5

Indholdsfortegnelse

INDLEDNING 11

1 DANSK – NOGLE LINJER I FAGETS HISTORIE SOM SKOLEFAG 15

Danskdidaktik – hvad er det?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15Danskfagets historie – tre dannelsesintentioner i spil . . . . . . . . . . . . 16Dansk som religiøst dannelsesfag. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18Dansk som borgerligt oplysningsfag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23Dansk som nationalt dannelsesfag. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27Tradition og fornyelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35

2 DANSK I SKOLEN – UNDERvISNINGSFAGET DANSK 39

Et billede af danskundervisning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39Fælles Mål . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42Kernen i danskfaget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45Sprog. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48Tekster . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52Kvalifikationer, kompetencer og dannelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54Æstetisk erkendelse og dannelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56Dansklærerens faglighed og kompetencer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58

3 DANSKFAGETS GRUNDPOSITIONER 61

Grundpositioner til hverdagsbrug . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61De seks grundpositioner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 651: Den eksistensorienterede position . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 662: Den samfundsorienterede position . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 683: Den symbolorienterede position. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 694: Den tekstorienterede position . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70

56315_mosaikker.indd 5 20-06-2006 12:02:21

6

Mosaikker til danskstudiet

5: Den kulturorienterede position . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 746: Den kognitivt orienterede position . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75viden og undervisning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 77

4 DANNELSE 81

To slags dannelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 81To veje til erkendelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 84Den klassiske dannelses nedbrydning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86Fra post- til senmoderne dannelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 90Dansk og dannelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 95

5 DANSK PÅ TvÆRS 101

Kompetencebegrebet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 103Tværfaglighed. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 104Fire tværfaglige forløb . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 105Kompetencer og dannelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 119

6 I SKOLE MED DANSK… 121

Lærerarbejde er ikke en forsvarsposition. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 121Man kan godt blive en god dansklærer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 125Når studerende er i praktik. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 130

7 DANSKFAGETS DIDAKTIK 139

Hvad er fagdidaktik?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 140Dansk som undervisningsfag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 141Almen didaktik og fagdidaktik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 144Didaktik og metodik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 146Danskfaget i folkeskolen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 147Danskfaget i læreruddannelsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 149Nye uddannelser, Fælles Mål, kanon og tests . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 152Konklusion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 156

56315_mosaikker.indd 6 20-06-2006 12:02:21

7

Indholdsfortegnelse

8 LITTERATUR 159

En genreformateret verden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 159Hvad er litteratur? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 164Hvad vil det sige at læse? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 166Didaktiske konsekvenser. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 175At læse med fordobling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 179

9 DEN STUDERENDES SKRIvEKOMPETENCE OG SPROGLIGE BEREDSKAB 185

Hvad er svært? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 187Fem fokusområder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 188Genreskemaer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 191Det deskriptive genreskema . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 193Det argumenterende genreskema . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 195Fremstillingsformerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 200Sproglig korrekthed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 203Skriveprocessen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 206

10 ELEvENS SKRIvEKOMPETENCE 211

Danskfagligheden i laboratoriet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 212Monologtekster i 2. klasse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 214Genre og genreskemaer i 6. klasse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 218Den argumenterende tekst i 8. klasse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 222Linjefagsstudiet i dansk og den gode skrivepædagogik . . . . . . . . . . 228

11 DANSK SOM ANDETSPROG 229

Hvad er dansk som andetsprog? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 230Dansk som andetsprog i folkeskolen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 231Hvad vil det sige at være tosproget? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 235Intersprog— “sprog på vej” . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 242Tosprogede elever – en udfordring til danskfaget. . . . . . . . . . . . . . . . 247

56315_mosaikker.indd 7 20-06-2006 12:02:21

8

Mosaikker til danskstudiet

12 MEDIER OG MEDIEUNDERvISNING 251

Den parallelle skole og elevkompetencer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 255Medieanalyse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 256Medier i danskstudiet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 266

13 DANSKFAGETS IT-DIDAKTIK 271

Faglige aspekter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 273Metodiske aspekter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 282Interaktive assistenter. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 288Afsluttende overvejelser – og en invitation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 290

14 MUNDTLIGHED OG RETORIK I DANSK 291

Mundtlighedspædagogik. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 291Mundtlighed. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 293Mundtlighed i undervisning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 297Undervisning i mundtlighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 301Mundtlighed i fremtidens danskfag. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 309

15 DRAMA I DANSK 311

Æstetiske læreprocesser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 311Dansk og drama. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 316Drama som genre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 319Dramaanalyse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 322At arbejde med et skuespil . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 326At tolke med drama . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 329

16 LÆSNING I DANSK — DET HELT BASALE 335

Forskning i læseprocesteorier. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 337Den tidlige indsats . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 342vigtige faktorer i læsningen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 346Den fortsatte læsning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 352

56315_mosaikker.indd 8 20-06-2006 12:02:21

9

Indholdsfortegnelse

ORDFORKLARING . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 357

OM FORFATTERNE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 369

LITTERATURLISTE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 371

56315_mosaikker.indd 9 20-06-2006 12:02:21

56315_mosaikker.indd 10 20-06-2006 12:02:22

11

Indledning

Mødet med dansk som studium kan være overvældende. Den nye studerende kender faget dansk fra et langt skoleforløb og er måske også påvirket af den måde, faget omtales i den politiske debat på. Men ved indgangen til studiet viser dansk sig at være et område, der i virkeligheden består af en lang række fag, fagtraditioner og forskelligartede grundantagelser. En måde at forholde sig til det overvældende udbud og den måde, de formuleres som krav i studie-ordningen på, kan være at forsøge at tilegne sig faget “stykke for stykke” og så håbe på, at der efterhånden opstår en sammenhængende forståelse. Denne fremgangsmåde er overskuelig, men den er ikke ideel af den grund, at dansk som studium i høj grad kræver en overordnet forståelse af sammenhængen mellem fagets delelementer. Således er der en nær sammenhæng mellem sprog og læsning eller mellem litteratur og medier, og på et højere abstraktionsni-veau mellem arbejde med kulturprodukter og deres forhold til erkendelse og dannelse.

vi står altså over for det paradoks, at dansk bedst lader sig studere i helheder og sammenhænge, mens den studerende nødvendigvis også skal have tid og rum til at tilegne sig studiets enkeltelementer. Ikke alene kan mængden af stof virke overvældende, også relationen til skolen skal medtænkes. Også i den forbindelse kan det være rart at få en slags overblik over seminariefaget som sådan med alle dets aspekter, så det vil vi her indledningsvis se nærmere på.

Seminariefaglighed

For at gøre det lidt mere tydeligt, hvad der er det særlige ved undervisningen af lærerstuderende, vil vi ganske kort redegøre for det, man kunne kalde semi-nariefaglighed, dvs. faget, som det udfolder sig på seminariet.

Sigtet med undervisningen af lærerstuderende er dobbelt eller tredobbelt. Det omfatter et fagligt, et didaktisk og et teoretisk perspektiv. Og det rummer med didaktikken en forpligtelse til at se sammenhængen mellem disse tre dele og til at spørge: hvem, hvad, hvorhen, hvordan og hvorfor, hver gang man står over for et givet sagsforhold (dvs. det aktuelle indhold man arbejder med),

56315_mosaikker.indd 11 20-06-2006 12:02:22

12

Mosaikker til danskstudiet

Spørgsmålene stilles dels i forhold til fagets indhold, dels i forhold til eleverne (redskaber, kundskaber og dannelse). Seminariefaget udfolder sig således i et spændingsfelt mellem videnskabsfaget(ene) og skolefaget. videnskabsfaget leverer indholdet, skolefaget opgaven. Ideen er, at Mosaikker til danskstudiet ser på nogle af disse elementer enkeltvis og i et samlende billede.

Det særlige ved seminariefagligheden er, at den består af en treklang af forskel-lige niveauer, nemlig videnskabsfag, skolefag og metafag. Man kan også sige, at metafaget er seminariefaget.

Hvad er det da for en treklang? Og hvad rummer de enkelte elementer? Viden-skabsfaget er faget, som det materialiserer sig på det universitære plan med sit videnskabelige indhold og metoder. For litteraturens vedkommende fx er det alt fra litteraturhistoriens klassiske tekster til den mest avantgardistiske tekst sammen med et bredt udbud af litteratur- og tekstteori. Skolefaget er det indhold og de metoder, der anvendes i skolen. Indhold og metoder, der udspringer af skolens dobbelte sigte: at uddanne og danne, at oplyse og opdrage, og som i henhold til formålsparagraffen for dansk skal:

… fremme elevernes oplevelse af sproget som en kilde til udvikling af personlig og kulturel identitet, der bygger på æstetisk, etisk og historisk forståelse. “og”… De (eleverne) skal opnå udtryks – og læseglæde og øge deres indlevelse og indsigt i litteratur og anden fiktion.

Metafaget (seminariefaget) er refleksioner over, hvordan de to forhold kobles, hvor-dan de skal vægtes, dvs. i hvor høj grad videnskabsfagets indhold og metoder kan overføres til skolefaget, og hvad der i den forbindelse har væsentlighed. Der kan ikke bare ureflekteret sluttes fra det ene til det andet; tværtimod skal der vælges ud fra nogle klare overordnede perspektiver. Mosaikker til danskstudiet vil prøve at give et grundlag for at kunne træffe gyldige og gode valg. Læreren i skolen, og med ham den lærerstuderende, må begrunde sine valg af indhold og metoder i forhold til mindst tre ting: det redskabsmæssige(hvad skal eleverne kunne), det kundskabsmæssige(hvad skal eleverne vide) og det dannelsesmæssige (hvorfor skal de vide og kunne dette) og sammentænke dem i en art kredsløb. I en lærer-uddannelse er det med andre ord ikke nok at undervise på videnskabsfagets præmisser, fordi dette eksklusivt kan “nøjes” med at se på et foreliggende ma-teriales grundlæggende substans og ikke behøver at medtænke den didaktiske eller den dannelsesmæssige side.

56315_mosaikker.indd 12 20-06-2006 12:02:22

13

Indledning

Det basisfaglige indhold er dog særdeles væsentligt, og en dyb forståelse for det substantielle i faget er et grundlæggende krav. Denne grundlæggende faglige viden og forståelse må hele tiden mødes med det korrektiv, som skolefaget udgør. Den lærerstuderende skal altså møde et videnskabsfag plus noget mere, fordi han eller hun uden en solid faglig viden ikke kan se muligheder og skabe veje til erkendelse og dannelse gennem faget for sine kommende elever. For danskstudiet på seminariet er det derfor en kæmpe udfordring at få treklangen af videnskabsfag, skolefag og metafag til at klinge, så man hele tiden er i dialog om, hvad der er væsentligt og vigtigt, og hvad der har og er kvalitet. Der er ikke noget, der er givet på forhånd.

Mosaikker til danskstudiet

Mosaikker til danskstudiet forsøger at give et signalement af alle seminariefagets sider, og bogen tager udgangspunkt i nødvendigheden af hurtigt at få et over-blik over studiet og en begyndende forståelse af dets sammenhænge. Bogen er derfor tænkt som en introduktion til studiet og som en basis for den videre beskæftigelse med fagets områder. Kapitlerne introducerer dels til studiets CKF-områder (sprog, læsning, litteratur, medier osv.), dels til de mere overordnede og generelle synsvinkler i faget (dannelse, faghistorien, grundpositioner mv.). Endelig er der en række kapitler, der beskriver dansk som undervisningsfag (praktik, dansk i skolen, dansk i tværfagligt samarbejde), eller som tager væ-sentlige områder af faget op (it i dansk, drama i dansk).

Alle kapitlerne introducerer centrale fagbegreber, arbejdsmåder, metoder og synsvinkler og vil efter endt læsning have udstyret den nye studerende med både et indblik i studiets dele og i deres indbyrdes sammenhæng. Herefter vil det fortsatte studium af dansk muliggøre, at den studerende udvikler og bidrager med faglig refleksion og en egen faglig identitet. Egenskaber som vi ofte først møder til eksamen, og hvor den studerende ærgrer sig over at skulle forlade studiet nu, hvor det hele begynder at hænge sammen!

Mosaikker til danskstudiet vil også kunne bruges til mere end som studiets ba-sisbog, idet den vil være velegnet til eksamensrepetition og som opslagsbog, når et fagligt område senere skal have et brush up. Derfor er alle kapitlerne forsynet med en kort litteraturliste, der angiver, hvor den studerende hurtigt kan skaffe sig mere viden.

56315_mosaikker.indd 13 20-06-2006 12:02:22

14

Mosaikker til danskstudiet

vi oplever som undervisere på studiet af og til studerende, der gerne vil have et område repeteret, fordi det ligger langt tilbage i studiet, eller måske blot fordi det var svært tilgængeligt. Desværre lader det sig ikke gøre af tidsmæssige årsa-ger, og det ville heller ikke være en god forvaltning af studietiden. I stedet kan den studerende tage ansvar for sit eget studium ved selv at dække svage eller manglende områder ind, og her vil Mosaikker til danskstudiet være en overskuelig måde at gøre det på i stedet for at skulle læse al områdets litteratur op.

Mosaikker til danskstudiet er skrevet af forfattere med stor faglig erfaring og ind-sigt. Mange har udgivet en eller flere bøger inden for det område, de her skriver om, og vi mener derfor, at vores ambition om at udgive en grundbog skrevet af de bedste fagfolk, men formidlet, så den kan læses først i studiet, ser ud til at kunne opfyldes. Samtidig er det væsentligt at understrege, at bogen ikke på nogen af områderne kan stå alene – den er en introducerende grundbog og skal derfor følges op med andre fagbøger og fortsatte faglige studier.

Det er således vores håb, at Mosaikker til danskstudiet kan lette overgangen fra skolegang til studium, og at de studerende vil opleve at få et hurtigt overblik over faget samt et godt greb om dets betydningsfulde rolle i folkeskolen.

Danskfaget og studiet af det opleves af næsten alle studerende som udfordrende og personligt berigende, som uendeligt stort og samtidig som nærværende. Derfor står den nye studerende ved indgangen til noget, der vil forandre. God fornøjelse!

Århus, foråret 2006Jørgen Asmussen

Lisbet Hastrup Clausen

56315_mosaikker.indd 14 20-06-2006 12:02:22