Click here to load reader

Indholdsfortegnelse - Borger SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK 2016 Forord 3 1. Indledning 4 2. Den sammenhængende børnepolitik

  • View
    212

  • Download
    0

Embed Size (px)

Text of Indholdsfortegnelse - Borger SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK 2016 Forord 3 1. Indledning 4 2. Den...

  • SAMMENHNGENDE BRNEPOLITIK 20162

    Forord ......................................................................................................... 3

    1. Indledning .................................................................................................. 4

    2. Den sammenhngende brnepolitik ............................................................. 6

    3. Mlgruppen ................................................................................................ 7

    4. Organisering af den sammenhngende indsats ............................................... 9

    5. Beskrivelse af tilbuddene/indsatserne .......................................................... 11

    5.1. Sundhedsplejen ..................................................................................... 12

    5.2. Familieafdelingen ................................................................................... 13

    5.3. Brne- og Ungdomstandplejen ................................................................ 14

    5.4. Dagtilbudsomrdet ................................................................................. 15

    5.5. Skoleomrdet ........................................................................................ 16

    5.6. Ungdommens Uddannelsesvejledning p Frederiksberg (UU) ...................... 18

    5.7. Fllesrdgivningen ................................................................................ 19

    5.8. Uddybende beskrivelse af Familieafdelingens organisering og opgaver ......... 20

    5.9. Uddybende beskrivelse af Familieafdelingens individorienterede ambulante

    indsatser og dgntilbud .......................................................................... 22

    Indholdsfortegnelse

  • 3

    Frederiksberg Kommunes sammenhngende brnepolitik handler overordnet om at sikre et helhedssyn p den flles indsats overfor brn og unge, som befinder sig i en udsat position, og at sikre sammenhngen mellem det generelle og forebyggende arbejde med alle kom-munens brn og den mlrettede indsats over for brn og unge med behov for srlig sttte.

    Mlgruppen for den sammenhngende brnepolitik er frst og fremmest brn, unge og familier i udsatte positioner. Mlgruppen omfatter ogs brn og unge, som er i risiko for at komme i en udsat position, og som kan hjlpes gennem forebyggende arbejde. Formlet med politikken er at skabe et flles fagligt afst for, hvordan indsatsen og samarbejdet til-rettelgges, s alle brn og unge fr den rette opmrksomhed, og deres trivsel, udvikling og sundhed sikres.

    Derudover skal den sammenhngende brnepolitik understtte, at alle brn og unge ind-gr i strke bredygtige fllesskaber, hvor der gives mulighed for lring der udfordrer, involverer og motiverer til udvikling med udgangspunkt i det enkelte barns forudstninger og aktuelle situation. Alle brn og unge har brug for at deltage i meningsfulde fllesskaber, det har i sig selv en forebyggende funktion.

    Den sammenhngende brnepolitik prciserer, hvordan kommunens indsatser tilrette-lgges, s ogs udsatte brn og unge sammen med deres jvnaldrende kammerater, fr mulighed for at deltage i samfundslivet p lige fod. Den sammenhngende brnepolitik skal bidrage til, at der bliver skabt ny velfrd og en sammenhng i brnenes og de unges hverdag gennem de forskellige aktrers indsatser i dagtilbud, skole, sundhedssektor, den frivillige sektor, civilsamfundet og den srlige sttte til brn og unge.

    Den sammenhngende brnepolitik henvender sig frst og fremmest til fagprofessionelle og beslutningstagere i kommunen og beskriver en rkke grundlggende principper, som forpligter alle, der i deres arbejde bidrager til indsatsen over for brn og unge.

    Det er et lovkrav, at der som en del af kommunens sammenhngende brnepolitik udarbej-des en Beredskabsplan til forebyggelse, tidlig opsporing og behandling af sager om over-greb mod brn og unge. Frederiksberg Kommunes beredskabsplan for denne indsats blev vedtaget i Kommunalbestyrelsen den 2015.

    Det er ligeledes et lovkrav, at der i tilknytning til Den Sammenhngende Brnepolitik ud-

    Forordarbejdes en plan for kommunens indsats over for ungdomskriminalitet. Frederiksberg Kom-munens plan herfor, KRIM-planen, blev vedtaget i Kommunalbestyrelsen i september 2012.

    KRIM-planen og Beredskabsplanen til forebyggelse af overgreb mod brn er sledes bilag til Den Sammenhngende Brnepolitik.

    Herudover skal Den Sammenhngende Brnepolitik ses i sammenhng med Frederiks-berg Kommunes vrige politikker og strategier, der stter rammerne for brn og unge i kommunen herunder srligt inklusionsstrategien, frivilligshedsstrategien og kommunens handicappolitik. Kommunalbestyrelsen har tiltrdt den Sammenhngende Brnepolitik den 5. december 2016.

    Indholdsfortegnelse

  • SAMMENHNGENDE BRNEPOLITIK 20164

    Servicelovens 19, stk. 2 forpligter Kommunalbestyrelsen til at udarbejde en sammenhn-gende brnepolitik. Formlet er at sikre, at den enkelte kommunalbestyrelse opstiller ret-ningslinjer for, hvordan der lokalt kan opns sammenhng mellem det generelle forebyggen-de arbejde og den mlrettede indsats over for brn og unge med srlige behov for sttte. Frederiksberg Kommunes Sammenhngende Brnepolitik stter sledes fokus p, hvordan de almene tilbud bidrager til en forebyggende indsats herunder overgangene i barnets liv. Politikken illustrerer det samlede spektrum i den sammenhngende indsats: fra almenomr-det over diverse mlrettede forebyggende og understttende indsatser til specialomrdet.

    Den Sammenhngende Brnepolitik tager sit afst i FNs Brnekonvention og FNs konven-tion om rettigheder for personer med handicap, der har fokus p barnets ret til et godt liv og en tryg opvkst. Konventionerne er et udtryk for, at alle brn skal respekteres som individer og selvstndige personer med politiske, konomiske, sociale og kulturelle rettigheder.

    Frederiksberg Kommunes tilrettelggelse af indsatsen over for brn og unge tager udgangs-punkt i hensynet til, hvad der er bedst for barnet og koordineres, s alle brn fr et godt og udviklende brneliv underordnet deres forudstninger og udgangspunkt.

    Kommunen arbejder for, at den indsats, der ivrksttes over for brn og unge i udsatte positioner, er sammenhngende p tvrs af lovgivning, administrative strukturer og faglige kompetencer.

    Forvaltningsmssigt er Frederiksberg Kommunes indsats over for brn og unge i udsatte positioner og deres jvnaldrende kammerater fordelt mellem Brne- og Ungeomrdet og Social- Sundheds- og Arbejdsmarkedsomrdet. Brne- og Ungeomrdet har ansvaret for strstedelen af kommunens indsatser, herunder sundhedspleje, dagtilbud, grundskole og det specialiserede socialomrde for brn, unge og familier med srlige behov. Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsomrdet har hovedansvaret for den srlige indsats over for unge, som oplever udfordringer i mdet med arbejdsmarkedet og ungdomsuddannelses-systemet. Kommunens kultur- og fritidsindsatser og by- og boligudvikling bidrager ogs til den sammenhngende indsats for brn og unge i udsatte positioner, og deres jvnaldrende kammerater.

    Brne- og Ungeomrdet samler kommunens almene sektorer dagtilbud, grundskole, fore-byggende sundhedstilbud og kommunens specialiserede sektorer det specialiserede so-cialomrde for brn, unge og familier med srlige behov, herunder Familieafdelingen,

    1. Indledning

    FNs Brnekonvention glder for alle brn under 18 r, uanset hvor i verden de kom-mer fra. Konventionen tager udgangspunkt i barnets bedste for at sikre:

    Brns grundlggende rettigheder eksempelvis hjlp til at udforme egne synspunkter, sundhed og et sted at bo.

    Brns ret til udvikling eksempelvis via tidlig indsats og sttte, lring der udfordrer og motiverer.

    Brns ret til beskyttelse eksempelvis mod vold, overgreb, udnyttelse, terror og krig.

    Brns ret til medbestemmelse eksempelvis via inddragelse og deltagelse i fllesskaber, ytringsfrihed og indflydelse p sin egen fremtid.

    Fllesrdgivningen for Brn og Unge og den mlrettede sundhedsindsats. Organisations-strukturen sikrer, at det specialiserede socialomrde er tt knyttet til de generelle tilbud for alle brn. Et godt kendskab til hinanden er med til at skabe klarhed i forhold til handlemulig-heder samt koordination af den tvrfaglige indsats, nr der er behov for det.

    Fra 2007 til 2016Frederiksberg Kommune vedtog frste gang en sammenhngende brnepolitik i 2007. Siden Kommunalbestyrelsens vedtagelse af den sammenhngende brnepolitik i 2007 er der vedtaget en rkke vsentlige love og reformer, der har sat en ny dagsorden for kommu-nens tilrettelggelse af sine tilbud og inddragelsen af brnene og deres forldre.

    ndret lovgivning og den generelle samfundsmssige udvikling og forstelse har sat sine spor i mden, hvorp kommunen tilrettelgger sin indsats. Nye forstelser og vrdier, s-som tidlig indsats, dialog, innovation og samskabelse, er blevet almindelige omdrejnings-punkter i tankesttet omkring den kommunale indsats.

    Hvor den tidligere velfrdsforstelse bestod i, at den offentlige sektor leverede en service til en borger, er denne nu erstattet af en ny velfrdsforstelse, hvor flere bidrager til lsningen af forskellige typer af udfordringer. Tilrettelggelsen af offentlige indsatser skal ske ved get inddragelse af borgerne, deres familie og netvrk, den frivillige indsats samt erhvervslivet, s der arbejdes sammen om at opn den nskede udvikling og effekt.

  • I stedet for problembrn tales der nu om brn og unge i udsatte positioner. Ordet position un-derstreger, at der er tale om en midlertidig situation, hvor konteksten har afgrende betydning.

    De helhedsorienterede lringsmiljer, brne- og ungefllesskaberne, familien samt det vrige netvrk bidrager alle til at skabe udvikling og trivsel for det enkelte barn inden for fllesskabets rammer. Hvor brn i udsatte positioner tidligere blev udskilt til en segregeret indsats (specialtilbud), glder det i dag om at etablere en faglig indsats gennem en sam-skabelse af tiltag, hvor de professionelle sikrer inddragelse af alle netvrkets ressourcer, herunder frivillige.

    Det er disse forstelser, der er fundamentet for Frederiksberg Kommunes indsats for brn og unge og fundamentet for kommunens Sammenhngende Brnepolitik.

    2007-2016: Vsentlige love og reformer

    Barnets reform (2010) har til forml at sikre barnets rettigheder og inddragelse. Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til brn og unge (2011) har til forml at understtte en sammenhngende, systematisk og koordineret sundhedsfaglig forebyggende indsats over for brn og unge. Inklusionsloven (2012) har til forml at sikre at flest mulige brn undervises i almindelige klasser og ikke tages ud af fllesskabet. Beskyttelsespakken (2013) har til forml at forebygge og beskytte brn mod

    overgreb gennem tidlig og tvrfaglig indsats. Folkeskolereformen (2014) har til forml at mindske betydningen af social bag-

    grund for lring og styrke alle brn og unges lring. Forebyggelsespakken (2014) har til forml at understtte en tidlig og sammen-

    hngende indsats.

    1 r 2 r 3 r 4 r 5 r 6 r 7 r 8 r 9 r 10 r 11 r 12 r 13 r 14 r 15 r 16 r 17 r

    Spdbarn

    Familiesocial indsats

    Dagtilbud SkoleUngdomsudd./arbejdsmarked

    5

  • 2. Den sammenhngende brnepolitikDen sammenhngende brnepolitik i Frederiksberg Kommune er sammenfattet i 9 princip-per og guidelines, som skal vre styrende for den tilgang og arbejdsform, der anvendes i indsatsen over for kommunens brn og unge.

    Alle brn og unge skal have mulighed for et godt og udviklende brneliv trods forskellige forudstninger og behov

    Det betyder, at brn og unge skal vokse op med tryghed og tilknytning til nre voksne og opleve, at deres omgivelser str til rdighed med omsorg og sttte, nr der er behov for det.

    Alle brn og unge skal kende deres ret til at f hjlp Det betyder, at brn og unge, der har behov for srlig sttte, oplyses om deres rettighe-

    der som borgere i et demokratisk samfund. Ogs barnets forldre skal kende deres og barnets rettigheder, herunder hvilke forskellige muligheder, der er for at hjlpe barnet.

    Indsatsen over for barnet skal tilrettelgges i et samarbejde med forldrene og i respekt for forldrenes ansvar og myndighed

    Det betyder, at brnene og deres forldre inddrages og respekteres som samarbejdspar-ter, nr barnet eller den unge har behov for sttte.

    Alle brn, unge og familier skal opleve, at der arbejdes helhedsorienteret, bde i det tvrfaglige samarbejde og i overgangene mellem tilbud

    Det betyder, at de professionelle tager ansvar for, at relevant viden om barnets ressourcer og udfordringer flger barnet og overdrages i et samarbejde med forldrene, nr barnet skifter tilbud. Det betyder desuden, at indsatsen tilrettelgges og ydes koordineret i net-vrket omkring barnet.

    Brn, unge og familier i udsatte positioner skal opleve tidlig sttte og forebyg-gende indsatser

    Det betyder, at brn og familier tilbydes hjlp fra relevante fagpersoner s tidligt som muligt, nr barnet viser tegn p mistrivsel. Medarbejderne er fagligt kompetente og ken-der deres handleansvar og skrpede underretningspligt. Handlevejene er i alle dele af kommunen kendte og tydelige.

    Brn og unge med fysisk og/eller psykisk nedsat funktionsevne ligestilles s vidt muligt i deres deltagelse i de almene fllesskaber

    Det betyder, at brn med fysisk og/eller psykisk nedsat funktionsevne sikres et fagligt

    relevant daginstitutions- eller skoletilbud, der er udviklende for barnets funktionsned-sttelse, og samtidig s tt p de almene brnefllesskaber som muligt og at adgang til deltagelse i fritids- og kulturlivets fllesskaber prioriteres hjt.

    Nr brn og unge viser tegn p mistrivsel, tager indsatsen udgangspunkt i bar-nets potentialer, og det overvejes, hvordan alle ressourcer i barnets netvrk bringes i spil

    Det betyder, at brn og unges mulighed for sttte i nrmiljet altid afdkkes. Bde bar-nets private netvrk og det professionelle netvrk rundt om barnet skal tnkes ind.

    Hvis situationen er alarmerende, og et barn eller ung har brug for akut hjlp, handles der med det samme

    Det glder i situationer, hvor en barn eller en ung har vret udsat for overgreb eller vanrgt, har vret udsat for en voldsom traumatisk hndelse, har beget alvorlig krimi-nalitet, er selvmordstruet, lever uden forldreopsyn eller ikke modtager pkrvet lge-behandling.

    Forldre og brn skal opleve benhed og tydelighed i samarbejdet med de professionelle Det betyder, at forldre og brn ved, hvor de kan henvende sig ved behov for sttte, og

    hvem der har handleansvaret. Ved ivrksttelse af en srlig indsats skal der udarbejdes en handleplan med ml for indsatsen, og det skal vre klart, hvordan der flges op.

    SAMMENHNGENDE BRNEPOLITIK 20166

  • 7

    3. MlgruppenStrstedelen af alle brn og unge p Frederiksberg har det godt. De trives og udvikler sig og lever med en hj grad af livskvalitet. De fr god sttte og omsorg gennem samvr med familie og venner og gennem deltagelse i forskellige brne- og ungefllesskaber, og de har udbytte af den generelle forebyggende indsats i sundhedsplejen, dagtilbud, skole, klub, Ungdommens Uddannelsesvejledning mv.

    En mindre del af kommunens brn og unge er udfordret i deres trivsel og udvikling gennem en kortere eller lngere periode. Disse brn og unge befinder sig i en udsat position, som in-debrer, at deres tilhrsforhold til fllesskaberne kan udfordres. Alle kan komme i en udsat position, og mange faktorer kan medvirke til, at udsathed opstr, fastholdes, forebygges eller modvirkes. Indlringsvanskeligheder, sproglige vanskeligheder, mobning, sygdom, dds-fald og skilsmisse i familien er eksempler p forhold, som kan medvirke til, at barnet eller den unge kommer i en udsat position. Summen af belastende faktorer, deres kompleksitet og deres indflydelse p hinanden har betydning for barnets behov for sttte.

    Undersgelser inden for socialvidenskaben i Danmark konkluderer, at ca. 15 % af brn og unge befinder sig i en risikozone og har behov for srlig sttte i kortere eller lngere perio-der igennem deres opvkst. I Frederiksberg Kommune bor 18.500 brn og unge mellem 0 og 18 r, hvilket betyder at ca. 2.800 brn og unge har behov for specifik og i nogle tilflde en individorienteret indsats, der rkker udover, hvad der alene kan lses inden for de gene-relle tilbud i sundhedsplejen, daginstitutionen, skolen og fritidstilbuddene.

    Den sammenhngende indsats kommer til udtryk ved, at der i kommunens tilrettelggelser af tilbud tages hjde for, at alle brn skal kunne tilgodeses, uanset om det enkelte barn har behov for den almene indsats, eller har behov for en mere intensiv og individuel indsats.

    Sammenhngskraften skabes ogs ved den professionelle forpligtelse til at inddrage andre fagprofessionelle i opgavelsningen i situationer, hvor ens egen faglighed ikke slr til (un-derretningspligten).

    Endelig skabes sammenhngen ved de standardiserede og srlige procedurer, der anven-des i forbindelse med overgang fra t tilbud til et andet, eksempelvis overgangen fra sund-hedspleje til dagtilbud, fra dagtilbud til skole eller overgangen fra skole til ungdomsuddan-nelse.

    Modellen p nste side illustrerer, hvordan sondringen mellem brn i trivsel og brn i ud-satte positioner kan karakteriseres. Den viser, hvordan forstelsen og tolkningen af barnets situation vil vre bestemmende for den indsats, der sknnes relevant, herunder om barnets vanskeligheder har en midlertidig / forbigende karakter, eller er af varig karakter.

    Forldrenes kompetencer til omsorg spiller en afgrende rolle i vurderingen af barnets be-lastninger, og dermed for den indsats, der vurderes ndvendig. Forldrenes kompetence til at klare forldrerollens forskellige aspekter omkring sikring af barnets velfrd indenfor barnets enkelte udviklingsomrder herunder kompetencen til grundlggende omsorg, sikkerhed, flelsesmssig varme, stimulering, vejledning og grnsestning og stabilitet er sledes afgrende for den udefrakommende indsats, der kan vre relevant for at skabe trivsel i barnets liv.

    I Frederiksberg Kommune bor ca 18.500 brn og unge mellem 0 og 18 r. Af dem har ca. 2.800 brn og unge har behov for specifik og i nogle tilflde en individorienteret indsats.

    April 2017

  • SAMMENHNGENDE BRNEPOLITIK 20168

    *Risikobrn, Per Schultz Jrgensen m.fl. Det tvrministerielle brneudvalg.

    ca. 7% ca. 5% ca. 3%

    ca. 15% *Ca. 85%

    Brn og unge i trivsel- generel indsats

    A

    Brn/unge i trivsel

    Barnet udvikler sig alderssvarende bde socialt, emotionelt, fysisk og intel-lektuelt med de almindelige udsving i trivslen, der naturligt flger med.

    Forldreomsorgen er godForldrene sger rdgivning, hvis barnet i en periode ikke trives.Forldrene sger mske bistand hos lge, sundhedsplejerske, i daginstituti-on, skole mv.

    Tidsperspektiv kort

    B

    Brn/unge i faldende trivsel

    Barnet er udsat for lettere belastninger og viser tegn p, at noget er galt

    eller

    Barnet er udsat for en strre (men forbigende) belastning og viser tegn p, at noget er galt (barnet kan f.eks. vre pvirket psykisk og socialt af en konkret hndelse).

    Forldrene skal tilbydes rdgivning og vejledning fra de generelle og spe-cifikke indsatser via lrer, pdagog, sundhedsplejerske, psykolog, social-rdgivere p skolerne m.fl.

    Tidsperspektiv kort. Hvis barnet ikke kommer i trivsel ved en korterevarende indsats skal PPR og/eller Familieafde-lingen inddrages.

    C

    Brn/unge med srlige behov(brn i risiko)

    Barnet viser tydelige tegn p, at noget er galt.

    Barnet udviser signaler i form af psy-kiske reaktioner og adfrdsmssige reaktioner (barnet har f.eks. svrt ved at indg i de sociale og udviklende fllesskaber).

    OG/ELLER

    Forldrenes omsorg er god

    eller

    Forldrenes omsorg er konstant eller midlertidigt reduceret (pga. psykisk ustabilitet og eller sygdom, og/ eller udsat for aktuelle belastninger/kriser som f.eks. sygdom, ddsfald, arbejds-lshed).

    Tidsperspektiv lngerevarende til langvarigt

    Familieafdelingen og/eller PPR skal inddrages i lsningen og tilrettelggel-sen af indsatsen.

    D

    Truede brn/unge(brn m. vsentligt behov for sttte)

    Barnet er udsat for langvarig tung belastning og viser meget tydelige tegn p, at noget er galt.

    Barnet er i permanent faldende trivsel og udvikling. Barnet har vanskeligt ved at knytte sig til eller skabe relationer til andre brn eller voksne.

    Personlighedsmssig begyndende fejludvikling.

    OG/ELLER

    Forldrenes omsorg er god

    eller

    Forldrenes omsorg er konstant eller midlertidigt reduceret (pga. psykisk ustabilitet og eller sygdom, og/ eller udsat for aktuelle belastninger/kriser som f.eks. sygdom, ddsfald, arbejds-lshed).

    Tidsperspektiv langvarigt

    Familieafdelingen og PPR skal inddra-ges i lsningen og tilrettelggelsen af indsatsen.

    E

    Brn/unge med massive vanske-ligheder(brn i benbar risiko for varig skade)

    Barnet sender dagligt signaler om forsinket udvikling og mistrivsel.

    Barnet mistrives alvorligt og udviklin-gen er udeblivende. Barnet har f.eks. psykiske lidelser/sygdomme, et mas-sivt misbrug, voldsomme adfrdsvan-skeligheder og tilpasningsproblemer.

    Barnet har/kan have voldsomme per-sonlighedsmssige belastninger.

    OG/ELLER

    Forldrenes omsorg er god

    eller

    Forldrenes omsorg er konstant eller midlertidigt reduceret (pga. psykisk ustabilitet og eller sygdom, og/ eller udsat for aktuelle belastninger/kriser som f.eks. sygdom, ddsfald, arbejds-lshed).

    Tidsperspektiv meget langt

    Familieafdelingen og PPR skal inddra-ges i lsningen og tilrettelggelsen af indsatsen.

    Barnets udfordringer krver en specialiseret indsats

    Barnet og familiens udfordringer klares i det daglige rum i det generelle tilbud

    Barnet og familiens udfordringer krver en tvrfaglig vurdering/ koordinering og indsats

    Brn og unge i udsatte positioner- specifik / individorienteret indsats

  • 9

    Undervejs i barndommen vil alle brn som udgangspunkt stifte bekendtskab med de alme-ne tilbud, hvorfor tilbuddene skal kunne differentiere og favne bredt og mangfoldigt p et fagligt kvalificeret grundlag.

    Kvalitet i de almene tilbud er en forudstning for, at brn i udsatte positioner sammen med deres jvnaldrende kammerater fr de bedste muligheder for at udvikle sig. Samtidig spiller de almene tilbud en central rolle i forhold til forebyggelse og tidlig opsporing.

    Kommunens almene tilbud, Sundhedsplejen, dagtilbud, skoler, SFOer, klubber, Tandplejen, Fllesrdgivningen og Ungdommens Uddannelsesvejledning, har fokus p at tilpasse deres arbejde, s alle brn og unge behov s vidt muligt kan tilgodeses p trods af deres forskellige forudstninger og behov.

    De almene tilbud har en srlig forpligtelse til at bidrage til den tidlige opsporing og inddrage relevante fagpersoner, nr de mder brn og unge, som viser tegn p mistrivsel, der ligger ud over, hvad de selv kan arbejde med i eget regi, eller har srlige udfordringer af social karakter.

    Dagtilbud og skoler inddrager altid ud fra barnets bedste eksterne ressourcepersoner i samarbejdet, s indsatsen i almenomrdet kan kvalificeres og evt. suppleres. Til at under-sttte indsatsen i de almene tilbud yder Sundhedsplejen, Tandplejen, brne- og ungelgen, socialrdgivere fra Familieafdelingen og psykologer, talehrekonsulenter og fysioterapeuter fra PPR fagspecifik rdgivning og vejledning, nr de almene tilbud har behov for en tvrfag-lig drftelse.

    Samlet set er der mange stttemuligheder i Frederiksberg Kommune for de brn og unge, som ikke trives og udvikler sig som de skal. Det er afgrende, at alle fagpersoner p Brne- og Ungeomrdet bde i de almene og i de specialiserede tilbud har overblik over stt-temulighederne og kender deres rolle og handlemuligheder i samarbejdet om at finde den bedste lsning for det enkelte barn, den unge og familien.

    Nr den specialiserede indsats over for et konkret barn skal tilrettelgges sker det i et samar-bejde med barnets netvrk ud fra en faglig vurdering af barnets udfordringer og belastnin-ger samt aktuel viden om risiko- og beskyttelsesfaktorers betydning.

    Nr sttten tilrettelgges sker det ud fra den opfattelse, at robusthed og modstandsdygtig-hed kan udvikles, og der tages udgangspunkt i fllesskabernes bredygtighed i den fore-byggende indsats.

    Sundhedsplejen og Tandplejen tilser alle brn lbende gennem barndommen og bygger

    deres indsats p, at forldrene fr rdgivning og vejledning, der forebygger sundhedsms-sig mistrivsel.

    Dagtilbudsomrdet arbejder med en inkluderende praksis, der understtter, at alle brn uanset evner, baggrund og forudstninger fr en oplevelse af, at de kan bidrage til og til-hrer fllesskabet i deres dagtilbud. I den daglige pdagogiske praksis lgges vgt p at tilgodese bde det enkelte barn og dets behov og udviklingsmuligheder og hele brne-gruppens sociale fllesskab. Den pdagogiske praksis tilrettelgges s vidt muligt, s den medvirker til at understtte det enkelte barns trivsel, udvikling og lring med udgangspunkt i barnets situation og kompetencer.

    Det fordrer en stor opmrksomhed p brnenes forskellige positioner og tilrettelggelse af en hverdag, hvor brnene mdes i jenhjde af nrvrende og kompetente voksne. Dagtilbuddene lgger vgt p at arbejde systematisk og med brn i mindre grupper for at sikre nr kontakt med det enkelte barn og for at understtte, at alle brn oplever sig som en vsentlig del af brnefllesskabet.

    Dagtilbuddene kan rekvirere en ressourcekonsulent eller en tosprogskonsulent fra Dagtilbudsafdelingen. Ressourcepersonerne understtter medarbejderne i almenomrdet, f.eks. gennem tilfrsel af ny viden, og kan i visse tilflde supplere almenindsatsen gennem ivrksttelse af kortere, specialiserede indsatser mlrettet et enkelt barn eller en gruppe af brn.

    Alle dagtilbud har en eller flere pdagoger, der er uddannede sprogpdagoger, og disse har srlige kompetencer til at understtte svel brn med dansk som modersml og brn med andet modersml end dansk. I indsatsen for at understtte brnenes sproglige udvik-ling arbejder dagtilbuddene desuden tt sammen med tale- og hrekonsulenter fra PPR, der har en konsultativ funktion og yder vejledning til det pdagogiske personale.

    I forbindelse med overgang fra dagtilbud til skole sikres det, at oplysninger om brnenes kompetencer og udfordringer videregives til skolen med forldrenes samtykke.

    Folkeskolen skal udfordre alle elever, s de bliver s dygtige, de kan, og samtidig skal be-tydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater mindskes. I forhold til brn i ud-satte positioner skal der med udgangspunkt i Frederiksberg Kommunes inklusionsstrategi arbejdes med det hovedforml, at flest mulige brn forbliver i deres lokale skole, dog sdan, at hvis det efter bestrbelserne p inklusion alligevel vurderes, at nogle brn har bedst af at f et andet tilbud, s skal dette tilbydes.

    4. Organisering af den sammenhngende indsats

  • SAMMENHNGENDE BRNEPOLITIK 201610

    Alle skoler har et ressourcecenter som organisatorisk enhed p skolen som, under ledelse af skolelederen, har ansvaret for skolens samlede tiltag i forhold til brn med srlige behov, bde elever der er fagligt udfordret og forhold til srligt dygtige elever. Mlet er at under-sttte en tvrfaglig dialog om pdagogiske og undervisningsmssige udfordringer p sko-len at sikre en koordineret indsats vedr. det enkelte barn, samt at sikre en hensigtsmssig ressourceudnyttelse.

    Ressourcecenteret fungerer som omdrejningspunkt for srlige indsatser i forhold til faglig-hed og inklusion. Ressourcecenteret er samtidig lrernes adgang til sparring og vejledning, nr de pdagogiske og undervisningsmssige udfordringer overstiger det, der kan lses in-den for rammerne af det almindelige teamsamarbejde. Udover egne vejledere kan skolerne trkke p og samarbejde med lse- og specialundervisningskonsulenten i Skoleafdelingen samt p videnressourcerne hos medarbejderne p skolens specialskoler og specialklasse-rkker. Specialtilbuddene fungerer sledes som videncentre p specialomrdet. Hertil kom-mer samspillet med skolepsykolog og skolesocialrdgiver.

    Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) vejleder eleverne i folkeskolens 7.-10. klas-ser om valg af uddannelse og erhverv. Herudover gives relevante tilbud til de 15-17-rige, som er omfattet af pligten til uddannelse. UU udarbejder uddannelsesplaner og visiterer ligeledes til bl.a. produktionsskole, EGU (Erhvervsgrunduddannelsen) samt STU (Srlig tilrettelagt Ungdomsuddannelse), nr det vurderes, at den unge ikke kan gennemfre en ordinr ungdomsuddannelse. UU indgr ligeledes i samarbejdet om de unge, der er p ud-dannelseshjlp, for at sikre at den unge rustes bedst muligt i forhold til at opn uddannelse og selvforsrgelse.

    Fllesrdgivningens pdagogiske psykologiske rdgivning (PPR) rdgiver lbende skoler og dagtilbud i forhold til, hvordan brn i udsatte positioner bedst kan stttes pdagogisk og undervisningsmssigt. Som en del af dette rdgiver PPR omkring, hvorvidt barnet vurderes at have behov for specialpdagogisk bistand, og hvordan den specialpdagogiske bistand i givet fald kan organiseres. Organiseringen kan indebre en strre eller mindre adskillelse af barnet fra den almindelige undervisning. Sfremt barnets udfordringer vurderes at vre af psykisk og/eller social karakter og/eller begrundet i belastninger hos forldrene, skal Fa-milieafdelingen inddrages.

    En inddragelse af Familieafdelingen kan ske p baggrund af henvendelse fra forldrene selv. Det kan ogs ske p baggrund af en underretning fra medarbejdere i dagtilbud, skoler, Sundhedsplejen og Tandplejen. Der glder for disse faggrupper en skrpet underretnings-pligt, sfremt det vurderes, at et barns udvikling, tarv og velfrd er truet. Der er i Frederiks-berg Kommune udarbejdet en vejledning / instruks herom til alle fagprofessionelle, og der er gennemfrt en omfattende uddannelse / kursusvirksomhed med henblik p at understtte de professionelles viden og indsigt med henblik p at kunne gre de relevante underretninger til de sociale myndigheder, i dette tilflde Brne- og Ungeomrdets Familieafdeling.

    Familieafdelingens foranstaltninger understtter, at barnet i videst muligt omfang kan forbli-ve i almenomrdet.

    Nr et barn, en ung eller en familie har et srligt behov, tilrettelgges sttten s den giver mulighed for, at barnet og den unge kan opn de samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstndigt voksenliv som deres jvnaldrende.

    Familieafdelingens indsatser skal inden for rammerne af Lov om Social Service bidrage til, at:

    Sikre kontinuitet i opvksten og et trygt omsorgsmilj, der tilbyder nre og stabile rela-tioner til voksne, blandt andet ved at understtte barnet eller den unges familiemssige relationer og vrige netvrk.

    Sikre barnet eller den unges muligheder for personlig udvikling og opbygning af kompe-tencer til at indg i sociale relationer og netvrk.

    Understtte barnet og den unges skolegang og mulighed for at gennemfre en uddan-nelse.

    Fremme barnets eller den unges trivsel og sundhed og forberede barnet eller den unge til et selvstndigt voksenliv.

    Brne- og Ungeomrdet har fire visitationsudvalg, hvor der trffes beslutning om at hen-vise brn og unge til specialiserede foranstaltninger efter Folkeskoleloven og Lov om Social Service. Visitationsudvalgene er tvrfagligt organiseret, s den rette ekspertise er repr-senteret, og s der kan trffes afgrelser om sammenhngende lsninger mlrettet det enkelte barn/den enkelte unge.

    Det kan vre visitation til pladser med srligt forml p dagtilbudsomrdet, til specialklasser og specialskoler samt til familiesociale foranstaltninger, f.eks. familiebehandling, stttekon-taktperson eller anbringelse uden for hjemmet.

    For unge mellem 16-18 r, hvis handicaprelaterede, sociale og/eller uddannelsesmssige situation er kompleks, er der nedsat et Ungekoordinationsudvalg p tvrs af Brne- og Un-geomrdet og Social-, Sundheds- og arbejdsmarkedsomrdet.

    Mlet er at koordinere indsatserne og fastlgge en ret-ningsgivende plan for den unge, som udstikker ram-men om den indsats, alle involverede parter skal ar-bejde efter overfor den givne unge for at sikre en sammenhng i overgangen fra barn til voksen.

  • 11

    5. Beskrivelse af tilbuddene/indsatserneI dette afsnit beskrives Frederiksberg Kommunes tilbud og indsatser, som kan anvendes i indsatsen for brn og unge i udsatte positioner og deres jvnaldrende kammerater.

    Der sondres mellem den brede, almene indsats, som omfatter alle brn og den specifikke indsats, som omfatter grupper af brn, som i et afgrnset omfang er udfordret, og endelig den individrettede indsats, som omfatter f brn, men i et meget intensivt og individuelt tilrettelagt forlb.

    Den brede, almene indsats er et tilbud til alle brn i kommunen. Der sker sledes ikke en srlig behovsbaseret visitation af barnet. Den almene indsats omfatter f.eks. sundhedsplejerskens almindelige barselsbesg, en plads i en almen daginstitution og et alment folkeskoleforlb.

    Den specifikke/differentierede indsats er mlrettet brn, som i et afgrnset omfang befin-der sig i en udsat position. Brnene er individuelt visiteret til indsatsen, mens selve indsatsen er mlrettet en gruppe af brn med et flles behov. Den specifikke/differentierede indsats omfatter f.eks. vejledning til forldre med et hjemmeboende barn med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og specialklasserkker som A-sporet og C-sporet.

    Den individrettede indsats omfatter et lille antal brn. Hvert barn modtager et individuelt til-rettelagt forlb. Den individrettede indsats omfatter f.eks. anbringelser uden for hjemmet og fysio- og ergoterapeutisk trning, behandling af brn med funktionsnedsttelser. Hertil kommer det individuelt tilrettelagte strkt differentierede pdagogiske tilbud i en specialin-stitution eller undervisningstilbud p en specialskole.

    Sondringen mellem den almene, den specifikke og den individrettede indsats kan illustreres i nedenstende figur.

    Generel/almen

    Specifik/differentieret

    Specialiseret

  • SAMMENHNGENDE BRNEPOLITIK 201612

    5.1. SundhedsplejenLovgrundlag:Sundhedsloven jf. Bekendtgrelse om forebyggende sundhedsydelser for brn og unge.

    Forml:Kommuner og regioner skal tilrettelgge forebyggende sundhedsydelser, som kan bidrage til at sikre brn og unge en sund opvkst og skabe gode forudstninger for en sund vok-sentilvrelse.

    Kommunerne skal dels yde en generel sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende ind-sats, dels en individorienteret indsats, der retter sig mod alle brn og unge samt en srlig indsats, der specielt tager sigte p brn og unge i de mest udsatte positioner.

    Den kommunale sundhedstjenestes virksomhed omfat-ter sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende

    foranstaltninger, oplysning og vejledning samt tilsyn. Mlgruppen er familier, brn og unge.

    Den kommunale sundhedstjeneste om-fatter svel individuelle som generelle

    indsatser over for familier, brn og unge med henblik p at fremme

    sundhed, forebygge sygdom og sttte de familier og brn, der

    har srlige behov.

    Sundhedsplejens generelle tilbud til alleSpdbrn: graviditetsbesg, barselsbesg, etableringsbesg, 2. mneders besg (screening af mdre og fdre for efterfdselsreaktioner), 4-6. mneders besg, 8. mneders besg (BOEL), 1 rs besg til 1. gangs gravide. Behovsbesg, bent hus, telefonrdgivning. Aftalt konsultation og mdregrupper.

    Skolebrn: Individuelle sundheds- og trivselssamtaler, indskolingsundersgelse, herunder motorisk screening, 1., 4., 7. og 9. klasse udskolingsundersgelse ved brne- og ungelgen.

    vrige klassetrin: Sundhedspdagogiske tiltag, eksempelvis pubertetsundervisning, sek-sualundervisning, hygiejne osv.

    Sundhedsplejens konsulentfunktion i daginstitutioner og skoler.

    Sundhedsplejens specifikke indsatser til udvalgte mlgrupperFars legestue, mor-barn gruppe, mlrettede mdregrupper, herunder tilbud til kvinder med efterfdselsreaktioner. Grupper for brn, der oplever skilsmisse og gruppetilbud for skole-brn med overvgt.

    Forldrekursus til frstegangsforldreSundhedsplejen tilbyder alle frstegangsfdende deltagelse i kurset Dit frste Barn. P kurset, der er frivilligt, arbejder de kommende forldre med de forandringer det nye forl-dreskab vil bringe med sig. De deltagende forldre fr rd og inspiration til en god start p livet som familie.

    Sundhedsplejens specialiserede indsatser til enkeltpersoner Ammerdgivning. Livsstilsbesg til frskolebrn, hvor der er risici for, at barnet udvikler overvgt. Individuelle forlb for skolebrn med overvgt og forldre i samarbejde med ditist. Kulturindsats ved kulturmdesundhedsplejersker med fokus p sprog, motorik og kost.

    Sundhedsplejen gennemfrte 11.235 hjemmebesg i 2016, heraf 1.677 hos nyfdte.

    Januar 2017

  • 13

    Lov grundlag:Lov om social Service kap. 3 og 11.

    Forml med sttte efter 11:Indsatser der sikrer sammenhng mellem det generelle og forebyggende arbejde og den mlrettede indsats over for brn og unge med srlige behov for sttte.

    Forml med sttte efter 52:Indsatser der (efter SL 52) yder sttte til brn og unge, der har et srligt behov herfor er at sikre, at disse brn og unge kan opn de samme muligheder for personlig udvikling, sund-hed og et selvstndigt voksenliv som deres jvnaldrende. Sttten skal ydes med henblik p at sikre barnets bedste og skal have til forml at:

    sikre kontinuitet i opvksten og et trygt omsorgsmilj, der tilbyder nre og stabile rela-tioner til voksne, blandt andet ved at understtte barnet eller den unges familiemssige relationer og vrige netvrk.

    sikre barnet eller den unges muligheder for personlig udvikling og opbygning af kompe-tencer til at indg i sociale relationer og netvrk.

    understtte barnet og den unges skolegang og mulighed for at gennemfre en ud-dannelse.

    fremme barnets eller den unges trivsel og sundhed og forberede barnet eller den unge til et selvstndigt voksenliv.

    Familieafdelingens generelle forebyggende indsatser

    Jf. SL 11 stk. 2ben anonym rdgivning i Familieafdelingen, ben anonym rdgivning i Familie- og Unge-rdgivningen, Rdgivning ved socialrdgivere p skolerne og Rdgivning ved socialrdgive-re i daginstitutionerne (Mnsterbryderindsats til og med 2016).

    Familieafdelingens specifikke indsatser til udvalgte mlgrupper

    Jf. SL 11 stk. 3Afgrnset forebyggende rdgivnings-forlb i Familie- og Ungerdgivningen, Blowsvej for Brn og Familiers ambulan-te tilbud og Familieafdelingens Familievej-ledning.

    Jf. SL 11 stk. 7Vejledning til forldre med et hjemmeboende barn med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

    Familieafdelingens individorienterede indsatser

    Jf. SL 52Ambulante tilbud Familieafdelingens Familievejledere, Blowsvej for Brn og Familier ambulant familiebe-handling og dgn familiebehandling, Familie- og Ungerdgivningen, Allegrdns Afdeling Bgen og Afdeling Smallegade, Faste kontaktpersoner.

    DgnanbringelseJosephine Schneiders Hus, Blowsvej for Brn og Familier st. tv., Allgrdens Ungdomscen-ter Ungdomspensionsafdelingen og Hybelafdelingen, Jens Jessens Vej Ungdomspensions-afdelingen og Hybelafdelingen, Opholdssteder, andre kommuners dgninstitutioner, pleje-familier og kostefterskoler.

    En uddybende beskrivelse af familieafdelingens organisering, opgaver og indsatser findes i afsnit 5.8 og 5.9.

    5.2. Familieafdelingen

    Familieafdelingen har 1.170 aktive brnesager.

    Januar 2017

  • SAMMENHNGENDE BRNEPOLITIK 201614

    5.3. Brne- og UngdomstandplejenLovgrundlag:Sundhedsloven jf. Bekendtgrelse om tandpleje, kap. 1

    Forml:Brne- og Ungdomstandplejen skal sge at fremme det enkelte barns fysiske, psykiske og sociale trivsel ved at medvirke til, at tand-, mund- og kberegionen udvikles og bevares i god funktionsdygtig stand gennem sundhedsfremme, forebyggelse, undersgelse, diagno-sticering og behandling af sygdomstilstande og flger, anomalier, skader, funktionsforstyr-relser og svigtende prventiv adfrd.

    Tandplejens ml er sledes at sikre det enkelte barn/den unge et sundt, velfungerende tand-st, og at give barnet/den unge viden om tnder og tandpleje, samt en positiv holdning til tandpleje og bevarelse af tandsundheden.

    Tandplejens generelle tilbud til alle brn Brne- og Ungdomstandplejen skal sge at fremme det enkelte barns fysiske, psykiske og sociale trivsel ved at medvirke til, at tand-, mund- og kberegionen udvikles og bevares i god funktionsdygtig stand gennem sundhedsfremme, forebyggelse, undersgelse, diagno-sticering og behandling af sygdomstilstande og flger, anomalier, skader, funktionsforstyr-relser og svigtende prventiv adfrd.

    Tandplejens ml er sledes, at sikre det enkelte barn/den unge et sundt, velfungerende tandst, og at give barnet/den unge viden om tnder og tandpleje, samt en positiv hold-ning til tandpleje og bevarelse af tandsundheden.

    Forebyggelse er sledes en vigtig del af tandplejetilbuddet. Der foretages dels holdnings-bearbejdning, for at f barnet/den unge og nglepersoner til at forst vigtigheden af at tage ansvaret for egen sundhed, for at bevare tnderne sunde og at spise sund kost. Dels foreta-ges der frdighedsindlring vedrrende tandbrstning og tandtrd.

    Undersgelser viser f.eks., at det er meget vigtigt for indlringen, at brn og unge dagligt indtager sund og nrende kost og drikke, og at visse hjerte-karsygdomme, lungebetndelser og demens har en sammenhng med tandstatus. Sunde og velfungerende tnder giver desuden et dejligt smil og et godt selvvrd.

    Den forebyggende tandpleje omfatter dels individuel forebyggelse i forbindelse med det enkelte barns besg p tandklinikken, dels gruppeundervisning i klasserne p udvalgte klas-setrin.

    Tandplejen er endvidere involveret i aktiviteter vedrrende sundhedsfremme p kommunens skoler. Tandplejen deltager ogs i forldremder i vuggestuer, brnehaver og p skolerne.

    Tandplejens specifikke indsatser til udvalgte mlgrupperOmkring 20% af brnene har behov for at f tnderne undersgt/behandlet langt oftere end de vrige. Ved at indkalde disse brn 3-6 gange rligt, fra de som 2 rige begynder til de som 18 rige udsluses, forsger Tandplejen at forhindre, at der udvikles mange huller eller andre tandsygdomme.

    Sidelbende med indkaldelse til undersgelser og kontroller forsger man at motivere det enkelte barn og dets forldre til at passe tnderne godt, og til at indlre en god mundhygi-ejne og gode kostvaner.

    Der foretages ortodontisk behandling p ca. 25% af de brn og unge, som er tilknyttet Tand-plejen. Nogle brn og unge har behov for speciel behandling vedr. kirurgi (operation), bid-funktion, protetik (kroner og broer), specielle rntgenoptagelser m.m.

    Den forebyggende tandpleje tilbyder desuden ekstra undervisning i tandbrstning og sund kost af srligt udsatte gruppe af brn f.eks. p skoler med mange brn i udsatte positioner.

    Tandplejens specialiserede indsatser til udvalgte mlgrupperTandklinikken p Sofus Francks Vnge fungerer som henvisningsklinik for brn og unge med fysisk og psykisk handicap. Klinikken fungerer ligeledes som henvisningsklinik i tilfl-de, hvor barnet/den unge af anden rsag har vanskeligt ved at kooperere til tandbehandling.

    Behandlinger i narkose/generel anstesi foretages p to af kommunens klinikker i et tt samarbejde mellem barnets tandlge, narkoselge og evt. kirurg.

    Tandplejen har 32.986 gange haft et barn i tandlgestolen i 2016.

    Januar 2017

  • 15

    5.4. DagtilbudsomrdetLovgrundlag: Dagtilbudsloven, og Bekendtgrelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpdagogisk bistand.

    Forml: Formlet med dagtilbud er at fremme brns trivsel, udvikling og lring, tilbyde pasning og forebygge negativ social arv og eksklusion. Dette ved, at de pdagogiske tilbud er en integreret del af bde kommunens samlede generelle tilbud til brn og unge og af den forebyggende og stttende indsats over for brn og unge med behov for en srlig indsats, herunder brn og unge med nedsat psykisk og fysisk funktionsevne.

    Dagtilbudsomrdets generelle tilbud til alle brnI dagtilbud og i dagplejen mdes alle brn og ogs brn i udsatte positioner i en praktisk pdagogisk tilrettelagt hverdag, hvor det enkelte barns og brnegruppens trivsel, udvikling

    og lring, understttes bedst muligt. Alle dagtilbud arbejder med dagtilbudslovens pdago-giske lreplanstemaer; dvs. Alsidig personlig udvikling, Sociale kompetencer, Sproglig ud-vikling, Krop og bevgelse, Naturen og naturfnomener samt Kulturelle udtryksformer og vrdier. I arbejdet er der fokus p brnenes kompetencer og potentialer, og lreplanerne er et arbejdsredskab til at sikre, at der bliver sat fokus p det hele barn og p alle dets potentialer og kompetencer. For at understtte arbejdet med de pdagogiske lreplaner er det vigtigt at arbejde med kvaliteten i de fysiske og sociale lringsmiljer, der har stor betydning for brnenes lring og udvikling. Frederiksberg Kommunes dagtilbud arbejder med en inklu-derende pdagogisk praksis og har fokus p barnets/brnenes trivsel, udvikling og lring. Dagtilbuddene arbejder mlrettet p at styrke brnenes livsduelighed og skoleparathed.

    Den pdagogiske indsats sker i tt samarbejde og dialog med brnenes forldre. Samar-bejdet sker i det daglige mde mellem dagtilbuddenes medarbejdere og forldrene, i for-ldremder og nr det anses for ndvendigt i srligt aftalte mder, hvor det enkelte barns trivsel og udvikling drftes. Disse mder er en del af dagtilbuddenes almindelige virke, hvor samarbejdet mellem dagtilbud og hjem altid har haft et strkt fokus i praksis. Dagtilbuddene tilstrber at arbejde forebyggende i forldresamarbejdet og at identificere srbarhed, usik-kerhed, mistrivsel og mulige ndringer i barnets sociale og familiemssige milj p s tidligt et tidspunkt som muligt. I denne sammenhng arbejder alle dagtilbud fokuseret med mn-sterbrydning, hvor et af fokusomrderne er interessebaseret forldresamarbejde. Samar-bejdet er en meget tidlig indsats, der kan ske indenfor dagtilbuddets egen ramme, og hvor fokus er p forldrene som partner og som den vigtigste ressource i brnenes udvikling.

    5.345 brn er indmeldt i kommunal og selvejende dagtilbud og dagpleje.

    509 brn passes i private institutioner eller med tilskud i eget hjem.

    Dagtilbudsomrdets specifikke tilbud til udvalgte mlgrupper

    Ekstra ressourcetimerI Frederiksberg Kommune arbejdes der ikke med stttepdagoger, men der tildeles, efter konkret vur-dering, den enkelte institution ekstra ressourcetimer til inklusionsopgaven. Der arbejdes med afst i et brnesyn og en metode, hvor det ikke er det enkelte barn, men de relationer det enkelte barn indgr i, der er fokus i den pdagogiske praksis, og herved kommer ressourcerne den samlede brnegruppe til gode. Tildelingen af ressourcer til inklusionsopgaven sker efter ansgning fra det enkelte dagtilbud og har afst i faglige vurderinger af, hvilke srlige indsatser der er ndvendige for at understtte enkelte brn og sikre alle brns muligheder for at deltage og bidrage i brnefllesskabet.

    Pdagogiske RessourcekonsulenterDen inkluderende praksis i dagtilbuddene understttes i samarbejdet med kommunens Pdagogiske Ressourcekonsulenter, ved tildeling af ekstra ressourcetimer til brnegrupper, ved brug af srlige for-mlspladser i dagtilbud og i samarbejde med PPR og Familieafdelingen. Kommunens to Ressourcekon-sulenter har en central plads i forhold til at sttte dagtilbuddene i arbejdet med at fremme inklusion og brnenes trivsel og udvikling.Ressourcekonsulenternes hovedopgave er: Observation af brn (efter samtykke fra forldre) og grupper med efterflgende vejledning/rdgiv-

    ning til det pdagogiske personale i institutionerne, opflgning og evt. deltagelse i forldresamtaler. Observationsforlb i institutionerne i forbindelse med tildeling af ekstra ressourcetimer til institutio-

    nernes arbejde med inklusion. Vejledning til pdagogisk personale i udarbejdelse af handleplaner. Vejledning/sparring til pdagogisk personale p pdagogisk praksis og organisering af ressourcer. Anonym sparring om bekymringssager til personale i daginstitutioner. Telefonkonsultation, hvor pdagogisk personale kan henvende sig.

    Ressourcekonsulenterne bidrager desuden i det tvrgende samarbejde mellem forldre, dagtilbud og PPR i Fllesrdgivningen og deltager i de dialogmder, der afholdes for at afdkke barnets og familiens netvrksressourcer.

    Dagtilbudsomrdets specialiserede tilbud til enkeltpersoner

    Srlige formlspladserI 12 af kommunens dagtilbud er etableret srlige formlspladser med ekstra personaleressourcer. Disse pladser tildeles brn i udsatte positioner/med srlige behov efter visitation i det tvrfaglige Visitations-udvalg for 0-6 rige brn. De 12 dagtilbud har srlig viden og srlige kompetencer til at understtte det enkelt barns inklusion i brnegruppen og dets samlede trivsel, lring og udvikling. MagnoliahusetMagnoliahuset drives efter dagtilbudsloven og er et tilbud til brn med psykiske funktionsnedsttelser og/eller brn med autisme spektrum forstyrrelser (ASF) i alderen -6 r. Magnoliahuset udvides i de kommende r med pladser til brn med fysiske handicaps. Pladserne i Magnoliahuset visiteres i Visitati-onsudvalget for 0-6 rige brn.Specialpdagogiske tilbud i andre kommunerNr et barns vanskeligheder er af en karakter, hvor Frederiksberg Kommunes egne tilbud ikke i tilstrkke-lig grad kan tilgodese barnets behov, benyttes specialpdagogiske tilbud i omkringliggende kommuner. Visitation hertil sker i Visitationsudvalget for 0-6 rige brn.

    Nov. 2016

  • SAMMENHNGENDE BRNEPOLITIK 201616

    5.5. SkoleomrdetLovgrundlag:Folkeskoleloven, Serviceloven og Bekendtgrelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpdagogisk bistand.

    Forml:Formlet med folkeskolen er i samarbejde med forldrene at give eleverne kundskaber og frdigheder, der forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lre mere, gr dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forstelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forstelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for ople-velse, fordybelse og virkelyst, s eleverne udvikler erkendelse og fantasi og fr tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Sko-lens virke skal derfor vre prget af ndsfrihed, ligevrd og demokrati.

    Formlet med SFO og klubber er at fremme brns trivsel, udvikling og lring, tilbyde pasning og forebygge negativ social arv og eksklusion, ved at de pdagogiske tilbud er en integreret del af bde kommunens samlede generelle tilbud til brn og unge og af den forebyggende og stttende indsats over for brn og unge med behov for en srlig indsats, herunder brn og unge med nedsat psykisk og fysisk funktionsevne.

    Skoleomrdets generelle tilbud til alle brnDet almene tilbud bestr af en undervisningsdel og en fritidsdel (SFO og klub). Indsatserne er tilrettelagt efter folkeskoleloven, og der er isr fokus p fremdrift i lring for alle elever, den bne skole (samarbejdet med det omgivende samfund), en tryg, motiverende og akti-verende skoledag samt det flles ansvar for alle brns udvikling.

    I undervisningen er indsatserne sledes fokuseret p at skabe lring, give alle adgang til sociale fllesskaber og p en helhedsorienteret indsats. Organisatorisk sker det med ud-gangspunkt i den enkelte klasse og rgang, idet enkeltelever, grupper af elever samt med-arbejdere stttes via skolens ressourcecenter (vejledere og eksperter) og via supervision og sttte fra Fllesrdgivning, specialundervisningstilbud og forvaltning.

    I forhold til brn med srlige behov/brn i udsatte positioner og tiltag herom, inden for det almene undervisnings- og fritidstilbud, arbejdes der med udgangspunkt i Frederiksberg Kommunes inklusionsstrategi, som har flgende fire hovedml:

    1. At alle brn og unge deltager i et socialt, forpligtende og udviklende fllesskab.2. At flest mulige brn profiterer af at forblive i deres lokale almenmilj, men hvis det efter

    bestrbelserne p inklusion alligevel vurderes, at nogle brn har bedst af at f et andet tilbud, s skal dette tilbydes.

    3. At brn, unge, forldre og medarbejdere oplever, at inklusionen er vellykket/giver me-ning.

    4. At organisering og ressourcefordeling sikrer, at medarbejderne er kompetente og har ad-gang til ressourcepersoner p inklusionsomrdet.

    Samlet set spiller undervisnings- og fritidsdel i folkeskoleregi en central rolle i forhold til at understtte det enkelte barns udvikling. Fagligt, socialt og personligt. Samspillet med rdgi-vende funktioner, familiesociale indsatser og egentlige specialundervisningstiltag understt-ter en bred og differentieret tilgang til det enkelte barn i udsatte positioner og dermed en nuanceret tilgang til at lse de forskellige udfordringer.

    Brn, der har brug for sttte, og som ikke alene kan understttes ved brug af undervisnings-differentiering og holddannelse, skal tilbydes supplerende undervisning eller anden faglig sttte jf. Folkeskoleloven 3a og 5. Udgangspunktet er, at sttten skal gives inden for ram-merne af det almene tilbud, hvis dette er muligt.

    Specialundervisning og specialpdagogisk bistand gives til brn, hvis udvikling krver en srlig hensyntagen eller sttte i specialklasser og specialskoler. Henvisningen til specialun-dervisningen skal vre baseret p den enkelte elevs undervisningsbehov.

    Det er skolelederen, der beslutter, om elever kan f specialundervisning p skolen. Det kan vre som sttte i den almindelige klasse i mindst 9 ugentlige timer.

    Nr skolelederen eller visitationsudvalget har besluttet, at en elev skal have specialunder-visning, sker det efter en pdagogisk-psykologisk vurdering (PPV) af eleven og i samrd med eleven og forldrene. Skolens leder skal indstille eleven til en pdagogisk psykologisk vurdering, hvis man mener, at eleven har behov for specialpdagogisk bistand. Forldrene og eleven kan ogs selv bede om en pdagogisk-psykologisk vurdering, hvis de synes, at der er behov for specialpdagogisk bistand.

    Hvis eleven skal have specialundervisning p en anden skole end distriktsskolen, er det skole-visitationsudvalget, der trffer afgrelse herom.

    7.752 brn gr i folkeskole p Frederiksberg.Sept. 2016

  • 17

    Skoleomrdets specialiserede tilbud til enkeltpersonerUdgangspunktet er sttteforanstaltninger inden for rammerne af det almene skoletilbud. Hertil kommer nedenstende srlige tilbud:

    Skolen ved Nordens PladsSkolen ved Nordens Plads er placeret p Sofus Francks Vnge nr. 21 og er Frederiksberg Kommunens specialskole for udviklingshmmede brn (spor 1), brn med autismespek-trumforstyrrelser (spor 2) samt socio-emotionelt udfordrede brn (spor 3). Spor 3 har bde et almindeligt tilbud (3a) og et dagbehandlingstilbud (spor 3b). Skolen tilbyder viden og forstelse om de srlige forhold, der skal indtnkes i hverdagens praksis for brn med socialkognitive vanskeligheder. F.eks. hos brn med diagnoser indenfor autismespektret, Aspergers syndrom, ADHD, Tourettes syndrom m.v.

    Fundamentet er arbejdet med at ge elevernes muligheder for og glde ved at indg i sam-spil og kommunikation bde i sociale og undervisningsmssige sammenhnge. Disse brn er kendetegnet ved netop at have vanskeligheder indenfor disse omrder, og har ofte sr-lige sanse- og indlringsprofiler. En del, men ikke alle, vil vre brn, der er diagnosticeret indenfor de nvnte omrder.

    ChristianskolenChristianskolen er placeret p Svanemosegrdsvej 10 og er Frederiksberg Kommunes srli-ge skoletilbud for normaltbegavede unge mellem 12-18 r, som har srlige behov af social, personlig eller psykologisk karakter, og ogs unge med ADHD, OCD og Aspergers syndrom.

    A-sporet, LindevangskolenA-sporet er et tilbud til normalt begavede elever med enten motoriske, perceptionelle eller opmrksomhedsforstyrrelser. Tilbuddet er for elever frem til og med 6. klasse. Fra 7. klasse inkluderes eleverne i de almene klasser.

    C sporet, SndermarkskolenC-sporet er et tilbud til elever med generelle indlringsvanskeligheder. Tilbuddet er for ele-ver frem til og med 6. klasse. Fra 7. klasse inkluderes eleverne i de almene klasser.

    Lsekompetencecentret, Skolen p la Cours Vej Lsekompetencecenteret (L-sporet) er et tilbud for normaltbegavede elever med specifik-ke lse-, stave-, og sprogvanskeligheder. Lsekompetencecentret har et visiteret tilbud, til

    0.-2. klasse, hvor skolevisitationsudvalget trffer beslutning. Herudover kan der med afst i Kommunal Skriftsproglig Vurdering (KSV) tilbydes et 30 ugers kursustilbud for 3. og 4. klasses elever og et 10 ugers kursus for 6. og 8. klasses elever. Endvidere fungerer lsekom-petencecenteret som et rejsehold til brug for kommunens vrige folkeskoler.

    Ungegrupperne, Tre Falke SkolenUngegrupperne p Tre Falke Skolen er et aldersintegreret tilbud i 7.-10. klasse for elever med behov for et skrmet under-visningsmilj i tt kontakt med almenomrdet. Ml-gruppen er elever med adfrdsmssige og/eller socio-emotionelle eller psykiske udfordringer.

    ModtageholdKommunens modtagehold er placeret p kommunens skoler.

    Modtagehold er for elever p 0.-10. klassetrin, der er ny-ankomne til landet og har behov for undervisning i basisdansk.

  • SAMMENHNGENDE BRNEPOLITIK 201618

    5.6. Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU-Frederiksberg)

    Der er i alt ca. 27.000 unge p Frederiksberg i alderen 13-29 r, som UU-Frederiksberg har vejledningsforpligtigelse over for.

    Lovgrundlag:Vejledningsloven.

    Forml:UU-Frederiksberg varetager uddannelsesvejledningen p alle de kommunale grundskoler, specialskolerne og privatskolerne p Frederiksberg. Vejledningen foregr i 7.-10. klasse og indgr i tt samarbejde med skolens ledelse, lrerne og andre fagpersoner tilknyttet skolen og/eller eleverne.

    Ungdommens Uddannelsesvejlednings generelle tilbud til alle brnAlle elever modtager kollektiv vejledning fra UU. Elever, der vurderes ikke-uddannelsespa-rate i 8. klasse modtager desuden individuel vejledning og/eller gruppevejledning fra UU i bde 8., 9. og 10. klasse.

    UU vejlederen deltager i mindst et rligt forldremde fra 7.-10. klasse. Hvor uddannelses-vejledning er p dagsorden. Desuden deltager vejlederne lbende i samtaler med forldre til ikke-parate elever.

    Den kollektive vejledning bygger videre p den undervisning eleverne har modtaget i faget Uddannelse og Job. Vejlederen deltager i planlgningen af det timelse fag Uddannelse og Job og kan inddrages i undervisningen i faget. Skoleafdelingen har remrket uge 47 p 2., 4., 8. og 9. klassetrin til arbejdet med Uddannelse og Job.

    Ungdommens Uddannelsesvejlednings specialiserede tilbud til enkeltpersonerUU tilrettelgger i samarbejde med skoler og Ungecentret individuelle forlb for ikke-ud-dannelsesparate unge, hvor der opstilles ml for den enkelte unge, samt rehabiliteringsfor-lb for unge ledige uden ungdomsuddannelse, som ikke er uddannelsesparate.

    UU har ansvaret for, at ikke-uddannelsesparate elever udarbejder en uddannelsesplan og tilmelder sig til ungdomsuddannelse, 10. klasse eller andet. For ikke-uddannelsesparate

    elever, som vlger 10. klasse beskrives den indsats, som ivrksttes i 10. klasse for, at ele-ven bliver klar til en ungdomsuddannelse.

    UU kan vejlede mod de uddannelser, som UU vurderer er relevante for den enkelte unge med srlige uddannelsesmssige udfordringer, herunder produktionsskoler, KUU, EGU, STU og Ungdomshjskole.

    Januar 2016

  • 19

    5.7. FllesrdgivningenLovgrundlagFllesrdgivningen arbejder efter folkeskoleloven, herunder bekendtgrelsen om folkesko-lelovens specialundervisning og anden specialpdagogisk bistand og bekendtgrelsen om folkeskolens specialpdagogiske bistand til brn, der endnu ikke har pbegyndt skolegan-gen m.fl., samt sundhedsloven og serviceloven.

    FormlFllesrdgivningen rdgiver i mange forskellige kontekster p tvrs af Brne- og Ungeomrdets organisatoriske opdelinger p baggrund af en bred, specialiseret viden om brn og unges udvikling, trivsel og lring. Fllesrdgivningen rdgiver p alle niveauer, fra det fore-byggende til det indgribende, og fra det almene til det specialise-rede.

    Fllesrdgivningen er opdelt i to funktionsdele med hver sine ker-neopgaver og primre orientering:

    Pdagogisk Psykologisk Rdgivning (PPR) henvender sig til lre-re og pdagoger ved skoler og dagtilbud samt i mindre omfang til forldre og har til forml at sikre, at brn med behov for srlig sttte i dagtilbud og skole gives de bedste udviklingsmuligheder og s vidt muligt inkluderes i almenomrdet med den forndne sttte. PPR har ansat psykologer, talehrekonsulenter og brneterapeuter.

    Familie- og Ungerdgivningen (FUR) er et psykologisk behandlings- og undersgelses-tilbud, hvis overordnede mlstning er at hjlpe familien eller den unge til at finde og anvende egne ressourcer til lsning af sine problemer.

    Herudover omfatter Fllesrdgivningen et lille sekretariat, som varetager en rkke admini-strative opgaver, bde internt og i samarbejde med det vrige Brne- og Ungeomrde.

    Fllesrdgivningens generelle tilbud til alle brnPPR tilbyder konferencer i sundhedsplejen og p dagtilbudsomrdet og ben anonym rd-givning p skoleomrdet med henblik p at understtte det forebyggende arbejde i almen-tilbuddene. PPRs medarbejdere deltager ligeledes i skolernes kompetencecentre.

    Herudover tilbyder PPR kurser og faglige oplg til lrere og pdagoger om emner, som har betydning for pdagogisk arbejde med brns udvikling, trivsel og lring.

    Fllesrdgivningens specifikke tilbud til udvalgte mlgrupperPPR tilbyder rdgivning vedr. konkrete brn og unge, som viser tegn p mistrivsel eller man-gelfuld udvikling og lring i dagtilbud og skoler. Rdgivningen kan evt. gives p baggrund af en pdagogisk psykologisk vurdering, som kan indebre en egentlig undersgelse af

    barnet og kan munde ud i en anbefaling af specialpdagogisk bistand.

    Rdgivningen kan ogs gives mere forebyggende p baggrund af f.eks. et hjemmebesg med en sundhedsplejerske eller et dialogmde, hvor forl-

    dre, pdagoger, lrere og evt. andre professionelle drfter bekymringen for barnet og forskellige handlemuligheder i netvrket i den forbindelse.

    Efter konkret vurdering kan PPR tilbyde supervision p pdagogisk prak-sis, fysioterapeutisk vejledning samt talepdagogisk bistand. PPR har et ugentligt tilbud om taleskole for brn med svre fonologiske vanskelig-heder samt et motorikhold for motorisk usikre smbrn. I nogle sager tilbyder PPR korterevarende rdgivningsforlb til forldre/familier som

    supplement til indsatserne i dagtilbud og skole.

    FUR tilbyder psykologisk rdgivning og behandling til brn, unge og deres forldre i sager, hvor et barn eller en ung viser tydelige tegn p mistrivsel gene-

    relt eller i familien. Borgerne kan henvende sig direkte i en ben anonym rdgivning og anmode om rdgivning. Det er ogs muligt for Familieafdelingen at henvise en familie

    til et forebyggende rdgivnings-/behandlingsforlb efter servicelovens 11.

    FUR tilbyder desuden supervision til plejefamilier og brnesagsbehandlere samt konsulent-bistand i konkrete opgaver i relation til brne-/ungeinstitutioner p Frederiksberg.

    Fllesrdgivningens individorienterede tilbudPPR flger alle sager, hvor et barn/en ung er visiteret til specialpdagogisk bistand og revur-derer barnets behov for sttte mindst en gang om ret.

    PPRs brneterapi tilbyder fysio- og ergoterapeutisk trning og behandling til brn med mo-toriske vanskeligheder og egentlige funktionsnedsttelser. Brnene/de unge henvises af Familieafdelingen (servicelovens 11.4, 11.7 og 86.2).

    FUR tilbyder behandling og undersgelser af brn, unge og familier efter henvisning fra Familieafdelingen (servicelovens 52). En del af undersgelserne er forldrekompetence-undersgelser i sager, hvor der overvejes en anbringelse af barnet udenfor hjemmet.

    Pdagogisk Psykologisk Rdgivning har 1.349 aktive sager.Januar 2017

  • SAMMENHNGENDE BRNEPOLITIK 201620

    5.8. Uddybende beskrivelse af Familieafdelingens organisering og opgaver

    I forlngelse af afsnit 5.2 uddybes Familieafdelingens organisering og opgaver i dette afsnit.

    ModtageteametModtageteamet kan yde 2-3 rdgivnings- og vejledningssamtaler med familien og herefter trffe afgrelse om, hvorvidt der skal udarbejdes en brnefaglig undersgelse jf. 50 eller henvise til et 11 tilbud i forbindelse med sttte til en konkret afgrnset problemstilling.

    Formlet med modtageteamet er at:

    Sikre en hurtig vurdering og handling ved modtagelsen af alle underretninger/henvendelse. Yde rdgivning jf. SL 11 eller henvise til andre relevante rdgivningstilbud p baggrund

    af en kort udredning til et kort og afgrnset forlb i forhold til en konkret problemstilling. Der henvises f.eks. til Familie- og Ungerdgivningen, Familievejledning, Ambulant fami-liebehandling p Blowsvej for brn og familier, Mor/barn tilbud i Sundhedsplejen.

    Sikre en ensartet og kvalificeret modtagelse af alle henvendelser.

    Modtageteamets hovedopgaver er:

    Rdgivning til brn, unge, familier herunder anonym rdgivning. At yde rdgivning og vejledning p alle kommunens skoler en dag om ugen til brn, unge,

    forldre og lrere. Deltagelse i fogedretssager og afhringer af brn og unge i ikke kendte sager. Varetagelse af vejlederfunktionen jf. 11 stk. 8 for nydiagnosticerede brn med funkti-

    onsnedsttelse.

    BrnesagsbehandlergruppenBrnesagsbehandlergruppen bestr af 14 socialrdgivere heraf 4 med

    srlig fokus p brnefamilier, der har behov for integrationssttte. Den samlede indsats retter sig mod brn og familier med srlige

    behov i mlgruppen 0-18 (23 r), der har brug for sttte i for-hold til Lov om Socialservice kapitel 11.

    Formlet med Brnesagsbehandlingsgrupperne er at:

    Yde sttte til brn, unge og forldre, der har et srligt behov, og sikre at disse brn og unge fr mulighed for at opn de samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstndigt voksenliv som deres jvnaldrende.

    Gennemfre undersgelser, indsatser og opflgninger jf. 52 og gennemfre og tilrette-lgge disse ud fra 3 centrale principper:

    1. Ressourceorienteret tilgang i arbejdet med brn og unge i udsatte positioner.2. Inddragelse af barnets eller den unges synspunkter som en central del af indsatsen.3. Dialog, koordinering og opflgning med forldre, netvrk, samarbejdspartnere og

    inddragelse af civilsamfundet.

    SpecialkonsulentgruppenSpecialkonsulentgruppen har fokus p brn og unge fra 0-18 (23 r) med en diagnose inden for et eller flere omrder.

    Formlet med Specialkonsulentgruppen er at tilbyde:

    En specialiseret rdgivning og sagsbehandling for mlgruppen og deres forldre. Kompensationsydelser 41 og 42. Gennemfre undersgelser, indsatser og opflgninger jf. 52 og gennemfre og tilrette-

    lgge disse ud fra 3 centrale principper:

    1. Ressourceorienteret tilgang i arbejdet med brn og unge i udsatte positioner.2. Inddragelse af barnets eller den unges synspunkter som en central del af indsatsen.3. Dialog, koordinering og opflgning med forldre, netvrk, samarbejdspartnere og

    inddragelse af civilsamfundet.

  • 21

    HandicapkonsulentgruppenHandicapkonsulentgruppen bestr af 4 handicapkonsulenter, der behandler sager vedr. brn og unge med vidtgende psykiske og/eller fysiske handicap eller sygdom.

    Formlet med handicapkonsulentgruppen er at tilbyde:

    Specialiseret rdgivning og sagsbehandling for mlgruppen og deres forldre.

    Kompensationsydelser jf. 41 og 42. Gennemfre undersgelser, indsatser og opflgninger jf. 52 og

    gennemfre og tilrettelgge disse ud fra 3 centrale principper:

    1. Ressourceorienteret tilgang i arbejdet med brn og unge i ud-satte positioner.

    2. Inddragelse af barnets eller den unges synspunkter som en central del af indsatsen.

    3. Dialog, koordinering og opflgning med forldre, netvrk, samarbejdspartnere og inddragelse af civilsamfundet.

    vrige funktioner og opgaver, der varetages af Familieafdelingen

    4 familievejledere jf. SL 52 stk. 3 nr. 2, familievejledning i hjemmet. 4 familieplejekuratorer, der har til opgave at tilvejebringe, vurdere og

    fre det specifikke tilsyn med pleje-, netvrkspleje- og aflastningsfami-lier, opholdssteder, kost/efterskoler, og eksterne dgninstitutioner samt tilrettelgge uddannelses- og kursustilbud til plejefamilier.

    2 specialpdagogiske konsulenter jf. SL 11 stk. 7 hjemmevejledning. 1 konsulent med fokus p samarbejdet med politiet og den kriminalpr-

    ventive indsats deltagelse i og udvikling af SSP samarbejdet, sager vedr. sigtede og dmte unge, brnehussager, ungesamrdssager og fastkontakt-personer samt konsulentfunktion overfor sagsbehandlerne i konkrete sager.

  • Allgrdens Ungdomscenter bestr af fire forskellige tilbud:

    1. En ungdomspensionsafdeling med 2 afdelinger (dgn), hvor unge kan indskrives akut, nr der opstr kriser eller konflikter i hjemmet, og nr familien midlertidigt ikke kan vare-tage omsorgen for den unge. Ungdomspensionsafdelingen modtager ogs unge til om-sorgs-, observations- og behandlingsopgaver med henblik p hjemgivelse, anden anbrin-gelse eller fortsat ophold p afdelingen. Ungdomspensionsafdelingen modtager unge i alderen fra 14-18 r.

    2. En hybelafdeling (dgn) for unge, der har srlige behov for sttte i forbindelse med at fastholde tilknytning til arbejde og uddannelse og har behov for sttte til p sigt at kunne etablere sig i en selvstndig tilvrelse uden sttte. Hybelafdelingen modtager unge i alderen fra 16-23 r.

    3. Et fastkontaktpersontilbud (ambulant) til hjemmeboende unge og deres familier afde-ling Bgen yder individuel sttte til den unge og forldrene med henblik p at understt-te en udviklingsproces, der har til ml, at den unge kan forblive i hjemmet.

    4. Et fastkontaktpersontilbud (ambulant) til udeboende unge afdeling Smallegade f-rer tilsyn og yder pdagogisk sttte med fokus p at understtte den unges personli-ge udvikling, tilknytning arbejde/uddannelse og etablering af en selvstndig tilvrelse. Afdeling Smallegade modtager unge i alderen fra 16-23 r og rder over 9 hybellejlig-heder og 1 trevrelseslejlighed, hvor de unge kan have midlertidigt ophold inden de overgr til egen bolig.

    Samlet kapacitet:I alt 21 dgnpladser, heraf to afdelinger med 7 dgnpladser p hver afdeling samt 7 pladser p hybelafdelingen og 34 fastkontaktpersonpladser for henholdsvis 12 hjemmeboende unge og deres familier og 22 unge udeboende.

    Blowsvej for Brn og FamilierBlowsvej for Brn og Familier er en selvejende institution under Kristelig Forening til Bistand for Brn og Unge med driftsoverenskomst med Frederiksberg kommune, beliggende p Blowsvej 22, 1870 Frederiksberg C.

    SAMMENHNGENDE BRNEPOLITIK 201622

    5.9. Uddybende beskrivelse af Familieafdelingens individorienterede ambulante indsatser og dgntilbud

    I forlngelse af afsnit 5.2 uddybes Familieafdelingens individorienterede ambulante indsat-ser og dgntilbud i dette afsnit.

    Der er tilknyttet fire institutioner til Familieafdelingen. Tilbuddene er tilrettelagt s de er for-skellige, men samtidig supplerer hinanden i forhold til den samlede opgavelsning for brn og unge i alderen 0-23 r, der befinder sig i en udsat position.

    Samlet set lser institutionerne opgaver indenfor nedenstende omrder og mlgrupper:

    Akutmodtagelse af 0-18-rige brn og unge. Tidsafgrnsede observationsopgaver af dgnanbragte familier med brn, og brn og

    unge i alderen 0-18 r med henblik p vurdering af foranstaltningsbehov. Tidsafgrnset socialpdagogisk behandling af dgnanbragte familier med brn med

    henblik p at afhjlpe konkrete problemer og/eller vurdere deres forldrekompetence. Lngerevarende socialpdagogisk dgnbehandling af 0-18-rige brn og unge. Hybel tilbud med sttte for 16-23-rige unge. Dagbehandling for familier med brn. Udvidet tilsyn og udviklingsarbejde for hjemmeboende 12-18-rige unge og deres famili-

    er, og for 16-23-rige unge udeboende. Eftervrn for tidligere anbragte unge.

    Allgrdens UngdomscenterAllgrdens Ungdomscenter er en selvejende institution med driftsoverenskomst med Fre-deriksberg Kommune beliggende p Frederiksberg Alle 48, 1820 Frederiksberg C.

    Den overordnede mlstning for Allgrdens Ungdomscenter er at opfylde de skiftende anbringelsesbehov som Frederiksberg Kommunes Familieafdeling har inden for aldersgrup-pen 14-23 r.

    Allgrdens Ungdomscenters ungdomsafdeling skal sikre, at der altid er akutplads til rdig-hed, samt tilbyde individuelt tilpassede lsningsmodeller for de anbragte unge, herunder udfre observationsopgaver.

  • 23

    Den overordnede mlstning for Blowsvej for brn og familier er at opfylde de skiftende behandlingsbehov som Frederiksberg Kommune har for ambulant og dgnbehandling for mlgruppen af brn under 14 r og deres familier.

    Blowsvej for Brn og Familier bestr af tre forskellige tilbud:

    1. En brneafdeling stuen tv. (dgntilbud): Hvor brn kan indskrives akut, nr der opstr kriser eller konflikter i hjemmet, og nr familien midlertidig ikke kan varetage barnets om-sorg. Brneafdelingen modtager ogs brn til omsorgs-, observations- og behandlings-opgaver med henblik p hjemgivelse, anden anbringelse eller fortsat ophold p afdelin-gen. Brneafdelingen modtager brn i alderen fra 0-14 r.

    2. En familieafdeling (dgntilbud): For familier (enlige, par eller gravide) med individuelle omsorgsbehov, familier med behov for sttte og vejledning i forbindelse med graviditet og fdsel og familier, hvor forldrekompetencen nskes vurderet.

    3. Et ambulant familietilbud (dagbehandlingstilbud for familier): Hvor familien kan f hjlp hvis familien ikke trives, eller hvis et eller flere af deres brn har vanskeligheder.

    Samlet kapacitet:I alt 13 dgnpladser, heraf 3 dgnfamiliepladser hvor forldre og brn, der anbrin-ges sammen og 10 pladser p brneafdelingen hvoraf 4 af pladserne er til akutanbrin-gelse samt 18 dagpladser for familier i familiedagbehandling.

    Josephine Schneiders HusJosephines Schneiders Hus er en selvejende institution med driftsoverenskomst med Frede-riksberg kommune, beliggende p Rostrupsvej 3, 2000 Frederiksberg.

    Josephines Schneiders Hus er en institution med et dgntilbud, og et eftervrnstilbud til de brn, der har haft en lngerevarende anbringelse p institutionen.

    Mlet for Josephine Schneiders Hus er at skabe et trygt og forudsigeligt milj, der bner mulighed for, at det enkelte barn eller den unge kan udvikle egne ressourcer.

    Josephine Schneiders Hus modtager brn i alderen fra 8 r og op til 15 r p indskrivnings-tidspunktet.

    Overordnet er institutionens mlgruppe karakteriseret ved, at brnene eller de unge har so-ciale, psykiske og/eller emotionelle vanskeligheder, der oftest giver sig til udtryk i sociale tilpasningsvanskeligheder i forhold til omgivelserne.

    Brnene og de unges opvkst har tillige ofte vret prget af f eller manglende positive identifikationsmodeller.

    Kapacitet: Dgntilbud: 12 pladserEftervrnstilbud: Efter behov aktuelt 10

    Ungdomspensionen Jens Jessens VejUngdomspensionen Jens Jessens Vej er en selvejende institution med driftsoverenskomst med Frederiksberg kommune, beliggende p Jens Jessens Vej 12, 2000 Frederiksberg.

    Overordnet er institutionens mlgruppe karakteriseret ved, at unge har vret udsat for forskellige former for omsorgssvigt gennem deres opvkst. Omsorgssvigtet har for den enkelte unge resulteret i, at en anbringelse udenfor hjemmet er ndvendig for at sikre og sttte en fremadrettet og positiv udvikling. Den unge er derfor p anbringelsestidspunktet karakteriseret ved at have individuelle og anderledes behov end dem, der normalt tages udgangspunkt i.

    Ungdomspensionen bestr af en ungdomsafdeling (14-18 r) og en hybelafdeling (17-23 r).

    Mlet er, at Ungdomspensionen tilbyder den unge et milj prget af tryghed, stabilitet og en holdningsmssig rummelighed ved at udvise den unge respekt, interesse og opstille rea-listiske krav, sledes at den unge fr en acceptabel livsrytme.

    Kapacitet:Ungdomspensionsafdelingen: 13 pladser heraf 1 til akutplaceringHybelafdelingen: 5 pladserEftervrnstilbud for tidligere beboere: Aktuelt 16

  • SAMMENHNGENDE BRNEPOLITIK 201624

    Udgivet af: FrederiksbergOplag:Tryk:

    FEBRUAR 2017

    Fotos: Sren Hartvig og Jesper Kongsted.