Social og Sundhed

Side 1 af 1

Indkomne høringssvar til

kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk hjælp +

afløsning eller aflastning for voksenområdet

Høringssvar fra

Assens Ældreråd

Assens Medborgerråd

Assens Handicapråd

Facebookgruppen Assens Kommune svigt af de ældre

Birthe Rasmussen og Sussie Elkjær

Poul Hvid-Jensen

Esther Madsen

FællesMED-udvalg Social og Sundhed

Assens Ældreråd:

Anne Marie Gejel formand, Dorthe Bagge, Helge Jensen, Ole Thøgersen, Kirsten Broberg, Evy H. Nielsen, Hanne Boutrup, Henning Falkesgaard, Astrid Nissen

Til Assens den 06.03.2019/OT

Assens Kommune

Att. Velfærd Social og Sundhed

E-mail: velfaerd@assens.dk

Høringssvar kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk hjælp + afløsning eller aflast-

ning for voksenområdet.

Da ældrerådets ordinære møde ligger efter svarfristdatoen 14.03.19 afgives høringssvaret som en

formandsbeslutning med efterfølgende endelig godkendelse i ældrerådsmødet den 19.03.19.

Ældrerådet har følgende bemærkninger:

Side 9:

Indsats: støvsugning/fejning – Ikke indeholdt: gulvvask

Gulvvask skal udgå da gulvvask har sin egen indsats.

Side 9:

Indsats: gulvvask – Indsatsens indhold: vask af gulve i stue, soveværelse + trappe hver hv. 6 uge.

Tilføjelse: Afhængig af benyttelsen skal gulvvask i stue / soveværelse udføres hver 3. uge.

Side 15:

Indsats: Øvre hygiejne – der skal tilføjes ”ryggen”

Side 21:

§ 84 Afløsning eller aflastning for voksenområdet.

Formål med indsatsen: At den pårørende aflastes/afløses, så vedkommende fortsat kan bevare over-

skud til at passe personen med nedsat funktionsevne.

Tilføjelse:

Med udgangspunkt i personen med nedsat funktionsevne tilføjes:

Borgere, som udover nedsat fysisk eller psykiske funktionsevne, lider af ensomhed og alderdoms-

svækkelse kan visiteres til aflastning, uanset om man bor alene eller har ægtefælle.

I øvrigt:

Ældrerådet forudsætter at der, i h.t. servicelovens § 88, i hvert enkelt anmodning om hjælp træffes en

konkret, individuel vurdering af behovet for hjælp.

Ældrerådet tager den forelagte kvalitetsstandard til efterretning.

Med venlig hilsen

Anne Marie Gejel

Formand ældrerådet

From: VelfærdSent: Thu, 14 Mar 2019 12:26:40 +0100To: Pia WöllnerSubject: VS: Høringssvar Kvalitetsstandarder

Fra: Anette Rejnholdt Sørensen <anette-rejnholdt@outlook.dk> Sendt: 14. marts 2019 11:36Til: Velfærd <velfaerd@assens.dk>Cc: Anette Rejnholdt Sørensen <anette-rejnholdt@outlook.dk>Emne: Høringssvar Kvalitetsstandarder

Sø Søby den 13. marts 2019Assens kommuneRådhus Alle 55610 Assens

HøringssvarKvalitetsstandarder for personlig pleje og praktisk hjælp + afløsning eller aflastning for voksenområdet. Medborgrrådet har gennemgået det tilgængelige høringsmateriale. På mange punkter ser kvalitetsstandarden fin ud, dog har Medborgrrådet enkelte kommentarer som vi mener er helt relevante for den enkelte borger. Ikke indeholdt i indsatsen. Bør der tilføjes følgende: Hvidevarer Ind -og udvendig: Rengøring af opvaskermaskines filtre + divRengøring af hjælpemidler: Støttestrømper, brokbind samt andre hjælpemidler af tekstiler hver 2.uge Liste over mulige leverandører der udbringer indkøb af dagligvarer: Denne kunne godt forelægge i brugers hjem, så der var en overskuelig valgmulighed mellem leverandører, samt prisliste på udbringning Læsning af breve: Fra det offentlige efter behov Bestille transport: Til læge/sygehus efter behovEn fravalgt indsats: Burde kunne kræves leveret, hvis bruger ikke magter opgaven på et senere tidspunkt, uden visitering inden for bevilliget tidsramme

Afløsning i hjemmet: Mere end 3 timer pr. uge, mange dagtilbud er sparet vækSamtidigt undres vi over, at der ikke er mulighed for anke Medborgrrådet ser med bekymring på kommunens økonomi og besparelser på Social- og Sundhedsområdet og kan Assens kommune leve op til kvalitetsstandarden med de besparelser Fremadrettet vil Medborgrrådet tage Kvalitetsstandarden til efterretning. På Medborgerrådets vegneAnette Rejnholdt SørensenFormand

Handicaprådet: Formand Ingrid Rasmussen Bryggermarken 17

5620 Glamsbjerg

Tlf. 23218754

Email:ingrid-rasmussen@outlook.com

Glamsbjerg den 13. marts 2019

Assens kommune

Rådhus Alle 5

5610 Assens

Høringssvar

Kvalitetsstandarder for personlig pleje og praktisk hjælp + afløsning eller aflastning for

voksenområdet.

Handicaprådet har gennemgået det tilsendte høringsmateriale.

Generelt ser kvalitetsstandarden fin ud, men Handicaprådet kan være bekymret om Assens kom-

mune kan leve op til kvalitetsstandarden, når man fremadrettet ser på kommunens økonomi og

besparelser på Social- og Sundhedsområdet.

Handicaprådet har dog følgende bemærkninger:

10 Kvalitetsstandard for indsatsområder:

Det er positivt at hjælpen til rengøringen er ændret til, at visiterede borgere kan få hjælp hver 3.

uge. Det havde dog været ønskeligt om vask af bl.a. støttestrømper kunne gives hver uge. Støtte-

strømper er meget dyre og det er ikke alle der har 14 par støttestrømper liggende.

Med henvisning til ovenstående bemærkninger vil Handicaprådet tage Kvalitetsstandarden til ef-

terretning.

På handicaprådets vegne

Ingrid Rasmussen

Formand

1

Bidrag til høringen af kvalitetsstandard 2019 Forord Følgende er et bidrag til høring af kvalitetsstandard 2019. Det er udviklet i en arbejdsproces, der har med-ført et stadig dybere erkendelse af, hvad der egentlig er på spil i Assens Kommune, hvor en vedtagelse af kvalitetsstandarden efter vores (Facebookgruppen Assens Kommune svigt af de ældre) mening både over-trædes væsentlige juridiske principper og især selve formålet med Servicelovens bestemmelse om den en-kelte persons behov.

Vi håber, der i de kommende dage indtil høringsfristen er mange, der vil plukke heri og evt. fremstille selv-stændige høringssvar, ligesom det står enhver frit for at anvende argumentationen i læserbreve og anden oplysningsøjemed.

Vi vil ikke påstå at der ikke kan findes fejl i bidraget, da det er blevet udformet under stort tidspres, dels for at blive færdige inden høringsperioden udløber og dels for – trods alt – at levne andre tid til at orientere sig i stoffet, anvende det eller tilslutte sig høringssvaret.

God læselyst.

Indhold Forord ................................................................................................................................................................ 1

Sammenligning og kommentarer til ændringer af kvalitetstandarden ............................................................. 3

fra før nedskæringerne i budgettet for 2019 til kvalitetstandarden, der er i høring indtil 14. marts 2019.. 3

Indledning om forvaltningsret, retssikkerhed, handicapret og Servicelov. ...................................................... 3

Sammenligning af kvalitetsstandarder .............................................................................................................. 4

Rehabilitering og visitation ................................................................................................................................ 4

Kommentar .................................................................................................................................................... 6

Kommunens organisation af visitationen i forhold til hjemmehjælpsmodtagerne m.fl. .................................. 6

19 spørgsmål: .................................................................................................................................................... 7

Rehabilitering § 83a – Et helt afsnit er fjernet .................................................................................................. 9

Kommentar .................................................................................................................................................... 9

Kommentar .................................................................................................................................................. 13

Gulvvask ........................................................................................................................................................... 13

Kommentar: ................................................................................................................................................. 14

Tøjvask ............................................................................................................................................................. 14

Kommentar .................................................................................................................................................. 14

Indkøb mv. ....................................................................................................................................................... 14

Kommentar .................................................................................................................................................. 14

2

Mad .................................................................................................................................................................. 15

Kommentar .................................................................................................................................................. 15

Andre praktiske opgaver ................................................................................................................................. 15

Kommentar .................................................................................................................................................. 16

Personlig hygiejne............................................................................................................................................ 16

Kommentar .................................................................................................................................................. 17

Indtagelse af mad/drikke ................................................................................................................................. 17

Kommentar .................................................................................................................................................. 17

Medicingivning mv. mangler, - 2.2.3 i KS2015 ............................................................................................... 17

Kommentar .................................................................................................................................................. 18

Mobilitet .......................................................................................................................................................... 18

Deltage i sociale sammenhænge. .................................................................................................................... 19

Kommentar .................................................................................................................................................. 19

Kommentar .................................................................................................................................................. 20

Klippekort ........................................................................................................................................................ 21

Kommentar .................................................................................................................................................. 21

Afløsning eller aflastning for voksenområdet ................................................................................................. 21

Kommentar .................................................................................................................................................. 22

Kommentar .................................................................................................................................................. 23

3

Sammenligning og kommentarer til ændringer af kvalitetstandarden fra før nedskæringerne i budgettet for 2019 til kvalitetstandarden, der er i høring indtil 14. marts 2019

Indledning om forvaltningsret, retssikkerhed, handicapret og Servicelov. Først vil vi: Facebookgruppen Assens Kommune svigt af de ældre henlede byrådets opmærksomhed på, at væsentlige forvaltningsmæssige grundregler er overtrådt.

Vigtige retssikkerhedsmæssige regler er:

Dialogprincippet § 4

Hurtighedsprincippet § 3

Helhedsvurdering og rådgivning (balance ift. kompleksitet) § 5

Borgerens og forvaltningens oplysningspligt § 10

I forvaltningen af revisitationen kan der med rette stilles spørgsmål ved om disse rettigheder – ikke mindst dialogprincippet, men også helhedsvurdering og rådgivning (balance ift. kompleksitet § 5) er overholdt. Un-der henvisning til at vi har med en magtesløs og sårbar gruppe at gøre, der i mange tilfælde kan påberåbe sig de handicapretlige principper:

Ligestillings- og ligebehandlingsprincip

Integrationsprincip

Kompensationsprincip

Beskyttelsesprincip

Integritet og værdighed

Sektoransvarlighedsprincip

Her vil vi gøre opmærksom på, at borgmesteren ved gentagne lejligheder har anført at Assens Kommunes standard på social og sundhedsområdet er uværdigt, hvilket er et begreb, der i givet fald kan støttes ret på.

Uden at pinde meget mere i juraen er det værd at orientere sig i Servicelovens formålsparagraf:

§ 1, stk. 3, 2. og 3. pkt.: Hjælpen tilrettelægges på baggrund af en konkret og individuel vurdering af den enkelte persons behov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte. Afgørelse efter loven træffes på baggrund af faglige og økonomiske hensyn.

Vi vil gøre opmærksom på, at den måde forvaltningen har til hensigt at tilrettelægge revisitationen og ud-målingen af servicelovens ydelser på ikke overholder dialogprincippet. Udmålingen er ikke konkret og indi-viduel. Udmålingen er ikke fagligt funderet, men derimod funderet i kommunens standard for tildeling og udmåling af hjemmehjælp fastsat i kommunens forslag til kvalitetsstandard. Omdrejningspunktet i loven formålsparagraf er den enkelte persons behov. Det og også inden for dette behov de faglige og økonomiske hensyn skal tages og ikke primært med baggrund i Byrådets og i særdeleshed borgmesterens vurdering af kommunens økonomiske formåen.

4

Vi slutter den juridiske gennemgang her, da vi vurderer muligheden for at overbevise ved hjælp af nedfæl-dede juridiske principper her er ganske lille. I stedet vil vi via små film på Facebook i folkeoplysningens ånd forsøge at overbevise Byrådet om, at der findes love på det sociale område, hvor hensynet til kommunens økonomi (eller Borgmesterens vurdering heraf) må vige for forvaltningsretlige-, handicapretlige og retssik-kerhedsmæssige principper generelt og Servicelovens bestemmelser især.

Sammenligning af kvalitetsstandarder En stor del af i alt 111 ændringer fra den gamle kvalitetstandard til den nye er ubetydelige ændringer, som ændringer af sidetal og ændringer i skrifttyper (som dog godt kan signalere at her har der været ændret engang, blot ikke aktuelt). Disse ændringer vil ikke blive nævnt. Derimod er der fire typer af andre væsent-lige ændringer:

1) Udeladelser fra den gamle til den nye. Der er simpelthen afsnit, der er slettet og som slet ikke er med i den nye.

2) Sproglige ændringer, hvor der ændres fra en bestemt form fx: ”bliver” til en ubestemt form ”kan”. Disse ændringer bliver der tolket på. Det skal dog ikke undlades her at komme med betragtningen: ”Vi ønsker tilliden til administration og byråd tilbage.” En ubestemt form signaliserer en vilkårlighed i servicen til den enkelte borger, der er tilkendt servicen, fx en bestemt slags hjemmehjælp. Vilkårligheden kan i øvrigt medføre skøn i et omfang, så der ikke er tale om at borgere i den samme situation, behandles lige. Hertil kommer at for stor vilkårlighed ikke harmonerer med selve formålet med kvalitetstandarden – at borgeren ved, hvilken service, kommunen vil yde borgeren.

3) Konkrete ændringer i principperne for tilkendelse og udmåling af serviceydelsen (fx en bestemt type hjemmehjælp) fra kommunen.

4) Konkrete ændringer i de faktiske serviceydelser, der tildeles borgerne

Rehabilitering og visitation Den første større ændring forekommer på side 3. Rehabilitering. I den gamle kvalitetstandard som blev anvendt fra 2015 til sommeren 2018 - som fremover forkortes til: KS2015 – stod der: "Når en borger søger om hjemmehjælp første gang – eller der er behov for ændring i hjælpen – vil indgangen til modtagelse af hjemmehjælp være et ”afklaringsbesøg” og, hvor det er relevant, et tilbud om et ”rehabiliterings-forløb”. Afklaringsforløb: En førstegangsansøgning om praktisk hjælp vil bestå af et ”afklaringsforløb”. På et hjemmebesøg vil (min frem-hævning, PH) en tværfaglig gruppe af medarbejdere, i et samarbejde med borgeren og eventuelt pårørende, vur-dere borgerens samlede situation. I det nye udkast til kvalitetstandard (forkortes fremover til KS2019) står der: På et hjemmebesøg kan (min frem-hævning, PH) en tværfaglig gruppe af medarbejdere, i et samarbejde med borgeren og eventuelt pårørende, vur-dere borgerens samlede situation. Som i begge kvalitetstandarder er:

• Borgerens funktionsevne vil blive vurderet • Borgeren afprøver forskellige rengøringsopgaver under vejledning/støtte fra hjemmetræner • Borgeren afprøver eventuelle hjælpemidler

Den næste ændring Rehabiliteringsforløb

5

I KS2015 står der: På et hjemmebesøg vil (min fremhævning, PH) en tværfaglig gruppe af medarbejdere, i samarbejde med borge-ren og eventuelt pårørende vurdere borgerens samlede situation. I KS2019 står der: Rehabiliteringsforløb På et hjemmebesøg kan (min fremhævning, PH) en tværfaglig gruppe af medarbejdere, i samarbejde med borgeren og eventuelt pårørende vurdere borgerens samlede situation. Af begge kvalitetstandarder fremgår: Der udarbejdes en plan for at opnå de opstillede mål. Det vil være en hjemmetræner fra hjemmeplejen, der kommer og støtter i et rehabiliteringsforløb. Rehabiliteringsforløbet kan ud fra behov og mulighe-der bl.a. omfatte:

• Træning, vejledning og rådgivning i konkrete daglige gøremål. • Træningsøvelser med henblik på at forbedre den almene fysiske formåen • Vejledning og rådgivning i forhold til arbejdsredskaber og arbejdsstillinger

Afsnit 4: Visitation 4.1 Kriterier: KS2015: Det er visitationen, der har bevillingskompetencen, Visitator er ansvarlig for, at indsatserne til-deles efter en konkret individuel og helhedsorienteret vurdering, ud fra indhentede oplysninger i forbin-delse med visitationen. Borgeren har mulighed for at have en bisidder eller en partsrepræsentant med ved visiteringen. I kvalitetsstandarderne er angivet et serviceniveau, som sædvanligvis er niveau/omfang, hvorpå indsat-sen kan ydes. Visitatoren kan afvige fra dette serviceniveau, såfremt der er en helbredsmæssig og/eller hygiejnemæssig faglig begrundelse herfor. Der lægges vægt på, at borgerne i Assens Kommune visite-res efter ens retningslinjer og ud fra principper om "rehabilitering". KS2019: Har den samme indledende ordlyd, bortset fra følgende linje: Borgeren har mulighed for at inddrage en bisidder eller en partsrepræsentant med ved visiteringen. Ovennævnte 6 begreber fremhævet i rødt som omfatter afklaringsforløb, rehabiliteringsforløb og visita-tion kan måske umiddelbart synes uskyldige – måske endda blot sproglige ændringer. Men det er de ikke. De signalerer ændringer i hele organiseringen af den samlede proces vedrørende rehabilitering, afklaringsforløb og visitation i kommunen. Hvorvidt dette er oplyst for kommunens Social- og Sund-hedsudvalg skal være usagt. I det mindste vil en vis reorganisering af arbejdet med afklaring, forløb og visitering gøre sig gældende i forbindelse med den forestående revisitering, som byrådet besluttede den 27. februar. Ellers bliver den forestående revisitering meget ressourcekrævende – hvilket den under alle omstændigheder gør, fordi borgerne der får hjemmehjælp i voksende omfang vil gøre aktivt brug af retssikkerhedsmulighederne, som at få en bisidder med ved afklaring, forløb og visitation, anmodning om partsindsigt og indsen-delse af klage.

6

Men selv om kvalitetsstandarderne skal drøftes og fastsættes på ny hvert år, er det uhensigtsmæssigt at ændre begreberne i KS2019, fordi det signalerer en vilkårlighed og dermed understøtter den vigende tillid, som borgerne har til administration og byråd. Kommentar. Mistillid vil blive udmøntet i kamp om ”tid”. Det vil blive kampen mellem den ”tid”, hjem-mehjælpsmodtageren og/eller deres pårørende skal bruge på at være bisidder, anmode om aktindsigt – en tid, der for den enkelte måske er overkommelig. Men akkumuleres al den tid, som anvendes af mange hjemmehjælpsmodtagere og deres pårørende bliver det til meget. Den samlede tid vil stort set ækvivalere den tid, forvaltning og administration i Assens Kommune og Den Sociale Ankestyrelse vil skulle anvende på at klargøre, kommunikere og afgøre sagerne. Det er ufrugtbar tidsanvendelse, som i øvrigt vil give et dårligt og stressende arbejdsmiljø dels for sags-behandlerne og dels for de personer i front, nemlig SOSU-medarbejderne, der udfører den egentlige ydelse. Typisk foregår regnskab og budgetlægning med baggrund i det samme felt, med den konse-kvens at når der skal bruges mere personale til administration, tages det fra frontpersonalet – det om-vendte er sjældnere tilfældet. Og skyd nu ikke på budbringeren af denne analyse og Facebookgruppen Assens Kommune svigt af de ældre. De er konsekvensen af den voksende mistillid til forvaltningen og administrationen – frontperso-nalet undtaget – og det politiske flertal i kommunen. Årsagen til misæren ligger netop hos forvaltnin-gen og administrationen, der – i bedste forstand - er mangelfuld i oplysninger til politikerne og som i deres rådgivning af politikerne vender sig mod borgerne for at please det politiske system. Det kan vi-ses ved en sproglig analyse af administrationens indspil til politikerne i hele denne sag om besparelser. Men kritikken ligger også i forhold til politikerne, der forholdsvis ukritisk tager administrationens anbe-falinger til sig og anvender disse som grundlag for beslutninger. Når borgmesteren ligefrem ”hyperven-tilerer” på baggrund af en indstilling fra kommunens forvaltning, er der grund til at undersøge alle led i indstillingen og hvad der er baggrunden herfor. Det ville være langt mere hensigtsmæssigt, hvis ”tiden” blev brugt på flere SOSU-medarbejdere og dermed ordentlig hjemmehjælp. Der er et voksende behov herfor.

Kommunens organisation af visitationen i forhold til hjemmehjælpsmodta-gerne m.fl. Nedenstående er oplyst til kommunens Social- og Sundheds Udvalg og Byrådet af Velfærdsdirektøren (blåt). Noten angår selve visitationen. Men ikke - som det er beskrevet her - det forudgående afklaringsforløb og rehabiliteringsforløb. Praksis for sagsbehandling i Myndighed Sundhed Alle afgørelser som træffes i Myndighed Sundhed, både de daglige og de der er udført ved revisitering, træffes ud fra en konkret og individuel vurdering. Det er et tæt samarbejde med Hjemmeplejen, sygeplejen, terapeuter, sygehuse og borgere, så alle oplysninger om samarbejdet med borgeren samt borgerens funkti-onsevne, inddrages i afgørelsen. Det betyder, at der ikke foretages besøg af visitationen, men at f.eks.

7

Hjemmeplejen har været i hjemmet og har dokumenteret en udførlig beskrivelse af borgerens funktions-evne. Hvis en ansøgning tyder på et afslag, eller hvis hjælpen som følge af et nyt serviceniveau nedsættes, vil bor-geren blive partshørt. Der gives som udgangspunkt 3 uger til partshøring. (Side 4 i oplægget til ny kvalitets-standard). I partshøringen beskrives det myndigheden har registreret om borgerens funktionsevne og en beskrivelse af, på hvilket grundlag afgørelsen træffes. Hvis borgeren har andre oplysninger som kan have betydning for afgørelsen, kan de indsende disse oplys-ninger og visitationen vil inddrage oplysningerne i en ny afgørelse. I den forbindelse vil myndigheden tage kontakt til borger og der kan være behov for yderligere udredning hos samarbejdspartnere eller egen læge. Såfremt myndighed fastholder niveauet i afgørelsen, kan borgeren klage over afgørelsen. Hvis borgeren klager, vil sagen blive revurderet, og hvis kommunen fortsat fastholder, vil klagen blive sendt til Ankestyrelsen. Det er netop beskrivelsen af afklaringsforløb og rehabiliteringsforløb, der bliver interessante set i kon-teksten af revisiteringen.

19 spørgsmål:

1) Er det primært hjemmehjælperne, der i en mere presset hverdag skal registrere evt. ændringer hos hjemmehjælpsmodtageren, der kan medvirke til at ændre på henholdsvis tildelingen af hjemmehjælp og udmåling heraf?

2) Hjemmeplejen er faktisk forvaltning, og ikke en del af myndigheden. Det betyder at der skal være en særlig opmærksomhed omkring oplysning og samtykke. Sikrer man sig at borgeren er klar over at der indsamles oplysninger og hvad de skal bruges til? Hjemmeplejen må ikke medvirke til – i det skjulte – at indsamle oplysninger om borgerne. I øv-rigt helt i tråd med det foranstående skriv om mistillid til systemet.

3) Hvad er i øvrigt hjemmehjælperens forudsætning for at beskrive og vurdere et funktionsniveau?

4) På baggrund af hvilket skema/metode/kompetence vil ensartetheden blive sikret? Det er vel derfor man tidligere har anvendt personligt tværfagligt møde?

5) Bliver hjemmehjælpsmodtageren orienteret om, hvornår det sker, så en bisidder kan inviteres, eller sker det blot løbende og usynligt for hjemmehjælpsmodtageren?

6) Det er et væsentligt retssikkerhedsprincip at borger er bevidst om, hvornår der forekommer henholdsvis afklaringsforløb og rehabiliteringsforløb, således at borgeren kan inviteres. Det er vel ikke lovligt, at hjemmehjælperen løbende foretager registrering og hvor denne på et eller andet tidspunkt afrapporteres uden at hjemmehjælpsmodtageren har vidst det og har haft mu-lighed for at invitere en bisidder til at følge registreringen, når den noteres, oplyses og diskute-res?

8

7) Den bevidste dialog er vel afgørende for at forhindre umyndiggørelse og fremmedgørelse?

8) Som det fremgår af spørgsmål 2) er hjemmeplejen faktisk forvaltning. Men når det er forvaltnin-gens (godt nok fejlagtige opfattelse) at det er hjemmehjælperen, der skal foretage registrerings-arbejdet, har vedkommende så notatpligt?

9) Hvad er formkravene til ”udførlig dokumentation og beskrivelse af borgerens funktionsevne”?

10) Har hjemmehjælperen fået efteruddannelse og tilstrækkelig instruktion i at udføre arbejdet?

11) Eller mere kontant: Hvilken efteruddannelse og instruktion i at udføre arbejdet har hjemmehjæl-peren fået?

12) Hvad forventer man denne opgave kræver af øgede ressourcer for hjemmehjælpsgruppen? –

13) Eller skal visitationen tages af den eksisterende sum for hjemmehjælp (så der alligevel skal spa-res?)

14) Eller hvorledes og på hvilket grundlag udfærdiges det notat, der for hver enkel hjemmehjælps-modtager skal lægges til grund for revisiteringen (jf. notatet fra Velfærdsdirektøren) og som der kan begæres partsindsigt i?

15) I sidste dot på side 4 i oplægget til kvalitetsstyring er det anført at ”ved afslag vil der være en beskrivelse af borgerens mulighed for partshøring.” Partshøringen bør vel under alle omstæn-digheder være en mulighed også ud over bebyrdende afgørelser?

16) Der kan vel godt forekomme situationer – revisiteringer -, hvor afgørelsen om tilkendelse og ud-måling af hjemmehjælp burde have ført til en større serviceydelse?

17) Hvis en pårørende efterfølgende rejser henvendelse til forvaltningen om at hjemmehjælpsmod-tageren er blevet svagere eller på anden måde er blevet mere hjælpeløs og forvaltningen deref-ter afslår en ekstra visitation under henvisning til, at en sådan allerede er gennemført, hvor står den pårørende så?

18) Partshøringen skal vel ikke kun være en mulighed for borgeren til at indsende supplerende op-lysninger, Borgeren skal vel have en mulighed for at kende de oplysninger, der danner grundla-get for afgørelsen i form at notater?

19) Borgeren skal vel også i forbindelse med partshøring og særlig i forbindelse med begæring af aktindsigt have mulighed for at få indsigt i interne notater i henhold til persondataloven?

Visitering fortsat: KS2019 s. 4, 3. sidste linje er indsat ” "som borgeren vælger på baggrund af et fritvalgsbevis,". Teksten er lovbefalet. 5. Hjælperedskaber / teknologi-hjælpemidler KS2019 s. 5.

9

KS2019 S. 5, 2. afsnit: Det markerede (Ikke) er fjernet: Assens kommunen vil yde råd og vejledning til borgeren, om egnede teknikker og/eller hjælperedska-ber, hvis det ikke p.g.a. Servicelovens bestemmelser, ikke kan bevilges som et decideret hjælpemiddel/ forbrugsgode efter § 112-113. Kommentar: Det vurderes at være en ændring for at give sproglig klarhed. 6. Frit valg af leverandør KS2019 s. 5, 1. afsnit KS 2015 "Visitator træffer herefter en aftale med leverandøren om udførelsen af indsatsen. Det er den kommunale Hjemmepleje" KS2019 "I tilfælde hvor Assens kommune ikke har en kontrakt med en privat leverandør, kan borgerens tilbydes et Fritvalgsbevis. Det er den kommunale Hjemmepleje," 7. Samarbejde mellem borger, Myndighed Sundhed og leverandør (KS2019) s. 7 Afsnit 4: Et udråbstegn er fjernet i KS2019 – I praksis betyder det udtrykkelige, der er fjernet måske en opfattelse af, at det kan være ganske svært for hjemmehjælperen at nå det hele. Eller også er den udtrykkelighed, der er markeret i KS2015 udtryk for en disciplinering, der er fuldført i 2019. (Det skal den knappe tid, der er til rådighed for hjemmehjælperen nu nok sørge for). Eller også er det blot en hurtig overvejelse over, at udråbstegnet er unødvendig i 2019. At sætningen er vigtig, er tydelig, idet de betydende ord er frem-hævet, sat i kursiv og endda et enkelt ord understreget og endelig udråbstegnet. Denne fabulering over en tilsyneladende uskyldig ændring skyldes, at selv små ændringer er udtryk for den herskende hold-ning hos administrationen, der foreslår ændringerne:

KS2015: Hjælperen yder omsorg som en integreret del af alle indsatser!7 KS2019: Hjælperen yder omsorg som en integreret del af alle indsatser

Rehabilitering § 83a – Et helt afsnit er fjernet 10. Kvalitetsstandarder for indsatsområder - KS2019 s. 8 øverst. Kommentar: Det er værd at bemærke at allerede i indledningen KS2019 s. 2, 3.afsnit står der: Kvalitetsstandarden har fokus på rehabilitering (min fremhævning, PH), hvor den enkelte borger støt-tes til at bevare en selvstændig livsførelse. Dette udmønter Assens Kommunes vision om at skabe gode rammer for borgerens mulighed for at have en sund levevis og en høj livskvalitet. Men hele afsnittet om indsatsen i forhold til rehabilitering § 83a i Serviceloven er fjernet og erstattet af: "Alle nedenstående opgaver, som her er beskrevet med udgangspunkt i §83, kan også leveres jf. service-loven §83a, som er et korterevarende og tidsafgrænset rehabiliteringsforløb til personer med nedsat funktionsevne, hvis rehabiliteringsforløbet vurderes at kunne forbedre personens funktionsevne og der-med nedsætte behovet for hjælp efter § 83, stk. 1. Vurderingen skal være individuel og konkret og tage udgangspunkt i modtagerens ressourcer og behov.” KS2019 ækvivalerer således indsatsen i § 83 og 83a bortset fra at § 83 a omfatter en midlertidig ordning. Spørgsmål: Det kan vel tolkes således, at al indsats er midlertidig jf. indledningen og i øvrigt udmåles over den samme læst?

10

Teksten, der er fjernet, er følgende tekst opsat i en tabel: KS2015: 1.1.4. Måltider, mad og drikke – m.h.p. at udrede og udvikle funktioner Målgruppe Borgere, der har brug for støtte, vejledning til at udvikle funktioner omkring

måltidet Lovgrundlag § 83a Formålet med indsat-sen

At borgeren igen selv kan spise/drikke. At borgeren igen selv kan varetage forberedelse og afslutning af opgaver i forbindelse med et måltid.

Indsatsens omfang Efter individuel vurdering (sædvanligvis i forbindelse med hovedmåltider). Tidsbegrænset periode

Behov, som indsatsen dækker

1.1.4.1. At indtage mad/drikke hjælpe, støtte, guide og motivere 1.1.4.2. At tilberede/anrette mad/drikke

hjælpe, støtte, guide og motivere

1.1.4.3. Opvask/oprydning i rela-tion til måltider/mad/drikke

hjælpe, støtte, guide og motivere

Levering af indsatsen Indsatserne leveres som ”rehabiliteringsforløb” Indsatsen dækker ikke følgende opgaver

Tilberedning af et fuldt middagsmåltid.

Kompetencekrav til den person, der skal udføre opgaven

Sundhedsfagligt personale med den bedste kompetence i forhold til opgaven. Elever / studerende kan udføre opgaven under vejledning. Aldrig uuddannede eller rengøringsassistent

Særlige forhold Alm. oprydning indgår i indsatsen 1.1.5. Personlig hygiejne -m.h.p. at udrede og udvikle funktioner Målgruppe Borgere, der har brug for støtte, vejledning til at udvikle funktioner omkring

personlig hygiejne Lovgrundlag § 83a Formålet med indsat-sen

At borgeren igen selv kan varetage opgaverne omkring personlig hygiejne.

Indsatsens omfang Efter individuel vurdering (udføres sædvanligvis i forbindelse med morgen-og aftentoilette). Tidsbegrænset periode

Behov, som indsatsen dækker

1.1.5.1. Bad: omfatter brusebad eller grundig etagevask, hårvask, soig-nering (negle, tænder, hudcreme, barbering, rede hår, føntørring, let make-up), oprydning og optørring efter badet. Sædvanligvis bad en gang om ugen.

1.1.5.2. Øvre toilette mor-gen

omfatter efter behov vask/tørring af ansigt, arme, hæn-der, ryg og mave, soignering (negle, tænder, hudcreme, barbering, rede hår, let make-up).

1.1.5.2.1. Øvre toilette aften

omfatter efter behov vask/tørring af ansigt, hænder, soig-nering af tænder, hudcreme.

1.1.5.3. Nedre toilette

omfatter efter behov vask/tørring af underlivet, ben og fødder, hudcreme sædvanligvis én gang daglig

1.1.5.4. Af-og påklædning

alm. påklædning/afklædning

11

omfatter efter behov:

hjælp til div. proteser, div. støttestrømper og bind, høre-apparat. kompressionsstrømpe hjælpes sædvanligvis af og på x 1 daglig, og ved behov vaskes tre gange ugentligt. TEDstrømpe hjælpes sædvanligvis af/på tre gange ugent-ligt og vaskes i denne forbindelse høreapp. renses x 1 ugentlig

1.1.5.5. Toiletbesøg (inkl. skift og alm. soignering i relation til ble/kateter/stomi)

Levering af indsatsen Indsatserne leveres som ” rehabiliteringsforløb” Indsatsen dækker ikke følgende opgaver

negleklipning på fødder. klipning og farvning af hår klipning af skæg

Kompetencekrav til den person, der skal udføre opgaven

personale med den bedste kompetence i forhold til opgaven. Elever / stude-rende kan udføre opgaven under vejledning. Aldrig uuddannede eller rengø-ringsassistent.

Særlige forhold Almindelig oprydning indgår i indsatsen 1.1.6 Færden -m.h.p. at udrede og udvikle funktioner Målgruppe Borgere, der har brug for at udvikle gangfunktionen efter at have fået en min-

dre nedsat gangfunktion Lovgrundlag § 83a Formålet med indsat-sen

At borgeren genvinder en mulig gangfunktion

Indsatsens omfang Efter individuel vurdering. Tidsbegrænset periode på ugens fem hverdage

Behov, som indsatsens dækker

1.1.6.2. Færden indendørs gangtur i indendørs arealer: 2 gange ugentligt (på hverdage)

1.1.6.3. Færden udendørs gangtur udendørs i nærmiljøet: 2 gange ugentligt (på hverdage)

Levering af indsatsen Indsatserne leveres som ”rehabiliteringsforløb” Indsatsen dækker ikke følgende opgaver

Egentlig genoptræning, der udføres ved ansatte i Træning under Sundhed.

Kompetencekrav til den person, der skal udføre opgaven

Sundhedsfagligt personale med den bedste kompetence i forhold til opgaven. Elever / studerende kan udføre opgaven under vejledning. Aldrig uuddannede eller rengøringsassistent.

1.1.7. Husførelse -m.h.p. at udrede og udvikle funktioner Målgruppe Borgere, der har brug for støtte, vejledning til at udvikle/fastholde funktioner

omkring husførelse Lovgrundlag § 83a Formålet med indsat-sen

At borgeren igen selv kan varetage praktiske opgaver i hjemmet

Indsatsens omfang Efter individuel vurdering og jfr. serviceniveauet angivet i kvalitetsstandard 2.1.1., 2.1.2. og 2.1.3. og 2.1.5. Tidsbegrænset periode

Behov, som indsatsens dækker

1.1.7.1. Almindelig oprydning (ofte indeholdt i andre indsatser)

oplære, støtte, guide og motivere

1.1.7.2. Rengøring oplære, støtte, guide og motivere

12

1.1.7.3. Tøjvask oplære, støtte, guide og motivere 1.1.7.4. Indkøb oplære, støtte, guide og motivere 1.1.7.5. Økonomi og andre admini-strative opgaver, kun i helt særlige tilfælde.

oplære, støtte, guide og motivere

Levering af indsatsen Indsatserne leveres som ”rehabiliteringsforløb” Indsatsen dækker ikke følgende opgaver

Kompetence-krav til den person, der skal udføre opgaven

Sundhedsfagligt personale med den bedste kompetence i forhold til opgaven. Elever / studerende kan udføre opgaven under vejledning. Aldrig uuddannede eller rengøringsassistent.

1.2.2. At være i kontakt med andre mennesker -m.h.p. at udrede og udvikle funktioner / kompetencer

Målgruppe Borgere, der har brug for støtte, vejledning til at udvikle funktioner omkring at være i kontakt med andre mennesker

Lovgrundlag § 83a Formålet med indsat-sen

At borgeren kan deltage i sociale sammenhænge.

Indsatsens omfang Efter individuel vurdering. Tidsbegrænset periode

Behov, som indsatsen dækker

1.2.2.1. At skabe relationer 1.2.2.2. At fastholde relationer

Levering af indsatsen Indsatserne leveres som ”rehabiliteringsforløb” Indsatsen dækker ikke følgende opgaver

Kompetence-krav til den person, der skal udføre opgaven

Sundhedsfagligt personale med den bedste kompetence i forhold til opgaven. Elever / studerende kan udføre opgaven under vejledning. Aldrig uuddannede eller rengøringsassistent.

1.2.3. At udføre aktiviteter sammen med andre mennesker -m.h.p. at udrede og udvikle funktioner

Målgruppe Borgere, der har brug for støtte, vejledning til at udvikle funktioner omkring at udføre aktiviteter sammen med andre mennesker

Lovgrundlag § 83a Formålet med indsat-sen

At borgeren kan udføre aktiviteter sammen med andre.

Indsatsens omfang Efter individuel vurdering. Tidsbegrænset periode Behov, som indsatsen dækker

1.2.3. At udføre aktiviteter sammen med andre mennesker

Motivere, støtte, guide, vejlede, op-lære

Levering af indsatsen Indsatserne leveres som ”rehabiliteringsforløb” Indsatsen dækker ikke følgende opgaver

Kompetence-krav til den person, der skal udføre opgaven

Sundhedsfagligt personale med den bedste kompetence i forhold til opgaven. Elever / studerende kan udføre opgaven under vejledning."

13

Kommentar: Det er påfaldende at en hel central orientering om midlertidig pleje og omsorg efter § 83a i serviceloven er fjernet samtidig med at der fortsat er i indledningen til KS2019, kvalitetsstandarden s. 2, afsnit 3 fremgår at al serviceydelse sigter mod rehabilitering. Desuden fremgår det øverst side 8, at ydelser efter § 83 også kan leveres efter § 83a – hverken mere eller mindre. Hele udmålingen af stritter af, at der er taget udgangspunkt i regneark og budget, og det er et forkert udgangspunkt. Det bør og skal være borgerens behov. Helt galt er det at hele indsatsen mod ensomhed blandt personer, der har behov for pleje- og omsorg er fjernet. Her tænkes både på daghjemmene for de 85 ældre, der ikke kan gå der mere, men også sup-plerende aktiviteter. I forhold til nærværende kvalitetsstandard KS2019 er det afsnittene 1.2.2. og 1.2.3. (se ovenfor) som var med i KS2015. Vi vil gerne henlede Assens Kommunes Social- og sundhedsudvalg og Assens Kommunes opmærksom-hed på, at der er evidens for at ensomhed er stærkt sygdomsfremkaldende og sygdomsforlængende og dermed udgiftsdrivende – for ikke at tale om de mere menneskelige aspekter af ensomhed. Desuden vil den manglende indsats mod ensomhed ved en nærmere analyse sandsynligvis vise sig at være endnu et af de forhold, hvor Assens Kommune bringer sig i en tilnærmelsesvis enestående negativ sammenlignet med andre kommuner. Videre sammenligningen KS2019 s. 9:

Gulvvask

Som generel ordning skal der ydes generel rengøring hver 3. uge, 17 gange om året. Der kan rengøres i op til 5 ”rum”:

• Soveværelse • Opholdsrum • Køkken • Bad • Entré, fordelingsgang eller bryggers

Dog ikke almindelig gulvvask. Gulvvask er fortsat opført i kolonnen til højre som en af de opgaver som ikke udføres.

2.1.1 KS2015 Rengøring – med henblik på at fastholde/sikre/udføre opgaven Behov, som indsatsen dækker Gulvvask

vask af gulve i køkken, bad + entré eller bryggers hver 14. dag vask af gulve i stue, soveværelse + trappe hver hver 4. uge

KS2019 Indsatser i relation til rengøring -med henblik på at fast-

holde/sikre/udføre opgaven Behov, som indsatsen dækker vask af gulve i køkken, bad + entré eller bryggers hver 3. uge

vask af gulve i stue, soveværelse + trappe hver 6. uge

14

Kommentar: Vi er opmærksomme på Assens Kommunes Social- og sundhedsudvalgs vedtagelse, den 27. februar: ”Serviceniveauet ændres således, at rengøring tilbydes som udgangspunkt hver 3. uge og gulvvask indgår som ydelse”. Der er således fortsat tale om en meget lav standard og der er slet ikke tale om at tilbageføre den samlede rengøringsstandard fra 5 uger til 3 uger. Hertil er der for mange undtagelser/ikke indeholdt i indsatsen. Opførelsen af vask af gulve i stue, soveværelse + trappe hver 6. uge kan siges at udgøre en decideret tilsidesættelse af den beslutning, der blev foretaget i SSU og Byrådet, den 27. februar 2019. Herudover er der gennemført en generel norm for rengøring af hjemmehjælperen hver 3 uge eller 17 gange om året. KS2019 side 11

Tøjvask Hvor hele indsatsen vedrørende tøjvask i hjemmehjælpen som udgangspunkt efter individuel vurdering blev gennemført hver uge før budgetnedskæringerne for 2019 siger oplægget til ny kvalitetsstandard 2019 at indsatsen vedrørende tøjvask fremover kun skal gennemføres hver 2. uge. Kommentar: Det er en meget lav standard for indsatsen vedrørende tøjvask. I den sammenhæng skal det også bemærkes at håndvask af støttestrømper heller ikke vil finde sted mere. Side 12 KS2019

Indkøb mv. Indkøb af helt almindelige dagligvarer – med henblik på at fastholde/sikre/udføre opgaven Hvor hjemmehjælperen tidligere KS2015 skulle sikre at der var de helt nødvendige varer i huset, her-under Planlægge vareindkøb en gang om ugen Bestille og i særlige situationer, indkøbe varer en gang om ugen Transportere varer en gang om ugen Sætte varer på plads bl.a i køleskab Hjælpe med bankbetalinger og -forbindelse – dog højst en gang om måneden, er Indkøbsservicen nu KS2019 som målsætning fortsat at sikre at der er de helt nødvendige varer i huset, men nu er udførelsen rationaliseret til alene at udgøre: Skrivning af indkøbsseddel en gang om ugen Bestiling af varer pr. telefon eller internet en gang om ugen Stille varer på plads i køleskab eller i skabe en gang om ugen Det pointeres at der ikke foretages indkøb. Hjælp med bankforretning og -betaling indgår heller ikke mere. Kommentar: Umiddelbart ser det ud som endnu en beskæring at serviceydelsen til de ældre, men det er mere end det. Borgere, der har brug for denne hjælp vil være i den situation, at de er meget nær

15

placering på et plejehjem, så medmindre kommunen – med de små skridts politik – bevidst beskærer serviceydelsen til de ældre, så de til sidst skal placeres på et plejehjem, så er denne rationalisering fuld-kommen håbløs. Såfremt beboeren så at sige presses på plejehjem tidligere som følge af beskærin-gerne i hjemmeplejen, vil den i sig selv være udgiftsdrivende, hvis personen kommer på plejehjem i kommunen eller på sygehus. Hvis borgeren derimod flytter til en anden kommune, fordi der er pårø-rende der eller borgeren simpelthen dør tidligere, giver den kyniske beregning et positivt økonomisk udfald. Om kommunen foretager sådanne kyniske betragtninger og beregninger skal være usagt.

Mad Mad – med henblik på at fastholde/sikre/udføre opgaven Målgruppen er borgere, som ved en individuel vurdering ikke selvstændigt kan opfylde de personlige behov for ernæring. I den nye KS2019 er indsatsen at opvarme/ anrette mad – som det pointeres maks. 3 gange dagligt. Dvs. anretter, smører og servere morgenmaden. Sætter færdigtilberedt mad i mikroovn eller ovn. Anret-ter og skærer maden ud på tallerken. Serverer maden for borgeren hvis borger ikke selv kan. Drikkelse sættes frem. Oprydning, affald og aftørring er incl. i indsatsen Der laves ikke madretter fra bunden. Der smøres ikke frokost. måltider/ udskæring af mad Der sættes kun drikkelse frem - maks. 3 gange dagligt. - kun ved særlige behov, ud over. Der stilles ikke drikkelse frem sammen med andre indsatser som anretning af mad eller tilstedeværelse ved at give/hjælpe med mad. Oprydning og opvask og tømning af opvaskemaskine efter måltid forekommer maks. 3 gange pr. uge. Opgaverne kan endda fordeles over dagene. Der forekommer ikke oprydning eller opvask efter gæster. I KS2015 blev denne ydelse leveret hver uge. Kommentar: Den lidt syrlige kommentar kan være at vi må håbe at sommeren ikke bliver for varm, så der nemt forekommer flere fluer og andet utøj, hvis madrester og urene tallerkener kommer til at stå et par dage eller tre. Hertil kommer, at det må føles decideret uværdigt og ydmygende for borgeren at skulle udstille sin hjælpeløshed og magtesløshed på denne måde. KS2019 s.14

Andre praktiske opgaver Andre praktiske opgaver – med henblik på at fastholde/sikre/udføre opgaven. I den nye KS2019 står der blot at indsatsens omfang foretages efter individuel vurdering. Tekst der er slettet som stod KS2015 er: Behov, som indsatsen dækker 2.1.5.1. Hjælp til læsning/skrivning af breve, tidsbestilling hos læge, frisør m.v. 2.1.5.2. Sengeredning (ved samtidig udførelse af personlig hygiejne)

16

2.1.5.3. Skift af sengetøj hver 14. dag 2.1.5.4. Blomstervanding i de rum, der er indbefattet af rengøring (ved samtidig udførelse af personlig hygiejne) 2.1.5.5. Tømme postkasse i forbindelse med anden daglig hjælp Kommentar: Selvfølgelig kan det forekomme, at de opgaver, der tidligere var specificeret i KS2015 bli-ver håndhævet i det daglige i et eller andet omfang. Mest tænkeligt er det dog at hjemmehjælperen med baggrund i en presset hverdag simpelthen undlader at udføre disse ”Andre praktiske opgaver”. I hvert fald er det temmelig sikkert at en god del af dem rationaliseres væk. I praksis gennemsættes det som mindre tid til den enkelte borger, der modtager hjemmehjælp. Spørgsmål: Hvor meget mindre tid tildeles der den enkelte hjemmehjælpsmodtager i gennemsnit. KS2019 s. 14

Personlig hygiejne Personlig hygiejne – med henblik på at fastholde/sikre/udføre opgaven Målgruppen er borgere, der efter en individuel vurdering ikke selvstændigt kan opfylde behovet for personlig hygiejne. KS2015 var formålet at tilbyde borgeren nødvendig og tilstrækkelig hjælp til at opretholde personlig hygiejne, der understøtter sundhed og selvrespekt (Mit kursiv,PH). I KS2019 er selvrespekt udskiftet med ”selvstændighed”. Desuden indgår almindelig oprydning i indsat-sen. KS2019 s. 15. I den gamle KS2015 indgik: Indsatsens om-fang

Foretages efter individuel vurdering.

Behov, som ind-satsen dækker:

2.2.1.1.1. Bad: • Omfatter brusebad eller grundig etagevask, hårvask, soignering (negle, tænder, hudcreme, barbering, rede hår, føntørring, let make-up), opryd-ning og optørring efter badet.

• Sædvanligvis bad én gang om ugen. 2.2.1.1.2. Hårop-rulning:

• Sædvanligvis én gang om ugen i forbindelse med hjælp/støtte til bad

2.2.1.2.1. Øvre toilette morgen

• omfatter efter behov vask/tørring af ansigt, arme, hænder, ryg og mave, soignering (negle, tænder, hudcreme, barbering, rede hår, let make-up), oprydning på badeværelse.

2.2.1.2.2. Øvre toilette aften

• omfatter efter behov vask/tørring af ansigt, hænder, soignering af tænder, hudcreme, oprydning på badeværelse.

2.2.1.3. Nedre toilette

• omfatter efter behov vask/tørring af underlivet, ben og fødder, hudcreme, oprydning på badeværelse

• sædvanligvis én gang daglig

17

I KS2019 er opsætningen anderledes end i KS2015 og betydelig mere udspecificeret. Afgørende er de områder, som indsatsen ikke omfatter mere. Det er: Håroprulning/føntørring (Det gult overstregede) Behandling af hud fx. I forbindelse med hudproblemer, tryksår, eksem mv. I disse tilfælde, vurderes sa-gen jf. SUL. (SUL er ikke forklaret, men betyder måske Sundhedsloven). Det skal dog anføres at i KS2019 kan brusebad forekomme 1-6 gange ugentligt og ikke som i KS2015: Sædvanligvis bad èn gang om ugen. Den samme variationsmulighed i servicen ligger vedrørende øvre og nedre hygiejne Kommentar: Spørgsmålet om behandling af hud fx i forbindelse med hudproblemer fremstår uafkla-ret, derfor følgende spørgsmål Spørgsmål: Kan der gives et mere entydigt svar på, hvornår, hvor ofte og hvorledes borgeren får hjælp til behandling af hud? KS2019 s.16

Indtagelse af mad/drikke Indtagelse af mad/drikke - med henblik på at fastholde/sikre/udføre opgaven I KS2019, såvel som KS2015 fremgår det at målgruppen er borgere, der ikke selvstændigt er i stand til at indtage mad og drikke. Formålet med indsatsen er at borgeren sikres indtagelse af mad og drikke. I KS2019 er indsatsen mere udspecificeret end i KS2015. Kommentar: Det er svært at udlede, hvorvidt der vil blive tale om en anden praksis, end hvad der har været gældende tidligere. Derfor spørgsmålet: Spørgsmål: Er det hensigten at gennemføre en anden praksis med vedtagelsen af KS2019 på dette om-råde end der har været gældende for perioden før budgetaftalen for 2019? Og i givet fald, hvilken? KS2015 s 14 Et helt afsnit, som er ganske vigtigt, er ikke indsat i KS2019

Medicingivning mv. mangler, - 2.2.3 i KS2015 KS2015 - 2.2.3. Helbred / sygdom / sundhedsfremme / forebyggelse -med henblik på at fast-

holde/sikre/udføre opgaven Målgruppe Borgere, som ikke selvstændigt kan varetage helbredsfremmende, sundhedsfremmende

og/eller forebyggende opgaver.

18

Lovgrundlag Sundhedsloven og Lov om Social Service § 83 Formålet med indsatsen

• At sikre og udføre ordinerede undersøgelser og behandlinger • At sikre kontinuerlig kontakt til borgere, der har vanskeligt ved at tage vare på sig

selv • At sikre personligt nærvær hos borgere, der ud fra en faglig vurdering ikke kan

være alene eller er døende Indsatsens om-fang

Efter en individuel vurdering

Behov, som ind-satsen dækker:

2.2.3.1. Medicingivning, jfr. gældende medicingivningsinstruks

udlevering af doseret medicin i.h.t. Serviceloven

2.2.3.2. Tilsyns-/omsorgsbesøg hos borgere, der har vanskeligt ved at tage vare på sig selv, i.h.t. Serviceloven

Besøg Telefonisk kontakt

2.2.3.3. Fast vagt i.h.t. Serviceloven

Indsatsen dækker ikke følgende op-gaver

Fast-vagt-ordning som aflastning for pårørende

Kompetencekrav til den person, der skal udføre opga-ven

Sundhedsfagligt personale med den bedste kompetence i forhold til opgaven. Sund-hedsfaglige elever kan udføre opgaven under vejledning. Se også afsnit fem i Kvalitets-standarden for personlig og praktisk hjælp

Særlige forhold . Alm. oprydning indgår i indsatsen Kommentar: Feltet er vigtigt både m.h.t. at sikre og udføre ordinerede undersøgelser og behandlinger, at sikre kontinuerlig kontakt til borgere, der har vanskeligt ved at tage vare på sig selv og at sikre per-sonligt nærvær hos borgere, der ud fra en faglig vurdering ikke kan være alene eller er døende. Ligele-des er medicingivning jfr., gældende medicingivningsinstruks, herunder udlevering af doceret medicin, en særdeles vigtig opgave. Endelig er Tilsyns-/omsorgsbesøg hos borgere, der ikke kan tage vare på sig selv iht. Serviceloven, både via besøg og telefonisk kontakt vigtigt. Spørgsmål: Hvorfor er KS2015 – feltet 2.2.3 Helbred / sygdom / sundhedsfremme / forebyggelse -med henblik på at fastholde/sikre/udføre opgaven ikke overført til KS2019. Opgaverne synes vigtige. Hvordan varetages opgaverne ellers af kommunen, når de ikke længere udtrykkelig fremgår af KS2019? Mobilitet - KS2019 s17 og s 18 Mobilitet – med henblik på af fastholde/sikre og udføre opgaven for borgere som har manglende eller nedsat /kontrolfunktion af bevægeapparatet. Formålet med indsatsen er at borgeren sikres nødvendig mobilitet og/eller at forebygge tryksår. Opsætningen er ændret fra KS 2015 til KS2019 og udspecificeringen er blevet mere detaljeret. Det kan ikke gennemskues, om der er tale om en ændring af praksis. Spørgsmål: Er der med baggrund i nedskæringerne i kommunens budget for 2019 tale om en ændret praksis? Og i givet fald hvilken?

19

Deltage i sociale sammenhænge. Nedenstående KS2015 afsnit 2.2.5. Deltage i sociale sammenhænge – med henblik på at fast-holde/sikre/udføre opgaven og 2.2.6. Struktur og sammenhæng – med henblik på at fast-holde/sikre/udføre opgaven er begge udeladt i KS2019 2.2.5. Deltage i sociale sammenhænge - med henblik på at fast-

holde/sikre/udføre opgaven Målgruppe Borgere, der ikke selv kan tage initiativ til social kontakt Lovgrundlag § 83 Formålet med indsatsen At borgeren tilbydes at deltage i sociale sammenhæng Indsatsens omfang Efter individuel vurdering Behov, som indsatsen dæk-ker

2.2.5.1. Sociale aktiviteter • på et plejecenter, er indeholdt i øvrige indsatser • i ”eget hjem”, er indeholdt i øvrige indsatser • på daghjem, visitation hertil efter særlige kriterier

Indsatsen dækker ikke føl-gende opgaver

Kompetence-krav til den person, der skal udføre opgaven

Sundhedsfagligt personale med den bedste kompetence i forhold til opgaven. Sundhedsfaglige elever kan udføre opgaven under vejled-ning. Se også afsnit fem i Kvalitetsstandarden for personlig og praktisk hjælp.

Særlige forhold Alm. oprydning indgår i indsatsen 2.2.6. Struktur og sammenhæng - med henblik på at fast-

holde/sikre/udføre opgaven Målgruppe Borgere, der ikke selvstændigt kan skabe sammenhæng og struk-

tur i dagligdagen Lovgrundlag § 83 Formålet med indsatsen At medvirke til at skabe struktur og sammenhæng i dagligdagen Indsatsens omfang Efter individuel vurdering. Behov, som indsatsen dæk-ker

2.2.6.1. Struktur og sammenhæng i hverdagens aktiviteter (bredere for-stået end hvad de enkelte aktiviteter kan rumme) – f.eks. planlægning af dagen 2.2.6.2. Administration af borgerens økonomi eller lignende - hjælpe efter konkret vurderet behov, jævnfør instruks herfor

Indsatsen dækker ikke føl-gende opgaver

Kompetence-krav til den person, der skal udføre opgaven

Sundhedsfagligt personale med den bedste kompetence i forhold til opgaven. Sundhedsfaglige elever kan udføre opgaven under vejled-ning. Se også afsnit fem i Kvalitetsstandarden for personlig og praktisk hjælp.

Særlige forhold Alm. oprydning indgår i indsatsen Kommentar: Begge de nævnte felter er vigtige i forhold til at hjælpe og støtte personer, der har svært ved at klare hverdagen. Flere af dem bliver også ensomme, bliver ofre depression eller anden psykisk

20

sygdom. Det er i sig selv sygdomsfremkaldende og sygdomsforlængende, hvilket sundhedsforskning understøtter. Set fra en social- og menneskelig synsvinkel vil det her være på sin plads at opfatte den manglende kommunale indsats på området for manglende rettidig omhu, der endog i det lidt længere perspektiv vil være omkostningsdrivende for kommunen. For at blive i kommunen foretrukne sprog. Den politiske prioritering der her er foretaget, kan simpelthen ikke betale sig. Nedenfor ses den fattige indsats, der fremgår for området i KS2019.

Indsatser der relaterer til Struktur og sammenhæng - med henblik på at fast-holde/sikre/udføre opgaven

Indsats Serviceniveau Indsatsens indhold Ikke indeholdt i indsatsen

Tilsyn/omsorg i forbindelse med udskri-velse/ hjem-sendelse

Maks en uge, med max 4 besøg på en dag. Slutdato på.

Gives som supplement til andre indsatser. Gives kun i forbindelse med udskrivelse fra sygehuset eller hjemsendelse fra midlertidigt op-hold. Målet er at sikre en god ud-skrivelse, ved at hjælpe med at or-ganisere tingene i hjemmet. Kan være op til en weekend, eller hvor der ingen familie/pårø-rende er. Der undersøges f.eks. er der mad i huset, er der medicin til spl kommer, passer indsatser (for lidt, for meget), er det de korrekte APV-redskaber, mv.

Praktiske opgaver som ikke er indeholdt i indsatskatalo-get.

Telefonisk kon-takt

dagligt F.eks. opkald til borgere som ved opkald/påmindelse selv kan gå i bad, tage medicin, mad eller an-dre gøremål, men skal opfordres til det/huskes på det. Opringning til borgere i en peri-ode til at starte dem op i en tele-fonkæde eller lignende.

Det er ikke til ”hyggesnak” Bør være meget tidsbegrænset, indtil borger evt. er sendt videre til Tele-stjernen eller vurderes at kunne klare sig uden opkald.

Kommentar: Telefonisk kontakt er en meget usikker metode at anvende overfor den pågældende gruppe af borgere. Det kan tænkes at borgeren ikke er nær sin telefon, at den er slukket, ikke er opladt, er på lydløs. Det er vel også tænkeligt at nogle af de sårbare ikke gider tale med hjemmehjælperen. Her jo netop tale om personer, der ikke nødvendigvis magter kontakt i form af et telefonopkald. Telefonop-kald kan måske i nogle situationer ikke engang opfattes som den næstbedste service, men derimod være en illusion.

21

Spørgsmål: På hvilken anden måde agter kommunen at gennemføre en passende kvalitativ og kvantitativ indsats for denne sårbare og magtesløse gruppe? Eller agter kommunen blot at lade denne gruppe i stik-ken, hvilket vil være konsekvensen, hvis der ikke gennemføres en menneskelig ordentlig indsats.?

Klippekort KS2015 – 2.2.7. Klippekort er udeladt i KS2019

2.2.7. Klippekort Målgruppe Hjemmehjælpsmodtagere, som modtager omfattende eller moderat pleje

og/eller har et svagt eller manglende netværk. Lovgrundlag § 83 Formålet med indsatsen Øge livskvaliteten Indsatsens omfang Som udgangspunkt gives der 30 minutter ugentligt. Borger og hjemmeple-

jen aftaler sammen om indsatsen leveres ugentligt eller om tiden sammen-lægges til længerevarende besøg. Dog kan der maksimalt opspares til 3 timer hver 6. uge.

• En gang ugentligt: ½ time • En gang hver anden uge: 1 timer • En gang hver tredje uge: 1½ time • En gang hver fjerde uge: 2 timer • Max. En gang hver 6. uge: 3 timer

Indsatsen gives typisk fra sen formiddag og skal være afsluttet inden kl. 15.00

Behov, som indsatsen dæk-ker

Indholdet i indsatsen aftales mellem borger og hjemmepleje-leverandøren. Aktiviteten kan foregå både i og udenfor hjemmet og kan for eksempel være lidt hyggesnak, madlavning, højtlæsning, en gåtur, tøjindkøb, besøg hos

Kommentar: Klippekortet bidrager til at skabe variation i den enkelte borgers ydelse i forhold til, hvor pågældende føler et særligt behov. Funktionen er med til at lukke velfærdsmæssige huller i forhold til den enkelte borger og bidrager dermed også til en større værdighed hos vedkommende. Det bidrager i sig selv til at den enkelte borger påduttes en følelse af at være en belastning, når klippekortet fjernes og bidrager dermed også til den samlede større følelse af uværdighed som den samlede kvalitetsstandard 2019 er udtryk for.

Afløsning eller aflastning for voksenområdet Kommentar: De samlede nedskæringer i den sociale- og sundhedsmæssige standard i kommunen rammer – ud over borgeren, der modtager hjemmehjælp – også de pårørende. De leverer i det daglige en stor støtte til deres nære, der har brug for kommunens omsorg og støtte. Når de pårørende i vrede rejser sig, som det aktuelt er gældende, skyldes det ikke blot at de er vidne til, hvorledes nedværdigelse, ydmygelse og modløshed sætter sig igennem hos deres nærmeste, men også fordi de selv belastes fø-lelsesmæssigt og arbejdsmæssigt helt urimeligt. Hertil skal lægges den manglende forståelse, de har oplevet fra flertallet i byrådet, dels gennem direkte udsagn og dels med en fuldkommen misforstået

22

opfattelse af at henvisning til at ’’en økonomisk trængt kommune” kan tilsidesætte almindelig menne-skelig moral og dømmekraft. For ikke at tale om, at helt elementære retsprincipper og lovbestemmelser er trådt under fode. Nedenfor er der gjort rede for forskellen mellem kvalitetsstandarden for henholdsvis KS2015 og KS 2019 vedrørende § 84 i serviceloven om Afløsning eller aflastning for voksenområdet. For at lette sam-menligningen er de to kvalitetsstandarder sat overfor hinanden.

4.1.1. Afløsning eller aflastning for voksenområdet Målgruppe Ægtefælle, forældre eller andre nære pårørende, der passer en person over

18 år med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne Lovgrundlag § 84 Formålet med indsatsen At den pårørende aflastes/afløses, så vedkommende fortsat kan bevare

overskud til at passe personen med nedsat funktionsevne Indsatsens omfang Efter individuel vurdering Mulige indsatser A. Aflastende hjælp til rengøring / tøjvask / sengetøjsskift i et omfang, som

svarer til serviceniveauet i kvalitetsstandarderne 2.1.1. + 2.1.2. + 2.1.3.5. B. Tilsynsbesøg efter individuel vurdering, når den funktionshæmmede ikke kan være alene hjemme i længere tid ad gangen

C. Daghjemsophold for den funktionshæmmede, op til 3 dage pr. uge, jf. kvalitetsstandarder herfor

D. Aflastningsophold for den funktionshæmmede i midlertidig bolig, jf. kvalitetsstandard herfor

E. Afløsning i hjemmet: Hjælper er til stede i hjemmet i op til 3 timer om ugen – sædvanligvis i dagtiden.

Indsatsen dækker ikke føl-gende opgaver

Anke Der er ikke mulighed for anke af afgørelser efter Servicelovens § 84 Kompetencekrav til den person, der skal udføre opgaven

Sundhedsfagligt personale med den bedste kompetence i forhold til opga-ven. Se også afsnit fem i Kvalitetsstandarden for personlig og praktisk hjælp.

Særlige forhold Alm. oprydning indgår i indsatsen Kommentar: Til oplysning er KS2015 kvalitetsstandarder 2.1.1. Rengøring, 2.1.2. Tøjvask og 2.1.3.5. Ærinder til bank eller sparekasse (Max. En gang om måneden – kun i helt særlige tilfælde) KS2019 vedrørende afløsning og aflastning i for voksenområdet i henhold til § 84 i Serviceloven

Afløsning eller aflastning for voksenområdet Målgruppe Ægtefælle, forældre eller andre nære pårørende, der passer en person over 18

år med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne

Lovgrundlag § 84

Formålet med

At den pårørende aflastes/afløses, så vedkommende fortsat kan bevare over-skud til at passe personen med nedsat funktionsevne

23

indsatsen

Indsatsens omfang Efter individuel vurdering

Mulige indsatser A. Aflastende hjælp til rengøring / tøjvask / sengetøjsskift i et omfang, som svarer til serviceniveauet i øvrigt

C. Aflastning til ægtefælle og andre nære pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Se kvalitetsstandard for Dagtilbud.

D. Aflastningsophold for den funktionshæmmede i midlertidig bo-lig. Se kvalitetsstandard for Visitation til midlertidig ophold.

E. Afløsning i hjemmet: Hjælper er til stede i hjemmet i op til 3 ti-mer om ugen – sædvanligvis i dagtiden.

Anke Der er ikke mulighed for anke af afgørelser efter Servicelovens § 84

Kompetencekrav til den person, der skal udføre opga-ven

Sundhedsfagligt personale med den bedste kompetence i forhold til opga-ven. Se også afsnit fem i Kvalitetsstandarden for personlig og praktisk hjælp.

Særlige forhold Alm. oprydning indgår i indsatsen

Kommentar: Det fremgår at pårørendeindsatsen er nedgraderet i betydeligt omfang med bemærk-ning i KS2019 under: Mulige indsatser: A. Aflastende hjælp til rengøring / tøjvask / sengetøjsskift i et omfang, som svarer til serviceniveauet i øvrigt (Min fremhævning, PH). Hvor mulige indsatser i KS2015 er meget konkrete udgør de under pkt. A, og C netop områder, hvor der er skåret kraftigt ned. Pkt. B er udeladt og pkt. er vanskelig at vurdere på det foreliggende grundlag Spørgsmål: Mener Assens Kommunes Byråd, at der med denne nedskårne pårørendeindsats er opbyg-get et godt grundlag for mere frivillighedsarbejde på Social- og sundhedsområdet? Med denne beskrivelse og kritik af revisiteringen, og sammenligningen af kvalitetsstandarden som er til høring (KS2019) med den, der afløses, KS2015) mener Facebookgruppen Assens Kommune svigt af de ældre at Assens Kommune dels har tilsidesat helt fundamentale forvaltningsmæssige principper i bestræbelserne hurtigt at nedgradere standarden og den faktiske tildeling af social- og sundhedsser-vice til et betragteligt antal af Assens Kommunes borger. Desuden har nedgraderingen medført et så lavt niveau i den sociale- og sundhedsmæssige standard, at det nu udgør det laveste blandt alle kommuner i Danmark ud fra en samlet betragtning – et niveau, som borgmesteren finder uværdigt.

Underskrifter fra Facebook, til høringssvar fra FB-gruppen Assens Kommune svigt af de ældre

Navn og adresse: Navn og adresse: Gitte Ladving, Strandgade 20, 5683 Haarby Tina Carlsson, Lundager 42 a, 5492 Vissenbjerg Børge Weidemann, Egevej 26, 5683 Hårby Lone Hewalo, Lundager 42 E, 5492 Vissenbjerg Pia Breith, Ulvemosevej 3, 5631 Ebberup Ruth lykke, 5560 Aarup Kurt Johannes, Goldbeck Skjoldvænget 26, 5610 Assens Sidsel K. Nielsen, Brobygårdvej 32, 5230 Odense M Tove Knudsen, Hyldegårdsvej 23, 5690 Tommerup Erik Dragsbæk, Nørregade 9 2th, 8000 Aarhus C Hanne Grønbæk Hansen, Brunsegårdsvej 21 a, 5690 Tommerup

Lars Jørgensen, Buchwaldsvej 6, 5690 Tommerup

Bente Søndergaard, Syrenvænget 3, 5690 Tommerup Esther Madsen, jonsgaardsvej 48, 5683 Haarby Peter Simonsen, Græsholmvænget 16 1sal, 5610 Assens Helge Kold, Strandgade 83 b, 5683 Haarby Mette Hansen, Duevænget 1, 5610 Assens Anna Bæk Jakobsen, Bøgevej 2 a, 5683 Haarby Bente Witt Tønnesen, Vejlby Kirkevej 41, 7000 Fredericia

Connie Larsen, Akkerupvej 63, 5683 Haarby

Solvejg Jørgensen, Bredgade 31, 5492 Vissenbjerg Connie Nielsen, Gyvelvænget 5, 5620 Glamsbjerg Grethe Arbjerg Nielsen, Dyrhaugegårde 33, 5610 Assens Charlotte Storm, Åløkken 66, 5250 Odense SV Joan Lauritzen, Bastholmvænget 3, 5610 Assens Inga Sørensen, Ellevangen 25, 5683 Haarby. Trille Holm, Landø 60, 5683 Haarby Birthe Petersen, Æblehaven, 5560 Årup Kaj Lambertsen, Ved Grotten 78, 5610 Assens Hans Aage Rask, Glentevej 30 - Brylle, 5690 Tommerup Vickie Sørensen, Holmelund 19, 5560 Aarup Lillian Juhl Petersen, Engelsvej 8, 5610 Assens Johnna Christensen, lærkevænget 5, 5631Ebberup Christina Aaboe, Gl Torø huse vej 12, 5610 Assens Eva Clausen, Snavevej 46, 5683 Haarby Birthe Damgaard Andersen, Ulskovvej 9, 5610 Assens Naja Martner, Ladegårdsgade 24, 5610 Assens Lise Dragsbæk Madsen, Lykkedamsvej 92, 5300

Kerteminde René Larsen, Akkerupvej 63, 5683 Haarby Dennis Pharao, Æblehaven 41, 5560 Aarup. Marc M. Jørgensen, Lyngmosen 2, 5492 Vissenbjerg. Connie Nør Larsen, Ramsherred 14, 5610 Assens Elisa Gabrielsen, Næsgade 4, 5610 Assens Laila Lyager, Algade 63, 1, 5683 Hårby Linda V. Larsen, Østergaardsvej 21, 5683 Haarby John lund, Rosenvænget 13, 5620 Glamsbjerg

Pia Roskjær, Trunderupvej 74, Haarby Bente Knudsen Ravnekærvej 58 5631 Ebberup Tina Eldahl Lupinvej 10 5210 Odense NV Pierre Larsen Bågøvænget 3 5610 Assens Henrik Juhl Danielsen, Årupvej 25, 5492 Vissenbjerg Mikael Andersen, Fredensvej 1C, 5620 Glamsbjerg Jytte Bæk, Akkerupvej 68, 5683 Hårby Bente Auener ladegårdsgade 45 5610 assens Susanne Bastrup Noesgaard, Vester Søgade 48 1 th, 1601 København V

Per Skodborg Jørgensen, Mejsevænget 10, 5690 Tommerup

Jens Nygaard Andresen, Drosselvej 7, 5560 Aarup Anne-Marie Pedersen, Kovangen 410, 3480 Fredensborg Tine Jensen, Liljevænget 7, 5610 Assens Lene Nordström, Saleboda 1461, 37338 Holmsjö, Sverige Ellen Andersen, Ebberupvej 41, 5620 Glamsbjerg Marianne Nielsen, Jyllandsgyden 12, Ringe Annette Christiansen, Smedegyden 2, Snave,5683 Hårby Bente Martinsen, Drosselvænget 9, 5610 Assens Søren Ellemann Petersen, Ladegårdsgade 17, 5610Assens. Per Haugan, Herredsbjerg 5, 5683 Haarby Jette Simonsen, Skjoldvænget 22, 5610 Assens Anne Svith, Højeløkkevej 17, 5690 Tommerup Sonja Christensen, Vestervang 20A, 5492 Vissenbjerg Dorthe Hansen, Rybergsvej 25, 5631 Ebberup Liselotte Hansen, Kroagervej 2d, 5610 Assens Henning Østerby Hansen, Rybergsvej 25, 5631 Ebberup Annika Lykke, Nellemosevej 50, 5683 Hårby Jan Pilsmark, nellemosevej 8, 5683 Haarby Karin Skytte, Ternevænget 1, 5492 Vissenbjerg Trille Raasig, Duedalen 51b, 5492 Vissenbjerg Tina Andersen, Lundagervej 18, 5610 Assens Anita Kristoffersen, Kirsebærhaven 22, 5560 Årup Laila E Kristensen, Nyvej 44 B, 5690 Tommerup Grethe Hansen, Bredgade 87, 5560 Årup Ingerlise Rasmussen, FR. Maaløe Vænget 2, Assens Gerda Funder, Mosebakken 8, 7120 Vejleø Carsten Petersen, Ulvemosevej 3, 5631 Ebberup Heidi Jessen, Fåborgvej 2, 5610 Assens Alice Jønsson, Pilevænget 13, 5690 Tommrup st Maibritt Nielsen, Østervang 4, 5610 Assens Conny Sørensen, Strandbyvej 5, 5683 Haarby Michael Nielsen, Pilehaven 74, 5610. Assens Linda Christensen, Mosevangen 48, 5683 Hårby. Jim Jørgensen, Liljevænget 19, 5492 Vissenbjerg Tove Storkehave, Grevegården 9, 5690 Tommerup Randi Fogelberg, Ellemosevej 16, 5620 Glamsbjerg Bruno Hansen, Kroagervej 2d, 5610 Assens Anders Bang, Læsøvej 11, 5466 Asperup Connie Pedersen, Berildsvej 24, 5610 Assens Anders Bang ( Minna's søn ) Carsten Jensen, Mosevangen 54, 5683 Hårby Helle Andersen, Fuglsangvej 2, 5492 Vissenbjerg Helle Nannestad, Vesteragegyden 8, 5683 Haarby Helle Schütz Ditlefsen, Odensevej 22, 5683 Haarby Lone Larsen Bågøvænget 3 5610 Assens Rikke Nordstrøm, Landø 54, 5683 Haarby

Ellis Pedersen, Møllerhuse 8, 5610 Assens Jacob Kjær, Søndersøvej 8, 5492 Vissenbjerg Lillian Greve, Søbrovej 3, 5683 Haarby. Susan Kjølby, Østergade 72, 5492 Vissenbjerg Hanne P Nielsen, Buchwaldsvej 6, 5690 Tommerup Gunnar Larsen. Nørrevænget 74, 6492 Vissenbjerg Marie Nordby, Kalkbrænderivej 32, 5610 Assens Runa Engholm, Nørrevænget 24, 5492 Vissenbjerg Gitte Padkær Haugan, Herredsbjerg 5, 5683 Hårby Thesa Thomsen, Nørrevænget, 5492 Vissenbjerg Vivian Højbjerg, Dybmosevej 4, 5560 Årup Linda Johansen, Tommerupvej 4, 6492 Vissenbjerg Caroline Paagh Petersen, Ladegårdsgade 58 2s, 5610 Assens

Bente Lykke Lindholm Nielsen, Fredskovparken 1, 6100 Haderslev

Brita Nielsen Allegade 15 1 tv 6100 Haderslev Hanne L Mogensen, Nørre Alle 32 Assens Lotte Greve. Strandgade 19 5683 Haarby Rita Nielsen, Langesøvej 51, 5492 Vissenbjerg Jesper Jessen, Fåborgvej 2, 5610 Assens Bjarne Nielsen, Langesøvej 51, 5492 Vissenbjerg Mona brok-Jørgensen, Nabben 2, 5683 Haarby Jørgen Sjøjgård, andebøllevej 45, 5492 Vissenbjerg Arne Dencker, Bogensevej 76, Årup 5560 Erna Roed, Nørrevænget 34, 5492 Vissenbjerg Anja Schnack Løgismoseskov 9 Haarby Anna Andersen, Nørrevænget 32, 5492 Vissenbjerg Bente Madsen, Lærkevej 7, 5620 Glamsbjerg Tom Bryld, Nørrevænget 40, 5492 Vissenbjerg Solveig Aagaard Kofoed, Strandholmen 5, 5642 Millinge. Anne Irene blomme, skovvangsvej 32, 65610 Assens Annika Andersen, Assensvej 12, 5683 Haarby Ulla Jørgensen, Hestehavevej 2, 5492 Vissenbjerg Solveig Jensen krogen 13 5620 Glamsbjerg Kim Hindborg Madsen, Skallevoldveien 27a.

3150 Tønsberg Norway Lizzi Hansen, Jonsgaardsvej 72 , 5683 Hårby. Lilian Hansen Svanevej 25, 5492 Vissenbjerg Peter Poffler, Jonsgaardsvej 72, 5683 Hårby. Grethe Gottfredsen, Ingrid Marievej 25, 5683 Haarby Lise Larsen, Skjoldvænget 30, 5610 Assens Kurt Svensson, Kaslundvej 17, 5560 Årup Connie Rughave, Skolevej 8, 5560 Aarup Erik Berg, Østergade 110, 5610 Assens Knud Rughave, Skolevej 8, 5560 Aarup Jytte Rosborg Christensen, Bregnemosevej 5, Langsted Kate Jensen, Østergade 116, 5610 Assens Jette Wie Svensson, Kaslundvej 17, 5560 Årup Dorte Bundgård Jørgensen Vissenbjerg Vagn Madsen, svanevej 25, 5492 Vissenbjerg

Svar til Assens kommune høringssvar på ældre området.

Assens kommune nedgraderingen medført et så lavt niveau i den sociale- og sundhedsmæssige

standard, at det nu udgør det laveste blandt alle kommuner i Danmark ud fra en samlet betragtning –

et niveau, som borgmesteren finder uværdigt.

Derfor vil vi Birthe Rasmussen og Sussie Elkjær på det kraftigste Assens Kommune til at trække

oplægget til kvalitetsstandard 2019 tilbage for at vedtage en samlet mere værdigt niveau i den sociale

standard for de borgere, der er berørte heraf.

Følgene punkter det har vække stor bekymring hos 90 årige Birthe Rasmussen, Nørrevænger 46, 5492

Vissenbjerg.

Gulvaske, dagcenteret, rengøring, personlig pleje. Medicingivning, Tøjvask og mange flere.

Ensomheden melder sig hvor dagcenter er sparet væk. Når man er dårlig gående, dårlig balance, og

ikke kan se så godt, så er det umuligt, at gøre rent med atl hvad der har med alm. Rengøring at gøre.

Samtidig, er tøjvaske også et problem, skal tøjet ligge og lugte i 14 Dage ?

Personligpleje, og få smurt sine ben efter, at havde støttestrømpe eller andet hjælpemiddel i form at

skinde til drobfod på.

Gulvvask

Som generel ordning skal der ydes generel rengøring hver 3. uge, 17 gange om året.

Der kan rengøres i op til 5 ”rum”:

Soveværelse

Opholdsrum

Køkken

Bad

Entré, fordelingsgang eller bryggers

Dog ikke almindelig gulvvask. Gulvvask er fortsat opført i kolonnen til højre som en af de opgaver som

ikke udføres.

Kommentar: Vi er opmærksomme på Assens Kommunes Social- og sundhedsudvalgs vedtagelse, den

27. februar: ”Serviceniveauet ændres således, at rengøring tilbydes som udgangspunkt hver 3. uge og

gulvvask indgår som ydelse”. Der er således fortsat tale om en meget lav standard og der er slet ikke

tale om at tilbageføre den samlede rengøringsstandard fra 5 uger til 3 uger. Hertil er der for mange

undtagelser/ikke indeholdt i indsatsen. Opførelsen af vask af gulve i stue, soveværelse + trappe hver 6.

2.1.1 KS2015 Rengøring – med henblik på at fastholde/sikre/udføre opgaven

Behov, som indsatsen dækker Gulvvask

vask af gulve i køkken, bad + entré eller bryggers hver 14. dag

vask af gulve i stue, soveværelse + trappe hver hver 4. uge

KS2019 Indsatser i relation til rengøring -med henblik på at

fastholde/sikre/udføre opgaven

Behov, som indsatsen dækker vask af gulve i køkken, bad + entré eller bryggers hver 3. uge

vask af gulve i stue, soveværelse + trappe hver 6. uge

uge kan siges at udgøre en decideret tilsidesættelse af den beslutning, der blev foretaget i SSU og Byrådet,

den 27. februar 2019.

Tøjvask Hvor hele indsatsen vedrørende tøjvask i hjemmehjælpen som udgangspunkt efter individuel vurdering

blev gennemført hver uge før budgetnedskæringerne for 2019 siger oplægget til ny kvalitetsstandard

2019 at indsatsen vedrørende tøjvask fremover kun skal gennemføres hver 2. uge.

Kommentar: Det er en meget lav standard for indsatsen vedrørende tøjvask. I den sammenhæng skal

det også bemærkes at håndvask af støttestrømper heller ikke vil finde sted mere.

Side 12 KS2019

Personlig hygiejne

Personlig hygiejne – med henblik på at fastholde/sikre/udføre opgaven

Målgruppen er borgere, der efter en individuel vurdering ikke selvstændigt kan opfylde behovet for

personlig hygiejne.

KS2015 var formålet at tilbyde borgeren nødvendig og tilstrækkelig hjælp til at opretholde personlig

hygiejne, der understøtter sundhed og selvrespekt.(Mit kursiv,PH).

I KS2019 er selvrespekt udskiftet med ”selvstændighed”. Desuden indgår almindelig oprydning i

indsatsen.

KS2019 s. 15.

I den gamle KS2015 indgik:

Indsatsens omfang Foretages efter individuel vurdering.

Behov, som

indsatsen dækker:

2.2.1.1.1. Bad: Omfatter brusebad eller grundig etagevask, hårvask, soignering (negle,

tænder, hudcreme, barbering, rede hår, føntørring, let make-up),

oprydning og optørring efter badet.

Sædvanligvis bad én gang om ugen.

2.2.1.1.2.

Håroprulning:

Sædvanligvis én gang om ugen i forbindelse med hjælp/støtte til bad

2.2.1.2.1. Øvre

toilette morgen

omfatter efter behov vask/tørring af ansigt, arme, hænder, ryg og

mave, soignering (negle, tænder, hudcreme, barbering, rede hår, let

make-up), oprydning på badeværelse.

2.2.1.2.2. Øvre

toilette aften

omfatter efter behov vask/tørring af ansigt, hænder, soignering af

tænder, hudcreme, oprydning på badeværelse.

2.2.1.3. Nedre

toilette

omfatter efter behov vask/tørring af underlivet, ben og fødder,

hudcreme, oprydning på badeværelse

sædvanligvis én gang daglig

I KS2019 er opsætningen anderledes end i KS2015 og betydelig mere udspecificeret.

Afgørende er de områder, som indsatsen ikke omfatter mere. Det er:

Håroprulning/føntørring (Det gult overstregede)

Behandling af hud fx. I forbindelse med hudproblemer, tryksår, eksem mv. I disse tilfælde, vurderes

sagen jf. SUL. (SUL er ikke forklaret, men betyder måske Sundhedsloven).

Det skal dog anføres at i KS2019 kan brusebad forekomme 1-6 gange ugentligt og ikke som i KS2015:

Sædvanligvis bad èn gang om ugen.

Den samme variationsmulighed i servicen ligger vedrørende øvre og nedre hygiejne

Kommentar: Spørgsmålet om behandling af hud fx i forbindelse med hudproblemer fremstår

uafklaret, derfor følgende spørgsmål

Spørgsmål: Kan der gives et mere entydigt svar på, hvornår, hvor ofte og hvorledes borgeren får hjælp til

behandling af hud?

KS2019 s.16

Medicingivning mv. mangler, - 2.2.3 i KS2015

KS2015 - 2.2.3. Helbred / sygdom / sundhedsfremme / forebyggelse -med henblik på at

fastholde/sikre/udføre opgaven

Målgruppe Borgere, som ikke selvstændigt kan varetage helbredsfremmende, sundhedsfremmende

og/eller forebyggende opgaver.

Lovgrundlag Sundhedsloven og Lov om Social Service § 83

Formålet med

indsatsen

At sikre og udføre ordinerede undersøgelser og behandlinger

At sikre kontinuerlig kontakt til borgere, der har vanskeligt ved at tage vare på sig

selv

At sikre personligt nærvær hos borgere, der ud fra en faglig vurdering ikke kan

være alene eller er døende

Indsatsens

omfang

Efter en individuel vurdering

Behov, som

indsatsen

dækker:

2.2.3.1. Medicingivning, jfr. gældende

medicingivningsinstruks

udlevering af doseret medicin i.h.t.

Serviceloven

2.2.3.2. Tilsyns-/omsorgsbesøg hos

borgere, der har vanskeligt ved at tage

vare på sig selv, i.h.t. Serviceloven

Besøg

Telefonisk kontakt

2.2.3.3. Fast vagt i.h.t. Serviceloven

Indsatsen

dækker ikke

følgende

opgaver

Fast-vagt-ordning som aflastning for pårørende

Kompetencekrav

til den person,

der skal udføre

opgaven

Sundhedsfagligt personale med den bedste kompetence i forhold til opgaven.

Sundhedsfaglige elever kan udføre opgaven under vejledning. Se også afsnit fem i

Kvalitetsstandarden for personlig og praktisk hjælp

Særlige forhold . Alm. oprydning indgår i indsatsen

Kommentar: Feltet er vigtigt både m.h.t. at sikre og udføre ordinerede undersøgelser og behandlinger,

at sikre kontinuerlig kontakt til borgere, der har vanskeligt ved at tage vare på sig selv og at sikre

personligt nærvær hos borgere, der ud fra en faglig vurdering ikke kan være alene eller er døende.

Ligeledes er medicingivning jfr., gældende medicingivningsinstruks, herunder udlevering af doceret

medicin, en særdeles vigtig opgave. Endelig er Tilsyns-/omsorgsbesøg hos borgere, der ikke kan tage

vare på sig selv iht. Servicelovene, både via besøg og telefonisk kontakt vigtigt.

Spørgsmål: Hvorfor er KS2015 – feltet 2.2.3 Helbred / sygdom / sundhedsfremme / forebyggelse -med

henblik på at fastholde/sikre/udføre opgaven ikke overført til KS2019. Opgaverne synes vigtige. Hvordan

varetages opgaverne ellers af kommunen, når de ikke længere udtrykkelig fremgår af KS2019?

Deltage i sociale sammenhænge.

Nedenstående KS2015 afsnit 2.2.5. Deltage i sociale sammenhænge – med henblik på at

fastholde/sikre/udføre opgaven og 2.2.6. Struktur og sammenhæng – med henblik på at

fastholde/sikre/udføre opgaven er begge udeladt i KS2019

2.2.5. Deltage i sociale sammenhænge - med henblik på at

fastholde/sikre/udføre opgaven

Målgruppe Borgere, der ikke selv kan tage initiativ til social kontakt

Lovgrundlag § 83

Formålet med indsatsen At borgeren tilbydes at deltage i sociale sammenhæng

Indsatsens omfang Efter individuel vurdering

Behov, som indsatsen

dækker

2.2.5.1. Sociale aktiviteter

på et plejecenter, er indeholdt i øvrige indsatser

i ”eget hjem”, er indeholdt i øvrige indsatser

på daghjem, visitation hertil efter særlige kriterier

Indsatsen dækker ikke

følgende opgaver

Kompetence-krav til

den person, der skal

udføre opgaven

Sundhedsfagligt personale med den bedste kompetence i forhold til

opgaven. Sundhedsfaglige elever kan udføre opgaven under

vejledning. Se også afsnit fem i Kvalitetsstandarden for personlig og

praktisk hjælp.

Særlige forhold Alm. oprydning indgår i indsatsen

2.2.6. Struktur og sammenhæng - med henblik på at

fastholde/sikre/udføre opgaven

Målgruppe Borgere, der ikke selvstændigt kan skabe sammenhæng og

struktur i dagligdagen

Lovgrundlag § 83

Formålet med indsatsen At medvirke til at skabe struktur og sammenhæng i dagligdagen

Indsatsens omfang Efter individuel vurdering.

Behov, som indsatsen

dækker

2.2.6.1. Struktur og sammenhæng i hverdagens aktiviteter (bredere

forstået end hvad de enkelte aktiviteter kan rumme) – f.eks. planlægning

af dagen

2.2.6.2. Administration af borgerens økonomi eller lignende - hjælpe efter konkret vurderet behov, jævnfør instruks herfor

Indsatsen dækker ikke

følgende opgaver

Kompetence-krav til

den person, der skal

udføre opgaven

Sundhedsfagligt personale med den bedste kompetence i forhold til

opgaven. Sundhedsfaglige elever kan udføre opgaven under vejledning.

Se også afsnit fem i Kvalitetsstandarden for personlig og praktisk hjælp.

Særlige forhold Alm. oprydning indgår i indsatsen

Kommentar: Begge de nævnte felter er vigtige i forhold til at hjælpe og støtte personer, der har svært

ved at klare hverdagen. Flere af dem bliver også ensomme, bliver ofre depression eller anden psykisk

sygdom. Det er i sig selv sygdomsfremkaldende og sygdomsforlængende, hvilket sundhedsforskning

understøtter. Set fra en social- og menneskelig synsvinkel vil det her være på sin plads at opfatte den

manglende kommunale indsats på området for manglende rettidig omhu, der endog i det lidt længere

perspektiv vil være omkostningsdrivende for kommunen. For at blive i kommunen foretrukne sprog.

Den politiske prioritering der her er foretaget, kan simpelthen ikke betale sig.

Nedenfor ses den fattige indsats, der fremgår for området i KS2019.

Indsatser der relaterer til Struktur og sammenhæng - med henblik på at

fastholde/sikre/udføre opgaven

Indsats Serviceniveau Indsatsens indhold Ikke indeholdt i indsatsen

Tilsyn/omsorg i

forbindelse

med

udskrivelse/

hjemsendelse

Maks en

uge, med

max 4 besøg

på en dag.

Slutdato på.

Gives som supplement til andre

indsatser. Gives kun i forbindelse

med udskrivelse fra sygehuset eller

hjemsendelse fra midlertidigt

ophold. Målet er at sikre en god

udskrivelse, ved at hjælpe med at

organisere tingene i hjemmet. Kan

være op

til en weekend, eller hvor

der ingen

familie/pårørende er.

Der undersøges f.eks. er der

mad i huset, er der medicin til

spl kommer, passer indsatser

(for lidt, for meget), er det de

korrekte APV-redskaber, mv.

Praktiske opgaver som ikke

er indeholdt i

indsatskataloget.

Telefonisk

kontakt

dagligt F.eks. opkald til borgere som ved

opkald/påmindelse selv kan gå i

bad, tage medicin, mad eller

andre gøremål, men skal

opfordres til det/huskes på det.

Opringning til borgere i en

periode til at starte dem op i en

telefonkæde eller lignende.

Det er ikke til ”hyggesnak” Bør

være meget tidsbegrænset, indtil

borger evt. er sendt videre til

Telestjernen eller vurderes at

kunne klare sig uden opkald.

Kommentar: Telefonisk kontakt er en meget usikker metode at anvende overfor den pågældende

gruppe af borgere. Det kan tænkes at borgeren ikke er nær sin telefon, at den er slukket, ikke er opladt,

er på lydløs. Det er vel også tænkeligt at nogle af de sårbare ikke gider tale med hjemmehjælperen. Her

jo netop tale om personer, der ikke nødvendigvis magter kontakt i form af et telefonopkald.

Telefonopkald kan måske i nogle situationer ikke engang opfattes som den næstbedste service, men

derimod være en illusion.

Spørgsmål: På hvilken anden måde agter kommunen at gennemføre en passende kvalitativ og kvantitativ

indsats for denne sårbare og magtesløse gruppe? Eller agter kommunen blot at lade denne gruppe i

stikken, hvilket vil være konsekvensen, hvis der ikke gennemføres en menneskelig ordentlig indsats.?

Klippekort

KS2015 – 2.2.7. Klippekort er udeladt i KS2019

2.2.7. Klippekort

Målgruppe Hjemmehjælpsmodtagere, som modtager omfattende eller moderat pleje

og/eller har et svagt eller manglende netværk.

Lovgrundlag § 83

Formålet med indsatsen Øge livskvaliteten

Indsatsens omfang Som udgangspunkt gives der 30 minutter ugentligt. Borger og

hjemmeplejen aftaler sammen om indsatsen leveres ugentligt eller om tiden

sammenlægges til længerevarende besøg. Dog kan der maksimalt opspares

til 3 timer hver 6. uge.

En gang ugentligt: ½ time

En gang hver anden uge: 1 timer

En gang hver tredje uge: 1½ time

En gang hver fjerde uge: 2 timer

Max. En gang hver 6. uge: 3 timer

Indsatsen gives typisk fra sen formiddag og skal være afsluttet inden kl.

15.00

Behov, som indsatsen

dækker

Indholdet i indsatsen aftales mellem borger og hjemmepleje-leverandøren.

Aktiviteten kan foregå både i og udenfor hjemmet og kan for eksempel være

lidt hyggesnak, madlavning, højtlæsning, en gåtur, tøjindkøb, besøg hos

Kommentar: Klippekortet bidrager til at skabe variation i den enkelte borgers ydelse i forhold til, hvor

pågældende føler et særligt behov. Funktionen er med til at lukke velfærdsmæssige huller i forhold til

den enkelte borger og bidrager dermed også til en større værdighed hos vedkommende. Det bidrager i

sig selv til at den enkelte borger påduttes en følelse af at være en belastning, når klippekortet fjernes og

bidrager dermed også til den samlede større følelse af uværdighed som den samlede kvalitetsstandard

2019 er udtryk for.

Derfor vil vi Birthe Rasmussen og Sussie Elkjær på det kraftigste råde Assens Kommune til at trække

oplægget til kvalitetsstandard 2019 tilbage for at vedtage en samlet mere værdigt niveau i den sociale

standard for de borgere, der er berørte heraf.

Mvh

Birthe Rasmussen

Nørrevænget 46

5492 Vissenbjerg

Og Datter

Sussie Elkjær

Parkvej 10

5492 Vissenbjerg.

Høringssvar i forbindelse udsendt forslag til kvalitetsstandarder.

Indledningsvis vil jeg sige, at det er vanskeligt at afgive høringssvar vedr.

kvalitetsstandarder uden at forholde sig til den majoriseringsproces, der i dette

spørgsmål opleves fra udvalgsflertallet. Det skal jeg dog undlade her!

Der er endvidere tale om et meget omfattende materiale, hvilket – for lægfolk – gøre

det vanskeligt, ja næsten uoverkommeligt at komme ind i alle detaljer.

Mine – få – bemærkninger er derfor:

1. Indledningsvis må det vel tages som udgangspunkt, at den bistand, den enkelte

kan få udløst gennem kvalitetsstandarderne skal holdes op imod den

normalitetsbelastning for den ”ideelle” borger, som standarderne giver udtryk

for.

Ikke alle borgere vil kunne falde indenfor en ”normalitetsbetragtning/bonus

pater betragtning”.

Der vil derfor være borgere, der skal have mere eller mindre bistand udløst end

normaliteten giver udtryk for – også i dagligdagen

Der mangler i oplægget en redegørelse for, hvordan der skal aflægges rapport

om ydelsernes fordeling i forhold til normalitetsbetragtningen.

Dette for at undgå

dels at der opstår en formodning om, at man har sat skøn under regel

dels for at undgå, at den enkelte medarbejder i yderste led ikke blot henviser

til det skrevne i visitationen og dermed gør en smidig indsats til krampagtig af

slagsen.

2. Der lægges op til – hvor indsatser i forvejen ydes – at det er personen i yderste

led- det udførende led – der skal bidrage med en væsentlig del af de

oplysninger, der skal ligge til grund for en fornyet visitation.

Det virker umiddelbart tiltalende og ressourcebesparende, men fører mig dog

frem til 3 spørgsmål, som jeg ikke kan finde besvaret i det udsendte:

a. den udøvende person er IKKE en myndighedsperson, så under hvilke

omstændigheder og hvordan indtræder den notatpligt, der vil være i forbindelse

med beslutningsgrundlaget for en revisitation?

b. Hvorledes bliver borgeren oplyst om, at nu er der ved at blive udarbejdet

grundlag for en revisitation?

c. Hvorledes bliver min hustru (eller jeg) involveret som bisidder eller

partsrepræsentant, når det ikke er beskrevet hvordan eller hvornår en fornyet

visitation finder sted? Min svigermor bor på Flemløse Plejehjem.

3. Under rengøring er dette angivet til hver 3. uge, mens det i beslutningen i

udvalget er beskrevet: rengøring tilbydes som udgangspunkt hver 3. uge.

Selvom en rengøringsfrekvens med udgangspunktet hver 3. uge er en

forbedring i forhold il det tidligere besluttede, så vil en rengøringsfrekvens som

denne medføre en ophobning af grundbehov.

Der bør derfor indføjes en mulighed for hovedrengøring, og ikke om i forslaget,

hvor det er beskrevet som en ”ikke ydelse”.

4. Det fremgår under gulvvask, at der kun vil blive foretaget gulvvask i stue,

soveværelse og trappe hver 6. uge.

Det mener jeg er i modstrid med den byrådsbeslutning jeg hørte den 27.2.2019

og ikke er i harmoni med udvalgsbeslutningen, der KUN kan læses som at

rengøring indgår i tilbuddet hver 3. uge.

5. Optørring af spild er angivet til 5-6 gange ugentligt.

Det er ikke angivet, om der her er tale om optørring på gulv eller på spisebord.

Når/hvis der kommer forskellige hjælpere i hjemmet, så vil det kræve en del

bureaukrati at holde styr på, hvornår den øvre grænse er nået. Herudover vil

det nok give en del diskussioner, hvis der bliver spildt og maxtallet er nået.

6. Det fremgår at toilet vil blive rengjort hver 3. uge.

Det er vel ikke en ubekendt faktor, at selv ældre/gamle mennesker kan få

dårlig mave- og så skal der gå op til 3 uger!? Eller skal der en fornyet visitation

til, nu toilettet har fået anden farve end den oprindelige?

7. Bruseniche skal -som udgangspunkt – aftørres hver 3. uge. Det vil sige den

ikke skal aftørres efter brug! Hvordan kommer den mon til at se over tid, når

der ikke må ydes hjælp til afkalkning.

8. Skift af sengetøj er angivet som max hver 3. uge.

Dette er uklart, for betyder det, at ikke må ske tiere end hver 3. uge, eller

betyder det, at der højst må 3 uger imellem hvert skift?

9. vedr. pkt. Støtte/guide til bestilling af tider/transport, så må en begrænsning

på 1 gang om ugen beskrives nærmere. Er det fx. alle punkterne 1 gang om

ugen, eller er det et af punkterne 1 gang om ugen?

Kunne man monstro forestille sig, at det blev nødvendigt med fx 2 lægebesøg

på en uge?

10.Øvre hygiejne er beskrevet med opremsning startende med et bl.a.

Gennem tiden er forekommet historier om, at øvre hygiejne ikke omfattede

vask af ryggen. Da dette ikke kan formodes her at være hensigten, bør det

indføjes i opremsningen for at forebygge evt. misforståelser. Ved nedre

hygiejne er beskrevet ”hele kroppen”. Det samme bør gøre sig gældende for

øvre hygiejne.

11.vedr. Indsatser relateret til indkøb af helt nødvendige dagligvare har det her

beskrevne KUN relevans, såfremt der er sikkerhed for, at der uanset hvor i

kommunen hjælps modtageren bor, er leverandør(er), der bringer varer ud.

og bringer varer ud på en sådan måde, at det kan koordineres med hjælpen, så

indkøbte varer kan komme på plads. Frysevarer skal vel ikke ligge og vente

dag(e) på at hjælperen kommer for at sætte på plads.

Hvis der ikke er den sikkerhed for levering bør der udvides med alternativ

mulighed.

Så vidt jeg kan se, er der her også tale om en serviceforringelse, da der ikke

længere indgår hjælp til at sikre modtageren har midler/kontanter til at betale

for de bestilte varer.

12.En stor del borgere vil være ”ramt” af en rengøringsfrekvens stammende fra

tidligere vedtaget kvalitetsstandard (januar 2019).

Det fremgår ikke, hvorledes man vil sikre, at disse borgere hurtigt kommer

tilbage til tidligere frekvens. Hvis alle skal afvente fornyet visitation, vil der

kunne være meget lang tid til den sidste er tilbage.

13. Jeg har ikke kunnet finde noget om indsatser rettet mod de skader, der kan/vil

opstå i forbindelse med ensomhed.

Skader der vil kunne fremskynde den totale hjælp, som flytning til plejebolig vil

være.

Dette – ser det ud til – skal løses ved hjælp af telefonkæder (som styres af

hvem??).

Det må siges at være en utilfredsstillende indsats, så der mangler en faglig

redegørelse for på hvilken måde kommunen sikrer gennemførelsen af en

passende kvalitativ og kvantitativ indsats for denne sårbare og

magtesløse gruppe.

Jeg vil slutte af med en kraftig opfordring til, at de i forbindelse med visitationen

beskrevne indsatser ikke i praksis bliver det eneste ”redskab” hjælperen i yderste led

har, således at det bliver betragtet som en ”positivliste”, forstået sådan, at bliver der

spurgt ind til noget, der ikke er på listen vil det automatiske svar være noget i retning

af: ”Det kan jeg ikke. Det står ikke på listen.”

Nårup, 13.marts 2019

Poul Hvid-Jensen

Assens kommunes kvalitetsstandard i høring.

Efter at have læst høringsmaterialet har jeg totalt mistet tilliden til kommunens ledelse.

Jeg har selv hørt borgmesteren sige at den gamle kvalitetsstandard var både uværdig og ulovlig.

Hvorfor skal vi gamle. (Jeg er på vej til 91) nu igen overdænges med en masse skriveri, som vi dels

ikke forstår og dels måske stadig er både uværdig og ulovlig. Det kan jeg ikke gennemskue.

Som jeg har forstået af Kristian Hegaards indlæg på borgermødet forleden, så siger loven, at der skal

foretages en konkret og individuel vurdering af mine behov for hjælp, kvalitetsstandard eller ej.

De skulle bare have ladet tingene være, som de var i august sidste år. Og så synes jeg de skulle se at

få åbnet de dagcentre igen, så vi gamle kan få vores sociale samvær tilbage, som det var.

Hvis kommunens embedsværk havde haft evne og vilje til at udarbejde en ordentlig og sober

sagsfremstilling, ville det have været klart for alle, at forslaget var ulovligt. Så kunne vi ældre have

undgået en masse tumult og ikke fået hele vores dagligdag smadret. Byrådet havde været fri for at

træffe en ulovlig beslutning og de administrative medarbejdere havde ikke fået alt det nyttesløse

ekstraarbejde

Det er grunden til at jeg ikke længere har tillid til kommunens ledelse. Det gælder både embedsværk,

borgmesteren og flertallet i byrådet

Dette er mit høringssvar., og jeg kan kun gentage, hvad jeg plejer at sige: Assens er en piskommune.

Med venlig hilsen

Esther Madsen

Jonsgaardsvej

5683 Haarby.

Rådhus Allé 5 - 5610 - Assens - www.assens.dkKontaktperson: Gitte Foged - dir. tlf.: 6474 7108

FællesMED-udvalg Social og Sundhed

Høringssvar til kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk hjælp samt afløsning eller aflastning for voksenområdet

FællesMED-udvalg Social og Sundhed har fået forelagt udkast til nyt serviceniveau med tilhørende kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk hjælp samt afløsning eller aflastning for voksenområde.

FællesMED-udvalg Social og Sundhed har ingen bemærkninger til høringsudkastet, og tager det til efterretning.

Venlig hilsen

Henrik Juul Kjær Jane Green BræmhøjFormand Næstformand

TilByrådet

6. marts 2019Sags id: 18/24978