31
Kontakt: [email protected] Idéer til skriftligt arbejde i naturfagene Darija Music, Lærke Elisabeth Kristensen, Signe S. Irminger og Simon Nikolaj Haldbo Nyborg Gymnasium 2017 Skriftligt produkt Sammenhæng Indhold Formål Skriveforståelse = ordforståelse x tekstforståelse x kontekst

Idéer til skriftligt arbejde i naturfageneer til skriftligt arbejde i naturfagene.pdf · SQ3R-modellen Formål At lade eleverne arbejde aktivt i forbindelse med læsning af faglig

  • Upload
    others

  • View
    6

  • Download
    0

Embed Size (px)

Citation preview

Page 1: Idéer til skriftligt arbejde i naturfageneer til skriftligt arbejde i naturfagene.pdf · SQ3R-modellen Formål At lade eleverne arbejde aktivt i forbindelse med læsning af faglig

Kontakt: [email protected]

Idéer til skriftligt arbejde i naturfagene Darija Music, Lærke Elisabeth Kristensen, Signe S. Irminger og Simon Nikolaj Haldbo

Nyborg Gymnasium 2017

Skriftligt produkt

Sammenhæng

Indhold

Formål

Skriveforståelse = ordforståelse x tekstforståelse x kontekst

Page 2: Idéer til skriftligt arbejde i naturfageneer til skriftligt arbejde i naturfagene.pdf · SQ3R-modellen Formål At lade eleverne arbejde aktivt i forbindelse med læsning af faglig

Kontakt: [email protected]

Indhold

Idéer til ”skrive for at forstå” ............................................................................................................................. 3

Fra ord til sammenhængende tekst .............................................................................................................. 3

Genre-skifte ................................................................................................................................................... 4

Skrivning af figurtekst .................................................................................................................................... 5

Frayers model ................................................................................................................................................ 6

Omskrivning af tekst ...................................................................................................................................... 7

Rolleskrivning ................................................................................................................................................ 8

VØL-modellen ................................................................................................................................................ 9

SQ3R-modellen ............................................................................................................................................ 10

Exit-tickets ................................................................................................................................................... 11

Idéer til digitale værktøjer ............................................................................................................................... 12

Mindmaps og begrebskort - VUE ................................................................................................................. 12

Quizzer - Socrative ....................................................................................................................................... 14

Skærmoptagerprogram - screen cast .......................................................................................................... 15

Stop motion film - Windows Movie Maker ................................................................................................. 16

Facebook ..................................................................................................................................................... 18

Idéer til feedback ............................................................................................................................................. 19

Farvekoder som rette-strategi..................................................................................................................... 19

Mundtlig feedback via screencast o matic. ................................................................................................. 20

Globale og lokale fejl ................................................................................................................................... 21

Rapport skabelon - stilladiseret rapportskrivning ....................................................................................... 22

Retteskema - Marking key ........................................................................................................................... 26

Egen idé: .......................................................................................................................................................... 28

Egen idé: .......................................................................................................................................................... 29

Egen idé: .......................................................................................................................................................... 30

Page 3: Idéer til skriftligt arbejde i naturfageneer til skriftligt arbejde i naturfagene.pdf · SQ3R-modellen Formål At lade eleverne arbejde aktivt i forbindelse med læsning af faglig

Kontakt: [email protected]

Idéer til ”skrive for at forstå”

Fra ord til sammenhængende tekst

Formål At øge elevernes forståelse af faglige begreber ved at lade dem bruge ordene i sætninger. At øge elevernes forståelse af sammenhængen mellem begreber ved at bede dem bruge flere begreber i en sammenhængende tekst.

Beskrivelse Eleverne for udleveret en række begreber og bliver bedt om at skrive en sammenhængende tekst hvor de pågældende ord indgår. Opgaven kan gives som lektier, som opsummering til sidst i timen eller som en opgave knyttet til en tekst som skal læses

Eksempler Write a cohesive text including the following concepts: Organelles, surface area, compartmentalization, tissues, stem cells, cell differentiation, specialization Cells becomes tissue and tissue eventually becomes organs. Tissues are just a bunch of cells doing the same thing. All cells start as stem cells. Stem cells are called pluripotent which means they can become any type of cell they want. When they have decided what cells they are going to become, the cells become unipotent which means it can only be one type of cell. For the cell to be able to determine what kind of cells it is going to be, it has some transcription factors which can be internally and externally. One of the important ones are then cell differentation, which is when some specific genes in the chromosomes are activated or expressed in the next formation of the cell. Skriv en sammenhængende tekst hvor du bruger disse ord: Befrugtning, zygote, blastocyst, HCG, embryonale stamceller, specialisering, graviditet Når en sædcelle og et æg går sammen sker der en befrugtning og der opstår en zygote. Når cellerne har delt sig, så de har dannet flere celler, er alle embryonale stamceller, de kan specialisere sig til hvad som helst på fosteret. Når en masse mitose er foregået i cellen er vi kommet frem til en blastocyst. Så kan den koble sig til livmoderen hvor herefter kvinden bliver gravid, hvilket kan måles med at finde ud af hvor meget HCG der er i kvindens urin.

Page 4: Idéer til skriftligt arbejde i naturfageneer til skriftligt arbejde i naturfagene.pdf · SQ3R-modellen Formål At lade eleverne arbejde aktivt i forbindelse med læsning af faglig

Kontakt: [email protected]

Genre-skifte

Formål At udvikle elevens forståelse af en faglig sammenhæng ved at ændre "konteksten", at øge elevernes motivation og lyst til at skrive

Beskrivelse I stedet for at bede eleverne om at skrive en "klassisk" naturvidenskabelig tekst beder man eleverne om at skrive om noget fagligt i en ikke-faglig genre. Man kan efterfølgende bede eleverne om at fremføre deres tekst for deres klassekammerater. Genreskifte kræver at eleven bruge fagbegreber i en ny sammenhæng og det kræver at de aktivt forholder sig til betydningen af begreberne og de sammenhænge det indgår i. Eleverne kan f.eks. efter at have læst om fotosyntesen lave en tegneserie på mindst 5 billeder som forklarer fotosyntesen. Tegneserieformatet gør eleven opmærksom på at fotosyntesen er noget der foregår over tid, først sker der noget og derefter noget andet. Eleven kan skrive et eventyr, hvor hovedrollerne spilles af immunforsvarets forskellige celler. I dette tilfælde gør eventyrformatet at eleven bliver opmærksom på, at de forskellige celler har forskellige roller og varetager forskellige funktioner.

Eksempler Skriv en immunreaktion på en virus om til et eventyr. Følgende roller skal indgå: makrofag, t-dræbercelle, t-hjælpecelle, virus, antistof, plasmacelle Skriv en fest-tale til vand-molekylet, hvor du fejre alle de fantastiske kemiske egenskaber som gør vand til et vigtigt molekyle i kroppen Lav en tegneserie som viser hvordan energien i en burger bliver til bevægelse i din muskel

Page 5: Idéer til skriftligt arbejde i naturfageneer til skriftligt arbejde i naturfagene.pdf · SQ3R-modellen Formål At lade eleverne arbejde aktivt i forbindelse med læsning af faglig

Kontakt: [email protected]

Skrivning af figurtekst

Formål At styrke elevernes evne til at analysere og bruge figurer, samt skrive korrekte figurtekster

Beskrivelse Eleverne får udleveret en figur som de forfatter en tekst til. Eleverne eller læreren kan evt skrive numre ind i figuren, for på den måde at indikerer hvor specifikke detaljer hører til, eller i hvilken rækkefølge figuren skal læses. Som underviser kan man varierer ved, på forhånd at have arbejdet med teorien figuren dækker, eller at starte med figuren, for derefter at snakke om teorien. Man kan desuden hjælpe eleverne ved at fastsætte fagtermer som skal inkluderes, eller på forhånd sætte tal/bogstaver i figuren.

Eksempler

(Genetikbogen B+A · © 2014 · by Nucleus Forlag)

Page 6: Idéer til skriftligt arbejde i naturfageneer til skriftligt arbejde i naturfagene.pdf · SQ3R-modellen Formål At lade eleverne arbejde aktivt i forbindelse med læsning af faglig

Kontakt: [email protected]

Frayers model

Formål At øge elevernes forståelse af et centralt fagligt begreb ved at lade dem forholde sig til begrebet på flere niveauer. At knytte sammenhænge mellem et fagligt begreb og elevernes hverdag. At lade eleverne arbejde med brug af tegning/figur som en repræsentationsform.

Beskrivelse Frayers model har 5 felter som skal udfyldes af eleven. I det midterste felt skrives det begreb eleven arbejder med. Resten af felter bruges lidt forskelligt i forskellige udgaver af modellen. Man kan f.eks. bruge modellen således: Øverst til venstre skriver eleven en definition af begrebet, dels formuleret med egne ord og dels den naturvidenskabelige definition fra lærebogen. Øverst til højre forklarer eleven begrebet ved hjælp af en tegning. Nederst til venstre giver eleven eksempler på begrebet fra elevens hverdag og nederst til højre skriver eleven en kort tekst som forklarer hvordan begrebet passer ind i det emne der arbejdes med.

Eksempler

( http://msbrienbiology.weebly.com/evolution-vocabulary.html)

(http://blog.popplet.com/popplet-esl-activities-vocabulary-building-1/)

Page 7: Idéer til skriftligt arbejde i naturfageneer til skriftligt arbejde i naturfagene.pdf · SQ3R-modellen Formål At lade eleverne arbejde aktivt i forbindelse med læsning af faglig

Kontakt: [email protected]

Omskrivning af tekst

Formål At lade eleverne arbejde aktivt i forbindelse med læsning af faglig tekst. At bevidstgøre eleverne om den store mængde information der ”gemmer sig” i naturvidenskabelig tekst.

Beskrivelse Eleverne får til opgave at omskrive et stykke naturvidenskabelig tekst så al den information som findes i teksten bliver tydelig og forståelig for dem. Den tekst som skal omskrives kan enten vælges af læreren eller af eleverne selv - det kunne f.eks. være et stykke tekst som eleven selv vurderede var svær at forstå eller det kunne være et stykke tekst som læreren vurdere er central for elevernes forståelse af teksten. Øvelsen kan også laves omvendt, så eleverne får til opgave at skrive en tekst kortere og mere præcist, uden at der forsvinder information fra teksten.

Eksempler

Page 8: Idéer til skriftligt arbejde i naturfageneer til skriftligt arbejde i naturfagene.pdf · SQ3R-modellen Formål At lade eleverne arbejde aktivt i forbindelse med læsning af faglig

Kontakt: [email protected]

Rolleskrivning

Formål At lade eleverne arbejde aktivt i forbindelse med læsning af faglig tekst. At bevidstgøre eleverne om den store mængde information der ”gemmer sig” i naturvidenskabelig tekst.

Beskrivelse Eleverne skal efter tur påtage sig fire forskellige rolle i forhold til det at producere naturvidenskabelig tekst om et bestemt emne: Producent: Producenten skriver råteksten Fagords-indsætter: Indsætter relevante fagord i teksten og retter ”dagligt sprog” til ”fagsprog” Forkorter: Gør teksten kortere og mere præcis Redaktør: Læser teksten igennem og retter fejl. Øvelsen finder sted i 4 faser. I den første fase er alle elever producenter og skriver en råtekst om et bestemt emne. I fase 2 er elle elever fag-ords-indsættere og arbejder videre med en anden elevs tekst. I fase 3 er alle elever forkortere og arbejder nu videre med en tredje tekst. I sidste fase er alle redaktører og læser korrektur på en fjerde tekst. Som opsamling på øvelsen kan man snakke om, hvordan det var at have de forskellige roller og om hvad der kendetegner naturvidenskabelige tekster.

Eksempler

Page 9: Idéer til skriftligt arbejde i naturfageneer til skriftligt arbejde i naturfagene.pdf · SQ3R-modellen Formål At lade eleverne arbejde aktivt i forbindelse med læsning af faglig

Kontakt: [email protected]

VØL-modellen

Formål At lade eleverne arbejde aktivt i forbindelse med læsning af faglig tekst. At lære eleverne en læse-strategi de vil kunne anvende i mange sammenhænge. At skabe sammenhæng mellem elevernes forforståelse og ny viden.

Beskrivelse Eleverne forbereder læsningen af teksten ved at skrive ned, hvad de allerede ved om emnet. Derefter skriver de ned hvad de gerne vil vide og efter endt læsning

Eksempler

(http://www.undervis.dk/vl-modellen)

Page 10: Idéer til skriftligt arbejde i naturfageneer til skriftligt arbejde i naturfagene.pdf · SQ3R-modellen Formål At lade eleverne arbejde aktivt i forbindelse med læsning af faglig

Kontakt: [email protected]

SQ3R-modellen

Formål At lade eleverne arbejde aktivt i forbindelse med læsning af faglig tekst. At lære eleverne en læse-strategi de vil kunne anvende i mange sammenhænge.

Beskrivelse Modellen kan bruges på denne måde: Eleverne introduceres til modellen og får at vide at de om lidt vil få 3 minutter til at skimme teksten og derefter 3 minutter til at skrive spørgsmål ned som de regner med at kunne finde svar på i teksten. Læreren forklare at når man skimmer en tekst skal man særligt holde øje med overskrifter, ord fremhævet med fed i teksten og figurerne. Eleverne får så udleveret en tekst af en passende længde 2-3 sider. Eleverne får 3 minutter til at skimme (survey) teksten uden at skrive noget ned. Eleverne får derefter 3 minutter til at formulere spørgsmål til teksten (question). Derefter får eleverne en passende stykke tid til at læse teksten mens de svarer på deres egne spørgsmål (read). Når eleverne er færdige kan teksten opsummeres på forskellig vis f.eks. ved at eleverne deler ny viden med en klassekammerat (recite). Review-fasen kan variere meget men princippet er at man i undervisningen løbende skal vende tilbage til de vigtige pointer fra teksten.

Eksempler

( http://blog.riosalado.edu/2015/03/read-learn-more-effectively.html)

Page 11: Idéer til skriftligt arbejde i naturfageneer til skriftligt arbejde i naturfagene.pdf · SQ3R-modellen Formål At lade eleverne arbejde aktivt i forbindelse med læsning af faglig

Kontakt: [email protected]

Exit-tickets

Formål At samle op på vigtige begreber/sammenhænge fra dagens undervisning. At give læreren mulighed for på en nem og hurtig måde at få faglig feedback fra eleverne.

Beskrivelse De sidste 10-15 minutter af timen får eleverne til opgave at skrive en kort tekst eller besvare et par konkrete spørgsmål. Læreren står i døren når timen slutter og eleverne aflevere deres ”exit-tickets” til læreren på vej ud af lokalet. Læreren kan nu hurtigt kigge elevernes ”exit-tickets” igennem og på den måde få et hurtigt overblik over, hvor klassen er henne fagligt/forståelsesmæssigt og dermed, hvad der skal samles op på i den følgende time. Man kan enten vælge at kassere sedlerne når man som lærer har fået input til næste time eller man kan give eleverne en kort feedback i form af f.eks. en bølgestreg under noget de skal forsøge at formulere mere præcist, og så lade eleverne arbejde med det som ”opvarmning” i den følgende time.

Eksempler

Brug 10 minutter på:

At skrive ned, hvad der sker i kroppen, når man går fra hvile til arbejde

At lave en tegning der viser, hvordan blodet strømmer rundt i kroppen

At skrive 3 ting du har lært i denne time

At skrive de vigtigste pointer fra dagens undervisning

At skrive/tegne én idé til, hvordan man videnskabeligt kan undersøge om det er sundt at spise 10 gulerødder om dagen

Page 12: Idéer til skriftligt arbejde i naturfageneer til skriftligt arbejde i naturfagene.pdf · SQ3R-modellen Formål At lade eleverne arbejde aktivt i forbindelse med læsning af faglig

Kontakt: [email protected]

Idéer til digitale værktøjer

Mindmaps og begrebskort - VUE

Formål At skabe overblik og sammenhænge (fx inden den reelle skriveproces)

Beskrivelse Et mindmap kan være rigtig godt når man fx skal i gang med at skrive større skriftlige opgaver. Det kan bruges til brainstorming af ideer, så eleven kan få konkretiseret tankeprocessen og hvordan opgaven skal opbygges. Et begrebskort har et centralt biologisk emne/fagterm som centrum. Herefter skal eleven tilknytte andre relevante fagtermer, ved at forbinde ordene med pile. På pilen skal der skrives ord, således at de to fagtermer kan læses som en sætning. Det er derfor vigtigt at pilen angiver i hvilken retning sætningen skal læses. Fx mitokondrie og respiration som

kan forbindes ved at skrive: mitokondrie 𝑙𝑎𝑣𝑒𝑟→ respiration.

Øvelsen kan varieres på mange måder.

- Eleverne kan lave det alene eller i par - Eleverne skal selv på forhånd skrive en liste med fagtermer, som de så

efterfølgende skal lave til et begrebskort - Underviser genererer fagtermer som skal inkluderes i begrebskortet. - Eleverne skal rette hinandens begrebskort

Eksempler Programmet VUE kan hentes ned på computeren (findes både til Windows og Mac) og bruges i denne sammenhæng. Det gode ved programmet er, at man kan flytte boksene rundt i takt med at man får nye ideer. Man kan desuden gemme filen som pdf, billedformat og mange andre, udover at programmet generer sin egen fil som man altid kan rette i. Bemærk, at man både kan indsætte billeder i boksene men også links som man kan klikke på og direkte blive ført videre i internetbrowseren (dette virker både fra selve programmet, men også fra pdf'en). Mindmap

Begrebskort

Page 13: Idéer til skriftligt arbejde i naturfageneer til skriftligt arbejde i naturfagene.pdf · SQ3R-modellen Formål At lade eleverne arbejde aktivt i forbindelse med læsning af faglig

Kontakt: [email protected]

VUE downloades således:

1. Gå ind på: http://vue.tufts.edu/download/index.cfm 2. Klik "sign up for a new account" 3. Udfyld formularen og tryk "register" 4. Vælg til Windows, Mac etc. 5. Kør programmet når det er hentet ned på computeren

… så skulle programmet være klar til brug

Page 14: Idéer til skriftligt arbejde i naturfageneer til skriftligt arbejde i naturfagene.pdf · SQ3R-modellen Formål At lade eleverne arbejde aktivt i forbindelse med læsning af faglig

Kontakt: [email protected]

Quizzer - Socrative

Formål Godt værktøj til enkle kontrolspørgsmål der kan give gode informationer til læreren om elevernes faglige forståelse, uden at det virker som kontrol hos eleverne. Motiverende og godt værktøj til at variere undervisningen.

Beskrivelse Quizzer kan bruges til mange ting. Det kan være at man - Ønsker at eleverne skal testes i et netop gennemgået forløb - måske som

udgangspunkt for en karaktergivning. - Gerne vil synliggøre for eleven hvor langt vedkommende har rykket sig, ved at

lade eleven tage testen før og efter et forløb. - Gerne vil bruge det som et afbræk i en enkel time ved at lave en quiz hvor

eleverne dyster i grupper. Og meget mere… Det fede ved Socrative er, at programmet kan indsamle elevernes besvarelser og genere mange former for repræsentationer af resultaterne fx tabeller eller grafer. Programmet kan også generere et Excel ark hvor alt er udpenslet så man fx kan se hvilke spørgsmål de enkelte elever svarede forkert på, og hvilke spørgsmål de generelt havde svært ved.

Eksempler Her er et eksempel på en quiz i kemi C der hedder ’kend dit periodiske system’. Ved at klikke på linket nedenfor kan du importere quizzen til din egen brugerprofil som inspiration: https://b.socrative.com/teacher/#import-quiz/17390115. Et udprint af quizzen kan også fås på selve stationen. Få adgang til Socrative som lærer:

1. Gå ind på: www.socrative.com 2. Klik ”teacher login” og opret dig som bruger

Du får som lærer tildelt et værelsesnavn/nummer som du skal dele med dine elever når de skal udføre quizzen. Quizzen startes umiddelbart inden en time, og lukkes ned efterfølgende. Herefter får man programmet til at genere et resultatark som du, som lærer, kan bruge efter ønske og hensigt. Få adgang til Socrative som elev:

1. Gå ind på: www.socrative.com 2. Klik ”student login” 3. Indtast navn på værelset som din lærer har angivet 4. Indtast dit fulde navn eller vær anonymt (op til læren)

Page 15: Idéer til skriftligt arbejde i naturfageneer til skriftligt arbejde i naturfagene.pdf · SQ3R-modellen Formål At lade eleverne arbejde aktivt i forbindelse med læsning af faglig

Kontakt: [email protected]

Skærmoptagerprogram - screen cast

Formål Kan bruges af læreren til at optage små instruktionssekvenser, kortere gennemgang af nyt stof i en præsentation, eller andet. Eleverne kan også selv optage fremlæggelser, forklaringer af figurer o.lign.

Beskrivelse Skærmoptagerprogram der er meget let at anvende. Eleverne kan så se filmene før de møder til undervisning hvor de kan gå direkte i gang med at arbejde med det faglige stof (differentiering og flipped learning). Man kan også få elever til at give feedback til hinanden.

Eksempler Eksemplet der er taget med i dag, er fra en time hvor eleverne skulle filme en opgave de selv havde besvaret i foregående time. Et udprint af en mulig opgaveformulering samt videovejledning kan fås på selve stationen, hvor der ligeledes kan ses et eksempel på en video lavet af en elev. Programmet kan hentes her: http://screencast-o-matic.com/

Page 16: Idéer til skriftligt arbejde i naturfageneer til skriftligt arbejde i naturfagene.pdf · SQ3R-modellen Formål At lade eleverne arbejde aktivt i forbindelse med læsning af faglig

Kontakt: [email protected]

Stop motion film - Windows Movie Maker

Formål Kan bruges ifm. arbejdet med komplicerede teoretiske processer. Der er fokus på formidling, og så det er med til at skabe variation i undervisningen.

Beskrivelse I stop motion film bruger man almindelige billeder til at skabe bevægelse. Man kan f.eks. bruge det til at lave LEGO film. Her tager man først et billede, rykker lidt på en figur, hvorefter man tager endnu et billede. Afspilles disse billeder hurtigt efter hinanden vil det ligne en almindelig bevægelse. Stop Motion Film kan laves af eleverne og er særligt gode til at træne forståelse af processer som fotosyntese, vandets kredsløb, proteinsyntese, fordøjelse o.lign.

Eksempler Windows Movie Maker er et simpelt og gratis program som kan bruges til at lave stop

motion film. Programmet kan hentes her: http://www.windows-movie-maker.org/

Her kan man blot trække billeder ind i arbejdsområdet til højre på skærmen

Hvis man vil redigere billederne inden, kan det med fordel gøres i PowerPoint.

Under ”rediger” kan man bestemme varigheden af det enkelte billede. Jo mindre den er

jo hurtigere bliver bevægelserne i filmen.

Page 17: Idéer til skriftligt arbejde i naturfageneer til skriftligt arbejde i naturfagene.pdf · SQ3R-modellen Formål At lade eleverne arbejde aktivt i forbindelse med læsning af faglig

Kontakt: [email protected]

Hvis du har mange billeder som du gerne vil ændre længden af, kan du bruge ”shift”

knappen på dit tastatur til at markere flere på én gang. Du kan derefter ændre

varigheden for alle billederne på én gang.

Lydspor

Det er endvidere muligt at lægge musik på filmen. Brug her ”tilføj musik” knappen under

”Startside”. Musikken skal være mp3.

Du kan bruge dette værktøj til at omdanne en YouTube-film til mp3 musik:

http://www.youtube-mp3.org/da

Endnu sjovere kunne det være hvis I selv lagde lyd til filmen. Brug her ”optag indtaling”

under ”startside”.

Gem filmen

Når du er færdig med redigeringen skal filmen gemmes. Tryk på ”fil” og ”gem film”. Vælg

”anbefalet til dette projekt”. Filmen kan nu gemmes på din computer.

Her er et eksempel på en stop motion film over ’proteinsyntesen’:

https://www.youtube.com/watch?v=xKZP4Hv-bbY

Page 18: Idéer til skriftligt arbejde i naturfageneer til skriftligt arbejde i naturfagene.pdf · SQ3R-modellen Formål At lade eleverne arbejde aktivt i forbindelse med læsning af faglig

Kontakt: [email protected]

Facebook

Formål Kan bruges i forbindelse med eksamenslæsning, projektarbejde eller som en måde at få adgang til debatter.

Beskrivelse Facebook kan anvendes som et fælles forum hvor eleverne kan stille spørgsmål til hinanden (og læren) - læreren kan selv styre i hvor stort et opfang vedkommende vil involveres. Fordelen ved et fælles forum, er at alle kan se alles kommentarer/spørgsmål. Et af succeskriterierne for at dette lykkedes, er dog at der er tryghed nok i klassen, til at turde udstille sig selv over for resten af klassen. Facebook kan evt også bruges som forum i forbindelse med projektarbejde eller som et sted, hvor man kan debattere med f.eks. politikere. I grupper kan eleverne f.eks. skrive et indlæg omkring et fagligt emne eller en kommentar til noget nogle andre (DN, Verdens Skove, etisk råd, landbrug og fødevare…) har skrevet. NB. Man kan få eleverne til at oprette Facebookgruppen, og tilføje én uden at man behøver at ’blive venner’ med eleverne på Facebook.

Eksempler

Page 19: Idéer til skriftligt arbejde i naturfageneer til skriftligt arbejde i naturfagene.pdf · SQ3R-modellen Formål At lade eleverne arbejde aktivt i forbindelse med læsning af faglig

Kontakt: [email protected]

Idéer til feedback

Farvekoder som rette-strategi

Formål At tvinge eleverne til at reflektere over deres tekst. Tydeliggøre for eleverne at der er forskellige typer af fejl. At fremhæve hvad der er godt formidlet.

Beskrivelse I stedet for at give rettelser i form af kommentarer, kan man som underviser arbejde med farvekoder. Her kan du fx bruge farverne rød, grøn og gul. Passager med store sproglige/formulerings problemer markeres med gul, biologisk forkerte svar markeres med rød, og biologisk korrekte svar/gode formuleringer markeres med grøn. Fordele ved rette strategien: Det tydeliggøre for eleven hvilken type fejl de ofte begår. Er der tale om en elev med formuleringsproblemer bliver dette tydeliggjort, idet eleven vil sidde med en meget gul opgave. Samtidig tvinger det eleven til at reflektere over rettelserne - de får ikke fejlen rettet af læreren, men bliver gjort opmærksom på, at der er et problem i afsnittet. Udviklingsmuligheder: -Eleverne kan med fordel få til opgave at forbedre opgaven, med fokus på fx de røde markeringer. Dette tvinger eleven til at reflekterer over, hvorfor netop dette stykke har fået en rød markering. Dette kan ende ud i en genaflevering, eller at eleverne kort forklarer til underviseren eller hinanden, hvad de har ændret/forbedret i opgaven.

Eksempel

Page 20: Idéer til skriftligt arbejde i naturfageneer til skriftligt arbejde i naturfagene.pdf · SQ3R-modellen Formål At lade eleverne arbejde aktivt i forbindelse med læsning af faglig

Kontakt: [email protected]

Mundtlig feedback via screencast o matic.

Formål At gøre det tydeligt for eleverne hvad de skal arbejde med i deres skriftlighed. At give eleverne en mere omfattende feedback. At formidle feedback til eleven på en nemt forståelig måde.

Beskrivelse Et værktøj til at kunne give mundtlig feedback, er programmet screencast-o-matic. Programmet optager din computerskærm samt lyd, hvilket gør, at du kan give eleverne feedback samtidig med, at du kan bruge musen til at indikere hvor dit fokus er. Link til programmet: https://screencast-o-matic.com/ Fordele og udfordringer ved metoden: En stor fordel ved denne metode er at du kan "fortælle" eleven feedback, i stedet for at skulle skrive det til dem. I det talte sprog er det nemmere at gøre det klart "at jeg ikke er sur over en dårlig præstation", men ser det som en opgave "vi to sammen" skal arbejde med. Når eleven kan hører din betoning og stemmeleje går de forskellige budskaber lettere igennem. Egen erfaring: En af eleverne kommenterede, at det var rart med mundtligt feedback, fordi jeg i videoen sagde det samme på flere forskellige måder. Hvad jeg selv i situationen opfattede som besvær med at udtrykke mig præcist, blev altså set som en god ting af eleven. Denne form for feedback er ikke en man skal bruge, hvis hensigten er at spare tid på rettelser. Det tager tid først at læse opgaven og derefter kommentere på den, men ved større opgaver, som fx terminsprøver, kan tiden være godt givet ud. Udviklingsmuligheder: - Centrer fx din feedback omkring "3 gode råd til den skriftlige eksamen". Bestem på forhånd hvad du vil fokusere på. Det kan fx være om eleven får besvaret opgaven, om der inddrages relevant teori, om eleven formår at bruge relevante informationer fra opgaveteksten, om eleven kan anvende figurer fra opgaven eller i hvilken grad eleven bruger fagtermer. - Eleverne kan som lektie nedskrive og medbringe 3 gode råd fra den mundtlige feedback. I modulet kan eleverne fremlægge deres gode råd for en anden elev. Herefter skal de i par arbejde med, hvordan den enkelte besvarelse kunne forbedres, ud fra de medbragte råd.

Page 21: Idéer til skriftligt arbejde i naturfageneer til skriftligt arbejde i naturfagene.pdf · SQ3R-modellen Formål At lade eleverne arbejde aktivt i forbindelse med læsning af faglig

Kontakt: [email protected]

Globale og lokale fejl

Formål At gøre det tydeligt for eleverne hvad de skal arbejde med i deres skriftlighed. At gøre det tydeligt for elever at der er forskellige typer af fejl.

Beskrivelse Skrivetrekanten er en model som både kan bruges af eleverne i forhold til at forstå de mange aspekter der er af skrivning (målgruppe, ordvalg, struktur…) og kan også bruges når man som lærer giver eleverne feedback på deres skriftlige arbejde. I skrivetrekanten skelnes mellem "globalt niveau" og "lokalt niveau". På det globale niveau forholder man sig overordnet til teksten: Er teksten skrevet i den rigtige genre? Er teksten opbygget korrekt? Har teksten et relevant indhold? Hænger teksten sammen? Mens man på det lokale niveau forholder sig til detaljer i teksten: Er ord stavet korrekt? Er sætninger korrekt opbygget? Bruges de enkelte fag-ord korrekt? Fordele ved at bruge modellen: Elever kan have svært ved at skelne imellem omfanget af forskellige typer af fejl, om det er en stor eller lille fejl. Ved at introducere eleverne for globale og lokale niveauer, kan det hjælpe eleverne til at forstå deres fejl og tydeliggøre hvad de har svært ved. Det bliver desuden nemt for eleven at overskue hvilke færdigheder der skal arbejdes med først. Udviklingsmuligheder: - Dette værktøj er godt at bruge når man skal differentierer sin feedback. Fagligt svage elever vil fx ofte have svært ved rigtigt mange dele af skrivetrekanten, og man kan derfor vælge kun at give feedback på globalt niveau.

(http://www.skriftlig.info/teori/skriveprosess.html)

Page 22: Idéer til skriftligt arbejde i naturfageneer til skriftligt arbejde i naturfagene.pdf · SQ3R-modellen Formål At lade eleverne arbejde aktivt i forbindelse med læsning af faglig

Kontakt: [email protected]

Mine resultater viser at jeg har fundet Jaco, Carl og Emmas kondital, med diverse

formler man skal bruge for at regne det ud. Vi har også fundet ud af at når du sætter

belastningen op, stiger din puls fordi din krop skal yde mere, derved bruge mere ilt. I

det her forsøg passer det ikke så godt med hypoteser men jeg har bestemt deres

kondital og mit formål er besvaret. Fejlkilder kan være at folk snakker til dig imens du

cykler og du snakker tilbage, det får din puls til at stige mere.

Global fejl: Eleven konkluderer i stedet for at diskuterer resultaterne i et diskussionsafsnit.

Aerob udholdenhed er til konditionstræning, hvor kroppen skaber energi vha.

energigivende processer, som kræver ilttilførsel. Anaerob udholdenhed fordrer modsat

aerob ikke ilt, fordi kroppen skaffer energien ved spaltningsprocesser, som ikke

behøver ilt. Her foregår anaerob bl.a. ved kortvarigt arbejde med høj intensitet.

Lokale fejl: Fejlen kunne hurtigt rettes hvis ordvalget præciseres.

Page 23: Idéer til skriftligt arbejde i naturfageneer til skriftligt arbejde i naturfagene.pdf · SQ3R-modellen Formål At lade eleverne arbejde aktivt i forbindelse med læsning af faglig

Kontakt: [email protected]

Rapport skabelon - stilladiseret rapportskrivning

Formål At hjælpe eleven i gang med en rapport. At give eleven et overblik over omfanget af opgaven. At tydeliggøre kravene til det skriftlige produkt.

Beskrivelse Underviseren laver på forhånd et skema hvori alle afsnit i en rapport indgår. Ovenover hvert afsnit står en kort målbeskrivelse (med kursiv) af hvad afsnittet skal indeholde. Eleven skal herefter udfylde skemaet Fordele ved skabelonen: - Det gør det tydeligt for eleven hvilke afsnit en rapport indeholder og hvad der skal stå under hvert afsnit. At man hver gang bruger det samme skema, kan gøre det lettere for eleverne at forbedre sig, samt at sammenligne med hvad de gjorde sidste gang. Udviklingsmuligheder: - Alt efter elevernes niveau og fokus i undervisningen, kan man som underviser selv udfylde dele af skemaet. Fx kan man skrive teori og metodeafsnittet ind på forhånd. - Eleverne kan markere de dele af den kursive målbeskrivelse, som de mener at have opfyldt i det enkelte afsnit. - Underviseren kan markerer de dele af målbeskrivelsen, som eleven ikke har opfyldt tilstrækkeligt. Dette kan hjælpe til at fokuserer rettelserne til eleven.

Eksempel på en rapportskabelon:

Når man i naturvidenskab ønsker at undersøge noget nyt, laver man ofte en hypotese som man kan arbejde ud fra. Andre gange kan hypotesen være formuleret som et formål, f.eks. når man ønsker at undersøge en kendt sammenhæng. Her skal I dog formulere en hypotese

Hypotese/Formål

Det er ofte en god idé at underbygge sin hypotese med noget teori som sandsynliggør at det man undersøger faktisk er relevant. Det ville f.eks. være spild af tid at undersøge hvordan klassisk musik påvirker spiringen, med mindre man har en teori for hvordan det skulle kunne lade sig gøre. Brug tal til at nummerere jeres kilder ([1] kan henvise til kilde nr 1 i litteraturlisten)

Teori

Page 24: Idéer til skriftligt arbejde i naturfageneer til skriftligt arbejde i naturfagene.pdf · SQ3R-modellen Formål At lade eleverne arbejde aktivt i forbindelse med læsning af faglig

Kontakt: [email protected]

Her skal I overordnet beskrive hvordan forsøget er designet. Her er det bl.a. vigtigt at forklare hvordan man har designet sit kontrolforsøg og hvilken variabel man varierer i de andre forsøg, samt hvor meget den varierer.

Forsøgsdesign

I din forsøgsbeskrivelse beskriver du hvordan du har udført forsøget. Her kan man også indsætte en udstyrsliste. Det skal være så detaljeret at den der læser jeres journal skal kunne reproducere jeres forsøg. Her må I også meget gerne vedlægge et billede af forsøgsopstillingen.

Forsøgsbeskrivelse

Her skal I bruge Excel til at opstille en overskuelig tabel der viser jeres forsøgsdata

Data

Her skal I bruge Excel til at producere en graf (grafer) som gør jeres data overskuelig og som kan bruges i jeres dataanalyse

Graf på baggrund af data

Her skal du først beskrive din graf (Hvordan læser man grafen? Hvad ser man?). I din dataanalyse skal du forklare hvad grafen fortæller os om den virkelighed du undersøger. I din diskussion skal du ud fra dine data tage stilling til om forsøget er udført tilfredsstillende og om der er belæg for at forkaste eller bekræfte din hypotese (evt. begge dele)

Dataanalyse

Data beskrivelse

Data analyse

Data diskussion

Page 25: Idéer til skriftligt arbejde i naturfageneer til skriftligt arbejde i naturfagene.pdf · SQ3R-modellen Formål At lade eleverne arbejde aktivt i forbindelse med læsning af faglig

Kontakt: [email protected]

Her sammenfatter du dine argumenter fra dataanalysen i én eller to sætninger, der klart afgør om din hypotese skal bekræftes eller forkastes (evt. ingen af delene). Din konklusion skal svare på din hypotese/formål

Konklusion

Her kan du skrive de kilder du har brugt til dit teoriafsnit

Litteratur

Page 26: Idéer til skriftligt arbejde i naturfageneer til skriftligt arbejde i naturfagene.pdf · SQ3R-modellen Formål At lade eleverne arbejde aktivt i forbindelse med læsning af faglig

Kontakt: [email protected]

Retteskema - Marking key

Formål At gøre det tydeligt for eleverne hvad de skal arbejde med i deres skriftlighed. At tydeliggøre kravene til det skriftlige produkt. At målrette feedbacken til eleverne, så de har noget konkret at arbejde videre med.

Beskrivelse Som et led i en rette strategi kan man gøre brug af marking keys eller på dansk: retteskemaer. Denne form for rette strategi er udbredt på den internationale IB uddannelse, og kan hjælpe med at målrette indsatsområdet for rettelser. Skemaet består af et antal punkter, som har fokus i skrive og rette processen (typisk 3 til 5 fokuspunkter). Alt efter hvor godt eleven opfylder kravene til et fokuspunkt, udløser dette et antal point (imellem 0 - 3). Se den nedenstående figur. Skemaet har flere fordele: - Det gør rettelser mere overskuelige og konkrete for eleverne. Idet et rette skema udløser point, bliver det meget nemt for eleverne at se hvad de skal arbejde med, hvad de er blevet bedre til, og hvor deres nuværende niveau er. - Det kan spare tid. Når først skemaet er lavet, er det nemt at rette opgaven hurtigt, idet dit fokus bliver på få specifikke dele af opgaven. Alle andre fejl skal ikke kommenteres. - Du kan udlevere skemaet til eleverne på forhånd. På den måde er eleverne klar over hvad du fokuserer på i dine rettelser, og kan ligge deres energi i at mestre de kompetencer der er i fokus. Udviklingsmuligheder: Eleverne kan arbejde videre deres formidlingskompetencer ved at du genbruger rette skemaet, og stiller den opgave at de skal arbejde med de to punkter som fik færres point i den sidste aflevering. Du kan ligeledes arbejde med selv at lade eleverne forklarer hvorfor de kun har fået fx 2 point i resultatafsnitte. For derefter at afkræve 3 gode ideer til hvordan de kan få flere point næste gang.

Page 27: Idéer til skriftligt arbejde i naturfageneer til skriftligt arbejde i naturfagene.pdf · SQ3R-modellen Formål At lade eleverne arbejde aktivt i forbindelse med læsning af faglig

Kontakt: [email protected]

Eksempel på retteskema:

0 point

1 point

2 point

3 point

Antal point

Kommentarer

Teori Ingen teori Mangelfuld teori

Tilstrækkelig præsentation af teori

Godt teoretisk indhold.

1 Du kan med fordel vinkle teorien, så den ligger mere op til dit forsøg og hvad du har undersøgt. Teori om kartoffelplanten er ikke så relevant, når forsøget handler om osmose.

Tabeller og grafer

Ingen tabeller/grafer.

Meget mangelfulde tabeller/grafer.

Tabeller/grafer er korrekte men mangler informationer.

Fyldestgørende grafer/tabeller.

2 Husk at alle grafer, tabeller og billeder skal have et nummer og en tilhørende figurtekst. De gør det samme i alle dine teoribøger, så se der hvis du er i tvivl. Du diskuterer hvorfor grafen ser ud som den gør i dit resultatafsnit. Det hører til i diskussionen. I resultatafsnittet må du kun beskrive hvordan grafen ser ud, ikke hvorfor.

Tolkning og analyse af data

Ingen tolkning og analyse af data.

Tolkning og analyse af data er usikker og mangler præcision.

Tolker og analyserer i rimelig grad data.

Tolker og analyserer sikkert biologiske data.

2 Du diskuterer rigtig god den første halvdel af grafen. Med hvad med den resterende del? Den skal have samme behandling.

Fejlkilder Der er ingen diskussion af fejlkilder.

Mangelfuld diskussion af fejlkilder.

Tilstrækkelig diskussion af fejlkilder

God diskussion af fejlkilder.

2 Her kunne du bl.a. uddybe med overvejelser om kartoflens overfladeareal eller om der er forskel på saltindhold i forskellige kartoffel sorter, hvor meget vand der er på kartoflen når man vejer den mm.

Biologiske fagbegreber

Ingen anvendelse af fagsprog eller meget forkert anvendelse af fagsprog

Usikker anvendelse af biologisk fagsprog

Der anvendes biologisk fagsprog

Sikker anvendelse af biologisk fagsprog

3

Page 28: Idéer til skriftligt arbejde i naturfageneer til skriftligt arbejde i naturfagene.pdf · SQ3R-modellen Formål At lade eleverne arbejde aktivt i forbindelse med læsning af faglig

Kontakt: [email protected]

Egen idé:

Formål

Indhold

Sammenhæng

Page 29: Idéer til skriftligt arbejde i naturfageneer til skriftligt arbejde i naturfagene.pdf · SQ3R-modellen Formål At lade eleverne arbejde aktivt i forbindelse med læsning af faglig

Kontakt: [email protected]

Egen idé:

Formål

Indhold

Sammenhæng

Page 30: Idéer til skriftligt arbejde i naturfageneer til skriftligt arbejde i naturfagene.pdf · SQ3R-modellen Formål At lade eleverne arbejde aktivt i forbindelse med læsning af faglig

Kontakt: [email protected]

Egen idé:

Formål

Indhold

Sammenhæng