Idékatalog til naturpleje og genskabelse

af natur i forbindelse med etablering af

vindmøller i det åbne land

Idékatalog t i l naturpleje

2

3

Forord 4

Naturpleje og vindmøller 6

Vandhuller 8

Oprensning af vandhuller 10

Frilægning af rørlagte vandløb 12

Genslyngning af vandløb 14

Udlægning af gydegrus 16

Fjernelse af spærringer 16

Naturpleje af enge 18

Græsningslav 20

Afsætning af hø og græs til energiproduktion 20

Læhegn 22

Fjernelse af opvækst på heder 24

Vildtstriber 26

Lærkepletter og barjordsstriber 28

Insektvold 30

’Uorden’ i naturen 32

Støtteordninger 34

Egne noter 36

Indhold :

4

Forord

At vindmøller gavner vores miljø i bred forstand, er

de fleste enige om. Men også helt lokalt kan vind-

mølleprojekter gøre stor gavn. Ofte har ganske små

tiltag kolossal betydning for plante- og dyreliv.

Moderne vindmøller er store tekniske anlæg, som

lokalt kan have en stor visuel effekt. Mange steder

forandres oplevelsen af landskabet. Borgere kan få

følelsen af, at deres fredelige udsigt er blevet inva-

deret af vindmøller. Dertil kommer bekymringen for

flora og fauna - store entreprenørmaskiner færdes i

anlægsfasen hårdhændet i projektområdet, og me-

dierne fortæller om drab af både fugle og flagermus

i driftsfasen. Og så melder spørgsmålet sig: ‘Hvorfor

skal de lige stå her?’

Hos PlanEnergi har vi mange års erfaring med

vindmølleprojekter. Vi rådgiver projektudviklere, lod-

sejere, myndigheder og lokale borgere og kommer

således hele vejen rundt om projekterne. Vi oplever

gang på gang, at alle ønsker den grønne energi.

Men der skal være en fornuftig afvejning af fordele

og ulemper for alle parter, så det ikke er de få, der

bærer ulemperne alene.

Dette idékatalog er udarbejdet til inspiration

for alle parter i vindmølleprojekter. For projektud-

viklere, investorer og rådgivere, der planlægger og

etablerer projekterne, for landbruget, der forvalter

projektarealerne, for kommunen, der planlægger og

godkender projekterne, og for lokalbefolkningen, der

kommer til at leve med vindmøllerne dagligt i mange

år. Kataloget giver en række konkrete bud på små

og store naturplejetiltag, som for relativt få midler

kan gøre en stor forskel.

Med dette katalog vil vi gerne inspirere parterne

til at finde sammen omkring de løsninger, der fun-

gerer i netop deres projekt. Nogle steder er naturen

så voldsomt reguleret, at der kan vindes meget ved

reetablering af et eller to tabte vådområder. Grave-

maskinerne er alligevel på stedet og kan på en halv

dag give grobund for fornyet biodiversitet på stedet.

Andre steder er hedearealer sprunget i krat eller

skov og trænger til rydning. Også her kan få timer

eller dage udrette meget. Og andre steder igen kan

en gennemgang af vandløb afsløre sammensunkne

rør, der spærrer for fiskenes vandring. Rørføringer

kan relativt let fjernes eller restaureres, og man kan

udlægge gydegrus ved samme lejlighed. Der er

mange flere eksempler på naturplejetiltag i idékata-

loget, og PlanEnergi hjælper naturligvis gerne med

processen.

Naturplejeforanstaltninger bør altid koordineres

og aftales med kommunens natur- og miljøafdeling

for at sikre, at gældende regler overholdes. Kom-

munen kan måske samtidig hjælpe med at søge

tilskud til arbejdet. Desuden er det en god ide, at alle

berørte parter så tidligt som muligt bliver involveret i

projektet. Det gælder ovenstående parter, men også

interesseorganisationer som Danmarks Naturfred-

ningsforening, Dansk Ornitologisk Forening og

Danmarks Lystfiskerforening bør inddrages.

6

Naturp le je og v indmøl le r

Opstilling af vindmøller påvirker uundgåeligt pro-

jektområdets natur og dyreliv i større eller mindre

grad. Typisk rejses vindmøllerne på dyrkede arealer

uden at berøre eller beskadige de småbiotoper, der

ligger som små oaser i det regulerede og dyrkede

landskab. Lokale påvirkninger af naturværdier er

derfor som regel beskedne. Selvfølgelig kan en

fugl eller flagermus være uheldig at blive ramt af en

vindmøllevinge. Men problemet er under danske

forhold ganske beskedent, og kun i yderst sjældne

tilfælde kan man forvente væsentlige negative kon-

sekvenser for dyr eller planter på populationsniveau.

Vindmøllernes bidrag til at holde klimaforandringer

i ave vil altid have en større positiv betydning end

den beskedne negative betydning, deres fysiske

tilstedeværelse i landskabet har.

Den konventionelt dyrkede mark er naturmæssigt

at sammenligne med en ørken. Arealet fremstår som

en monokultur, hvor uønskede planter og dyr aktivt

bekæmpes, og yngle- og fourageringsmulighederne

for dyr og fugle er stærkt begrænsede. Af den grund

er artsdiversiteten og individtætheden af dyr og

planter, både over og i jorden, væsentligt ringere

end på uberørte lokaliteter. Den naturmæssige

skade ved at opsætte vindmøller er derfor begræn-

set og meget lokal.

Generelt er naturen hårdt trængt i det danske

landbrugslandskab, der er et af de mest intensivt

dyrkede i verden. Alligevel er der i Danmark ingen

krav om etablering af erstatningsnatur i forbindelse

med opførelse af vindmøller, infrastruktursystemer

eller industrielle produktionsanlæg i landskabet.

En sådan ordning findes i Tyskland, hvor man i

forbindelse med godkendelsen af et projekt får

pålæg om at gennemføre naturplejeprojekter i et

passende omfang. Det gælder dog ikke for landbru-

get.

Selvom der i Danmark altså ikke er krav om at

etablere ‘erstatningsnatur’, er det alligevel værd

at overveje mulighederne for at forbedre de lokale

naturforhold i forbindelse med gennemførelsen af et

vindmølleprojekt. Store og små entreprenørmaskiner

er jo allerede til stede i landskabet, og selv små ind-

greb og forbedringer vil kunne få markante effekter

- og det for ganske små midler.

Typisk vindmøllelokalitet i Danmark. Den danske agerjord dyrkes rationelt og til yderste plovfure. Markerne er udrettede og drænede, så de store landbrugs-maskiner rationelt kan komme til. Store marker er opdelt af smalle, levende hegn, som er det eneste ‘vilde’ indslag i det dyrkede landskab. Kun her kan en smule naturligt plante- og dyreliv udfolde sig.

Vandhul le r

Vand er grundlaget for alt liv, og vandhuller eller

vandløb med god vandkvalitet virker som oaser i det

åbne land, hvor de tiltrækker mange dyr og planter.

Gennem hele det forrige århundrede er det

danske landskab blevet kraftigt drænet, og mange

vandhuller er sløjfet eller opfyldt, fordi de har ligget

i vejen for byernes ekspansion eller for landbru-

gets rationelle drift af agerjorden. F.eks. er antal-

let af vandhuller i Århus kommune siden år 1900

reduceret med mere end 70 %, og dette billede er

formodentlig dækkende for hele landet.

I de seneste 15 år er udviklingen dog vendt, og

det er i dag ulovligt at nedlægge vandhuller ned til

10 x 10 meter uden tilladelse. Samtidig bliver der

i flere kommuner i disse år etableret mange nye

vandhuller.

Etablering af vandhuller er ofte ganske enkelt,

især hvis det er oprindelige lokaliteter, der reeta-

bleres. I det tidlige forår er det let at lokalisere

de fugtigte pletter på marken, hvor vandhullerne

oprindeligt har været. Ønskes et vandhul reetableret,

skal dræn fjernes og hullet eventuelt uddybes. Stør-

relsen af vandhullet er ikke så vigtig. Men formen

bør følge landskabet for at give det smukkeste og

mest naturlige udtryk. Vanddybden har betydning for

hvilke arter, der indfinder sig. Lidt større vandhuller

bør have en dybde på 1,5 - 2 meter for at hindre

hurtig tilgroning. En sådan dybde vil desuden sikre,

at hullet ikke tørrer ud om sommeren, og at det

ikke bundfryser om vinteren. Opgravet materiale

bør udjævnes og ikke lægges som volde omkring

vandhullet.

Anlægger man vandhullet for at gavne padder,

bør dybden ikke være mere end omtrent 50 cm om

sommeren. Små vandhuller må gerne tørre ud om

sommeren. Bundslammet omsættes derved hurti-

Nederste billede: Vandlidende mark. Marken er formentlig drænet, men på en våd forårsdag er det tydeligt at se, hvor der tidligere lå et vandhul. Fjernelse af dræn og udgravning af lavningen vil genskabe et vandhul med gode betingelser for dyre- og planteliv som f.eks. guldsmeden på billedet øverst til højre.

gere, og når der igen kommer vand, bliver kvaliteten

bedre. Haletudser og salamanderlarver har gavn af

denne slags vandhuller, fordi fjender som guldsme-

delarver, vandkalve og fisk jævnligt bliver udryddet.

De første år kommer der ofte mange grønne

trådalger i nye vandhuller. De kommer, fordi der

bliver frigivet en masse næringsstoffer fra jorden,

når vandhullet graves. Algerne forsvinder efter et

par år, når planter og smådyr er indvandret. Større,

skyggende beplantning bør undgås, og store træer

kan hurtigt fylde et lille vandhul med nedfaldne

blade. Ligeledes bør man heller ikke udsætte fisk.

Der bør være en dyrkningsfri bræmme på

mindst to meter omkring vandhullet. Det vil mindske

risikoen for næringsstoftilførsel og sprøjtemiddel-

afdrift fra omkringliggende marker.

10

Oprensn ing a f vandhul le r

Et vandhul vil med tiden gro til, og oprensning fra

tid til anden kan være nødvendig for at skabe bedre

levevilkår for planter og dyr. Med oprensningen

fjerner man dynd, mudder, affald og grene, og

tilgroning reduceres eller hindres. En oprensning

medfører, at vandet bliver mere iltrigt, at plante- og

algevæksten mindskes, og at vandhullet får mere lys

og varme. Efter oprensningen kan man opleve, at

især trådalgerne breder sig hurtigt. Efter et par år vil

udbredelsen dog blive reduceret.

En tilbundsgående rensning er et kraftigt indgreb,

der bedst udføres med en gravemaskine. Af hensyn

til dyrelivet bør man derfor lave arbejdet i halvåret

fra sidst i august til slutningen af februar. Enkelte

partier af hullet bør man lade stå urørte. I større

vandhuller kan arbejdet lettes ved, at man tømmer

vandhullet, før man påbegynder arbejdet.

Modsatte side: Butsnudet frø. Denne side, øverst: Vandpest i vandløb. Denne side, nederst: Vandhul i Ikast-Brande kommune.

12

Fr i lægning a f rør lagte vand løb

Danmark har omtrent 48.000 km små vandløb,

men mange tusinde kilometer er i tidens løb blevet

rørlagt, især i det øvre løb. I rørlagte vandløb er livs-

betingelserne for såvel planter som dyr meget ringe.

Desuden hindrer rørlægninger ofte fiskebestandene

i at udnytte potentielle gyde- og opvækstområder.

Men også strækninger opstrøms rørlægningen kan

være fisketomme, hvis fiskene hindres fri adgang.

Høje styrt i vandløbet kan være uoverstigelige

forhindringer for fiskene, ligesom sammenstyrtede

rør kan udgøre en barriere.

En frilægning af en rørlagt strækning kan derfor

væsentligt forbedre vilkårene for både fisk og

smådyr.

Ofte fjerner man ikke de gamle rør, men placerer

vandløbet i et helt nyt leje. Denne løsning er tit den

billigste og giver samtidig mulighed for at genskabe

et vandløbs slyngede forløb.

13

Modsatte side: Skovskade ved vandhul. Denne side: I et rørlagt vandløb er betingelserne for plante- og dyreliv meget ringe.

14

Gens lyngning a f vand løb

For at fremme betingelserne for en rationel mark-

drift er hovedparten af de danske vandløb gennem

tiden blevet udrettet og på anden måde reguleret.

Holdningen har været, at vandløbene skulle være

lige afvandingskanaler, der hurtigt og effektivt kunne

aflede regn- og drænvand, og derfor ikke skiftede

leje på naturlig og uforudsigelig vis. Udrettede vand-

løb mangler imidlertid ofte egnede skjulesteder og

gydebanker for fisk. For at et vandløb kan rumme

en stor diversitet af dyr og planter, er det vigtigt med

variation af både dybde og strømhastighed.

Det mest kendte eksempel på en sådan styring

og regulering af naturen er nok Skjern Å, som i

1960’erne blev rettet ud til et lige, rationelt forløb,

der skulle lette markdriften. I første omgang til stor

glæde og gavn for landbruget, som nu kunne dyrke

de frodige enge. Gennem årene blev det imidlertid

klart, at naturen led voldsomt under indgrebet, og at

landbrugets udbytte af markerne gradvist blev min-

dre og mindre. Omkring årtusindskiftet blev åen så

lagt tilbage i sit oprindelige, snoede leje til stor gavn

for naturen. Principperne i Skjern Å-projektet kan fint

overføres til langt mindre lokaliteter.

Genslyngning af vandløb har en meget gavnlig

effekt på det lokale plante- og dyreliv, og kombinerer

man foranstaltniningen med at etablere dyrkningsfri

bræmmer, kan man opnå gode effekter for de fleste

fiskearter samtidig med, at vandet stadig tilstrække-

lig effektivt bliver ledt væk fra markerne.

Modsatte side: To butsnudede frøer i gang med parringen. Denne side: Genslyngning af et udrettet vandløb i forbindelse med et vindmølleprojekt i Ringkøbing-Skjern kommune.

16

Udlægning a f gydegrus

F je rne l se a f spærr inger

Når man frilægger rørførte vandløb eller genslynger

vandløb kan det være hensigtsmæssigt samtidig at

udlægge gydegrus. Det kan man også gøre i vand-

løb, der ellers ikke vedligeholdes på anden måde.

Gydegrus udlægges i vandløb med lav vand-

dybde og en vis strømhastighed. Laks og ørred

anlægger gydegruber i gruset og dækker efter endt

gydning æggene, så de beskyttes mod at ende som

føde for fisk og smådyr.

I både store og små vandløb findes en masse spær-

ringer, som kan have en meget negativ effekt på

dyrenes muligheder for at spredes.

I små vandløb kan en spærring blot bestå i beton-

styrt ved rørlagte vandløb. Fjernelse af spærringer,

Stenene skal være på størrelse med valnødder,

og gruset må ikke sande til. Æggene skal kunne

ligge i de beskyttende hulrum mellem stenene, og

strømmen skal tilføre friskt vand, uden æggene

skylles væk. Når ynglen efter et par måneders

ophold i gruset har vokset sig store, og der ikke er

mere føde i blommesækken, forlader den gruset og

søger i første omgang skjul langs vandløbets bred-

der for senere at begive sig ud i selve vandløbet.

små såvel som store, vil have en yderst gavnlig

effekt på både planter og dyr, men især på fisk.

At fjerne større anlæg kræver omhyggelig

planlægning og eventuel midlertidig omregulering af

vandløbet.

17

Hvis en spærring i et vandløb ikke kan nedlægges, kan styrtet alligevel fjernes ved at hæve vandstanden med udlægning af sten neden for spærringen. Nu kan fisk og andre dyr igen passere opstrøms.

Spærring

Spærring bevares, men står nu under vandspejlet.

Styrt

Der udlægges sten, så vandstanden hæves.

18

Naturp le je a f enge

Afgræsning med stude eller høslæt har langt tilbage

i tiden været den traditionelle drift af de fleste enge

i Danmark. Selv meget våde arealer, som starenge,

blev tidligere slået. Tidspunktet for slættet var dels

bestemt af vandstanden og dels af ønsket om at få

så stor en høhøst som muligt. Høslæt og græsning

var førhen integrerede driftsformer, og høhøsten var

helt afgørende for hvor mange dyr, man kunne over-

vintre. Ved at slå græsset og gemme høet fik man

fordelt ressourcerne over hele året og forhindrede,

at engene groede til med grove græsser og urter.

I dag er græsning den mest almindelige driftsform

på enge med naturlige plantesamfund. Men også

denne driftsform er i dag på retur, og der ‘mangler’

skønsmæssigt omkring 60.000 kreaturer til at

foretage denne form for naturpleje. Mange steder

må man derfor i stedet ty til slæt af engene, hvis

man skal hindre dem i gradvist at springe i krat og

skov.

Ved dels at holde græsser og urter nede og dels

at fjerne næringsstoffer med høet, bevarer man

engen som et plantesamfund med en meget stor

diversitet. Tidlig slæt og flere slæt i løbet af sæsonen

kan benyttes, når der er behov for at fjerne mange

næringsstoffer. I tilfælde hvor næringstofbelastning-

en er mindre, er sen slæt væsentlig for den videre

udvikling hen mod en god slæteng.

Maskinel høslæt med store maskiner på vel-

drænet jord homogeniserer jordoverfladen og

vegetationen, der dog bliver forholdsvis varieret

sammenlignet med en tilsvarende eng uden drift

eller anden forstyrrelse. På mere fugtig bund kan

høslæt med le eller lette maskiner ligeledes skabe

og vedligeholde en meget artsrig vegetation. Slåning

med store og tunge maskiner bør man så vidt muligt

undgå, medmindre maskinerne er udstyret med sær-

lige dæk eller på anden måde indrettet, så opkøring

og komprimering af jorden undgås.

De fleste engplanter er flerårige arter. Nogle

formerer sig vegetativt med udløbere, mens andre

spredes med frø. Mange har ikke en frøpulje i

jorden, og det er derfor nødvendigt, at frø fra artsrige

enge spredes til naboarealerne. Hvor det ikke kan

foregå med græssende dyr, er det en mulighed at

sprede frø med høstmaskiner eller ved at flytte ‘eng-

plejehø’ fra eng til eng.

Engpleje med græssende får. Motiv fra mark ved Nees i Lemvig kommune.

20

Græsn ings lav

Afsætn ing a f hø og græs

t i l energ iprodukt ion

For at fremme græsning af engene med naturpleje-

formål kan etablering af græsningslav være en

meget spændende driftsform til glæde for mange.

På den måde kan dyrene udfylde to formål: Natur-

pleje og miljøvenlig kødproduktion.

I de seneste år er der etableret selskaber med det

formål at høste og fjerne græsbiomasse fra enge og

omdanne den via biogasanlæg til økologisk gødning.

Denne produktionsform sker først og fremmest i

mangel af dyr til afgræsning, men det er dog muligt

nogenlunde at skabe en balanceret økonomi i en

sådan produktion.

21

Naturplejeprojekt med skotsk højlandskvæg på eng ved Højbjerg ved Århus. Kvæget holder vandhullet åbent og afgræsser engene. Samtidig forsyner de lavet med kød.

22

Læhegn

I Danmark er markerne ofte meget store af hensyn

til et rationelt markarbejde. Men faktisk vil flere

læhegn i visse egne af landet ofte kunne øge ud-

byttet på trods af, at der fragår noget areal til hegnet,

Det skyldes, at fordampningen nedsættes væsen-

tligt, og at arealet skærmes mod kulde.

Læhegn er vigtige levesteder for mange planter

og dyr, der ellers har trange kår på den dyrkede

mark. Samtidig fungerer hegnet som spredningsvej

for mange især mindre dyr. Større dyr anvender

hegnene som dækning, når de færdes mellem for-

skellige mindre naturområder i landbrugslandskabet.

Endelig kan hegnene være vigtige fourageringsom-

råder for såvel ynglende som rastende dyr og fugle,

afhængig af hvilke plantearter, der vokser i det.

Et trerækket hegn er den mest brugte hegnstype i

Danmark. Det erstatter i disse år i stor stil det gamle

etrækkede granhegn over det meste af landet.

Række- og planteafstanden er almindeligvis fra

1,25 til 1,50 meter. Orienteringen bør først og frem-

mest tage hensyn til lævirkningen. Desuden planter

man træer og buske, så de supplerer hinanden, og

hegnet får den længst mulige levetid. Nogle planter

vil være ammetræer eller -buske, der fjernes efter de

første 4 - 5 vækstsæsoner.

Der gives i nogle tilfælde tilskud til plantning

af læhegn. Men det kræver, at plantningen kan

godkendes som landskabs- og biotopforbedrende

beplantning.

For af få maksimal værdi for dyrelivet skal hegnet

indeholde såvel blomstrende arter som arter, der

sætter frugter og bær.

Modsatte side: Vindrossel forsyner sig med seljerønnebær. Denne side: Læhegn med blandet vegetation langs mark og mellemliggende græsmarkvej. Muligheden for et mangfol-digt dyreliv øges, hvis læhegnet er trerækket og indeholder både bær, blomster og frugter. Gammelt ved og udgåede træer giver levemuligheder for bl.a. insekter, mus og fugle og kan derfor med fordel henstå urørt. En fodpose langs læhegnet, her som en græsmarkvej, øger hegnets værdi betydeligt. Fodposer har særlig stor betydning langs vig-tige ledelinjer i landskabet. Fodposen kan forbedres yder-ligere ved at etablere en barjordstribe ind mod afgrøden.

24

F jerne l se a f opvæks t på heder

Heden er en menneskeskabt naturtype, der uden

plejeforanstaltninger langsomt, men sikkert, springer

i skov og gror til. På hedearealer er der derfor ofte

et stort behov for at fjerne opvækst, hvis man vil

bevare biotopen.

Uden plejeforanstaltninger vil bjergfyr og birk med

tiden helt udkonkurrere den specielle hedevegeta-

tion, og det vil få negative konsekvenser - også for

dyrelivet.

Afhængig af tilgroningsgraden kan heder ligesom

enge afgræsses eller med mellemrum slås maski-

nelt. I mange tilfælde vil det være nødvendigt at

starte med motorsav og kraftigere materiel, f.eks.

flishugger, for at komme ‘til bunds’ i tilgroningen.

Herefter kan området plejes ved, at man manuelt

fjerner tilkommet opvækst omtrent en gang om året,

afhængig af arealets størrelse eller antallet af folk.

Modsatte side: Lysåbent, plejet hedeareal. I dette tilfælde bibeholder man enkelte letløvede og fritstående træer. Her primært birk. Øvrig vegetation klippes og fjernes maskinelt. Motiv fra Dørslundvej ved Brande. Denne side: Åbent hedeareal med enkelte indslag af ene.

26

Vi ld t s t r iber

Denne side: Hare i hedelandskab ved Urup i Midtjylland. Modsatte side, øverst: En råkalv gemmer sig i en tagrørssump. Modsatte side, nederst: Springende krondyr på stubmark ved Volder Mark i Lemvig kommune.

Vildtstriber kan forbedre levevilkårene for hele den

vilde fauna, og vildtet får ekstra fouragerings- og

dækningsmuligheder. Det er tiltrængt på intensivt

dyrkede landbrugsarealer.

En vildtstribe er en stribe i marken, der er tilsået

med vildt- og bivenlige afgrøder. En placering langs

markskel eller ude midt i marken er bedst.

Planter, man kan udså, er som udgangspunkt

alle arter, der ikke er permanente afgrøder. Det

betyder, at de må have en levetid på højst fire år.

Afgrøder som elefantgræs, rørgræs, stauder samt

træer og buske må man ikke udså eller udplante i

vildtstriberne.

Vildtstriber, der producerer frø til agerlandets

fugle, er til gavn for sanglærke og agerhøne, men

også for hare, hjort og insekter. Insekter tiltrækkes

af etårigt ukrudt, isåede blomsterblandinger og gam-

melt græs. En kortslået græsstribe giver grøntføde

til harer og hjortevildt. Langt, gammelt græs giver

redeskjul samt læ- og overvintringssted for vildt.

28

Lærkep le t te r og bar jordss t r iber

Denne side: En landsvale fodrer sin unge på en algeklædt hegnspæl. Modsatte side: Blåhat på blomsterrig mark tiltrækker nældens takvinge og andre insekter.

Områder med bar jord, f.eks. i randen af marken,

skaber variation og dermed forbedrede livsbetingel-

ser for markens fauna. Pletterne er gode for bl.a.

sanglærken til fouragering - deraf navnet. Lærkeplet-

ter eller barjordsstriber etableres let ved, at man et

kort øjeblik hæver såmaskinen, når marken tilsås.

Jordbehandling kan i øvrigt foretages som for den

øvrige mark.

Man kan lave en række felter af f.eks. fire meters

længde og såmaskinens bredde. Felterne skal være

på mindst 16 kvadratmeter, og det anbefales, at man

lave to pletter pr. hektar. Afhængig af vækstforhol-

dene er det formålstjenligt med en harvning hver

tredje til fjerde uge i vækstsæsonen.

Lærkepletter eller barjordsstriber langs levende

hegn og dyrkede marker samvirker med læhegn og

andre ledelinjer og medvirker til at sikre spredningen

af vildt, insekter, padder og krybdyr i landskabet.

30

Insek tvo ld

Kornmark Bar jord Insektvold Afslået græs Brakmark

0,5 meter

1,5 - 2 meter

Denne side: Opbygning af insektvold. Modsatte side: Blå libelhan på dunhammerstrå. Vildt græs og udgået ved tiltrækker mange arter af insekter.

En insektvold er en græsklædt jordvold, som rum-

mer gode levesteder for insekter og jordrugende

fugle som agerhøns, fasan, vibe og lærke. Volden vil

altid være tør og godt drænet og bevokset med højt

græs og blomster. Insektvolde kan anlægges på alle

landbrugsarealer, og de kan betragtes som en del af

marken sammen med hovedafgrøden.

Man kan få tilskud til etablering af vildtstriber,

barjordspletter og insektvolde via ‘enkeltbetalings-

ordningen’. Insektktvolde må dog ikke anlægges

på arealer med permanent græs eller afgrøder.

Herudover er der en række krav knyttet til de forskel-

lige tilskud. Barjordsstriber skal som udgangspunkt

placeres i markens yderkant, men kan alternativt

placeres mellem en vildtstribe eller en insektvold og

hovedafgrøden. Vildtstriben eller insektvolden skal

dog placeres i tilknytning til et markskel.

Vildtstriber og insektvolde kan etableres enten

direkte i det eksisterende plantedække eller efter

harvning eller pløjning. Både vildtstriber og insekt-

volde skal holdes fri for opvækst af træer og buske,

og hverken vildtstriber, barjordsstriber eller insektvol-

de har en kvælstofnorm. Det areal, de placeres på,

skal derfor fraregnes ved beregning af hele markens

kvælstofkvote. Arealerne tæller heller ikke med i

harmoniarealet for et husdyrbrug.

Der findes særligt gode frøblandinger til vildtstrib-

er bl.a. bestående af triticale, fodermarvkål, oliehør,

gul stenkløver, boghvede, honningurt, quinoa,

lucerne og hvidkløver.

32

’Uorden ’ i na turen

Udgåede træerDet åbne land er ofte fattigt på større træer med

huller og knækkede grene, og udgåede træer fjernes

ofte hurtigt. Udgået ved er imidlertid vigtigt for

mange insekter, og huller til hulrugende fugle opstår

lettere i dødt ved end i friskt. I et vist omfang bør

man derfor lade udgåede træer stå i læhegn, mindre

plantager og beplantninger i det åbne land.

KvasdyngerNår man beskærer hegn og krat, kan man placere

de afskårne grene i en kvasdynge. Den kan blive en

god overvintringsplads for f.eks. padder og pindsvin.

Om sommeren er den et velegnet sted for gærdes-

mutten at placere sin rede. Mulighederne for dyre-

livet kan forbedres yderligere ved, at man lægger

gamle betonrør eller lignende i bunden af dyngen.

StendyngerPå samme måde kan stendynger af marksten være

værdifulde biotoper for mange forskellige dyr til

overvintring. Også her øger overdækkede huler i

dyngen værdien for dyrene. Stendynger i nærheden

af vandhuller fungerer som overvintringsplads for

padder.

RedekasserDet åbne land er uhyre fattigt på ynglemuligheder for

hulrugende fugle. Læhegnene er ofte unge og uden

gamle, hullede træer, der i øvrigt ofte fjernes, når

de går ud. Der er derfor stort set kun muligheder for

placering af reder i forbindelse med boliger. Samtidig

bliver stalde og andre bygninger gradvist mindre

tilgængelige for fugle, der søger redepladser.

Ved opsætning af redekasser kan man derfor

for meget små midler ganske let gøre en væsent-

lig forskel for en lang række arter i det åbne land.

Det gælder især alle de hulrugende småfugle som

bl.a. mejserne. Men også redekasser til tårnfalk og

måske kirkeugle kan man være heldig at få besat.

Modsatte side: I stendynger, der får lov at ligge urørte hen, kan bier, mus, pindsvin og padder bygge rede og finde ly for vinteren. Denne side, øverst tll venstre: En læsesvag musvit indsam-ler farverigt redemateriale til blåmejsekasse. Denne side, nederst tll venstre: Størrelse på flyvehuller i redekasser til forskellige fuglearter. Denne side, til højre: Birkemusen er lille og vejer kun 5-15 gram. Den kendes på sin mørke rygstribe og lange hale. Den holder til i åbne, fugtige habitater med tæt bundvege-tation. Birkemusen er meget sjælden i Danmark, og den er svær at komme tæt på, da den er nataktiv og desuden sover vintersøvn fra oktober til maj. Birkemusen er rødlistet og beskyttet af EF-Habitatdirektivet.

Blåmejse - 2,8 cm

Musvit Skovspurv Rødstjert Fluesnapper - 3,2 cm

Stær - 5 cm

Kirkeugle - 6,5 cm

Gråspurv - 3,4 cm

Slørugle - 12 cm

34

S tøt teordn inger

Der findes en række støtteordninger for naturplejetiltag, nedenfor er nævnt et udpluk. Ordningerne administreres af Naturstyrelsen eller

NaturErhvervsstyrelsen og revideres jævnligt. For overblik over alle gældende ordninger henvises til styrelsernes hjemmesider:

Naturstyrelsen: www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/Naturprojekter/Tilskudsordninger/

NaturErhvervsstyrelsen: www.naturerhverv.fvm.dk/etablering_af_natur.aspx?ID=46891

VandhullerOrdningen støtter private lodsejeres etablering af små vådområder og vandhuller med mere end 600 m2 vandspejl (max. 5 pr. ejendom).

Ordningen yder ikke tilskud til oprensning eller sammenlægning af eksisterende vådområder eller til etablering af vådområder på natur-

arealer beskyttet af Naturbeskyttelseslovens § 3.

VandløbsrestaureringOrdningen, der administreres af kommunerne, har til formål at forbedre levestederne for dyre- og planteliv i vandløb.

Vi ldtplantning‘Plant for vildtet’ yder tilskud til plantning af træer og buske i det åbne land til gavn for vilde dyr. Plantevalget skal fortrinsvis bestå af hjem-

mehørende arter, som på længere sigt kan forynge sig selv og bidrage til at fremme og bevare den biologiske mangfoldighed i landskabet.

Landskabs- og biotopforbedrende beplantninger ( læhegn)Ordningen støtter plantning af læhegn i det åbne land. Støtten kan tildeles private lodsejere, forpagtere eller foreninger.

Pleje af græs- og naturarealerOrdningen yder tilskud til pleje af græs- og naturarealer ved afgræsning med husdyr eller slæt, samt omlægning af arealer med andre

afgrøder til græsarealer.

35

Natur- og mil jøprojekterOrdningen yder tilskud til en bred vifte af projekter, herunder udarbejdelse af naturplaner, etablering af vegetationsstriber, særlige levested-

er for dyrearter, græsningsprojekter, beskyttelse, etablering og genopretning af natur og miljø samt jordfordeling i forbindelse med naturpro-

jekter. Ordningen kan både søges af private, foreninger og offentlige instanser.

Lokale Grønne PartnerskaberOrdningen støtter større og mindre borgernære projekter ved forbedringer af natur og friluftsliv samt naturformidling. Lokale foreninger,

organisationer, borgergrupper, lodsejere, institutioner, virksomheder, kommuner m.v. kan gå sammen om et fælles projekt. Midlerne

bliver primært tildelt projekter, der forbedrer adgangen til naturen, som for eksempel støttepunkter for friluftslivet, stier i det åbne land og

lignende, men også naturplejeprojekter.

Lærkepletter, barjordsstr iber og vi ldtstr iberUnder landbrugsstøtteordningen ‘Enkeltbetalingsordningen’ gives der tilskud til naturforbedrende tiltag. Der kan søges om støtte til etabler-

ing af lærkepletter, barjordsstriber og vildtstriber.

FisketegnsmidlerneForeninger kan ansøge om støtte fra ‘Fisketegnsmidlerne’ til vandløbsrestaurering, herunder bl.a. udlægning af gydegrus og sanering af

mindre spærringer.

Grøn ordning for vindmøllerMed ‘Grøn ordning’ for vindmøller afsættes midler, der svarer til 88.000 kr. pr. MW installeret effekt. Den kommune, hvor vindmøllerne

stilles op, kan søge om tilskud til ‘Anlægsarbejder til styrkelse af landskabelige eller rekreative værdier i kommunen’, som kommer lokale

borgere til gode. Ordningen administreres af Energinet.dk.

36

Egne noter

37

38

39

Katalog udarbejdet og udgivet af PlanEnergi, december 2013.

Redaktion: Peter Jacob Jørgensen, biolog, cand. scient., og Runa Hyldegård Jepsen, arkitekt, cand. arch.

Foto: Peter Jacob Jørgensen, Søren Bundgaard Poulsen, Susan Jessien, Mette Tranholm Frøst og Runa Hyldegård Jepsen.

Håndskitser: Runa Hyldegård Jepsen.

Layout: Runa Hyldegård Jepsen.

Tekst: Peter Jacob Jørgensen.

Tryk: LaserTryk.dk A/S, P. O. Pedersens Vej 7, 8200 Aarhus N.

Oplag: 200 stk.

Forside: Visualisering af vindmøller nær Tiphedevej ved Abildå i Herning kommune, 2011.

Bagside: Vandlidende mark.

Henvendelser om idékataloget:

Peter Jacob Jørgensen og Runa Hyldegård Jepsen

PlanEnergi

Vestergade 48H

8000 Århus C

www.planenergi.dk

Tlf.: 87 42 02 16

© Må ikke kopieres uden redaktionens tilladelse.

Idékatalog til naturpleje og genskabelse af natur i forbindelse med etablering af vindmøller i det åbne land.

Idékatalog t i l naturpleje