Embed Size (px)
Citation preview
1
Idrætten slår til – for alle
Roskilde som breddeidrætskommune 2014-2016
Resume
Roskilde Kommune er blevet udvalgt til at være breddeidrætskommune 2014-16 af Kulturministeriet og
Nordea Fonden. Ud af de 36 kommuner, der ansøgte om at blive breddeidrætskommune var Roskilde
Kommune var én af de 7 udvalgte. Med titlen ”Idræt for alle”, har Roskilde Kommune fået bevilliget
2.090.000 mio. kr. i støtte til 3 projekter. Roskilde Kommune bidrager med tilsvarende 2.090.000 mio. kr.,
således at de 3 projekter har en samlet budgetramme på 4.180.000 mio. kr.
Breddeidrætsprojektet består samlet af 3 delprojekter:
1) Foreningslivet ind i folkeskolen
2) Bevægelse på erhvervsskoler
3) Idræt til selvorganiserede grupper
Delprojekt 1: Foreningslivet ind i folkeskolen
Roskilde Kommune vil med projektet Foreningslivet ind i folkeskolen skabe en ny organisering af
foreningsaktiviteter og gøre dem tilgængelige i folkeskolens undervisning. Vi ønsker med projektet at kunne
fremvise en model for, hvordan et samarbejde mellem skoler og forenings- og idrætslivet strukturelt kan
bringe idræt og bevægelse ind i folkeskolen med udgangspunkt i den nye folkeskolereform.
Projektet er et samarbejde mellem to folkeskoler, Roskilde Idræts Union (RIU) og Roskilde Kommune.
Danmarks Idrætsforbund (DIF) bidrager desuden med sparring og erfaringer. Vi ønsker konkret at udvikle
fire bevægelses- og idrætspakker, der giver undervisningen et kvalificeret løft og fungerer som en direkte
indgang til foreningslivet for børn og forældre.
Projektet er udarbejdet på baggrund af erfaringer fra bl.a. fritidspasordningen Like My Life og Roskilde2Go,
som er to udviklingsprojekter i Roskilde Kommune, der begge arbejder på at integrere børn og unge i
foreningslivet. Projekterne har vist, at der er et stort ønske om et mere organiseret samarbejde mellem
skoler og foreninger. Udfordringen er, at strukturen på skolerne begrænser muligheden for samarbejdet,
fordi skolens bevægelsestilbud typisk ligger fra kl. 8-15, og foreningernes tilbud typisk ikke starter før kl. 16.
Det er dette uudnyttede potentiale, som projektet vil udfordre med en ny organisering.
Roskilde Kommune er desuden Team Danmark Elite-kommune med seks idrætsskoler, og fra disse har vi
positive erfaringer med at skabe bevægelse i de boglige fag samt i deciderede bevægelsestimer. Det har
dog været varetaget af lærerne og de idrætscertificerede SFO’er, der er tilknyttet dette projekt på hver
skole. Derfor vil det være naturligt at tage skridtet videre og involvere foreningerne i en mere organiseret
form.
2
Den nye folkeskolereform åbner for nye samarbejdsmuligheder, og bevægelse skal fremadrettet være en
naturlig del af undervisningen i alle fag. Formålet er, at skoleelever bevæger sig mere i skolen og opnår en
sundere levevis. Projektet vil give eleverne en mere helhedsorienteret forståelse af det sunde liv og skabe
bedre sammenhæng mellem skole og fritid. Samtidig vil det gøre det nemmere for foreningerne at
rekruttere og fastholde medlemmer, samt at komme tættere på målgruppen. Børnene vil få en større
berøringsflade – både i udvalget af idrætsaktiviteter, men også i forhold til trænere og ledere, og vil på den
måde opdage flere sider af livet.
Målgruppe
Der udvælges to skoler i Roskilde Kommune, der hver bidrager med involvering af hele mellemtrinnet (4.-6-
klasse, ca. 300 børn i alt) til projektet.
Erfaringer fra Like My Life-projektet viser, at eleverne på mellemtrinnet er vigtige at fastholde i
foreningslivet og gøre en ekstra indsats for, fordi det er umiddelbart inden den svære pubertetsfase, hvor
elevernes adfærdsmønster ift. fritid og idræt ændrer sig. En stor procentdel af eleverne i 4.-6. klasse er
aktive i deres fritid, men når eleverne er på vej mod puberteten og den sårbare fase omkring 6.-7.
klassetrin, melder de sig ofte ud af foreningerne og bliver foreningsmæssige passive. Ved at gøre en særlig
indsats for mellemtrinnet og sætte fokus på bevægelse og foreningsliv i skolen, undersøger projektet, om
eleverne i højere grad fastholdes i foreningslivet i årene fremover, end det er tilfældet i dag.
Projektet kan relativt nemt udvides til flere skoler, da projektets formål er at fremvise en organisering og
struktur, der muliggør at foreningsaktiviteter bliver tilgængelige i folkeskolens undervisning.
Implementering – hvordan forløber projektet
Organisere foreningerne og lave tilbud på ”bevægelsespakker”:
Udvikle fire særlige bevægelsestilbud, der kan supplere undervisningen.
Hver pakke består af et forløb, hvor en idrætsforening fra lokalområdet forpligter sig til at
samarbejde med en skole.
Hver pakke indeholder f.eks. to timers aktiviteter sammen med foreningens trænere om ugen i fire
uger. Læreren deltager sammen med eleverne, enten som hjælpeinstruktør eller ressourceperson.
Hver bevægelsespakke inkluderer mindst én obligatorisk ud-af-huset-oplevelse i form af f.eks.
besøg hos foreningen.
Derudover indføres en opstartsevent på hver skole ved skolestart hvert år for i større grad at skabe
en identitet på de pågældende skoler omkring breddeidrætsprojektet. Opstartseventen
præsenterer det lokale foreningsliv og markerer, at vi sammen arbejder på at skabe en fælles
”bevægelseskultur”. På den måde øges bevidstheden om projektet både blandt elever, lærere og
foreninger.
3
Udvælgelse af to ”pilotskoler”, der deltager i et særligt forløb
To folkeskoler udvælges til at deltage i projektet med udgangspunkt.
De enkelte projektklasser skal i løbet af skoleåret deltage i fire bevægelsespakker.
Klasserne skal i løbet af projektåret have afprøvet et bredt udsnit af idrætsgrene.
Forsøg med idrætstrænere som supplement til lærernes undervisning
Bedre udnyttelse af faciliteter i nærområdet i alle fag (legepladser, multibaner, stier, fjord, skov
osv.).
Der vil være forsøg med puljetimer, således at elever kan deltage i foreningsaktiviteter
eftermiddag/aften.
Når klassen er i gang med en bevægelsespakke-periode, inddrages denne sportsgren så vidt muligt i
den øvrige undervisning, hvilket projektgruppen har ansvar for.
Opkvalificering af lærere og idrætsforeningsledere og -trænere
Intromøde for klassernes lærere og foreningerne.
To inspirationsaftener pr. projektår med fagfolk udefra, der kan give indspark, samt fælles sparring
og idéudvikling mellem lærere, skoleledere, projektleder, foreningsfolk og andre relevante
deltagere.
Erfaringsudveksling mellem klassernes lærere og foreningernes trænere.
Organisering
Roskilde Kommune forestår den fælles koordinering af projektets implementering og udvikling og
den daglige projektledelse med en projektleder. Projektledelsen tænkes i høj grad at skulle arbejde
både centralt på Rådhuset og decentralt på de to skoler for at opnå en sammenhæng mellem
projektets overordnede formål og de lokale behov. Vi ønsker derfor en mere decentral koordinator,
der kan varetage de konkrete koordineringsopgaver i forbindelse med foreningsforløb og events
mm.
Der nedsættes en styregruppe bestående af en ledelsesrepræsentant fra Kultur og
Idrætsafdelingen fra Roskilde Kommune, skolelederne fra de to skoler, en repræsentant fra RIU, en
ledelsesrepræsentant fra skoleområdet fra Roskilde Kommune. Styregruppen sørger for at tegne
projektets overordnede linjer og fastholde den fremadrettede kurs. Det er vigtigt, at skolelederne
deltager, så forankringen bliver realiserbar, og projektet kan tilpasses de lokale udfordringer og
ønsker.
4
En projektgruppe bestående af projektlederen, klasselærerne og 1-2 faglærere fra hver skole og en
skolekonsulent fra Roskilde Kommune. Projektgruppen har ansvar for den daglige implementering
af bevægelsespakkerne i undervisningen og skal løbende diskutere, hvordan idræt og bevægelse
integreres i den daglige undervisning, så grænserne mellem fagene blødes op.
Repræsentanter fra idrætsforeningerne kunne indgå i projektgruppen ad hoc, når det vurderes
nødvendigt.
Overordnede mål for delprojektet
Med projektet ønsker Roskilde Kommune at
Udvikle en struktur, som muliggør et organiseret samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger.
Skabe bedre koncentration i klasserne og derved medvirke til bedre trivsel og mulighed for
inklusion af elever, der ikke fungerer i fællesskabet.
Implementere bevægelsespakker som en del af undervisningen på udvalgte skoler.
Konkrete effektmål for delprojektet og målemetode
Vi tester projektets effekt på elevernes koncentrationsevne i timerne før, under og efter. Vi ønsker
at undersøge, om det er muligt at se en konkret effekt af projektet i klassernes generelle evne til at
koncentrere sig i undervisningen. En bedre koncentration i timerne vil efter alt at dømme også give
flere positive, afledte effekter i form af bedre trivsel og større socialt sammenhold i klasserne.
Vi vil etablere mindst fire konkrete bevægelsespakker med fire forskellige idrætsforeninger fra
Roskilde Kommune.
Vi vil via et spørgeskema måle elevernes, lærernes og forældrenes selvvurderede oplevelser og
effekt af projektet såsom koncentrationsevne, sammenhold og generelle trivsel.
Tidsplan for delprojekt
Januar 2014 – juli 2014: Udvikling og organisering af projektet
August 2014 – juli 2015: Første projektår med 4.-6. klasse. I løbet af skoleåret deltager hver klasse
på mellemtrinnet i fire bevægelsespakker med lokale foreninger.
August 2015 – juli 2016: Andet projektår med 4.-6. klasse. I løbet af skoleåret deltager hver klasse
på mellemtrinnet i fire bevægelsespakker med lokale foreninger.
August 2016 – december 2016: Afsluttende evaluering og udarbejdelse af idé- og metodekatalog.
November/december 2016: Afholdelse af konference.
5
Budget for delprojekt
1 årsværk pr. år til en projektledelse (centralt og decentralt): 1.500.000 kr.
Ekstra lærer- og ledertimer fx til opkvalificering og udvikling: 300.000 kr.
Opstartspulje til udvikling af foreningsaktiviteter: 300.000 kr.
Konference til formidling af projektets resultater: 100.000 kr.
Evaluering af projektet: 120.000 kr.
Ide- og metodekatalog: 50.000 kr.
Start- og synlighedsevents: 50.000 kr.
Samlet budget: 2.420.000 kr.
Samarbejdspartnere, partnerskaber m.v. (fx foreninger, idrætsorganisationer)
Projektet kendetegnes ved netop at være et konkret samarbejde mellem skoler og lokale idrætsforeninger
faciliteret af Roskilde Kommune.
To folkeskoler
Mindst fire lokale idrætsforeninger
Danmarks Idrætsforbund (DIF)
Danske Gymnastik- & Idrætsforeninger (DGI)
Tæt internt kommunalt samarbejde mellem skoleområdet og idrætsområdet
Roskilde Idræts Union (RIU)
Hvordan vil delprojektet blive videreført i driften efter 2016?
Med folkeskolereformen skal eleverne bevæge sig mere, og derfor vil Roskilde Kommune med
projektet inddrage lokalområdet og foreningernes ressourcer i skolens dagligdag.
Projektet er tænkt som et udviklingsprojekt, hvor metoderne løbende tænkes ind i den kommunale
drift.
Projektet skal fungere som inspiration og metode til, hvordan skolerne og Roskilde Kommune kan
organisere sig, og dermed få mere bevægelse i undervisningen, som det kræves i
folkeskolereformen. Projektet følges tæt af skoleforvaltningen.
6
Hvordan vil kommunen stille erfaringer fra delprojektet til rådighed for andre?
Et eksternt evalueringsfirma bidrager til evalueringen og udarbejdelsen af et ide- og metodekatalog
for at sikre kvaliteten af resultaternes validitet og gyldighed. Det formidles til interesserede skoler
og kommuner.
Vi afholder en afslutningskonference, som er åben for andre kommuner og interessenter.
Vi stiller efterfølgende vores viden og erfaring til rådighed for interesserede aktører.
Delprojekt 2: Bevægelse på erhvervsskoler
Roskilde Kommune ønsker i tæt samarbejde med Roskilde Handelsskoles grunduddannelse (HG) og Dansk
Idrætsforbund (DIF) at udvikle et koordineret samarbejde om struktureret at tilbyde eleverne idræt i
organiserede rammer, hvor foreningslivet vil være den centrale aktør.
Projektets realiserbarhed og seriøsitet skal bl.a. ses i lyset af, at HG selv finansierer de ekstra lærer- og
ledertimer projektet kræver, svarende til 175.000 kr. i projektperioden.
Vi ønsker med dette banebrydende bevægelsesprojekt at udvikle en realistisk struktur, som gør det muligt
for erhvervsskoler at forankre bevægelse, som en naturlig del af skolens drift uden, at skolen tilføres store
økonomiske omkostninger efter projektophør.
Projektet tager udgangspunkt i tidligere erfaringer fra kultur- og idrætsprojektet Roskilde2Go. Erfaringen
har vist, at et konkret samarbejde med en erhvervsskole om bevægelse skal lægges tæt på skolens
kerneydelse, og at fastholdelse, fravær og trivsel er centrale temaer, som skal tænkes ind i udmøntningen
fra start. Det gør efterfølgende projektet mere realistisk at forankre i driften særligt pga.
taxametersystemet, som gør, at erhvervsskolen har en økonomisk interesse i at udvikle metoder, som
mindsker frafaldet.
Vi ønsker at undersøge effekten af et struktureret og koordineret idrætstilbud til en gruppe unge, der i høj
grad er motions- og foreningsuvante. Det er en målgruppe, som frafalder det organiserede foreningsliv og
ikke dyrker så meget idræt som f.eks. unge i gymnasieskolen. Der er også tale om unge, der i højere grad
frafalder deres uddannelse, enten via omvalg eller som falder helt ud af uddannelsessystemet. Vi ønsker
derfor i samarbejde med HG og DIF at udvikle metoder og strukturer, som kan bidrage til en større
fastholdelse i uddannelse ved at sætte fokus på bevægelse og sundhed som en løftestang.
Vi vil skabe og udvikle koordinerede forløb ved at bruge nye metoder og involvere nye samarbejdspartnere
bl.a. ved aktivt at inddrage flere specialforbund i samarbejde med DIF og Roskildes foreningsliv i
samarbejde med Roskilde Idræts Union (RIU).
Fokus vil være at gøre projektet realistisk at forankre, så andre erhvervsskoler kan implementere de
projektmæssige erfaringer. Med projektet ønsker vi at skabe en model for, hvordan bevægelse realistisk
7
kan forankres på erhvervsuddannelser uden, at det er en stor omkostning for den enkelte
uddannelsesinstitution.
Hvordan – implementering
Vi følger 4 førsteårs HG-hold i to år. Vi følger de 4 hold førsteårselever i deres første år på
grunduddannelsen. Hvert hold vil i gennemsnit få 4 timers idræt om ugen i et år (mod ingen eller få
i kortere perioder i dag). Vi følger ligeledes 4 kontrolklasser, som sammenligningsgrundlag.
Argumentet for valget om at følge førsteårselever er, at frafaldet er størst det første år, og at
erhvervsskoler ofte sammenlægger deres hold til andet år pga. frafald, hvilket betyder, at eleverne
spredes ud på flere hold, og dokumentationen af de ønskede effekter dermed kompromitteres.
Vi vil anvende et koncept, hvor bevægelsestimerne vil foregå i moduler på 1-2 lektioner af 3-4
gange i samarbejde med lokale aktører og idrætsforeninger. Aktivitetspakkernes indhold udvikles i
samarbejde med foreningerne og andre eksperter fra DIF, DGI og RIU.
Idrætstilbud vil primært være forankret i foreningslivet, men enkelte idrætstilbud kan være i privat
regi, såfremt de ønskede aktiviteter ikke findes i foreningsregi.
Handelsskolen varetager selv halvdelen af de indlagte timer, og den anden halvdel varetages via
eksterne aktører f.eks. af idrætsforeninger.
Det er centralt, at kvaliteten i træningen er høj, og at der er fokus på det sociale element. Derfor vil
træningen foregå som holdtræning, hvor alle elever deltager obligatorisk.
Lærerne deltager sammen med eleverne, enten som instruktører eller ressourcepersoner ift.
eksterne undervisere.
Der vil blive foretaget en række test af eleverne både før, under og efter, som vil danne grundlag
for evalueringen og dokumentationen af de ønskede effekter som nedsat frafald og fravær, bedre
kondition og øget trivsel mm.
Der vil være en opkvalificering af underviserne i testmetoder og brug af bevægelse i undervisningen
via eksperter.
Organisering
Roskilde Kommune har den overordnede projektledelse, men Roskilde Handelsskole har en leder
tilknyttet, som varetager den interne ledelse af projektet på skolen, så forankringen bliver
realiserbar, og projektet kan tilpasses den lokale kontekst og der vil være et fælles ansvar ift.
projektets implementering og udvikling.
Styregruppe med projektleder fra Roskilde Kommune, leder fra HG og en repræsentant fra DIF.
8
Projektgruppe med projektleder fra Roskilde Kommune, 4 lærere fra HG.
Overordnede mål for delprojektet
Målsætning
At undersøge om øget bevægelse kan nedsætte frafaldet på HG. Herigennem at undersøge, hvilken
rolle trivsel og fysisk sundhed spiller heri.
At udvikle og fremvise realistiske metoder, som gør det attraktivt for erhvervsskoler strukturelt at
implementere og forankre bevægelse, som en del af driften.
At flere unge får kontakt med foreningslivet igennem gode oplevelser.
Konkrete effektmål for delprojektet og målemetode
Målsætning/formål: Effekterne er beregnet hos de 4 projekthold ift. kontrolgruppen
Der udarbejdes et kvantitativt forskningsdesign til måling af effektmål:
1.år: En frafaldsforbedring på 15 % (*1).
2. år: En frafaldsforbedring på 17.5 % (*2).
1-2 år: 10 % mindre fraværsforbedring.
1-2 år: Vi ønsker, at kunne måle en forbedring på elevernes karakterer.
Bedre kondition og muskelstyrke via fysiske test.
Social sundhed og øget trivsel ved spørgeskemaundersøgelse.
At 5 % af de unge i projektet har meldt sig ind i en idrætsforening det første år.
(*1): Hvis kontrolgruppen har en frafaldsprocent på 15 %, så skal projektholdets være på 12,75 %
(*2): Hvis kontrolgruppen har en frafaldsprocent på 15 %, så skal projektholdets være på 12,38 %
9
Tidsplan for delprojekt
Januar – maj 2014: Organisering og planlægning.
Juni 2014– juli 2015: 1. år: 4 hold førsteårselever.
August 2015 – juli 2016: 2. år: 4 hold førsteårselever.
August 2016 – december 2016: Evaluering og formidling af resultater.
November/december 2016: Afholdelse af konference.
Budget for delprojekt
½ årsværk pr. år til en projektleder: 750.000 kr.
Udvikling af aktivitetsforløb for foreninger/specialforbund: 100.000 kr.
Honorar og tilskud til ekstern undervisning: 115.000 kr.
Evaluering, konference og ide- og metodekatalog: 150.000 kr.
Opkvalificering af lærerne ift. at bruge idræt i undervisningen og lave test af elever: 65.000 kr.
Kickoff idrætsevent på handelsskolen: 35.000 kr.
Leje af faciliteter (hg): 10.000 kr.
Køb af udstyr til intern brug f.eks. cykler til brug i projektet: 25.000 kr.
Ekstra lærer- og ledertimer svarende til 480 lektioner i perioden: 225.000 kr.
I alt: 1.475.000 kr. (*1) – ansøger kun for 1.300.000 kr.
(*1) Roskilde Kommune ansøger kun for 1.300.000 kr., da Handelsskolens (HG) medfinansiering udgør
175.000 kr. ift. ekstra lærer- og ledertimer.
Samarbejdspartnere, partnerskaber m.v. (fx foreninger, idrætsorganisationer)
Roskilde Handelsskole (HG) - et tæt partnerskab.
Samarbejde med DIF om udvikling af tilrettelagte afgrænsede forløb til målgruppen.
10
Samarbejde med Roskilde Idræts Union om involvering af foreningslivet.
En række af Roskildes Idrætsforeninger.
Samarbejde med eksperter om opkvalificering af undervisere ift. testmetoder.
Hvordan vil delprojektet blive videreført i driften efter 2016?
Ved udgangen af projektet forankres projektet decentralt. Det er hensigten, at Handelsskolen (HG)
forankrer projektet efter projektophør.
Roskilde Kommune vil fremadrettet bidrage med viden og erfaring, som kan understøtte
Handelsskolens fortsatte forankring.
Hvordan vil kommunen stille erfaringer fra delprojektet til rådighed for andre?
Et eksternt evalueringsfirma bidrager til evalueringen og udarbejdelsen af et ide- og metodekatalog
for at sikre kvaliteten af resultaternes validitet og gyldighed. Det sker i samarbejde med Roskilde
Handelsskole og DIF.
Vi vil i samarbejde med Roskilde Handelsskole og DIF afholde en national konference, hvor vi bredt
fremviser vores resultater og hvor ide- og metodekataloget bliver præsenteret. Det vil
efterfølgende være frit tilgængeligt i trykt form og elektronisk på vores hjemmesider.
Vi stiller efterfølgende vores erfaringer til rådighed, både for uddannelsesinstitutioner, kommuner,
ministerier og andre interessenter, der måtte have interesse heri.
Delprojekt 3: Idræt til selvorganiserede grupper
Roskilde Kommune ønsker med dette projekt at skabe én indgang for borgerne til at dyrke selvorganiseret
idræt. Tilbuddet er både til borgere og institutioner. Projektet er et pilotprojekt og skal teste, hvordan sale
og haller i praksis kan bruges i perioder, hvor de står tomme og ikke bruges af foreningslivet, men vi ønsker
også at udfordre anvendelsen af sale og haller ved at se på alternative åbningstider. Det kan f.eks. være i
ubrugte ydertimer, i skoletiden hvor f.eks. salen ikke anvendes, men det kunne også være før skolestart og i
weekender og ferier. Vi vil åbne op for de selvorganiserede grupper, hvor der ikke har været åbent
tidligere, og vi ønsker at anvende faciliteterne mere optimalt og derigennem udvide den tidsmæssige
kapacitet.
11
Vi ønsker derfor at afprøve, hvordan et bookingsystem kan håndtere overstående, således at borgere og
institutioner får adgang til at booke ledige haltider og få tilsendt nøglekoder til dørene f.eks. via en sms-
tjeneste.
Kort sagt ønsker vi at udvikle et realiserbart sammenspil mellem bookingsystemet, adgang til faciliteter og
behovet for selvorganiseret idræt, uden at det administrativt og økonomisk bliver urealistisk at
implementere og forankre i den kommunale drift efterfølgende.
Inspirationen kommer fra Københavns Kommune, der i flere år har haft stor succes med selvorganiseret
idræt, hvor borgerne booker haltid og betaler med dankort. Derudover er der et politisk ønske om at
optimere udnyttelsen af eksisterende faciliteter og anlæg.
Målgruppe:
Alle borgere og institutioner, der ønsker mere fleksibilitet i deres idrætsudfoldelse. Lige fra børn, voksne og
ældre til institutioner som folkeskoler, pensionistforeninger og klubber.
Implementering – hvordan forløber projektet?
Udvælge minimum 4 sale og en idrætshal, som skal danne grundlag for projektet.
Undersøge udnyttelsesgraden af de udvalgte sale og haller via optælling.
De udvalgte sale udvælges.
Bookingsystemet og låsesystemer klargøres.
Markedsføring opstartes.
Der vil løbende være statistiske udtræk ift. brug og udnyttelse.
Overordnede mål for delprojektet
At flere grupper får mulighed for at dyrke en selvorganiseret idrætsaktivitet i Roskilde Kommune.
At forbedre udnyttelsesgraden af eksisterende faciliteter.
Konkrete effektmål for delprojektet og målemetode
Første og andet år (2014 august – 2016 august)
At minimum 4 gymnastiksale og en idrætshal bliver åbnet for selvorganiserede grupper.
At den tidsmæssige kapacitet i de udvalgte sale og haller udvides med minimum 25 timer ugentligt.
12
At de selvorganiserede grupper ugentligt tilbydes minimum 40 timers ledig tid i de udvalgte sale og
haller.
Målemetode: Vi trækker de ønskede oplysninger i bookingsystemet og via manuel optælling.
Tidsplan for delprojekt
Januar – april 2014: Kravspecifikation udarbejdes med eksperter, foreninger og brugerne.
Maj – juli 2014: Indsamling og indtastning af data.
August 2014: Hjemmesiden offentliggøres.
2014: Markedsføringskampagner igangsættes.
September 2015: Evaluering af første år.
September 2016: Evaluering af andet år.
Budget for delprojekt
0.15 årsværk pr. år til en projektleder: 225.000 kr.
0.05 årsværk pr. år til administration / studentermedhjælp: 60.000 kr.
Udvikling og implementering af E-booking modul til selvorganiserede via nøglekort/smskode: 100.000 kr.
Markedsføring og materiale: 50.000 kr.
Evaluering og formidling af resultaterne: 25.000 kr.
I alt: 460.000 kr.
Samarbejdspartnere, partnerskaber m.v. (fx foreninger, idrætsorganisationer)
Vi vil have et tæt samarbejde med Roskilde Idræts Union, så idrætten involveres i projektet.
Samtidig ønsker vi et tæt samarbejde med de udvalgte folkeskoler(sale), så projektet kan gennemføres så
gnidningsfrit som muligt.
13
Hvordan vil delprojektet blive videreført i driften efter 2016?
Roskilde Kommune påtænker at lægge projektet ind i den daglige drift og evt. udvide projektet til flere
haller og sale i kommunen. Der er således et ønske om, at projektet på sigt udvides til at omfatte flere af
Roskilde Kommunes faciliteter og dermed kan henvende sig til en større og bredere målgruppe både ift.
antal borgere og geografisk areal.
Hvordan vil kommunen stille erfaringer fra delprojektet til rådighed for andre?
Der vil efterfølgende blive udarbejdet en evalueringsrapport, som vil ligge frit tilgængeligt på Roskilde
Kommunes hjemmeside.
