Click here to load reader

Indhold - · PDF filebet skal kunne rumme. ... Udgave 2016. 4 Metodekatalog for Bocenter . ... der i vores katalog, er vovet, idet teorigrundlaget vil være både

  • View
    214

  • Download
    0

Embed Size (px)

Text of Indhold - · PDF filebet skal kunne rumme. ... Udgave 2016. 4 Metodekatalog for Bocenter ....

Metodekatalog

2

Indhold Indledning ......................................................................................................................................................................................... 3

Metodekatalog for Bocenter .................................................................................................................................................... 4

Anerkendende pdagogik .................................................................................................................................................. 4

ABC-koncepterne ................................................................................................................................................................ ..... 5

ADL-Taxonomi ................................................................................................................................................................ ........... 7

Dokumentation .......................................................................................................................................................................... 8

Kommunikation i et narrativt perspektiv ........................................................................................................................ 9

Kommunikation i et systemisk perspektiv ................................................................................................................. 10

Lring gennem sociale aktiviteter ................................................................................................................................ 11

Motivationssamtalen ............................................................................................................................................................ 12

Neuropdagogik ................................................................................................................................................................ ... 13

Sansemotorik ................................................................................................................................................................ .......... 14

Totalkommunikation ............................................................................................................................................................. 15

3

Indledning Metodebegrebets oprindelse kommer af det grske mthodos, der betyder undersgelsesmde. Ordet kan splittes i met- eller meta-, som refererer til noget bagvedliggende, og hods, som bety-der vej. Metode refererer dermed til den vej, man vlger at g for at n et bestemt ml med udgangspunkt i nogle refleksioner om den mest hensigtsmssige vej at vlge. Metode er et v-sentligt aspekt ved den sociale praksis, men det betyder ikke, at al social praksis ndvendigvis er metodisk. Det sociale praksisfelt er karakteriseret af en kompleksitet og uforudsigelighed, som metodebegre-bet skal kunne rumme. Vi definerer metodisk arbejde som planlagt, formlstjenligt, systematisk og verbaliseret. Det betyder, at arbejdet indebrer overvejelser om, hvad mlet med indsatsen er, hvilke midler der er hensigtsmssige for at n dette ml, samt at arbejdet er tilrettelagt p s sy-stematisk en mde, at medarbejderen selv og dennes kolleger kan gentage metoden. Det er en forudstning for, at medarbejderen stter ord p, dvs. verbaliserer ml, midler og systematik i arbejdet.

Vi har p Bocenter for unge og voksne med srlige behov udarbejdet et metodekatalog med det forml at:

ge medarbejdernes metodebevidsthed ge tydelighed i, hvordan medarbejderne forventes at arbejde fagligt at kvalificere dialog medarbejderne imellem, svel som med borgerne at tilvejebringe et flles sprog

Metodebeskrivelserne skal sledes medvirke til sikring af en professionel flerfaglig indsats, hvor den enkelte borger modtager en helhedsorienteret, reflekteret og veldokumenteret indsats, der sikrer udvikling og vedligeholdelse af borgernes frdigheder. Metodekataloget kan i sagens natur ikke rumme alle de metoder, som medarbejdergruppen p Bocentret er uddannet i, og som der-med kommer i spil i deres samarbejde med borgerene. De metoder, der er prsenteret i kataloget, er derfor ikke en udtmmende liste over de praksisser, der arbejdes eller m arbejdes med, men en oversigt over de metoder, der udgr og skal udgre fundamentet for den indsats, vi som Bocen-ter tilbyder borgerne. Metodekataloget skal ses som et dynamisk dokument, hvor der med tiden vil komme nye metoder til og andre udgr. Formlet med et dynamisk metodekatalog er at sikre et relevant og brugervenligt arbejdsredskab for medarbejderne med udgangspunkt i et vidensbaseret arbejde.

1. Udgave 2016.

4

Metodekatalog for Bocenter

Anerkendende pdagogik Kort beskrivelse af metoden: Anerkendelse som begreb kan findes i forskellige teorier om selvudvikling hos mennesket og byg-ger p, at selvet menneskets oplevelse og forankring i sig selv udvikles i relationen med andre mennesker, en relation, hvor bde oplevelsen af samhrighed (tilknytning) med andre og oplevel-sen af afgrnsning/adskilthed (individuation) i forhold til andre, har stor betydning for selvets ud-vikling. En gensidig anerkendelse viser hen til, at begge parter i relationen kan tage hinandens synspunkter og bytte perspektiv for et kort jeblik at kunne se, hvorledes verden ser ud med den andens jne. Anerkendelse defineres som det at vre ben, at kunne lytte til og g ind i den andens oplevel-sesverden for et jeblik. Anerkendelse indebrer forstelse og indlevelse, at kunne genkende oplevelsen i sig selv, bekrftelse, benhed, selvrefleksion og afgrnsning. Anerkendelsen kan ligeledes beskrives i tre sfrer som bestende af: Anerkendelse i privatsfren det at blive mdt med krlighed med flelsesmssig opmrk-somhed. Anerkendelse i denne sfre vil resultere i udvikling og vedligeholdelse af selvtillid. Anerkendelse i den retslige sfre det at blive mdt som et autonomt og respekteret menneske. Anerkendelse i den retslige sfre vil resultere i oplevelsen af ligevrd. Anerkendelse i den solidariske sfre det at blive vrdsat i det sociale fllesskab. At blive vrdsat i det sociale fllesskab vil fre til at den enkelte kan fle sig vrdifuld i fllesskabet. Redskaber, der kan anvendes i arbejdet med metoden:

Det vikarierende jeg/spejling/vise vejen Refleksive sprgsml Aktiv lytning Observations og sprgeskemaer fra KRAPs redskabskatalog

Metodens teorigrundlag: Kritisk teori Erkendelsesteori Socialpsykologisk teori

Referencer samt forslag til litteratur, artikler og links: Bae, B. og Waastad, J.E.1999: Erkjennelse og anerkjennelse en introduksjon. I: Erkjen-

nelse og anerkjennelse: Perspektiv p relationer; Oslo Universitetsforlaget Honneth, A. 2006: Kamp om anerkendelse; Kbh. Reitzels Forlag Metner, L. & Bilgrav, P. (red.) 2008:KRAP- kognitiv, ressourcefokuseret og anerkendende

pdagogik; Dafolo Schibbye, A. Lvlie. 2002: En dialektisk relationsforstelse; Oslo Universitetsforlaget

5

ABC-koncepterne Kort beskrivelse af metoden: Affolter-, Bobath- og Coombes koncepterne benvnes oftest samlet som ABC-koncepterne, og i praksis anvendes de i et samspil. Affolter: Det bruges til personer, der har problemer med at opfatte, genkende, bearbejde og rea-gere/handle p sanseindtryk. (Det kaldes ogs perceptuelle vanskeligheder eller perceptionsvan-skeligheder.) Det er kroppens fle- og bevgesanser, der er vigtigst, nr man skal trne proble-mer med perceptionen. Ideen er at ved at give flere sansestimuli, vil man fodre hjernen med mere information. Hjernen vil derfor bedre kunne opfatte og bearbejde alle informationerne og dermed handle korrekt: Fx borgeren har glemt, hvad sbe og vaskeklud skal bruges til. For at trningen kan give mening, tager man udgangspunkt i borgerens problemer her og nu, og man indretter omgivelserne, s de giver mest information til borgerens sanser: Det er vigtigt, at trningen fore-gr, hvor den normalt udfres, alts hvor borgeren er vant til at gre aktiviteten; derved bliver det indlrt bedst. Dvs. at personlig hygiejne skal foreg i badevrelset og opvask i kkkenet. Bobath: Tager udgangspunkt i kroppens normale bevgemnster, som er forstyrret af funktions-nedsttelser i hjernen. Der arbejdes med at skabe/vedligeholde s smidige bevgelser som mu-ligt. Spndingstilstanden i musklerne kan typisk vre forstyrret, s borgeren har for hj spn-ding og er spastisk. Ved for lav muskelspnding har personen en slap lammelse (man kalder ogs spnding for tonus). Derfor arbejdes der ogs p at hmme spasticiteten eller fremme spndingen, nr den er for lav. Metoden bygger p en forstelse af sensomotoriske forstyrrelser og kan med udgangspunkt i normale bevgelser skabe/vedligeholde smidigere og mlrettede bevgelser. Hovedessensen er tonus-normalisering og styring af en kompensatorisk brug af den. Indlringen af aktivitet skal ske i en konkret situation i daglige aktiviteter. Coombes: Sigter mod normalisering af ansigtsmotorik (facio) og bedring af nonverbal svel som verbal kommunikation. Den nonverbale kommunikation trnes gennem specifik stimulation af de mimiske muskler i ansigtet og ved holdningskorrektion, s der skabes forudstninger for, at bor-geren kan udtrykke sig. Endvidere stiles der mod bedring af mundfunktionen (oral) i form af, at borgeren kan spise og tale samt p svlgfunktionen (tract), s borgeren kan synke. Der arbejdes hen imod at normalisere ansigtsbevgelserne, arbejde med den verbale og den nonverbale kommunikation, mundfunktionen trnes for at kunne spise og tale, svlgfunktionen trnes for at kunne synke, der arbejdes ogs med vejrtrkningen. Som udgangspunkt skal man altid srge for, at borgeren s vidt muligt sidder opret, og hvis borgeren er i stand til det, foretrkkes en rigtig stol frem for