Ikke-vestlige indvandrere og arbejdsmarkedet 2015 - da.dk indvandrere og arbejdsmarkedet 2015.pdf · under krisen 20 2.4 Flest ikke-vestlige indvandrere i den private sektor 24 2.5

IKKE-VESTLIGE INDVANDRERE & ARBEJDSMARKEDET

Marts 2015

IKKE-VESTLIGE INDVANDRERE & ARBEJDSMARKEDET© Dansk Arbejdsgiverforening

Ansvarsh. red. Berit Toft Fihl

Grafisk produktion: DA ForlagTryk: DA ForlagUdgivet: Marts 2015

Indhold

Kort fortalt 7

1. Indvandrere og efterkommere i Danmark 11

2. Ikke-vestlige indvandrere og arbejdsmarkedet 19

3. Ikke-vestlige indvandrere og offentlige ydelser 31

4. Kompetencer og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere 45

5. Ikke-vestligeflygtningeogindvandrere og kommunerne 63

Litteraturliste 89

Kort fortalt

Side 7

Kort fortalt Hver dag går over 100.000 ikke-vestlige flygtninge, indvandrere og efterkommer på arbej-de. 2/3 er beskæftiget i private erhverv.

Alligevel er det kun 47 pct. af ikke-vestlig flygtninge og indvandrere, der er i job. Det hænger sammen med, at 46 pct. er uden for arbejdsstyrken. Resten er ledige. Det er der-for en udfordring at få flere ikke-vestlige flygtninge og indvandrere gjort til en del af ar-bejdsstyrken.

Sammenlignet med situationen i 2000 er der sket en stigning i beskæftigelsen for ikke-vestlige flygtninge og indvandrere. Men uanset beskæftigelsesfremgangen er andelen, der står uden for arbejdsstyrken, markant højere i dag end for 30 år siden – og flygtninge og indvandrere er dermed ikke til rådighed for virksomhederne.

På tværs af oprindelsesland er der markante forskelle på, i hvor høj grad mænd og kvinder er i job. 20-25 pct. af kvinderne fra Libanon, Irak og Somalia arbejder, mens det er over 60 pct. af kvinderne fra Thailand.

Ikke-vestlige flygtninge og indvandrere har også job, der svarer til deres kvalifikationer. Blandt personer med en erhvervsfaglig uddannelse arbejder ikke-vestlige indvandrere dog oftere på et højt niveau end personer med dansk herkomst. Ikke-vestlige indvandrere er lidt oftere selvstændige.

Integrationen af flygtninge og indvandrere bliver udfordret af, at ikke-vestlige indvandrere især bliver parkeret på kontanthjælp eller tildelt førtidspension. Det medvirker til, at ikke-vestlige flygtninge og indvandrere ikke deltager på arbejdsmarkedet. 24.400 kontant-hjælpsmodtagere har således været på kontanthjælp i mere end 10 år inden for de sidste 15 år, heraf er ca. 6.400 ikke-vestlige indvandrer og efterkommer kvinder fra ikke-vestlige lande.

Det er en udfordring, at ikke-vestlige indvandrere, efterkommere og efterkommeres børn har lavere udbytte af folkeskolen end børn med dansk herkomst. Dermed er ikke-vestlige indvandrere og efterkommere mindre godt klædt på til at kunne gennemføre en senere uddannelse og deltage på arbejdsmarkedet. Det kan være medvirkende til, at der er man-ge unge ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, der hverken er i uddannelse eller job. Blandt 25-30-årige indvandrere er det ca. 45 pct. Det er knap 3 gange så ofte som dan-skere. Blandt efterkommere er det 30 pct. Blandt disse modtager stor del en eller anden form for offentlig forsørgelse.

Der er plads til forbedringer af integrationen af nyankomne flygtninge. 3 år efter ankom-sten til Danmark er 14 pct. i job. Andelen i beskæftigelse er næsten den samme, hvad en-ten flygtningen kommer fra Irak, Iran, Syrien eller Afghanistan. Det på trods af, at ny-ankomne flygtninge tilbydes et integrationsprogram, der skal hjælpe med til at personen kan klare sig selv.

Som led heri skal flygtningene bl.a. lære dansk, men går i gennemsnit glip af mere end hver 4. time, fordi de ikke møder op.

Integrationen forbedres ikke væsentlig over tid. Efter 10 år i Danmark er hver 4. i job.

Der er stor forskel på kommunernes indsats overfor nyankomne flygtninge og personer, der har haft længere ophold i Danmark. Hvis de kommuner, der er mindst effektive i inte-grationsindsatsen blev lige så effektive som de mest effektive kommuner, ville 22 pct. flere nyankomne flygtninge og familiesammenførte være i job.

1. Indvandrere og efterkommere i Danmark

1.1 8 pct. af befolkningen har ikke-vestlig baggrund 11

Side 11

1. Indvandrere og efterkommere i Danmark

1.1 8 pct. af befolkningen har ikke-vestlig baggrund

I Danmark bor der 469.000 indvandrere og efterkommere mellem 16 og 64 år. Det svarer til 13,2 pct. af befolkningen i den erhvervsaktive alder. 2 ud af 3 indvandrere og efterkommere har en ikke-vestlig bag-grund, jf. tabel 1.1.

Tabel 1.1 Et overblik over befolkningen

16-64-årige, 2014 1.000 personer Andel af be-folkningen,

pct.

Indvandrere og efterkommere, heraf: 469 13,2

• Indvandrere fra vestlige lande 164 4,6

• Indvandrere fra ikke-vestlige lande 244 6,9

• Efterkommere fra vestlige lande 9 0,3

• Efterkommere fra ikke-vestlige lande 52 1,4

Personer med dansk oprindelse 3.094 86,8 I alt 3.564 100

KILDE: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Flest indvandrere fra Tyrkiet og Irak

Der er flest ikke-vestlige indvandrere fra Tyrkiet, Irak og Bosnien-Hercegovina og flest ikke-vestlige efterkommere med baggrund i Tyrki-et, Pakistan og Libanon.

Side 12

Boks 1.1 Indvandrere og efterkommere

Indvandrere og efterkommere er ofte opdelt i borgere fra ikke-vestlige lande og vestlige lande. Vestlige lande ligner Danmark økonomisk, politisk og kulturelt. Vestlige lande omfatter EU, An-dorra, Australien, Canada, Island, Liechtenstein, Monaco, New Zealand, Norge, San Marino, Schweiz, USA og Vatikanstaten.

Indvandrere er ikke født i Danmark. Efterkommere er født i Dan-mark. Ingen af forældrene er danske statsborgere og født i Dan-mark.

Indvandrere omfatter både flygtninge, familiesammenførte og indvandrere, der har ophold i Danmark på grund af erhverv eller studie.

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres andel af befolkningen er

steget siden 1980’erne fra ca. 1 pct. af befolkningen til nu godt 8 pct. af befolkningen, jf. figur 1.1.

Figur 1.1

KILDE: Danmarks Statistik.

I 2000 udgjorde ikke-vestlige indvandrere og efterkommere ca. 4,7 pct.

af befolkning og stiger derfor med 3,6 pct.-point frem til 2014.

Indvandreres andel af befolkningen

0

2

4

6

8

10

0

2

4

6

8

10

1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 2014

Indvandrere fra ikke-vestlige lande Efterkommere fra ikke-vestlige landeAndel af den samlede danske befolkning mellem 16 og 64 år, pct.

Side 13

Ikke-vestlige efterkommere er unge

Efterkommerne er i gennemsnit væsentlig yngre end den øvrige befolk-ning. Godt hver 2. efterkommer er 15 år eller yngre, jf. figur 1.2.

Figur 1.2


105.000 flere efter-kommere i 2050

Frem mod 2050 vil antallet af efterkommere fra ikke-vestlige lande sti-ge med ca. 145.000 personer. I samme periode vil antallet af indvan-drere stige med 50.000 personer, jf. figur 1.3.

Få efterkommere i erhvervsaktiv alder

0

5

10

15

20

25

0

5

10

15

20

25

0-4-årige

5-9-årige

10-14-årige

15-19-årige

20-24-årige

25-29-årige

30-39-årige

40 åreller

derover

Andel ikke-vestlige efterkommere, pct., 2014

Side 14

Figur 1.3

KILDE: DREAM’s befolkningsfremskrivning.

Efterkommere vil dermed udgøre en stigende andel af virksomhedernes

rekrutteringsgrundlag. Det er derfor vigtigt, hvordan efterkommere kla-rer sig i uddannelsessystemet og efterfølgende på arbejdsmarkedet.

Boks 1.2 Børn af efterkommere

Nogle børn af efterkommere bliver kategoriseret som personer med dansk oprindelse i Danmarks Statistiks definition af her-komst, fordi en af deres forældre er efterkommer med dansk statsborgerskab.

Børn af efterkommere er født i Danmark og har forældre, hvoraf mindst 1 er efterkommer, og ingen af forældrene har dansk op-rindelse. Danmarks Statistik tæller ikke børn af personer med dansk herkomst som efterkommere.

Danmarks Statistik skelner mellem 2 typer af børn af efterkom-mere. ”Børn af efterkommere-D” er normalt kategoriseret som personer med dansk oprindelse, da mindst 1 forælder er efter-kommer med dansk statsborgerskab.

”Børn af efterkommere-E” er normalt kategoriseret som efter-kommere, da ingen af forældrene har dansk statsborgerskab.

Kilde: Danmarks Statistik (2014).

Flere efterkommere i fremtiden

0

40

80

120

160

200

240

280

0

40

80

120

160

200

240

280

Indvandrere Efterkommere

2012 2050Indv. og efterkommere fra ikke-vestlige lande, 16-64 år, 1.000 pers.

Side 15

Voksende gruppe af børn af efterkommere

Da indvandring til Danmark fra ikke-vestlige lande stort set var et ukendt fænomen før 1960’erne, er de ikke-vestlige efterkommere i sig selv en relativt ung gruppe. De personer blandt de ikke-vestlige efter-kommere, som selv har fået børn, vil derfor fortrinsvis have små børn. Derfor er ikke-vestlige børn af efterkommere en ung gruppe, jf. Dan-marks Statistik (2014).

Der er knap 14.800 børn af ikke-vestlige efterkommere.

Heraf kategoriseres ca. 13.350 personer normalt som personer med dansk oprindelse, mens godt 1.400 personer normalt kategoriseres som efterkommere, da ingen af efterkommerforældrene har dansk statsbor-gerskab. Se evt. boks. 1.2.

Efterkommernes børn er unge

Kun 2 pct. af de ikke-vestlige børn af efterkommere under 30 år er fyldt 20 år, jf. figur 1.4.

Figur 1.4

KILDE: Danmarks Statistik (2014).

Efterkommernes børn er unge

0

10

20

30

40

50

0

10

20

30

40

50

0-4 år 5-9 år 10-19 år 20-29 år

Andel af børn af ikke-vestlige efterkommere fordelt på aldersgrupper og herkomst, pct., 2014

2. Ikke-vestlige indvandrere og arbejdsmarkedet

2.1 Flere indvandrere i job 19

2.2 Generel lav arbejdsmarkedstilknytning 20

2.3 Faldende beskæftigelse for alle grupper under krisen 20

2.4 Flest ikke-vestlige indvandrere i den private sektor 24

2.5 Danmark i midtergruppen 26

Appendiks 28

Side 19

2. Ikke-vestlige indvandrere og arbejdsmarkedet

2.1 Flere indvandrere i job

Stor stigning i beskæftigelsen

Andelen af ikke-vestlige indvandrere i beskæftigelse er steget fra knap 43 pct. i 2000 til godt 47 pct. i 2013, jf. figur 2.1.

Figur 2.1


I samme periode er beskæftigelsen for personer med dansk herkomst

faldet med knap 5 pct.-point.

Den stigende beskæftigelse fra 2000 til 2013 svarer til, at knap 63.000 indvandrere fra ikke-vestlige lande er kommet i arbejde.

Uanset beskæftigelsesfremgangen er andelen, der står uden for ar-bejdsstyrken, markant højere i dag end for 30 år siden – og dermed ikke til rådighed for virksomhederne.

Knap hver 2. er uden for arbejdsmarkedet

0

20

40

60

80

100

0

20

40

60

80

100

1982

1984

1986

1988

1990

1992

1994

1996

1998

2000

2002

2004

2006

2008

2010

2012

Ikke-vestlige indvandrere, 16-64 år, pct.

Ledige

Beskæftigede

Uden for arbejdsstyrken

Side 20

2.2 Generel lav arbejdsmarkedstilknytning

Lavere arbejds-markedstilknytning

Ikke-vestlige indvandrere har en lavere arbejdsmarkedstilknytning end personer med dansk herkomst, både blandt kvinder og mænd, jf. figur 2.2.

Figur 2.2


Lav andel af indvandrerkvinder i arbejdsstyrken

Selv om beskæftigelsesfremgangen i de seneste 10-15 år var høj for indvandrerkvinderne, så har kvindelige ikke-vestlige indvandrere stadig den laveste erhvervsfrekvens. 75 pct. af kvinder med dansk herkomst er i arbejdsstyrken, mens det er 49 pct. blandt kvindelige ikke-vestlige indvandrere. Den tilsvarende andel for henholdsvis mænd med dansk herkomst og mandlige ikke-vestlige indvandrere er 78 pct. og 59 pct.

Blandt ikke-vestlige indvandrere er det altså fortsat en særlig udfor-dring at øge kvinders erhvervsdeltagelse.

2.3 Faldende beskæftigelse for alle grupper under krisen

Under den økonomiske krise har både lønmodtagere med dansk her-komst, ikke-vestlige indvandrere og efterkommere oplevet et fald i be-skæftigelsen, jf. figur 2.3.

Få indvandrere i arbejdsstyrken

0

20

40

60

80

100

0

20

40

60

80

100

Dan

skhe

rkom

st

Ikke

-ve

stlig

ein

dvan

drer

e

Dan

skhe

rkom

st

Ikke

-ve

stlig

ein

dvan

drer

e

Andel af gruppe i arbejdsstyrken, 16-64-årige, pct., 2013

Mænd Kvinder

Side 21

Figur 2.3

ANM.: Denne opgørelse kan ikke sammenlignes med opgørelser af beskæftigelse fra Danmark Sta-

tistiks RAS. Jobindsats.dk’s opgørelse af dansk statsborgerskab er anderledes end Danmarks Statistik. Opgørelsen omfatter lønmodtagere. Tallene er alle fra januar i de pågældende år.

KILDE: Jobindsats.dk, Danmarks Statistik og egne beregninger.

Fald i beskæftigelsen under krisen

Især har ikke-vestlige efterkommere haft et fald i beskæftigelsen fra januar 2008 til januar 2010. Det hænger sammen med, at efterkomme-re generelt er yngre end andre grupper. Netop unge har under den økonomiske krise haft en tilbagegang i beskæftigelsen og er i højere grad under uddannelse.

Blandt unge under 25 år er beskæftigelsen således faldet markant siden januar 2008 til januar 2014, ligegyldig baggrund, jf. figur 2.4.

Faldende beskæftigelse under krisen

0

10

20

30

40

50

60

70

0

10

20

30

40

50

60

70

2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014

Dansk Ikke-vestlige indvandrere Ikke-vestlige efterkommereBeskæftigelsesfrekvens, bopæl i Danmark, 16-64 år, pct.

Side 22

Figur 2.4

ANM.: Denne opgørelse kan ikke sammenlignes med opgørelser af beskæftigelse fra Danmark Sta-

tistiks RAS. Jobindsats.dk opgørelse af dansk statsborgerskab er anderledes end Danmarks Statistik. Tallene er alle fra januar i de pågældende år.

KILDE: Jobindsats.dk, Danmarks Statistik og egne beregninger.

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere har dog en lavere beskæfti-

gelse end personer med dansk herkomst. Det kan hænge sammen med svagere forudsætninger og mindre netværk, der kan anvendes i job-søgningen.

Alder er afgørende for deltagelsen

Få ældre indvandrere arbejder

Alder har stor betydning for indvandreres erhvervsdeltagelse. Mens der er ca. 19 pct.-point forskel på ikke-vestlige indvandreres og personer med dansk herkomsts beskæftigelse blandt 16-24-årige, er forskellen blandt 50-59-årige ca. 38 pct.-point, jf. figur 2.5.

Især unge har haft faldende beskæftigelse

0

5

10

15

20

25

30

35

40

45

0

5

10

15

20

25

30

35

40

45

2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014

Dansk Ikke-vestlige indvandrere Ikke-vestlige efterkommereBeskæftigelsesfrekvens, bopæl i Danmark, 16-24 år, pct.

Side 23

Figur 2.5


Ældre indvandrere modtager førtids-pension

Den lave beskæftigelse blandt ældre indvandrere hænger sammen med, at en stor andel af indvandrere over 50 år modtager førtidspensi-on, jf. afsnit 3.6.

Beskæftigelsen afhænger af oprindelsesland

På tværs af oprindelsesland er der markante forskelle på, i hvor høj grad mænd og kvinder fra ikke-vestlige lande er i job. 20-25 pct. af kvinderne fra Libanon, Irak og Somalia arbejder, mens det er over 60 pct. af kvinderne fra Thailand, jf. figur 2.6.

Unge indvandrere arbejder

0

20

40

60

80

100

0

20

40

60

80

100

16-24 år 25-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-64 år

Dansk herkomst Ikke-vestlige indvandrere Ikke-vestlige efterkommereAndel beskæftigede, 2013

Side 24

Figur 2.6

KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik.

Opholdsgrundlag, men også kultur kan forklare noget af forskellene mellem de forskellige oprindelseslande.

2.4 Flest ikke-vestlige indvandrere i den private sek-tor

Indvandrere ansættes i det private erhverv

2/3 af indvandrerne er beskæftiget i private erhverv. Det svarer til sek-torens andel af den samlede beskæftigelse.

Ca. fem pct. af alle beskæftigede inden for den private sektor er ikke-vestlige indvandrere. I 2000 var det knap 3 pct., jf. figur 2.7.

Somalia har lav beskæftigelsesfrekvens

0

20

40

60

80

0

20

40

60

80

Som

alia

Irak

Liba

non

Afg

hani

stan

Iran

Bos

nien

-H

erce

govi

na

Thai

land

Tyrk

iet

Paki

stan

Filip

pine

rne

Mænd KvinderBeskæftigelsesfrekvens, ikke-vestlige indvandrere, 30-59 år, pct., 2013

Side 25

Figur 2.7

KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

Andelen af beskæftigede med indvandrerbaggrund er efterhånden ved

at blive lige så stor i den offentlige sektor. Se evt. appendiks 1 for en angivelse af i hvilke brancher ikke-vestlige indvandrere typisk arbejder.

Ikke-vestlige efterkommere arbejder også oftest i den private sektor, i det arbejder 3 ud af 4 ikke-vestlige efterkommere i den private sektor.

Flest nyansættelser i den private sektor

Stor jobomsætning Det danske arbejdsmarked er kendetegnet ved, at der er en høj jobom-sætning. Det betyder, at beskæftigede og ledige let kan skifte job eller komme i job. I gennemsnit får 74-81 personer hver time døgnet rundt et nyt job, jf. Jobindsats.dk og Agenda (2014c). 5 af disse personer er ikke-vestlige indvandrere, jf. Jobindsats.dk.

Det svarer til, at ikke-vestlige indvandrere får 6,2 pct. af de nye jobs, der besættes hver time. Tilsvarende udgør ikke-vestlige indvandrere knap hver 20. af arbejdsstyrken.

Samlet set skiftede 37.700 ikke-vestlige indvandrere job i 2013 i alt 43.600 gange. Det svarer til, at knap 30 pct. af ikke-vestlige indvandre-re, der enten er beskæftigede eller ledige, skiftede job en eller flere gange i 2013, figur 2.8.

Flest indvandrere i den private sektor

0

1

2

3

4

5

0

1

2

3

4

5

Offentlig sektor Privat sektor

2000 2007 2013Ikke-vestlige indvandreres andel af alle beskæftigede fordelt på sektor, 16-64 år, pct.,

Side 26

Figur 2.8

ANM.: Tallene i parentes beskriver andelen af personer startet i nyt job i den private sektor. KILDE: Danmarks Statistik, Jobindsats.dk og egne beregninger.

Det er 8 pct.-point flere end blandt beskæftigede og ledige med dansk

herkomst.

78 pct. af de ikke-vestlige jobskiftere fik jobs i den private sektor.

2.5 Danmark i midtergruppen

Blandt nationale statsborgere har Danmark en af de højeste beskæfti-gelsesfrekvenser blandt EU-landene.

Kvindelige indvandrere i Danmark har en lavere beskæftigelse end kvindelige indvandrere, der lever i Tjekkiet og Cypern, men på niveau med Norge og Østrig. Danmark har en højere beskæftigelse for kvinde-lige indvandrere end Tyskland og Sverige, jf. figur 2.9.

3 ud af 10 indvandrere skifter job

0

5

10

15

20

25

30

0

5

10

15

20

25

30

I alt(75 pct. i private sektor)

Dansk herkomst(74 pct. privat sektor)

Ikke-vestlige indvandrere(78 pct. i private sektor)

Andel af arbejdsstyrken, der er startet i nyt job, 16-64 år, pct., 2013

Side 27

Figur 2.9

ANM.: Beskæftigelsesfrekvensen i denne figur er baseret på Arbejdskraftundersøgelsen og kan

derfor ikke sammenlignes med beskæftigelses-frekvenser baseret på registeroplysninger i øvrige figurer. Data er fra 4. kvartal 2014.

KILDE: EUROSTAT.

Danmark i midtergruppen

0

20

40

60

80

Cyp

ern

Tjek

kiet

Letla

nd

Port

ugal

*

Sch

wei

z

Nor

ge

Dan

mar

k

Øst

rig

Estla

nd

Luxe

mbo

rg

Sto

rbrita

nnie

n

Ital

ien

Tysk

land

Spa

nien

Irla

nd

Hol

land

Sve

rige

Fran

krig

Græ

kenl

and*

Finl

and

Bel

gien

Beskæftigelsesfrekvens for indvandrere uden for EU27, kvinder, 15-64 år, pct., 2014

Side 28

Appendiks

En stor del af personer fra Tyrkiet, Irak, Iran, Libanon og Bosnien-

Hercegovina arbejder typisk inden for handel, transport, sundhed m.m.,

jf. tabel 2.1.

Tabel 2.1.

Mange indvandrere arbejder med handel og transport

Beskæftigede fordelt på branche, 2013, pct.

Tyrkiet Irak Iran Libanon

Bos-

nien-Herce-govina

Ikke-

vestlige indvan-drere

Landbrug, skovbrug og fiskeri 0,1 0,1 0,1 0,1 0,3 1,0

Industri, råstofindvinding og forsy-ningsvirksomhed

7,9 6,5 8,2 6,3 18,3 12,5

Bygge og anlæg 1,5 1,8 1,2 2,5 3,0 1,4

Handel og transport mv. 43,2 42,3 30,4 44,5 27,6 29,2

Information og kommunikation 1,3 1,9 4,2 2,7 2,4 2,4

Finansiering og forsikring 1,3 1,1 1,4 0,9 1,3 1,2

Ejendomshandel og udlejning 0,8 0,6 0,7 1,2 1,2 0,8

Erhvervsservice 15,2 10,9 10,0 9,8 13,0 17,2

Offentlig administration, undervis-

ning og sundhed 25,4 27,4 37,7 27,1 29,7 29,5

Kultur, fritid og anden service 2,6 6,1 5,1 4,1 3,0 3,9

Uoplyst aktivitet 0,7 1,1 1,0 0,9 0,1 0,8

I alt 100 100 100 100 100 100


3. Ikke-vestlige indvandrere og offentlige ydelser

3.1 Indvandrere har højere ledighed 31

3.2 Mange får kontanthjælp og i mange år 34

3.3 Hovedparten er ikke jobparate 35

3.4 Mange på kontanthjælp i årevis 36

3.5 Offentlig forsørgelse varierer mellem oprindelseslande 39

3.6 Mange ældre indvandrere er på førtidspension 40

Side 31

3. Ikke-vestlige indvandrere og offentlige ydelser

3.1 Indvandrere har højere ledighed Indvandrere har uanset konjunkturer haft et højere ledighedsniveau

end personer med dansk herkomst.

Andel af ledige indvandrere faldet

Fra 2005 til 2009 faldt ledigheden for både personer med dansk her-komst og for ikke-vestlige indvandrere. Faldet var størst for ikke-vestlige indvandrere. I 2010 steg ledighed for både personer med dansk herkomst og ikke-vestlige indvandrere, jf. figur 3.1.

Figur 3.1

KILDE: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik (RAS1, RAS207, RAS120).

Højere ledighed uanset alder

Uanset alder har ikke-vestlige indvandrere og efterkommere en højere ledighed end personer med dansk herkomst. Ledigheden er lavest for de 16-24-årige uanset herkomst, jf. figur 3.2.

Indvandrere har højere ledighed

0

2

4

6

8

10

12

14

16

0

2

4

6

8

10

12

14

16

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013

Indvandrere fra ikke-vestlige lande Personer med dansk oprindelseLedige som andel af arbejdsstyrken, 16-64 årige, pct.

Side 32

Figur 3.2

KILDE: Danmarks Statistik (RAS120).

Ud af de ca. 41.000 personer, der opbrugte deres dagpengeret i

perioden januar 2013 til og med maj 2014, var 6.000 indvandrere fra et ikke-vestligt land. Ikke-vestlige indvandrere udgør 15 pct. af alle, der opbruger dagpengene. Det er 3 gange flere end ikke-vestlige indvandreres andel af arbejdsstyrken. Hver 3. ikke-vestlige indvandrer, der har mistet retten til dagpenge, har modtaget offentlige ydelser i mindst 6 år ud af de seneste 10 år, jf. figur 3.3.

Indvandrere har højere ledighed uanset alder

0

3

6

9

12

15

0

3

6

9

12

15

16-24 år 25-44 år 45-64 år

Dansk herkomst Ikke-vestlige indvandrere Ikke-vestlige efterkommereLedige som andel af arbejdsstyrken efter herkomst, 16-64 årige, pct., 2013

Side 33

Figur 3.3

ANM.: Ydelse er alle offentlige forsørgelsesydelser eksklusiv SU og barselsdagpenge. KILDE: Egne beregninger på baggrund af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings oplysninger

om personer, der er faldet ud af dagpengesystemet koblet med Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase Dream.

Med dagpengereformen er dagpengesystemet blevet en ydelse koblet til

arbejdsmarkedet. Det har medført, at der er en mere klar sondring mellem dagpengesystemet og kontanthjælpssystemet.

Ikke-vestlige indvandrere med sociale, helbredsmæssige eller sproglige problemer vil få en mere effektiv og målrettet indsats i kontanthjælpssystemet, hvilket muligvis kan styrke integrationen af gruppen.

Hver 3. indvandrer har modtaget ydelse mere end 6 år

0

5

10

15

20

25

30

0

5

10

15

20

25

30

2-3 år 3-4 år 4-6 år 6-8 år 8-10 år

Dansk herkomst Ikke-vestlige indvandrere

.

Andel af gruppen, der har opbrugt dagpengeretten, fordelt på antal år, de har modtaget ydelse de foregående 10 år, pct.

Side 34

3.2 Mange får kontanthjælp og i mange år

Lav beskæftigelse hænger sammen med …

Den lave arbejdsmarkedstilknytning blandt ikke-vestlige indvandrere hænger sammen, at ikke-vestlige indvandrere er overrepræsenteret på overførselsindkomst. Kun en mindre del heraf er ledige og dermed en del af arbejdsstyrken. Det udfordrer integrationen af ikke-vestlige ind-vandrere.

… overrepræsentation på offentlige ydelser

Der er særligt mange indvandrere, der modtager kontanthjælp. 16-64-årige ikke-vestlige indvandrere udgør godt 6 pct. af befolkningen, mens de udgør godt 20 pct. af alle kontanthjælpsmodtagere. Det samme gælder førtidspension. Indvandrere er i mindre omfang overrepræsen-teret blandt arbejdsløshedsdagpengemodtagere. jf. figur 3.4.

Figur 3.4

ANM.: Fuldtidspersoner. Dagpenge inkluderer både ledige og aktiverede. Kontant- og starthjælp

inkluderer aktiverede og ledige modtagere. KILDE: Jobindsats.dk, Danmarks Statistik og egne beregninger.

Overrepræsenteret på kontanthjælp og førtidspension gælder for alle

aldersgrupper, dog særligt for personer på 30 år og ældre. Blandt 55-59-årige modtager hver 2. kontanthjælp eller førtidspension, jf. figur 3.5.

Mange indvandrere på kontanthjælp

0

5

10

15

20

25

0

5

10

15

20

25

Kon

tant

hjæ

lp

Ført

idsp

ensi

on

A-d

agpe

nge

Syg

edag

peng

e

Ledi

ghed

syde

lse

Rev

alid

erin

g

Flek

sjob

Andel ikke-vestlige indvandrere af ydelsesgruppen, 16-64 år, pct., 2013

Andel ikke-vestlige indvandrere af befolkningen

Side 35

Figur 3.5

KILDE: Jobindsats.dk og egne beregninger.

De over 50-årige ikke-vestlige indvandrere modtager oftere førtidspen-

sion. Blandt yngre ikke-vestlige indvandrere er kontanthjælpen den dominerende ydelse.

3.3 Hovedparten er ikke jobparate

Af de ca. 33.000 indvandrere på kontanthjælp (fuldtidsmodtagere) er 5.600 vurderet af jobcentrene til at være parate til at tage et job. Re-sten skal ikke altså ikke stå til rådighed for et job.

Skal flere ikke-vestlige indvandrere i job, handler det i første gang om, at de over 25.000 ikke-vestlige indvandrere, der ikke er jobparate, bli-ver jobparate. Her har kommunernes og den enkelte et helt afgørende ansvar.

15-20 pct. af kontant-hjælpsmodtagerne parate til job

Både for ikke-vestlige indvandrere og personer med dansk herkomst er andelen, der er vurderet parate til at tage et job, større for mænd end kvinder. Ikke-vestlige indvandrere er i mindre grad vurderet jobparate end personer med dansk herkomst, jf. figur 3.6.

Mere end hver 2. over 55 år på ydelse

0

10

20

30

40

50

60

0

10

20

30

40

50

60

16-19 år 20-24 år 25-29 år 30-34 år 35-39 år 40-44 år 45-49 år 50-54 år 55-59 år 60-64 år

Dansk herkomst Ikke-vestlige indvandrereAndel på kontanthjælp og førtidspension, 16-64 år, pct., 2013

Side 36

Figur 3.6

KILDE: Jobindsats.dk.

20 pct. af ikke-vestlige mandlige indvandrere er vurderet jobparate,

mens andelen for kvinder er 15 pct.

3.4 Mange på kontanthjælp i årevis

25.000 på langvarig kontanthjælp

Selv om kontanthjælpen er tænkt som en midlertidig hjælp, der skal gøre borgeren i stand til at klare sig selv, har over 25.000 personer modtaget kontanthjælp i mere end 10 år inden for de seneste 15 år.

Særligt indvandrerkvinder fra ikke-vestlige lande er overrepræsenteret, idet 6.400 har modtaget kontanthjælp i mere end 10 ud af de seneste 15 år. Tilsvarende har 8.200 danske kvinder været på langvarig kon-tanthjælp, jf. figur 3.7.

Kvinder mindre jobparate

0

5

10

15

20

25

30

35

0

5

10

15

20

25

30

35

Ikke-vestlige indvandrere Dansk baggrund

Mænd KvinderAndel af kontanthjælpsmodtagere, der er jobparate, 16-64 årige, pct., 2014

Side 37

Figur 3.7

ANM.: Omfatter både indvandrere og efterkommere. KILDE: Specialkørsel på Beskæftigelsesministeriets DREAM-register.

Ikke-vestlige indvandrerkvinder og efterkommere er dermed overre-

præsenteret i de langvarige kontanthjælpsforløb, hvor de tegner sig for 25 pct. af de, der har modtaget kontanthjælp i mere end 10 år inden for de seneste 15 år. Til sammenligning udgør ikke-vestlige indvandrer-kvinder og efterkommere 14 pct. af alle kontanthjælpsmodtagere og 4 pct. af den samlede befolkning mellem 18 og 64 år.

Blandt de 6.400 ikke-vestlige indvandrerkvinder, der har været på kon-tanthjælp i mere end 10 ud af de seneste 15 år, er over 60 pct. flygt-ninge (og evt. familiesammenførte til flygtninge).

Danskkundskaber kan være en barriere

Svage sprogforudsætninger kan spille en medvirkende årsag til, at ind-vandrerkvinderne hænger fast på kontanthjælp. Chancen for at få ved-varende beskæftigelse er 4 gange større blandt dem, der taler bedst dansk, end blandt langvarige kontanthjælpsmodtagere, der ikke, eller kun meget dårligt, taler dansk, jf. Socialforskningsinstituttet (2006).

Flygtninge, der modtager tilbud om danskundervisning de første 3 år i Danmark, går glip af hver 4. time, hvilket kan være en medvirkende årsag til svage sprogfærdigheder senere.

Der skal fokus på rådighedsproblemer

Hver 5. mandlige og hver 4. kvindelige indvandrer, der er ledig og modtager enten dagpenge eller kontanthjælp, står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet. De søger ikke job, er ikke ifølge dem selv i stand til at arbejde eller kan ikke tiltræde inden for 14 dage. Det

Indvandrerkvinder på kontanthjælp i årevis

0123456789

0123456789

Dansk oprindelse Indvandrere og efterkommere fraikke-vestlige lande

Kvinder Mænd

Personer, der har modtaget kontanthjælp i over 10 år inden for de sidste 15 år, 1.000, uge 12, 2014

Side 38

samme gælder også ca. 15 pct. af de ledige med dansk herkomst. Især blandt kontanthjælpsmodtagere er den reelle rådighed lav, jf. figur 3.8.

Figur 3.8

ANM.: Tallene er baseret på stikprøveundersøgelse og er derfor behæftet med en vis usikkerhed, jf.

Agenda den 4. juli, Flere end hver femte ledige indvandrer står reelt ikke til rådighed for ar-bejdsmarkedet. Omfatter både ikke-vestlige og vestlige indvandrere.

KILDE: Egne beregninger på baggrund af tal fra Danmarks Statistiks Arbejds- kraftundersøgelse koblet med den registrerede ledighed.

Blandt indvandrere kan der være flere med f.eks. sproglige og

kvalifikationsmæssige vanskeligheder, som betyder, at de primært kan få job i den lavere del af lønskalaen, og som dermed ikke har den store gevinst ved at få job sammenlignet med den offentlige forsørgelse, som de modtager.

Boks 3.1 Måling af om ledige reelt er til rådighed

I Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse, der indgår i den europæiske Labour Force Survey, spørges der ind til danskernes rådighed for arbejdsmarkedet. De ledige, der reelt set ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, har enten ikke søgt job inden for de seneste 4 uger, eller de kan, efter eget udsagn, ikke tiltræde med 14 dages varsel, hvis de får tilbudt et nyt job.

Indvandrere står mindre til rådighed

0

5

10

15

20

25

30

0

5

10

15

20

25

30

Mænd Kvinder Mænd KvinderIndvandrer Dansk herkomst

Andel af ledige, der reelt ikke står til rådighed for et job, 18-64 år, 2. kvt. 2011-1. kvt. 2014, pct.

Side 39

3.5 Offentlig forsørgelse varierer mellem oprindelses-lande

Offentlig forsørgelse varierer meget mellem oprindelseslande. Over 45 pct. af indvandrere fra Libanon, Somalia, Irak og Bosnien-Hercegovina modtager en form for offentlig forsørgelse, jf. figur 3.9.

Figur 3.9

ANM.: Opgørelsen er i fuldtidspersoner. Førtidspension er inklusiv skånejob. Kontanthjælp er inklu-

siv starthjælp. I figuren er udvalgt de ni største ikke-vestlige lande målt på antallet af ind-vandrere i aldersgruppen.

KILDE: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM, Danmarks Statistik og egne beregnin-ger.

Der skal fokus på helbredsproblemer

Indvandrere har større selvvurderet helbredsproblemer

En medvirkende årsag til, at flere indvandrere oftere modtager kon-tanthjælp, sygedagpenge og førtidspension end personer med dansk herkomst, kan være, at indvandrere selv vurderer deres helbred som lidt dårligere end personer med dansk herkomst, jf. figur 3.10.

Store variationer i overførselsforbrug

010203040506070

010203040506070

Liba

non

Som

alia

Irak

Bos

nien

-Her

cego

vina

Iran

Tyrk

iet

Afg

hani

stan

Sri

Lan

ka

Paki

stan

Chi

le

Thai

land

Filip

pine

rne

Ikke

-ves

tlige

land

e

Dan

mar

k

Dagpenge Førtidspension Kontanthjælp Sygedagpenge Øvrige ydelserAndel på offentlig ydelse ift. hele befolkningsgruppen, 16-64 år, pct., 2013

Side 40

Figur 3.10

KILDE: Specialkørsel på sundhedsprofil 2013.

Indvandrere vurderer dog oftere, at de har langvarige sygdomme end

personer med dansk herkomst, jf. Center for Folkesundhed (2008).

3.6 Mange ældre indvandrere er på førtidspension

Flere ikke-vestlige indvandrere får førtidspension

Andelen af 18-64-årige ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, der modtager førtidspension, er fra 1999 til 2012 steget fra 5,2 pct. til 11,4 pct. 6,6 pct. af samme aldersgruppe i befolkningen med dansk her-komst modtog i 2012 førtidspension.

Mange ældre indvandrere får førtidspension

Det stigende og højere niveau for førtidspension blandt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere dækker over meget store forskelle af-hængig af alder og nationalitet. Ældre indvandrere og efterkommere modtager i meget højere grad førtidspension end personer med dansk herkomst. Hver 3. 50-59-årig ikke-vestlige indvandrer og efterkommer modtager førtidspension mod 11,5 pct. af samme aldersgruppe med dansk herkomst, jf. figur 3.11.

Indvandrere vurderer helbred lidt lavere

0

20

40

60

80

100

0

20

40

60

80

100

Dansk baggrund Ikke-vestlig baggrund

Andel med fremragende, vældig godt, godt selvvurderet helbred, pct., 2013

Side 41

Figur 3.11

ANM.: I figuren indgår både indvandrere og efterkommere.


Andelen af indvandrere og efterkommere, der modtager førtidspension,

er steget markant. Fra 2000 til 2012 er andelen af 50-59-årige bosniere på førtidspension mere end fordoblet fra 26 til 59 pct., hvilket afspejler, at kommunerne har tilkendt gruppen førtidspension.

Andelen af 50-59-årige libanesere og irakere på førtidspension er også mere end fordoblet. 2/3 af alle libanesere i alderen 50-59 år var i 2012 på førtidspension., jf. figur 3.12.

Mange ældre indvandrere på førtidspension

0

10

20

30

40

50

0

10

20

30

40

50

50-59 år 60-64 år

Dansk herkomst Ikke-vestlige indvandrereAndel fuldtidspersoner på førtidspension, pct., 2013

Side 42

Figur 3.12


Færre med dansk herkomst på FØP

I samme periode er andelen af personer med dansk herkomst på før-tidspension faldet fra 13,5 til 11,5 pct. af befolkningsgruppen.

Krigstraumer ikke en entydig forklaring

Selvom der her været krig i Afghanistan siden 1979, og det ikke har været tilfældet i Tyrkiet i samme periode, så er der stort set samme andel af 50-59-årige i befolkningen på førtidspension. Krigstraumer er således ikke en entydig forklaring på relativt mange borgere på førtids-pension.

Stor stigning i indvandrere på førtidspension

010203040506070

010203040506070

2000 2013Andel indvandrere på førtidspension, fuldtidspersoner, 50-59-årige, pct.

4. Kompetencer og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

4.1 Uddannelse giver job 45

4.2 Indvandrere har job, der svarer til deres kvalifikationer 46

4.3 Børn med indvandrerbaggrund klarer sig mindre godt i folkeskolen 47

4.4 Indvandrere tager folkeskolefag om 50

4.5 Basale færdigheder hos beskæftigede højest 51

4.6 Færre efterkommere har en uddannelse end blandt danskere 53

4.7 Flere uddanner sig 54

4.8 Unge med indvandrerbaggrund og erhvervsuddannelserne 56

4.9 Nyuddannede kommer i job 57

Side 45

4. Kompetencer og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

4.1 Uddannelse giver job

Uddannelse betaler sig

Der er stort set ingen forskel på personer med dansk herkomst og ikke-vestlige indvandrere og efterkommers deltagelse på arbejdsmarkedet, når der tages højde for forskelle i uddannelsesniveau, jf. figur 4.1.

Figur 4.1

ANM.: Opgørelsen indeholder kun personer, der har gennemført en dansk uddannelse. Uoplyst uddannelse indgår ikke.


Færre uden uddannelse på arbejdsmarkedet

Både personer med indvandrerbaggrund og personer med dansk her-komst uden en erhvervskompetencegivende uddannelse har en lavere tilknytning til arbejdsmarkedet end indvandrere og personer med dansk herkomst med en dansk kompetencegivende uddannelse.

Uddannelse fører til højere deltagelse

0

20

40

60

80

100

0

20

40

60

80

100

Ikke

-ves

tlige

indv

andr

ere

Ikke

-ves

tlige

efte

rkom

mer

e

Dan

sk h

erko

mst

Ikke

-ves

tlige

indv

andr

ere

Ikke

-ves

tlige

efte

rkom

mer

e

Dan

sk h

erko

mst

Beskæftigede Ledige

Grundskole Erhvervskompetencegivende udd.

Andel 30-64 årige i arbejdsstyrken med en dansk uddannelse, pct., 2013

Side 46

4.2 Indvandrere har job, der svarer til deres kvalifi-kationer

Arbejder ofte på højt niveau

Blandt personer med en erhvervsfaglig uddannelse arbejder ikke-vestlige indvandrere oftere på et højt niveau end personer med dansk herkomst, jf. figur 4.2.

Figur 4.2

ANM.: Omfatter ikke-vestlige indvandrere. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik.

Især for personer med en videregående uddannelse er forskellene små

mellem ikke-vestlige indvandrere og personer med dansk herkomst. Ikke-vestlige indvandrere med en grundskole eller en erhvervsuddan-nelse er lidt oftere selvstændige end personer med dansk herkomst med tilsvarende baggrund. Det er omvendt for personer med en vide-regående uddannelse.

En indvandrer fra et mindre udviklet land tjener 3 pct. mindre i løn end en person med dansk herkomst med samme alder, køn, uddannelse, bopæl, der er ansat i den samme branche og jobtype, jf. Rockwoolfon-dens Forskningsenhed (2011a).

Uddannelse giver indvandrere job som danskere

0

20

40

60

80

100

0

20

40

60

80

100

Dansk Indv. Dansk Indv. Dansk Indv.

Lønmodtagere uden nærmere angivelse Lønmodtager på grundniveauLønmodtagere på ml. niveau Lønmodtagere på højt niveauSelvstændige m.v.

Grundskole/Gymnasial udd.

Erhvervsfaglig uddannelse

Videregående uddannelse.

Beskæftigede med dansk uddannelse, 30-64 år, pct., 2013

Side 47

4.3 Børn med indvandrerbaggrund klarer sig mindre godt i folkeskolen

Førskolekompetencer vigtige

Kompetencer, som elever tilegner sig før og i folkeskolen, er afgørende for, at den enkelte elev har gode muligheder for at klare sig i det efter-følgende uddannelsessystem.

54 pct. af tosprogede børn med ikke-vestlig baggrund har problemer med at tale dansk, når de begynder i 0. klasse, selv om langt de fleste er født og opvokset i Danmark, jf. Syddansk Universitet (2012).

Udgør 10 pct. af folkeskoleeleverne

10 pct. af elever i folkeskolen

Hver 10. barn i folkeskolen er indvandrer og efterkommer, jf. Ministeri-et for Børn og Undervisnings database.

Gode resultater i folkeskolesystemet giver gode muligheder for senere at gennemføre en uddannelse og deltage på arbejdsmarkedet. Resulta-ter i folkeskolen har derfor stor betydning for indvandrere og efter-kommers videre integration.

Karaktererne ved afgangen fra folkeskolen er en indikator for, hvilket udbytte eleven har fået ud af at gå i folkeskole.

Har lavere karakterer Indvandrere og efterkommere har lavere karakterer end elever med dansk herkomst, når de forlader folkeskolen. De største forskelle i gen-nemsnitskarakterer mellem elever med dansk herkomst og efterkom-mere er i dansk (læsning), mens den mindste forskel ses i engelsk (mundtlig), jf. tabel 4.1.

Side 48

Tabel 4.1

Lavere karakterer i folkeskolen

Karaktergennemsnit, folkeskolens afgangsprøver 9. klasse, 2013/2014 Dansk herkomst Efterkommere Indvandrere

Dansk læsning 6,5 5,1 4,7 Dansk mundtlig 7,8 6,8 6,5 Dansk retskrivning 6,3 5,1 4,1 Dansk skriftlig 6,7 5,4 4,7 Engelsk mundtlig 7,8 6,9 7,0 Fysik/kemi praktisk/mundtlig 6,7 5,4 5,2 Matematisk problemløsning 6,4 4,6 4,5 Matematiske færdigheder 6,9 5,2 5,2 Simpelt gennemsnit af karaktererne 6,9 5,6 5,2

ANM.: Der skelnes ikke mellem vestlige og ikke-vestlige herkomst. KILDE: Undervisningsministeriet.

Selv om efterkommere er født og opvokset i Danmark, forlader de ikke

folkeskolen med karakterer som personer med dansk herkomst. Efter-kommere ligger dog generelt lidt højere end indvandrere.

Mange klarer sig dårligt i folkeskolen

Samlet set forlader 15 pct. af eleverne folkeskolen med så ringe regne-kompetencer, at de vil have svært ved at klare sig på en uddannelse, i et job eller i private sammenhænge. Især er det nødvendigt, at flere personer med indvandrerbaggrund forlader folkeskolen med bedre re-sultater. Blandt efterkommere forlader ca. 4 ud af 10 folkeskolen med ringe regnekompetencer, mens det er knap hver 2. indvandrer, jf. figur 4.3.

Side 49

Figur 4.3

KILDE: KORA (2014c).

Fritagne elever i PISA-testen

I Danmark er godt 6 pct. af de udtrukne elever ekskluderet af PISA 2012-undersøgelsen på grund af f.eks. manglende sproglige forudsæt-ninger eller psykiske eller fysiske handikap. Det er den enkelte skolele-der, der beslutter, om elever skal ekskluderes fra undersøgelsen.

Andelen af elever med ringe forudsætninger i PISA-testen er derfor større end angivet i figuren, da der er en række elever, der er fritaget for testen (pga. fysiske/psykiske handicap, manglende sproglige kom-petencer eller ordblindhed).

Stor kommunal forskel

Der er markant forskel på, hvordan indvandrere klarer sig i folkeskolen på tværs af kommuner, selv når der er kontrolleret for, at kommunerne har forskellige rammevilkår, jf. KORA (2014a).

Det indikerer, at der er et potentiale for at forbedre indsatsen i en ræk-ke kommuner med lavest og gennemsnitlig integrationssucces, jf. KORA (2014a).

Efterkommernes børn klarer sig ikke godt

Efterkommernes børn klarer sig ikke godt

Der er ingen forskel på, hvordan børn af ikke-vestlige efterkommere klarer sig i forhold til ikke-vestlige efterkommere. Pigerne har præcis det samme karaktergennemsnit, mens drenge af ikke-vestlige efter-kommere klarer sig 0,1 pct.-point bedre end drenge efterkommere, jf. figur 4.4.

Flere udlændinge klarer sig dårligt

0

10

20

30

40

50

0

10

20

30

40

50

2003 2009 2012

Dansk herkomst Indvandrere EfterkommereAndel med PISA-score under 2 i matematikfærdigheder, pct.

Side 50

Figur 4.4

KILDE: Danmarks Statistik (2014).

Det tyder derfor på, at det ikke er lykkes at forbedre integrationen af

efterkommere i folkeskolen, selv om deres forældre også er opvokset i Danmark.

4.4 Indvandrere tager folkeskolefag om

Resultatet af en folkeskole, der ikke klæder alle unge bedst muligt på til videre uddannelse eller deltagelse på arbejdsmarkedet, er, at næsten 16.000 unge under 25 år senere deltager i voksenundervisning på fol-keskoleniveau. Det drejede sig hovedsageligt om matematik og dansk, der svarer til niveauet i 7.-10.klasse, altså færdigheder som ellers bur-de være opnået i folkeskolen.

3.000 indvandrere tager folkeskolefag som voksen

Ca. 3.000 af de unge under 25 år, der måtte tage kurser på almen vok-senundervisning (AVU) og i forberedende voksenundervisning (FVU) sidste år, er indvandrere, jf. figur 4.5.

Efterkommernes børn klarer sig ikke bedre

0

1

2

3

4

5

6

7

8

0

1

2

3

4

5

6

7

8

Efterkommere, ikke-vestlige lande

Børn af efterkommere,ikke-vestlige lande

Dansk oprindelse

Drenge PigerKaraktergennemsnit for alle bundne prøver i folkeskolen, 2012/2013

Side 51

Figur 4.5

ANM.: AVU er hovedsageligt dansk, engelsk og matematik på folkeskoleniveau. FVU er kurser i

læsning, stavning, skrivning og regning på folkeskoleniveau. FVU og AVU kan man tage på et VoksenUddannelsesCenter (VUC). Der kan ikke skelnes mellem vestlig og ikke-vestlig baggrund.

KILDE: Specialkørsel fra Undervisningsministeriet.

De senere år har der været en mindre stigning i indvandrers deltagelse i voksenundervisning. Årsagen til, at indvandrere deltager i voksenun-dervisning kan også være, at de er kommet så sent til landet, at de ikke har fået muligheden for at få alle folkeskoleårene. De resterende knap 13.000 unge er unge med dansk herkomst og efterkommere, der burde have gået mindst 9 år i skole.

4.5 Basale færdigheder hos beskæftigede højest

Mange unge med ikke-vestlig baggrund forlader folkeskolen med svage kompetencer. Det har betydning for de videre muligheder for at tage en uddannelse og klare sig på arbejdsmarkedet. Meget tyder på, at ikke-vestlige indvandrere og efterkommere ikke indhenter det efterfølgende, jf. SFI (2013).

Beskæftigede ikke-vestlige indvandrere har en betydeligt lavere gen-nemsnitlig score end beskæftigede personer med dansk oprindelse in-den for både læsning, regning og problemløsning med it i PIAAC-testen, jf. tabel 4.2.

Flere og flere tager folkeskolefag om

02468101214

02468

101214

2006

/200

7

2007

/200

8

2008

/200

9

2009

/201

0

2010

/201

1

2011

/201

2

2012

/201

3

Ekskl. indvandrere IndvandrerePersoner, der har gennemført én eller flere fag i AVU og FVU, 15-24 år, 1.000

Side 52

Tabel 4.2

Ikke-vestlige indvandrere har færre kompetencer

Gennemsnitlig score i PIAAC, 2012

Dansk oprindelse

Ikke-vestlige indvandrere

Mænd Kvinder

Mænd Kvinder Læsefærdigheder - Beskæftigede 281 281 218 223 - Ikke-beskæftigede 248 256 189 195 Regnefærdigheder - Beskæftigede 296 285 235 230 - Ikke-beskæftigede 259 258 208 201 Problemløsning med IT - Beskæftigede 288 283 250 247 - Ikke-beskæftigede 264 266 229 241

ANM.: PIAAC-testen tester 16-65-åriges færdigheder. Den bygger på interviews med godt 7.300 personer. Færdighederne i PIAAC måles på en skala fra 0 til 500. Tabel 11.5 i kilden.

KILDE: Socialforskningsinstituttet (2013a).

I gennemsnit svarer ca. 7-8 point på skalaerne for læse- og regnefær-

digheder til den forøgelse i færdigheder, der følger med et ekstra ud-dannelsesår.

Generelt har beskæftigede en højere score i både læsning, regning og problemløsning med it end ikke-beskæftigede i PIAAC-testen, jf. Social-forskningsinstituttet (2013a).

Det forholdsvise lave uddannelsesniveau blandt ikke-vestlige indvandre-re kan bidrage til at forklare forskellen i gennemsnitlige læsefærdighe-der mellem personer med dansk oprindelse og ikke-vestlige indvandre-re. Ikke-vestlige indvandrere har dog lavere gennemsnitlige læsefær-digheder end personer med dansk oprindelse uanset uddannelsesni-veau.

Færdighedsscoren for ikke-vestlige indvandrere afhænger til dels af opholdstid og tidspunktet for indvandringen, jf. Socialforskningsinstitut-tet (2013a).

De generelt svage kompetencer hos voksne ikke-vestlige indvandrere understeger, at der skal være flere med f.eks. sproglige og kvalifikationsmæssige vanskeligheder, som betyder, at de primært kan få job i den lavere del af lønskalaen, og som dermed ikke har den store gevinst ved at få job sammenlignet med den offentlige forsørgelse, som de modtager.

Side 53

4.6 Færre efterkommere har en uddannelse end blandt danskere

Ikke-vestlige efterkommere får i mindre grad en kompetencegivende uddannelse end personer med dansk herkomst.

Det er tilfældet på trods af, at efterkommere er født og opvokset i Danmark og har gået i grundskolen. Alt andet lige har efterkommere og personer med dansk herkomst haft samme mulighed for at kvalificere sig til arbejdsmarkedet gennem uddannelsessystemet.

Lavere uddannelses-niveau

Både kvindelige og mandlige efterkommere har et lavere uddannelses-niveau end personer med dansk herkomst.

Som blandt kvinder med dansk herkomst har kvindelige efterkommere i højere grad taget en uddannelse end mænd.

Blandt mandlige efterkommere fra Pakistan og Tyrkiet har ca. 60 pct. ikke taget en erhvervskompetencegivende uddannelse, jf. figur 4.6.

Figur 4.6

ANM.: Opgørelsen omfatter kun personer, der har gennemført en dansk uddannelse. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger

Der er behov for at sætte målrettet ind på uddannelsesområdet for at

sikre, at især mandlige efterkommere i fremtiden får en kompetencegi-vende uddannelse.

Mange efterkommere uden uddannelse

0

20

40

60

80

0

20

40

60

80

Dansk herkomst Pakistanskeefterkommere

Tyrkiskeefterkommere

Mænd KvinderAndel 25-29-årige uden kompetencegivende uddannelse, pct., 2013

Side 54

Der er mange unge ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, der hverken er i uddannelse eller job. Andelen stiger med alderen. Blandt 25-30-årige indvandrere er det ca. 45 pct. Det er knap 3 gange så ofte som danskere. Blandt efterkommere er det 30 pct., der hverken er i uddannelse eller job. Blandt disse modtager stor del en eller anden form for offentlig forsørgelse, jf. figur 4.7.

Figur 4.7

ANM.: Aupairs og praktikanter er ikke en del af ikke-aktive. Offentlig forsørgelse er uden SU. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik.

4.7 Flere uddanner sig

Fra 2005 til 2014 har der været en stigning i andelen af efterkommere og personer med dansk herkomst, der er i gang med en uddannelse. Forskellen mellem de 2 grupper er stort set udjævnet, jf. Danmarks Statistik.

Uddannelsesmønstret blandt ikke-vestlige efterkommere og personer med dansk herkomst minder om hinanden. Ca. 40 pct. af ikke-vestlige efterkommer og personer med dansk herkomst i aldersgruppen 20-24 år er i gang med en videregående uddannelse, jf. figur 4.8.

Flest indvandrere ikke i job eller uddannelse

0

5

10

15

20

25

30

35

40

45

0

5

10

15

20

25

30

35

40

45

16-19 år 20-24 år 25-30 år

Dansk herkomst Ikke-vestlige indvandrere Ikke-vestlige efterkommere

Skraveret = på offentlig forsørgelse

Andel, som ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, pct., 2013

Side 55

Figur 4.8

ANM.: EUD er erhvervsuddannelse. Forb. Udd. er forberedende uddannelser. KILDE: Danmarks statistik og egne beregninger.

Det samme gør sig gældende for erhvervsuddannelserne, hvor stort set

lige mange er i gang. Kun 2 pct.-point færre ikke-vestlige efterkomme-re går på en erhvervsuddannelse, sammenlignet med unge med dansk herkomst.

Flere kvindelige efterkommere får lange uddannelser

Flere kvindelige efterkommere med uddannelse i 2050

I 2050 vil stort set den samme andel af kvindelige efterkommere og kvinder med dansk herkomst have taget en videregående uddannelse, jf. figur 4.9.

Valg af uddannelsesniveau minder om hinanden

0

10

20

30

40

50

60

70

0

10

20

30

40

50

60

70

Ikke-vestlige efterkommere Dansk herkomst

Videregående udd. EUD Gymnasium Forb. Udd. GrundskoleAndel 20-24-årige under uddannelse, pct., 2013/2014

Side 56

Figur 4.9

KILDE: DREAM’s befolkningsfremskrivning (2014).

I 2050 er andelen af kvinder med en længerevarende uddannelse ens

I 2050 har kvindelige efterkommere indhentet en stor del af den for-skel, der er i 2014 til andelen blandt kvinder med dansk herkomst, der har en kompetencegivende uddannelse.

4.8 Unge med indvandrerbaggrund og erhvervsud-dannelserne

Erhvervsuddannede udgør en kernearbejdskraft i den private sektor idet 4 ud af 10 i beskæftigelse har en erhvervsfaglig baggrund. Det er derfor afgørende, at unge gennemfører en erhvervsfaglig uddannelse.

Blandt de, der fuldfører en erhvervsuddannelse, er der en stigende an-del med indvandrerbaggrund. I 2013 udgør ikke-vestlige indvandrere og efterkommere 8 pct. af de, der har gennemført en erhvervsuddan-nelse i 2013, jf. figur 4.10.

Flere med videregående uddannelse

0

20

40

60

80

100

0

20

40

60

80

100

Dansk baggrund Efterkommere Dansk baggrund Efterkommere

Grundskole GymnasiumErhvervsuddannelse Videregående uddannelse

Kvinder, andel af befolkningen, 16 år og derover, pct.

2014 2050

Side 57

Figur 4.10

KILDE: Danmarks Statistik.

4.9 Unge med indvandrerbaggrund i gang med en er-hvervsuddannelse

Praktikpladser til indvandrere og efterkommere

Konjunkturtilbageslaget i 2008 har medført et fald i antallet af indgåede praktikpladser fra 2008 til 2009 for indvandrere og efterkommere. Fra 2011 er antallet af indgåede aftaler igen på niveauet med 2008, jf. figur 4.11.

Flere med erhvervsuddannelse

0

2

4

6

8

10

12

0

2

4

6

8

10

12

2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013

Ikke-vestlige indvandrere Ikke-vestlige efterkommereAndel af fuldførte erhvervsuddannelser, pct.

Side 58

Figur 4.11

ANM.: I 2010 ændrede UNI-C definitionen for praktikpladsaftaler til også at inkludere Den pædago-

giske assistentuddannelse og SOSU-uddannelserne. Disse uddannelser udgør f.eks. 3.226 aftaler i 2011.

KILDE: Undervisningsministeriets praktikpladsstatistik.

Igangværende aftaler En stor del af elever med indvandrerbaggrund er i gang med sosu-

uddannelserne og den pædagogiske assistentuddannelse.

Forskel i valg af uddannelse

Personer med dansk herkomst og indvandrere og efterkommeres valg af uddannelse inden for erhvervsuddannelserne er forskellig. Hver 2. indvandrer og efterkommer vælger sundhed, jf. tabel 4.3.

Mere end 5.000 praktikpladser til indvandrere

0

1

2

3

4

5

6

0

1

2

3

4

5

6Ekskl. SOSU SOSU

Indgåede praktikaftaler i året for indv. og efterkommere, 1.000 personer

Side 59

Tabel 4.3 Forskel i praktikvalg

Andel af igangværende aftaler om praktik indenfor 12 uddannelsesret-ninger, pct., november 2014

Dansk her-komst

Indvandrere og efterkom-

mere

Bil, fly og andre transportmidler 6,6 3,7

Bygge og anlæg 14,1 7,4

Bygnings- og brugerservice 1,2 1,3

Dyr, planter og natur 6,0 4,1

Krop og stil 2,0 1,1

Mad til mennesker 8,1 6,4

Medieproduktion 1,4 0,8

Merkantil 21,2 12,5

Produktion og udvikling 7,2 4,6

Strøm, styring og it 7,8 4,9

Sundhed, omsorg og pædagogik 21,4 52,0

Transport og logistik 2,8 1,2 Ialt 100,0 100,0

ANM: Der skelnes ikke mellem vestlige og ikke-vestlige lande. Tallene er inkl. SOSU uddannel-serne og den Pædagogiske assistentuddannelse.

KILDE: Undervisningsministeriets praktikpladsstatistik.

Til sammenligning vælger hver 5. person med dansk herkomst en ud-

dannelse inden for sundhed og omsorg.

5. Ikke-vestligeflygtningeog indvandrere og kommunerne

5.1 Plads til forbedret integration i kommunerne 63

5.2 Der er forskel i indsatsen i kommunerne 66

5.3 Virksomhedsrettede indsatser virker 69

5.4 Indvandrere pendler ikke så langt som personer med dansk herkomst 71

5.5 Nytilkomneflygtningeerofteikkeijob 73

5.6 Integrationen forbedres ikke væsentlig over tid 76

5.7 Opholdsgrundlag afgørende for bidrag til vækst 77

5.8 Kommunernes resultater meget forskellig for nyankomne 78

5.9 Danskundervisning fylder mest i integrationsprogrammet 81

5.10 Starthjælpfikflereijob 84

5.11 Kravombeskæftigelsefikflereijob 84

Side 63

5. Ikke-vestlige flygtninge og indvandrere og kommunerne

5.1 Plads til forbedret integration i kommunerne

Kommunerne og jobcentrene spiller en væsentlig rolle, når det gælder om at integrere indvandrerne på arbejdsmarkedet. Kommunerne gen-nemfører det 3-årige introduktionsprogram for nytilkomne indvandrere. Jobcentret har ansvaret for beskæftigelsesindsatsen over for de mange ikke-vestlige indvandrere, der modtager kontanthjælp.

Kommunerne har forskellige rammebetingelser for at nedbringe antallet af indvandrere på overførselsindkomst og få flere i job.

Rammevilkår har ingen betydning

Rammevilkårene har imidlertid stort set ingen betydning for kommu-nernes resultater på integrationsområdet. I Lejre, som har nogle af lan-dets bedste rammevilkår, indgår 49 pct. af ikke-vestlige indvandrere i arbejdsstyrken. I Odense med nogle af landets dårligste rammebetin-gelser indgår 47 pct. af ikke-vestlige indvandrere i arbejdsstyrken, jf. figur 5.1.

Figur 5.1

ANM.: Rammevilkårene er baseret på alle forsørgelsesydelser inkl. førtidspension. KILDE: Danmarks Statistik, Socialforskningsinstituttet (2013b) og egne beregninger.

Stor forskel på erhvervsdeltagelse

0

10

20

30

40

50

60

70

80

0

10

20

30

40

50

60

70

80

Dårligste rammevilkår

VallensbækHøje-Tåstrup

Lejre

IshøjAlbertslund

OdenseÅrhus

Vejle

Andel ikke-vestlige indvandrere i arbejdsstyrken, 16-64 år, 2013

Bedste rammevilkår

Side 64

Der er et potentiale for kommunerne

Der vil være knap 14.000 flere indvandrere i arbejdsstyrken, hvis alle kommuner havde den samme andel af indvandrere i arbejdsstyrken som de bedste kommuner inden for hver af de 7 klynger af sammenlig-nelige kommuner. Det svarer til, at ikke-vestlige indvandreres er-hvervsdeltagelse stiger fra 54,1pct. til 59,8 pct.

Selv om der er taget højde for, at kommunerne har forskellige ramme-vilkår, er der forskel på, hvor effektive kommunerne er til at få indvan-drere i job. Det gælder ligegyldig, om man ser på indvandrere, der har været i landet mindre eller mere end 10 år, jf. KORA (2014b).

Blandt indvandrere, der har opholdt sig mindre end 10 år i Danmark er der i den femtedel af kommunerne, som har højest integrationssucces i gennemsnit 6,1 pct.-point flere indvandrere, der kommer i arbejde eller uddannelse, end hvad man skulle forvente på baggrund af kommuner-nes rammevilkår. Godt 11 pct.-point flere indvandrere, der har opholdt sig i Danmark i mindre end 10 år, ville være i job, hvis de kommuner, der klarer sig ringest, var lige så gode som de kommuner, der klarer sig bedst.

Forskellen mellem kommunerne er mindre, når man sammenligner ind-satsen over for indvandrere, der har været i Danmark i mere end 10 år, jf. KORA (2014b).

Forskelle for samme indvandrergruppe

Knap 49,0 pct. af alle ikke-vestlige indvandrere mellem 16-64 år bor i kun 10 kommuner. 31,5 pct. af de 16-64-årige med dansk herkomst bor i de samme 10 kommuner.

På tværs af de 10 kommuner er der stor forskel på ikke-vestlige ind-vandreres arbejdsmarkedstilknytning. Andelen tilknyttet arbejdsmarke-det (erhvervsfrekvenser) svinger fra 64,3 til 45,1 pct.

Stor forskel for samme gruppe

Selv for en gruppe med en given landebaggrund er der markante for-skelle i andelen, der er i beskæftigelse.

Der er således godt 15 pct.-points forskel i andelen af tyrkiske indvan-drermænd i beskæftigelse i henholdsvis Brøndby og Odense, jf. figur 5.2.

Side 65

Figur 5.2

ANM.: Opgørelsen er for de 10 største ikke-vestlige indvandrerkommuner. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

Godt halvdelen af tyrkiske mænd i job i Odense

0

20

40

60

80

0

20

40

60

80

Brø

ndby

Esbj

erg

Gla

dsax

e

Fred

erik

sber

g

Høj

e-Ta

astr

up

Køb

enha

vn

Aar

hus

Aal

borg

Vej

le

Ode

nse

Hel

e la

ndet

Beskæftigelsesfrekvens for tyrkiske mænd, >6 års ophold, 16-64 år, pct., 2013

Side 66

For irakiske mænd er der også stor forskel på beskæftigelsen mellem de største indvandrerkommuner. Dobbelt så stor andel er i beskæftigel-se i Brøndby sammenlignet med Odense, jf. figur 5.3.

Figur 5.3

ANM.: Opgørelsen er for de 10 største ikke-vestlige indvandrerkommuner. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

Flere af de store indvandrerkommuner har en beskæftigelsesfrekvens på omkring 50 pct.

Odense kan få flere i job

Hvis Odense havde den samme beskæftigelsesfrekvens som Brøndby, så ville 145 flere tyrkere være i job. På samme vis ville antallet af iraki-ske mænd i job øges med 205 i Odense.

5.2 Der er forskel i indsatsen i kommunerne

Af de 33.000 ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp er kun 17 pct. vurderet jobparate. Blandt kommunerne er der forskel på i hvor høj grad kommunerne vurderer, at ikke vestlige indvandrere på kontant-hjælp er jobparate, jf. figur 5.4.

Kun hver 4. irakisk mand i job i Odense

0

20

40

60

0

20

40

60

Brø

ndby

Gla

dsax

e

Aal

borg

Fred

erik

sber

g

Høj

e-Ta

astr

up

Aar

hus

Esbj

erg

Vej

le

Køb

enha

vn

Ode

nse

Hel

e la

ndet

Beskæftigelsesfrekvens for irakiske mænd, >6 års ophold, 16-64 år, pct., 2013

Side 67

Figur 5.4

KILDE: Jobindsats.dk og Socialforskningsinstituttet (2013b).

Der er forskel på, hvilken indsats kommuner iværksætter for personer

med dansk herkomst og for ikke-vestlige indvandrere. Ikke-vestlige indvandrere deltager lidt oftere i kurser og opkvalificering end personer med dansk herkomst og lidt mindre grad i virksomhedsrettede tilbud, jf. figur 5.5.

Stor kommunal forskel

0

10

20

30

40

50

60

0

10

20

30

40

50

60

Bedste rammevilkår Dårligste rammevilkår

Vallensbæk

Allerød

Tårnby

Ishøj

Guldborgsund

Andel ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp, jobparate, pct., 2013

Side 68

Figur 5.5


Det på trods af, at en virksomhedsrettet indsats virker.

Generelt er der en mindre effekt af den indsats, som jobparate ikke-vestlige kontanthjælpsmodtagere deltager i end for personer med dansk herkomst, jf. figur 5.6.

Danskere oftere i virksomhedsrettet tilbud

0

20

40

60

80

100

0

20

40

60

80

100


Vejledning og opkvalificering Ansættelse med løntilskudVirksomhedspraktik

Ca.

100

.000

for

løb

Afsluttede aktiveringsforløb, kontanthjælp, jobparate, pct., 2013

Ca.

20.

000

forl

øb

Side 69

Figur 5.6

KILDE: Jobindsats.dk

Det kunne tyde på, at kommunerne tilrettelægger aktiveringsindsatsen

over for ikke-vestlige indvandrere med et andet formål, end når der iværksættes aktiviteter overfor personer med dansk herkomst.

En anden forklaring kunne være, at kommunerne ikke i samme grad som for personer med dansk herkomst matcher den ledige og virksom-heder og derfor ikke opnår de samme positive resultater. En årsag kan også være, at den enkelte har et mindre økonomisk incitament til at sige ja til tilbud om beskæftigelse.

For aktivitetsparate er der ikke den store forskel mellem, hvordan den virksomhedsrettede indsats virker for ikke-vestlige indvandrere og per-soner med dansk herkomst.

5.3 Virksomhedsrettede indsatser virker

I visse oversigtsstudier undersøges effekterne af indsatser for ledige, der har særlige vanskeligheder ved at finde arbejde, herunder kontant-hjælpsmodtagere, arbejdsløshedsforsikrede langtidsledige og ikke-vestlige indvandrere.

For disse grupper er det generelle billede, at virksomhedsrettede ind-satser med størst sikkerhed har en positiv beskæftigelseseffekt, jf. tabel 5.1.

Virksomhedsrettet indsats virker bedst

01020304050

01020304050

Vej

ledn

ing

ogop

kval

ifice

ring

i al

t

Priv

at a

nsæ

ttel

se m

edlø

ntils

kud

Offen

tlig

ansæ

ttel

se m

edlø

ntils

kud

i alt

Priv

atvi

rkso

mhe

dspr

aktik

Offen

tlig

virk

som

heds

prak

tik i

alt

Vej

ledn

ing

ogop

kval

ifice

ring

i al

t

Priv

at a

nsæ

ttel

se m

edlø

ntils

kud

Offen

tlig

ansæ

ttel

se m

edlø

ntils

kud

i alt

Priv

atvi

rkso

mhe

dspr

aktik

Offen

tlig

virk

som

heds

prak

tik i

alt

Jobparate AktivitetsparateAndel i beskæftigelse 3 måneder efter afsluttet forløb, pct., gns. for 2009-2013


Side 70

Tabel 5.1

Løntilskudsjob har positiv effekt for svage ledige

Ikke-vestlige indvandrere på offentlig forsørgelse

Effekten af indsatsen ift. at blive klar til job

Motivations-effekt

Fastholdel-seseffekt Programeffekt Netto-effekt

Privat løntilskud + - +++ +++ Offentligt løntilskud + +++ ++ + Privat virksomhedspraktik + + ++ + Offentlig virksomhedspraktik + + ++ + Uddannelsesaktivering + ? ? Reducerede ydelser +++

ANM.: +++=stærk evidens, ++=evidens, +=indikation, 0=ingen viden. Se evt. boks 5.1 for en nærmere forklaring af symbolerne. Hvor feltet ikke er udfyldt, er effekten ikke angivet/undersøgt i analysen.

KILDE: KORA (2013) og DA’s egen vurdering.

Et tilbud om løntilskud og virksomhedspraktik øger mulighederne for at

blive klar til job for personer, der er på kontanthjælp, eller som har væ-ret ledige i mere end 1 år. Det gælder både løntilskud og virksomheds-praktik på private og offentlige virksomheder. Sikkerheden for en posi-tiv beskæftigelseseffekt er størst, når det gælder løntilskud og virksom-hedspraktik i private virksomheder.

Et tilbud om privat løntilskud virker også, hvis ikke-vestlige ledige skal blive klar til job. Gennem løntilskudsjob opnår de nye kompetencer, som gør dem bedre rustet til et ordinært job. Derimod er det uklart, hvorvidt uddannelsesaktivering har en positiv effekt for ikke-vestlige indvandrere, men der er en indikation af, at den fastholder den ledige i offentlig forsørgelse.

Endelig vil ikke-vestlige ledige beskæftigelsesniveau øges, hvis overfør-selsindkomstniveauet reduceres.

Side 71

Boks 5.1 Begreber i effektlitteraturen om videnshierarki:

Ikke alle effektstudier peger i samme retning. Derfor er der ofte opstillet et såkaldt videnshierarki:

• Stærk evidens: Der er en overvægt af mindst 3 effektstudier med høj kvalitet, der viser resultater, der går i samme ret-ning (Angivet med +++/---/000).

• Evidens: Der er en overvægt på 2 effektstudier af høj kvali-tet, der viser resultater, der går i samme retning (Angivet med ++/--/00).

• Indikation: Der er en overvægt på ét effektstudie af høj kva-litet, eller flere effektstudier med begrænset kvalitet, der vi-ser resultater, der går i samme retning (Angivet med +/-/0).

• Ingen viden: Når der er resultater, der går i forskellige ret-ninger uden klar overvægt, eller ingen/få studier med be-grænset kvalitet. (Angivet med ?).

En aktiv indsats virker for indvandrere

En evaluering af kommunernes aktiveringsindsats viser, at indvandrere fra Østeuropa, Mellemøsten, Asien og Afrika, som er på kontanthjælp, får hurtigere et rigtigt job, når de har været i aktivering. Især løntil-skudsjob i en privat virksomhed eller i det offentlige virker, jf. AKF (2011).

Mandlige indvandrere, der har været i løntilskud, får et job 15 måneder hurtigere end indvandrere, der ikke har været i aktivering. Kvinder får job 10 måneder hurtigere, når de har været i løntilskud, jf. AKF (2011).

Aktivering ude på en virksomhed kompenserer for manglende viden om det danske arbejdsmarked, og at indvandrere har et mindre netværk og har begrænsede danskkundskaber. Det kan også have betydning, at arbejdsgiverne via aktiveringen får bedre kendskab til indvandrerne og deres kvalifikationer, jf. AKF (2011).

En undersøgelse tyder på, at ikke-vestlige indvandrere med ledighed kan opnå tilknytning til arbejdsmarkedet gennem midlertidige jobs, jf. Jahn og Rosholm (2012). Det handler derfor om, at kommunerne i kon-takten med ledige anvender denne viden.

5.4 Indvandrere pendler ikke så langt som personer med dansk herkomst

Når ledige ikke-vestlige indvandrere og efterkommere finder et job, så ligger det i gennemsnit 5 km. tættere på hjemmet, end når ledige dan-skere finder et nyt job. Den begrænsede mobilitet kan være en barriere for ikke-vestlige indvandreres muligheder for at få job, jf. figur 5.7.

Side 72

Figur 5.7

ANM.: Omfatter 20-64-årige, der var ledige i 2012 og som er i beskæftigelse i 2013. Der er opdelt

efter højst fuldførte uddannelse KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik.

Det tyder på, at ledige indvandrere søger mere snævert end ledige

danskere, og dermed går de glip af en masse jobåbninger.

En udvidelse af jobsøgningsradiussen kan i langt de fleste tilfælde bety-de væsentlig flere jobåbninger, som en ledig kan søge.

Kommunerne bør derfor stille krav til indvandrerenes jobsøgning og i aktiveringsindsatsen.

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, der er ufaglærte, faglærte eller har en kort eller mellemlang videregående uddannelse, pendler 4-7 km kortere end danskerne med tilsvarende uddannelsesbaggrund, jf. figur 5.8.

Ikke-vestlige indvandrere pendler kortere til job

0

5

10

15

20

25

30

0

5

10

15

20

25

30

Alle Mænd Kvinder

Ikke-vestligere indvandrere og efterkommere Dansk herkomstGennemsnitlig pendlingsafstand i km for ledige i 2012, der finder job i 2013

Side 73

Figur 5.8

ANM.: Omfatter 20-64-årige, der var ledige i 2012 og som er i beskæftigelse i 2013. Der er opdelt

efter højst fuldførte uddannelse. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik.

5.5 Nytilkomne flygtninge er ofte ikke i job

Hvert år får ikke-vestlige flygtninge og familiesammenførte opholdstil-ladelse i Danmark. I 2014 gav Danmark opholdstilladelse til et større antal personer fra Syrien end tidligere år.

Flygtninge boligplaceres i forskellige kommuner de første 3 år i Dan-mark. Kommuner skal sammensætte et integrationsprogram for den enkelte med det formål, at personen kan integreres i Danmark. Der indgås en integrationskontrakt med hver flygtning.

Indvandrere pendler kortere end danskere

05101520253035

05

101520253035

Ufa

glæ

rt

Fagl

ært

Kor

t vi

dere

gåen

de

Mel

lem

lang

vide

regå

ende

Lang

vid

ereg

åend

e

And

et

Alle

Ikke-vestligere indvandrere og efterkommere Dansk herkomstGennemsnitlig pendlingsafstand i km for ledige i 2012, der finder job i 2013

Side 74

Boks 5.2 Krav til nyankomne flygtninge m.m.

Integrationsprogrammet starter 1. måned efter, at kommunen har overtaget ansvaret for en flygtning eller familiesammenført ud-lænding.

Integrationsprogrammet skal i gennemsnit have et omfang på 37 timer pr. uge, inkl. forberedelse og en varighed på højest 3 år. Dog har flygtninge 5 år til at lære dansk i.

Flygtninge er berettiget til kontanthjælp under integrationspro-grammet. Familiesammenførte til flygtninge kan være berettiget til kontanthjælp under integrationsprogrammet.

Integrationsprogrammets indhold består af:

1. danskuddannelse

2. vejledning og opkvalificering, herunder særlig mulighed for personer med videregående uddannelse

3. beskæftigelsesrettede tilbud i form af løntilskud og virksom-hedspraktik

En nyankommen flygtning og familiesammenført skal underskrive en integrationskontakt, som fastlægger:

1. indholdet og omfanget af de igangsatte aktiver

2. beskæftigelses- og/eller uddannelsesmål

3. sanktioner, der gælder

Integrationsplanen består af en udrednings- og en indsatsdel, der beskriver forudsætninger og ressourcer hos den enkelte, indehol-der en helbredsvurdering, angiver mål og delmål og angiver den koordinationsansvarlige forvaltning.

Kilde: Integrationsloven.

Kun 7 pct. af nyankomne ikke-vestlige flygtninge er i job eller uddan-

nelse det 1. år i Danmark. Efter 2, 3 og 4 år er henholdsvis 14, 27 og 33 pct. i beskæftigelse eller uddannelse, jf. figur 5.9.

Side 75

Figur 5.9

ANM.: Der ses alene på personer, der er indvandret i perioden 2009-2013. Personer, der er udvan-dret, er ikke medtaget. Analysen omfatter 6.300 personer.


Efter 4 år i Danmark er godt 14 pct. af flygtningene i job.

Selv om kommunerne har mulighed for at inkassere et resultattilskud på godt 48.000 kr. for hver af de nyankomne flygtninge, som kommer i job, så har det umiddelbart ikke været tilstrækkeligt til at sikre at en større andel er i job efter 4 år i Danmark. Resultattilskuddet udbetales dog uafhængigt af, hvornår personer kommer i job eller uddannelse i integrationsperioden.

Lille forskel på nytilkomne flygtninges beskæftigelse

Flygtninge har en lavere beskæftigelse end øvrige ikke-vestlige indvan-drere. 3 år efter ankomsten til Danmark er 14 pct. i job.

Lille forskel i beskæftigelse

Andelen i beskæftigelse er næsten den samme, hvad enten flygtningen kommer fra Irak, Iran, Syrien eller Afghanistan. Blandt de ca. 4.200 personer, der i perioden er indvandret fra de 4 lande, er mellem 12 og 14 pct. i job efter 3 år i Danmark, jf. figur 5.10.

Hver 3. flygtning i job eller uddannelse efter 4 år

0

10

20

30

40

0

10

20

30

40

Efter 1 år Efter 2 år Efter 3 år Efter 4 år

I job I uddannelseAndel flygtninge i beskæftigelse eller uddannelse, 18-60 år, pct.

Side 76

Figur 5.10

ANM.: Der ses alene på personer, der er indvandret i perioden uge 1 i 2009 til uge 30 i 2013. Der

er ikke data tre eller fire år frem for somaliere, da antallet er lavt. For personer fra Syrien og Afghanistan er andelen i job efter 3 og 4 år næsten identisk. Personer, der er udvandret, er ikke medtaget.


For afghanere og syrere er der en tendens til, at beskæftigelsen falder

fra det 3. til det 4. opholdsår.

Sammenlignet med flygtninge fra Irak, Iran, Syrien og Afghanistan er endnu færre flygtninge fra Somalia i job efter 2 år i Danmark. Godt 2 pct. af somaliske flygtninge er i job efter 2 år i Danmark. Det er ikke muligt at vise udvikling for Somalier efter 3 og 4 år i Danmark, da der indgår for få personer i opgørelsen til at give et retvisende billede.

5.6 Integrationen forbedres ikke væsentlig over tid

Integrationen stiger kun lidt efter 10 år i Danmark

Beskæftigelsen stiger kun lidt med opholdstiden i Danmark. For grup-pen af ikke-vestlige flygtninge, der fik ophold mellem 2000 og 2003, var ca. 15 pct. i job 3 år efter endt integrationsprogram. Efter 10 år i Danmark er hver 4. i job., jf. figur 5.11.

Få flygtninge i job 4 år efter ankomst

0

10

20

30

0

10

20

30

Irak Iran Syrien Afghanistan Somalia

Efter 1 år Efter 2 år Efter 3 år Efter 4 årAndel flygtninge i beskæftigelse i forhold til ankomst, 18-60 år, pct.

Side 77

Figur 5.11

ANM.: Der ses kun på personer med asyl som opholdsgrundlag, som var 18-54 år, da de fik tilkendt

asyl. Personer, der er udvandret, er udeladt af analysen. Analysen måler fra det tidspunkt, hvor personen bliver registreret i kommunens folkeregister. Personer der venter på opholds-tilladelse i et asylcenter, er ikke registreret i folkeregistret, så de er ikke medtaget i analy-sen. Analysen omfatter ca. 7.700 personer.

KILDE: Specialkørsel fra Danmarks statistik og Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM.

Integrationen forbedres således ikke væsentlig over tid for gruppen.

5.7 Opholdsgrundlag afgørende for bidrag til vækst

Blandt de udlændige, der fik opholdstilladelse i 2010, var 13 pct. af flygtningene i job efter 3 år, mens 44 pct. af de familiesammenførte var i job i 2013.

Anderledes ser beskæftigelsesgraden ud for de udlændinge, der kom-mer til Danmark for at arbejde. Blandt EU-borgere, der indvandrede i 2010 og som stadig var i Danmark efter 3 år, var 58 pct. i beskæftigel-se. 3. landsstatsborgere, der f.eks. fik opholds- og arbejdstilladelse gennem greencard- eller beløbsordningen i 2010, havde en beskæfti-gelsesgrad på 73 pct. i 2013, jf. figur 5.12.

Integrationen er begrænset

0

5

10

15

20

25

30

0

5

10

15

20

25

30

Efter 3 år Efter 10 år

Andel flygtninge, der fik tilkendt asyl i Danmark i 2000-2003, som er i beskæftigelse efter 3 og 10 år, pct.

Side 78

Figur 5.12

ANM.: Personer, der er udvandret, er udeladt. På indvandringstidspunktet er personerne 18-62 år KILDE: Specialkørsel fra Danmarks statistik og Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM.

Bl.a. den ringe arbejdsmarkedstilknytning hos flygtninge og familie-

sammenførte fra ikke-vestlige lande betyder, at en typisk ikke-vestlig indvandrer i gennemsnit over livet vil koste de offentlige kasser 17.000 kr. hvert år, når indtægter og udgifter bliver gjort op. Personer med dansk herkomst koster i gennemsnit 6.000 kr. over livet. Vestlige ind-vandrere er den eneste gruppe, der bidrager positivt over et liv, jf. Dansk Arbejdsgiverforening (2014).

5.8 Kommunernes resultater meget forskellig for ny-ankomne

Det er kommunerne, der har ansvaret for integrationsindsatsen overfor nyankomne flygtninge og familiesammenførte til flygtninge. Der er imidlertid stor forskel på, hvor effektiv kommunernes integrationsind-sats er, selv når der tages højde for kommunernes forskellige ramme-vilkår. Hvis de kommuner, der er mindst effektive i integrationsindsat-sen, blev lige så effektive som de mest effektive kommuner, ville 22 pct. flere nyankomne flygtninge og familiesammenførte være i job, jf. tabel 5.2.

Lav andel flygtninge i job efter 3 år

0

20

40

60

80

100

0

20

40

60

80

100

Flygtninge (asyl) Familiesammenføring EU/EØS Erhverv, 3. lande

Beskæftigede Selvforsørgede Uddannelse Offentligt forsørgede

Arbejdsmarkedsstatus i 2013 for udlændinge, der er indvandret /fik opholdsgrundlag i 2010, pct.

Side 79

Tabel 5.2 Stor forskel mellem kommunerne

Kommuner

med de bedste resultater Kommuner

med de dårligste resultater

Flygtning og familiesammenførte,

Gennemsnitlig benchmarking indikator pct.point flere i beskæftigelse og uddannelse end forventet efter 3 år, 16-64 år, pct.

12,2 -10,2 Mest succesfulde kommuner Mindst succesfulde Ballerup Bornholm Billund Brøndby

Faxe Frederiksværk-Hundested

Frederikshavn Glostrup Herlev Helsingør Hjørring Holstebro Ishøj Ikast-Brande Jammerbugt Kerteminde Kalundborg Lejre Lemvig Middelfart Lyngby-Taarbæk Odder Morsø Odsherred Nyborg Skanderborg Næstved Struer Slagelse Svendborg Sønderborg Tårnby Vordingborg Varde Aabenraa Aarhus

ANM.: Se tabel 3 i kilden. Rammevilkår er bl.a. forskellige karakteristika hos flygtningen og lokale forhold omkring kommunen. Omfatter flygtninge og familiesammenførte, som har fået opholdstilladelse i Danmark i perioden 2007 til 2011 og er omfattet af integrations-loven.

KILDE: KORA (2014b).

Nyankomne flygtninge vurderes ofte ikke jobparate

Kommunerne har vurderet 8 ud af 10 personer på kontanthjælp under integrationsprogrammet aktivitetsparate, jf. figur 5.13.

Side 80

Figur 5.13

ANM.: Kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogrammet. Der er 8.557 ledige og akti-

verede. KILDE: Jobindsats.dk.

Aktivitetsparate skal ikke stå til rådighed for arbejde. Det kan være en

forklarende årsag til, at kun en mindre del af kontanthjælpsmodtagere under integrationsprogrammet er i job, når integrationsprogrammet slutter efter 3 år.

Nyankomne aktiveres ca. halvdelen af tiden

Nyankomne flygtninge skal indgå i et integrationsprogram de første 3 år i Danmark. Formålet er at gøre flygtninge til bl.a. selverhvervende. Pro-grammet skal have et omfang på 37 timer. Der er ikke et lignende krav til indsatsen overfor andre kontanthjælpsmodtagere.

Aktiveres i halvdelen af tiden

I gennemsnit er kontanthjælpsmodtagere under integrationsprogram-met aktiveret i ca. 50 pct. af tiden, jf. Jobindsats.dk.

Det kan hænge sammen med, at der i opgørelsen ikke er taget højde for, at forberedelse til f.eks. danskundervisning ikke er talt med som en del af integrationsprogrammet. Forberedelse kan udgøre 7 af de 37 ti-mer. Hertil kommer, at nogle flygtninge kan være omfattet af en min-dre intensiv indsats.

Det har ingen økonomiske konsekvenser for kommuner ikke at leve op til timekravet i aktiveringsindsatsen.

8 ud af 10 nyankomne flygtninge ikke jobparat

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

Jobparat Aktivitetsparat uoplyst

Kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogrammet, pct., 2013

Side 81

5.9 Danskundervisning fylder mest i integrationspro-grammet

I integrationsprogrammet skal kommunen tilbyde flygtninge, der mod-tager kontanthjælp vejledning og opkvalificering, herunder danskud-dannelse, virksomhedspraktik og løntilskud. Det er kommunerne, der afholder udgifterne til disse aktiviteter. Staten refunderer 50 pct. af kommunernes udgifter til aktiviteterne inden for et rådighedsbeløb på 74.095 kr. Kommunerne modtager altså det samme fra staten ligegyl-dig, hvilken indsats der iværksættes. I den øvrige beskæftigelsesindsats modtager kommunerne en større refusion, når ledige deltager i virk-somhedsrettede aktiviteter.

Danskuddannelse, vejledning og opkvalificering fylder langt mest i inte-grationsprogrammet, jf. figur 5.14.

Figur 5.14


Virksomhedsrettede indsatser fylder mindst på trods af, at der er evi-

dens for, at det har en positiv effekt på beskæftigelsen, jf. Carsten Koch-udvalget (2015). Jobparate kontanthjælpsmodtagere under inte-grationsprogrammet medvirker oftere i en virksomhedsrettet indsats end aktivitetsparate.

Danskundervisning fylder meget

0

10

20

30

40

50

60

70

80

0

10

20

30

40

50

60

70

80

Danskundervisning,vejledning m.m.

Ansættelse medløntilskud

Virksomhedspraktik

Kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogrammet, pct., 2013

Side 82

Kommunernes prioritering i indsatsen kan hænge sammen med kon-struktionen af refusionssystemet, hvor kommunerne ikke modtager en større refusion for at iværksætte en virksomhedsrettet indsats.

Sprogundervisning omfattet af integrationsprogrammet til nyankomne flygtninge virker ikke i beskæftigelsesmæssig henseende, jf. Carsten Koch-udvalget (2015). Hertil kommer, at der er en fastholdelseseffekt af at deltage i sprogundervisning, så personerne ikke søger job.

Opnår en flygtning beskæftigelse omfatter integrationsprogrammet danskuddannelse.

Stort fravær i danskuddannelse

Som en del af integrationsprogrammet skal flygtninge og familiesam-menførte deltage i danskuddannelse. Danskuddannelse er som ud-gangspunkt tilpasset udlændinges forsætninger. Derfor kan udlændinge starte på danskuddannelse 1, 2 eller 3. Se evt. boks 5.3.

Går glip af hver 4. time

Flygtninge og familiesammenførte går i gennemsnit glip af mere end hver 4. danskundervisningstime, fordi de ikke møder op. I gennemsnit deltager flygtninge og familiesammenførte i gennemsnit 15 timer om måneden, jf. figur 5.15.

Figur 5.15

ANM.: Omfatter (I1) kursister, der er omfattet af integrationsprogrammet og modtager kontant-

hjælp. Som udgangspunkt flygtninge og familiesammenførte til flygtninge medmindre end 3 års ophold. Fraværsprocent er opgjort som fravær/undervisningstimer

KILDE: Specialkørsel fra Ankestyrelsen.

Side 83

Irakere og Somalier har højest fravær. Personer fra Bhutan har mindst fravær og er fraværende ca. hver 10. time.

Til sammenligning er fraværet på private arbejdspladser godt 3 pct., og for den kommunale sektor er det godt 5 pct. Desuden kan man ifølge reglerne i gymnasiet ikke gå til eksamen eller rykke op på næste klas-setrin med et fravær på over 10 pct.

Boks 5.3 Danskuddannelsernes indhold:

Voksne flygtninge og familiesammenførte skal som led i et intro-duktionsprogram følge danskundervisning. Udenlandske arbejds-tagere og deres familier kan også følge tilbuddet om danskunder-visning, der ligeledes ofte har behov for at lære dansk enten for at kunne fungere på arbejdspladsen og for at kunne kommunikere i det danske samfund.

• Alle voksne udlændinge, der bor i Danmark, kan tage en danskuddannelse, hvis man opfylder betingelserne herfor.

• For at deltage i danskuddannelse 1, 2 eller 3 skal udlændingen være 18 år, have opholdstilladelse og være folkeregistreret i Danmark. Grænsependlere, der arbejder i Danmark, kan tage danskuddannelsen forudsat, man er EU/EØS borger.

• For at deltage i introdansk skal man være 18 år, være kom-met til Danmark inden for det seneste år og være i arbejde.

• Deltagelse i danskuddannelse er gratis.

• Der er 3 forskellige danskuddannelser. Hvilken uddannelse en udlænding skal påbegynde, afhænger af skolebaggrund fra hjemlandet.

Danskuddannelse 1 henvender sig til udlændinge, der ikke kan læse det latinske alfabet, danskuddannelse 2 til personer med kort uddannelsesbaggrund fra hjemlandet og danskuddannelse 3 til personer med en mellemlang eller lang skole-/uddannelsesbaggrund.

Sprogskolerne skal månedligt indberette fraværet til kommunen for

kontanthjælpsmodtagere under integrationsprogrammet. Hvis fraværet ikke er lovligt fravær, skal sprogudbyderen straks indberette det til kommunen. Det er kommunen, der skal følge op på fraværet, og om fraværet skal lede til sanktioner. Der er ikke en tilgængelig opgørelse over kommunernes opfølgning på området.

Kommunerne har en stor interesse i, at flygtninge gennemfører dansk-uddannelse, da det er bekosteligt, at flygtninge deltager i danskuddan-nelserne.

Side 84

Danskuddannelsen koster årligt kommunerne knap 400 mio. kr., jf. Carsten Koch-udvalget (2015).

Samtidig opnår kommunerne et resultattilskud på godt 36.000 kr., hvis personen består danskuddannelsen.

Sprogkompetencer er generelt forbedret

Generelt har ikke-vestlige indvandrere forbedret deres sprogkundskaber siden 2000, jf. Voxmeter (2011).

I 2012 vurderer 60 pct. af ikke-vestlige indvandrere, at de ikke har problemer med deres danskkundskaber, jf. Ankestyrelsen (2013).

5.10 Starthjælp fik flere i job

Starthjælp fik flere i job

Flygtninge, der kom efter 2002, kommer hurtigere i job end flygtninge, der kom til Danmark før 2002. Det hænger sammen med indførelsen af den såkaldte introduktions- og starthjælpsydelse, som er lavere end kontanthjælp pr. 1. juli 2002. Starthjælpen blev afskaffet ved udgangen af 2011.

Indførelsen af den lavere ydelse bevirkede, at en lidt større andel af flygtninge kom i job efter den 1. juli 2002 sammenlignet med før 2002, jf. Rockwoolfondens Forskningsenhed (2012). For kontanthjælpsgrup-pen er 8 pct. i job efter 16 måneders ophold, mens den er 14 pct. for starthjælpsgruppen. Effekten efter 16 måneder i landet er dermed på 6 pct.point.

Efter godt 4 års ophold i Danmark er der stor forskel på de 2 grupper. Blandt dem, som kan få kontanthjælp, er ca. 30 pct. i arbejde, mens det er ca. 42 pct. blandt de flygtninge, som kun er berettiget til start-hjælp. Det giver en forskel på 12 pct.-point. Beskæftigelseseffekten er klart mere udtalt for mænd end for kvinder.

Starthjælpen blev afskaffet ved udgangen af 2011, ligesom arbejdskra-vet på 225 timer for ægtepar blev afskaffet i kontanthjælpssystemet.

5.11 Krav om beskæftigelse fik flere i job

Det tyder på, at det havde positiv virkning, at ægtepar på kontanthjælp i 2007 blev stillet krav om at være i job i første omgang 300 timer om året (senere ændret til 225-timers-reglen), hvis man ville bevare kon-tanthjælpen. Den nye regel betød, at indvandrerkvinder i højere grad fik job af længere varighed, jf. Diop-Christensen (2014). En årsag kan være, at hovedparten af kvinderne ikke var aktive jobsøgende, før 300-timers-reglen blev indført, jf. Diop-Christensen (2014). Den nye regel gjorde, at kvinderne blev langt mere motiveret til at søge job, men og-så at kvinderne følte sig stressede i forhold til kravet om beskæftigelse.

Side 85

I hvor høj grad kvinderne kom i job afhang dog af, hvorvidt socialrådgi-vere ydede en ekstra indsats for at hjælpe kvinderne i gang. Noget ty-der på, at sagsbehandlernes tilgang til indvandrerkvinder gik fra at ”ig-norere” dem til at gøre noget aktivt for gruppen, jf. Diop-Christensen (2014).

Samtidig betød reglen også, at mange indvandrerkvinder, der kunne være omfattet af 300-timers-reglen, i stor stil blev visiteret af kommu-nerne til andre ydelser, jf. Diop-Christensen (2014).

Boks 5.4 Tidligere krav om beskæftigelse i kontanthjælpssystemet

Den 1. april 2007 trådte den såkaldte 300-timers-regel i kraft, som betød, at man skærer den ene kontanthjælp væk i familier, hvor begge ægtefæller er på kontanthjælp, hvis begge ægtefæller ikke har arbejdet mindst 300 timer i løbet af de seneste 2 år.

Senest den 1. oktober 2006 skulle kommunen have sendt vars-lingsbreve til ægtepar, der havde modtaget kontanthjælp i en sammenlagt periode på 18 måneder eller derover.

I 2010 blev reglen justeret til en 450-timers-regel.

I juli 2011 blev reglen justeret igen. 450-timers-reglen blev til en 225-timers-regel, så man efter at have modtaget kontanthjælp i 1 år skal dokumentere, at man har haft 225 arbejdstimer inden for 12 måneder. Det svarer til 6 ugers arbejde på fuld tid eller ca. 5 timer om ugen.

Den nye 225-timers-regel betød, at kravet om arbejde blev æn-dret, så hver ægtefælle fremover skulle dokumentere, at de har haft 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for 12 måne-der, for at begge ægtefæller kunne blive ved med at modtage hjælp. Perioden blev også ændret, så reglen kom til at gælde for ægtepar på kontanthjælp, der har modtaget kontanthjælp i sam-menlagt et år.

Reglen blev afskaffet i 2012.

Kilde: Diverse lovforslag.

Litteraturliste

Side 89

Litteraturliste

Agenda nr. 12 (2011), Kun få får vurderet medbragt uddannelse, juni 2011. København.

Agenda (2014a), Flere må tage fag fra folkeskolen om, den 3. juli 2014.

Agenda (2014b), Flere end hver femte ledige indvandrer står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet, den 4. juli 2014.

Agenda (2014c), 24-ledige-faar-job-hver-time, den 17. september 2014.

AKF, DPU og SFI (2010), PISA 2009 - Danske unge i en international sammenligning - Bind 1 – Resultatrapport, København.

AKF (2011), The Effects of Active Labour Market Policies for Immigrants Receiving Social Assistance in Denmark, Working paper, juni 2011, AKF Working Paper 2011(3), IZA Discussion Paper No. 5632, AKF, Køben-havn.

AKF (2012), Sammenfatning af The Relationship between Pre- and Post-migration Qualifications and their Impact on Employment Status, København.

Ankestyrelsen (2013), Medborgerskab, Ligebehandling og selvbestem-melse I Danmark.

Ankestyrelsen (2014), Ankestyrelsens statistikker, Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2012.

Dansk Arbejdsgiverforening (2014), Arbejdsmarkedsrapport 2013.

Danmarks Statistik (2014), Indvandrere i Danmark 2014.

Carsten Koch-udvalget (2015), Delrapport – Integrationsindsatsen for nyankomne flygtninge og familiesammenførte udlændinge, januar 2015.

Catinét (2010), Integrationsstatus 2. halvår 2009, København.

Center for Folkesundhed (2008), Etniske minoriteters sundhed.

Børne- og undervisningsministeriet, (2011) Rapport fra arbejdsgruppen under VEU-rådet om tilbud til voksne tosprogede. København.

Danmarks Statistik (2014), Indvandrere i Danmark 2014. København.

Side 90

Dansk Arbejdsgiverforening (2009). Arbejdsmarkedsrapport 2009, København.

Det Økonomiske Råd (2014), Dansk Økonomi, forår 2014.

Diop-Christensen (2014), The effect of welfare and labour market institutions on the labour market outcomes of immigrants in Europe. Aalborg Universitet.

E. Jahn og M. Rosholm (2012), Is Temperary Agency Employment a Stepping Stone for Immigrants?, IZA DP No. 6405. Marts 2012.

KORA (2012), Forklarende analyse af ikke-vestlige indvandreres arbejdsmarkedstilknytning.

KORA (2013), Effekter af beskæftigelses- og uddannelsesrettede indsatser for Ikke-vestlige ledige indvandrere.

KORA (2014a), Benchmarking af kommunernes integrationsindsats på uddannelsesområdet.

KORA (2014b), Benchmarking af kommunernes integrationsindsats på beskæftigelsesområdet.

KORA (2014c), PISA etnisk 2012, PISA 2012 med fokus på unge med indvandrerbaggrund, København.

OECD (2010) PISA 2009 Results: Overcoming Social Background: Equity in Learning Opportunities and Outcomes, Paris.

Rockwoolfondens Forskningsenhed (2011), Nyt fra Rockwoolfondens forskningsenhed, juni 2011, København.

Rockwoolfondens Forskningsenhed (2011a), Kvantitativ og kvalitativ integration. Er vi på vej mod et etnisk opdelt samfund?, juni 2011, København.

Rockwoolfondens Forskningsenhed (2012). Starthjælpens betydning for flygtninges levevilkår. Arbejdspapir 25, København.

Socialforskningsinstituttet og AKF (2006), SFI: 06:15, De nye kommu-ners rammevilkår, København.

Socialforskningsinstituttet (2013a), Færdigheder i læsning, regning og problemløsning med IT i Danmark, København.

Socialforskningsinstituttet (2013b), Kommunernes rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen, København.

Syddansk Universitet (2012), Hvilke tosprogede har problemer med dansk? Working paper no. 14.

http://mo.da.dk/SuperShowAttachment.asp?PID=20150123104812JOC

http://mo.da.dk/SuperShowAttachment.asp?PID=20150123104812JOC

Side 91

UNI•C Statistik & Analyse (2012) Grundskolekarakterer 9. klasse - Prøvetermin maj/juni 2011, 17. februar 2012, København.

VEU-rådet (2011), Rapport fra arbejdsgruppe under VEU-rådet om tilbud til voksne tosprogede, København.

Voxmeter (2011), Integrationsstatus 1. halvår 2011, København.

Documents

Ikke-vestlige indvandrere og arbejdsmarkedet 2015 - da.dk indvandrere og arbejdsmarkedet 2015.pdf · under krisen 20 2.4 Flest ikke-vestlige indvandrere i den private sektor 24 2.5