Indhold - BUPL Nye arbejdstidsregler 14 Kompetenceudvikling 16 Forandringer og arbejdsmilj£¸ 18

  • View
    0

  • Download
    0

Embed Size (px)

Text of Indhold - BUPL Nye arbejdstidsregler 14 Kompetenceudvikling 16 Forandringer og...

  • Indhold Folkeskolereformen 4

    SFO’er, andre fritidsinstitutioner og klubber 7

    Pædagoger i undervisningen 10

    Hvordan får jeg indfl ydelse – formel og uformel adgang 12

    Nye arbejdstidsregler 14

    Kompetenceudvikling 16

    Forandringer og arbejdsmiljø 18

    Pædagogfaglig ledelse 20

    Samarbejde med lærerne 21

    Specialskoler og specialfritidstilbud 22

    AKT og inklusionsarbejde 23

  • Folkeskolereformen bliver implementeret i skoleåret 2014- 15. Og allerede nu (foråret 2014) er der fuldt tryk på for- handlingerne i kommunerne og i dialogerne på skolerne omkring, hvordan det kan gøres. Pjecen her skal give dig, som indgår i de mange drøftelser, et indblik i de forskellige forhold, der er gode at få diskuteret og forhandlet på plads. De færreste steder vil alle forhold være helt på plads, når skoleåret starter, men det er vigtigt, at pædagoger, TR’ere og pædagogfaglige ledere øver indfl ydelse alle de steder, hvor det er muligt. For skolereformen giver mange mulighe- der, men den sikrer ikke en masse rettigheder.

    BUPL er generelt optimistiske omkring værdien af folke- skolereformen, fordi intentionerne og en del af virkemidler- ne er rigtige. Et større lærer-pædagogsamarbejde, nye læ- ringsformer, et større fokus på børns trivsel, eksperimenter med klasse og årgangsstrukturen, en mere åben skole og et større samarbejde mellem fritidsinstitutioner og skoler vil sandsynligvis være skridt i den rigtige retning. Disse forbed- ringer bliver desværre kombineret med en forlænget skole- dag og det skaber en række udfordringer.

    Reformen er et opgør med de tre 1-taller (1 lærer – 1 klasse – 1 fag). Reformen udfordrer derved den traditionelle måde at organisere børns læring på og forandringerne skal ske via en øget inddragelse af pædagogers kompetencer. Lærere og pædagoger skal sammen udgøre det faglige fællesskab, der skal gøre alle børn og unge så dygtige som muligt, øge deres trivsel, gavne inklusionen og gøre fl ere klar til fortsat uddannelse. På mange måder er det ikke noget nyt – det

    nye er, at pædagogernes arbejde med læring og trivsel i højere grad også skal foregå i børnenes undervisningstid.

    Med folkeskolereformen – og ikke mindst de nye arbejds- tidsregler for skolepædagoger – vil der være lagt op til, at skolepædagoger, SFO/ pædagogfaglige ledere samt sær- ligt TR’ere for pædagogerne vil få en meget mere aktiv rolle i dialogen på skolerne, om såvel pædagogernes opgaver i skolen som tilrettelæggelsen af arbejdet.

    Folkeskoleloven og arbejdstidsreglerne giver en række gode argumenter for pædagogernes rolle og opgaver i fremtidens skole. Men en forudsætning for, at det også bliver omsat til pædagogstillinger på den enkelte skole er, at alle pædago- ger – og ikke mindst TR´erne – aktivt bruger de faglige argu- menter og ”håndtag”, der blandt andet fi ndes i folkeskolelo- ven og de nye arbejdstidsregler.

    Guiden her indeholder fakta omkring folkeskolereformen, arbejdstidsregler og meget mere. Desuden er der en del henvisninger til, hvor du kan læse mere, og endelig er der en række anbefalinger til, hvad du konkret kan gøre.

    Hovedbudskabet er enkelt: Deltag i dialoger og drøf- telser omkring fremtidens folkeskole og fritidsinstitu- tioner, for din egen, dine kollegers og ikke mindst bør- nenes skyld.

    Allan Baumann

    Medlem af BUPL’s forretningsudvalg

  • 4

    Folkeskolereformen indeholder en række forandringer. Vi har her valgt at sætte fokus på de væsentligste forandrin- ger for dig, der arbejder som pædagog eller leder indenfor skole- og fritidsområdet.

    Reformen har tre overordnede mål: 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis.

    De tre overordnede mål illustrerer, at reformen ikke kun handler om at styrke børnenes faglige udvikling og den fag- lige undervisning i skolen, men at den også har et bredere sigte i forhold til trivsel, udvikling af sociale kompetencer, kreativitet osv.

    En væsentlig forandring er udvidelsen af skoledagens læng- de. Der bliver fl ere timer til den fagopdelte undervisning og ”nye” timer til den såkaldte understøttende undervisning.

    • Fra børnehaveklassen til 3. klassetrin bliver skoleugen 30 timer om ugen i gennemsnit.

    • Fra 4. til 6. klassetrin bliver skoleugen 33 timer om ugen i gennemsnit.

    • Fra 7. til 9. klassetrin bliver skoleugen 35 timer om ugen i gennemsnit.

    Du kan læse mere om folkeskolereformen i Folkeskolereformen – Kort fortalt på bupl.dk

    Du kan også fi nde meget mere på: uvm.dk/Den-nye-folkeskole

    Her kan du blandt andet fi nde gode argumenter for pædagoger i skolen i Rambølls evalueringer af skolestartsforsøgene og heldagsskolen.

    Udvidelsen af skoledagen er den helt store udfordring for fri- tidsinstitutionerne samt pædagogerne og lederne, som ar- bejder der. Det vil reducere børnenes fritid og det er derfor meget vigtigt, at vi får skabt et skoleliv, som er varieret og rummeligt, som er inkluderende, motiverende, legende, in- spirerende, lærerigt og sjovt. Sådan skal skolen gerne op- leves af både børn, pædagoger, lærere, ledere og forældre.

  • 5

  • 7

    Folkeskolereformen udfordrer fritidslivet, fordi skoledagens forlænges. I nogle kommuner ser vi, at de bruger reformen til at udvikle et tættere samarbejde mellem fritidsinstitutioner og skoler. I andre kommuner ser vi desværre, at de helt ned- lægger SFO’erne og udvikler alternative fritidstilbud.

    Det er vigtigt, at fritidsområdet ikke bliver glemt, når refor- men implementeres. Det kan der være en tendens til, hvis både kommuner og skoleledere primært fokuserer på, hvor- dan de skal opfylde lovkravene om mere undervisning.

    BUPL har tre vigtige mål for fritidstilbuddene og medarbej- derne: 1) Beskæftigelsen skal sikres. 2) Kvaliteten på fritidsområdet skal så vidt muligt

    fastholdes og udvikles. 3) Pædagoger og ledere skal have del i reformens efter-

    og videreuddannelsesaktiviteter (se afsnittet om kompetenceudvikling).

    SFO’erne er i en anden situation end de andre fritidsinstitu- tioner, fordi SFO’erne er en del af skolen ifølge folkeskolelo- ven. De andre fritidsinstitutioner og klubber er for de fl estes vedkommende oprettet efter dagtilbudsloven eller andre lovgivninger, hvilket betyder, at de er selvstændige institu- tioner. I forbindelse med folkeskolereformen får det betyd- ning for, hvilke samarbejdsrelationer, som kan aftales med skolelederen.

    Folkeskolereformen ændrer ikke på lovgivningen vedrøren- de SFO’erne, men den forlængede skoledag ændrer i høj grad på, hvilke pædagogiske og ansættelsesmæssige mu- ligheder, som SFO’en i sig selv kan tilbyde.

    De selvstændige fritidsinstitutioner og klubber bliver også i høj grad påvirket af skoledagens forlængelse. Det bliver me- get svært at opretholde fuldtidsstillinger, med mindre pæda- gogerne får mulighed for at varetage en del af de opgaver, som den nye folkeskolelov muliggør. For at det kan lade sig gøre, må der etableres en tættere tilknytning mellem skoler og fritidstilbud. Det ligger i forlængelse af reformens ideer om den åbne skole.

    Undervisningsministeriet har i den forbindelse udgivet et no- tat, hvori de blandt andet skriver: Hvis den sammenhæn- gende udvikling af elevernes forskellige kompetencer og

    hensynet til børnenes og de unges trivsel også skal tilgode-

    ses i forhold til det fritidspædagogiske tilbud efter skoletid,

    vil det være afgørende, at et tæt og helhedsorienteret sam-

    arbejde om hverdagen for børnene og de unge fortsætter

    ind i fritidstilbuddene. Forudsætningerne for dette samar-

    bejde vil blandt andet afhænge af kommuners og skolers

    organisering og prioritering af pædagogressourcer til under-

    visningen og af bemandingen og dækningen af fritidstilbud-

    dene, både SFO og fritidshjem og -klubber.

  • 8

    De to primære mål for folkeskolereformen – at alle elever bliver så dygtige som de kan samt, at betydningen af social baggrund skal mindskes i forhold til faglige resultater – er også noget, som pædagogerne i fritidsinstitutionerne kan bidrage til.

    I forhold til dygtighed, så favner fritidsområdet alt det, som ikke rummes i skolens fagrække – at kunne begå sig i fæl- lesskaber, at have selvrespekt, at kunne sige til og fra, at for- holde sig til værdier for tilværelsen, at anvende faglig viden i andre sammenhænge, at beherske sociale digitale medi- er, at kunne håndtere værktøj og løse praktiske opgaver og meget mere. I forhold til den sociale baggrund, så arbejder hele fritidsom- rådet med at give alle børn lige muligheder ved hjælp af en forebyggende, tværfaglig indsats.

    Faglig dygtighed er i forhold til fortsat uddannelse nødven- dig, men ikke tilstrækkeligt, hvis personlige og eller socia- le problemer står i vejen. Her varetager klubberne en helt central opgave for at sikre, at de unge udvikler relationelle kompetencer og har mod og tro på fortsat uddannelse ef- ter folkeskolen. Det handler ganske enkelt om, at børn og unges karakterdannelse også indgår i klubbernes pædago- giske arbejde. Samlet set styrker fritidsinstitutionerne og klubberne børn og unges livsdu