og så kunne jeg godt tænke mig, at KTS arbejdede for at skabe nogle uddannelser med autorisation til murere og tømrere – lige som elektrikere og vvs-folk har det, for at vi får højnet respekten til håndværksfaget. Jeg har selv oplevet at skulle lægge tag på et hus, hvor fundamentet var lavet sort af en anden, men hvor jeg stod med ansvaret, fordi jeg var den eneste professionelle håndværker på opgaven. Autorisationer kunne sikre vores arbejdskraft og popularite-ten ved at være håndværker.

Alder : 42Uddannelse : Tømrer,

bygningskonstruktørAfdeling : Herlev

År på KTS : ½ år

Torben Vestergaard AndersenFaglærer (10. Plus, introduktion, brobygning)

Ulf René ChabertFaglærer (eux-tømrer)

Man er i godt humør, når man kommer hjem, fordi man måske har givet eleverne den dér wauw-oplevelse„

De unge er så alsidige og sjove. De holder mit blod i kog, og jeg får ikke lov til at sidde og lade skægget gro over i hjørnet„

24 25

Inspiration, energi, samarbejde, glæde og god mad prægede KTS-dagen den 10. august 2012, og undervisningsministeren sparkede den godt i gang med en tale om erhvervsskolens vigtige opgave som uddannelsesinstitution

KTS-dagen 2012

26 2726

Jeg havde som så mange andre tit tænkt, at nu skulle jeg melde mig under fanerne til et af personaleforeningens ar-rangementer, men i kampens hede havde jeg endnu ikke deltaget i noget.

Tidspunktet passede perfekt. En lille efterferie - men ka-notur? Endeløst udstyr, slæb og myg. Alle disse bekymringer blev gjort til skamme. Alt var planlagt ned til mindste detalje. Personaleklubben stod for telte og forplejning, og det var endda muligt at få transporteret sin bagage.

Vi startede kl. 9.00 ved Frederiksdal, hvorefter turen gik til første stop ved Lyngby Sø. Da ikke alle er lige velbefarne ud i kanosejladsens kunst, fik vi ofte undersøgt sivene for dobbeltbekkasiner og andet interessant vildt, hvilket gav anledning til at afprøve indtil flere teoretiske indlæg om styrmandsskab, indtil den bedre halvdel begyndte at forstå, hvor meget den forreste person kan påvirke styreegenska-berne i et så ustabilt fartøj. Dette ændrede sig heldigvis hur-tigt, og på hjemvejen svingede vi alle kanoerne rundt i selv de vanskeligste kurver.

Erfarne safariledere

Turen var fantastisk smuk, og man glemte fuldstændigt, at man var i Storkøbenhavn – min fireårige datter så både indianere og krokodiller og andre eksotiske dyr som toppet lappedykker. Og pludselig stod man ved vandmøllen 200 meter fra Lyngby Hovedgade. Efter en kort overbæring af kanoen forsvandt man igen ind i en eventyrlig verden, hvor man mødte den fantastiske industrihistorie, der udspillede sig langs den sidste del af Mølleåen fra industrialiseringen op til 1970’erne.

Overbæringerne, som jeg erindrede som et mareridt på min forrige tur 25 år tidligere, gik bare som smurt. Alle hjalp

alle. Og de erfarne safariledere Keld og Eva var der med det samme med små dessiner, som kunne hjælpe.

Vi spiste vores medbragte frokost ved det smukke Brede og fik lejlighed til at sludre og hygge lidt med kollegaerne og deres familier. Turen fortsatte gennem Ravnholm Skov også kaldet “det danske Schweiz”, idet terrænet er meget kupe-ret. Sidst på ruten kom vi til Rådvad og de gamle bygninger i forbindelse med knivfabrikken. Nu var der kun få kilometer at tilbagelægge, inden vi entrede området ved Dyrehaven og blev mødt af en nysgerrig kronhjort.

Hygge og mytteri

Da vi ankom til pladsen, var grejet ankommet, og borde, telte, grill etc. blev stillet op. Vinen og de kolde øl kom på bordet, og den malende kok Lars Henrik præsterede ikke mindre end et festmåltid.

Efter middagen stiftede vi bekendtskab med lejrens øv-rige beboere: Et par unge forældre, der kom og lånte lidt af bålet, og en vaskeægte Long John Silver med træben, sørø-verflag, skibsrotter og det hele. Der blev spillet bold, svinget i tov, badet og bagt bålpandekager og popkorn. Den sidste rødvin røg ned til skinnet fra en fuld måne. Dagen efter star-tede vi med et velassorteret morgenbord og en livlig snak om gårdagens oplevelser bl.a. et natligt mytteri i sørøverlej-ren. Og så gik turen hjem.

Håber, dette vil inspirere en masse til at springe på den næste tur. Og stor tak til Keld og Eva for en dejlig og velforberedt tur og til den malende kok Lars H. for bøffer i verdensklasse.

På kollegial opfordringThomas Sørensen, uddannelsesleder (Frederiksberg)

Tak for kanoturen på Mølleåen

Masser af god musik, glade mennesker, boder, tivoli, bør-neland, mad, øl og slush-ice til børnene. Marker, strand, by og sol fra en blå himmel. Hvor kan man ellers ønske sig at tilbringe fem dage af sin ferie?

Teltet var slået op af personaleforeningen, da vi ankom om onsdagen – de var ved at være bekymrede over, om vi nu også ville dukke op – og vi var spændte på, hvad vi skulle være en del af.

Det blev et par dejlige dage med frisk morgenbrød hver morgen hentet af Keld og Eva og spenderet af personale-foreningen; nogle af os lavede kaffe, mens andre dækkede bord.

Vi fandt hurtigt ud af, at de fleste var faste deltagere på festivalen og havde indøvede rutiner. Fra bad om morgenen i sportshallen til gåtur til Rudkøbing om formiddagen.

Vi blev modtaget med åbne arme, og vores to piger på 6 år fandt hurtig ud af, at det hele handlede om at nyde livet, konsumere, deltage i diverse aktiviteter i børneland, opleve musikken, og når det hele blev for meget, tog vi en tur til stranden. De faldt lykkelige i søvn om aftenen, mættet af op-levelser og til musik af bl.a. Rasmus Seebach. Så var det tid til en ”stille” øl i skumringen i hyggeligt samvær eller til mere musik på pladsen.

Søndagen oprandt med perfekt pakkevejr. Alle hjalp alle, og wupti kunne vi sige farvel og tak for nogle fantastiske dage ikke mindst pga. vores erfarne og velorganiserede per-sonaleforening. Det er en gentagelse værd.

Hilsen Lisa, Maria, Finn og Marit Nykjær Rasmussen, faglærer (Nørrebro)

Fantastiske dage på Langelandsfestivalen

GODDAGAndré Tønner Madsen, it-support-elev på skiftende afdelinger, pr. 01.05.12Filiz Simsir, kontorelev på skiftende afdelinger, pr. 20.08.12Isabella Thomsen, kontorelev på skiftende afdelinger, pr. 20.08.12Pernille Schou, kontorelev på skiftende afdelinger, pr. 20.08.12

GLOSTRUPJesper Odsgaard Petersen, faglærer, pr.01.08.12Morten Storgaard, faglærer, pr. 01.08.12

HTX SUKKERTOPPENAlex Ørving Toftegaard Hansen, it-medarbejder, pr. 01.04.12Anders Kullen Hammer, AC-lærer, pr. 01.08.12Dennis Bjørn Hansen, AC-lærer, pr. 01.08.12Jonas Petterson, faglærer, 01.09.12Lasse Pedersen, AC-lærer, pr. 01.08.12Vagn Larsen, AC-lærer, pr. 01.08.12

HTX VIBENHUSAnn Sasa List-Jensen, AC-lærer, pr. 02.07.12Ann Lorenzen, grundfagslærer, pr. 01.08.12 Carsten Juhler, grundfagslærer, pr. 01.08.12 Martin Ingemann Olsen, AC-lærer, pr. 01.07.12

KASTRUPAdam Thulin, Faglærer, pr. 01.04.12Allan Klitgaard Sørensen, afdelingsleder, pr. 01.05.12 Jørn Tinggaard Laursen, grundfagslærer, pr. 01.06.12Pia Nordby Larsen, kontorfunktionær, pr. 01.04.12

NØRREBROBianca Zoffmann, grundfagslærer, pr. 01.08.12 Birger Tykskov, ejendomshåndværker, pr. 01.07.12Lotte Nielsen, faglærer, pr. 01.06.12

RØDOVREKasper Bøgelund, faglærer, pr. 06.08.12Kasper Erbou Hansen, faglærer, pr. 06.08.12Victoria Mika Ringsted, SKP-instruktør, pr. 01.08.12

VALBYJan Rasmussen, ejendomshåndværker, pr. 01.05.12

FARVELKontorfunktionær Anne Mette Knudsen, Kastrup, pr. 31.01.12Faglærer Bo Frank Nielsen, Rødovre, pr. 31.07.12Faglærer Kasper Eli Andersen, Valby, pr. 31.01.12. Ejendomshåndværker Ulrik Kofoed, Nørrebro, pr. 28.06.12

Goddag & farvel

Foto: Lene Bergström

Ole ChristensenFARVEL. Fredag den 31. august 2012 tog Ole Christensen

afsked med sine kolleger efter 40 års ansættelse på KST

– som lærer, tillidsmand, uddannelsesleder og en kort

overgang som inspektør. Ole Christensen modtog ved

receptionen, som flere hundrede gæster deltog i, også

dronningens fortjenstmedalje for 40 års tro tjeneste. Ole

vil via sit medlemskab af KTS’ seniorklub fortsat have tæt

tilknytning til KTS. /kbl

28

Vi bruger det hver dag: Vand, strøm, varme, papir, træ og alverdens

andre materialer. Men måske kunne en lille fiks ide eller store innovative tanker hjælpe alle på KTS til at bruge energi med omtanke, så vi sammen skåner miljøet. Derfor:

Har I et genialt forslag til, hvordan vi nemt og billigt kan skrue ned for energiforbruget og op for de gode ideer?

Vil I være med til at ændre måden, KTS bruger energi på?Så vær med i KTS’ nye konkurrence og bliv de første, der vinder KTS’ miljøpris.

Lav et projekt i klassen på en måde, der passer ind i jeres skema – fx som et dagspro-jekt – hvor I sammen finder frem til det bedste bud på et miljøbesparende initiativ.

Prisen gives til den allerbedste ide til, hvordan skolen sparer på ressourcerne, passer på miljøet og bruger færre penge.

Beskriv jeres ide i dokumentet ”Miljøkonkurrence 2012” (filen ligger i nyheden ”Miljø-prisen 2012” på KTS-nettet). Send den til: [email protected] senest fredag den 9.

november 2012.

En dommerkomite bestående af administrationschef Per Nielsen, bygningschef Kaj Hansen, faglærer/arbejdsmiljørepræsentant Henrik Riis Petersen og kom-

munikationschef Camilla Saebel vil vurdere de indsendte forslag.

Fredag den 30. november 2012 bliver vinderen kåret ved et arran-gement på KTS Valby. Her vil en fremtrædende person over-

række miljøpris-pokalen og præmien: Segway-tur, pizza og sodavand til hele

klassen.

M

ILJØPRISEN 2012

TIL D

EN ... ... B

ED

STE

IDE

Documents

Indtryk nr. 58