MÅLØV BYMIDTE 2015/2016

IDÉKATALOG

2

Måløv er en landsby, hvor det nære og fællesskabet er vigtigt”

3

Dette idékatalog er skrevet på baggrund af involveringsprocessen i efteråret 2015 og foråret 2016 for Måløv Bymidte og er vedlagt konkurrenceprogrammet til inspiration. I gennem hele processen har borgere, interessenter, politikere og konkurrencedeltagere været aktive deltagere, der er kommet med viden, input og idéer til Måløv Bymidte. I dette katalog samler vi viden og idéer under en række opstillede temaer og udviklede ambitionspunkter. Desuden vedlægges de kort over udpegninger af trafikproblemer, sammenhænge og forbindelser samt potentielle mødesteder, som har været diskuteret på workshops i forbindelse med udformningen af konkurrenceprogrammet.

Idékataloget er delt op i to afsnit: Måløv i dag og Måløv i fremtiden. I kataloget skitseres først, hvordan deltagerne – borgere og interessenter – karakteriserer Måløv i dag. Disse karakteri­stikker blev omsat til en række temaer, ambitionspunkter og udviklingsspørgsmål, som borgere og interessenter efterfølgende har valgt at svare på via Ballerup Kommunes hjemmeside. Svarene indgår i dette katalogs andet afsnit, Måløv i fremtiden.

INDLEDNING

4

Måløv er en by præget af en landlig stem­ning: Der går en grøn kile igennem byen, og muligheden for at kunne opholde sig udendørs og nyde byens grønne rum er noget, som borgere og interessenter lægger stor vægt på. Mange af Måløvs borgere og interessenter er nemlig glade for følelsen af at være på landet og påpeger gang på gang vigtigheden af at bevare den landlige stemning og de mange grønne områder. Naturparken er derfor særdeles vigtig, da den er et sted, hvor man kan lufte hunden, hvor man kan fiske, løbe og bare nyde natu­ren. Naturparken og byens mange naturstier er vigtige samlingssteder – Steder, man er fælles om, hvilket er en værdsat kvalitet. Men Naturparken har også potentiale for at blive en kvalitet for endnu flere.

MÅLØV I DAGBORGERNES OG INTERESSENTERNES KARAKTERISTISK AF MÅLØV

borgere og interessenter udpeget som et vigtigt samlingssted i Måløv. Kulturhusets placering fremhæves, idet mange mennesker dagligt færdes der, men placeringen og husets mange aktiviteter appellerer også til, at der skal skabes liv på pladsen foran huset, der i dag ikke er attraktivt og fremstår som et overset potentialested.

”Måløv er en landsby, hvor det nære og fællesskabet er vigtigt”

”Måløv er den første by, når man kommer fra København, hvor naturen bryder betonen”

Kulturhus Måløv ligger i hjertet af MåløvKulturhus Måløv ligger i hjertet af Måløv og rummer byens bibliotek, der alle ugens dage har selvbetjent åbningstid mellem 7.00 og 22.00. Huset fik en ny foredragssal i 2015 og byder på blandt andet filmvisninger, foredrag og aktiviteter for børn. Ligeledes arrangerer kulturhuset Måløv Løbet, som er et event, der er med til at understøtte fælleskabet i byen. Kulturhus Måløv bliver af mange

Engagement og høj tilslutning til foreningslivet

Måløv er kendt for sine engagerede borgere og høje tilslutning til foreningslivet. For eksempel er børns deltagelse i idrætsforenin­gerne rekordhøj, da hele 82 procent af Måløvs børn er i idrætsforeninger. Det er derfor heller ikke overraskende, at Idrætsparken fremhæ­ves som et vigtigt sted for fritidslivet i Måløv. Mange mener dog, at området mangler liv, og som med dårlig belysning og tilgroet udtryk føles utrygt at færdes i om aftenen.

Måløv har en del aktører (organisationer, institutioner, foreninger og organiseringer), der bidrager til at skabe liv og sammenhæng i byen. Overordnet set er det sådan, at flere af de aktive mennesker involverer sig i mere end en forening eller sammenhæng, og det er på denne uformelle måde, at den primære udveksling mellem aktørerne finder sted. Dog findes der en paraplyorganisation i

5

”Årets store begivenhed er Halloween”

Måløv ­ Måløv Bylaug. På den ene side bliver bylauget beskrevet som en sammenslutning, der mangler energi og på den anden side som en organisation, der mangler opbakning fra medlemsforeningerne. Men alle er enige om, at det at have et samlende bylaug er godt, og at det kan bruges både til at under­støtte sammenhængen i Måløv, kontakten med kommunen, kontakten til fonde med mere. Rent fysisk er livet og aktiviteterne fordelt i en masse forskellige faciliteter, som er sammenhængende på tre akser: 1. Fra Omsorgscentret i Søndergården tæt på Nåleøjet langs Måløv Aksen til Måløvhøj Skole (Måløv), 2. Fra Måløv Hovedgade/Stationsvej til Esken i Eskebjerggård, 3. Langs skolestien ­ potentielt fra skolens afdeling i Østerhøj til Filmstationen og Flyvestation Værløse; med primært centrum fra Måløv Idrætspark til Brydegård på Kratvej.

Halloween er Måløvs Roskilde FestivalInstitutioner og foreningerne i Måløv er også aktive, når det kommer til arrange­menter i byen. I Sognegården afholder Måløv Musikforening koncerter med omkring 120 deltager pr. arrangement. Derudover arran­gerer Måløv Bylaug og FDF den årlige Sankt Hans Fest, hvor op imod 2000 personer del­tager. Selvom 2000 deltagere er rigtig mange i en by af Måløvs størrelse, så er det ikke i nærheden af, hvad årets store begivenhed kan præstere. Hvert år afholdes der en Halloween­fest, som er arrangeret af 300 frivillige – med en kerne på ca. 10 personer. I 2015 præsterede

festen at tiltrække 6500 deltagere. Halloween­festen benævnes af nogle af borgerne som Måløvs Roskilde Festival, hvilket giver et godt billede af en årlig fest, som mange frivillige samarbejder om i løbet af året, og som kulmi­nerer i en stor, fælles afholdelse. Her har det været den koordinerende gruppes strategi at få alle med ­ skolen og Måløv Boldklub er de næste, der skal engageres, hvilket der arbejdes målrettet på. Og når de kommer med, er det hele byen og alle byens organisationer og foreninger, der bidrager.

Facebook som platform for kommunikationKommunikationen i byen foregår på “Mit Måløv” på Facebook ­ et initiativ taget af nogle ikke organiserede borgere og med en administrationsgruppe på fire. Her deles der stort og småt. Det er påfaldende, at kommuni­kationen herfra og til kommunen foregår med kommunalpolitikere som mellemled. Det har kunnet iagttages i forbindelse med snefaldet (medio november 2015), hvor borgere har stil­let spørgsmål til politikere, der så har været i kontakt med forvaltningen og sørget for både at svare ­ og senere give opdaterende status på snerydningen mm. Derudover bruges Ballerup Bladet som medie, ligesom bolig­afdelingerne i Eskebjerggård, Måløvvang og Liljevangsvej har et beboerblad. Endelig

I Måløv er der mange frivillige og et stærkt foreningsliv”

6

nævner flere skoleintra som et potentielt kommunikationsmiddel og som en måde at få alle børneforældrene med ind i loopet om, hvad der sker i byen.

Måløv er en by til de små og virkelig store virksomhederSiden Novo Nordisk kom til Måløv, er byen blevet et trafikeret område, som ofte har gæster fra hele verden. Zoomer man ind på de andre virksomheder i byen, er de mest populære de butikker, der ligger omkring Stationsvej, Måløv Hovedgade og Jørgen Andersensvej. Måløvs borgere handler ofte ind i Netto, Meny og i blomsterbutikken på Stationsvej, men drages også hyppigt til Ballerup, Smørum, Lyngby, Værløse og Egedalscenteret, når de skal handle, da der eksempelvis ikke er en grønthandel, en fiskehandel eller en slagter i Måløv. Samtidig mangler der parkeringsmuligheder i nær­heden af butikkerne, hvilket holder flere fra at bruge bymidtens dagligvarebutikker. Søndergårdkvarterets manglende forbin­delser til dagligvarebutikker betyder også, at det fra beboerne side er nemmere at køre til nabokommunen i stedet.

Desværre bærer Måløv Hovedgade præg af, at mange butikker har måttet dreje nøglen om. Det giver et negativt og deprimerende stemningsbillede og har efterladt gaden med et lidt slidt udtryk. Flere nævner, at de luk­kede butikkers problemer skyldes, at det ikke føles naturligt at bevæge sig den vej, når man handler. De naturlige bevægelsesmønstre

og manglende forbindelser er også en del af forklaringen på Hindsgaulcenterets proble­mer, som efter manges udsagn virker gråt og kedeligt. Hindsgaulcenteret med detailhandel ligger på Søndergård­siden og ligger isoleret mellem banelegemet og Måløv Byvej.

hænge sammen. Desuden mangler der nogle gode forbindelser mellem Søndergård og Måløv landsby og mellem Måløv landsby og Hindsgaulområdet. Der peges både på, at der mangler gode forbindelser fra boligområderne til bymidten, men også handelslivet træn­ger til at blive forbundet: Både detailhandel i bymidten men også forbindelser mellem Hindsgaul og bymidten. I 2015 blev Måløv Skole og Østerhøj Skole forbundet, da de fik samme ledelse og hedder i dag Måløvhøj Skole. Dette har betydet, at Østerhøj er blevet et sted, hvor forbindelsen og sammenhængen i fremtiden skal styrkes yderligere.

Den manglende sammenhæng gælder også, når man kigger på biltrafikken, hvor

”Det er primært dagligvarer, vi i dag handler i Måløv”

Der mangler sammenhænge og forbindelser i MåløvI Måløv er der flere rekreative stiforbindelser, der har deres egne traces og går fra bymidten over til Østerhøj, ud til Naturparken og op til den nordlige ende af byen. Det fremhæves som en stor kvalitet, da Måløv er en by, hvor borgerne både går og cykler meget. Det kan også mærkes, når man færdes i Måløv­kilen. Flere nævner, at det kan virke forvirrende og til tider farligt at færdes i kilen, da der ikke er nogen opdeling af fodgængere og cyklister. Det samme scenarie udspringer sig på stierne ved Måløv Skole og Måløv Idrætspark, hvilket kan virke utrygt.

Derudover er Måløv en by, som er adskilt af en s­togslinie/Frederikssundsvej, hvilket for nogen giver indtryk af, at byen er delt op i to – i en gammel og en ny bydel. Flere borgere og interessenter i Måløv peger på, at der mangler en rød tråd i Måløv: Noget der får byen til at

Måløv nord og syd er meget opdelt. Trafikken i Måløv kan til tider opleves som dominerende, hvilket især bliver bemærket efter den megen trafik til Novo Nordisk. Somme tider skabes der kaotiske tilstande ved Jungshøjvej, men nærmer man sig bymidten, opstår der også trafikafviklingsproblemer i krydset mellem Måløv Byvej og Jørgen Andersens Vej.

Generelt ønskes bedre forbindelser og sammenhænge i Måløv, så byen på sigt føles levende og sammenhængende, og hvor banelegemet ikke fungerer som en skillelinje, men mere som en lynlås.

”Banelegemet skærer byen midt over”

7

Trafikken gennem Måløv er dominerende”

8

MÅLØV I FREMTIDENBORGERNES OG INTERESSENTERNES IDÉER TIL MÅLØV I FREMTIDEN

9

STEMNING OG IDENTITETDet opleves dejligt at bo og leve i Måløv, hvilket også afspejles i de yderst enga­gerede borgere og de mange aktiviteter, der finder sted i løbet af året. Dog er der plads til forbedringer, så byen opleves mere sammenhængende både fysisk og mentalt – og så skal stationsbyen Måløv være en lokal magnet, hvor flere lokale og forbipasserende får lyst til at gøre stop.Herunder borgernes og interessenter­nes idéer til, hvad der helt overordnet skal sættes fokus på i Måløv, for at der tiltrækkes flere til byen.

• Skab små grønne oaser • Få mere vand og grønt ind i byen

frem for asfalt • Gør bymidten mere levende og

spændende • Gør noget ved de tomme lokaler i

bymidten • Skab rammer for bedre

handelsmuligheder • Lav forskønnelse af bymidten –

Især Måløv Hovedgade (blomster og træer)

• Sæt fine gamle bygninger i spil • Skab trygge og oplyste steder

KULTUR & BYENS ARRANGEMENTERDet er ambitionen, at Måløvs stærke landsbykultur for lokalt engagement og deltagelse skal fastholdes og fortsat udvikles. Foreninger i Måløv skal ikke opleves som lukkede klubber, men opfordre til deltagelse. Herunder borgernes og interessenternes idéer til, hvilke aktiviteter der kan skabe engagement og deltagelse i Måløv:

• Fælles arrangementer/ udendørs arrangementer • Markedsdage • Pop­up­events – Folkekøkken eller store plantedag m. læring om

urter og blomster • Bevægelses­ og motionsdag på tværs af alder (Mountainbike,

stavgang, gps­løb, natur­parkour mv.) • Udendørs teater, sportsarrangementer som fx orienteringsløb i

Naturparken, events omkring Måløv Kirke, virksomhedsbesøg (Novo, Origio, Oticon mv.)

• Fællesspisning • Ølsmagning • Grillarrangementer • øndeslagning og fastelavnsfest • Juletræ • Loppemarkeder • Affaldsindsamlinger

1. MÅLØV SKAL VÆRE EN LOKAL MAGNET

2. UDVIKLING AF LOKALT ENGAGEMENT OG DELTAGELSE

BOSÆTNINGDet er ambitionen, at der er et mang­foldigt udvalg af boformer, der sikrer, at både unge og ældre kan bosætte sig i Måløv. Generelt vil borgere og inte­ressenter have, at der er rækkehuse, kollegier, ungdomsboliger, ældreboli­ger, parceller, olde­koller mv., så det er muligt at bo i Måløv hele livet.Derudover ønsker borgerne og interes­senterne nedenstående:

• Ungdomsboliger (evt. ved stationen)

• Lejligheder til enlige med børn • Blandede boformer i forskellig

arkitektonisk stil • Flere boliger med adgang til

haver, naturarealer og dyrkning af grøntsager

• Restaurering af eksisterende bygninger til beboelse

3. MANGFOLDIGT UDVALG AF BOFORMER

10

KLIMA & BÆREDYGTIGHEDAmbitionen er et langtidsholdbart Måløv med fokus på klimatilpasning og bæredygtighed. Herunder borgernes og interess enternes idéer til, hvordan Måløv kan blive mere klimavenlig:

• Solcelleparker • Solceller til opladere i bænke og

belysningskilder • Offentlige steder til

grønsagsdyrkning • Fokus på renhold og

affaldssortering • Dyrehold • Regnvandskanaler langs

Hovedgaden til adskillelse af fodgængere og cykelsti

• Ladepladser til elbiler ved Kulturhus Måløv

• Delebilsordninger (skal holde centralt i Måløv)

• Med tanke på spildevand: Skab flere søer eller udvid dem, som Måløv har i Naturparken.

• Byg energineutralt boligbyggeri

KOMMUNIKATION & SYNLIGHEDAmbitionen er, at Måløv er et stærkt fællesskab, som vi deles om. I dag er der mange engagerede borgere i Måløv, som er tilknyttet foreninger. Foreninger skal ikke opleves som lukkede klubber, men være åbne og synlige i bybilledet. Synlighed skal i høj grad skabes gennem fortællinger om de ting, der foregår. Men det er ikke kun henvendt til foreningerne: Der skal gene­relt være mere synlighed omkring Måløvs mange aktiviteter, det, der foregår i byen, og butikkerne. Herunder borgernes og interessenternes idéer til, hvordan der kan skabes et stærkere og mere synligt fællesskab omkring Måløv:

• Kulturhuset som platform for at synliggøre arrangementer om foreninger

• Reklamér for aktiviteter i byen samt arrange­menter i Kulturhus Måløv

• Mere markedsføring og information • Store Billboards ved Frederikssundsvej om

butikker i Måløv • Bedre information og brug af sociale medier • Alle foreninger skal markedsføre deres tilbud i

alle tre bydele (Måløv/Østerhøj/Søndergård) • Foreningers lokaler skal synliggøres i bybille­

det samt deres aktiviteter, når de mødes • En opslagsplade til plakater med mere som

informerer om lokale aktiviteter og initiativer

4. FOKUS PÅ KLIMA & BÆREDYGTIGHED

5. ET STÆRKT & SYNLIGT FÆLLESSKAB

11

ERHVERVSLIVAmbitionen er, at bymidten og Hindsgaulområdet skal opleves som levende steder med et godt erhvervsliv. Flere borgere i Måløv peger på, at der bør fokuseres på lokale produkter i specialbutikker eller på markedsdage, da det vil give plads til småhandlende og større diversitet i butiksudvalget. Det kræver dog, at folk vil købe lokalt, og at det bliver nemt for småhandlende at åbne butikker (evt. ved gratis leje det første halve år og derefter billig lokaleleje). Herunder borgernes og interessenternes idéer til, hvordan bymidten og Hindsgaulområdet kan blive levende steder med et godt erhvervsliv:

6. ET LEVENDE HANDELS- OG ERHVERVSLIV

• Caféer og spisesteder • Andelsbutik med lokale råvarer fra

lokale producenter • Liberalisering af skiltepolitik • Flere småhandlende • Diversitet i butiksudvalg • Butikker skal have gode

adgangsforhold • Etablering af iværksættermiljø • Specialbutikker med lokale råvarer • Lokale produkter • Pub med lokale øl • Beplantning og spændende byggeri • Nem at køre til og fra • Tænk nyt mht. Hindsgaul (evt.

boliger, caféer, biograf mv.)

• Det skal være nemt at åbne små butikker i gågaden (evt. gratis leje det første halve år og/eller billig lokaleleje)

• Køb lokalt • Fokus på markedsdage • Butikker i og omkring Stationsvej/

gågaden bør orientere sig mod gaden, så der skabes liv

• Skiftende pop­up butikker (en måned eller et par uger af gangen) fra byens forskellige handlende

12

NETVÆRK OG RELATIONERDet er ambitionen, at der skabes pladser og mødesteder på tværs af generationer med rum til store og små fællesskaber. Det er mange borgeres ønske, at der skabes hyggelige pausesteder til det uformelle møde, men også at der etableres en platform/et sted, hvor hele familien kan spise sammen og dyrke hver deres aktiviteter under samme tag/i samme område. Herunder borgernes og interessenternes idéer til, hvad der mangler i Måløv, og hvad der for dem kan skabe mødesteder på tværs af generationer. Idéerne suppleres af et kort over udpegninger af potentielle mødesteder.

• Overdækkede steder • Steder hvor man kan tale sammen • Udendørs mødesteder til alt slags

vejr • Mødesteder til unge, der ikke

har noget specifikt at mødes om (graffitivæg, skaterpark, klatrebane, basketball­bane)

• Indhegnet hundeluftningsareal • Fællesskaber hos ældre (evt.

bedsteforældremøder) • Fællesskabende arrangementer • Fælles legedage • Gåture i området • Sportskampe mellem forskellige

grundejerforeninger • Byvandringer • Is­ og vinsalg ved Søndergårdssøen

(havne­ og strandliv­stemning) • Torvedage på P­pladsen ved Netto og

Kulturhuset • Flere arrangementer for alle

• Parkmiljøer med borde og bænke • Hyggehjørner med opstillet kaffemaskine • Bænke og siddeblokke • Butikstorv • Bålpladser og shelters • Tilladelse til udskænkning i gågade og ved

Søndergårdssøen • Bålhytte med læsteder, borde og bænke, flere

bålsteder, evt. udekøkken med rindende vand, aflåste rum til brænde, redskaber mv.

• Etablering af en platform for aktiviteter, som hele familien følges til og fra: Far til debat, mor til svømning, børn til gymnastik og fodbold, og hvor der er mulighed for, at familien kan spise sammen

• Mere aktivitet og hyggelig stemning omkring Måløv Idrætspark (evt. genåbne cafeteriet)

• Frugttræer og bærbuske langs Måløv Hovedgade: Pluk selv frugt

• Forrest gardening i Naturparken • Parkour­bane

7. MØDESTEDER PÅ TVÆRS AF GENERATIONER

13

3.

2.

4.

6.

5.

7.8.

9.

1.

11.

12.

13.

10.1. Naturparken2. Bålhytte3. Kirken4. Skolegården5. Overdækket område6. Idrætspark7. Kulturhus Måløv8. P-plads ved Kulturhus Måløv9. P-plads ved Meny10. Station11. Nåleøjet12. Søndergårdssøen13. Aktivitetsplads Søndergård

MØDESTEDER

14

3.

2.

4.

6.

5.

7.

8.

9.

1.

11.12.

13.10.

14.

15.

1. Kildedal Station2. Novo Nordisk3. Flyvestation Værløse4. Jungshøj5. Korsvejgård6. Søndergårdssøen7. Multibane8. Blå/grøn forbindelse ved åen9. Forbindelse til Naturparken10. Grøn sammenhæng nord/syd11. Fra Kulturhus til skole/kirke12. Station til skole13. Søndergård til Kulturhus Måløv14. Ny sammenhæng på tværs af banen15. Forbindelse til Østerhøj

SAMMENHÆNG OG FORBINDELSER

15

SAMMENHÆNG OG FORBINDELSERAmbitionen er, at Måløv skal opleves som en samlet by – også på tværs af Frederikssundsvej/jernbanen og Måløv Parkvej. At skabe bedre sammenhænge og forbindelser er borgernes og interessenternes helt store ønske, og det er også her, at kommentarerne bliver meget specifikke. Herunder borgernes og interessenternes idéer til, hvordan der skabes bedre sammenhæng i Måløv, som suppleres af et kort over udpegninger af potentielle sammenhænge og forbindelser.

• Der kan anlægges flere stier mellem bydelene med henblik på at skabe en større sammenhæng

• Der kan males streger mellem de områder, der skal kobles sammen. Stregerne kan være i forskellige farver og samtidig give en oplevelse (i forhold til materiale, størrelse mv.)

• Lav markeringer på stierne med farver eller belægninger, som synliggør sammenhænge: Arbejd med nudging af de åbne rum, så vi oplever sammenhænge

• Ophæv kravet om at der ikke må være fødevarebutikker i Hindsgaulområdet. En fødeva­regigant i Hindsgaulcentret og i Søndergaardområdet vil tiltrække mange og skabe mobilitet mellem bymidten og de nyere bydele

• Knudepunkter undervejs på stierne kan binde områder sammen

• Vedligeholdelse og forbedring af stisystemet langs boldbanen

• Løs den tunge trafik gennem den østlige del af Måløv Hovedgade – Det kunne skabe bedre forbindelser

• En ekstra overgang over S­bane og Frederikssundsvej mod øst

• Gør Søndergård­siden spændende for folk, der ikke bor der: Det skal tiltrække

• Butikker på Søndergård­siden (evt. lop­pemarked og andre fælles oplevelser, som kan tiltrække borgere fra begge sider af banen)

• Man bør sikre et godt butiksliv i på Stationsvej for at øge bevægelsen mellem Søndergården, Stationen og Måløv centrum

• Lav en rundkørsel ved Hindsgaul • Byg en bro over togbanen over til

Søndergård • Gør en indsats for at gøre Stationsvej til

bindeleddet • En tunnel og/eller rundkørsel fra

Hindsgaulcentret i området ved tankstationerne

8. OPLEVELSEN AF ÉN SAMLET BY

3.

2.

4.

6.

5.

7.

8.

9.

1.

11.12.

13.10.

14.

15.

1. Kildedal Station2. Novo Nordisk3. Flyvestation Værløse4. Jungshøj5. Korsvejgård6. Søndergårdssøen7. Multibane8. Blå/grøn forbindelse ved åen9. Forbindelse til Naturparken10. Grøn sammenhæng nord/syd11. Fra Kulturhus til skole/kirke12. Station til skole13. Søndergård til Kulturhus Måløv14. Ny sammenhæng på tværs af banen15. Forbindelse til Østerhøj

• En gennemgang fra vejen mellem Eskebjerggård og Måløv Vang under Måløv Byvej og Plejecentret Sønderhaven

• Der skal være adgang med bil til Søndergårdsområdet fra Bjørnekær, så man ikke skal hele vejen uden om

• Afholde arrangementer på syd­siden af s­banen, som får borgere fra nord til at krydse banelegemet (fx loppemarkeder, udendørskon­certer på pladsen ved Nåleøjet og skate­konkurrencer ved banen)

• Etablering af en tunnel under jernbanen (kan evt. etableres ved underføringen ved Eskebjergård)

• Delebilsordninger i bymidten • Der skal komme nogle aktivitets­

muligheder, fordi det vil skabe bedre sammenhæng

16

TRAFIK, TILGÆNGELIGHED & TRYGHEDAmbitionen er, at gående, cyklister og billister trygt skal kunne bevæge sig rundt og på tværs af bymidten. På samme måde som ved sammenhænge og forbindelser, så er kommentarerne til trafikale udfordringer og idéer til løsninger under denne overskrift meget specifikke. Derudover er tryghed også noget, der fylder, og her er lys et stort ønske. Herunder borgernes og interessenternes idéer til, hvordan der skabes bedre trafikafvikling, tilgængelighed og tryghed i Måløv, som suppleres af et kort over udpegninger af potentielle sammenhænge og forbindelser.

• Bedre tilkørselsforhold til de store handelsområder, Hindsgavl og XL byggemarked

• En ekstra overgang over S­banen og Frederikssundsvej mod øst

• Parkering forbudt på første del af Liljevangsvej, hvilket i dag giver mange farlige situationer

• Etablering af endnu en tunnel under jernbanen, som separerer gående og cyklende

• Gågade på Måløv Hovedgade ­ cykling tillladt ­ mellem Jørgen Andersens Vej og Liljevangsvej

• Åbne op / Åbne pladser • Bedre belysning i bymidten

• Stier gøres trygge • Stille musik i tunnelen • Gadelamper med bevægelsessensorer.

Montere nogle flere LED­lamper på stierne med retningsbestemt lys

• Bedre belysning og mindre krat på skolestierne og ved Måløvhallen: Gør det mere parkvenligt med bænke på ruten og små opholdsrum. I dag er det meget mørkt og utrygt

• Prioriter trafiksikkerhed på Måløv Byvej (evt. ved bump)

• Gøre det muligt at få et mere frit syn igennem viadukten under Frederikssundsvej/jernbanen

• Etabler en gangbro over jernbanen

9. TRYGHED I TRAFIKKEN

3.

2.

4.

6.

5.

7.

8.

9.

1.

11.

12.

10.1. Trafik til Novo Nordisk2. Kratvej3. P-plads v/ Måløv Hovedgade4. Utryg sti ved skolen5. Utrygge stier ved Idrætsparken6. Farlig krydsning v/ Klakkebjerg7. Kryds J.A. Vej/Måløv Hovedgade8. Flaskehals J.A. Vej9. Kryds - J.A Vej/Måløv Byvej10. Manglende P-plads ved stationen11. Trafik ind/ud Hindsgaul12. Toyota-krydset

• Marker cykel/fodgænger overgang ved: Liljevangsvej og XL­byg/Jørgen Andersensvej

• Adskille fodgængere og cykelister under tunnelen ved stationen

• Bedre belysning ved Måløv Idrætspark • Lukke Måløv Hovedgade for biler

mellem Jørgens Andersvej og Liljevangsvej

• Mere belysning fra stationen frem til hallen og på Måløv Hovedgade

• Bedre transport­flow mellem bymidte og Hindsgaul

• Flere parkeringspladser

3.

2.

4.

6.

5.

7.

8.

9.

1.

11.

12.

10.1. Trafik til Novo Nordisk2. Kratvej3. P-plads v/ Måløv Hovedgade4. Utryg sti ved skolen5. Utrygge stier ved Idrætsparken6. Farlig krydsning v/ Klakkebjerg7. Kryds J.A. Vej/Måløv Hovedgade8. Flaskehals J.A. Vej9. Kryds - J.A Vej/Måløv Byvej10. Manglende P-plads ved stationen11. Trafik ind/ud Hindsgaul12. Toyota-krydset

TRAFIK